POST DANMARK MILJØBERETNING 2006
|
|
- Signe Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POST DANMARK MILJØBERETNING 2006
2 Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret Det er Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at kunne dokumentere miljøbelastningen. Med flere end ansatte, små biler og et samlet bygningsareal på godt m2 er der rige muligheder i Post Danmark for at forbedre miljøet på en lang række områder. Vi har gjort det nemmere at udvise omtanke i det daglige ved at centrere vores holdninger og politik omkring tre klart definerede indsatsområder. Det er: Transport Bygninger og energiforbrug Indkøb og affaldshåndtering Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer findes tilgængeligt på vores miljøportal Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. Miljøbelastende områder De mest miljøbelastende områder hos Post Danmark er forbundet med et stort energiog brændstofforbrug. Det er disse forbrug, der rapporteres i det grønne regnskab, og hvor forbrugene skal foretages under hensyn til omkostninger, miljø og energibesparelser samt teknologiske muligheder. Forbrug af energi og brændstof forårsager langt hovedparten af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, og klimaforandringer er en betydelig miljømæssig udfordring, som verden står over for. Post Danmark har derfor i sit miljøarbejde især sat fokus på forhold, der kan nedbringe drivhuseffekten. Transport I 2006 er der sket en konsolidering af transportopgaverne, der året før var præget af et øget transportomfang og mange ekstrakørsler, som følge af den nye centerstruktur og generelle kvalitetsproblemer. Post Danmarks lastbiler har i 2006 kørt 37 mio. kilometer. Det er 1,5 mio. kilometer mere end året før. Til gengæld er anvendelsen af fremmede vognmænd faldet. Antallet af ekstratransporter er faldet drastisk, og det gælder også flytrafikken, hvor postbefordring med fly til Aalborg bortfaldt helt i sommeren Alt i alt har den øgede transport med egne lastbiller samt færre fremmede vognmænd og fly, ført til en beskeden reduceret miljøbelastning i 2006 i forhold til året før. Inden for distributionen med mindre køretøjer er tilbagelagt 72 mio. kilometer, hvilket stort set er uændret i forhold til Der ses dog en forskydning mod flere kilometer til pakkedistributionen og færre kilometer til brevdistributionen, som alt overvejende vedrører bilruter på landet. Antallet af tilbagelagte kilome- POST DANMARK MILJØBERETNING 2006
3 ter i distributionen er større end forventet. Effekten af det nye transport- og ruteplanlægningssystem er ikke slået igennem endnu. Post Danmark har alt i alt anvendt ca biler, og disse har tilsammen tilbagelagt 119 mio. kilometer i Brændstofforbruget er steget med liter som følge af de flere kørte kilometer. Stigningen skyldes dog også, at brændstofudnyttelsen er forringet med ca. 2 % for både de store og små biler. Derfor er der i 2007 iværksat et projekt 500 meter mere, der skal holde fokus på brændstofforbruget, med det mål, at Post Danmarks biler kører 500 meter længere på hver liter brændstof. Miljøbelastningen fra transporterne fordeler sig med 51 % fra lastbilerne, 40 % fra de mindre køretøjer, 7 % fra fremmede vognmænd, 1 % fra fly og 1 % fra færge. Der tales i disse år om at åbne op for kørsel med særlig lange, såkaldte modulvogntog på det overordnede motorvejsnet. Beregninger viser, at modulvogntog vil kunne øge effektiviteten i Post Danmarks transportafvikling svarende til en reduktion i kørselsbehovet med over 2 mio. kilometer årligt. Det vil reducere miljøbelastningen fra vores lastbiler med 6 %. En flåde af moderne biler Post Danmark råder over en flåde af moderne biler. De nyere EURO-3 og EURO-4 lastbiler står nu for 78 % af de tilbagelagte kilometer. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, kvælstofilter og partikler. Euro-normerne for udstødningsgasserne stiller nemlig strenge krav, og de nye krav til reduktion fra en Euro 4-motor er betragtelig i forhold til en Euro 3-motor. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned med 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned med intet mindre end 80 %. Euro 4-motorer blev obligatorisk for alle nye lastbiler i De miljømæssige fordele ved nye biler er tidligere understøttet ved en målrettet uddannelse af chaufførerne. Den opnåede viden kan anvendes ved danmarksmesterskab i økonomikørsel, der afholdes blandt Post Danmarks chauffører af små og store biler i løbet af foråret PM (g/kwh) Euro Euro Euro 5 Euro NOx (g/kwh) POST DANMARK MILJØBERETNING
4 Forskellige emmissionsnormer EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler EURO-4 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer hos Post Danmark 0% 22% 77% 1% Bygninger og energiforbrug Organisatorisk er Post Danmark inddelt i 8 forretningsenheder, hvor de 4 kan betegnes som egentlige driftsenheder eller produktionsområder. Det drejer sig om distributionsområdet, privatkundeområdet, brevcenterområdet og pakkecenterområdet. De 4 områder står for næsten 90 % af energiforbruget. De 4 øvrige forretningsenheder består næsten udelukkende af administrative funktioner. For at følge udviklingen i energiforbruget så nøje som muligt måles forbruget inden for hver enkelt driftsenhed, mens forbruget under de 4 administrative enheder opgøres under et. Det samlede elforbrug er faldet beskedent med 160 Mwh til Mwh, svarende til 1,8 %, men fordelingen på forretningsenheder viser relativt store forskydninger. På privatkundeområdet ses især et markant fald på 24 %. Det er en naturlig følge af nedlæggelsen af posthuse. Det samlede forbrug af varme er faldet fra Mwh til Mwh. Det lavere forbrug optræder generelt på alle områder, men i forhold antallet af graddage, der dokumenterer en relativ varm fyringssæson, var der potentiale til et yderligere fald. Post Danmarks energirådgiver COWI vurderer, at der forsat findes et betydeligt potentiale for yderligere besparelser af el og varme. Post Danmark har derfor iværksat en fornyet energispareindsats. Som et led i dette arbejde kortlægges elforbruget i vores forskellige bygningstyper. Formålet er at opnå en mere deltaljeret viden om, hvordan forbruget fordeler sig på typiske funktionsområder, såsom belysning, forskellige maskiner, ventilation m.v.. På baggrund af denne konkrete viden kan indsatsen for at minimere forbruget målrettes områder, hvor gevinsten er størst. I første omgang er der foretaget detaljerede målinger hos brevpostcentret i Fredericia. Derefter er undersøgt rentabiliteten ved forskellige energisparende investeringer inden for hvert funktionsområde. På den baggrund er nu iværksat initiativer, der vil føre til betydelige energibesparelser på brevpostcentrene. Det forventes at kunne ses på næste års grønne regnskab. Efterfølgende vil flere andre bygningstyper blive gennemgået som input til den fornyede energispareindsats. Indkøb og affaldshåndtering Ved alle større indkøb, herunder udbudsforretninger, stiller Post Danmark generelle miljøkrav til leverandørerne. Herudover er en række varegrupper prioriteret med henblik på opfyldelse af mere specifikke krav, set i et livscyklusperspektiv. Foreløbig har følgende varegrupper været på den prioriterede liste: Papir Lyskilder Olie og kemikalier POST DANMARK MILJØBERETNING
5 ELEKTRICITET AFFALD Belysning Brandbart Ventilation Papir Køl Pap Produktion Udendørsbelysning Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Diverse Usorteret Rengøringsmidler Kontormaskiner og IT Beklædning Kontormøbler Kioskvarer Med indsatsen på affaldsområdet ønsker Post Danmark primært at fraktionere affaldet, så der opnås den bedst mulige udnyttelse af de genanvendelige ressourcer. Papir, pap og blød plastic udgør hovedbestanddelene i affaldet. Den samlede affaldsmængde er faldet med 50 ton og udgjorde i ton. Heraf blev ton afleveret til genanvendelse, hvilket svarer til 71 % af den samlede mængde. Der er tale om en beskeden forøgelse af mængden til genanvendelse på 1 %. Genbrugsandelen er nu gennem årene steget fra 50 % til over 70 %. Hermed er målet sat for 2006 nået. Det er et tilfredsstillende resultat, der nu medfører en yderligere skærpet målsætning om at opnå en genbrugsandel på 75 %. Økonomiske risici Energiforsyningen er under pres. Stigende efterspørgsel efter energi fra især Kina og andre østasiatiske lande sammenholdt med begrænset kapacitet på raffinering, ustabilitet i mellemøsten, og oliefelter, der næsten alle har toppet deres potentiale, har medført stigende priser på energi. Der må forventes en betydelig risiko for forsat kraftig øgede priser på brændstof og energi de kommende år. Post Danmark betalte i mio. kr. for brændstof, el, varme, vand og renovation. Det var en stigning på 18 mio. kr. i forhold til året før. En stigning, der blev begrænset af fordelagtige aftaler på el og naturgas. I 2004 blev option med loft over prisstigningen på el bragt i anvendelse ved aftaleforlængelse. Kontrakten løb til udgangen af Den nye el-aftale betyder, at Post Danmark i 2007 skal betale dobbelt så meget for den rene el. Til el-prisen skal lægges omkostninger til distribution og diverse afgifter. For 2007 vil det betyde en ekstra udgift til elektricitet på mellem 10 og 15 millioner kroner. POST DANMARK MILJØBERETNING
6 OMKOSTNINGER (BRÆNDSTOF, EL, VAND, VARME, RENOVATION) ,0 Millioner kroner 260,0 240,0 220,0 200, Miljøeffekternes størrelse I det grønne regnskab er lagt vægt på tre udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug, CO 2, SO 2 og NO x. Emissionerne fra energi- og brændstofforbruget udgør de vigtigste miljøpåvirkninger hos Post Danmark og får derfor væsentlig opmærksomhed. Fra 2002 har det grønne regnskab også medtaget udledningen af partikler fra transporterne. For 2006 har der været en uforandret udledning af CO 2, mens den samlede udledning af SO 2 og NO x er faldet. Især udledningen af SO 2 og partikler er faldet i forhold til året før. Post Danmark omregner emissionerne for CO 2, SO 2 og NO x til miljøeffekter gennem livscyklusmetoden UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter). MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring ECO-point Drivhuseffekt ECO-point svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning POST DANMARK MILJØBERETNING
7 Da der er betydelig usikkerhed om partiklernes miljøskadelighed er der ikke mulighed for at medtage dem i UMIP. CO 2 giver anledning til drivhuseffekt. SO 2 og NO x er årsag til forsuring, mens NO x alene bidrager til næringssaltbelastning. For at få et bedre indtryk af miljøeffekternes størrelse, og for at få en fælles enhed (ECOpoint) som grundlag for indbyrdes sammenligning, foretages der en normalisering. Ved normaliseringen sættes miljøeffekterne i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson inden for den givne effekt. Ved normaliseringen er der ikke foretaget en vurdering af hvilke miljøeffekter, der er værst, men for at kunne foretage en sammenligning blandt miljøeffekterne udføres en vægtning af miljøeffekterne i forhold til deres indbyrdes væsentlighed. Vægtningen foretages i forhold til de danske miljøpolitiske målsætninger. Et bidrag til fx. forsuring holdes op imod den gennemsnitlige årlige belastning med forsurende stoffer, der er målsat pr. dansker. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 63 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 22 % og næringssaltbelastningen 15 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra danskere (ECO-point) Den samlede miljøbelastning er faldet med 0,6 % fra 2005 til Faldet skyldes en nedgang i bidrag til forsuringen og næringssaltbelastningen fra Post Danmarks transporter. POST DANMARK MILJØBERETNING
8 MILJØEFFEKTIVITET: Antal tusind forsendelser pr. ECO-point 160,00 150,00 140,00 130,00 120,00 110,00 100, Miljøeffektivitet For at kunne måle udviklingen og nyttevirkningen af miljøarbejdet korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Udviklingen over tid i miljøbelastningen pr. forsendelse udtrykkes gennem et miljøindeks. Udover at følge miljøindekset sætter Post Danmark løbende mål for udviklingen med et typisk tidsperspektiv på fire år. Da opfyldelse af målene kræver, at miljøeffektiviteten løbende skal forbedres, betyder det, at miljøbelastningen skal falde markant mere end den relative nedgang i antal forsendelser. Det er en særlig udfordring med den nuværende tendens til fald i antal brevforsendelser, som dog opvejes noget af fremgangen på andre produkter. MILJØ: Mijøbelastning pr. forsendelse i forhold til POST DANMARK MILJØBERETNING
9 Et resultat med flest plusser Årets miljøbelastning pr. forsendelse blev 2,5 % mindre end året før. Sidste års tilbagegang er stoppet, og Post Danmark fortsætter tendensen med årlige løbende forbedringer. Målet på 6,62 ECO-point pr. million forsendelser i 2006 blev stort set opnået med årets resultat på 6,66. Det er et tilfredsstillende resultat. Miljøeffektiviteten er fra 1996 til i dag blevet forbedret med 45 %. Der kan således i dag sendes 45 % flere forsendelser i forhold til 1996 for den samme miljøbelastning. Til den positive side i årets grønne regnskab er: Stabilisering af lastbilernes kørselsomfang og færre ekstrakørsler En øget udnyttelsesgrad i bilerne Færre fremmede vognmænd og mindre brug af fly Vognparken er kendetegnet ved, at de bedste miljøklasser langt overvejende anvendes Et lille mindre forbrug af elektricitet og varme Høj genanvendelsesandel Året har også været kendetegnet ved forhold, som giver minusser i årets resultater: Dårligere brændstofudnyttelse for både små og store biler Potentialet for færre tilbagelagte kilometer med nyt transport- og ruteplanlægningssystem er ikke slået igennem Få investeringer i energibesparende foranstaltninger Sammenholdes miljøeffektiviteten for 2006 med målet for 2010 skal miljøeffektiviteten de kommende år forbedres med 11 %. Miljøpåvirkning Nye mål pr. forsendelse 2010 i forhold til 2004 CO 2 NO x SO 2 Miljøindeks 6% CO 2 -reduktion 20% NO x -reduktion 30% SO 2 -reduktion 10% reduktion af den samlede miljøbelastning pr. forsendelse Affald 75% af affaldmængden til genanvendelse POST DANMARK MILJØBERETNING
10 Det grønne regnskab fordelt på forretningsenheder og produkter Miljøbelastningen stammer primært fra forretningsområderne Brevproduktion og Transport samt Distribution. For forretningsområdet Brevproduktion og Transport, som har ansvaret for brevcentrene og lastbilerne, er det især miljøeffekterne forsuring og næringssaltbelastning, der slår igennem, mens der for forretningsområdet Distribution, som varetager omdelingen, i højere grad er tale om drivhuseffekten. Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også den største miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en stor andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af miljøbelastningen til trods for det store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. Brevproduktion og transport Breve Distribution Pakker Privatkunder Blade Kurer, Ekspres, Pakker Adresseløse Øvrige Øvrige POST DANMARK MILJØBERETNING
11 Samarbejde om et bedre miljø Post Danmark har sammen med en gruppe betydelige virksomheder i dansk erhvervs liv og Key2Green stiftet foreningen Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Rådets mål er blandt andet at inspirere dansk erhvervsliv til arbejdet med bæredygtig udvikling, at medvirke til den offentlige debat inden for området og at dele ny og international viden og værktøjer. Blandt medlemmerne er ud over Post Danmark bl.a. Grundfos, Arla Foods, Bang & Olufsen og Danisco. Post Danmark deltager i et internationalt samarbejde i Post Europ for i fællesskab at finde de bedste muligheder for at reducere udledningen af klimagasser blandt europæiske postorganisationer. Post Danmark sponsorerer sammen med COWI Netværket for Transport og Miljø, der er et forum for dialog og debat om miljø med en lang række aktører i transporterhvervet, offentlige myndigheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Netværket kan findes på adressen Post Danmark har formandskabet i Bygherreforeningen miljøudvalg, der har formuleret et miljøcharter, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i byggeriet. Miljøcharteret skal ses som en opfordring til professionelle bygherrevirksomheder om at anvende dets principper som grundlag for deres miljøindsats. Miljøcharteret og Bygherreforeningen kan findes på adressen På Post Danmarks skolekontakt på hjemmesiden findes opgaver, aktiviteter og andet undervisningsmateriale til alle klassetrin. På hjemmesiden kan eleverne fx komme med en pakke på tur til Malaysia og undervejs skal de overveje de spørgsmål om ressourceforbrug, der knytter sig til pakkens rejse. Det sker i et miljøspil Post Danmark har udviklet for klasse. POST DANMARK MILJØBERETNING
12 DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE ENHED MÆNGDE ENERGIFORBRUG El Mwh Varme Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm Råvarer Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT ENHED MÆNGDE AFFALD Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton Forurenende stoffer til luft Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El Varme Brændstof Tjenesteydelser I alt Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks viser mængde for året i forhold til mængden i 2002 POST DANMARK MILJØBERETNING
13 ÅRSOPGØRELSE FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER INPUT Enhed Distribution Brevproduktion og transport Kurer, Ekspres, Pakker Privatkunder Øvrige Energiforbrug El Mwh Varme: Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh Tjenesteydelser Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm Råvarer Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT Affald Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton Forurenende stoffer til luft Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler Distribution Brevprod. og transport Kurer, Ekspres, Pakker Privatkunder Øvrige forretningsenheder I alt POST DANMARK MILJØBERETNING
14 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Energi Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videst muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. Tjenesteydelser En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Sammenligningen år for år er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år Råvarer Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget Affald Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. Emissioner Emissionsberegningerne vedrørende el og varme er baseret på de i 2006 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMA-model. Miljøindeks Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af GaBi, version Normaliserings- og vægtningsfaktorer er ændret i Der er foretaget regulering af sammenligningstal. Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. Indekset er udtryk for udviklingen i miljøeffektiviteten. Afgrænsning De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/ S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. POST DANMARK MILJØBERETNING
15 Yderligere information Henvendelse om supplerende informationer eller kommentarer til miljøberetningen kan ske til Post Danmark på telefon Yderligere information kan også hentes på vores miljøportal på København, den 19. april 2007 POST DANMARK MILJØBERETNING
RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2005 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs mereRESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs mereRESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs merePOST DANMARK MILJØBERETNING 2007
POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereGrønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereMiljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration
Miljøregnskab 2018, lokalbane, og Movias administration Movias miljøregnskab 2018 Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereGrønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereCO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mere1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3
Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereDet er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.
MILJØREDEGØRELSE 2012 INDHOLD 1. Indledning...2 2. Miljødata 2012...3 2.1 ICT Logistics samlede miljøperformance 2012...4 3. Miljøberetning...7 3.1 Miljøpolitik...7 3.2 Miljøforhold...8 3.3 Indsatsen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016
CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mere2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereCO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017
CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug
Læs meredet vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1
LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2013
MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som virksomhed
123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereDER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mere- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2016 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereGrønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Forord... 2
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mere