Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 4. semester. Sengeafsnit M3, Regionshospitalet Holstebro Lægårdvej 12, 7. etage i hovedbygningen

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Sengeafsnit M3, Regionshospitalet Holstebro Lægårdvej 12, 7. etage i hovedbygningen Sidst revideret januar 2018

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Sengeafsnit M3 er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Holstebro, som hører under Hospitalsenheden Vest. Sengeafsnit M3 omfatter selve sengeafsnittet og samarbejder tæt med tilhørende ambulatorier - nyremedicinsk sengeafsnit og diabetes- og stofskifteambulatoriet, samt med dialyseambulatoriet. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og ledende overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledels bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Den daglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. For mere information: Afsnit M3 er et medicinsk sengeafsnit normeret til 16 patienter, og fysisk plads til 20 patienter. Hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med kronisk nyreinsufficiens, akut nyreinsufficiens samt diabetes. Typiske patientforløb er kroniske patientforløb, som medfører at patienterne senere bliver fulgt i dagafsnittene. Afsnittet modtager akut og kronisk syge patienter fra 15 års alderen og opefter. Det er fortrinsvis patienter i alderen 50+, der indlægges i afsnittet. Afsnit M3 forestår specialet i hele Hospitalsenheden Vest og modtager patienter fra hele den vestlige del af regionen(ringkøbing/skjern, Struer, Holstebro, Herning, Ikast/brande kommune). Hovedparten af patienterne er akut indlagt og visiteres til afsnittet fra den medicinske modtagelse. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnittet varetager pleje og behandling af patienter med følgende sygdomme: nyresygdomme: akut og kronisk nyreinsufficiens diabetes type 1 og 2 stofskiftesygdomme: binyreinsufficiens, Morbus Cushing og Morbus Addison Bindevævssygdomme/forskellige vaskulitsygdomme fx Wegners Granulomatose hypertension nyretransplanterede patienter til efterbehandling andre alment medicinske sygdomme Afsnit M3 forestår specialet i nefrologi i hele Hospitalsenheden Vest og modtager patienter fra hele den vestlige del af regionen. Hovedparten af patienterne er akut indlagt og visiteres til afsnittet fra den medicinske modtagelse. Patienterne har ofte et langt og komplekst sygdomsforløb som involverer mange samarbejdsparter. De overordnede problemstillinger på afsnit M3 er følgende: 2/9

3 pleje og behandling af kronisk syge patienter, kriseramte og døende samt pårørende pleje og behandling til ernæringstruede patienter pleje og behandling til dehydrerede/overhydrerede patienter pleje og behandling til immobile patienter pleje og behandling til patienter med kvalme pleje og behandling til patienter med cirkulatoriske problemer pleje og behandling til til patienter med sexuelle problemer pleje og behandling til patienter med sår/slimhindeproblemer pleje og behandling til patienter med søvn/hvileproblemer pleje og behandling til patienter med udskillelsesproblemer omsorg til patienter med psykosociale problemer Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester skal du arbejde med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Der er fokus på patienter/borgeres oplevelser og perspektiv herunder social ulighed og kulturelle forskelle. Der er desuden fokus på sundhedspædagogik og professionel og situationsbestemt kommunikation. Du skal arbejde med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sygeplejefaglig intervention til at bevare og styrke mental sundhed. Der arbejdes med metoder til udvikling af praksis, herunder innovation og metoder samt systematisk at søge, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation og refleksion over situationsbestemt kommunikation og sygepleje. Du vil opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Du vil som studerende få mulighed for, at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder, kompetencer med fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke metal sundhed. Desuden vil du arbejde med kliniske beslutningstagen i forhold til at observere symptomer og forhold, som har indflydelse på at planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til patienten. Sygeplejen udføres i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og afhængig af om der er tale om akutte, kritiske eller komplekse forløb. Under forløbet arbejdes der tværprofessionelt og tværsektorielt med patienten i centrum. Du vil komme til at arbejde med akut, kritisk og kompleks sygeplejevirksomhed samt interventioner til patienter/pårørende i uforudsigelige patientsituationer i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Bevægelse: situationsbestemt kommunikation og vejledning til patienter med udfordringer inden for bevægeapparatet. patienter som er immobile med behov for hjælp til forflytning, lejring/stillingsændring, korrekt spisestilling patienter med behov for genoptræning/genoptræningsplan efter svær sygdom patienter med behov for hjælp til at forebygge decubitus vurdering af patienters evne til egenomsorg koordinering tværfagligt, tværsektorielt og tværprofessionelt vejledning ift. genoptræning, træning, mobilisering, forflytning. 3/9

4 Ernæring: situationsbestemt kommunikation og vejledning til patienter med fx. småtspisende, forebyggelse af kvalme, kost til patienter med nyresygdomme, væskerestriktioner. vejledning til patienter med ernæringsproblematikker, kvalme, faste/tørste ift diabetes småtspisende/underernærede patienter med behov for kostregistrering/plan fastende patienter, evt med diabetes kost til patienter med diabetes/nyresyge patienter med væskeplan herunder væskerestriktion, minimum, maksimum eller væskefix. patienter med ernæringsproblematikker indlagt med vægttab uden fokus sygepleje til patienter med behov for supplerende ernæring i form af sondemad/parenteral ernæring fortolkning af blodprøver set i forhold til patientens ernæring vurdering af sygeplejebehov ift patienter med kvalme undervisning af patienter eller kolleger ift ernæring Hud og slimhinder: situationsbestemt kommunikation ift. forebyggelse af decubitus, mundpleje, sårpleje, ødemer. vejledning/undervisning til patienter med decubitus eller forebyggelse heraf vejledning/undervisning af patienter/kolleger/studerende ift ødemer, sårpleje, mundplejepatienter med risiko for udvikling af/eller med decubitus Patienter med behov for særlig mundpleje (mundtørhed/svampeproblemer/intubation) Patienter med behov for sårpleje Patienter med ødemer eller infektioner i huden (fx erysipilas) Patienter med betændelse i tarmslimhinden Tolkning af blodprøver og mikrobiologiske prøver Kommunikation: Situationsbestemt kommunikation til patienter som er i krise/har en kronisk sygdom Situationsbestemt kommunikation til elever/studerende/andre fagprofessioner Situationsbestemt kommunikation til patienter som indlægges eller udskrives Patientinvolvering Pårørendeinvolvering Være gruppeleder for 1-4 patienter og varetage kommunikationen til disse patienter og pårørende Vurdering af patienten ift evner til at kommunikere/forstå og anvende kropssprog Psykosocial: situationsbestemt kommunkation til pårørende vejledning/undervisning af pårørende Inddragelse af patientens pårørende Vurdering af patientens habituelle tilstand bla evne til at mestre dagligdagen Vurdering af om patienten har abstinenser samt behandling af dette Tage hensyn til patientens kulturelle, religiøse, politiske og samfundsmæssige holdninger Respiration: situationsbestemt kommunikation ift. patienter med respirationsbesvær, fx korrekt brug af inhalationsmasker/agregater vejledning/undervisning til patienter ift. korrekt brug af inhalationsmedicin Patienter med respirationsbesvær (fx pneumoni, KOL, astma, bindevævssygdomme) Patienter med behov for inhalationsmedicin, ilttilskud Patienter med ekspektorat/staseproblemer Patienter med pleuravæske Tolkning af blodprøver og mikrobiologiske prøver samt diverse billeddiagnostiske prøver 4/9

5 Cirkulation: situationsbestemt kommunikation ift patienter med kredsløbsproblemer eller temperaturforhøjelse vejledning/undervisning af patienter ift hypertension, hypotension, feber Patienter med kredsløbsproblemer (hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi) Patienter der observeres og behandles for sepsis Observation, vurdering og handling hos patienter med ændret hudtemperatur og kulør Patienter med feber, med behov for observation/lindring af symptomer Patienter med feber der observeres/udredes for infektionsfokus Bestilling af blodprøver/ekg samt tolkning og handlinger på disse Smerter/sanser: situationsbestemt kommunikation ift patienter med smerter eller er udfordrede på sanseapparatet vejledning/undervisning til patienter/pårørende med smerter eller er udfordrede på sanseapparatet Patienter som har kroniske smerter Patienter som har akutte smerter/nyopståede smerter Patienter med kronisk nyreinsufficiens som har behov for smertestillende Patienter som er nyopererede Brug af VAS/NRS-score Optagelse af smerteanamnese Patienter som er udfordrede på sanseapparatet fx blinde Søvn og hvile: situationsbestemt kommunikation ift patienter med delirium eller som har svært ved at sove vejledning/undervisning til patienter som har søvnbesvær Patienter som er i delirium Patienter som er indlagt på sygehuset og er på 4-sengsstuer Patienter som kommer fra ITA (intensiv) og har været sederet Ældre patienter som bliver indlagt Vurdering af behov for sygeplejeinterventioner i form af non-farmakologiske tiltag eller tage op med læge til stuegang vedr. farmakologiske tiltag. Viden og udvikling: Situationsbestemt kommunikation Vurdering af patientens kognitive formåen Vurdering af pårørendes kognitive formåen Udskillelse: situationsbestemt kommunikation til patienter med obstipation, diarre, anuri, oliguri, polyuri, proteinuri, ascites, stomi vejledning/undervisning til patienter med obstipation, diarre, anuri, oliguri, polyuri, proteinuri, ascites, stomi. patienter med obstipationsproblemer patienter med diarre - fx patienter med diabetes/infektion/langvarig antibiotikabehandling patienter med brug for hjælp til udskillelse(bækken i sengen, bækkenstol eller toilet) patienter med blærekateter, topkateter patienter med anuri, oliguri, polyuri patienter med proteinuri samt fortolkning af diverse blodprøver og urinprøver patienter med ascitesvæske, dræneringsbehov patienter med stomi Særlige områder indenfor afsnittets patientkategorier: inddrage patienter og pårørende i patientforløbet optimering af patientforløb med behandlings- og sygeplejefaglige planer, så patienten får den mest optimale og korteste mulige indlæggelse 5/9

6 fokus på den komplekse udskrivelse/overflytning, herunder et sammenhængende patientforløb Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologi (fx. blodtryksapparater, øretermometer, SAT-måler, blodsukkerapparater, vægte - sidde,lift og ståvægte, sonderernæringspumper, dråbetællere, katetre i diverse udforminger, sug, iltappaturer) medicinhåndtering (du vil få ansvaret for 1-4 patienter og deres medicinbehandling, samt være med i implementeringen af min medicin med ) innovation (du har mulighed for selv at arbejde innovativt dagligt, da der ofte skal findes innovative løsninger i en travl hverdag) tværprofessionelt (bl.a læger, sekretærer, hospitals-og serviceassistenter, bioanalytikere, diætister) tværsektorielt (primærsektor) sundhedsfremme/forebyggelse/behandling/rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation (EPJ) situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Metoder i klinisk praksis Sygeplejerskerne på M3 anvender forskellige metoder i deres sygepleje for at kunne vurdere, udføre og intervenere. Eksempelvis observationer, standarder og procedurer. Ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejerskerne samtidig bruger deres faglige viden, det sygepleje faglige skøn og refleksion. Bl.a anvendes de nedenstående sygeplejemetoder i udførelsen af sygeplejen på M3 Kliniske metoder: Minimumsdatasæt fra Sundhedsstyrelsen Sygeplejeprocessen TOKS Ernæringsscreening, tryksårscreening, faldscreening VAS-score, Bristolscala og andre scoringsredskaber Patientvejledninger til forberedelse af patienter til diverse undersøgelser Kliniske retningslinier, instrukser, procedurer og standarder Hygiejniske principper Det sygeplejefaglige skøn, innovation, klinisk beslutningstagning, situationsbestemt kommunikation, klinisk lederskab POMI-modellen ift. kliniske beslutninger Retningslinier i forhold til dispensering og administrering af medicin Bjørks model til forberedelse og evaluering af praktiske færdigheder samarbejde med Holstebro Kommune vedr. studerende/elever må komme på hjemmebesøg hos patienter fra Holstebro kommune efter udskrivelse I forhold til medicinhåndtering henvises til s dokument samt e- dokumenter. 6/9

7 Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ: 9YMH3V/$FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli% pdf 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb På afsnit M3 er der en ansat en klinisk vejleder på 32 timer/uge. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på semestrets viden, kompetencer og færdigheder. Den kliniske vejleder er tildelt timer til vejledning, hvilket omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. møder, erfamøder, temadage). Den kliniske vejleder er hovedsageligt i dagvagt og har enkelte aftenvagter og weekendvagter. Det er ofte daglig vejledere, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af det kliniske forløb, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldig medlem af personalet. Du vil have mulighed for at arbejde undersøgende og reflekterende med patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling, som indholdsmæssigt er relevante i forhold til semestrets fokusområder, læringsudbytte og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for semestrets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du gradvist større ansvar for plejen til 1-4 patienter med det sigte at nå det forventede læringsudbytte. Studietiden tilrettelægger klinisk vejleder forud for perioden, og der kan indfries ønsker alt efter behov og mulighed på afdelingen. Den studerende vil indgå i både dag-, aften- og weekendvagt og i særlige tilfælde i nattevagt. Der er tid og rum til fordybelse og til at finde litteratur forud for studiedage, opgaver og lignende. Den første dag i afsnittet vil den kliniske vejleder introducere den sygeplejestuderende til afsnittet. Den studerende og den kliniske vejleder vil tale om kompetencer, forventninger og forudsætninger etc. Den første periode af klinikken vil den studerende opnå kendskab til afsnittet, personalet, patienterne og opgavernes art. Hvis ikke det er muligt at følges med vejlederen følges den studerende med daglig vejleder. Der vil ofte være flere studerende på afdelingen samtidig. Dette vil med fordel kunne udnyttes til refleksionsøvelser eller gruppevejledning. 3 gange årligt praktiseres studieuger på M3. Her vil 6. semester studerende udøve gruppelederfunktionen og de resterende studerende og social-og- sundhedsassistentelever vil være gruppemedlemmer. Her vil de studerende og elever have ansvaret for 2 4-sengsstuer, og vil i de 2 uger dette praktiseres være ansvarlige for de patienter som er indlagte på disse stuer. Der vil hele tiden være mulighed for vejledning af klinisk vejleder og tilknyttede sygeplejersker i denne periode. Hver dag startes gruppedrøftelsen med at evaluere dagen forinden ud fra Bjørks model. 7/9

8 Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Planlægnings- og evalueringssamtaler tilstræbes som minimum hver 2. uge mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Der vil være ugentlige refleksions -, planlægnings- og evalueringssnakke i det daglige arbejde i afdelingen - med klinisk vejleder og daglige vejleder. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. 8/9

9 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9