Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Sengeafsnit M3, Regionshospitalet Holstebro Lægårdsvej 12, 7. etage i hovedbygningen Sidst revideret juni 2017

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Sengeafsnit M3 er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Holstebro, som hører under Hospitalsenheden Vest. Sengeafsnit M3 omfatter selve sengeafsnittet og samarbejder tæt med tilhørende ambulatorier - nyremedicinsk sengeafsnit og diabetes- og stofskifteambulatoriet, samt med dialyseambulatoriet. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og ledende overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. For mere information: Afsnit M3 er et medicinsk sengeafsnit normeret til 16 patienter, og fysisk plads til 20 patienter. Hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med kronisk nyreinsufficiens, akut nyreinsufficiens samt diabetes. Typiske patientforløb er kroniske patientforløb, som medfører at patienterne senere bliver fulgt i dagafsnittene. Afsnittet modtager akut og kronisk syge patienter fra 15 års alderen og opefter. Det er fortrinsvis patienter i alderen 50+, der indlægges i afsnittet. Afsnit M3 forestår specialet i hele Hospitalsenheden Vest og modtager patienter fra hele region Vest (Ringkøbing/Skjern, Struer, Holstebro, Herning, Ikast/brande kommune). Hovedparten af patienterne er akut indlagt og visiteres til afsnittet fra den medicinske modtagelse. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnittet varetager pleje og behandling af patienter med følgende sygdomme: nyresygdomme: akut og kronisk nyreinsufficiens diabetes type 1 og 2 stofskiftesygdomme: binyreinsufficiens, Morbus Cushing og Morbus Addison Bindevævssygdomme/forskellige vaskulitsygdomme fx Wegners Granulomatose hypertension nyretransplanterede patienter til efterbehandling andre alment medicinske sygdomme Afsnit M3 forestår specialet i nefrologi i hele Hospitalsenheden Vest og modtager patienter fra hele region Vest. Hovedparten af patienterne er akut indlagt og visiteres til afsnittet fra den medicinske modtagelse. Patienterne har ofte et langt og komplekst sygdomsforløb som involverer mange samarbejdsparter. De overordnede problemstillinger på afsnit M3 er følgende: 2/8

3 pleje og behandling af kronisk syge patienter, kriseramte og døende samt pårørende pleje og behandling til ernæringstruede patienter pleje og behandling til dehydrerede/overhydrerede patienter pleje og behandling til immobile patienter pleje og behandling til patienter med kvalme pleje og behandling til patienter med cirkulatoriske problemer pleje og behandling til patienter med sexuelle problemer pleje og behandling til patienter med sår/slimhindeproblemer pleje og behandling til patienter med søvn/hvileproblemer pleje og behandling til patienter med udskillelsesproblemer omsorg til patienter med psykosociale problemer Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagning inden for sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det betyder, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient-og pårørende involvering. Du arbejder også med din faglige viden herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. I den kliniske beslutningstagen - med afsæt i POMI-modellen - inddrager du ligeledes dine observationer/data og dit faglige skøn. Du vil få mulighed for, at afdække stabile og komplekse problemstillinger og identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. Dette sker i samarbejde med patienten og de pårørende. Desuden vil du arbejde med kliniske beslutningstagen i forhold til at observere symptomer og forhold, som har indflydelse på at planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til patienten. Sygeplejen udføres i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og afhængig af om der er tale om stabile eller komplekse forløb. Under forløbet arbejdes der tværprofessionelt og tværsektorielt med patienten i centrum. Du vil som studerende få mulighed for, at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder, kompetencer og klinisk beslutningstagen, primært med fokus på patientens ernæring og udskillelse. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: småtspisende/underernærede patienter med behov for kostregistrering/plan fastende patienter, evt. med diabetes kost til patienter med diabetes/nyresyge patienter med væskeplan herunder væskerestriktion, minimum, maksimum eller væskefix. patienter med ernæringsproblematikker indlagt med vægttab uden fokus patienter med behov for supplerende ernæring i form af sondemad/parenteral ernæring Udskillelse: patienter med obstipationsproblemer patienter med diarre - fx patienter med diabetes patienter med brug for hjælp til udskillelse (bækken i sengen, bækkenstol eller toilet) patienter med blærekateter, topkateter patienter med anuri, oliguri, polyuri patienter med proteinuri patienter med ascitesvæske, dræneringsbehov patienter med stomi Respiration: patienter med respirationsbesvær (fx pneumoni, KOL, astma) patienter med behov for inhalationsmedicin, ilttilskud 3/8

4 patienter med ekspektorat/staseproblemer patienter med pleuravæske Hud og slimhinder: patienter der er i risiko for udvikling af/eller med decubitus patienter med behov for mundpleje (mundtørhed/svampeproblemer) patienter med behov for sårpleje patienter med ødemer eller infektioner i huden (fx erysipilas) patienter med betændelse i tarmslimhinden Temperaturregulering: patienter med feber, med behov for observation/lindring af symptomer patienter med feber der observeres/udredes for infektionsfokus Kredsløb: patienter med kredsløbsproblemer (hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi) patienter der observeres forbyggende mod sepsis Bevægelse: patienter med immobilitet med behov for hjælp til forflytning, lejring/stillingsændring, korrekt spisestilling patienter med behov for genoptræning/genoptræningsplan efter svær sygdom patienter med behov for hjælp til at forebygge decubitus Særlige områder indenfor afsnittets patientkategorier: inddrage patienter og pårørende i patientforløbet optimering af patientforløb med behandlings- og sygeplejefaglige planer, så patienten får den mest optimale og korteste mulige indlæggelse fokus på den komplekse udskrivelse, herunder et sammenhængende patientforløb Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologi (fx. blodtryksapparater, øretermometer, SAT-måler, blodsukkerapparater, vægte sidde lift og ståvægte, sondeernæringspumper, dråbetællere, katetre i diverse udformninger, sug, ilt-apparaturer) medicinhåndtering (være med i implementeringen af min medicin med ) innovation (du har mulighed for selv at arbejde innovativt dagligt, da der ofte skal findes innovative løsninger i en travl hverdag) tværprofessionelt (bl.a. læger, sekretærer, hospitals-og serviceassistenter, bioanalytikere, diætister) tværsektorielt (primærsektor, lige nu et projekt mellem Holstebro kommune og M3 ift. at følge en patient hjem til eget hjem, som skal have hjælp i primær sektor) sundhedsfremme/forebyggelse/behandling/rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Metoder i klinisk praksis Sygeplejerskerne på M3 anvender forskellige metoder i deres sygepleje for at kunne vurdere, udføre og intervenere. Eksempelvis observationer, standarder og procedurer. Ingen af metoderne 4/8

5 har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejerskerne samtidig bruger deres faglige viden, det sygepleje faglige skøn og refleksion. Bl.a. anvendes de nedenstående sygeplejemetoder i udførelsen af sygeplejen på M3 Kliniske metoder: Sundhedsstyrelsens minimumsdatasæt Sygeplejeprocessen TOKS tidlig opsporing af kritisk sygdom; blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau Ernæringsscreening, tryksårs-screening, faldscreening VAS-score, Bristol Scala og andre scoringsredskaber Patientvejledninger til forberedelse af patienter til diverse undersøgelser Kliniske retningslinjer, instrukser, procedurer og standarder Hygiejniske principper Den sygeplejefaglige skøn det kliniske blik POMI-modellen ift. kliniske beslutninger Retningslinjer i forhold til dispensering og administrering af medicin Model for praktisk færdighedsudøvelse af Bjørk Medicinhåndtering sker inden for en rammeordination og rammedelegering og der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument. Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ: 9YMH3V/$FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli% pdf 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb På afsnit M3 er der en ansat en klinisk vejleder på 32 timer/uge. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på semestrets viden, kompetencer og færdigheder. Den kliniske vejleder er tildelt timer til vejledning, hvilket omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. Møder, erfa-møder, temadage). Den kliniske vejleder er hovedsageligt i dagvagt, men har enkelte aftenvagter. Det er ofte daglig vejledere, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af det kliniske forløb, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldig medlem af personalet. Du vil have mulighed for at arbejde 5/8

6 undersøgende og reflekterende med patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling, som indholdsmæssigt er relevante i forhold til semestrets fokus, læringsudbytte og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for semestrets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af den kliniske periode tildeles du gradvist større ansvar for plejen til 1-2 patienter med det sigte at nå det forventede læringsudbytte inden for viden, færdigheder og kompetencer. Studietiden tilrettelægger klinisk vejleder forud for perioden, og der kan indfries ønsker alt efter behov og mulighed på afdelingen. Den studerende vil indgå i både dag-, aften- og weekendvagt og i særlige tilfælde i nattevagt. Der er tid og rum til fordybelse og til at finde litteratur forud for studiedage, opgaver og lignende. Den første dag i afsnittet vil den kliniske vejleder introducere den sygeplejestuderende til afsnittet. Den studerende og kliniske vejleder vil tale om kompetencer, forventninger og forudsætninger etc. Den første periode af klinikken vil den studerende opnå kendskab til afsnittet, personalet, patienterne og opgavernes art. Hvis ikke det er muligt at følges med vejlederen følges den studerende med daglig vejleder. Der vil ofte være flere studerende på afdelingen samtidig. Dette vil med fordel kunne udnyttes til refleksionsøvelser eller gruppevejledning. 3 gange årligt praktiseres studieuger på M3. Her vil 6. semester studerende udøve gruppelederfunktionen og de resterende studerende og social-og- sundhedsassistentelever vil være gruppemedlemmer. Her vil de studerende og elever have ansvaret for 2 4-sengsstuer, og vil i de 2 uger dette praktiseres være ansvarlige for de patienter som er indlagte på disse stuer. Der vil hele tiden være mulighed for vejledning af klinisk vejleder og tilknyttede sygeplejersker i denne periode. Hver dag startes gruppedrøftelsen med at evaluere dagen forinden ud fra Bjørks model. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Planlægnings- og evalueringssamtaler tilstræbes som minimum hver 2. uge mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Der vil være ugentlige refleksions -, planlægnings- og evalueringssnakke i det daglige arbejde i afdelingen - med klinisk vejleder og daglige vejleder. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet 6/8

7 Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov 7/8

8 Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8