HVEM CYKLER FORÅRET I MØDE TAK TIL JENS KAMPER APPETIT FOR NY SMAG FOKUS PÅ BØRN MED LAV FØDSELSVÆGT HØRER NINTENDO TIL I BØRNEHAVEN?
|
|
- Sandra Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLD I DETTE NUMMER HVEM CYKLER FORÅRET I MØDE TAK TIL JENS KAMPER APPETIT FOR NY SMAG FOKUS PÅ BØRN MED LAV FØDSELSVÆGT HØRER NINTENDO TIL I BØRNEHAVEN? BREVKASSE
2 Kolofon Målgruppe: Redaktion: Lægekonsulenter: Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbejder professionelt med spæd- og småbørn Mathilde Østergård Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. H. C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital Jens Kamper Overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Karsten Hjelt Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling E Herlev Hospital Sundhedsplejerske: Beauvais Børnemad: Udgiver: Distribution: Brevkassen: Kontakt: Abonnement: Helen Lyng Hansen NetSundhedsplejerske.dk Mathilde Østergård Susie L. Christensen Beauvais Foods Hørsvinget 1-3 Postboks 139, 2630 Taastrup Tlf Fax Udsendes elektronisk 4 gange årligt Spørgsmål besvares løbende og redaktionen forbeholder sig ret til at publicere spørgsmål og svar i det omfang det er muligt Forslag til emner samt meddelelse om adresseændring sendes til: mathilde.ostergard@beauvaisfoods.dk - under sundhedspersonale
3 Hvem cykler foråret i møde... AF MATHILDE ØSTERGÅRD, BEAUVAIS BØRNEMAD Om spæd- & småbørn udkom første gang i efteråret 1992 vi fejrer nu den 20. årgang af magasinet med premieren på denne første elektroniske version. Vi fortsætter med aktuelle faglige artikler fra eksperter og den velkendte brevkasse, hvor du kan stille spørgsmål til vores lægepanel. Fremover fordobler vi antallet af udgivelser til 4 årlige elektroniske udsendelser. Artiklerne kan du læse på skærmen, men de er samtidig i et printvenligt format. I januar trak vi lod blandt alle tilmeldinger til denne elektroniske version. Hovedpræmien var et gavekort til en cykel, og en sundhedsplejerske fra Århus kan nu cykle foråret i møde på en spritny cykel. I denne udgave sætter vi fokus på intrauterin væksthæmning med en artikel af overlæge, dr. med. Jens Kamper, og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen lægger op til debat om de elektroniske medier i småbørnenes dagligdag. I brevkassen finder du blandt andet svar på et spørgsmål, som flere sikkert er blevet stillet: Nemlig om ACD-vitamindråber kan gives i stedet for D- vitamindråber, hvis D-vitamindråberne mistænkes for at give barnet mavesmerter. Ved årsskiftet til 2011 stoppede Jens Kamper som lægekonsulent i lægepanelet hos Beauvais Børnemad i forbindelse med, at han gik på pension fra sin stilling som specialeansvarlig overlæge ved H. C. Andersen Børnehospital. På vegne af Beauvais Børnemad vil jeg gerne takke for et prisværdigt bidrag og mange interessante faglige artikler til Om spæd- & småbørn gennem tiden. Forsiden fra den første udgave af Om spæd- & småbørn fra efteråret 1992.
4 Tak til Jens Kamper AF ARNE HØST, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL OG KARSTEN HJELT, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. HERLEV HOSPITAL Som kolleger til Jens Kamper i redaktionsgruppen bag Om spæd- & småbørn vil vi gerne takke Jens Kamper for et inspirerende, stimulerende og effektivt samarbejde. Jens Kamper har bidraget, både personligt og gennem sine mange faglige ekspertkontakter, til at skabe letforståelig information om relevante faglige emner omkring spæd- og småbørn. Det har drejet sig om et vidt spektrum af sundhedsfaglige emner af relevans for alle forældre, sundhedsplejersker, læger og andet sundhedspersonale. Det har været vigtigt for Jens Kamper at nå hele vejen rundt omkring et emne og gerne også kontroversielle emner og behandlinger. Personligt har han bidraget med mange gode artikler, som stadig er brugbare, også for moderne forældre. Vi vil også gerne takke Jens Kamper for hans altid venlige og rolige væremåde og evne til fordybelse og saglig diskussion. I sit virke som specialeansvarlig overlæge for neonatologi ved H. C. Andersen Børnehospital har Jens Kamper været hovedmanden bag etablering af den højt specialiserede neonatologiske universitetsfunktion. Endvidere har han været en ledende kraft bag etablering af CPAP-behandling (Continuous Positive Airway Pressure) i Danmark, og for de mindste præmature børns vedkommende også internationalt.
5 Beauvais Børnemad lancerer nye økologiske middagsretter AF MATHILDE ØSTERGÅRD, BEAUVAIS BØRNEMAD Beauvais Børnemad tilbyder nu også dansk producerede økologiske middagsretter i fire velsmagende varianter. Vi har udviklet middagsretterne med fokus på barnets ernæringsbehov og den gode smag. Indholdet af protein, kulhydrat og fedt er nøje afstemt, så det passer til de anbefalede energiprocenter for børn mellem 6 11 måneder.* Vi har fokus på konsistensen, så mundmotorikken udfordres, og især i 8 måneders varianterne er der noget at tygge på. Variation i måltidernes smagsoplevelser giver barnet appetit på at prøve nyt, og vi har krydret med timian, persille, rosmarin, oregano, hvidløg og karry. De fire varianter af middagsretter: - Pastinakmos med majs og kylling (6 måneder) - Grøntsager og pasta med svinekød (8 måneder) - Pasta og tomatsauce med oksekød (8 måneder) - Ris med mild karry og kylling (8 måneder) *Nordiske Kostanbefalinger (NNR) Beauvais Børnemad er den eneste leverandør, der kan tilbyde frugtmos og middagsretter med det danske Ø- mærke.
6 Intrauterin væksthæmning, small for gestational age og dysmaturitet OVERLÆGE, DR. MED. JENS KAMPER Væksthæmning af fostret er en tilstand, der i dag omfattes med stigende interesse af obstetrikere, af børnelæger, af sundhedsplejersker og almenmedicinere og sidst men ikke mindst af epidemiologer, da der er holdepunkter for, at føtal væksthæmning kan have livslang betydning. Engang satte man lighedstegn mellem for lav fødselsvægt og for tidlig fødsel og definerede ligefrem præmaturitet som fødselsvægt under 2500 g. Denne definition viste sig imidlertid uholdbar, for så vidt som adskillige børn med lav fødselsvægt, f.eks. under 2500 g fødes efter fulde 37 uger, som er nutidens grænse mellem præmatur og matur fødsel. I dag ved vi, at lav fødselsvægt ofte skyldes utilstrækkelig vækst af fostret, og at væksthæmningen kan have mangfoldige årsager. Nyfødte børn klassificeres efter gestationsalder og fødselsvægt ved hjælp af en referencekurve - en såkaldt intrauterin vækstkurve (figur 1), der skal være repræsentativ for den population, man ønsker at klassificere. Kurven er konstrueret ud fra gestationsaldre og fødselsvægte på tilstrækkeligt mange børn, der alle har en sikker terminsberegning. Kurven er tegnet med angivelse af populationens gennemsnitsvægt og spredning svarende til + 2 standarddeviationer, som vist på figuren. Omkring 2,5 % af børnene vil falde under nederste linie, hvilket definerer dem som intrauterint væksthæmmede (synonymt med Intrauterine Growth Restriction oftest forkortet IUGR). Andre almindelige synonymbetegnelser er Small for Gestational Age (SGA) og - især tidligere - Small for Dates. Intrauterint væksthæmmede børn inddeles yderligere i symmetrisk væksthæmmede (lav fødselsvægt og lav fødselslængde) og asymmetrisk væksthæmmede (lav fødselsvægt, normal eller næsten normal fødselslængde). En stor del af de asymmetrisk væksthæmmede børn vil være magre med sparsom subcutis, tynde arme og ben, pergamentagtig hud, store hoveder og påfaldende faste kranieknogler (figur 2). Figur 1. Intrauterin vækstkurve visende sammenhængen mellem fødselsvægt og gestationsalder. Den viste kurve er en såkaldt percentilkurve, der afgrænser de 10 % letteste børn som SGA og de 10 % tungeste som large for gestational age - LGA). I nogle sammenhænge afgrænses kun de 3 % letteste børn som SGA, hvilket i øvrigt svarer nogenlunde til definitionen, når der anvendes kurver, der angiver spredningen ved standarddeviationer. Figur 2.
7 Disse børn klassificeres fra gammel tid som dysmature en rent deskriptiv diagnose. Før fødslen og i obstetriske sammenhænge anvendes diagnosen intrauterin væksthæmning (IUGR). Efter fødslen og i neonatologiske sammenhænge foretrækkes betegnelserne SGA og dysmaturitet. Det er vigtigt at gøre sig klart, at nyfødte børn kan være væksthæmmede (og dysmature) uden at opfylde det diagnostiske kriterium. F.eks. skal et barn, der er født med et vægt- og vækstpotentiale til at nå + 1½ standarddeviation på referencekurven, miste 3½ standarddeviation før det opfylder diagnosekriteriet. Til gengæld vil barnet så sandsynligvis opfylde kriterierne for dysmaturitet. Om fastlæggelse af termin og gestationsalder Fødselstermin og gestationsalder fastlægges ved hjælp af datoen for starten af seneste normale menstruation ( Dates ) 3 måneder + 1 uge. Da der i mange tilfælde er usikkerhed om denne dato (uregelmæssige menses, brug af p-piller m.v.) korrigeres den ved anvendelse af ultralydskanning(er) under graviditeten. Skanning mellem 7. og 13. uge kan fastlægge gestationsalderen inden for 3-5 dage, mellem 14. og 20. uge med en usikkerhed stigende fra en til halvanden uge. Herefter falder præcisionen yderligere. Ultralydskanning anvendes i dag også til at diagnosticere og følge udviklingen af intrauterin væksthæmning, se nedenfor. INDRE ÅRSAGER Konstitutionelle (f.eks. små forældre) Genetiske (især trisomi 13, 18 og 21) Toksiske (alkohol, nikotin, visse lægemidler) Infektiøse (f.eks. toxoplasmose, cytomegalvirus, rubella m.v.) Teratogene (radioaktiv bestråling, visse medikamenter) YDRE ÅRSAGER Maternelle Underernæring Anæmi Hjertefejl (cyanotisk mb.cordis) Placentainsufficiens Hypertension/vaskulær sygdom Autoimmun sygdom Placentainfektion Reduceret areal (f.eks. infarcerering, kronisk placentaløsning, flerfoldsgraviditet ( placental crowding )) Uterusabnormiteter Uterus bicornus m.v. Rumopfyldende processer (f.eks. fibromyom) TABEL 1. Årsager til intrauterin væksthæmning. Årsager til intrauterin væksthæmning En lang række tilstande kan hæmme fostervæksten. Disse kan opdeles i indre og ydre (tabel 1). Væksthæmningen kan sætte ind tidligt, dvs. allerede fra zygotedannelsen eller under embryo- og organogenesen, der er karakteriseret af tilvækst i antallet af celler: cellehyperplasi. Eller senere under føtogenesen hvor væv og organer er anlagt og tilstanden er præget af tiltagende cellestørrelse: cellehypertrofi.
8 Symmetrisk væksthæmning (omfattende såvel vægt som længde) skyldes et tidligt insult, der påvirker vækstpotentialet i de fleste eller alle væv og organer. Histologisk undersøgelse viser, at antallet af celler er reduceret. Det tidlige insult resulterer i cellulær hypoplasi med reduceret celletal og reduceret organ- og fostervækst. Som eksempler herpå kan nævnes kromosomfejl, kongenitte infektioner og forskellige misdannelsessyndromer (en ekstremform er det såkaldte Silver-Russell Syndrom ( Asymmetrisk væksthæmning (omfattende vægten) skyldes typisk et relativt sent insult, der først sætter ind på et tidspunkt, hvor organogenesen i det væsentlige har fundet sted og skyldes som oftest en nedsat tilførsel af næringsstoffer, vand og/eller ilt. Organerne rummer typisk et normalt antal celler men disse er små, hypotrofiske. Den hyppigste årsag hertil er placentainsufficiens, primær eller sekundær til præeklampsi, maternel hypertensio arterialis eller diabetes mellitus med vasculære komplikationer. Inddelingen i symmetrisk og asymmetrisk væksthæmning er en forenkling, nogle vil sige en overforenkling, da man tit og ofte står overfor blandingsformer. Diagnostik af intrauterin væksthæmning Ydre abdominalpalpation er utilstrækkelig, da den afslører under halvdelen af de væksthæmmede fostre, om end måling af symfyse-fundusafstand hjælper noget på det. Det mest effektive værktøj er i dag ultralydskanning af uterus med bestemmelse af biparietaldiameter, abdominalcircumferens og andre vækstparametre suppleret med bestemmelse af flow i arteria umbilikalis (sjældnere andre blodkar) hos væksthæmmede fostre. Hertil anvendes såkaldt Doppler-teknik. Flowforholdene har prognostisk betydning ved at vise i hvilken grad fostret måtte være påvirket eller ligefrem truet og hvornår forløsning i så fald vil være påkrævet. SGA og perinatale komplikationer SGA-barnet har en øget risiko for perinatale komplikationer. Den største del af denne gruppe de asymmetrisk væksthæmmede børn har hyppigt været udsat for nedsat tilførsel af næringsstoffer og/eller ilt i sidste del af graviditeten. De vil i sammenligning med normale nyfødte hyppigere være asfyktiske ved fødslen, og på grund af en tynd subcutis være udsatte for afkøling. De vil i tilfælde af hypoxi i svangerskabet ofte være polycytæmiske med høje hæmoglobinkoncentrationer (med risiko for trombose) og på grund af små glykogendepoter være disponerede til at udvikle hypoglykæmi. Den postnatale overvågning af SGA-barnet begynder således allerede på fødestuen med et passende asfyksiberedskab og fortsætter på neonatalafdelingen med forholdsregler mod afkøling (varmevugge eller kuvøse), mod hypoglykæmi ( early feeding, evt. glukosedrop) og mod eventuel polycytæmi (partiel udskiftningstransfusion). I tilfælde af mistanke om intrinsicce årsager til væksthæmningen, f.eks. intrauterin infektion eller kromosomfejl foretages udredning herfor. SGA-børns vækst og udvikling Som gruppe vil SGA-børnene nå en lavere sluthøjde og vægt end ikke væksthæmmede børn. Der er imidlertid store forskelle i vækstmønster indenfor gruppen, hvad der ikke er overraskende i betragtning af gruppens årsagsmæssige heterogenitet. Asymmetriske SGA-børn med normal eller næsten normal fødselslængde vil i de fleste tilfælde opnå en normal vækstspurt og herefter udvikle normal legemsstatur og nå normal sluthøjde. Anderledes med symmetriske SGA-børn. Disse vil som oftest fortsætte væksthæmningen, dvs. få en beskeden vækstspurt efterfulgt af en tilvækst og vægtøgning, der ligger én eller flere standarddeviationer under gennemsnittet. Da disse børn fra naturens side har et svarende til vækstmønstret reduceret fødeindtag, vil de ikke sjældent blive opfattet som utrivelige og forsøgt behandlet med mere mad, evt. diætetik. Her gælder det om ikke at overdrive og om at være opmærksomme på denne faldgrube. I adskillige tilfælde vil mere mad i bedste fald vise sig virkningsløs, i værste fald skadelig ved at påføre barnet en anorexi. SGA-børn der i 4-årsalderen ikke har opnået en legemshøjde over -2½ standarddeviation, skal henvises til børneafdeling, da der i mange tilfælde vil være indikation for behandling med væksthormon, der vil kunne øge den forventede sluthøjde med cm. På længere sigt lurer flere risici, idet SGA-børn har en overhyppighed af psykomotoriske og egentlig neurologiske problemer, der dukker op igennem barnealderen.
9 Det gælder igen især de symmetrisk og svært asymmetrisk væksthæmmede børn, hvor også hovedets og hjernens vækst er ramt. Undersøgelser af monozygote tvillinger i 9-17 årsalderen har vist lavere IQ i den halvdel, der havde lavest fødselsvægt. Også i voksenalderen kan IUGR måske sætte sig spor. D. Barker og medarbejdere har i retrospektive studier påvist sammenhænge mellem lav fødselsvægt og forekomst af arteriel hypertension i yngre voksenalder samt type-2 diabetes, hyperlipidæmi og kardiovasculær sygdom (syndrom X). Der knytter sig i dag stor interesse til disse måske kausale sammenhænge, der har fået betegnelsen Barker-hypotesen. Resume Den intrauterine væksthæmning er i dag genstand for stor interesse. Væksthæmmede børn udgør en heterogen gruppe, der frembyder mange udfordringer på såvel kort som langt sigt, diagnostisk, behandlingsmæssigt og prognostisk. Sundhedsplejersken og lægen skal være opmærksomme på, at intrauterin væksthæmning i sværere tilfælde ofte efterfølges af extrauterin væksthæmning med lavt fødeindtag, som er bestemt af vækstmønstret og ikke er udtryk for dårlig trivsel i gængs forstand - og derfor ikke kan afhjælpes med mere mad eller diætetik. Sværere væksthæmning giver problemer i perinatalperioden og kan give langtidsproblemer af psykomotorisk og neurologisk karakter. Måske kan intrauterin væksthæmning have langvarige følger. Således postulerer Barker-hypotesen en sammenhæng mellem intrauterin væksthæmning og det såkaldte syndrom X, der omfatter udvikling af arteriel hypertension, type 2 diabetes og kardiovasculær sygdom i voksenalderen. Litteratur Neonatologi af B. Peitersen, M. Arrøe og O. Pryds. Nyt Nordisk Forlag, 3. udgave
10 Hører Nintendo DS til i børnehaven? ET OPLÆG TIL DEBAT AF HELEN LYNG HANSEN, NETSUNDHEDSPLEJERSKE.DK Flere og flere forældre fortæller mig, at man i danske institutioner ser brugen af Nintendo DS som en naturlig og social aktivitet for børnene. Men forældrene er bekymrede og føler sig meget splittede, for det er svært at sige farvel om morgenen til et barn der siger når du er gået, så skal jeg over og se de spiller Nintendo Computer, TV, Wii, Nintendo DS, ipads, Playstation, mobiltelefoner - listen af elektroniske medier og spillekonsoller er lang, og det er helt naturligt, at disse ting indgår i vores hverdag. Vi bruger det, vores børn bruger det, og både børn og voksne bruger det med stor fornøjelse. Der findes mange fine spil, som udvikler børns logiske sans og reaktionsevne. Der er lavet spil, som er tilpasset børns alder og forskellige udviklingstrin og som børn kan lære af, og jeg mener som udgangspunkt, at dette er ganske fint og helt naturligt at benytte sig af. Jeg oplever, at forældre føler et dilemma, når de afleverer deres barn i børnehave, fordi det i mange institutioner er blevet almindeligt, at børn medbringer deres Nintendo DS. Forældre føler sig presset på mange måder de ved, at de skal styrke deres barns sociale kontakter, men de ved også, at børn skal røre sig og bruge sig selv fysisk, og de oplever, at børnene sidder passivt med deres Nintendo DS i stedet for at lege med hinanden. Og samtidig vil de jo gerne gøre det bedste for deres børn, og hvad er rigtigt at gøre? Jeg hører to begrundelser for at Nintendo DS i dag må medbringes og bruges i børnehaver: 1. Børn forberedes til skolegang. De lærer at sidde stille, hvilket er et krav i skolen. Jeg vil med dette oplæg til debat ikke spørge hvorvidt Nintendo DS er godt eller skidt, men derimod gerne have jer til at diskutere om det hører hjemme i børnehaven. Nintendo DS som forberedelse til børns skolegang Jeg hører, at børn skal lære at sidde stille og koncentrere sig, allerede når de går i børnehave, for ellers vil de naturligt have meget svært ved at tilpasse sig skolen. Dette er jo i for sig rigtig nok, men begrundelsen uddybes med, at de netop lærer det ved at spille Nintendo DS. De trænes dagligt i at sidde stille og træner finmotoriske øvelser. Via spillene trænes deres hjerne til kreativ problemløsning, og de forberedes til nogle af de krav, der stilles, når de skal starte i skole. For at være skoleparat, skal man netop kunne være stillesiddende og arbejde individuelt. 2. Der er tale om en social aktivitet, som børnene samles om og deler med hinanden.
11 Men mon det gavner? Er børn forberedt til bedre skolegang, hvis de har spillet Nintendo DS i børnehaven? Jeg ved det ikke, men jeg har min tvivl, da præmisserne for at sidde stille med en Nintendo DS og præmisserne for at sidde i en skole er vidt forskellige. I en skole skal man ofte sidde stille sammen med andre og modtage en kollektiv besked fra læreren. Man er en del af et fællesskab og spiller selv en mindre aktiv rolle, hvilket er helt modsat det, man oplever med sin Nintendo DS. Her er det barnet der styrer spillet og mange spil er bygget sådan op, at barnet hele tiden får feedback og ros i form af diverse stjerner og præmier. Mange spil er i dag så intelligente, at de automatisk tilpasser sig spilleren og hele tiden giver præmier, så man får lyst til at fortsætte. Denne intense opmærksomhed på den individuelle præstation og denne individuelle feedback, kan de færreste lærere leve op til. Forbereder det ikke børn bedre, hvis man f.eks. læser historier højt? Bliver børn ikke bedre forberedt til skolegang, hvis man samler børnene, lærer dem at lytte, være stille og have opmærksomheden rettet mod den voksne, som har noget spændende at formidle? Nintendo DS som en social aktivitet Når man ser børnene lege med deres Nintendo DS, så sidder der ofte en gruppe børn i en sofa og der står en klynge af børn omkring. Netop fordi så mange børn står i kreds for at følge med, kigge på og snakke om spillet, så vil det for mange børn føles som at være med også selvom man ikke er ejer af en Nintendo DS og det kan for voksne udefra måske se ud som om, at det her er en god fælles aktivitet. Men spørgsmålet er hvor mange af børnene, der reelt er med og oplever det som et fællesskab? De børn som ikke har en Nintendo DS ytrer ofte store ønsker om at få en sådan, for det er først, når man har sin egen Nintendo DS, at man er en rigtig del af gruppen. Forældrene giver utryk for bekymring over at brugen af Nintendo DS i børnehaven medfører et A-hold og et B- hold mellem børnene dem der har og dem der ikke har og forældre føler sig presset til at købe en Nintendo DS til deres barn, fordi de er bange for at deres barn ellers holdes udenfor. Det skaber et urimeligt pres på de forældre, der enten ikke har råd eller ikke ønsker at købe en Nintendo DS til deres barn. Som sundhedsplejerske kan jeg være bekymret over det ansvar det er at give sit barn på 4 år en Nintendo DS med i børnehaven. En Nintendo DS koster ofte mellem kr og dertil kommer spil, som ligger mellem kr stykket. Når børn får en så dyr ting med i børnehaven, så skal de passe på den, den må ikke blive væk, den må ikke gå i stykker. Men børn på fire år kan ikke leve op til dette krav. De glemmer den, de taber den, de låner den ud og andre passer måske ikke på den som de selv ville gøre Forældre efterlyser regler for brug af Nintendo DS i børnehaver, og de spørger om Nintendo DS er anderledes end andet legetøj? Der har altid været regler for hvorvidt man kunne medbringe eget legetøj i børnehaven. Normalt har det ikke været kutyme, at børn kunne medbringe maskinpistoler, grædedukker eller sværd, men når det drejer sig om Nintendo oplever forældre ikke samme regler. Forældrene siger at det er anderledes med Nintendo DS fordi børnene med Nintendo sidder stille og passer sig selv. Hvordan ville vi forholde os, hvis det var to piger, der medbragte to meget dyre dukker i børnehaven og en gruppe af børn brugte formiddagen på at sidde og kigge på at netop de to piger legede med deres dukker? Er det en sammenligning der kan bruges? Hvori består en eventuel forskel? Tid til debat Jeg oplever som sundhedsplejerske et stigende antal henvendelser fra forældre, som er i tvivl om hvordan de skal forholde sig til børn og skærmtid, det vil sige den mængde tid børn bruger foran TV, computer og diverse spillekonsoller. Hvor meget skærmtid må børn under 1 år have dagligt? Hvad med børn der går i vuggestue, i børnehave, i skole? Jeg får henvendelser som direkte går på brugen af Nintendo DS Er det godt? Er det skidt? Hvor går grænsen? Hvordan finder vi balancen mellem tiden vi lever i og at elektroniske medier er en del af hverdagen? Skal børn f.eks. have lov til at bruge Nintendo DS i børnehaven? Hvad mener du?
12 Brevkasse Skriv gerne til brevkassen, hvis du har et spørgsmål til vores ekspertpanel. Spørgsmål sendes til Spørgsmål Svar ACD-vitamindråber Er det er O.K. at give ACD-vitamindråber til mature børn, hvis de udelukkende får modermælkserstatning? Som sundhedsplejerske anbefaler vi af og til, at skifte fra D- vitamindråber til ACD-vitamindråber, hvis børnene får ondt i maven af D-vitamindråber. Jeg har talt med et par forældre, der mente at have læst, at hvis et barn udelukkende får modermælkserstatning, får barnet for meget A-vitamin, hvilket kan være skadeligt, hvis det samtidig får ACD-vitamindråber. Med venlig hilsen En sundhedsplejerske Dit spørgsmål kan ikke besvares helt kort og entydigt. Holder man sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er det ikke O.K. at erstatte D-vitamindråber med ACDvitamindråber, hvis børnene ernæres fuldt med modermælkserstatning, da der i så fald vil være risiko for at komme over den i øjeblikket fastsatte grænse for tilførsel af vitamin A. Spørgsmålet er så, om D-vitamindråberne rent faktisk giver mavesmerter hos nogle få spædbørn, eller om nogle sundhedsplejersker opfatter D-vitamindråber som en mulig årsag til 3-måneders kolik (og en sådan opfattelse er hypotetisk og udokumenteret). Vi har på børneafdelingen i Odense aldrig haft anledning til at seponere D-vitamindråber på mistanke om, at de gav mavepine, så det må være et ekstremt sjældent fænomen. Forældrene har delvis ret, for så vidt som A-vitaminindgiften vil overstige den fastsatte grænse, men kun delvis idet daily tolerable upper level for spædbørn er ukendt, som det fremgår af det følgende. Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud af vitamin D i en mængde på 10 mikrogram (400 IE) dagligt til alle børn fra 2 ugers- til 2 årsalderen (ved særlige forhold dog længere). Dette tilskud anbefales uanset om barnet får modermælkserstatning (MME) til trods for, at MME er tilsat vitaminer i en eller anden grad. Beauvais Modermælkserstatninger er eksempelvis tilsat 1 mikrogram D- vitamin og 74 mikrogram A-vitamin (= 74 RE) per 100 ml færdig blanding, hvilket faktisk vil dække behovene, når barnet vejer 6 kg forudsat et normalt fødeindtag....fortsættes på næste side
13 Brevkasse Svar, fortsat fra forrige side For fuldstændighedens skyld skal tilføjes, at 1 ml Multitabs ACD-vitamindråber (Ferrosan) indeholder: 300 mikrogram vitamin A 35 milligram vitamin C 10 mikrogram vitamin D3 I Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for spædbarnets ernæring fra 2005 fremgår det, at Indtagelse af vitamin A kan give alvorlige forgiftningssymptomer. Det er usikkert, hvor meget der skal til for at give symptomer, især hos spædbørn (p. 109). Nordiske Næringsstofanbefalinger rekommanderer et indtag på 300 mikrogram (= retinolenheder (RE)) daglig til børn i alderen 6-11 måneder, men findes ingen anbefalinger for børn under denne aldersgrænse. Den pædiatriske bibel Nelson Textbook of Pediatrics, 18th ed. anbefaler tilførsler på RE daglig i alderen 0-12 måneder (p. 245). Der angives et daily tolerable upper level på 3000 RE for voksne men intet level for børn og slet intet for spædbørn. The Merck Manual for Health Care (nås via Google) anfører, at doser over 6000 RE per dag kan føre til toksicitet hos spædbørn. Personligt har jeg aldrig oplevet tilfælde af A-vitaminforgiftning til trods for, at spædbørn på MME tidligere fik rutinemæssigt tilskud af ACD-vitamindråber, så alt i alt må risikoen for A-vitaminforgiftning ved ombytning af D-vitamindråber med ACD-vitamindråber være meget lille uden helt at kunne udelukkes. Med venlig hilsen Jens Kamper Overlæge, dr. med.
14 Brevkasse Spørgsmål Svar Syrnet modermælkserstatning Der går nogle rygter om at spædbørn ikke må ernæres udelukkende med syrnet modermælkserstatning, da det kan forstyrre deres syre/base balance. Er der belæg for dette? Med venlig hilsen En sundhedsplejerske Beauvais Modermælkserstatning Syrnet indeholder citronsyre (1,2g/l). 1,2 g citronsyre/l modermælkserstatning svarer til 6,34 mmol citronsyre/l, hvilket svarer til 19 meq syre/l. Med et indtag på ml modermælkserstatning/kg/døgn svarer det til en syrebelastning (fra citronsyren) på 2,7-3 meq/kg/døgn. Den endogene syreproduktion er af samme størrelsesorden. Da udskillelsen af syreækvialenter kan øges betydeligt bl.a. ved øget udskillelse af ammoniumioner, kan jeg ikke forestille mig, at den normale syre-base balance vil blive påvirket af den ekstra belastning fra den tilsatte citronsyre. Med venlig hilsen Karsten Hjelt Ledende overlæge, dr. med. Herlev Hospital
15 Brevkasse Spørgsmål Svar Udstående ører og andre ydre øre misdannelser Jeg har med stor interesse læst jeres artikel i sidste nummer af Om spæd- & småbørn (nr. 3. efterår 2010) om Udstående ører og andre ydre øre misdannelser. Det er ikke sjældent, at jeg i min hverdag støder på forskellige ydre øre misdannelser på børn, som ikke har andre afvigende træk. Men jeg bemærker, at udstående øre sammen med graviditets diabetes kan hænge sammen med nyremisdannelse. Jeg bliver selvfølgelig optaget af det, da jeg kommer hos et barn på 4 måneder, som har flyveører og venstre øre er især flyvende samt mangler folder. Mor har en insulinkrævende diabetes, hvilket hun har haft fra barndommen. Denne lille pige udvikler sig alderssvarende, men har et meget bekymret i ansigtsudtryk, og er meget grædende med en inderlig skinger gråd. Mor beskriver meget gylpen, men jeg har aldrig set dette. På baggrund af denne gylpen har den lille pige været indlagt for at få undersøgt, om hun har for meget mavesyre, men det ikke var tilfældet. Når der er øget mistanke om nyremisdannelse (f.eks. kombinationen flyveører og diabetes mellitus hos mor) bør barnet have undersøgt nyrerne (blodprøver og ultralyd). Jeg synes ikke, at din beskrivelse af barnet giver anledning til bekymring for anden sygdom bortset fra reflux, som du beskriver. Jeg går ud fra, at barnet trives med normal vækst! Er der øget mistanke og hørenedsættelse hos et barn, er hørescreening ikke nok. Et sådant barn bør henvises til audiologisk undersøgelse af hørelsen. Med venlig hilsen Karsten Hjelt Ledende overlæge, dr. med. Herlev Hospital Der er umiddelbart ingen andre familiære problemer med hørelse eller andre i familien med udstående ører. Når jeg nu læser artiklen, tænker jeg, om der er andre sygdomme, der skal overvejes hos denne lille pige? I forhold til de andre ydre øre misdannelser (præauriculær fordybning og vedhæng) nævnes at barnet bl.a. skal undersøges for hørenedsættelse så tidligt som muligt. Jeg tænker, at det sker med spædbarns hørescreeningen og selvfølgelig sundhedsplejersken observationer af det lille barns sproglige udvikling men er det rigtigt og tilstrækkeligt? Med venlig hilsen En sundhedsplejerske
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereIUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig
IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereCase 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad
27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereCase 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik
IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereHjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2012 Udleveret 2. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (30. oktober-1. november) I Secher et al. (1986) estimeres referencekurver
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745
RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereJohn Patrick. Genetisk sygdom
John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereInformation til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereDoktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk
Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker
Læs mereFysisk aktivitet og det lungesyge barn
Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Spørgsmål 1: Svømmehal Jeg har læst et sted, at mit barn ikke må komme i svømmehal. Er det rigtigt? Hvorfor ikke? Der er jo klor i vandet? Er der evidens bag anbefalingen?
Læs mereRegion Hovedstaden. Graviditet og fødsel
Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs mereVelkommen til Rising Børnehus
Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereJaydess (levonorgestrel) minispiral
Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet
Læs mereaf konkurrence med mig selv.
4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også
Læs mereInformation til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom
Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereEnestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereGrib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereVELKOMMEN TIL MØLLEHUSET
VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET Her kan du få svar på dine spørgsmål som ny forælder i Møllehuset Velkommen til Møllehuset Formålet med pjecen her er at besvare de spørgsmål, du som ny forælder måtte have til
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereInformation om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereKuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn
Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereSp 1:Fosterbevægelser
Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID
Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID Få kontrol over børnenes tablet-tid INDHOLD: Min bedste ven tablet...
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mere