Idekatalog for Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idekatalog for Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren"

Transkript

1 Idekatalog for Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren Dette idekatalog beskriver mulige brugerinddragelsesmetoder til Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Idekataloget opridser primært brugerinddragelsesmetoder og også metoder til indsamling og formidling af viden. Heraf vil de fleste metoder kunne anvendes via web 2.0 steder og teknikker, sådan som Videncentret ønsker det. Idekataloget vil også komme omkring de problematikker, som Videncentret bør tage med i sine overvejelser omkring kommunikation med sine brugere. Brugerne skal primært forstås som studerende ved sundhedsfaglige uddannelser, gennem hvilke de indirekte har en tilknytning til Videncentret. Der medtages også andre metoder end web 2.0, idet den efterspurgte løsning ikke nødvendigvis behøver at gøre brug af web 2.0 eller online muligheder. Brugerinddragelse går ud på at brugerne bliver tilbudt noget som de kan se en nytte af, og noget som de kan arbejde med. Her bør Videncentret lave en afklaring på hvad det kan tilbyde sine brugere, som de ikke allerede har, og præcis hvad der ønskes feedback på. Dernæst kan det overvejes hvordan en web 2.0-teknik kan lette eller forbedre denne proces, eller det arbejde der ligger i at få brugerne hørt. Da det er en af målsætningerne for Videncentret at få inddraget de studerende i Videncenter-aktiviteter, giver det god mening at bruge en web 2.0 platform i henhold til at unge studerende kan antages at have et rimeligt kendskab til den allerede eksisterende web 2.0 teknologi (DR-rapport, 2010). Faglig formidling handler om at gøre kompliceret viden tilgængelig for andre forskere og udenforstående mennesker. Og i et samfund med en stadig større vidensproduktion bliver grundlaget for beslutningsprocesser og faglig formidling en central disciplin. Men det er langt fra en entydig disciplin. Hvor universiteterne er veletablerede forskningsinstitutioner med formidlingstraditioner af videnskabeligt viden, herunder meget teoretisk viden og eksperimentformer, så står Videnscentrene for at skulle forsøge at formidle viden til arbejdsfunktioner. Idet Videnscentrene er tilknyttet professioner, og professionshøjskoler, så er formidlingsgrundlaget og behovet et andet. Derfor bliver processen for formidling også en anden, og dette idekatalog giver derfor forskellige bud på såvel traditionelle, som moderne metoder til at indsamle og formidle viden. Der må her ses på materielle og kulturelle forhold og erfaringer fra praksisområdet, som vedbliver at præge udviklingen og forskningen. Dette området er typisk studeret med en sociologisk tilgang, Side 1

2 og det kan være optimalt for Videncentret at lægge sine kræfter her, da der allerede er en del forskningsmateriale tilgængeligt i dette område (Forskning og innovationsstyrelsen, 2007). For at formidle mest muligt kunne der også tages udgangspunkt i modpolet, at professionel praksis er styret og trænet gennem brug af praktisk erfaring. Før ny viden kan produceres og formidles, så skal der indsamles den viden som er tilgængelig blandt det arbejdspersonale, herunder undervisere, som allerede er i sundhedssektoren og ligeledes blandt de studerende, som er på vej ud på arbejdsmarkedet. Når først processen "kører" vil det være nemt for Videncentret at afdække de behov, som skal dækkes i forhold til forskningsfelter. Der kan gå længe før Videncentret har fundet sin optimale indsamlings- og formidlings-metode, idet der endnu ikke er nogen erfaring, eller indsamlet empiri omkring formidling i henhold til sundhedsprofessioner. Det skal forståes således, at hvor universiteter producerer viden via grundforskning og anvendt forskning, for videnskabens skyld, så vil Videncentret producere målrettet viden i henhold til arbejdsfunktioner, hvilke i dette tilfælde er arbejdsfunktioner i sundhedssektoren. Den eneste erfaring der kan trækkes på, er professionshøjskolernes hidtige metoder for vidensdeling. Via et samarbejde med universitets-verdenen og forskningsbiblioteker, kan der indhentes teoretisk og praktisk viden fra f.eks. "Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek" ved Århus universitet, og "Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Bibliotek" ved Københavns universitet. - Begge steder med tilknytning til henholdvis Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Det antages at en del viden her vil være nyttig, da en teoretisk viden og praktisk gøremål som regel har en sammenhæng i forholdet ingen teori uden praksis, og omvendt. Søger Videncentret i højere grad viden for professionerne omkring praktisk brug og eksperimenteren, skal indsamlingen nærmere findes på hospitaler, ved praktiserende ergoterapeuter, ældreområdet i primærkommunerne og lign. Herefter kan det overvejes om en ren skriftlig formidling vil give det bedste resultat, idet der via billeder og videoer kan vises præcist hvordan en proces udføres i forhold til træning af muskler og lign. I dag er det sådan, at hvis der ses på lægevidenskaben, så formidles resultater primært til andre forskere gennem anerkendte engelske tidsskrifter, hvori artiklen er blevet peer-reviewet. Det vil sige Side 2

3 at andre forskere kan godkende metoden og dermed de resultater som er blevet påvist, evt. har de forskere som skulle godkende artiklen, selv lavet en gentagelse af eksperimentet for at bekræfte resultaterne. Hvad der ikke godkendes som forskningsresultater er tekster i årsrapporter, statusrapporter, phd.-rapporter og lign. (Kjærgaard, 148f, 2006). I både godkendte og ikke-godkendte artikler findes der, på den baggrund, mulig viden for Videncentret i flere forskellige genrer. Her kan Videncentret tænke over hvilke standarder Videncentrets egen viden skal leve op til, altså hvornår et resultat kan godkendes. I forbindelse med dette er der et projekt kørende, hvor det er meningen at artikler og dokumentation skal scannes ind i en database, PURE, men det er i skrivende stund endnu uafklaret hvordan dokumenter, og dermed videnskabelige viden godkendes for Videncentret. Idekataloget giver mulige løsninger til brugerinddragelse og formidling, som Videncentret kan vurdere og prøve. Der er således ikke tale om endelige, men potentielle løsninger. En af de ting Videncentret skal afklare, er hvor omfangsrig kommunikation der ønskes eller forventes med brugerne, og hertil giver idekataloget forslag til hvordan kommunikationen, primært online, kan faciliteres. Et væsentligt spørgsmål er hvilken formidling Videncentret ønsker at give, da de studerende efterspørger præcis information i forhold til hvor de er på studiet. Får de studerende ikke dette, bliver de meddelelser Videncentret udsender, sandsynligvis ikke læst. Af denne grund kan det være Videncentret bør overveje at limitere sin målgruppe til i første omgang at være undervisere på professions-skolerne, og langsomt gennem underviserne få "fanget" de studerende (Interview, 2010, Bilag 1). Under alle omstændigheder påpeger idekataloget de muligheder der eksisterer via moderne og traditionelle metoder til at fange brugerne. Hvordan den præcise løsning skal se ud må Videncentret selv afsætte ressourcer til at undersøge, eller afprøve i praksis. Det kan vise sig at en kombination af metoderne er den bedste løsning for at få flest brugere, og dermed mest kommunikation på banen. Ved hver metode refereres der til de studerendes holdninger, som kom frem gennem et interview. Det skal også nævnes at for hver af metoderne, er det vigtigt at Videncentret tænker nøje over hvad det er som det vil formidle, og derefter kan målrette sin formidling til udvalgte studerende, f.eks. sygeplejerske-studerende. Ergoterapeut-studerende finder måske ikke samme information interessant. På den måde vil de studerende opleve Videncentret som en institution, der tager dem seriøst og oprigtig både lytter og formidler til fagligt relevant stof i forhold til studiet og den Side 3

4 generelle forskning. Et gennemgående spørgsmål for alle metoderne er hvordan målgruppen kan "lokkes" til at engagere sig i Videncentrets arbejde. Motivationsfaktorer fra web 2.0 steder, hvilke Videncentret gerne vil benytte er typisk, at være social, at dele og bidrage, at profilere sig og løbende at få nyhedsflow (Brügger, 2010). Dette gennemgåes uddybende i metode 4. Metode 1: Klassiske metoder til brugerinddragelse. Metode 2: Udbygning af Videncentrets hidtige metoder. Metode 3: Videncentrets eget forum og e-læring. Metode 4: Eksisterende Web 2.0-platforme. Konklusion Side 4

5 Metode 1: Den første metode samler de klassiske metoder som kan stå overfor, eller supplerer mere moderne metoder. Traditionelt set får en institution feedback, ved at sende spørgeskemaer ud, eller lave interview med sine brugere eller kunder. Disse metoder er stadig anno 2010 gangbare, og består som regel af en tilfældig udvalgt gruppe af brugere, som giver deres umiddelbare meninger til institutionen, eller virksomheden, typisk omkring indførelsen af en ny service, et produkt eller et bestemt projekt. Dette kan ligeledes være generel feedback på igangværende tiltag, eller de normale arbejdsgange og services. Metodemæssigt har dette kunne gøres på flere måder, men herunder ses på spørgeskema og interview, idet disse har været de mest anvendte metoder i forhold til enten at lave en kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse. Videncentret søger løbende at forstå brugernes motivation for deltagelse i vidensdeling, og når der netop lægges vægt på forståelsen, vil en kvalitativ tilgang, altså interview være optimal (Kruuse, 1989, 29f). En anden vigtig grund til at påpege interview og spørgeskema som indsamlingsmetoder, er at det for Videncentret kan være vigtigt at kende deres brugeres, eller målgruppes, specifikke behov før der lanceres noget på webben. På den måde vil et websted, eller information på nettet bedre kunne rettes til målgruppen, og denne information opnås hurtigere ved et interview eller spørgeskemaundersøgelser, end ved lanceringen af selve webstedet. Når der så præcist som muligt vides, hvad brugeren har brug for, bliver det væsentlig nemmere at præsentere og sælge produktet. Dette er en kendt sag fra marketingsverdenen, først at finde brugerbehovet, og dernæst at dække det med det rette produkt (Kotler, 2006, S. 9ff). Et foreløbigt interview har f.eks. vist at ergoterapeut-studerende helst kun vil indhente nyheder et enkelt sted på webben, da de ellers mener det bliver uoverskueligt for dem (Interview, 2010, Bilag 1). Selvom målgruppen skulle være hele sundhedssektoren, så vil det alligevel være givtigt med en undersøgelse som kan vise indikationer på f.eks. at fagfolk i sektoren får det optimale ud af at få teknikker demonstreret af undervisere, som de også har mulighed for at spørge direkte om ting der ikke let forstås. Side 5

6 Interview. Interview kan gøres på flere måder. Der kan interviewes en enkelt person, eller flere personer på en gang. I virksomheder er det som regel fokus-gruppe-interviewet som har været udvalgt idet virksomheden har haft en bestemt målgruppe den skulle sælge et bestemt produkt til. Hvis Videncentret vil benytte sig af interview, gælder det om at interviewe den bredest mulige skare af studerende, således at interviewet vil blive så repræsentativt som muligt, i forhold til de studerendes ønsker og problemstillinger. Fordelene ved interview er at der kan kommes i dybden med den enkeltes holdninger og behov omkring et produkt eller en service. I dette tilfælde de studerendes behov, og hvad der kan motiverer dem til at aktivt deltage i Videncentrets projekter, og ligeledes hvad der kan motivere dem til at lave formidling. Interviewet kan derfor afdække mange aspekter, idet det er brugernes, eller de studerendes egne formuleringer som der bliver lyttet til (Kvale, 1996, S. 124). Ulemperne ved interview er ofte at det kun er få folk som bliver interviewet, og hvis de ikke er repræsentative for helheden kan resultaterne blive misvisende. En anden ulempe er at intervieweren, bevidst som ubevidst, kan påvirke respondentens svar (Gorman, 2005, S. 125f). Ved interview bør Videncentret lægge vægt på at få spurgt de studerende om deres opfattelse af Videncentrets arbejde, og om det er noget de kan benytte sig af i hverdagen. Der skal også spørges om hvad der formidlingsmæssigt allerede er en succes, og hvordan formidlingen gennem de nyhedskanaler de studerende bruger, kan forbedres. Spørgeskema. Brugere har traditionelt kunnet besvare spørgeskema-undersøgelser i hvilke institutioner har set sig selv evalueret med henblik på forandringer. At besvare et spørgeskema er i høj grad en evalueringsproces for brugerne. Derfor er det forholdsvist usikkert om Videncentret får nok viden om de studerendes egentlige behov gennem denne metode. Spørgeskemaets formål kan også være at se på generaliseringer, og finde de generelle trends som institutionens målgruppe har (Gorman, 2005, S. 9). Spørgeskemaet har den fordel at det kan sendes ud til mange brugere på en gang, og lægger op til en Side 6

7 kvantitativ undersøgelse. Videncentret har gennem spørgeskemaer derfor en forholdsvis billig indsamlingsmetode, der kan give et godt empirisk grundlag for en evaluering af Videncentrets projekter. De studerende kan også besvare spørgeskemaet uden at være påvirket af andre personer eller en interviewer, hvilket i princippet gør denne metode helt objektiv. Ulempen ved spørgeskemaet er at brugeren ikke kan sætte kryds midt i mellem de forudbestemte bokse. Der er ofte kun et begrænset antal svarmuligheder, hvorfor spørgeskema-metoden altid i højere grad vil være præget af kvantitet frem for kvalitet. Det er jo ikke sikkert at respondentens holdning passer i forholdet 1:1 med de svarmuligheder som spørgeskemaet giver, og der kan sjældent gives en uddybende forklaring på hvorfor en respondent f.eks. kun er enig i noget, og meget enig i noget andet (Kruuse, 1989, S. 90). Åbne møder. En tredje klassisk form for brugerinddragelse er at Videncentret henvender sig direkte i klasserne og fortæller om deres tiltag. Dette skal gøres således at det ikke bliver en komplet monolog, men sådan at der også er mulighed for at de studerende kan give udtryk for deres ønsker og deres opfattelse af Videncentret. Hertil kunne underviserne eventuelt være behjælpelige. Videncentret skal redegøre for sin rolle over for underviserne, da de har den direkte kontakt med de studerende, og kan ses som et led i formidlingen af Videncentrets information. Det er derfor essentielt at Videncentret opdaterer underviserne i hvad Videncentrets formål og nyeste viden er. Samtidig kan der gennem underviserne skabes et formidlingsled til de studerende. Denne metode vil gøre op med det problem det ellers kan være for Videncentret at formidle den viden som bliver indsamlet. Uanset form, så er det vigtigt at Videncentret lægger vægt på at spørge til de studerendes kendskab til Videncentret, og herefter evt. lave opfølgende spørgsmål f.eks. en gang om året, således det kontinuerligt kan måles om de studerendes kendskab er stigende eller faldende. Ligeledes er det vigtigt at Videncentret får spurgt til de studerendes meninger om brugbarheden af det materiale og de oplæg der kommer fra Videncentret. De studerendes mening om metode 1: For at kunne svare på spørgsmål fra Videncentret, eller bedst hjælpe Videncentret, ønsker de studerende at vide mere om Videncentret. De føler sig dårligt informeret om hvad Videncentret står Side 7

8 for, og hvad det egentlig arbejder med. Hvis Videncentret vil have en tættere kontakt med de studerende, har det en stor formidlingsmæssig opgave, for i forhold til et interview, vil de studerende ikke vide hvad de skal svare på (Interview, 2010, Bilag 1). Side 8

9 Metode 2: Metode 2 kan ses som en blanding mellem gamle og nye metoder. Alle hidtige metoder, som Videncentret har benyttet, bibeholdes i grundformen, men udvides med nye tillæg og en bedre målretning i forhold til de enkelte undervisnings-institutioner som Videncentret er tilknyttet. En del af disse metoder er inspireret fra det interview som blev gennemført med 5 studerende fra Ergoterapeut-uddannelsen. Videncentrets hidtige metoder udbygges. Videncentret skal eksponere sig selv og det arbejde som det står for. Dette kan gøres gennem nyhedsbreve via UCN s nuværende forum, "It s learning" og den Webmail som de studerende, og undervisere, har tilknyttet. Hvad der i denne forbindelse er vigtigt er at Videncentret skal sørge for at få koordineret sin formidling med de respektive uddannelser i sundhedssektoren, hvilket kan komme til udtryk ved at Videncentret formidler noget via de hjemmesider, som de enkelte uddannelser har. Fra de studerende vides det, at der bruges en hjemmeside som er tilknyttet den enkelte uddannelse. På denne måde får de studerende at vide hvad Videncentret står for, og hvordan de kan bruge det. Når de studerende kan se hvad Videncentret "giver" dem, så er der større basis for at de selv vil tage kontakt til Videncentret og fortælle hvad de mangler, eller hvad der bør undersøges mere om. For at fange flest mulige på denne baggrund, skal der sandsynligvis formidles de successer, både Videncentrene og brugerne imellem, som brugere har haft med at benytte Videncentret. Her kunne det også være en fordel, at der via It s learning gives mulighed for at de færdiguddannede kan blive på forummet. Her kan de hurtigt hjælpe nye studerende, og der kan sikkert skabes debat om udvalgte emner. På den baggrund er der større chance for at flere studerende vil bruge Videncentret som et værktøj i uddannelsen. Kontaktperson. En anden måde at få tættere kontakt til de studerende, er at en kontakt-person tilknyttes den enkelte klasse, og denne person står for at formidle Videncentrets forskning, og ligeledes tilbagemelde de studerendes spørgsmål og holdninger. Her er det vigtigt at Videncentret følger op, og de studerende oplever at blive taget seriøst. At have en kontaktperson tilknyttet råd og udvalg, kendes i forvejen i klasserne i forhold til andre udvalg og institutioner, og vil derfor ikke blive anset som værende belastende eller problematisk for de studerende. Side 9

10 Opgave. I tillæg hertil kunne det være, at Videncentret skulle bruges af de studerende i forbindelse med skrivningen af en opgave. Hvis muligt kan Videncentret forsøge at lægge en opgave ind på et af modulerne for uddannelserne, hvilket gør at de studerende bliver tvunget til at stifte nærmere bekendtskab med de tiltag som Videncentret tilbyder. Selvom Videncentret lige nu ikke har kapacitet til dette, kan det være en ide at lade dette stå åbent til fremtiden. Fagforeninger. En mulighed for både at fange studerende og de færdig-uddannede, er at Videncentret henvender sig til fagforeningerne for sundhedsfagene. Via reklame og omtale i medlemsbreve og nyheder (nyhedsbreve og tidsskrifter), samt måske at møde op til generalforsamlinger vil Videncentret blive eksponeret. Fagforeningerne i sundhedssektoren har kontakt til de fleste arbejdspladser i sundhedssektoren, hvorfor det giver god mening at henvende sig til dem. Der tænkes mest på fagforeninger som Etf (Ergoterapeutforeningen), Dsr (Dansk Sygeplejeråd), Danske Fysioterapeuter, FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). Når først personalet får nyhederne fra fagforeningerne, så vil hele institutionen sikkert blive lydhør overfor at Videncentret kan stå som en Vidensleverandør til professions-uddannelserne. Dette vil dog kræve at Videncentret begynder at producere artikler og små tekster omkring nyheder, helst på fast basis. Der skal muligvis foretages en samkøring med Universiteternes allerede etablerede formidlings-apparat, sådan som indledning til dette idekatalog omtaler. Her kan Videncentret også gøre brug af fag-tidsskrifter for professionerne. De studerendes mening om metode 2: De studerende vil have information som er relevant i forhold hvor de er i deres uddannelses-forløb, og ser de en studerende formidle, kan det give en øget interesse i Videncentrets aktiviteter. Den største problematik er derfor, at den information Videncentret formidler, skal målrettes til de studerendes forløb. For hvis de ikke ser informationen som relevant lige i øjeblikket, så bliver informationen sandsynligvis ikke set (Interview, 2010, Bilag 1). Side 10

11 Metode 3: Den tredje metode gør brug af interaktive online-midler, og forudsætter derfor at Videncentret gør de studerende opmærksom på eksistensens af disse faciliteter, samt hvad faciliteterne kan bruges til. Dette indebærer hvad de studerende kan forvente at finde og bruge Videncentrets faciliteter til. Et forslag om Videncentrets eget forum. Der vil være problemstillinger for både brugersiden og systemsiden i udviklingen af et nyt forum. Brugersiden skal få brugerne til at fortælle om deres behov og hvilke muligheder de mener forummet skal kunne tilbyde dem. Systemsiden er den mere tekniske side, hvor systemudviklere afgør hvilket interface og hvilke teknikker der skal implementeres. Samspillet mellem de 2 skal sikres, for at brugerne vil benytte sig af systemet. Det er måske ikke helt realistisk for Videncentret at få sit eget forum bygget fra bunden, hvorfor der kan gøres brug af standard-løsninger udefra. Videncentret kan dermed oprette sig eget online forum i en standard-løsning. Dette kan være noget som f.eks. udbyder meget billigt. For at se et praktisk eksempel på dette henvises til siden I forhold til kommunikation er det bedst med et sådant forum, hvor alle kan skrive til alle og også privat til hinanden. En ting som motiverer kraftigt til deltagelse er at brugerne selv kan skrive, selv give anmeldelser, selv rate, selv oprette artikler, selv kritisere nuværende tiltag osv. Ligeledes kan alle hurtigt gøres opmærksomme på problemstillinger og hjælpes. Det får brugerne til at tænke over, eller arbejde med forskellige problematikker (Hansen, 2008, S.33ff). En anden klar fordel er at brugerne på landsplan hurtigt kan benytte sig af de online tiltag, hvilket kan forstærke effekten af brugen. Indsamling/deling/formidling af viden gøres nemt og hurtigt. Videncentret kan her formidle faglitteratur, gode opgaver, links, eksterne oplæg etc. Desuden kan det være en ide at invitére forlag, undervisere, forelæsere til forummet, såfremt de har ideer til forskning. Hvis det bliver lavet som et åbent forum, er det en fordel, at når de studerende er færdige kan de blive "hængende" der og løbende holde sig opdateret. Ulempen ved et åbent forum er misbrug, hvorfor en moderator løbende bør holde øje med at reglerne for forumbrug ikke bliver overtrådt. Ellers skal der sørges for at de studerende kan vælge nyheder som passer til dem, alt afhængig af deres profession, da informationen ellers vil opfattes som overflødig. Bliver formidlingen for generel, forsvinder interessen hurtigt fra de studerende (Interview, 2010, Bilag 1) Side 11

12 I forhold til formidling er det muligt at konstruere en form for Wiki, hvori Videncentret løbende publicerer sit materiale, og løbende får opdateret referencer. Dette vil medføre en tydeliggørelse af Videncentrets arbejde og kan medføre at det bliver et naturligt sted at lave opslag i forhold til fagudtryk og blive opdateret om den nyeste forskning. Videncentrets opgave vil være at artikler bliver udbygget og holdes ajour med nye tiltag. Dette kan også gøre at Videncentret bliver et omdrejningspunkt i forhold til Vidensdeling i sundhedssektoren. Egne wikier kan bygges via f.eks. - og her kan Videncentret selv forsøge sig frem til om det kunne være en løsning på formidling. E-læring i tilknytning til platform. Videncentret kan muligvis benytte E-læring i forhold til nogle udvalgte kurser. E-læring gør brug af web 2.0 og vil have en klar fordel omkring hurtig kommunikation. Læring i forbindelse med projekter afspejler de erhvervsmæssige problemer, som uddannelsen har til opgave at inddrage og lave brobygning imellem, således at der både arbejdes med en form for erhvervspraksis og ligeledes inden for litteraturen og uddannelsen, som tilbyder forskningsaspekter på projekter. Hvor erhvervspraksis og uddannelse kan stå hver for sig, og traditionelt være forankret vidt forskellige fysiske steder, kan Videncentrets egen platform udgøre et fælles sted, hvor kommunikation og interaktion kan lette tiden og kommunikationen for projektet. Bl.a. Fordi der hurtigt kan indhentes nye ideer, og gives feedback på forslag og skrivelser som allerede er i spil (Dohn, 2009, S. 178) Viden og kompetence er traditionelt betragtet som noget der kan tilegnes. Læring er tilegnelse af disse genstande. Tilegnelse kan ske adskilt fra deres kontekst eller anvendelse. Når viden og kompetence er lært i en form, kan denne form overføres til andre former for praksis (Dohn, 2009, S. 184). Der kan abstraheres fra at undervisning, eller formidling, foregår på nettet samtidig med at ITkompetencer bliver forbedret. Den studerende er selv handlende, selv producerende, skal selv forstå og bruge systemet, samtidig med en tolkning af den information som den studerende får via input fra andre studerende og systemet (Dohn, 2009, S. 188). Derfor kan det være en pointe for Videncentret at foreslå eller benytte denne undervisningsform gennem de enkelte uddannelser, eller at der bliver eksperimenteret med den, hvilket muliggør en indsamlingsmetode for empiri til Videncentret. En anden pointe for et forum er at Videncentret skal holde øje med Lead-Users. Dette vil sige de mest aktive brugere, som af og til øjner kreative ideer til nye løsninger og ofte er på forkant med Side 12

13 udviklingen. Det skal forstås som de mennesker som er ildsjæle (Hippel, 2005, S. 23f). Herved opnår Videncentret at fange de mest entusiatiske brugere, som ofte vil være forløbere og talsmænd for hvad de, og deres tilhørende målgruppe, mangler. Dette kan både være af informationer, materialer, men også online funktioner. Lead-users kan spottes på en høj grad af aktivitet, kreativitet og at de er innovative i forhold til webstedet. De studerendes mening om metode 3: De studerende ved Ergo-uddannelsen skal holde øje med 3 steder (Webmail og It s learning-forum og en hjemmeside) for at blive opdateret med nyheder og se beskeder som kan være relevante for dem. De var derfor enige om at et nyt 4 sted ville være "i overkanten". Men hvis de omvendt ved hvilke informationer de kan finde der, kan det måske alligevel gå (Interview, 2010, Bilag 1). Side 13

14 Metode 4: Eksisterende web 2.0-platforme. For at benytte en vidensdelings-platform eller kommunikations-kanal, som allerede er konstrueret og let tilgængelig ses der i metode 4 på web 2.0. Den fascinationskraft som ligger i web 2.0 teknologier gør at mange almindelige mennesker i dag ser nettet, og i særdeleshed web 2.0 steder, som et naturligt værested. Udviklingen er gået sådan fordi almene folk har mulighed for at interagere med systemet i modsætning til at være passive individer (Andersen, 2008, S.5ff) (Kroski, 2008, S. 2). Dermed ikke sagt at almene folk konstant er aktive på web 2.0. En umiddelbar betragtning viser at web 2.0 steder, hvor folk dagligt er aktive bl.a. ved at give hinanden nyhedsopdateringer, kan være gode steder for virksomheder at markedsføre sig, og sprede budskaber. Web 2.0 defineres ud fra Bradley som angiver, at web 2.0 kriterier indebærer, at internettet er platformen, intelligensen er kollektiv, og teknikken sørger for at du hurtigt kan lære selv at tilføje noget til webstedet (Bradley, 2007, S. 4ff). En bredere definition medtager 3 følgende elementer: reglen, hvilken stammer fra Paretos lov. I overført betydning skal reglen forståes således at de 20% af brugerne producerer 80% af indholdet. De 80% af brugerne er aktive en gang imellem, men observerer ellers mest hvad der foregår. Brugerne selv sætter dagsordenen på web 2.0. Brugerne laver en virtuel personalisering, altså en form for digital afspejling af virkeligheden, som kan modificeres efter forgodtbefindende. Brugerne skriver om, og beskæftiger sig med personlige interesser. Lead-user begrebet. Lead-users er et begreb der omfatter de mest aktive brugere. De er på forkant med udviklingen. Videncentret bør fange dem, og fastholde dem gennem løbende kommunikation. Hvis deres ideer kan omsættes til en form for virkelighed, så bliver det ofte nemmere at fastholde dem på Videncentrets side. Ofte er Lead-users meget kreative og engageret på webstedet. Side 14

15 Fordelen ved mange web 2.0 steder er at de er gratis at bruge og brugerne kan kontaktes hvor de allerede er, men ved institutionernes egne forums "tvinges" brugerne til at oprette sig, og man er sikret at alle relevante personer (i forhold til målgruppen) kan kontaktes. I forhold til markedsføring/branding er web 2.0 et godt værktøj, idet mange potentielle kunder eller brugere dagligt er på webben. Det kan være fint at blive eksponeret og blive set som en innovativ institution, der er med på de nyeste trends. Men da Videncentret ikke sælger et produkt eller er helt klar over sin formidlingsrolle, må der stilles spørgsmålstegn ved rationalet bag det at promovere sig selv. Videncentret løber ind i et problem, hvis alle kender dets navn, men ingen rigtig ved hvad det står for. Her er det bedre at sikre sig de traditionelle kommunikationsveje først bliver brugt, og Videncentret for synliggjort hvilke rolle eller hvilke aktiviteter det står bag. Derefter kan en promovering bedre gennemføres via web 2.0. Et andet problem er at mange steder ofte bruges til hurtige polls og korte beskeder, og derfor knap så meget til seriøs faglig formidling og diskussion. Dette afspejles i at IVA, Aalborg Universitet, Århus Universitet m.fl. bruger deres egne interne forums til at give beskeder, diskussionsoplæg og, anden faglig information ligeledes med filer og links etc. Formidlingskanaler på web 2.0: Herunder gennemgåes et udvalg af de steder Videncentret kan oprette sig og kommunikere med brugere. Forslagene er ikke udtømmende, men medtaget som de pt mest populære og relevante steder der kan bruges. Facebook: Facebook er på mange måder et godt sted at eksponere sig selv. Stedet er vokset i antal brugere, og det er et sted som praktisk talt kendes af alle. Facebook kan ses som middel til at inddrage brugerne, men på Facebook er det brugerne som sætter dagsordenen. Det betyder brugerne bestemmer hvad der snakkes om, og hvilke emner som bliver promoveret. Hos Telmore eksperimenteres der frem efter 5 år i forhold til brugerkontakt på Facebook. Ingen har den gyldne formel (Dwarf, 2010, s.8). Grunden hertil kan være at brugerne nærmere anser Facebook for at være et sted som kan sammenlignes med vennebasen.dk og hyggecafe.dk steder med høj social aktivitet. I den sociale sfære er det i højere grad kammerater, end det er virksomheder og uddannelses-institutioner man kommunikere med. Det illustreres godt af at man Side 15

16 får nyhederne fra venner, som hele tiden holder en opdateret (Ebdrup, 2010). Det som tiltrækker kommunikation er letheden ved at dele links, statusser, billeder og videoer, samt små spil man kan udfordre hinanden i. I og med at Videncentret satser på faglig kommunikation, så er det mere oplagt med steder som linkedin.com og videnskab.dk, eller noget helt tredje som f.eks. det tidligere omtalte forum It s learning, alt afhængig af det nærmere formål med kommunikationen. På Facebook kan og vil brugerne selv, og her bør Videncentret tænke over hvad det kan og hvad det tilbyder. På sin page for fans af Videncentret er antallet af brugere langsomt stigende, dog mest efter en omtale i mails afsendt af Videncentret selv. Facebook kan næppe stå alene i Videncentrets bestræbelser på at indsamle og formidle viden. Dels grundet antal brugere, men også fordi det ikke er et obligatorisk sted at være for de studerende. Som kommunikations-platform er Facebook et fint middel når det gælder privat og for-sjovkommunikation og som beskrevet, eksponering. Men med seriøse forskningsartikler risikerer Videncentret at løde panden mod muren, idet de studerende helst vil holde Facebook til det private og Facebook desuden ikke er stedet de studerende ønsker at læse om fagligt relevant forskning (Interview, 2010, Bilag 1). På Facebook kan Videncentret dog "holde øje" med sine brugere, og hvad de er optaget af. Om dette kan anvendes til mere interageren med brugerne er op til Videncentret at afgøre. Der er enkelte tiltag som kan gøres, i forhold til at få mere bruger-respons. Videncentret bør vedblive at gøre de studerende (og andre) opmærksomme på Facebook-pagen. Ligeledes bør videncentret oprette begivenheder, dog synes det i skrivende stund at være umuligt at sende invitationer til fans på pages. Men om ikke andet er kommende begivenheder og arrangementer en indgangsvinkel til at gøre opmærksom på sager hvor Videncentret spiller en rolle. Lead-userne skal fanges og "plejes". Dette gøres ved at tage deres ideer seriøse, og omforme dem til en form for virkelighed. Endelig viser den bagvedliggende statistik fra Videncentrets page at video-visninger er i høj kurs blandt dem som besøger siden. Det kunne derfor skabe mere trafik til siden, når brugerne gør hinanden opmærksomme på de videoer som findes på Videncentrets page. Lad ikke Facebook stå alene: Videncentret bør tænke over det antal brugere der er kontakt til, og hvor mange af disse som er aktive (eller lead-users) i forhold til diskussioner og oplæg m.m. Det etablerede apparat for Side 16

17 formidling er som tidligere nævnt i opgaven tidsskrifter og nyhedsbreve. Her bør Videncentret tænke nøje over sin målgruppe og få fodfæste med denne. Dette kan godt gøres gennem e- tidsskrifter og online nyheder. For yderligere supplerende kanaler, kan der oprettes links til den Youtube-channel som UCN allerede har. En blog kunne også være en ide til artikler og dermed formidling, hvor de studerende og andre kan give kommentarer på det skrevne. Diaspora: Diaspora er sted som minder meget om Facebook, men uden samme regler. I skrivende stund er Diaspora igang med at blive bygget, men ønsker Videncentret at være på forkant med brugere og sociale medier, så bliver Videncentret nød til at melde sig ind og benytte Diaspora på samme måde som Facebook. Det er dog for tidligt at sige hvor omfattende en success, eller mangel på samme som Diaspora vil opleve. Videnskab.dk: I forhold til FDIM er videnskab.dk et af de mest brugte danske internet-steder. Det er et sted hvor læserne forventer fagligt korrekt information om alverdens emner. Hvis Videncentret derfor ønsker en bredere kommunikation i et eksternt fagligt forum, så er videnskab.dk ikke til at komme udenom. Her findes en del aktive brugere i alle målgrupper. Andet: Videncentret bør tænke over sin funktion, og få denne formidlet. Det er ikke nok at være "med på hypen" uden at have et dybere formål. Brevkasser og nyheder angående sundhed findes ved f.eks. netdoktor.dk og netsundhedsplejerske.dk, men dette udvikle Videncentret sig næppe til. Der kan muligvis indhentes empiri fra disse steder som Videncentret kan arbejde videre med. Ellers kan Videncentret overveje Blogs (f.eks. via Wordpress), Twitter, Picasa, Flickr, MySpace, Tyze, Tv2, Linkedin m.fl. Alle er brugerorienteret, mest i forståelsen fra bruger til bruger. Hvis Videncentret ikke sætter sig igennem med en høj faglighed, vil de brugere som er opmærksomme på Videncentret hurtigt falde fra igen. Side 17

18 De studerendes mening om metode 4: Største mulige problematik ved web 2.0 findes i at de studerende ønsker en skarp adskillelse af privatliv og arbejdsliv. De ønsker at finde information færrest mulige websteder i forhold til deres uddannelse. De studerende mener således at de sociale netværk skal holdes til det sociale, og ikke det faglige. Derfor må Videncentret tænke extra over hvilken proces det ønsker faciliteret af web 2.0, idet web 2.0 er stærkt brugerorienteret i forståelsen bruger-til-bruger (Interview, 2010, Bilag 1). Side 18

19 Konklusion Videncentret skal tænke nøje over hvad det vil med sine brugere. Hvorfor vil Videncentret have fat i bestemte brugere, og hvad forventer Videncentret af disse brugere? Metodevalget kan afspejles af de ressourcer Videncentret planlægger at lægge i forsøget på at fange brugere. Gratis web 2.0 steder er en let løsning, som desværre kan vise sig meget uholdbar. Strategien må først og fremmest være at gøre opmærksom på sin eksistens, altså at lave en form for reklame for sig selv, hvorved de studerende opnår kendskab til Videncentret på et dybere niveau end blot at have hørt navnet før, uden at vide hvad det dækker over. Dernæst finde ud af brugernes behov, herunder specifikke behov for ergoterapeuter, physioterapeuter, sygeplejersker osv. Når dette er gjort skal Videncentret i så høj grad som muligt forsøge at målrette viden og informationsmateriale til de specifikke grupper. Der tænkes på ergoterapeut-studerende over for sygeplejerske-studerende osv. Undervisere og fagforeninger kan her agere som mellemled. Hvis ikke de studerende eller sygeplejerne får relevant information i forhold til deres opgaver, så bliver Videncentret ikke det naturlige sted at søge efter viden. Strategien for formidlingen kan være at der både udsendes nyhedsbreve på mails, laves artikler på hjemmesiden, og evt. også på et åbent forum. Skal Videncentret have direkte fat i de studerende, er det bedst at tage udgangspunkt i det forums de allerede opholder sig i. Studiemæssigt vil de studerende gerne vide mere om Videncentret. Videncentrets opgave er således at gøre mere opmærksom på sig selv og hvilke tiltag eller problemstillinger det arbejder med, samtidig med at de studerende får at vide hvordan Videncentret kan bruges, enten som et led i deres uddannelse, eller hvordan de sidenhen kan trække på Videncentrets ressourcer. Det gøres bedst på flere niveauer, hvilket både er via forums og fagforeninger m.m. Såvel online som i trykte ressourcer. I forhold til Videncentrets ønske om at indsamle viden, må brugergruppen være en anden, nemlig undervisere og forskere ved professions-uddannelserne, og beslægtede universitetsfag. Hvordan Videncentret skal bidrage til, eller trække viden ud af disse allerede etablerede institutioner skal der fastlægges en strategi for. Hvor mange ressourcer Videncentret kan lægge i at få kontakt til forskere og undervisere må Videncentret afgøre, i forhold til sine egne mål med formidling. Forskningsresultater bør komme via nyhedsbreve og tidsskrifter, og disse kan sagtens være online. I forhold til anvendelsen af web 2.0, bør Videncentret huske på at web 2.0 er ekstremt brugerorienteret. Derfor bliver det nemmere at anvende web 2.0 teknikker der hvor Videncentret kan se at det afhjælper en proces i forhold til brugere, eller gør en proces nemmere og hurtigere. Side 19

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Formidlingsstrategi, version 1

Formidlingsstrategi, version 1 Nordplus Adult development project, August 2009 June 2011 NOVA Nordic Tools for Learning Validation HJV / 04.03.2011 Formidlingsstrategi, version 1 I. Overblik formidlingsstrategi 1. Mål at gøre opmærksom

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2CCMDK14 B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2C content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2C content marketing-industri.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere