Idekatalog for Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren

Transkript

1 Idekatalog for Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren Dette idekatalog beskriver mulige brugerinddragelsesmetoder til Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Idekataloget opridser primært brugerinddragelsesmetoder og også metoder til indsamling og formidling af viden. Heraf vil de fleste metoder kunne anvendes via web 2.0 steder og teknikker, sådan som Videncentret ønsker det. Idekataloget vil også komme omkring de problematikker, som Videncentret bør tage med i sine overvejelser omkring kommunikation med sine brugere. Brugerne skal primært forstås som studerende ved sundhedsfaglige uddannelser, gennem hvilke de indirekte har en tilknytning til Videncentret. Der medtages også andre metoder end web 2.0, idet den efterspurgte løsning ikke nødvendigvis behøver at gøre brug af web 2.0 eller online muligheder. Brugerinddragelse går ud på at brugerne bliver tilbudt noget som de kan se en nytte af, og noget som de kan arbejde med. Her bør Videncentret lave en afklaring på hvad det kan tilbyde sine brugere, som de ikke allerede har, og præcis hvad der ønskes feedback på. Dernæst kan det overvejes hvordan en web 2.0-teknik kan lette eller forbedre denne proces, eller det arbejde der ligger i at få brugerne hørt. Da det er en af målsætningerne for Videncentret at få inddraget de studerende i Videncenter-aktiviteter, giver det god mening at bruge en web 2.0 platform i henhold til at unge studerende kan antages at have et rimeligt kendskab til den allerede eksisterende web 2.0 teknologi (DR-rapport, 2010). Faglig formidling handler om at gøre kompliceret viden tilgængelig for andre forskere og udenforstående mennesker. Og i et samfund med en stadig større vidensproduktion bliver grundlaget for beslutningsprocesser og faglig formidling en central disciplin. Men det er langt fra en entydig disciplin. Hvor universiteterne er veletablerede forskningsinstitutioner med formidlingstraditioner af videnskabeligt viden, herunder meget teoretisk viden og eksperimentformer, så står Videnscentrene for at skulle forsøge at formidle viden til arbejdsfunktioner. Idet Videnscentrene er tilknyttet professioner, og professionshøjskoler, så er formidlingsgrundlaget og behovet et andet. Derfor bliver processen for formidling også en anden, og dette idekatalog giver derfor forskellige bud på såvel traditionelle, som moderne metoder til at indsamle og formidle viden. Der må her ses på materielle og kulturelle forhold og erfaringer fra praksisområdet, som vedbliver at præge udviklingen og forskningen. Dette området er typisk studeret med en sociologisk tilgang, Side 1

2 og det kan være optimalt for Videncentret at lægge sine kræfter her, da der allerede er en del forskningsmateriale tilgængeligt i dette område (Forskning og innovationsstyrelsen, 2007). For at formidle mest muligt kunne der også tages udgangspunkt i modpolet, at professionel praksis er styret og trænet gennem brug af praktisk erfaring. Før ny viden kan produceres og formidles, så skal der indsamles den viden som er tilgængelig blandt det arbejdspersonale, herunder undervisere, som allerede er i sundhedssektoren og ligeledes blandt de studerende, som er på vej ud på arbejdsmarkedet. Når først processen "kører" vil det være nemt for Videncentret at afdække de behov, som skal dækkes i forhold til forskningsfelter. Der kan gå længe før Videncentret har fundet sin optimale indsamlings- og formidlings-metode, idet der endnu ikke er nogen erfaring, eller indsamlet empiri omkring formidling i henhold til sundhedsprofessioner. Det skal forståes således, at hvor universiteter producerer viden via grundforskning og anvendt forskning, for videnskabens skyld, så vil Videncentret producere målrettet viden i henhold til arbejdsfunktioner, hvilke i dette tilfælde er arbejdsfunktioner i sundhedssektoren. Den eneste erfaring der kan trækkes på, er professionshøjskolernes hidtige metoder for vidensdeling. Via et samarbejde med universitets-verdenen og forskningsbiblioteker, kan der indhentes teoretisk og praktisk viden fra f.eks. "Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek" ved Århus universitet, og "Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Bibliotek" ved Københavns universitet. - Begge steder med tilknytning til henholdvis Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Det antages at en del viden her vil være nyttig, da en teoretisk viden og praktisk gøremål som regel har en sammenhæng i forholdet ingen teori uden praksis, og omvendt. Søger Videncentret i højere grad viden for professionerne omkring praktisk brug og eksperimenteren, skal indsamlingen nærmere findes på hospitaler, ved praktiserende ergoterapeuter, ældreområdet i primærkommunerne og lign. Herefter kan det overvejes om en ren skriftlig formidling vil give det bedste resultat, idet der via billeder og videoer kan vises præcist hvordan en proces udføres i forhold til træning af muskler og lign. I dag er det sådan, at hvis der ses på lægevidenskaben, så formidles resultater primært til andre forskere gennem anerkendte engelske tidsskrifter, hvori artiklen er blevet peer-reviewet. Det vil sige Side 2

3 at andre forskere kan godkende metoden og dermed de resultater som er blevet påvist, evt. har de forskere som skulle godkende artiklen, selv lavet en gentagelse af eksperimentet for at bekræfte resultaterne. Hvad der ikke godkendes som forskningsresultater er tekster i årsrapporter, statusrapporter, phd.-rapporter og lign. (Kjærgaard, 148f, 2006). I både godkendte og ikke-godkendte artikler findes der, på den baggrund, mulig viden for Videncentret i flere forskellige genrer. Her kan Videncentret tænke over hvilke standarder Videncentrets egen viden skal leve op til, altså hvornår et resultat kan godkendes. I forbindelse med dette er der et projekt kørende, hvor det er meningen at artikler og dokumentation skal scannes ind i en database, PURE, men det er i skrivende stund endnu uafklaret hvordan dokumenter, og dermed videnskabelige viden godkendes for Videncentret. Idekataloget giver mulige løsninger til brugerinddragelse og formidling, som Videncentret kan vurdere og prøve. Der er således ikke tale om endelige, men potentielle løsninger. En af de ting Videncentret skal afklare, er hvor omfangsrig kommunikation der ønskes eller forventes med brugerne, og hertil giver idekataloget forslag til hvordan kommunikationen, primært online, kan faciliteres. Et væsentligt spørgsmål er hvilken formidling Videncentret ønsker at give, da de studerende efterspørger præcis information i forhold til hvor de er på studiet. Får de studerende ikke dette, bliver de meddelelser Videncentret udsender, sandsynligvis ikke læst. Af denne grund kan det være Videncentret bør overveje at limitere sin målgruppe til i første omgang at være undervisere på professions-skolerne, og langsomt gennem underviserne få "fanget" de studerende (Interview, 2010, Bilag 1). Under alle omstændigheder påpeger idekataloget de muligheder der eksisterer via moderne og traditionelle metoder til at fange brugerne. Hvordan den præcise løsning skal se ud må Videncentret selv afsætte ressourcer til at undersøge, eller afprøve i praksis. Det kan vise sig at en kombination af metoderne er den bedste løsning for at få flest brugere, og dermed mest kommunikation på banen. Ved hver metode refereres der til de studerendes holdninger, som kom frem gennem et interview. Det skal også nævnes at for hver af metoderne, er det vigtigt at Videncentret tænker nøje over hvad det er som det vil formidle, og derefter kan målrette sin formidling til udvalgte studerende, f.eks. sygeplejerske-studerende. Ergoterapeut-studerende finder måske ikke samme information interessant. På den måde vil de studerende opleve Videncentret som en institution, der tager dem seriøst og oprigtig både lytter og formidler til fagligt relevant stof i forhold til studiet og den Side 3

4 generelle forskning. Et gennemgående spørgsmål for alle metoderne er hvordan målgruppen kan "lokkes" til at engagere sig i Videncentrets arbejde. Motivationsfaktorer fra web 2.0 steder, hvilke Videncentret gerne vil benytte er typisk, at være social, at dele og bidrage, at profilere sig og løbende at få nyhedsflow (Brügger, 2010). Dette gennemgåes uddybende i metode 4. Metode 1: Klassiske metoder til brugerinddragelse. Metode 2: Udbygning af Videncentrets hidtige metoder. Metode 3: Videncentrets eget forum og e-læring. Metode 4: Eksisterende Web 2.0-platforme. Konklusion Side 4

5 Metode 1: Den første metode samler de klassiske metoder som kan stå overfor, eller supplerer mere moderne metoder. Traditionelt set får en institution feedback, ved at sende spørgeskemaer ud, eller lave interview med sine brugere eller kunder. Disse metoder er stadig anno 2010 gangbare, og består som regel af en tilfældig udvalgt gruppe af brugere, som giver deres umiddelbare meninger til institutionen, eller virksomheden, typisk omkring indførelsen af en ny service, et produkt eller et bestemt projekt. Dette kan ligeledes være generel feedback på igangværende tiltag, eller de normale arbejdsgange og services. Metodemæssigt har dette kunne gøres på flere måder, men herunder ses på spørgeskema og interview, idet disse har været de mest anvendte metoder i forhold til enten at lave en kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse. Videncentret søger løbende at forstå brugernes motivation for deltagelse i vidensdeling, og når der netop lægges vægt på forståelsen, vil en kvalitativ tilgang, altså interview være optimal (Kruuse, 1989, 29f). En anden vigtig grund til at påpege interview og spørgeskema som indsamlingsmetoder, er at det for Videncentret kan være vigtigt at kende deres brugeres, eller målgruppes, specifikke behov før der lanceres noget på webben. På den måde vil et websted, eller information på nettet bedre kunne rettes til målgruppen, og denne information opnås hurtigere ved et interview eller spørgeskemaundersøgelser, end ved lanceringen af selve webstedet. Når der så præcist som muligt vides, hvad brugeren har brug for, bliver det væsentlig nemmere at præsentere og sælge produktet. Dette er en kendt sag fra marketingsverdenen, først at finde brugerbehovet, og dernæst at dække det med det rette produkt (Kotler, 2006, S. 9ff). Et foreløbigt interview har f.eks. vist at ergoterapeut-studerende helst kun vil indhente nyheder et enkelt sted på webben, da de ellers mener det bliver uoverskueligt for dem (Interview, 2010, Bilag 1). Selvom målgruppen skulle være hele sundhedssektoren, så vil det alligevel være givtigt med en undersøgelse som kan vise indikationer på f.eks. at fagfolk i sektoren får det optimale ud af at få teknikker demonstreret af undervisere, som de også har mulighed for at spørge direkte om ting der ikke let forstås. Side 5

6 Interview. Interview kan gøres på flere måder. Der kan interviewes en enkelt person, eller flere personer på en gang. I virksomheder er det som regel fokus-gruppe-interviewet som har været udvalgt idet virksomheden har haft en bestemt målgruppe den skulle sælge et bestemt produkt til. Hvis Videncentret vil benytte sig af interview, gælder det om at interviewe den bredest mulige skare af studerende, således at interviewet vil blive så repræsentativt som muligt, i forhold til de studerendes ønsker og problemstillinger. Fordelene ved interview er at der kan kommes i dybden med den enkeltes holdninger og behov omkring et produkt eller en service. I dette tilfælde de studerendes behov, og hvad der kan motiverer dem til at aktivt deltage i Videncentrets projekter, og ligeledes hvad der kan motivere dem til at lave formidling. Interviewet kan derfor afdække mange aspekter, idet det er brugernes, eller de studerendes egne formuleringer som der bliver lyttet til (Kvale, 1996, S. 124). Ulemperne ved interview er ofte at det kun er få folk som bliver interviewet, og hvis de ikke er repræsentative for helheden kan resultaterne blive misvisende. En anden ulempe er at intervieweren, bevidst som ubevidst, kan påvirke respondentens svar (Gorman, 2005, S. 125f). Ved interview bør Videncentret lægge vægt på at få spurgt de studerende om deres opfattelse af Videncentrets arbejde, og om det er noget de kan benytte sig af i hverdagen. Der skal også spørges om hvad der formidlingsmæssigt allerede er en succes, og hvordan formidlingen gennem de nyhedskanaler de studerende bruger, kan forbedres. Spørgeskema. Brugere har traditionelt kunnet besvare spørgeskema-undersøgelser i hvilke institutioner har set sig selv evalueret med henblik på forandringer. At besvare et spørgeskema er i høj grad en evalueringsproces for brugerne. Derfor er det forholdsvist usikkert om Videncentret får nok viden om de studerendes egentlige behov gennem denne metode. Spørgeskemaets formål kan også være at se på generaliseringer, og finde de generelle trends som institutionens målgruppe har (Gorman, 2005, S. 9). Spørgeskemaet har den fordel at det kan sendes ud til mange brugere på en gang, og lægger op til en Side 6

7 kvantitativ undersøgelse. Videncentret har gennem spørgeskemaer derfor en forholdsvis billig indsamlingsmetode, der kan give et godt empirisk grundlag for en evaluering af Videncentrets projekter. De studerende kan også besvare spørgeskemaet uden at være påvirket af andre personer eller en interviewer, hvilket i princippet gør denne metode helt objektiv. Ulempen ved spørgeskemaet er at brugeren ikke kan sætte kryds midt i mellem de forudbestemte bokse. Der er ofte kun et begrænset antal svarmuligheder, hvorfor spørgeskema-metoden altid i højere grad vil være præget af kvantitet frem for kvalitet. Det er jo ikke sikkert at respondentens holdning passer i forholdet 1:1 med de svarmuligheder som spørgeskemaet giver, og der kan sjældent gives en uddybende forklaring på hvorfor en respondent f.eks. kun er enig i noget, og meget enig i noget andet (Kruuse, 1989, S. 90). Åbne møder. En tredje klassisk form for brugerinddragelse er at Videncentret henvender sig direkte i klasserne og fortæller om deres tiltag. Dette skal gøres således at det ikke bliver en komplet monolog, men sådan at der også er mulighed for at de studerende kan give udtryk for deres ønsker og deres opfattelse af Videncentret. Hertil kunne underviserne eventuelt være behjælpelige. Videncentret skal redegøre for sin rolle over for underviserne, da de har den direkte kontakt med de studerende, og kan ses som et led i formidlingen af Videncentrets information. Det er derfor essentielt at Videncentret opdaterer underviserne i hvad Videncentrets formål og nyeste viden er. Samtidig kan der gennem underviserne skabes et formidlingsled til de studerende. Denne metode vil gøre op med det problem det ellers kan være for Videncentret at formidle den viden som bliver indsamlet. Uanset form, så er det vigtigt at Videncentret lægger vægt på at spørge til de studerendes kendskab til Videncentret, og herefter evt. lave opfølgende spørgsmål f.eks. en gang om året, således det kontinuerligt kan måles om de studerendes kendskab er stigende eller faldende. Ligeledes er det vigtigt at Videncentret får spurgt til de studerendes meninger om brugbarheden af det materiale og de oplæg der kommer fra Videncentret. De studerendes mening om metode 1: For at kunne svare på spørgsmål fra Videncentret, eller bedst hjælpe Videncentret, ønsker de studerende at vide mere om Videncentret. De føler sig dårligt informeret om hvad Videncentret står Side 7

8 for, og hvad det egentlig arbejder med. Hvis Videncentret vil have en tættere kontakt med de studerende, har det en stor formidlingsmæssig opgave, for i forhold til et interview, vil de studerende ikke vide hvad de skal svare på (Interview, 2010, Bilag 1). Side 8

9 Metode 2: Metode 2 kan ses som en blanding mellem gamle og nye metoder. Alle hidtige metoder, som Videncentret har benyttet, bibeholdes i grundformen, men udvides med nye tillæg og en bedre målretning i forhold til de enkelte undervisnings-institutioner som Videncentret er tilknyttet. En del af disse metoder er inspireret fra det interview som blev gennemført med 5 studerende fra Ergoterapeut-uddannelsen. Videncentrets hidtige metoder udbygges. Videncentret skal eksponere sig selv og det arbejde som det står for. Dette kan gøres gennem nyhedsbreve via UCN s nuværende forum, "It s learning" og den Webmail som de studerende, og undervisere, har tilknyttet. Hvad der i denne forbindelse er vigtigt er at Videncentret skal sørge for at få koordineret sin formidling med de respektive uddannelser i sundhedssektoren, hvilket kan komme til udtryk ved at Videncentret formidler noget via de hjemmesider, som de enkelte uddannelser har. Fra de studerende vides det, at der bruges en hjemmeside som er tilknyttet den enkelte uddannelse. På denne måde får de studerende at vide hvad Videncentret står for, og hvordan de kan bruge det. Når de studerende kan se hvad Videncentret "giver" dem, så er der større basis for at de selv vil tage kontakt til Videncentret og fortælle hvad de mangler, eller hvad der bør undersøges mere om. For at fange flest mulige på denne baggrund, skal der sandsynligvis formidles de successer, både Videncentrene og brugerne imellem, som brugere har haft med at benytte Videncentret. Her kunne det også være en fordel, at der via It s learning gives mulighed for at de færdiguddannede kan blive på forummet. Her kan de hurtigt hjælpe nye studerende, og der kan sikkert skabes debat om udvalgte emner. På den baggrund er der større chance for at flere studerende vil bruge Videncentret som et værktøj i uddannelsen. Kontaktperson. En anden måde at få tættere kontakt til de studerende, er at en kontakt-person tilknyttes den enkelte klasse, og denne person står for at formidle Videncentrets forskning, og ligeledes tilbagemelde de studerendes spørgsmål og holdninger. Her er det vigtigt at Videncentret følger op, og de studerende oplever at blive taget seriøst. At have en kontaktperson tilknyttet råd og udvalg, kendes i forvejen i klasserne i forhold til andre udvalg og institutioner, og vil derfor ikke blive anset som værende belastende eller problematisk for de studerende. Side 9

10 Opgave. I tillæg hertil kunne det være, at Videncentret skulle bruges af de studerende i forbindelse med skrivningen af en opgave. Hvis muligt kan Videncentret forsøge at lægge en opgave ind på et af modulerne for uddannelserne, hvilket gør at de studerende bliver tvunget til at stifte nærmere bekendtskab med de tiltag som Videncentret tilbyder. Selvom Videncentret lige nu ikke har kapacitet til dette, kan det være en ide at lade dette stå åbent til fremtiden. Fagforeninger. En mulighed for både at fange studerende og de færdig-uddannede, er at Videncentret henvender sig til fagforeningerne for sundhedsfagene. Via reklame og omtale i medlemsbreve og nyheder (nyhedsbreve og tidsskrifter), samt måske at møde op til generalforsamlinger vil Videncentret blive eksponeret. Fagforeningerne i sundhedssektoren har kontakt til de fleste arbejdspladser i sundhedssektoren, hvorfor det giver god mening at henvende sig til dem. Der tænkes mest på fagforeninger som Etf (Ergoterapeutforeningen), Dsr (Dansk Sygeplejeråd), Danske Fysioterapeuter, FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). Når først personalet får nyhederne fra fagforeningerne, så vil hele institutionen sikkert blive lydhør overfor at Videncentret kan stå som en Vidensleverandør til professions-uddannelserne. Dette vil dog kræve at Videncentret begynder at producere artikler og små tekster omkring nyheder, helst på fast basis. Der skal muligvis foretages en samkøring med Universiteternes allerede etablerede formidlings-apparat, sådan som indledning til dette idekatalog omtaler. Her kan Videncentret også gøre brug af fag-tidsskrifter for professionerne. De studerendes mening om metode 2: De studerende vil have information som er relevant i forhold hvor de er i deres uddannelses-forløb, og ser de en studerende formidle, kan det give en øget interesse i Videncentrets aktiviteter. Den største problematik er derfor, at den information Videncentret formidler, skal målrettes til de studerendes forløb. For hvis de ikke ser informationen som relevant lige i øjeblikket, så bliver informationen sandsynligvis ikke set (Interview, 2010, Bilag 1). Side 10

11 Metode 3: Den tredje metode gør brug af interaktive online-midler, og forudsætter derfor at Videncentret gør de studerende opmærksom på eksistensens af disse faciliteter, samt hvad faciliteterne kan bruges til. Dette indebærer hvad de studerende kan forvente at finde og bruge Videncentrets faciliteter til. Et forslag om Videncentrets eget forum. Der vil være problemstillinger for både brugersiden og systemsiden i udviklingen af et nyt forum. Brugersiden skal få brugerne til at fortælle om deres behov og hvilke muligheder de mener forummet skal kunne tilbyde dem. Systemsiden er den mere tekniske side, hvor systemudviklere afgør hvilket interface og hvilke teknikker der skal implementeres. Samspillet mellem de 2 skal sikres, for at brugerne vil benytte sig af systemet. Det er måske ikke helt realistisk for Videncentret at få sit eget forum bygget fra bunden, hvorfor der kan gøres brug af standard-løsninger udefra. Videncentret kan dermed oprette sig eget online forum i en standard-løsning. Dette kan være noget som f.eks. udbyder meget billigt. For at se et praktisk eksempel på dette henvises til siden I forhold til kommunikation er det bedst med et sådant forum, hvor alle kan skrive til alle og også privat til hinanden. En ting som motiverer kraftigt til deltagelse er at brugerne selv kan skrive, selv give anmeldelser, selv rate, selv oprette artikler, selv kritisere nuværende tiltag osv. Ligeledes kan alle hurtigt gøres opmærksomme på problemstillinger og hjælpes. Det får brugerne til at tænke over, eller arbejde med forskellige problematikker (Hansen, 2008, S.33ff). En anden klar fordel er at brugerne på landsplan hurtigt kan benytte sig af de online tiltag, hvilket kan forstærke effekten af brugen. Indsamling/deling/formidling af viden gøres nemt og hurtigt. Videncentret kan her formidle faglitteratur, gode opgaver, links, eksterne oplæg etc. Desuden kan det være en ide at invitére forlag, undervisere, forelæsere til forummet, såfremt de har ideer til forskning. Hvis det bliver lavet som et åbent forum, er det en fordel, at når de studerende er færdige kan de blive "hængende" der og løbende holde sig opdateret. Ulempen ved et åbent forum er misbrug, hvorfor en moderator løbende bør holde øje med at reglerne for forumbrug ikke bliver overtrådt. Ellers skal der sørges for at de studerende kan vælge nyheder som passer til dem, alt afhængig af deres profession, da informationen ellers vil opfattes som overflødig. Bliver formidlingen for generel, forsvinder interessen hurtigt fra de studerende (Interview, 2010, Bilag 1) Side 11

12 I forhold til formidling er det muligt at konstruere en form for Wiki, hvori Videncentret løbende publicerer sit materiale, og løbende får opdateret referencer. Dette vil medføre en tydeliggørelse af Videncentrets arbejde og kan medføre at det bliver et naturligt sted at lave opslag i forhold til fagudtryk og blive opdateret om den nyeste forskning. Videncentrets opgave vil være at artikler bliver udbygget og holdes ajour med nye tiltag. Dette kan også gøre at Videncentret bliver et omdrejningspunkt i forhold til Vidensdeling i sundhedssektoren. Egne wikier kan bygges via f.eks. - og her kan Videncentret selv forsøge sig frem til om det kunne være en løsning på formidling. E-læring i tilknytning til platform. Videncentret kan muligvis benytte E-læring i forhold til nogle udvalgte kurser. E-læring gør brug af web 2.0 og vil have en klar fordel omkring hurtig kommunikation. Læring i forbindelse med projekter afspejler de erhvervsmæssige problemer, som uddannelsen har til opgave at inddrage og lave brobygning imellem, således at der både arbejdes med en form for erhvervspraksis og ligeledes inden for litteraturen og uddannelsen, som tilbyder forskningsaspekter på projekter. Hvor erhvervspraksis og uddannelse kan stå hver for sig, og traditionelt være forankret vidt forskellige fysiske steder, kan Videncentrets egen platform udgøre et fælles sted, hvor kommunikation og interaktion kan lette tiden og kommunikationen for projektet. Bl.a. Fordi der hurtigt kan indhentes nye ideer, og gives feedback på forslag og skrivelser som allerede er i spil (Dohn, 2009, S. 178) Viden og kompetence er traditionelt betragtet som noget der kan tilegnes. Læring er tilegnelse af disse genstande. Tilegnelse kan ske adskilt fra deres kontekst eller anvendelse. Når viden og kompetence er lært i en form, kan denne form overføres til andre former for praksis (Dohn, 2009, S. 184). Der kan abstraheres fra at undervisning, eller formidling, foregår på nettet samtidig med at ITkompetencer bliver forbedret. Den studerende er selv handlende, selv producerende, skal selv forstå og bruge systemet, samtidig med en tolkning af den information som den studerende får via input fra andre studerende og systemet (Dohn, 2009, S. 188). Derfor kan det være en pointe for Videncentret at foreslå eller benytte denne undervisningsform gennem de enkelte uddannelser, eller at der bliver eksperimenteret med den, hvilket muliggør en indsamlingsmetode for empiri til Videncentret. En anden pointe for et forum er at Videncentret skal holde øje med Lead-Users. Dette vil sige de mest aktive brugere, som af og til øjner kreative ideer til nye løsninger og ofte er på forkant med Side 12

13 udviklingen. Det skal forstås som de mennesker som er ildsjæle (Hippel, 2005, S. 23f). Herved opnår Videncentret at fange de mest entusiatiske brugere, som ofte vil være forløbere og talsmænd for hvad de, og deres tilhørende målgruppe, mangler. Dette kan både være af informationer, materialer, men også online funktioner. Lead-users kan spottes på en høj grad af aktivitet, kreativitet og at de er innovative i forhold til webstedet. De studerendes mening om metode 3: De studerende ved Ergo-uddannelsen skal holde øje med 3 steder (Webmail og It s learning-forum og en hjemmeside) for at blive opdateret med nyheder og se beskeder som kan være relevante for dem. De var derfor enige om at et nyt 4 sted ville være "i overkanten". Men hvis de omvendt ved hvilke informationer de kan finde der, kan det måske alligevel gå (Interview, 2010, Bilag 1). Side 13

14 Metode 4: Eksisterende web 2.0-platforme. For at benytte en vidensdelings-platform eller kommunikations-kanal, som allerede er konstrueret og let tilgængelig ses der i metode 4 på web 2.0. Den fascinationskraft som ligger i web 2.0 teknologier gør at mange almindelige mennesker i dag ser nettet, og i særdeleshed web 2.0 steder, som et naturligt værested. Udviklingen er gået sådan fordi almene folk har mulighed for at interagere med systemet i modsætning til at være passive individer (Andersen, 2008, S.5ff) (Kroski, 2008, S. 2). Dermed ikke sagt at almene folk konstant er aktive på web 2.0. En umiddelbar betragtning viser at web 2.0 steder, hvor folk dagligt er aktive bl.a. ved at give hinanden nyhedsopdateringer, kan være gode steder for virksomheder at markedsføre sig, og sprede budskaber. Web 2.0 defineres ud fra Bradley som angiver, at web 2.0 kriterier indebærer, at internettet er platformen, intelligensen er kollektiv, og teknikken sørger for at du hurtigt kan lære selv at tilføje noget til webstedet (Bradley, 2007, S. 4ff). En bredere definition medtager 3 følgende elementer: reglen, hvilken stammer fra Paretos lov. I overført betydning skal reglen forståes således at de 20% af brugerne producerer 80% af indholdet. De 80% af brugerne er aktive en gang imellem, men observerer ellers mest hvad der foregår. Brugerne selv sætter dagsordenen på web 2.0. Brugerne laver en virtuel personalisering, altså en form for digital afspejling af virkeligheden, som kan modificeres efter forgodtbefindende. Brugerne skriver om, og beskæftiger sig med personlige interesser. Lead-user begrebet. Lead-users er et begreb der omfatter de mest aktive brugere. De er på forkant med udviklingen. Videncentret bør fange dem, og fastholde dem gennem løbende kommunikation. Hvis deres ideer kan omsættes til en form for virkelighed, så bliver det ofte nemmere at fastholde dem på Videncentrets side. Ofte er Lead-users meget kreative og engageret på webstedet. Side 14

15 Fordelen ved mange web 2.0 steder er at de er gratis at bruge og brugerne kan kontaktes hvor de allerede er, men ved institutionernes egne forums "tvinges" brugerne til at oprette sig, og man er sikret at alle relevante personer (i forhold til målgruppen) kan kontaktes. I forhold til markedsføring/branding er web 2.0 et godt værktøj, idet mange potentielle kunder eller brugere dagligt er på webben. Det kan være fint at blive eksponeret og blive set som en innovativ institution, der er med på de nyeste trends. Men da Videncentret ikke sælger et produkt eller er helt klar over sin formidlingsrolle, må der stilles spørgsmålstegn ved rationalet bag det at promovere sig selv. Videncentret løber ind i et problem, hvis alle kender dets navn, men ingen rigtig ved hvad det står for. Her er det bedre at sikre sig de traditionelle kommunikationsveje først bliver brugt, og Videncentret for synliggjort hvilke rolle eller hvilke aktiviteter det står bag. Derefter kan en promovering bedre gennemføres via web 2.0. Et andet problem er at mange steder ofte bruges til hurtige polls og korte beskeder, og derfor knap så meget til seriøs faglig formidling og diskussion. Dette afspejles i at IVA, Aalborg Universitet, Århus Universitet m.fl. bruger deres egne interne forums til at give beskeder, diskussionsoplæg og, anden faglig information ligeledes med filer og links etc. Formidlingskanaler på web 2.0: Herunder gennemgåes et udvalg af de steder Videncentret kan oprette sig og kommunikere med brugere. Forslagene er ikke udtømmende, men medtaget som de pt mest populære og relevante steder der kan bruges. Facebook: Facebook er på mange måder et godt sted at eksponere sig selv. Stedet er vokset i antal brugere, og det er et sted som praktisk talt kendes af alle. Facebook kan ses som middel til at inddrage brugerne, men på Facebook er det brugerne som sætter dagsordenen. Det betyder brugerne bestemmer hvad der snakkes om, og hvilke emner som bliver promoveret. Hos Telmore eksperimenteres der frem efter 5 år i forhold til brugerkontakt på Facebook. Ingen har den gyldne formel (Dwarf, 2010, s.8). Grunden hertil kan være at brugerne nærmere anser Facebook for at være et sted som kan sammenlignes med vennebasen.dk og hyggecafe.dk steder med høj social aktivitet. I den sociale sfære er det i højere grad kammerater, end det er virksomheder og uddannelses-institutioner man kommunikere med. Det illustreres godt af at man Side 15

16 får nyhederne fra venner, som hele tiden holder en opdateret (Ebdrup, 2010). Det som tiltrækker kommunikation er letheden ved at dele links, statusser, billeder og videoer, samt små spil man kan udfordre hinanden i. I og med at Videncentret satser på faglig kommunikation, så er det mere oplagt med steder som linkedin.com og videnskab.dk, eller noget helt tredje som f.eks. det tidligere omtalte forum It s learning, alt afhængig af det nærmere formål med kommunikationen. På Facebook kan og vil brugerne selv, og her bør Videncentret tænke over hvad det kan og hvad det tilbyder. På sin page for fans af Videncentret er antallet af brugere langsomt stigende, dog mest efter en omtale i mails afsendt af Videncentret selv. Facebook kan næppe stå alene i Videncentrets bestræbelser på at indsamle og formidle viden. Dels grundet antal brugere, men også fordi det ikke er et obligatorisk sted at være for de studerende. Som kommunikations-platform er Facebook et fint middel når det gælder privat og for-sjovkommunikation og som beskrevet, eksponering. Men med seriøse forskningsartikler risikerer Videncentret at løde panden mod muren, idet de studerende helst vil holde Facebook til det private og Facebook desuden ikke er stedet de studerende ønsker at læse om fagligt relevant forskning (Interview, 2010, Bilag 1). På Facebook kan Videncentret dog "holde øje" med sine brugere, og hvad de er optaget af. Om dette kan anvendes til mere interageren med brugerne er op til Videncentret at afgøre. Der er enkelte tiltag som kan gøres, i forhold til at få mere bruger-respons. Videncentret bør vedblive at gøre de studerende (og andre) opmærksomme på Facebook-pagen. Ligeledes bør videncentret oprette begivenheder, dog synes det i skrivende stund at være umuligt at sende invitationer til fans på pages. Men om ikke andet er kommende begivenheder og arrangementer en indgangsvinkel til at gøre opmærksom på sager hvor Videncentret spiller en rolle. Lead-userne skal fanges og "plejes". Dette gøres ved at tage deres ideer seriøse, og omforme dem til en form for virkelighed. Endelig viser den bagvedliggende statistik fra Videncentrets page at video-visninger er i høj kurs blandt dem som besøger siden. Det kunne derfor skabe mere trafik til siden, når brugerne gør hinanden opmærksomme på de videoer som findes på Videncentrets page. Lad ikke Facebook stå alene: Videncentret bør tænke over det antal brugere der er kontakt til, og hvor mange af disse som er aktive (eller lead-users) i forhold til diskussioner og oplæg m.m. Det etablerede apparat for Side 16

17 formidling er som tidligere nævnt i opgaven tidsskrifter og nyhedsbreve. Her bør Videncentret tænke nøje over sin målgruppe og få fodfæste med denne. Dette kan godt gøres gennem e- tidsskrifter og online nyheder. For yderligere supplerende kanaler, kan der oprettes links til den Youtube-channel som UCN allerede har. En blog kunne også være en ide til artikler og dermed formidling, hvor de studerende og andre kan give kommentarer på det skrevne. Diaspora: Diaspora er sted som minder meget om Facebook, men uden samme regler. I skrivende stund er Diaspora igang med at blive bygget, men ønsker Videncentret at være på forkant med brugere og sociale medier, så bliver Videncentret nød til at melde sig ind og benytte Diaspora på samme måde som Facebook. Det er dog for tidligt at sige hvor omfattende en success, eller mangel på samme som Diaspora vil opleve. Videnskab.dk: I forhold til FDIM er videnskab.dk et af de mest brugte danske internet-steder. Det er et sted hvor læserne forventer fagligt korrekt information om alverdens emner. Hvis Videncentret derfor ønsker en bredere kommunikation i et eksternt fagligt forum, så er videnskab.dk ikke til at komme udenom. Her findes en del aktive brugere i alle målgrupper. Andet: Videncentret bør tænke over sin funktion, og få denne formidlet. Det er ikke nok at være "med på hypen" uden at have et dybere formål. Brevkasser og nyheder angående sundhed findes ved f.eks. netdoktor.dk og netsundhedsplejerske.dk, men dette udvikle Videncentret sig næppe til. Der kan muligvis indhentes empiri fra disse steder som Videncentret kan arbejde videre med. Ellers kan Videncentret overveje Blogs (f.eks. via Wordpress), Twitter, Picasa, Flickr, MySpace, Tyze, Tv2, Linkedin m.fl. Alle er brugerorienteret, mest i forståelsen fra bruger til bruger. Hvis Videncentret ikke sætter sig igennem med en høj faglighed, vil de brugere som er opmærksomme på Videncentret hurtigt falde fra igen. Side 17

18 De studerendes mening om metode 4: Største mulige problematik ved web 2.0 findes i at de studerende ønsker en skarp adskillelse af privatliv og arbejdsliv. De ønsker at finde information færrest mulige websteder i forhold til deres uddannelse. De studerende mener således at de sociale netværk skal holdes til det sociale, og ikke det faglige. Derfor må Videncentret tænke extra over hvilken proces det ønsker faciliteret af web 2.0, idet web 2.0 er stærkt brugerorienteret i forståelsen bruger-til-bruger (Interview, 2010, Bilag 1). Side 18

19 Konklusion Videncentret skal tænke nøje over hvad det vil med sine brugere. Hvorfor vil Videncentret have fat i bestemte brugere, og hvad forventer Videncentret af disse brugere? Metodevalget kan afspejles af de ressourcer Videncentret planlægger at lægge i forsøget på at fange brugere. Gratis web 2.0 steder er en let løsning, som desværre kan vise sig meget uholdbar. Strategien må først og fremmest være at gøre opmærksom på sin eksistens, altså at lave en form for reklame for sig selv, hvorved de studerende opnår kendskab til Videncentret på et dybere niveau end blot at have hørt navnet før, uden at vide hvad det dækker over. Dernæst finde ud af brugernes behov, herunder specifikke behov for ergoterapeuter, physioterapeuter, sygeplejersker osv. Når dette er gjort skal Videncentret i så høj grad som muligt forsøge at målrette viden og informationsmateriale til de specifikke grupper. Der tænkes på ergoterapeut-studerende over for sygeplejerske-studerende osv. Undervisere og fagforeninger kan her agere som mellemled. Hvis ikke de studerende eller sygeplejerne får relevant information i forhold til deres opgaver, så bliver Videncentret ikke det naturlige sted at søge efter viden. Strategien for formidlingen kan være at der både udsendes nyhedsbreve på mails, laves artikler på hjemmesiden, og evt. også på et åbent forum. Skal Videncentret have direkte fat i de studerende, er det bedst at tage udgangspunkt i det forums de allerede opholder sig i. Studiemæssigt vil de studerende gerne vide mere om Videncentret. Videncentrets opgave er således at gøre mere opmærksom på sig selv og hvilke tiltag eller problemstillinger det arbejder med, samtidig med at de studerende får at vide hvordan Videncentret kan bruges, enten som et led i deres uddannelse, eller hvordan de sidenhen kan trække på Videncentrets ressourcer. Det gøres bedst på flere niveauer, hvilket både er via forums og fagforeninger m.m. Såvel online som i trykte ressourcer. I forhold til Videncentrets ønske om at indsamle viden, må brugergruppen være en anden, nemlig undervisere og forskere ved professions-uddannelserne, og beslægtede universitetsfag. Hvordan Videncentret skal bidrage til, eller trække viden ud af disse allerede etablerede institutioner skal der fastlægges en strategi for. Hvor mange ressourcer Videncentret kan lægge i at få kontakt til forskere og undervisere må Videncentret afgøre, i forhold til sine egne mål med formidling. Forskningsresultater bør komme via nyhedsbreve og tidsskrifter, og disse kan sagtens være online. I forhold til anvendelsen af web 2.0, bør Videncentret huske på at web 2.0 er ekstremt brugerorienteret. Derfor bliver det nemmere at anvende web 2.0 teknikker der hvor Videncentret kan se at det afhjælper en proces i forhold til brugere, eller gør en proces nemmere og hurtigere. Side 19