Maj 2010 UKLASSIFICERET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 2010 UKLASSIFICERET"

Transkript

1 Maj 2010 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK/MASTER (MMS) VUT II/L 2009/2010 Overlæge / Orlogskaptajn Henrik N. Staunstrup Specialeemne Lægefaglig støtte i Forsvaret og professionsidentitet Undertitel En analyse af hvorledes den militære læges professionsidentitet bliver udfordret, under de organisatoriske og kulturelle forhold for forsvarets læger Vejleder: Michael Pingel, Cand.merc.SOL, Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet. UKLASSIFICERET

2 Abstract Doctors in the Danish Armed Forces are either placed in the Operational and Tactical Commands or in the Defence Health Service. The medical advice to the Operational or Tactical units can be influenced by the Armed Forces structure and culture in the different units that the doctors support. The doctor s identity as a medical professional can be challenged by the military operational and tactical culture that exists in the military commands. The doctor s professional identity is shaped by the civilian health care system and this professional identity can be challenged by operational and tactical considerations. This study shows that the challenge to the doctor s professional identity depends on which unit the doctor is serving. The challenge in the Operational and Tactical Commands is greater than in the Defence Health Service. Last, the study is analyzes the influence of this challenge on the doctor s professional advises to the units the doctor support. The study shows that the advices can be under influence of operational and tactical considerations, but the study does not evaluate the quality of the advices in relation to the challenged professional identity. UKLASSIFICERET 2

3 Resumé Dette speciale tager afsæt i følgende problemformulering I hvilket omfang påvirker det den militære læges professionsidentitet at forsvarets lægestøtte er delt i en faglig enhed og en operativ enhed, og hvilken indflydelse har professionsidentiteten på den militære læges faglige rådgivning? Valget af specialeemnet er baseret på tre cases der illustrerer at den lægefaglige rådgivning kan være forskellig i en faglig enhed, Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) og en operativ enhed, De Operative Kommandoer (OKO). Specialet analyserer problematikken ved at se på de organisatoriske og kulturelle forhold som den militære læge fungerer under og hvorledes disse forhold kan påvirke lægens professionsidentitet og faglige rådgivning. Den valgte metode indledes med at definere identitet og professionsidentitet. Derefter analyseres organisationsstrukturen og kulturen i FSU og OKO. Disse delkonklusioner benyttes til at analysere om den militære læges professionsidentitet udfordres af organisatoriske og kulturelle påvirkninger. Sluttelig laves der en analyse af beslutningsprocesser og om påvirkninger af lægens professionsidentitet påvirker den militære læges lægefaglige rådgivning. Identitet og professionsidentitet analyseres primært med empiri fra Jenkins og Wackerhausen. Organisationsstrukturer analyseres med klassiske organisationsteorier og Mintzberg. I kulturanalyserne anvendes Bakka og Fivelsdal som primære kilder. I analysen af lægens professionsidentitet under påvirkning af struktur og kultur i forsvaret benytter jeg Bourdieus begreber habitus, felt og kapital som analyseværktøj. I det afsluttende kapitel om professionsidentitetens udfordring som påvirkningsfaktor for de sundhedsfaglige beslutningsprocesser anvender jeg Bakka og de fire beslutningsmodeller. Forsvarets organisatoriske opbygning kan påvirke den militære læges professionsidentitet. Lægen i FSU udfordres mindre end lægen i de Operative Kommandoer. Primært fordi lægen i FSU er i en struktur der minder meget om den civile struktur og lægen i OKO er placeret i en struktur hvor han har en sekundær rolle i systemet. Desuden er lægen i OKO i en uformel matrixorganisation, hvor han har to chefer, en organisatorisk chef i OKO og en faglig chef i FSU Kulturelt udfordres lægen i FSU ikke væsentlig. I FSU er der generelt den samme sundhedsfaglige kultur, som lægen finder i det civile sundhedssystem. I OKO er kulturen væsentlig anderledes. Analysen fremhæver fire områder hvor den militære læge i OKO bliver specielt udfordret. Den samlede konklusion på strukturens og kulturens påvirkning af professionsidentiteten er at lægens professionsidentitet bliver udfordret. Den bliver i højere grad udfordret af kulturelle forskelle frem for organisatoriske strukturer. Den uformelle matrixstruktur for de operative læger skaber mulighed for at benytte sig af fordelene i begge felter, det militære og det sundhedsfaglige. UKLASSIFICERET 3

4 Beslutningsprocessen for lægerne i FSU ligner meget den sundhedsfaglige beslutningsproces som eksisterer i det civile sundhedssystem. Lægerne i OKO vil i konfliktsituationer kunne benytte den politiske beslutningsproces. Lægerne i Forsvaret vil således kunne påvirkes i deres lægefaglige beslutningsproces fordi deres professionsidentitet bliver udfordret af Forsvarets organisatoriske og kulturelle struktur. UKLASSIFICERET 4

5 Indholdsfortegnelse Abstract 2 Resumé.3 1. Indledning Motivation Opgaveanalyse Formål Problemanalyse Problemformulering Metode Formål Metodik Valg af teori Formål Generelt Organisationsteorier Kulturteorier Professionsidentitet Påvirkning af den faglige rådgivning Valg af empiri Formål Den anvendte empiri Validitet Reliabilitet Afgrænsninger Kapitelinddeling Formalia Analyse og beskrivelse af lægens professionsidentitet Generelt Hvad er professionsidentitet? Hvorledes dannes professionsidentitet? Analyse og beskrivelse af forsvarets strukturelle opbygning De klassiske organisationsformer Mintzbergs organisationsformer FSU organisation Strukturens indflydelse på lægens professionsidentitet Delkonklusion OKO organisation OKO strukturens indflydelse på lægens professionsidentitet Delkonklusion Chefansvar for lægerne Matrixorganisationen Matrixstrukturens indflydelse på lægens professionsidentitet Delkonklusion...37 UKLASSIFICERET 5

6 3.6. Delkonklusion af forsvarets strukturelle opbygning Analyse og beskrivelse af kulturen i FSU og OKO Kulturbegrebet Kulturen i FSU Kulturens indflydelse på professionsidentiteten Delkonklusion for FSU kulturen Kulturen i OKO Kulturens indflydelse på professionsidentiteten Delkonklusion for OKO kulturen Delkonklusion på forskelle i FSU og OKO kulturen for den militære læge Analyse af lægens professionsidentitet under påvirkning af struktur og kultur i forsvaret Generelt Organisatorisk og kulturel påvirkning af den militære læges professionsidentitet, analyseret med Bourdieus begreber Professionsidentitetens udfordring som påvirkningsfaktor for de sundhedsfaglige beslutningsprocesser Beslutningsprocesser Den lægefaglige professionsidentitets indflydelse på beslutningsprocessen Delkonklusion Interview Konklusion Perspektivering...54 Tillæg: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bibliografi Forsvarets organisatoriske struktur Referat af telefoninterview Hærens Operative Kommando. Organisationsdiagram UKLASSIFICERET 6

7 1. Indledning Lægestøtten i Forsvaret er delt i to grene. 1. Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) som er en faglig støtteenhed i forsvaret. 2. Læger og sanitetspersonel i de operative kommandoer. Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) er en funktionel enhed under ledelse af Generallægen (GLG). FSU er forsvarets faglige støtteenhed indenfor sundhed, idræt og sanitetstjeneste og Generallægen er forsvarschefens sundhedsfaglige rådgiver. Generallægen er forsvarets øverste sundheds ansvarlige. Generallægen administrerer denne opgave med FSU som organisatorisk enhed. FSU skal, i det nye forsvarsforlig, ende med 376 årsværk i 2012 (Forsvarets Sundhedstjeneste 2010b), hvoraf de 85 er læger (Forsvarets Personeltjeneste (FPT) 2010b). Parallelt med denne struktur er der 13 lægenormer i den operative struktur (FPT 2010a). I Hærens Operative Kommando (HOK) er der én Kommandolæge (KDOLG). I HOK øvrige struktur er der fire fastansatte operative læger, henholdsvis, i Danske Division, 1. Brigade, Sanitetskompaniet og Felthospitalet (FPT 2010a). KDOLG/HOK er fagligt underlagt CHFSU, men er organisatorisk underlagt chefen for Hærens Operative kommando (CH/HOK) (FPT 2005). I Flyver Taktisk Kommando (FTK) er der én KDOLG. I FTK øvrige struktur er der to fastansatte operative læger (FPT 2010a) henholdsvis i Combat Support Wing (CSW) eskadron 691 og i Wing Aalborg (WAAL) eskadron 690. KDOLG/FTK er organisatorisk underlagt CH/FTK, men fagligt refererer til CHFSU (FPT 2006a). Ligeledes refererer KDOLG for Søværnets Operative Kommando (KDOLG/SOK) organisatorisk til CH/SOK og fagligt til CHFSU (FPT 2006b). Bilag 1 viser forsvarets organisatoriske opbygning og hvor der er placeret læger i strukturen. Forsvarets sundhedsstøtte er således delt i to organisatoriske enheder. I FSU som den faglige enhed og som en del af de operative enheder. Den faglige kultur i FSU og den operative kultur i de tre Operative Kommandoer (OKO) kan have forskellige diskurs, prioriteringer og løsninger på sundhedsfaglige problemstillinger, og kan derved medføre en faglig konfrontation mellem den faglige organisation, FSU, og den operative sundhedsfaglige støtte, repræsenteret ved KDOLG strukturen ved de tre OKO. De følgende tre cases er valgt fra egen erfaring. Jeg har valgt at beskrive disse cases for at illustrere at der kan opstå faglige uenigheder mellem lægerne i FSU og lægerne de operative enheder. Disse situationer er baggrunden for mit valg af specialeemne, da jeg ønsker at analysere om forsvarets organisatoriske struktur og kultur i forskellige enheder har indflydelse på lægernes professionsidentitet og deres faglige rådgivning. Analyse af indholdet i de tre cases er ikke en del af specialet. UKLASSIFICERET 7

8 Case 1: En god kollega havde et særdeles tæt forhold til enhedens operative ledelse og det øvrige personel og et stærkt drive for at være en del af enheden. En del af enhedens personel havde et ønske om at få bevilliget proteintilskud, fordi de mente at det var der behov for dette og det måtte være enheden (forsvaret) der skulle betale. Der foreligger ingen dokumentation for at enhedens aktivitetsniveau kræver protein tilskud til den daglige kost (Tipton 2010). Ønsket harmoneret heller ikke med anbefalingerne fra Team Danmark og, det nu nedlagte, Motions og Ernæringsråd (Overgaard 2009, Richelsen 2009). Trods dette, samt anbefalinger til den gode kollega om at søge lidt dybere i litteraturen, støttede kollegaen, soldaterne i anbefalingen af at enheden skulle sørge for protein tilskud til personellet. Dette blev dog ikke gennemført grundet fagligt råd til enhedens ledelse, fra anden faglig side. Case 2: Da lægestøtten til Afghanistan missionen skulle etableres, ønskede FSU at lægestøtten skulle foregå fra den permanente lejr, Camp Bastion. De operative enheder ønskede at lægen skulle støtte de operative enheder i de enheder der patruljerede udenfor lejren. Fagligt ville lægen kunne gøre mest nytte i rolige omgivelser og med det rette materiel, i den faste lejr. Ligeledes må lægen anses som en begrænset kapacitet, der umiddelbart ikke skal sættes i for høj risiko for at pådrage sig en alvorlig krigsskade. Modsat kunne de fremskudte læger give de operative enheder et stort sundhedsfagligt løft i primær sanitetsstøtte og stabilisering af sårede. Det er en meget stor moralsk støtte til de kæmpende enheder, at de er bevist om at den bedste hjælp er umiddelbar. Den faglige enhed FSU og de operative læger havde meget store faglige diskussioner om emnet. Lægerne blev, i en periode, indsat med enheder udenfor den faste lejr. Case 3: I forbindelse med udvikling af en ny personlig førstehjælpspakning til soldaten, havde de operative læger et ønske om at inkludere en bestemt type antibiotika. Dette ønske var på baggrund af information fra USA, om mulig positiv effekt på sårede ved at benytte dette antibiotikum umiddelbart efter en større krigsskade. Enkelte amerikanske Special Enheder havde fået dette antibiotikum udleveret til enkeltmand. De operative læger ønskede dette udleveret til enkeltmand. De operative læger blev støttet og i væsentlig grad påvirket af de operative sanitetsenheder. Informationen vedrørende udlevering af det omtalte antibiotikum til enkelte USA militære enheder og det deraf afledte ønske om at få det i de danske førstehjælpspakninger, kom fra ikke-sundhedsfagligt militært sanitets personel. Ønsket opstod således ikke initialt hos de operative læger. FSU anlagde en medicinsk faglig vinkel, med støtte fra civile lægefaglige kollegaer og ønskede ikke dette antibiotikum udleveret til enkeltmand. For det første, fordi der ikke forelå nogen faglig dokumenteret effekt af, at give det ønskede antibiotikum umiddelbart efter skadens opståen, i sammenligning med at give det i forbindelse med ankomst til felthospital indenfor 2-4 timer. Som følge af manglende dokumenteret effekt, tog FSU derfor også hensyn til antibiotika hygiejne, da udbredt brug af et antibiotikum kan medføre øget risiko for udvikling af resistens med det aktuelle antibiotikum. Sagen førte til skarp konfrontation mellem de operative læger og FSU om faglighed, hvor snitfladerne for sanitets- og sundhedsfagligt ansvar kom til diskussion. UKLASSIFICERET 8

9 1.1 Motivation De seneste 5 år har jeg haft en stilling som chef for Special Styrke elementet ved FSU (CH/SOFELM/FNA4/FSU). Dette har betydet at jeg organisatorisk og ledelsesmæssigt har været en del af forsvarets sundhedsfaglige enhed, men i det daglige arbejde har jeg været placeret hos de operative enheder, jeg har støttet, Jægerkorpset, Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius. Derved har jeg været en del af staben hos de operative enheder. Jeg har med denne struktur haft en formel leder i form af min overordnede i FSU, men har samtidig været stærkt påvirket af en uformel ledelse fra stabene i de operative enheder, jeg har støttet og været en del af. Denne dualitet i organisation og ledelse har givet mig inspiration til at belyse lægens situation under de forhold, som jeg har beskrevet i indledningen. Jeg har ikke fundet relevant litteratur, eller nogen forhåndenværende undersøgelser af professionsidentitet i en ikke-professionsorganisation og kultur, in casu læger i militæret. Jeg finder derfor analysen relevant og vigtig, da der vil være tale om en hidtil overset problemstilling Opgaveanalyse Formål Formålet med opgaveanalysen er med udgangspunkt i det overordnede specialeemne at udlede en mere specifik problemformulering. Indledningsvis gennemføres en opgavediskussion, hvor specialeemnets ordlyd diskuteres mhp. at klarlægge og definere det specifikke indhold af emnet. Efterfølgende søges emnet spejlet over i en overordnet forsvarsrelateret problemstilling. På baggrund heraf gennemføres en problemanalyse, som skal indsnævre problemstillingen og munde ud i en endelig problemformulering Opgavediskussion Det overordnede specialeemne lyder: Lægestøtte til Forsvaret og professionsidentitet Støtte Sundhedsfaglig støtte beskriver sædvanligvis flere aspekter. Det kan være behandling af syge sårede, helbredskontrol, forebyggelse af sygdom og faglige råd til de militære enheder (Forsvarskommandoen 2007). I denne opgave er sundhedsfaglig støtte synonymt med sundhedsfaglige råd som kommer fra det sundhedsfaglige personale og specifikt i opgaven, råd fra det lægefaglige personale til de militære enheder de støtter. Sanitets- og Sundhedsstøtte I forsvaret skelnes der mellem sundhedsstøtte og sanitetsstøtte. Sundhedsstøtte Sundhedsstøtten udgøres af personel der er uddannet på en af sundhedsstyrelsen og sundhedsministeriets godkendte uddannelser og som giver civil merit til at arbejde i det civile sundhedssystem (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2006). Det er læger (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2001), sygeplejersker, civilt uddannet UKLASSIFICERET 9

10 sygehjælpere, ambulancepersonel, fysioterapeuter og andre godkendte sundhedsuddannelser. Personel i denne gruppe er underlagt Sundhedsministeriet lovkompleks (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2005) for civil udøvelse af sundhedsfaglige tjenester, f.eks. Sundhedsloven og Lægemiddelloven. Det sundhedsfaglige lovkompleks som sundhedspersonalet er underlagt, er overordnet militære ordrer og forordninger. Forsvaret er således underlagt det gældende lovkompleks for udførelse af sundhedsydelser (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008). I hvilket omfang dette er gældende i en krigssituation er mere dunkelt, og afhængigt af den sundhedsfaglige persons funktion, men dette problem ligger udenfor dette speciales område. Sanitetsstøtte Sanitetsstøtte er hjælp til syge og sårede og udføres af militært personel der har gennemgået en af forsvarets uddannelser indenfor førstehjælp, patientpleje, infirmeritjeneste eller støttefunktion til sundhedspersonalet. Alt sanitetspersonale udøver deres gerning under fagligt ansvar af sundhedspersonalet, og afhængigt af aktiviteten er sanitetspersonalet under fagligt ansvar af en læge (Lægeforeningen, Anvendelse af medhjælp 2010, Lægeforeningen, Samarbejde med lægfolk 2010)) eller en sygeplejerske (Forsvarets Sundhedstjeneste 2010a). Der er sanitets- og sundhedsstøtte i den hjemlige struktur og under fredelige operative forhold. Det er f.eks. på kasernernes infirmerier, hvor der er læger, sygeplejersker og sanitetsuddannet sygepasser og -plejer. Der er sanitets- og sundhedsstøtte i den hårde operative struktur, også i forreste linje. Der er læger og sygeplejersker på felthospitaler, på fremskudte operative baser og i visse situationer i de kæmpende enheders sanitetskøretøjer. Der er sanitetspersonel i de forreste kæmpende enheder og i hele transportaksen bagud for den syge eller sårede. Sanitets- eller sundhedsstøtte er således ikke reserveret til bestemte områder indenfor forsvaret. Både sanitets og sundhedsstøtte kan være placeret i alle forsvarets indsatsområder. Sundhedsstøtte til forsvaret Sundhedsstøtten til Forsvaret udføres i en tostrenget struktur, hvor der kan skelnes mellem en overvejende faglig støtte fra FSU, gennem rådgivning til forsvarets enheder og daglig sundhedsstøtte på forsvarets infirmerier, og en overvejende operativ rådgivende sundhedsstøtte, gennemført af læger der er ansat i forsvarets operative enheder, under HOK, SOK og FTK. FSU FSU opgavekompleks er defineret gennem Forsvarschefens Instruks for Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste (Forsvarskommandoen 2007). Instruksen beskriver at Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste (CHFSU) er ansvarlig for det sundheds- og idrætsfaglige område samt fagligt ansvarlig for sanitetsområdet i forsvaret. Desuden at CHFSU som faglig ansvarlig kan udsende bestemmelser og direktiver for det sanitets-, sundheds- og idrætsfaglige område. UKLASSIFICERET 10

11 Overfor Forsvarskommandoen (FKO) er CHFSU ansvarlig for opgavevaretagelse, styring og drift på det operative og taktiske niveau inden for det sundheds- og idrætsfaglige område. Umiddelbart synes det klargjort at det er CH/FSU og dermed FSU, der som faglig støtteenhed til forsvaret har en entydig styrings- og ledelseskompetence indenfor det sundhedsog idrætsfaglige område. Dette er yderligere klarlagt gennem Forsvarschefens instruks til CH/HOK og CHFSU, d. 8. december 2009, hvor Forsvarschefen påpegede at han ønskede én ansvarlig for sanitetsog sundhedstjenesten i forsvaret, og samtidig påpegede at denne person skal være CHFSU (Forsvarets Sundhedstjeneste 2009a og 2009b) Generallægen har præciseret at han vil udmønte det faglige ansvar gennem 5 fora Det præhospitale board Det værnsfælles sanitetsmateriel udvalg (SANMATU) Forsvarets Lægemiddelkomité SAR Lægeudvalget (redningshelikopterne) De regelmæssige koordinationsmøder med kommandolægerne fra de operative kommandoer Lægerne i FSU er organiseret i en sundhedsfaglig enhed. De er stillingsnormeret ved FSU. De har således samme organisatoriske og faglige chef, CHFSU. De Operative Kommandoer De Operative Kommandoer er Hærens Operative Kommando (HOK), Søværnets Operative Kommando (SOK) og Flyvertaktisk Kommando (FTK). I HOK er KDOLG opgave og ansvarsområde defineret på følgende måde (HOK hjemmeside FIIN 2010): Policy, koncept- og doktrin og direktiver/ instrukser inden for det sanitets- og sundhedsfaglige område Faglige forhold i forbindelse med operationer, personel, struktur og uddannelse Sager som inddrager FSU eller sanitetsfaglige/ sundhedsfaglige forhold i andre værn, civile myndigheder/institutioner Vidensindhentning og informationsbearbejdning af lægevidenskabelige emner af betydning for Hæren KDOLG/HOK er placeret i en særlig stabs-støtteenhed, til CH/HOK. Nærmeste militære forsatte er stabschefen ved HOK (STCH/HOK). KDOLG er stillingsnormeret ved HOK (Forsvarets personeltjeneste 2005). I funktionsbeskrivelsen for KDOLG/FTK (Forsvarets Personeltjeneste 2006a) står der bl.a. Kommandolægen (KDOLG) er Flyvertaktisk Kommando (FTK) øverste sundhedsfaglige rådgiver og sagsbehandler vedr. sanitets- og sundhedsfaglige emner. Kommandolægeembedet omfatter bl.a. følgende sagsområder. Rådgivning af Chefen for Flyvertaktisk Kommando indenfor det sanitets- og sundhedsfaglige sagsområde Faglig foresat for Overlæger og Afdelingslæger ansat indenfor FTK myndighedsområde Combat Support Wing Forestår koordination af Læge- og sundhedsfaglige forhold mellem FTK og Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) KDOLG/FTK er placeret i en stabs-støtte enhed. Nærmeste militære foresatte er STCH/FTK. KDOLG/FTK er stillingsnormeret i FTK (Forsvarets Personeltjeneste 2006a). UKLASSIFICERET 11

12 Der foreligger ingen opdateret opgave og ansvarsbeskrivelse for KDOLG/SOK, men KDO/SOK funktioner er de samme som de øvrige to KDOLG. KDOLG/SOK er placeret i SOK ledelsessekretariat (LESEK) og nærmeste militære foresatte er CH/LESEK. KDOLG/SOK er stillingsnormeret ved SOK (Forsvarets Personeltjeneste 2006b). Kulturer FSU er præget af en sundhedsfaglig kultur, tilpasset den militære organisation, det danske forsvar, som FSU er en del af. OKO er præget af en militærfaglig kultur og har ingen islæt af sundhedsfaglig kultur. Professionsidentitet Steen Wackerhausen, der forsker i professionskultur og identitet, definer begrebet professionsidentitet på 2 niveauer. Som de interne forhold, der hos den enkelte praktiker aktivt er med til at drive, strukturere, formgive og stabilisere osv. praktikerens praksis (Wackerhausen 2004: 14). Ved at definere professionsidentitet som bl.a. værende de interne forhold, der er med til at drive lægens praksis, betyder det, at en professions medlemmer ikke altid er bevidste om de elementer, der udgør professionsidentiteten. Som Wackerhausen udtrykker det: Professionsidentitet er i høj grad udtrykt i sædvanen og selvfølgeligheden, i det vores slags gør, men vi er langtfra altid bevidste om samtlige træk og facetter ved det vi gør, i og med sædvanen og det selvfølgelige ikke er selv-tematiserende og iøjnefaldende (Wackerhausen 2004: 15) Sædvanen er ofte så accepteret, at praksisfællesskabets medlemmer ikke lægger mærke til den i det daglige. Det er, når udenforstående møder professionen og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor tingene er, som de er, at sædvanen bliver tydelig. Wackerhausen beskriver også professionsidentitet på et professions-institutionelt niveau hvor overindividuelle institutioner, f.eks. en fagforening, i skrift, tale og handling karakteriserer hvad den pågældende profession er og kan. Der bliver således en professions-institutionel selvforståelse, som er en del af individets professionsidentitet. (Wackerhausen 2002). Danske bioanalytikkeres (laboranter) hovedbestyrelse udgav i 2009 et skrift med titlen Bioanalytikeres Kernefaglighed og Professionsidentitet (2009). Skriftet er et eksempel på det professions-institutionelle niveau som Wackerhausen beskriver. Professionsidentiteten har således, ifølge Wackerhausen, et faktisk legemliggjort professionsniveau på det konkrete praktikerplan og et professions-institutionelt niveau.. Sundhedsfaglig støtte i forsvaret og professionsidentitet Beskrivelserne af de sundhedsfaglige opgaver og ansvar i FSU og i de tre OKO, viser at FSU er en sundhedsfaglig enhed der beskæftiger sig med sundhedsfaglig rådgivning, sundhedsfaglige ydelser og sundhedsfaglig undervisning, som enhedens UKLASSIFICERET 12

13 kernekompetencer. Det gøres i et sundhedsfagligt miljø og i en sundhedsfaglig kultur, da FSU kun beskæftiger sig med sundhedsfaglige opgaver. I OKO er den sundhedsfaglige rådgivning kun en lille del af det rådgivende miljø som lægen befinder sig i. Han skal konkurrerer med andre rådgivende personer, militære chefer, jurister, presse og informations-rådgivere. Lægen i de operative stabe er ikke i et sundhedsfagligt miljø, men skal fungere i, og rådgive i, et militært miljø og en militær kultur. Den faglige rådgivning fra FSU er således forankret i en sundhedsfaglig enhed, i kontrast til den faglige rådgivning i de Operative Kommandoer der er forankret hos sundhedsfaglige enkeltpersoner i militære enheder. Illustreret af de 3 cases i indledningen er der en mulighed for at de sundhedsfaglige råd kan være påvirket af de strukturelle og kulturelle omgivelser som den rådgivende person er placeret i. De strukturelle omgivelser er de formelle og uformelle organisatoriske enheder som lægen er placeret i. De kulturelle omgivelser er de kulturer der er i henholdsvis FSU og OKO. Både de organisatoriske forhold og de kulturelle forhold kan påvirke den enkelte læges professionsidentitet og eventuelt derigennem påvirke de sundhedsfaglige råd der gives. På såvel det professions-institutionelt niveau som det faktisk legemliggjort professionsniveau på det konkrete praktikerplan kan lægen påvirkes til at ændre hans professionsidentitet, og derved påvirke den lægefaglige rådgivning, positivt eller negativt Problemanalyse Mit speciale vil, på baggrund af ovennævnte betragtninger om lægestøtte i Forsvaret og professionsidentitet, fokusere på hvorledes den lægefaglige rådgivning kan blive påvirket af de strukturelle og organisatoriske forhold, som lægen er placeret i. Samt hvorledes lægen bliver personlig påvirket af de kulturelle omgivelser lægen er placeret i og hvorledes disse forhold har indflydelse på lægens professionsidentitet. Endelig hvorledes en eventuel påvirkning af lægens professionsidentitet kan påvirke den lægefaglige rådgivning, i såvel positiv som negativ retning. Strukturelle og organisatoriske påvirkninger Lægen i FSU strukturen er placeret i en funktionsstruktur og den organisatoriske struktur er tydelig for lægen (FSU organisationsdiagram 2010). Der er entydig ledelses- og ansvars struktur. Både organisatorisk og fagligt er der klare kommandolinjer. Umiddelbart har lægen ingen organisatoriske og strukturelle konflikter. Lægerne i den operative struktur er organisatorisk placeret i èn linje-stabsstruktur (HOK organisationsdiagrammer 2010), de Operative Kommandoer, men fagligt i en anden organisationsstruktur, Forsvarets Sundhedstjeneste. Dette giver en mere diffust ledelsesog ansvarsstruktur. Der er krydsning af to forskellige dominerende kilder til magt, nemlig den positionelle i OKO og den faglige i FSU. Denne dual line authority (Risak og Falck Larsen 2005) er et karakteristika for matrixorganisationen. Men da lægens formelle tilknytningsforhold er til OKO, kan lægens position bedst beskrives som værende i en linjestabsorganisation på det formelle plan, men i en matrixorganisation på det uformelle plan. Der foreligger således en skygge matrixorganisation for den operativt ansatte læge. UKLASSIFICERET 13

14 Matrixorganisationen har fordele og ulemper som vil påvirke den operativt ansatte læge (Ford 1992, Goodman 1967, Numerof 2002). Disse påvirkninger vil ikke umiddelbart gøre sig gældende for lægerne der er ansat i FSU da de kun skal forholde sig til én organisationsstruktur med de ulemper og fordele dette indebærer, men de har ikke det potentielle konfliktspektrum ved at være tilknyttet to forskellige organisationsstrukturer. Kulturelle påvirkninger FSU er en faglig enhed og har en faglig kultur. Organisatorisk er det en videns- og fagtung enhed. Dette giver ofte en særlig fagrelevant kultur. FSU er præget af mange læger på de ledende stillinger (FSU organisationsskema 2010) og der er, nærmest som en naturlig følge, en kultur der er præget af den lægefaglige kultur fra det civile sundhedssystem. Det er en kultur som den enkelte læge kender og tidligere har været en del af, faktisk siden lægen startede på det lægevidenskabelige studium. For de fleste læger betyder det en kulturel baggrund på år inden lægen ansættes i FSU. FSU er en militær enhed men den sundhedsfaglige kultur præger FSU tilstrækkeligt til at den kulturelle forandring, der er fra det civile sundhedsvæsen til FSU, sjældent giver lægen problemer. FSU struktur, kultur og organisation kan beskrives med Mintzbergs The Professional Organization, fagbureaukratiet (Sørensen 2000). Operativ virksomhed er kerneydelsen i det militære system. I OKO er der ganske naturligt en militær kultur. Lægen er eneste sundhedsfaglige person og der eksisterer af denne grund ingen sundhedsfaglig kultur i OKO. Der foreligger derfor en potentiel mulighed for kultursammenstød mellem lægen og lægens samarbejdspartnere i OKO, hvis lægens diskurs er meget forskellig fra den øvrige gruppe i OKO. Modsat, kan lægen risikere at indordne sig kulturen i OKO i en sådan grad, at det kompromitterer lægens lægefaglige rådgivning, hvis rådgivningen er i konflikt med holdningerne og forventningerne i OKO. Denne kultur problematik kan skabe uro i lægens professionsidentitet og eventuelt ændre denne. Denne ændring kan være hensigtsmæssig i visse situationer hvor den operative diskurs er væsentlig, men kan også skabe problemer hvis de sundhedsfaglige råd bliver påvirket af den militære diskurs og eventuelt mister deres faglighed. Udfordringer af professionsidentiteten og påvirkning af den lægefaglige rådgivning Lægens professionsidentitet er et produkt af mange års påvirkning, individuelt og institutionelt (Jenkins 2003). Fra den medicinske student starter sit studie, gennem studieårene, tiden som yngre læge og senere speciallæge, påvirkes lægen og skaber sin professionsidentitet. Den opnåede professionsidentitet er tilpasset den kultur og det arbejdsrum som lægen tilhører. Dette er det civile sundhedssystem Når lægen skifter til det militære system og indgår i det militære sundhedssystem, så ændres kulturen og arbejdsrummet. I det militære sundhedssystem udfordres lægens professionsidentitet i Forsvarets Sundhedstjeneste og i de Operative Kommandoer. Kultur og arbejdsrum i FSU er forskellig fra det civile sundhedsvæsen, men der foreligger mange sammenligneligheder, bl.a. fagbureaukratiet og den lægefaglige prioritering i arbejdet. Lægens professionsidentitet bliver udfordret men ikke på afgørende punkter. I de Operative Kommandoer er kultur og arbejdsrum meget forskellig fra det civile sundhedsvæsen og lægens professionsidentitet bliver udfordret i væsentlig større grad end i FSU. UKLASSIFICERET 14

15 Professionsidentitet handler om måden vi ser os selv, hvorledes andre ser os og hvorledes vi udfører vores arbejde. Professionsidentiteten skaber nogle metoder og handlemåder for vores arbejde, der relaterer til og skaber vores profession (Wackerhausen 2002). Hvis vores professionsidentitet bliver udfordret er der mulighed for at vores handlemønster ændrer sig. Jo mere vores professionsidentitet bliver udfordret og sat i andre rammer, jo større er muligheden for at vores metoder og handlemønstre ændrer sig. Disse ændringer kan være relevante og nyttige for de nye rammer. Men de kan også være uhensigtsmæssige hvis de kompromitterer fagligheden. I denne opgave er det relevant at se på om der er en forskel i påvirkningen af professionsidentitet hos henholdsvis læger i FSU og hos læger i OKO og om en eventuel forskel i ændret professionsidentitet i de to grupper kan skabe faglige konflikter Problemformulering Den ovenfornævnte problemanalyse skaber grundlag for at opstille følgende problemformulering. I hvilket omfang påvirker det den militære læges professionsidentitet at forsvarets lægestøtte er delt i en faglig enhed og en operativ enhed, og hvilken indflydelse har professionsidentiteten på den militære læges faglige rådgivning Problemformulering afleder umiddelbart yderligere tre underspørgsmål som skal besvares for at kunne besvare den overordnede problemformulering I hvilket omfang udfordres og påvirkes lægens professionsidentitet af forsvarets organisatoriske struktur I hvilket omfang udfordres og påvirker det lægens professionsidentitet at lægen placeres i forskellige kulturer I hvilket omfang og hvorledes påvirker det lægens faglige rådgivning at lægens professionsidentitet udfordres og påvirkes 1.4. Metode Formål Dette afsnit har til formål at beskrive specialets analyseramme og metodiske overvejelser. Analyserammerne vil nøje være relateret til afsnit 1.7. afgrænsninger. De metodiske overvejelser skal beskrive hvorledes at jeg vil koble teori og empiri på min metode således at jeg kan besvare spørgsmålene i min problemformulering. Det er min hensigt at besvare min problemformulering gennem en deskriptiv analyse og undgå normative analyser Metodik Som udgangspunkt vil jeg, på baggrund af empirisk data, beskrive lægens professionsidentitet, som den er skabt i det civile sundhedssystem, og som lægen medbringer til hans overgang til det militære sundhedssystem. Jeg har valgt at benytte to variable, forsvarets struktur og kultur, til at analysere påvirkningen af lægens professionsidentitet. Med afsæt i empirisk data og valgte teorier vil jeg beskrive forsvarets organisationsstruktur og analysere disse i forhold til lægens UKLASSIFICERET 15

16 professionsidentitet. På lignende måde vil jeg beskrive og analysere forsvaret kultur i FSU og OKO og forholde denne analyse til lægens professionsidentitet. De ovennævnte beskrivelser og analyser vil jeg efterfølgende lægge til grund for en analyse af hvorledes disse parametre kan have en påvirkning af lægens professionsidentitet. Jeg vil bruge teorier, empirisk og kvalitative data. Sluttelig vil jeg lave en analyse på baggrund af beslutningsteorier om hvorvidt en påvirkning af lægens professionsidentitet kan bevirke en ændret faglig rådgivning. Jeg har dermed svaret på spørgsmålet i problemformuleringen, og jeg har lavet en analyse af mine forundringer om forsvarets sundhedssystem, som er kommet til udtryk i de indledende tre cases. Med figur 1 har jeg forsøgt at illustrere min metodik. Fig. 1: Metode Forsvarets organisationsstruktur i FSU og OKO Påvirkning? Beskrivelse af lægens professionsidentitet Påvirkning? Ny professionsidentitet i FSU Ændret beslutnings proces? Påvirkning? Ny professionsidentitet i OKO Ændret beslutnings proces? Forsvarets kultur i FSU og OKO Identitet og Organisations- og Professionsidentitet Beslutningsproces Professions- kulturanalyse og i nye rammer analyse Beskrivelse beskrivelser Kilde: Eget design 1.5. Valg af teori Formål Dette underafsnit har til formål at diskutere og klarlægge, hvilke teoretiske indgangsvinkler, der vurderes at have den bedste forklaringskraft i forhold til den opstillede problemformulering. Denne gennemgang skal imidlertid alene opfattes som en fokusering i relation til hovedteorier og udelukker ikke inddragelse af konkurrerende eller supplerende teoretiske perspektiver. UKLASSIFICERET 16

17 Generelt Da specialet har fire omdrejningspunkter, De organisatoriske og strukturelle forhold for lægen De kulturelle forhold Professionsidentitet Beslutningsprocesser er det nødvendigt at bruge forskellige teorier for at analysere problematikken og eventuelt at kunne svare på problemformuleringen De tre underspørgsmål til hovedproblemformuleringen skaber en naturlig selektion og differentiering af teoriværktøjerne. Jeg vil benytte organisationsteori, kulturteori, teorier om identitet og professionsidentitet og teorier om beslutningsprocesser Organisationsteorier Specialets organisatoriske vinkel er den formelle organisationsform, linje-stabs organisationen, koblet med en uformel skyggeorganisation, matrixorganisationen. Jeg vil bruge klassiske organisationsteorier til at beskrive de formelle strukturer og hvilke fordele og ulemper disse organisationsformer har generelt. Jeg vil bruge teorien til at se på fordele og ulemper i den uformelle struktur og hvilke magtrelationer det kan give at være knyttet til to typer organisation. Teorierne bag de klassiske organisationsformer har en bred vifte af ophavsmænd. Jeg benytter mig af sammenskrivninger af disse. Mintzberg (Sørensen 2000) beskriver bl.a. organisationsformer ud fra organisationens bestanddele. Disse bestanddele har betydning for struktur og design, koordineringsmekanismer, ledelsesform og beslutningsmekanismer. Jeg vil benytte Mintzberg til en dybere forståelse af organisationens mekanismer i forhold til lægens virkefelt og påvirkning af professionsidentiteten. Dette speciale vil ikke analysere forsvarets organisation som sådan. Denne tages i dette specialet som status qua, men ved hjælp af beskrivelser af forsvarets organisationsform, de klassiske organisationsteorier og Mintzbergs teorier, vil jeg forsøge at koble organisationsformerne, til påvirkninger af lægens professionsidentitet. Specialet er således ikke en analyse af organisationsformerne, men deres påvirkning på professionsidentiteten Kulturteorier Kulturen i det civile sundhedssystem, i FSU og i OKO er forskellig. Det er hensigten med specialet at se på kulturens påvirkning af lægens professionsidentitet. Det er således ikke hensigten at lave en kulturanalyse af de tre enheder. Dette vil være ud over dette speciales begrænsninger. Som udgangspunkt for kulturanalysen forudsætter jeg at der vil være en forskellig kultur i det civile sundhedssystem, i en sundhedsfaglig enhed under forsvaret og endelig i en militær operativ enhed. Men det er vigtigt for at kunne besvare specialets problemformulering, at analysere hvorledes forskellige kulturer (Bakka 2004) i en organisation kan have indflydelse på medarbejdernes professionsidentitet. Ifølge Jenkins (2003) og Wackerhausen (2002) skabes professionsidentitet bl.a. ud fra omgivende sociale faktorer, faktorer der indgår i den kultur individet befinder sig i. Derfor er en analyse om kulturens indflydelse på professionsidentiteten vigtig for specialet, selv om specialet ikke vil indeholde en reel kulturanalyse af enhederne. Til analyse af kulturens påvirkning af professionsidentiteten vil jeg benytte mig af Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital. Jeg benytter mig ikke af Bourdieus UKLASSIFICERET 17

18 originale skrifter, men af forfattere der analyserer Bourdieu (Jenkins 2002, Mik-Meyer 2007, Wilken 2006), samt et enkelt originalt værk af Bourdieu der er oversat til dansk (Bourdieu 1980). Jeg vil benytte mig af Bourdieu fordi han har blik for at, kultur ikke er altomfattende, idet den består af forskellige felter, det videnskabelige og det militære fx, og at der på forskellige felter er forskellige underforstående regler for, hvorledes man skal gebærde sig, som man må forholde sig til, for at kunne bevæge sig i feltet. Hvilket så igen rejser problemer og muligheder, når man bevæger sig fra et felt til et andet. Dermed vil det være muligt at lave en kulturanalyse der fokuserer på kulturens påvirkninger af individet og ikke på selve kulturanalysen Professionsidentitet En væsentlig pointe i dette speciale er at det ikke omhandler tilblivelsen af lægens professionsidentitet. Det er vigtigt at holde fast i, at lægen ved sin indtræden i det militære sundhedssystem allerede har opnået en meget solid professionsidentitet (Wackerhausen 2002). Hovedpointen i dette speciale er hvorledes den militære læges professionsidentitet bliver påvirket og udfordret under nye rammer (i nye felter). Der foreligger megen litteratur og teori om hvorledes man opbygger og fastholder sin professionsidentitet. Disse undersøgelser og teorier bygger på at den faglige person er i sine faglige rammer. Teorier om hvorledes professionsidentiteten påvirkes når den faglige person placeres i ikke-professionsfaglige rammer er ikke umiddelbart tilgængelige. Jeg vil derfor benytte mig af Richard Jenkins teorier om social identitet (Jenkins 2003) og Steen Wackerhausens teorier om professionsidentitet i sundhedsområdet (Wackerhausen 2002) til at identificere påvirkninger af en allerede etableret professionsidentitet i nye rammer og under nye organisationsformer Påvirkning af den faglige rådgivning Det endelige udfald af dette speciale er en analyse af, i hvilket omfang en eventuel ændring af lægens professionsidentitet i FSU eller OKO, i forhold til den professionsidentitet som lægen medbringer fra det civile sundhedssystem, påvirker den lægefaglige rådgivning. Til den analyse vil jeg benytte mig af teorier om beslutningsprocesser. Jeg vil benytte Bakka og Fivelsdals analyser af beslutningsprocesser (2004). Disse analyser vil jeg benytte i generelle overvejelser om strukturens, kulturens og påvirkningen af professionsidentitetens indflydelse på den lægefaglige rådgivning. Mine personlige overvejelser vil blive beskrevet i perspektiveringen Valg af empiri Formål Som for teorivalg gælder det tilsvarende for valg af empiri, at der er behov for materiale til at gennemføre delanalyserne. Formålet med dette underafsnit er således at identificere et empirisk grundlag, der kan anvendes til at analysere hhv. Forsvarets organisation, Forsvarets kulturer, professionsidentiteter og beslutningsprocesser Den anvendte empiri Den valgte empiri dækker flere områder. UKLASSIFICERET 18

19 Organisationers struktur og kultur Forsvarets struktur og kultur Det Militære Sundhedssystem Skabelse af social- og professionsidentitet Sociale og faglige mekanismer for udførelse af lægegerningen Beslutningsmekanismer i faglige sammenhæng Der vil således være en meget bred vifte af empiri. Det kan skabe risiko for at empirien ikke kommer nok i dybden. En del af empirien benyttes til analyser på mindre delkonklusioner, mens empirien om professionsidentitet er fyldig og anses som dækkende. En del af empirien er af ældre dato. Dette er ikke en mangel på materiale men et udtryk for at en del af empirien er baseret på mere konstante faktorer, f.eks. de klassiske organisationsstrukturer og lægeløftet. En stor del af den banebrydende empiri om social identitet er skabt for år siden og det er derfor nødvendigt med ældre litteratur for at bruge originalt empirisk materiale. Empirien til beskrivelse af organisationers struktur og kultur er bøger og artikler der beskriver og analyserer organisationers strukturelle former. Der er især lagt vægt på materiale vedrørende de beskrevne organisationstypers fordele og ulemper (Ettrup 2008). Der benyttes en serie artikler om matrixorganisationen fordele og ulemper, da dette er et omdrejningspunkt for analyse af organisationsformens påvirkning af professionsidentiteten. Til beskrivelse af organisationers kultur benyttes publikationer der generelt beskriver kulturer i forskellige typer organisationer. Det er publikationer om organisationsteori og strategier, hvor kulturbegreber er en væsentlig faktor. Jeg benytter Frode Bakke & Egil Fivelsdal (2004), Pernille Nørgaard (2008) og Finn Borum (2003). Specifikt for forsvarets struktur og kultur er der valgt publikationer og direktiver fra forsvaret vedrørende forsvarets formelle organisationsopbygning og forsvarets kultur. Forsvarets organisation beskrives ud fra forsvarets organisationsskemaer for forsvaret og de enheder der analyseres i specialet. Til at beskrive kulturen i de militære enheder benyttes publikationer om mission, vision og strategi (MVS) fra de enkelte enheder, forsvarets etik (Nørgaard 2008)) samt forsvarets ledelsesgrundlag. Til beskrivelse og analyse af det militære sundhedssystem, FSU og lægerne i OKO benyttes forsvarets direktiver og funktionsbeskrivelser. Da lægen stadig er underlagt sundhedsloven benyttes publikationer fra Sundhedsministeriet vedrørende udøvelse af lægegerning. Jeg har valgt publikationer om social identitet af Jenkins (2003) og Heulin (2009). Specifikt til professionsidentitet har jeg valgt publikation af Wackerhausen (2002) samt en række artikler der analyserer hvorledes lægens professionsidentitet skabes. I den valgte empiri er der også publikationer fra lægeforeningen om etik og kollegiale regler. UKLASSIFICERET 19

20 Beslutningsmekanismerne analyseres med empiri fra Bakka & Fivelsdal (2004) og Kurt Lewin (Gold 1999). Desuden vil jeg benytte Olsens (2006) studie om Beslutningstageren i Forsvaret der analyserer på militære beslutningsformer. Telefoninterview Til at underbygge mine analyser af påvirkningen på lægens professionsidentitet i de forskellige enheder i forsvaret og den mulige påvirkning af den lægefaglige rådgivning, gennemfører jeg et telefoninterview med enkelte nøglepersonel i de berørte stillinger. Der vil lægges fokus på spørgsmål der relaterer til evt. påvirkning af professionsidentiteten i den formelle struktur og evt. ændring af beslutningsproces i faglige spørgsmål og rådgivning. Interviewet vil gennemføres ved telefoninterview. Interviewene vil være af kvalitativ art. Der stilles få centrale spørgsmål, der fokuserer på min problemformulering. Svarerne renskrives og sendes umiddelbart til godkendelse hos de personer der er blevet interviewet. Interviewreferaterne i bilag 2 er de godkendte referater. Interviewene er fra læge til læge. Det giver en indforståethed i samtalen der kan give en bias i relation til forventede spørgsmål og svar. Der er forsøgt at tage hensyn til dette kun at stille få supplerende eller uddybende tillægsspørgsmål under interviewet, da de umiddelbare spørgsmål vil have en større risiko for at være værdiladet end de forberedte spørgsmål. Interviewpersonerne er navngivet som læge 1, læge 2 og læge 3. Oplysninger om interviewpersonernes identitet kan indhentes hos forfatteren. Denne strategi er valgt af hensyn til lægernes meget tætte samarbejde med deres chefer. Læge 1 er i FSU. Læge 2 og 3 er i OKO Validitet I Den Store Danske Encyklopædi beskrives validitet på følgende måde: validitet, (af lat. validitas 'styrke'), gyldighed, korrekthed, sandhed. Inden for de empiriske og specielt eksperimentelle videnskaber stilles krav om et eksperiments, en målings eller en tests validitet, dvs. at der eksperimenteres med, måles eller testes det, man har til hensigt. Den skriftlige del af empirien er baseret på originalkilder og artikler publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Originalkilderne er både bøger og officielle dokumenter. Enkelte kilder er lærebogsmateriale, men dette benyttes til beskrivelser og ikke til analyser. Jeg anser det derfor som tilstrækkeligt validt for opgaven. Enkelte kilder er forfattere der fortolker teoretikere. Dette vil der i analyserne blive gjort opmærksomt på. Det er specielt i forhold til fortolkninger af Bourdieus og Mintzbergs arbejder. Validiteten er mindre i disse sammenhænge, men på ingen måde kritisk. Trods dette anser jeg validiteten af det empiriske materiale som højt. Det kvalitative interview er specifikt rettet mod min problemformulering. Validiteten er derfor høj Reliabilitet I Den Store Danske Encyklopædi beskrives reliabilitet på følgende måde: UKLASSIFICERET 20

Ledelse af organisatorisk forandring

Ledelse af organisatorisk forandring Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 Ledelse af organisatorisk forandring UKLASSIFICERET Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 SPECIALEEMNE: Ledelse

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

ORGANISATIONEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6. UDGAVE, 1. OPLAG JANUAR 2015

ORGANISATIONEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6. UDGAVE, 1. OPLAG JANUAR 2015 2015 FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6. UDGAVE, 1. OPLAG JANUAR 2015 FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Forsvarets Sundhedstjeneste tager sig af de danske soldaters sundhed og helbred, både når de er i Danmark, og

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

LEDELSE AF MULTIKULTURELLE ORGANISATIONER

LEDELSE AF MULTIKULTURELLE ORGANISATIONER FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L STK 2006/07, Syndikat Corbett Kaptajn L. Mouritsen APR 2007 LEDELSE AF MULTIKULTURELLE ORGANISATIONER - UNDER STYRKEINDSÆTTELSE

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

FØRSTE LEDER SOM CHEF FOR FSU

FØRSTE LEDER SOM CHEF FOR FSU FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE #07 FSU NYHEDSBREV NR. 07 / 3. ÅRGANG FEBRUAR / 2014 NY CHEF FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Søren Worm-Petersen er blevet udnævnt til ny generallæge og chef for Forsvarets

Læs mere

FORSVARET OG PRESSEN

FORSVARET OG PRESSEN FORSVARET OG PRESSEN Fig. illustrerer det japanske skrifttegn for åbenhed og loyalitet. Åbenhed Speciale: Kaptajn M. Andersen FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Operationer VUT II/L-STK 2004-2005

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Risikostyring i anskaffelsesprojekter ved Forsvarets Materieltjeneste

Risikostyring i anskaffelsesprojekter ved Forsvarets Materieltjeneste Kaptajn A.C. Jørgensen Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L Stabskursus 2008/2009 Risikostyring i anskaffelsesprojekter ved Forsvarets Materieltjeneste En analyse af

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse.

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. 1. INDLEDNING En civil ansat elev/lærling er for de håndværksmæssige fags vedkommende overordnet tilknyttet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Bilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer.

Bilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer. Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11. juli 2007 Bilag 24 Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale

Læs mere

Beslutningsprocessens påvirkning af Leanimplementeringen

Beslutningsprocessens påvirkning af Leanimplementeringen FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L STK 2012/13 Institut for ledelse Kaptajn Henrik Gustafsson Vejleder Cand. Merc. Michael Pingel Hansen, Forsvarsakademiet. Beslutningsprocessens påvirkning af Leanimplementeringen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

X Y Z. De ubekendte i virksomheden

X Y Z. De ubekendte i virksomheden X Y Z De ubekendte i virksomheden Undersøgelse af organisering, kultur, proces og ledelse af Annie Jeppesen, pæd. leder Børneskolen Bifrost Karsten Venborg, vejleder November 2009 Biografiske oplysninger

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

FSU NYHEDSBREV LEDER AF GENERALLÆGE SØREN WORM-PETERSEN

FSU NYHEDSBREV LEDER AF GENERALLÆGE SØREN WORM-PETERSEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE #08 FSU NYHEDSBREV NR. 08 / 3. ÅRGANG APRIL / 2014 PERSONALENYT I marts måned forlod tre medarbejdere Flyvestation Skalstrup: IT-konsulent Gitte Petersen forlod den 28. marts

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ledelse er ikke raketvidenskab!

Ledelse er ikke raketvidenskab! Ledelse er ikke raketvidenskab! Dav! Militære ledelsesprincipper kan anvendes overalt i det civile. Side 1 Indhold. Ledelse er ikke raketvidenskab! PRÆSENTATION. MOTIVATION. INDIVIDET OG GRUPPEN. LEDERENS

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6005 Bevogtning fred. B. Kort navn BEVFCOBJ FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension 2/7 dage Forvaltes således fra 1/8 2008: For hver enkelt lør-, søn- og helligdag, hvor der forrettes tjeneste under udsendelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER

OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L STK 2006/2007 Kaptajnløjtnant Niels Mathiesen OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Kaptajn Kenneth Lundager Muhs 09-05-2011. Vejleder: Major Jens Christian Rytterager. Antal ord: 20.640

Kaptajn Kenneth Lundager Muhs 09-05-2011. Vejleder: Major Jens Christian Rytterager. Antal ord: 20.640 Karrieremuligheder for yngre officerer. Horisontal og vertikal karriere i forsvaret. En analyse af forventning og motivation blandt forsvarets yngre officerer set i relation til karrierekulturen i forsvaret.

Læs mere

Organisationers form og funktion

Organisationers form og funktion Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord...1 1. Indledning...2 2. Mintzbergs udgangspunkter...3 3. Koordinationsformer...4 4: Organisationens

Læs mere

Emne: Implementeringsdirektiv vedrørende effektivisering af forsvarets munderingsområde

Emne: Implementeringsdirektiv vedrørende effektivisering af forsvarets munderingsområde FORSVARSKOMMANDOEN FKO FKO-PLA2 U 21.00/21.25 2012/011825-703702 2012-12-21 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarets Materieltjeneste Eft.: Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE. Nr.1 MAR 2011 FSU NYT

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE. Nr.1 MAR 2011 FSU NYT FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Nr.1 MAR 2011 FSU NYT I dette nummer: Leder - Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste, Generallæge Erik Darre 3-5 Første melding fra den nye Stabschef ved FSU, CHST Søren Worm-Petersen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Air Force Training Centre 14. november 2012

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Air Force Training Centre 14. november 2012 Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Air Force Training Centre 14. november 2012 Referent: Karina Møller Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Læs mere

Forudsætninger for innovation i flyvevåbnet

Forudsætninger for innovation i flyvevåbnet Forsvarsakademiet Institut for Ledelse og Organisation Stabskursus 2012-2013 Kaptajn Kim Kinimond Jensen Forudsætninger for innovation i flyvevåbnet Vejleder: Karina Mayland Antal ord: 14996 Abstract This

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Den Kongelige Livgarde Høveltegård - 11. november 2011

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Den Kongelige Livgarde Høveltegård - 11. november 2011 Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Den Kongelige Livgarde Høveltegård - 11. november 2011 Referent: Karina Møller Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD RFM NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD RFM NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Overgangsuddannelse for reservepersonel, Totalforsvarsunderafdelingen, Regler for magtanvendelse. B. Kort navn C. Formål Formålet

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISATORISK FORANDRING

LEDELSE OG ORGANISATORISK FORANDRING FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2006/07, Syndikat Douhet KN N. Majland Jørgensen APR 2007 LEDELSE OG ORGANISATORISK FORANDRING Hvorledes har udøvelse af ledelse

Læs mere