KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN

Transkript

1 KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN

2 LÆRINGSTYPER TILFØJENDE LÆRING - kumulation: opstart af et mentalt skema - assimilition: tilføjelse af nye elementer FORANDRINGS-LÆRING - akkomodation: ændring af et mentalt skema - transformation: ændring af identitets-elementer

3 TRANSFORMATIV LÆRING - var tidligst forbundet med psykoterapi en fast identitet var idealet og skulle kun ændres i særtilfælde - blev efter ca en mulighed i særlige situationer især i forbindelse med store ændringer I livsforløbet - blev i løbet af 70'erne mere udbredt bl.a. via den kulturelle frisættelse, man ville selv vælge sit liv - er i dag en nødvendighed for alle fordi livsbetingelserne ændrer sig hele tiden og uforudsigeligt: VI SKAL VÆRE FLEKSIBLE OG OMSTILLINGSPARATE

4 DEN SVÆRE BALANCE - man skal være fleksibel - men man skal samtidig også være STABIL - i konkurrencestaten er der basalt krav til os alle om at skabe og fastholde vores egen personlige identitet i en balance mellem fleksibilitet og stabilitet - når det er sådan, burde uddannelserne bidrage til udvikling af denne balance, men det begriber konkurrencestatens læringsforståelse ikke

5 EN SÆRLIG BALANCE FOR DE FRAFALDSTRUEDE For lærende, der har svært ved at klare normalundervisningen (fx p.gr.a. ADHD eller anden etnisk baggrund ), kræves også en svær balance mellem: - inklusion, man skal indordne sig under normalundervsiningens betingelser - og identitet, man skal samtidig lære og præstere ud fra det anderledes grundlag, man har Det begriber konkurrencestaten heller ikke.

6 KONKURRENCESTATEN Konkurrencestaten bygger på en optimering af - den nationale konkurrence-evne - konkurrencen mellem institutioner og virksomheder - indbyrdes konkurrence

7 UDDANNELSESPOLITIK - mere og bedre uddannelse på alle niveauer - målinger, tests, ranglister og kontrol - incitamenter og taxametre - store topstyrede og erhvervsrettede institutioner - adgangskrav og fremdriftskrav - besparelser og personale-indordning - pensumbestemt faglighed INDUSTRIEL PRODUKTION

8 DET CENRALE PROBLEM DER SKELNES IKKE MELLEM UDDANNELSE OG LÆRING uddannelse er den ydre rammesætning læring er hvad der sker hos deltagerne Uddannelse fører ikke altid til den tilsigtede læring, og der læres også altid noget utilsigtet

9 HVOR SKAL VI HEN? Aktuelt er uddannelsessystemet i krise p.gr.a. konkurrencestatens fejlagtige uddannelsespolitik Man satser på konkurrence, faglighed og målinger - men forsømmer engagement og personlig udvikling, Den transformative læring bliver forsvarspræget ofte lærer man snarest at blive en god opportunist Konkurrencen skal nedtones og afbalanceres med et alternativt princip om BÆREDYGTIGHED

10 BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED er nødvendigt globalt nationalt institutionelt mellem-menneskeligt individuelt BÅDE TRIVSELSMÆSSIGT OG ØKONOMISK

11 BÆREDYGTIGE UDDANNELSER FORUDSÆTTER - Udgangspunkt i deltagernes behov - Et trygt og overskueligt læringsmiljø - Menneskeligt og fagligt engagement - Støtte, fællesskab og samarbejde - Relevant og begrundet faglighed - Evaluering og feedback FORSTÅELSE OG UDVIKLING

12 VÆSENTLIGE PROBLEMFELTER - Udvikling af støttende læringsmiljøer med orientering mod deltagernes livsverden - Reduktion af ydre pres både for lærende og undervisere - Faglighed og personlig udvikling

13 AFSLUTTENDE SPIDSFORMULERING Konkurrencestaten er ved at udvikle et skole- og uddannelsessystem, hvor hensynet til den nationale konkurrenceevne går forud for hensynet til læringen og de lærende - og dette har tendens til at medføre, at læringen som helhed bliver dårligere, hvilket reducerer den nationale konkurrenceevne!