DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Kirkebladet nr Detalje af det reformatoriske alter fra Torslunde Kirke. Billedet, som er malet på en træplade, viser to afgørende ændringer, som skyldes den lutherske reformation af kirken. For det første skal der prædikes på modersmålet, så folk kan forstå, hvad der bliver sagt. For det andet skal den almindelige kirkegænger kunne modtage nadveren i både brødets og vinens skikkelse. Tidligere havde altervinen været forbeholdt præsterne.

2 Luther og musikken Foruden prædiken på modersmålet og uddeling af nadveren i begge skikkelser er der en tredje ting, som er karakteristisk for Luthers reformation af kirken. Det er brugen af musik i gudstjenesten. Der har også tidligere været musik i gudstjenesten i form af den gregorianske sang, som er en kunstfærdig måde at synge liturgien på. Der har også været sunget salmer i gudstjenesten. Men det er Martin Luther og hans samtidige Johann Walter, der sætter musikken i gudstjenesten i system, så gudstjenesten bliver til en egentlig salmesangsgudstjeneste, som vi kender den i dag. Kom, lad os Djævelen til trods synge af fuld hals. Djævelen er ikke rigtig vel til mode, når man synger og spiller Guds ord i den rette tro, fordi han husker, hvorledes han ved sit fald blev forstødt fra de himmelske hærskarers kor som en udygtig musikant. Citatet angives at stamme fra Luther, og det lyder også meget luthersk. For Luther var musikken en livsform. Ligesom et godt menneske ikke kan lade være med at gøre gode gerninger, sådan kan et glad menneske ikke lade være med at synge. Med sit evangelium gør Gud et godt menneske ud af en synder, og i troen på evangeliet bliver mennesket til et glad menneske, der slet ikke kan lade være med at synge. Så derfor gav Luther sig til at skrive salmer til brug for den folkelige gudstjeneste. Luther var en habil lutspiller. På ovenstående billede underholder han familien samt kollegaen Philipp Melanchthon, som sidder i baggrunden og drikker øl. 2

3 En folkelig kristendom På reformationstiden havde den katolske kirke gjort sig skyldig i nogle misbrug i form af svindel med de kirkelige embeder og handel med afladsbreve. Det var der nogle, der protesterede imod og af samme grund blev kaldt "protestanter". En af dem var Martin Luther, som både var munk, præst og professor i bibelfortolkning. Ovenstående billede af Martin Luther er malet af Lucas Cranach den Ældre i 1526 Den 31. oktober 1517 slog Luther 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. I disse teser tog han voldsomt afstand fra de kirkelige misbrug, ikke mindst afladshandelen. Denne episode er begyndelsen på reformationen og dermed på splittelsen mellem den katolske kirke og de forskellige protestantiske kirker. Vi er alle sammen præster I 1520 udgav Luther et skrift med titlen "Til den kristelige adel i den tyske nation om den kristelige stands forbedring", hvori han opfordrer til, at folk selv skal have hånd i hanke med såvel kirkelige som verdslige anliggender. Skriftet har dermed en klar brod mod det kirkelige formynderi og alt andet formynderi. Luther vender sig mod det skel, som kirken har oprettet mellem den gejstlige stand og den verdslige stand, det vil sige mellem præster og lægfolk. Han taler i den forbindelse om "det almindelige præstedømme", som alle døbte har del i, "for hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af, at det allerede er indviet til præst, biskop og pave". Som døbte mennesker har vi alle sammen en præstegerning at gøre i vore forskelige embeder. Luther bruger ordet "embede" i en meget vid betydning om det 3

4 arbejde og ansvarsområde, som enhver af os er sat til at tage vare på. Ordet "pastor" betyder hyrde, og vi er alle sammen hyrder for hinanden i de funktioner, vi har. Vi kunne derfor titulere hinanden "pastor landmand", "pastor arbejdsmand", "pastor skolelærer, "pastor sognepræst" og så videre. Når man læser Luthers folkelige skrifter, kan man for sit indre blik forestille sig en lille by i Sachsen omgivet af marker, skove og bjerge. Dette landskab er befolket af mennesker med forskellige embeder. Der er håndværkere, handlende, embedsmænd, bønder og bjergværksarbejdere, som alle sammen er muntert og flittigt beskæftiget med at lave alle mulige nyttige ting til glæde og gavn for hinanden uden at skænke det en eneste tanke, om deres gerninger er særligt kristelige. Men netop derved er deres gerninger så kristelige, som de kan blive, fordi de ikke tjener andet formål end det almindelige medmenneskelige liv. Luther som samfundsrevser Men så idyllisk er det ikke mere, kunne man indvende. Vi lever i en individualiseret tid, hvor enhver er sig selv nærmest. Det er også rigtigt, selv om det ret beset er forkert. Men sådan er det! Netop på Luthers tid begyndte den udvikling fra feudalsamfund til kapitalsamfund, som gjorde at småhandlende og småhåndværkere måtte dreje nøglen om og lukke butikken, samtidig med at jævne borgere og bønder efterhånden blev gjort til proletarer. Luther så det, der skete, og tog voldsomt til orde mod det for eksempel i et skrift fra 1521 "Om købmandshandel og åger", hvori han tordner mod monopoldannelser, prisaftaler, rentetagning, vareforfalskning, konkurssvindel og lignende ting. Det kunne næsten lyde, som om det var vort samfund, Luther havde for øje. Men vi befinder os også i den anden ende af en udvikling, som tog sin begyndelse på hans tid. Martin Luther blev født i Eisleben den 10. november I 1501 kom han til Erfurt for at læse jura. Under et tordenvejr blev han så bange for sit liv, at han lovede at blive munk og kort efter blev han optaget i klosteret i Erfurt. Senere flyttede han til Wittenberg, hvor han blev professor i bibelfortolkning. Efter bruddet med den katolske kirke blev Luther i 1525 gift med Catharina von Bora, der havde været nonne. Med hende fik han seks børn, hvoraf to døde. Selv døde Luther den 18. februar 1546 i Eisleben, hvor han var kommet til verden. 4

5 Giver det så nogen mening, at være Luthersk kristen i vore dage? Ja, det mener jeg da! Det er jo ikke sikkert, at det er Luther, der er forkert på den. Det kan være, at det er vi andre. Jeg ville heller ikke selv kunne fungere som luthersk præst, hvis jeg ikke mente, at det giver mening. Det særlige præsteembede Så lad os lige vende tilbage til det med at være præst. Som tidligere sagt, er vi alle sammen præster, fordi vi som døbte mennesker er sat til at være hinandens hyrder. Det gælder også sognepræsten, som i sit embede er udnævnt til på alles vegne at sige det, som vi ikke kan sige os selv. Det kan forklares med et billede: Der er nogle børn, som løber og leger på torvet, og de kan ikke finde ud af at komme hjem til tiden om aftenen og får derfor både skældud og kold mad, når de endelig indfinder sig. Men der er en af dem, der har "lært klokken" og kan aflæse tiden på rådhusuret. Derfor udnævner børnene ham til embedsmand, så han når tiden er inde kan sige, hvad klokken er slået. Han er ikke selvbestaltet, men er af de andre kaldet og udnævnt til sit embede. Derfor er de andre forpligtet på det, som han siger angående spisetid. Sådan er en luthersk præst. Det er et menneske, som er kaldet og udnævnt til at sige, hvad klokken er slået også selv om han kommer til at sige noget, som de andre ikke bryder sig om at høre, og derfor mest har lyst til at sige ham imod. Men det kan de ikke, for de har jo selv udnævnt ham til at sige det, som han siger, og som i øvrigt er noget, som de ikke kan sige sig selv. Når præsten bliver afskediget fra sit særlige embede, er han som Catharina von Bora med kælenavnet Käthe var Luthers højt elskede hustru. Billedet er malet i 1526 af Lucas Cranach. 5

6 Luther udtrykker det en "borger og bondemand" ligesom alle de andre, selv om han i det almindelige præstedømmes forstand stadig er en hyrde ligesom alle de andre. Kirken som folkelig institution Set i det perspektiv er den lutherske kirke en folkelig institution, som kun er til så længe folk vil have den. Som institution er den afhængig af folks solidaritet. Selv om det i Danmark er gået tilbage med solidariteten omkring folkekirken, er der stadig næsten 80 % af befolkningen, som vil have den. Indvandringen har i de senere år gjort sit til, at denne procent er faldet. Den danske Kirke i Schweiz omfatter de herboende danskere, som gerne vil have en kirke, hvor man kan høre evangeliet på modersmålet. Den dag, hvor den vilje ikke mere er til stede, er den danske kirke i Schweiz også færdig. Der er en pointe i det med modersmålet. På reformationsti- den var kirkens officielle sprog latin. Gudstjenesterne blev holdt på latin. Reformationen bragte modersmålet til ære og værdighed i gudstjenesten. I luthersk sammenhæng blev der skrevet et væld af salmer på modersmålet. Alene i Danmark er der skrevet så mange salmer på modersmålet, at en gennemsnitsdansker kun kender en brøkdel af dem. Gudstjenesten blev til en salmesangsgudstjeneste, hvilket i høj grad bidrager til at understrege, at gudstjenesten som begivenhed er en undtagelse fra hverdagen. Efter min opfattelse en nødvendig undtagelse! For hvis vi ikke havde denne undtagelse, ville vi gå til i virkningerne af monopoldannelser, konkurssvindel, vareforfalskning, prisaftaler, naturødelæggelse, meningsmylder, individualisme og X-faktor. Vi er nødt til at have et sted, hvor det både kan ses og høres, at meningen med os er en anden! Kresten Drejergaard Følg livet i Den danske Kirke i Schweiz på hjemmesiden: eller på Facebook "Den danske Kirke i Schweiz". Kirkebladet udsendes af menighedsrådet for Den danske Kirke i Schweiz med præsten som ansvarshavende redaktør. Bladet trykkes hos NBmedia, Genève. 6

7 Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG Private Banking Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, 7

8 Dit familiehotel midt igeneve Familien Gangsted Værelser Lejligheder Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, store eller små lejligheder med fjernsyn, DVD spiller og gratis wifi hotspot. Klimaanlæg i nogle værelser og lejligheder. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. Hôtel Central 2, rue de la Rôtisserie CH-1204 Genève Tél (0) Fax+41(0) info@hotelcentral.ch 8

9 Et resultat af den lutherske reformation var, at der kom liv i præstegårdene. Det skyldes først og fremmest, at cølibatet blev ophævet, og at præsterne fik lov til at gifte sig og på helt legal vis stifte familie. Præstegården blev ikke blot et kirkeligt, men også et kulturelt centrum i sognet. Den opfattelse af præstegården har holdt sig helt til vore dage. I Genève kaldes Inger Meretes og min bolig vedholdende for præstegården, selv om den ligger på 3. sal i en boligblok. Men det er fint nok! Præstegården skal være et sted, hvor folk kan mødes og drøfte det, som det kommer an på i livet! I den følgende artikel fortæller Peter Kofoed om livet i sin morfars præstegård. KD Min morfar Niels Nøjgaard Når julen nærmede sig i præstegården på Pile Allé på Frederiksberg, var der en lang række af gøremål inden den 24. december. Først og fremmest var der julebasaren i menighedshuset. Børn og svigerbørn deltog aktivt i at få det hele til at spille, og ikke mindst de hjemmelavede gule ærter solgte godt til glæde for værdigt trængende i sognet. Vildtet hang i begyndelsen af december til modning uden for præstegårdens hovedindgang, og det var spændende som barn at trække en fjer ud af fasanens hale. Juleaften den 24. efter prædikerne i Frederiksberg Kirke samledes hele familien: børn, børnebørn og diverse gamle onkler og tanter. Vi børnebørn kunne ikke få adgang til stuen med gaverne og træet før efter middag. Juleaften fik vi altid først risengrød med smørklat, kanel og sukker - og der var mandler til alle børn, hvor de så kom fra? Bagefter var der and med alt tilbehør. Inden grøden sang vi Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, sidste vers af Det kimer nu til julefest, mens vi til hverdag sang: Regn os til dit vennelag, sidste vers af På Jerusalem det ny. Vi børnebørn var i højeste gear, men fløjdørene blev først slået op, når køkkenet var ryddet af og kaffen serveret i stuen så gik dørene op, og vi myldrede ind. Dér stod træet! - med levende lys og masser af pynt, enkelte kræmmerhuse med knas. Vi måtte dog stadig vente, indtil kaffen og cognacen var skyllet ned og cigarerne tændt. Så kom julemanden (min morfar), og med gamle træsko og en 9

10 lille stemme delte han gaver ud til børn og gamle. Mange af os var lidt beklemte ved optrinnet, men efter nogle år faldt tiøren. Omklædt satte min morfar sig til klaveret, og vi spillede, sang og dansede om juletræet og først da var der gaveudpakning! Min morfar var et meget musisk menneske. Han spillede klaver hver dag og tegnede guddommeligt. Han var fysisk stærk, og stærk i ånden. Intellektuel og præcis med stor autoritet havde ordet i sin magt, både det skrevne og det talte. Men han elskede at se det morsomme i livet, og havde en vidunderlig humor og stor varm betænksomhed så der var højt til loftet i præstegården. Selv kom han fra små kår, men med flid og dygtighed blev han optaget på Københavns Universitet og på Regensen. Her mødte han blandt andet Kaj Munk, som satte gang i studenterlivet og åbnede en ny verden for morfar. De to blev meget nære venner, og han begravede Kaj Munk i 1944, og i 1946 udgav han Ordets Dyst og Dåd om Kaj Munks liv og forfatterskab. Jeg spurgte en gang min morfar om hans forhold til Kaj Munk. Han svarede, at det egentligt var mærkeligt, at Kaj Munk med sin udadvendthed og popularitet fandt sammen med ham, som ikke havde det populistiske sind, men mere et pligtopfyldende og koncentreret intellekt. Men når modsætninger mødes...! Min morfar fik universitetets guldmedalje i 1924 og blev i 1929 dr.theol. på en afhandling om Begrebet synd hos Luther. Luther beskæftigede han sig med hele livet. Han oversatte hans hovedværker og skrev flere bøger og artikler om Luther gennem årene. Han skrev også en række opbyggelige bøger om den kristne tro. De er blevet oversat til flere sprog og brugt som lærebøger på seminarierne, bl.a. Troen. Kortfattet troslære, 1953, og Portræt af Jesus, Samme år som professor P.G. Lindhardt blev berømt på sit foredrag om Det evige liv, udgav morfar et lille, mere positivt skrift: Liv efter døden. Som enkemand glædede han sig til at gense sin elskede hustru Annie! Tak til min fætter, sognepræst Rasmus Nøjgaard for nyttig gennemlæsning og værdifuld viden om min morfars forfatterskab. Villars-sur-Ollon, dec. 2014, Peter Kofoed 10

11 Formanden har ordet: Årsmøde og kirkedag i Bern 2015 Årsmødet nærmer sig og dermed også valgene til menighedsråd og kirkekomitéer. Hvis menighedsrådets vedtægtsforslag vedtages, betyder det, at kirkekomitéerne forsvinder. Til gengæld bliver der menighedsråd i alle de byer, hvor der før har været kirkekomitéer. Hvis menighedsrådets forslag ikke bliver vedtaget, fortsætter vi som hidtil, men så har vi sådan set heller ingen kirkekomitéer, for de er nemlig af en eller anden grund slet ikke nævnt i de nugældende vedtægter. Hensigten med menighedsrådets vedtægtsforslag er med enkelte forbedringer at justere vedtægterne til de faktiske forhold. Blandt andet er det en forbedring, at menighederne i alle de større byer får indflydelse på valget af den danske kirkes præst, jf. artiklen om vedtægter i kirkebladet nr. 3/2014. Når vi når frem til årsmødet, vil fem medlemmer have forladt menighedsrådet, og tre medlemmer har forladt kirkekomitéen i Zürich. Det er et stort mandefald inden for ét år, og derfor skal der rekrutteres nye medlemmer. Menighedsrådet vil på årsmødet bringe nogle nye medlemmer i forslag, men der er bestemt plads til, at andre også kan fremkomme med forslag. Det er vigtigt, at der lokalt i byerne er mennesker, der vil gøre et stykke praktisk arbejde for den danske kirke. Det kan være at bestille kirke og sørge for organist og nøgle til kirken samt lave kirkekaffe. Én Menighedsrådets forslag til nye vedtægter samt de nugældende vedtægter kan findes på kirkens hjemmeside under punktet Kirkens vedtægter. Desuden kan vedtægtsforslaget samt bemærkningerne til det rekvireres ved henvendelse til præsten. Forslaget vil sammen med regnskab og budget blive fremlagt og gennemgået på årsmødet. gang om året skal der arrangeres julegudstjeneste med efterfølgende julestue og bespisning. Der er noget arbejde i det, men det plejer også at være rigtig festligt. Derfor vil vi gerne i kontakt med mulige menighedsråds- og komitémedlemmer og med frivillige, som lejlighedsvis vil give en hjælpende hånd. Hvad enten I har lyst til det ene eller det andet, så giv mig eller præsten et praj om det, så vi i fællesskab kan afveje muligheder og behov. Vi vil gerne i kontakt med kirkens facebook-venner og med konfirmandforæl- 11

12 dre. Kort sagt: Vi vil gerne i kontakt med mennesker, som gerne vil have, at vi har en dansk kirke i Schweiz, og som gerne vil gøre lidt til, at den er her. Den danske Kirke i Schweiz er ikke en del af den danske folkekirke og modtager derfor kun i begrænset omfang økonomisk støtte fra Danmark. Vi må selv skabe vort økonomiske grundlag, og derfor er der behov for, at de, der gerne vil have kirken, også gør noget for det. Så mød op på kirkens årsmøde! Gør din indflydelse gældende og deltag i debatten! Tag et medansvar for vores danske kirke i Schweiz! Tak til dem, der fulgte og bar! Sådan sagde man førhen til begravelsesfølget, når begravelsen var overstået. Jeg tror dog ikke, at vi skal til at lægge Den danske Kirke i Schweiz i graven. Men den kan heller ikke holdes i live, medmindre der er nogle, der følger med i den og går i kirke og tager et medansvar for den. Så derfor tak til Christina Buxtorf-Hey og Christina Wedel-Neergaard og samt til Kirsten Larsen, der som Fællesmøde med råd og komitéer, september 2014 omtalt i sidste nummer af kirkebladet, sidste sommer meddelte, at de forlader menighedsrådet og kirkekomitéen i Zürich. Siden har også Lone Kortbæk, Lars Olsen og Sussi Loades meddelt, at de udtræder i forbindelse med årsmødet, og i Zürich har Rita Stalder og Anne-Marie Spiller forladt kirkekomitéen med udgangen af Jeg vil gerne på kirkens og egne vegne sige tak til de afgående menighedsrådsmedlemmer og komitémedlemmer for den indsats, de har gjort. Navnlig skylder vi Rita Stalder en meget stor tak for hendes slid i kirkekomitéen i Zürich. Hun er en af pionererne. I femten år har hun sørget for kirkekaffe efter gudstjenesterne samt for kage og æbleskiver til julestuerne plus meget mere. Tak for det hele! Per Johs, formand 12

13 Kirkens årsmøde lørdag den 7. marts 2014 Kirkens årsmøde vil blive afholdt som kirkedag i St. Ursula Kirke, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern Kl Mødet åbner med en kort andagt ved præsten. Kl Årsmøde med dagsorden efter vedtægterne. Kl Frokost CHF (Buffet, vin/vand, kaffe + kage). Kl Kirkedag med causeri om Påsken og påskens salmer ved Kresten Drejergaard Kl Tak for i dag. Alle er velkomne. Tilmelding senest tirsdag den 25. februar 2014 til præsten på tlf eller på dankirke@bluewin.ch. Dagsorden for årsmødet: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Præstens beretning. 4. Kassererens beretning, fremlæggelse af revideret regnskab samt budgetforslag. 5. Indkomne forslag, herunder forslag til nye vedtægter. 6. Valg til menighedsrådet ifølge vedtægterne 3. Følgende er på valg: Lone Kortbæk, som ikke ønsker genvalg. Lars Olsen og Sussi Loades udtræder. Der skal herefter vælges fem nye medlemmer. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, bedes være undertegnede i hænde senest 7 dage før mødet. Det samme gælder forslag til kandidater, som ønsker at opstille til menighedsrådet. per.johs@hotmail.com, telefon Vel mødt! Per Johs, formand 13

14 Gudstjenester og arrangementer februar 2015 til juni 2015 Februar Onsdag d. 11. kl Lørdag d. 14. kl Søndag d. 15. kl Torsdag d. 19. kl Lørdag d. 21. kl Søndag d. 22. kl Morgenkaffe i præstegården Konfirmander i Genève Gudstjeneste i St. Léger, Genève Foredrag i Châtel St. Denis om Kappadokien Konfirmander i Zürich Gudstjeneste i Niklauskapelle, Basel Marts Lørdag d. 7. kl Årsmøde og kirkedag i St. Ursula Kirke, Bern Onsdag d. 11. kl Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 14. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 15. kl Gudstjeneste i St. Léger, Genève Torsdag d. 19. kl Præstegårdsaften med Christian Friis Bach Lørdag d. 21. kl Konfirmander i Zürich Fredag d. 27. kl Gudstjeneste i St. Ursula Kirke, Bern April Lørdag d. 11. kl Søndag d. 12. kl Onsdag d. 15. kl Lørdag d. 18. kl Søndag d. 19. kl Maj Lørdag d. 9. kl Onsdag d. 13. kl Lørdag d. 16. kl Søndag d. 17. kl Søndag d. 24. kl Juni Onsdag d. 10. kl Fredag d. 19. kl Konfirmander i Zürich Gudstjeneste i Martin Luther Kirche, Zürich Morgenkaffe i præstegården Konfirmander i Genève Gudstjeneste i St. Léger, Genève Konfirmation i Genève Morgenkaffe i præstegården Konfirmation i Zürich Gudstjeneste i St. Léger, Genève Pinsegudstjeneste i Châtel St. Denis Morgenkaffe i præstegården. Gudstjeneste og Sankt Hans fest i Veyrier Der vil være følgende konfirmationer i foråret 2015: Lørdag den 9. maj kl i Eglise Luthérienne, Place du Bourg-de- Four 20, 1204 Genève. Lørdag den 16. maj kl i Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. 14

15 Præstegårdsaften torsdag den 19. marts 2015 kl med Christian Friis Bach, leder af FN s Økonomiske Kommission for Europa, tidligere minister for udviklingsbistand. Emne: Om trafikskilte, skøder, standarder, og menneskerettigheder - mange veje, samme mål? Tilmelding senest mandag den 16. marts til tel: eller dankirke@bluewin.ch. Her holder vi vore faste gudstjenester Genève: Chapelle Saint-Léger, 20 rue Saint-Léger, 1204 Genève. Kommer man med bus nr. 3 eller 5, kører man til stop Palais Eynard. Se efter dannebrogsflaget ved døren. Basel: Niklauskapelle er en del af Münster, Münsterplatz, 4051 Basel, der ligger centralt i byens midte. Kommer man med sporvogn, kører man til Barfüsserplatz og går op ad Münsterberg. Kommer man med bil, parkerer man bedst i Parkhaus Storchen. Der kan ikke parkeres ved kirken. Bern: St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern, er den engelske kirke. Med sporvogn fra stationen: linierne 6, 7 og 8 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken, man kan se kirken. Zürich: Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. Med sporvogn 7 (Stettbach) fra Bahnhofstrasse til Ottikerstrasse og så gå ned til kirken eller med sporvogn 11 (Messe Oerlikon) eller 14 (Seebach) fra Bahnhofquai til Beckenhof og op gennem parken til kirken. 15

16 Præst og medlemmer af menighedsråd og kirkekomitéer PRÆST Kresten Drejergaard 2, chemin Taverney, 1218 Grand Saconnex Tlf.: / Mobil: dankirke@bluewin.ch GENEVE Formand: Per Johs, tlf Næstformand: Kirsten Bendixen, tlf Kasserer: Karsten Hartmann, tlf Sekretær: Sussi Loades, tlf Postmester: Kirsten Bendixen, tlf Julestuegruppe: Lone Kortbæk, tlf (koordinator), Sussi Loades, Inger Merete og Kresten Drejergaard. Lotterigruppe: Lars Olsen, tlf (formand), Kirsten Bendixen, Michala Nyborg, Inger Merete og Kresten Drejergaard. Mediegruppe: Lars Olsen, Lone Kortbæk, Michala Nyborg (facebook), Kresten Drejergaard Webmaster: Lars Olsen, tlf.: Kirkekomiteer: BASEL Mette Moser, tlf.: BERN Karen Marie Schürch, tlf.: Kirsten Hübener-Sternberg, tlf.: Rikke Berger, tlf.: Anni Danvold, tlf ZÜRICH Kirsten Chvojka, tlf.: Bitten Pischdovdjian-Lotinga, tlf.: Lausanne Montreux Annelise Lerche tlf Kontante informationer Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåb i forbindelse med gudstjeneste CHF 200 Barnedåb uden for gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet Kontaktperson til annoncering 1/1 side i tre numre CHF 1200 Kirsten Chvojka 1/2 side i tre numre CHF 600 tlf / Indstik (helside) pr. gang CHF 800 kirsten.chvojka@ggaweb.ch E-bank oplysninger IBAN no.: CH Navn: Eglise Danoise en Suisse BIC: POFICHBEXXX Bank: Post Finance SA, 1200 Genève Kontonummer:

17 Danmark som samtalestation Da jeg var barn i årene efter den tyske besættelse, så man ofte ved landevejene et skilt, hvor der stod samtalestation. Det var før telefonboksenes og mobiltelefonernes tid. Skiltet med samtalestation betød, at man passerede en husstand, som kunne stille en telefon til rådighed, hvis man havde behov for det. Som voksen mødte jeg senere en noget ældre tysker, som under krigen var kommet til Danmark som flygtning. Han kom fra et land, hvor den frie samtale var suspenderet og erstattet af konsekvent mistænkeliggørelse. Det første, han havde bemærket ved ankomsten til Danmark, var disse skilte med ordet samtalestation. Han kom derfor til den opfattelse, at Danmark som sådan er en samtalestation, fordi vi i Danmark efter hans opfattelse er et samtalende folk. Jeg har siden syntes, at det er en meget smuk forestilling om, hvad Danmark går ud på. Det kan godt være, at vi af og til misforstår hinanden. Ord og vendinger er ofte flertydige. Det ligger i selve sprogligheden, hvor ordene kan forstås i både bogstavelige og i overførte betydninger. Det, som ordene betyder, afhænger i høj grad af, hvilken situation de er sagt i, så derfor indgår der i enhver naturlig samtale også en fælles bestræbelse på at finde ud af, hvad den konkrete situation går ud på. Samtalen er i sig selv livsoplysning. Det vil sige, den kaster lys ind over det liv, som vi lever i fællesskab. Samtalen forudsætter en grundlæggende tillid, som gør det muligt at opfatte det, man hører, i den bedste mening. I samtalen forholder vi os ikke blot til det sagte, men også til det menneske, der taler. Det er derfor en pinagtig oplevelse, når tilliden bryder sammen. Men man kan selvfølgelig også vælge at opfatte alt i den værste mening, så man mistænkeliggør ikke blot det, man hører, men også den, man taler med. Det kaldes at gå efter manden og ikke efter bolden. Sagen bliver ligegyldig. Det, som det handler om, er at få den anden ned med nakken. Det er det, der alt for let sker i den politiske debat, som derfor kan blive til en pinagtig oplevelse, fordi den tegner et billede af et Danmark, som jeg ikke bryder mig om at kende. KD 17

18 Hvordan er der i Himlen? Da bruddet med den katolske kirke var en kendsgerning, blev Sorteklosteret i Wittenberg omdannet til en bolig for Martin Luther og hans kone Catharina von Bora, kaldet Käthe. Desuden var der kollegium for en del studerende. Klosteret var også mødested for Luthers kolleger og venner, som efter måltiderne debatterede aktuelle anliggender. Der blev taget referat af disse samtaler, der senere blev udgivet som bordtaler. Den følgende anekdote stammer sandsynligvis fra en af disse bordtaler. En af de tilstedeværende spurgte Luther: Hvordan er det at komme i Himlen? Luther tænkte sig grundigt om og svarede: Jeg tænker, at hvis der skulle ske det, at jeg kommer i Himlen, så vil jeg for det første undre mig over, at der er en hel del mennesker, som jeg slet ikke synes burde være dér. For det an- Maleri af Luthers bordtaler Det vil jeg nok undre mig over, at der mangler nogle, som efter min mening burde være dér. Og for det tredje tænker jeg, at jeg vil komme til at undre mig meget over, hvorfor jeg selv er havnet i Himlen. Vinsmagningstur Lørdag den 25. april planlægger vi at tage på vinsmagningstur til La Maison Carrée ved Neuchâtel. Turen tilrettelægges af Peter Kofoed, som langt ude er i familie med den familie, der ejer og driver vinslottet. Tanken er den, at vi i fællesskab tager toget til Neuchatel, hvorfra vi så med bus bliver kørt til La Maison Carrée, hvor vi vil blive vist rundt på virksomheden og får lejlighed til at smage dens produkter. Vi har endnu ikke fastlagt program og pris, men hvis der er interesse, så kom med en foreløbig tilmelding til præsten på tel Menighedsrådet 18

19 Formernes fortælling Så skal vi snart til det igen. Det er ved at være tid til biludstillingen "Salon de l'auto" ovre i udstillingshallerne Palexpo, som jeg kan se fra mit kontorvindue. Det indebærer, at vi i vores bydel skal på rådhuset for at have en særlig parkeringstilladelse, for ellers får vi ikke lov at komme gennem afspærringerne. Der kommer mange mennesker. En vagtmand fortalte mig sidste år, at man i de ti dage, udstillingen varer, venter omkring gæster. Som naboer syntes vi derfor også, at vi var nødt til at vise lidt interesse, så vi gik over og købte os adgang på pensionistbasis. Og vi gør det igen! Der var i hundredvis af biler. Der var alt lige fra Rolls-Royce til Smart plus forskellige veteranbiler og racerbiler. Ikke færre end tre le Mans-racere havde et dansk flag på samt navnet T. Kristensen. Vi rankede ryggen på hjemstavnens vegne. Ved de enkelte bilmærker gik der nydelige værtinder rundt og delte brochurer ud. De mindede om vestalinderne i det gamle Rom. Formodentlig gjaldt der også den samme regel: Nok se, men ikke røre! Dette indtryk af sakral kult blev ikke mindre, da vi pludselig stod foran et podium med skiltet "Ikke-navngivet model", svarende til at man i det klassiske Athen for en sikkerheds skyld også havde et alter for "En ukendt gud". Her drejede det sig om et futuristisk udseende køretøj, som man heller ikke måtte røre ved. Da den kultiske stemning først havde indfundet sig, var den ikke til at komme af med. Alle steder blev der spillet en eller anden form for musik, men jeg kan ikke huske den. Musikken havde en hypnotisk virkning, som satte al selvstændig tankevirksomhed i stå. Det var ikke meningen, at man skulle sætte ord på noget. Kun det umiddelbare sanseindtryk talte. 19

20 Det var formernes fortælling, uanset om det var vestalinderne eller bilerne, der havde fanget øjet. Man hørte ikke megen snakken, kun nogle dæmpede bemærkninger her og der. Der var heller ikke mange smil at se. Og hvis nogen havde slået en skrallende latter op, er jeg sikker på, at alle "kirkegængerne" ville have vendt sig og sendt misbilligende blikke. Hvad kunne en religionspsykolog ikke have fået ud af sådan en biludstilling? Egentlig var det helt befriende at komme ud. På vej hjem passerede vi vores trofaste Renault, som ikke lider af berøringsangst, og den har da også undervejs pådraget sig et par bilka-buler. Den er måske heller ikke mere så velpoleret. Men sådan går det vel også med vestalinderne? Det var fascinerende. Vi skal derover igen! Vi kan slet ikke lade være! KD Borgerservice for danskere i Schweiz og Liechtenstein Efter lukningen af Den Danske Ambassade i Bern er det naturlige omdrejningspunkt for danskere i Schweiz nu fordelt på de fire konsulater i Lugano, Basel, Zürich og Vaduz. Hvad består Borgerservice egentlig af? Konsulaterne kan være behjælpelige med udstedelse af pas til børn under 12 år, samt midlertidige pas ved bortkommet eller udløbet rejselegitimation. Forlængelse af kørekort, bekræftelse af navneattester, udlevering af NemID, oversættelse af dokumenter (navn, fødselsattest, vielsesattest), ansøgning om statsborgerskab, afgivning af stemme ved folketingsvalg og hjælp i nødsituationer er en række af andre serviceområder, som konsulaterne er behjælpelig med. Sidst men ikke mindst er en af de hyppige opgaver stemplingen af momskvitteringer til refusion af moms i udlandet. Siden 14. juli 2014 kan der ansøges om det biometriske pas på konsulatet i Zürich dette var oprindeligt ikke planlagt ved lukningen af Ambassaden, men efter indgående drøftelser med Udenrigsministeriet blev der etableret en løsning i Zürich. Alle serviceydelser har nogle bestemte retningslinjer og vilkår, så det anbefales altid at kontakte konsulatet for at aftale et mødetidspunkt og få klarhed over, hvilken dokumentation, der skal medbringes ved fremmødet. På hjemmesiden gives yderligere nyttige oplysninger. De danske konsuler i Basel, Zürich, Lugano og Vaduz 20

21 21

22 Jeg tilbyder et personligt møde, som etablerer et vigtigt fundament for en personlig og uafhængig planlægning. Jeg ønsker at kende mine kunders samlede situation og målsætninger. Til gengæld behøver du ikke længere at bekymre dig om detaljerne og sparer derfor tid. Har du haft nogle af følgende spørgsmål: Hvordan sparer jeg bedst op til min pension i Schweiz? Hvordan kan jeg nedsætte min skat? Hvem kan lave min selvangivelse? Hvordan kan jeg spare på mine altid stigende sygeforsikringer? Hvilke muligheder har jeg for at finansiere et ejendomskøb? Hvordan optimerer jeg mit huslån i forhold til Danmark? Kan jeg spare yderligere på mine forsikringer, er der mangler eller overlapninger? Er det muligt at havde en investeringsrådgiver, som er på min side? Hvis dette er spørgsmål, som du stiller dig selv, vil jeg foreslå, at vi mødes over en kop kaffe, så vi sammen kan se på, hvad jeg konkret kan gøre for dig og din familie. Din personlige rådgiver: Kim Kühnel Henriksen kim@kuhnelinvest.ch 22

23 Julestuerne Kirkebetjeningens rejseberetning i seks kapitler Første kapitel Der er ikke langt fra Genève l Coppet. Turen kan i bil lbagelægges på ca. 20 minu er, hvilket vi den 22. og 23. november gjorde flere gange for at bringe ng frem og lbage fra præstegården. Kirken Temple de Coppet har en fuldkommen umulig akus k, hvilket den lokale præst allerede gjorde mig opmærksom på for to år siden. I år beholdt jeg prædikenen i lommen, men improviserede over den gående op og ned ad kirkegulvet, hvilket fik en enkelt kirkegænger l at beklage sig over, at han i år fak sk kunne høre prædikenen. I Salle Communale s llede vi allerede dagen forinden boder, borde og stole op. Om søndagen få minu er e er kl. 12 var salen fuld af folk, som skulle købe madvarer, drikkevarer og købmandsvarer. Tempoet og trængslen var voldsom, Der danses om juletræet i Coppet. men allerede kl var det ved at være overstået. Og så havde man endda fået danset om juletræet, og den lokale julemand havde uddelt godteposer. Det var alt sammen meget hyggeligt, og for vores skyld kunne julestuen gerne have varet 1½ me mere! Andet kapitel: I Coppet var det en adventsgudstjeneste. Men allerede den 30. november holdt vi (præst og kirkesanger) julegudstjeneste i Basel. Dér skulle de så have en juleprædiken, og vi fik sunget de tradi onelle julesalmer. Vi kom derop dagen i forvejen med tog - næsten tre mers rejse. I Basel er det Danske Club Basel, der står for arrangementet i Kornfeldkirche i Riehen. Set fra vores synsvinkel er det en fordel, fordi en stor del af det prak ske allerede var ordnet, da vi ankom l kirken. Me e, Roland, Cecilie og Mathias Moser trækker et stort læs. E er gudstjenesten åbnede den danske kirkes købmandsbod, og i menighedssalen blev der serveret æbleskiver, kager, kaffe og gløgg. Kresten 23

24 lod sig overtale l at være julemand og må e derfor klæde om endnu en gang. I Basel er der den skik, at julemanden ankommer uden sækken med gaver. Den er blevet væk, og både børn og julemand styrter rundt for at finde den. Julemanden mente, at det var præsten, der havde stjålet den, hvor l en lille pige bemærkede, at det ikke kunne være lfældet, for præsten er sød! Vi fandt sækken. Godteposerne blev delt ud. Til alt held slog de l. Julemanden rev sig ellers noget i skæget af nervøsitet. Vi havde en fin dag og sov godt i toget lbage l Genève. Tredje kapitel Fredag den 5. december sa e vi os kl. 9 om morgenen igen i toget for at rejse l Lugano. Det er en rejse på næsten syv mer. Først tre mer l Zürich og dere er med et andet tog fire mer l Lugano. Vejret var gråt og udsigten dårlig. Til gengæld nød vi en glimrende Bøf Stroganoff i spisevognen. Da vi var kommet igennem St. Go hard-tunnelsen, blev det helt anderledes, og vi kunne i strålende solskin nyde landskabet syd for Alperne ind l Lugano. For første gang i mands minde var der julegudstjeneste i Lugano. Vi havde lejet den engelske St. Edward s Church, hvor der var 23 kirkegængere. Ikke så mange, men alligevel ca. 1/3 af den danske befolkning i Ticino. Forinden holdt vi julestue i menighedshuset Casa Benzon. Det virker lidt løjerligt at have julestuen før gudstjenesten. Men Den lille købmandsbod i Lugano med to charmerende ekspedienter. Me e Moser & Co bag den fristende kagebuffet. sådan blev det af hensyn l børnene. Der var både æble- 24

25 skiver og gløgg, og vi havde i vores kufferter medbragt et lille varesor ment, så der også kunne være købmandsbod. Susanne Hy el Skjølby havde koordineret det prak ske. Det var rig g hyggeligt, og der var vist et almindeligt ønske om at gentage det l næste år. Fjerde kapitel Lugano er en dejlig by. Den næste dag fik vi et par gode mer l at gå, inden vi sa e os i toget l Bern, hvor vi søndag den 7. december skulle have julegudstjeneste og julestue. For første gang skete det i et samarbejde med Den danske Forening i Bern hvilket e er vores bedømmelse var et vellykket ini- I Bern må e Kresten klæde om flere gange. a v. Der var ca. 75 i kirke i Bolligen og et lignende antal l julestue i menighedshuset. E er nogles mening havde der ikke dligere været så mange. Der blev sunget og danset om juletræ, og Kresten må e igen agere julemand og uddele de 25 godteposer, som vi - foruden julevarerne l Lugano - havde ha med i kufferten fra Genève, hvor de var i overskud. Hvis nogen synes, at vore arme er blevet længere, er det forklaringen. Inger Merete førte an i Nu er det jul igen, og dermed var endnu en god dag forbi. Flinke mennesker kørte os l toget i Bern, og vi sov det meste af vejen lbage l Genève. Femte kapitel Julegudstjenesten og julestuen i Zürich blev lørdag den 13. december afviklet i den reformerte kirke i Wallisellen. I kirken var der ca. 130 kirkegængere. Til gengæld kneb det lidt mere med lslutningen l julestuen i menighedshuset. En af årsagerne kan være, at der var et andet dansk julearrangement i gang et andet sted i byen. Det gik ud over det forventede salg fra købmandsboden. Men ellers gik det som det plejer godt med Rita Stalder som den kyndige og erfarne general for foretagendet. Vi formoder, at hun i åre- 25

26 Både i Coppet, Riehen og Wallisellen er der hvert år Luciaoptog. Her er det de søde Lucia-piger fra Wallisellen. nes løb har bagt langt over æbleskiver. Hun har også med en dansk bod bidraget l Mar n Luther-kirkens julearrangement, hvilket har sikret os en kirke at holde danske gudstjenester i. Rita er en af pionererne. Nu holder hun. Hun har også et helbred at tage hensyn l. Men hun har gjort en stor indsats for Den danske Kirke i Schweiz. Hun skal have tak for hver eneste æbleskive, hun har bagt. Så derfor: tak mindst! Inger Merete slu ede igen af med at løbe Nu er det jul igen. Og det blev det jo også! Vi havde om morgenen taget bilen fra Genève, og kørte samme a en lbage desværre godt læsset med de overskydende varer. I Wallisellen var Inger Merete igen i spidsen for Så er det jul igen. Sje e Kapitel Det var lidt ærgerligt med de overskydende varer fra Zürich. Det blev ikke bedre af, at julestuen i Lausanne blev aflyst på grund af en kommunika onsbrist i den stedlige kommune, hvor man havde glemt at reservere Les Quatre-Vents. Det var ikke så godt! Vi tænkte, at vi så ville brænde inde med de julevarer, som var ltænkt Lausanne. Men den opfindsomme formand for den danske klub Bente Chassot fandt en glimrende løsning. I stedet for den tradi onelle julestue blev der arrangeret en hellig-tre-konger-fest på det økumeniske center i Lausanne. Den fandt sted søndag den 11. januar om e ermiddagen. Når galt skulle være, kunne det ikke være bedre. 26

27 Lørdag a en lastede vi bilen med købmandsvarer, og søndag formiddag kørte vi glade over grænsen for at tanke dieselolie i Frankrig uden at tænke på, at vi fak sk havde bilen fuld af toldplig ge varer. Men heldet følger de tossede! Da vi ankom l det økumeniske center, blev vi straks budt på frokost. Dere er sa e vi købmandsboden op. Bestyrelsen havde allerede pyntet det meget velegnede lokale. Der blev forberedt gløgg, kaffe og kagebuffet. Det blev en meget hyggelig e ermiddag, hvor vi også på passende vis markerede, at det var en hellig Annelise Lerche og Inger Merete passede købmands boden, hvor der var god afsætning af julevarer, selv om det var lidt uden for sæsonen. -tre-konger-fest ved at afsynge Dejlig er den himmel blå. På den måde blev det alligevel jul i Lausanne takket være de hellige tre konger! E erskri Julen fylder meget. Der er megen logis k, der skal gå op i en højere enhed. Der skal lre elægges julelo eri, hvilket vil sige, at der skal indhentes lsagn om præmier fra de sponsorer, som med gaver gerne vil stø e Den danske Kirke i Schweiz. Der skal bes lles julevarer l alle julestuerne, hvilket i sig selv er noget af et lo eri. Hvor meget eller hvor lidt skal vi bes lle? Og der skal fastlægges gudstjenester, reserveres lokaler og meget andet. Vi må glæde os over, at så mange gør så stort et stykke arbejde med julestuerne i Den danske Kirke i Schweiz. Tak for det! For kirken betyder julestuerne både noget økonomisk og noget socialt. Vi mener, at det sidste er det vig gste! Inger Merete og Kresten Drejergaard TRANSPORT- af større og mindre forsendelser mellem Danmark og Schweiz, lokalt samt til og fra europæiske destinationer tilbydes af Kris an Christensen Tlf.: / mobil: / kwc@bluewin.ch 27

28 Sankt Hans Aften ved Chapelle de Veyrier, 1, Chemin du Petit-Veyrier, 1255 Veyrier. Bus nr. 8 kører næsten lige til døren. Stoppestedet hedder Petit Veyrier. Der vil være danske flag i indkørslen. Aftenen begynder med en kort gudstjeneste kl Derefter er der sommerhygge uden for kirken med hot dogs, snobrød og fiskedam. Der kan købes mad, øl, vin og sodavand. Når mørket begynder at sænke sig, tænder vi bålet og synger nogle gode danske sange. Der vil også være en båltale. Menighedsrådet Tusind tak til lotteriets sponsorer Igen i år lykkedes at det få stablet et lotteri på benene med både store og små præmier. Blandt andre har følgende bidraget til præmielisten: Brobyværk Kro, Fyn; Hotel La Réserve, Genève; guldsmed C. Antonsen, Odense; logitech.ch; Rice, Odense; Baagø Design, Odense; MaisonArt, Bern; Skandinavisches Einrichtungsstudio, Bern; Noa Noa, Bern; Zytglogge Boghandel, Bern; Stella & Stjerne, Bussigny; Karen Millen; Jensens Bøfhus, Danmark; Butik Littlecopenhagen, Bolligen; Ecco, Bern; Danes Worldwide; lollobi.ch; Troldekugler / trollbeads.ch; elephantparade.com; Stelton. Samtidig tak til Jyske Bank (Schweiz) AG, som har bidraget stort til trykning af lodsedlen, samt til kirkebladets trykker ( for hjælp til fremstilling af lodsedlen. Præmierne blev udtrukket den 12. januar 2015 af ministerråd Anne Marie Tyndeskov Voetmann fra FN-missionen. Trækningslisten kan ses på kirkens hjemmeside Gevinster afhentes i præstegården senest 1. april Lotterigruppen