Forsikring eller velfærd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikring eller velfærd?"

Transkript

1 Forsikring NFT eller 2/2005 velfærd? Forsikring eller velfærd? af Johannes Due De nordiske lande er blandt mange andre fælles træk karakteriseret ved at have meget veludbyggede velfærdssystemer, der i hovedtræk er skattefinansierede og offentligt producerede. Disse offentlige systemer står over for store udfordringer omkring finansiering og effektivitet. I den situation forekommer det yderst relevant at drøfte forandringer i den offentlige sektor eller alternativer til den offentlige sektor. Forsøg på at drøfte disse emner er hidtil stødt på stor modstand i Danmark. Johannes Due Private forsikringer som en del af velfærdsstaten Når man følger den politiske debat i Danmark, får man indtrykket af, at forsikring og velfærd er hinandens modsætninger. Så sent som i den netop overståede formandsvalgkamp i det danske socialdemokrati var et af temaerne igen, at man kunne frygte, at private forsikringer udviklede sig på bekostning af velfærdsstaten. Der er naturligvis tale om en falsk modsætning. Forsikringsordningerne er i deres natur solidariske og kan indrettes med samme sociale profil og omfordelingsgrad som det, der kendes fra de offentlige systemer. Og den samme fordelingsmæssige effekt kan formentligt nås med klart færre transaktionsomkostninger, end vi plejer at opleve i den offentlige sektor. Det er da også påfaldende, at de selv samme kræfter, som så ivrigt bekæmper eksistensen af private sygdoms- og sundhedsforsikringer, er ivrige fortalere for bevarelse af et noget stift og forældet forsikringssystem mod arbejdsløshed. Helt nye analyser har oven i købet vist, at det danske a-kassesystem er forholdsmæssigt meget dyrere end de tilsvarende systemer i de øvrige nordiske lande. Der er i forhold til traditionelle forsikringssystemer også tale om en ganske særlig variant med tvangsmedlemskaber og skattefradragsberettigede kontingenter. Det er åbenbart ikke forsikringsprincippet som sådan, det handler om, men snarere den politiske indflydelse på de store omfordelingsmekanismer i samfundet. Det er tankevækkende, at de traditionelt Johannes Due er cand. oecon. og adm. direktør for Sygeforsikringen danmark. 109

2 konservative arbejdsløshedskasser efter et betydeligt medlemspres har været nødt til i samarbejde med de kommercielle selskaber at etablere supplerende markedsorienterede tillægsforsikringer, simpelt hen fordi medlemmerne ikke var tilfredse med de gældende ordninger og derfor var ved at orientere sig mod de kommercielle selskaber, der havde fået øje på behovet og hurtigt har været i stand til at udvikle produkter, der dækker behovet for supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse. I bund og grund handler den danske diskussion om størrelsen af og magten over den offentlige sektor. Skal indkomstudjævningen finde sted via en skattefinansieret offentlig produktion og omfordeling, eller skal man i højere grad bruge markedet som serviceleverandør og bruge private selskaber til at levere tryghed ved midlertidige eller permanente indkomstbortfald og/eller udgiftsbehov. Tilsvarende kan man betragte hele udviklingen bag væksten i de overenskomstaftalte kollektive pensionsordninger. Også her har netop de organisationer, der traditionelt har været fortaler for, at en udbygning af velfærdsstaten skal finde sted i offentlig regi, stået bag etableringen af fagforeningsstyrede pensionskasser, der på godt og ondt må agere på markedslignende vilkår. Der er naturligvis væsensforskelle blandt andet i ejerstrukturen og kravene til overskud til ejerne mellem arbejdsmarkedspensionskasserne og de rent kommercielle livsforsikringsselskaber, men eksemplet tjener til at illustrere, at modstanden mod alternative mekanismer i forhold til den traditionelle velfærdsstat åbenbart beror ganske meget på, hvem der kommer til at sidde på det alternative apparat. Her er vi formentligt fremme ved en af forklaringerne på den indædte og ideologisk betingede modstand mod udviklingen af sundhedsforsikringer. Udbygningen af sygdomsog sundhedsforsikringer vil sandsynligvis finde sted i de allerede eksisterende kommercielle og gensidige forsikringsselskaber og næppe i tilknytning til fagforeninger og fagforeningernes pensionskasser. Det er derfor mindre sandsynligt, at bevægelsen vil kunne sætte sig på sundhedsforsikringerne i samme omfang, som det har været tilfældet med arbejdsløshedskasser og pensionsordninger. En supplerende faktor til forklaring af den rygradsmæssige afvisning af udbygningen af den private sundhedssektor i Danmark er formentlig den høje organiseringsgrad blandt sundhedspersonalet på alle niveauer i den danske sundhedssektor. Disse faglige grupperinger eller i det mindste deres faglige organisationer ser den mindste fremkomst af private hospitaler og private sundhedsforsikringer som et angreb på den offentlige sundhedssektor og på det politiske dogme om fri og lige adgang til sundhedsbehandling. Jeg vil forsøge at give et bidrag til forklaringen heraf senere. Gratisprincippet som politisk mantra Tabuer er kulturbestemte og derfor svære at ændre eller ignorere. Det er interessant at se, hvor forskellige forestillingerne om den offentlige sektors størrelse og indretning er mellem lande, der i øvrigt er rimeligt sammenlignelige. I Sverige og Finland er der betaling for lægebesøg og delvis betaling for brug af hospitaler. Det er svært at argumentere for, at Sverige og Finland repræsenterer helt andre samfundstyper end det danske. Tværtimod vil omverdenen næppe kunne se forskel på de velfærdsmodeller, der styrer de forskellige nordiske lande. Alligevel ville en introduktion af egenbetaling ved lægebesøg, brug af skadesstuer og eventuelt ved indlæggelser på hospital give anledning til voldsomme politiske diskussioner i Danmark. Intet politisk parti har turdet antyde, at delvis brugerbetaling for sundhedsydelser var en mulig løsning på de konstante 110

3 styrings- og kapacitetsproblemer i den danske, offentlige sundhedssektor. Når økonomer eller politikere har formastet sig til at antyde temaet, har samtlige politiske partier uden yderligere refleksion afvist tankegangen. I Danmark forstås en fri og lige adgang til sundhedsydelser meget bogstaveligt. Den fri og lige adgang sikres ved, at der er gratis behandling hos lægen og på hospitalerne. Det er et princip, der vægter tungt i den politiske debat i Danmark. 1 Der er imidlertid ingen umiddelbar konsistens i de politiske synspunkter omkring egenbetaling for sundhedsydelser i Danmark. Den samlede egenbetaling for sundhedsydelser i Danmark er nemlig fuldt ud sammenlignelig med egenbetalingsprocenterne i f.eks. de øvrige nordiske lande. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at egenbetaling i Danmark er koncentreret om nogle få sundhedsydelser, nemlig medicin samt tandbehandling for voksne. 2 På begge områder har egenbetalingsandelen været stigende. Tabel 1. Egenbetalingsandelen i de nordiske lande 2003 Egenbetalingsandel Norge 14,5 % Sverige 14,8 % Island 15,6 % Danmark 17,6 % Finland 24,4 % Senest er der ved et forlig, der omfattede alle Folketingets partier vedtaget en yderligere stramning af reglerne for statens tilskud til medicin med stigende egenbetaling til følge. Det er her kulturforklaringerne kommer ind. Det er tilsyneladende i en dansk politisk sammenhæng muligt og legitimt at hæve egenbetalingen på områder, hvor der i forvejen er egenbetaling, mens det vil være politisk helt uacceptabelt at introducere egenbetaling på nye områder. Det sidste er åbenbart ikke muligt selv i en situation, hvor en sådan egenbetaling ikke havde som selvstændigt (hoved)- formål at skaffe et provenu til statskassen, men primært var etableret med den hensigt at få introduceret et incitament for at få påvirket forbrugernes adfærd i en mere hensigtsmæssig retning. Og egenbetaling har naturligvis effekt! Den danske befolkning forbruger systematisk mindre medicin end de øvrige nordiske befolkninger. Samtidigt kan man konstatere, at danskerne har en kortere gennemsnitlig levetid end sammenlignelige befolkninger. Hvorvidt dette skyldes danskernes livsstil eller utilstrækkelig behandling i sundhedsvæsenet er fortsat til drøftelse i faglige kredse i Danmark. 3 Tabel 2. Forbruget af medicin i de nordiske lande 2004 DDD/1000 indb. Danmark 1096 Island 1171 Norge 1230 Finland 1311 Sverige 1535 Hvor der i Danmark således er en underefterspørgsel efter medicin, er der til gengæld en overefterspørgsel efter de gratis goder. Disse bliver som følge heraf rationeret i form af ventelister og andre kødannelser. Herved fastholdes ganske vist princippet om fri og lige adgang i første omgang til ventelisten og i anden omgang til behandling. Den manglende mulighed for egenbetaling afskærer imidlertid befolkningen fra at vælge at bruge en del af deres købekraft på alternativer til den rationerede sundhedsbehandling. Det forekommer umiddelbart vanskeligt at skulle argumentere for, at befolkningen skal afskæres fra at bruge en del af deres købekraft på bestemte goder. I et samfund af vores type, har forbrugerne stort set lov til at bruge deres indkomst på hvad som helst, så længe det ikke er generende for andre eller direkte skadeligt for dem selv. Vi blander os ikke i, at man (mænd) køber benzinslugende firehjulstrækkere, der vejer flere ton, til brug for kørsel i det flade Danmark, eller at man bruger formuer 111

4 på fritidsinteresser som golf eller sejlsport. Det ville også være besynderligt, hvis man gjorde det. Men i det øjeblik der er tale om et individuelt køb af sundhedsydelser, der traditionelt leveres gratis i den offentlige sektor, hejses advarselsflagene. Hvorfor nu det? Det er interessant at iagttage, at lægernes og sygeplejerskernes fagforeninger er blandt de mest aggressive eksponenter for modstanden mod et dansk privat hospitalsudbud. 4 Det er ret usædvanligt, at fagforeninger ser et stort problem i, at der er en overefterspørgsel efter medlemmerne af fagforeningen. Fagforeningerne bruger jo ellers traditionelt en knaphedssituation til at få forbedret løn og arbejdsvilkår for deres medlemmer. Det er faktisk hele meningen med fagforeninger. Jo kraftigere efterspørgslen er, jo bedre løn- og ansættelsesvilkår kan fagforeningen forhandle sig frem til. Når fagforeningerne udviser en så usædvanlig adfærd i forhold til traditionelle grundrationaler på arbejdsmarkedet, må man lede efter andre motiver. Et iøjnefaldende motiv bliver da de samme fagforeningers og tilknyttede politikeres manglende lyst til at få foretaget en kritisk belysning af den offentlige sundhedssektor. Behovet for at beskytte den eksisterende struktur på det store offentlige arbejdsmarked betyder åbenbart mere end at skaffe øget beskæftigelse på det private sundhedsmarked. Det er antageligt på den baggrund, at man skal forstå den til tider ret forbitrede diskussion om privat forsikring og privat produktion af serviceydelser som et alternativ til den skattefinansierede, offentlige produktion. Opbygningen af sundhedsforsikringer Privat serviceproduktion vil sædvanligvis blive finansieret over familiernes og virksomhedernes almindelige forbrug. Der vil opstå et marked for køb og salg af disse serviceydelser. Udbuddet af varer eller tjenesteydelser finder sted efter en vurdering af en forventet efterspørgsel. Nogle gange ønsker udbyderen at fremme efterspørgslen ved at stille gunstige finansieringssystemer til rådighed. Der kan være tale om afdragsordninger eller adgang til forbrugslån, men der kan også være tale om, at udbyderen tilbyder en forsikring eller samarbejder med et forsikringsselskab. Markederne for serviceydelserne og de eventuelt tilhørende finansielle produkter vil dukke op og forsvinde alt efter, om der er et udækket behov, som brugerne ønsker at bruge købekraft på. Tilsvarende er det naturligvis med sundhedsydelser. Det er generelt anerkendt, at efterspørgslen efter sundhedsydelser og tilsvarende goder er kendetegnet ved indkomstelasticitet, der er større end 1. Sagt på en anden måde, når forbrugerne har fået dækket de basale behov, er der plads til efterspørgsel efter mere avancerede produkter og serviceydelser. I højindkomstsamfund som de nordiske må man derfor forvente en øget efterspørgsel efter sundhedsydelser over tid. Hvis den offentlige behandlingskapacitet ikke følger med og/eller hvis det offentlige behandlingstilbud ikke opleves at have den ønskede kvalitet, vil der automatisk opstå en efterspørgsel efter konkurrerende ydelser. Der opstår derfor et marked for private sundhedsydelser, hvor produkterne i udgangssituationen finansieres som almindeligt forbrug. Da fordelingen af sygdom rummer et vist element af statistisk tilfældighed, og da nogle behandlingsformer specielt komplicerede operationer kan være ganske dyre, er det helt oplagt at konstruere et forsikringsinstrument, der udjævner risikoen for den enkelte over tid og udjævner de indbyrdes risikoforskelle, der er mellem de personer, der er omfattet af forsikringen. I løbet af en relativ kort årrække er der derfor som et svar på den øgede efterspørgsel efter private sundhedsydelser udviklet en række sundhedsforsikringer, der har haft det pri- 112

5 mære formål at give forsikringstagerne mulighed for at få en hurtigere behandling for udvalgte lidelser, end det har været muligt i den offentlige sektor. Fra 1973 har Sygeforsikringen danmark tilbudt medlemmerne tilskud til egenbetaling. Tilskudsprocenterne har varieret fra område til område. De største tilskudsområder har været medicin og tandbehandling, der som nævnt er de områder, hvor egenbetaling er særlig stor i Danmark. Fra 1990 tilbød danmark også tilskud til operationer på privathospitaler. Det første privathospital var da netop blevet etableret. Der var ikke tale om en fuld dækning af hospitalsomkostningerne, men et ganske pænt tilskud til udvalgte operationer. Selv om danmark har eksisteret i mere end 30 år og nu har mere end 1.8 mio. medlemmer, og selv om ca. ½ mio. af disse er dækket af danmark s operationstilskud, er det først for nylig, at man kan tale om egentlig private sundhedsforsikringer i Danmark. Disse forsikringer bliver typisk udbudt af de store, kommercielle selskaber. Hovedparten af sundhedsforsikringerne bliver tegnet i tilknytning til arbejdsgivernes kollektive ulykkesforsikringer eller kollektive pensionsordninger. Finansieringen sker altså i al væsentlighed ved, at arbejdsgiveren bruger en del af lønsummen til at finansiere sundhedsforsikringerne enten som et led i en aftale indgået i forbindelse med overenskomstfornyelse eller som et ensidigt tilbud til medarbejderne som et led i virksomhedens personalepolitik. Det antages, at der p.t. er tegnet ca af disse sundhedsforsikringer. Forsikringerne dækker først og fremmest aktive arbejdstagere, men i visse tilfælde også disses familier, ligesom visse af ordningerne giver mulighed for individuel forlængelse efter, at man har forladt arbejdsmarkedet. 5 Det er nemt at forstå, at der er opstået et marked for sundhedsforsikringer. Arbejdsgiverne har efterspurgt en genvej til hurtig hospitalsbehandling, således at nøglepersoner på virksomheden kan komme hurtigt tilbage til arbejdspladsen. Dette personalegode er gradvist blevet udvidet til andre personalegrupper dels som et led i virksomhedernes selvforståelse (det sociale ansvar) dels som en ny konkurrenceparameter, der kan bruges i en tid, hvor løndannelsen på store dele af arbejdsmarkedsmarkedet er kraftigt reguleret, og derfor ikke er velegnet som et selvstændigt konkurrenceelement. Men det er ikke kun arbejdsgiverne, der har efterspurgt produktet. Når lønmodtagerne har accepteret sundhedsforsikringer som en del af personalepolitikken, hvad enten det har været tilknyttet til pensionsordninger eller overenskomster, hænger det formentlig sammen med en oplevelse af, at de private hospitaler på udvalgte områder leverer en kvalitet og service, der opleves som værende bedre end den, man forventer at modtage i det offentlige sundhedssystem. 6 Kritikken af disse sundhedsforsikringer har været mangfoldig og præget af, at alle argumenter kunne og skulle bruges: Forsikringsselskaberne tjener for meget på ordningerne, fordi de personer, der er omfattet af dækningerne, netop repræsenterer det segment, der har den laveste sygelighed. - Synspunktet forekommer ikke velgennemtænkt. Det danske skadesforsikringsmarked er præget af en voldsom konkurrence, der har bevirket, at sundhedsforsikringerne er faldet i pris samtidigt med, at dækningerne er udvidet fra at omfatte udvalgte operationer til nu også at dække fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger og for visse selskabers vedkommende tilskud til medicin udskrevet i forbindelse med operationer. Et enkelt selskab har for nyligt udvidet dækningen til også at omfatte et tilskud til et begrænset antal årlige behandlinger hos alternative behandlere. Sundhedsforsikringerne repræsenterer et 113

6 brud på dogmet om fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, idet de svage grupper, der ikke er på arbejdsmarkedet, er afskåret fra tilbuddet. - Synspunktet er ikke relevant. Eksistensen af private behandlingstilbud, der bliver finansieret ved forsikringsordninger, vil tværtimod alt andet lige [om denne antagelse holder, se næste punkt] aflaste presset på det offentlige behandlingssystem. Man kan oven i købet forestille sig, at arbejdsmarkedstilknytning indgår som et kvalificerende (men uofficielt) kriterium for at kravle op ad ventelisterne i det offentlige system. Eksistensen af et supplerende tilbud kan derfor umuligt forværre situationen for de øvrige ventelistepatienter. Det private sundhedsmarked stjæler arbejdskraft fra det offentlige system. - Det er kun delvist rigtigt. De fleste privathospitaler bruger ganske rigtigt læger, der er ansat i den offentlige sektor. Men sædvanligvis er det ganske nemt at forene ansættelse på et offentligt hospital med et ekstra job på et privat hospital. Arbejdet på privathospitalerne foregår således typisk som et ekstraarbejde i forhold til en normal ansættelse i den offentlige sektor. I øvrigt er den private sektor i Danmark så forsvindende lille, at synspunktet allerede af den grund har begrænset vægt. Men det kan ikke afvises, at en noget større privat sektor kunne få en negativ betydning for rekrutteringen til den offentlige sektor. De private hospitaler deltager ikke i forskningen samt i uddannelsen af læger og sygeplejersker - Synspunktet er relevant. Så længe den private sektor er af ubetydelig størrelse, kan det være ligegyldigt. Men ved en voksende privat sektor, bør synspunktet tillægges vægt. På det seneste er der eksempler på, at privathospitaler faktisk har indgået samarbejdsaftaler med de offentlige sygehusejere for at imødegå dette kritikpunkt. Er den offentlige sektor speciel? Selv om nogle af de ovenstående punkter kan tillægges en vis vægt, begrunder de ikke den skingre tone, der ofte genfindes i den danske debat. Man må derfor lede efter forklaringen et andet sted nemlig i den politiske debat om den offentlige sektors størrelse. Den danske velfærdsstat er karakteriseret ved en omfattende omfordeling af pengestrømme i form af kollektive ordninger, der er organiseret lidt forskelligt, men som har til formål at dække indkomstbortfald som følge af arbejdsløshed, sygdom eller pensionering. Da ordningerne er finansieret ved opkrævning af (delvist) progressive skatter, har disse ordninger i sig selv en indkomstudjævnende virkning. Men den danske model rummer mere end det. Den offentlige sektor varetager også produktionen af en række serviceydelser, der lige så godt kunne varetages af den private sektor. Det drejer sig ud over store dele af sundhedssektoren om børnepasning og pleje af ældre. Her har man valgt ikke alene at lade fællesskabet give væsentlige tilskud til disse aktiviteter, men også at lade det offentlige stå for produktionen. Det har også her været den oprindelige hensigt at skabe en omfordeling. Den offentlige sektor og de offentligt ansatte fylder så meget i den danske økonomi og i vælgerkorpset, at det har været vanskeligt og meget lidt fristende for de fleste danske partier at stille spørgsmålstegn ved denne del af den danske velfærdsmodel. De offentlige ansatte har med held argumenteret for, at netop den service, som de producerede, af mange udmærkede grunde skulle stilles gratis til rådighed for brugerne eller i det mindste skulle subsidieres ganske 114

7 betydeligt som et led i den ønskede omfordeling mellem befolkningsgrupperne. Det har gennem de seneste 30 år ført til en ganske betydelig vækst i den offentlige sektor med et verdensrekordagtigt skattetryk til følge. Derfor har enkelte politikere, nogle økonomer samt ikke mindst de danske økonomiske ministerier igennem årene talt om behovet for at styre det offentliges vækst. Tiltagene har været mange, men det har ikke været muligt at bryde den overordnede tendens med en stabil vækst i antallet af offentlige ansatte. Det er i den forbindelse interessant at notere, at den borgerlige regering i den netop overståede valgkamp pointerede, at antallet af offentligt ansatte var steget i løbet af regeringens første periode. Den borgerlige regering trådte til i 2001 og etablerede et skattestop. Det har faktisk vist sig at være et ganske effektivt reguleringsinstrument, men som netop nævnt dog ikke nok til andet end at bremse væksten i den offentlige sektor. En langt mere radikal forandring af velfærdsmodellen ville være i højere grad at fjerne dele af selve produktionen fra den offentlige sektor. Det kan ske ved privatiseringer, det vil sige salg af offentlige aktiviteter, eller ved udliciteringer. Privatiseringerne går sædvanligvis ganske let og har som regel en vis politisk opbakning. Der er tale om snuptagsløsninger, der oven i købet giver et betragteligt tilskud til den altid slunkne statskasse. Alle medarbejderne følger med (i første omgang), og brugerne oplever sædvanligvis meget væsentlige forbedringer i produkt- og serviceudbud. 7 Det har ligget noget tungere med udlicitering af de offentlige aktiviteter. I mange år har udliciteringsgraden været konstant og lav. Der er ret omstændelige EU-regler omkring udbud. Medarbejderne er utrygge ved tanken om, at den eksisterende organisation forandres. Politikerne ar svært ved at give områderne fra sig. Selv om de fortsat har det politiske ansvar og myndighedsansvaret for et givet område, er det åbenbart mere attraktivt også at have det daglige driftsansvar for området. Det er ærgerligt, at udliciteringen ikke har været en større succes. Udbudsprocessen i sig selv giver et meget værdifuldt input til forbedringer af området, fordi politikere og andre beslutningstagere bliver tvunget til at tage stilling til en række nøglefaktorer i forbindelse med beskrivelsen af udbuddet. Netop det at skulle beskrive, hvad der skal produceres, hvornår og hvordan det skal leveres, er meget nyttigt, når man skal vurdere produktivitet og effektivitet i den offentlige sektor. Og måske netop derfor er modstanden mod udliciteringen så bastant. I øjeblikket er den offentlige sektor i al for høj grad drevet af producentinteresser og en selvforståelse gående ud på, at det ikke har mening at måle indhold og omfang af den offentlige produktion. Ved at fastholde denne position vanskeliggøres rationaliseringsinitiativer jo ret effektivt. Forsikrings-Danmark er et skældsord. Hvorfor ikke samarbejde? Diskussionen om forsikrings-danmark kan bedst forstås ved at parallelisere til diskussionen om udlicitering. Den blotte opstilling af et alternativ til den offentlige sektor fremprovokerer umiddelbart spørgsmål til den måde, hvorpå vi har indrettet os i øjeblikket. Producerer vi de rigtige ting? Til de rigtige priser? Opstillinger af alternativer til den nuværende produktionsmåde vil tvinge beslutningstagerne til at tage afsæt i brugernes behov frem for at lade sig styre af det offentlige produktionsapparat. Derfor bliver eksistensen af nok så få sundhedsforsikringer en større trussel mod den offentlige sektor, end man umiddelbart skulle tro. Sundhedsforsikringerne vil være med til at finansiere et alternativt produktionsapparat. Herved opnås der pludseligt et sammenligningsgrundlag, hvorved man kan bedømme effektiviteten af den offentlige sektor. Der 115

8 vil utvivlsomt blive fremført mange argumenter for, at sådanne sammenligninger ikke kan foretages. Naturligvis er der betydelige forskelle. Den offentlige sektor kan ikke afvise patienter. Det offentlige sundhedsvæsen skal opretholde et dyrt beredskab. Det må også påtage sig forpligtelser til forskning og uddannelse. Men alle disse forhold forhindrer ikke, at der alligevel kan og skal foretages sammenligninger. Der er mange elementer i den private serviceproduktion, som med fordel kunne overføres til den offentlige produktion. Man kan som bekendt aftale et præcist mødetidspunkt med sin tandlæge og forvente, at det holder. Noget tilsvarende kan man sjældent forvente i forhold til de fleste offentlige services. Så længe den offentlige sektor er uden konkurrence, vil der næppe komme tilstrækkelig mange incitamenter til at indtage en tilsvarende serviceorienteret stilling. Allerede af den grund bør man hilse sundhedsforsikringer velkommen. Ud over at de dækker et konkret behov, som der er betalingsvilje til, kan de give en sund afsmittende virkning på det offentlige produktionsapparat og netop derfor er modstanden så indædt. Der er oplagte samarbejdsmuligheder. I Forsikring & Pensions bidrag til velfærdsdebatten, lægges der i afsnittet om sundhedsforsikringer op til en dialog om partnerskabsaftaler. Der nævnes en række områder, hvor det forekommer oplagt, at der kan etableres et frugtbart samarbejde imellem forsikringserhvervet og den offentlige sektor. Det er mit håb, at den politiske retorik ikke kommer til at forhindre, at en dialog herom kan gennemføres. Noter 1 Se f.eks. Folketingets forhandlinger i forbindelse med Forslag til Sundhedsloven 16. marts Tabellen er uddrag fra Sundhedssektoren i tal 2002/2003. Indenrigsministeriet Tabellen over medicinforbruget er taget fra Försäljning av läkemedel i de nordiska länderna Nomesco (DDD = definerede døgndoser et døgns gennemsnitlige forbrug af et lægemiddel) 4 En hurtig søgning på henholdsvis Lægeforeningens og Sygeplejerådets hjemmesider dokumenterer dette. 5 For en beskrivelse af og diskussion om sundhedsforsikringer i Danmark, se F&P: Forsikring i velfærdssamfundet En analyse gengivet i Mandag Morgen i februar 2005 viser i øvrigt en stor folkelig opbakning omkring virksomhedernes tegning af private sygeforsikringer, idet 64 % vurderer denne udvikling som positiv. 7 Se Grønnegaard Christensen om forskellen på de politiske omkostninger ved privatisering og udlicitering i Christensen (2000). Henvisninger Christensen, Jørgen Grønnegård (2000). Det offentlige efter årtusindskiftet, pp i Visioner Vilkår Viden, København: Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen. Forsikring & Pension (2004): Forsikring i velfærdssamfundet Mandag Morgen (2005): Befolkningen frygter ikke forsikrings-danmark. Nr. 8, 25. feb Nomesco (2004): Försäljning av läkemedel i de nordiska länderna Sundhedssektoren i tal 2002/2003. Indenrigsministeriet 2003 Web-adresser (Folketingets forhandlinger) (Lægeforeningens hjemmeside) (Dansk Sygeplejeråds hjemmeside) 116

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Jnr.: 2:8032-650/lsk Rådsmødet den 30. september 1998 1. Resumé Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl. 15.00-17.00 i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Indhold Referat til Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Kære kollegaer kære venner Tak for ordet og endnu engang velkommen til ADV s generalforsamling. Jeg skal - vanen tro - hér på generalforsamlingen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby 18. november 2013 Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og NYT Nr. 8 årgang 2 JULI 2008 NY LOV OM ARBEJDSGIVERS BRUG AF JOBKL AUSULER Den 12. juni 2008 vedtog Folketinget lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler ( jobklausulloven), lov nr. 460/2008. Lovens overordnede

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

ØKONOMISK NYHEDSBREV. December 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. December 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV December 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De gunstige konjunkturudsigter. Dansk økonomi forventes at vokse i 2016, og sandsynligvis i et højere

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere