Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik
|
|
- Frode Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vesterkærets Skoles Sådan en god skole. Et godt sted at være og lære 1
2 Indhold kens overordnede formål... 4 ken omfatter følgende temaer... 4 Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken Tryghed og trivsel Mad og måltider Indeklima, støj og hygiejne Tobak, alkohol og rusmidler Efterskrift Vesterkærets Skole sådan en god skole. Et godt sted at være og lære. Ovenstående er et af de bærende udsagn i skolens værdigrundlag. Trivsel Ansvarlighed Selvværd Udvikling Kulturel bevidsthed Skolens sundhedspolitik har fokus på sunde børn i en sund skole som støtter op om og selv er aktive i arbejdet skolens værdigrundlag og politikker. Sundhed handler om mange ting. Aalborg Kommune har udarbejdet som lægger vægt på en indsats i forhold til de store folkesygdomme og på de 4 livsstilsfaktorer, som påvirker folkesundheden mest nemlig kost, rygning, alkohol og motion. 2
3 I skolesammenhæng må vægten yderligere lægges på en række andre faktorer som: tryghed, trivsel, omsorg, venskab, leg, selvværd, søvn, hygiejne, udfordringer, holdninger, medindflydelse, sorgbehandling, prævention, indeklima osv. På nogle af disse områder er der allerede på nuværende tidspunkt lavet politikker og handleplaner på Vesterkærets Skole. Det gælder således i forhold til: alkohol, rygning, mobning og sorgbehandling. Det allerede udarbejdede materiale er en del af skolens sundhedspolitik. ken skal ses som en proces, hvor der hele tiden justeres og nye tiltag kommer til. Der er delte meninger om, hvorvidt børns sundhed er en opgave for skolen eller alene er et forældreanliggende. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at en lang række sundhedsrelaterede faktorer har stor betydning for elevernes indlæring og dermed også deres muligheder for at skabe et godt liv efter endt skolegang. Sundhed er desuden vigtig for børn og unges trivsel og for den personlige og sociale udvikling. Børn og unges sundhed og trivsel er ikke alene forældrenes ansvar. Det er en fælles opgave og et fælles ansvar. Skolen spiller en vigtig rolle for børn og unges sundhed og trivsel, og skolen er med til at præge børnene og unges nuværende og fremtidige sundhed og trivsel. I undervisningen sker det i forbindelse med de obligatoriske fag på klassetrin, hvor det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab løbende skal behandles, og hvor der undervises i, hvad der er sundt og usundt, godt og skidt for helbredet. Det obligatoriske emne har ligesom folkeskolens øvrige fag et fagmål, et trin- og slutmål, en læseplan og en undervisningsvejledning. I fagene idræt og hjemkundskab arbejdes der såvel praktisk som teoretisk med elevernes sundhed. 3
4 Det er vigtigt, at skolen gennem hele skolegangen arbejder med elevernes opfattelse af begrebet sundhed ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, så hver enkelt elev opnår den nødvendige viden og indsigt til selv og i fællesskab at kunne træffe velbegrundede valg i forhold til egen og andres sundhed. Vigtige nøgleord i forhold hertil er selvværd, livsglæde og engagement. I Dussen arbejdes der med sundhed gennem indholdsplan for Dus og mere specifikt i O-lektioner. Det er derfor ikke alene i undervisningssammenhæng, at skolen kan gøre en forskel i forhold til børnenes og de unges sundhed. Det er vigtigt, at hele skolens kultur, rammer og drift orienterer sig mod det sundhedsrigtige. I samværet mellem elever og personale bør der være forståelse for og opmærksomhed på, at den måde, hverdagen i skolen udfoldes på, har stor betydning for elevers og personalets sundhed og trivsel både på kort og lang sigt. kens overordnede formål Overordnet er formålet med sundhedspolitikken at fremme sundheden hos børn og unge på Vesterkærets Skole, men formålet er også at bidrage til en større bevidsthed hos alle skolens aktører i forhold til sundhed. Sundhed skal være en naturlig del af skolens hverdag i både undervisnings- og fritidsdel, og de voksne skal være gode rollemodeller. Ydermere er formålet, at det enkelte barn/den enkelte unge opnår den nødvendige viden og indsigt til selv og i fællesskab at kunne træffe velbegrundede valg i forhold til egen og andres sundhed. ken omfatter følgende temaer 1. Tryghed og trivsel 2. Fysiske rammer indendørs og udendørs 3. Fysisk aktivitet 4
5 4. Mad og måltider 5. Indeklima, støj og hygiejne 6. Tobak, alkohol og rusmidler Hvert tema er opbygget således: Målbeskrivelse Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. Beskrivelse af nye handlinger, der skal understøtte arbejdet med sundhedspolitikken. Handlingerne er angivet med tid og ansvar. En sundhedsboks som kort opsummerer de enkelte temaer. Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken. Skolens ledelse og Skolebestyrelsen har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken. Sundhedspolitiske handlinger har angivelse af tid og ansvar. I forbindelse med arbejdet med sundhedspolitikken på Vesterkærets Skole, har vi nedsat et udvalg pr. august 2009, hvis opgave er at udarbejde et forslag til en sundhedspolitik for Vesterkærets Skole. Udvalget består af 6 medlemmer: 2 repræsentanter fra ledelsen 2 medarbejdere fra skolen 1 repræsentant fra Skolebestyrelsen 1 elevrepræsentant Sundhedsplejersken er tilknyttet som faglig sparring partner. ken evalueres og revideres løbende i skolebestyrelsen og i sundhedsudvalget en gang om året. Aktiviteter og tiltag evalueres løbende på team-, afdelings- og pædagogisk rådsmøder. 5
6 1. Tryghed og trivsel Målet er: At skolen er et rart sted at være og lære - et sted, hvor samværet bygger på anerkendelse af det enkelte barn. At læringen sker i et kreativt, positivt og varmt miljø. At voksne og elever sammen skaber en tryg atmosfære og en god omgangsform, så barnet/den unge kan få optimalt udbytte af skoledagen i såvel undervisnings- og fritidsdel. At barnet/den unge møder synlige, troværdige og autentiske voksne i en gensidig, respektfuld relation. At spillereglerne er tydeligt afstukne og målene er klare. Sådan gør vi/status Der er udarbejdet beredskabsplaner i forhold til mobning og sorg for eleverne der understøtter trivselsarbejdet på skolen. Lærere, pædagoger, elever og forældre inddrages aktivt i arbejdet med at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø. Hvert år afholdes forældremøde i alle klasser, hvor forældrene på det overordnede plan bliver inddraget i arbejdet med elevernes trivsel. Klasselærerne udarbejder dagsorden sammen med forældrene. På årgangene/i sporene har elever og lærere i fællesskab opstillet samværsregler, som er gennemarbejdede og forståelige/tydelige for alle. Ligeledes er der udarbejdet relevante regelsæt vedr. sprogbrug og adfærd. To gange om året afholdes der elevsamtaler på alle årgange. Her taler lærer og elev om elevens personlige og sociale udvikling. I samarbejde med eleven opstilles sociale og personlige mål for næste periode. Disse synliggøres og diskuteres med eleven og forældrene ved skolehjemsamtalen, ligesom eleven, læreren og pædagogen løbende evaluerer 6
7 de opstillede mål. I indskolingen deltager pædagogerne i fælles forældremøde mindst én gang om året. Elevernes personlige og sociale udvikling styrkes gennem den daglige dialog og konfliktløsning i klasserne og i Dussen samt i dialog med forældre-lærere og forældre-forældre imellem. Faste venskabsklasser på tværs af klasserne (bh.kl og 3.kl.). Venskabsklasserne er sammen til forskellige fastlagte arrangementer og tværsuger, derudover planlægger klasserne selv yderligere aktiviteter i løbet af året. Der er nedsat et trivselsforum på skolen. Der afholdes møder en gang om måneden. Trivselsforummets formål er gennem en helhedsorienteret, tværfaglig og tidligt forebyggende indsats at understøtte barnets/den unges sociale og faglige trivsel. Skolen har en trivselsperson, som bl.a. arbejder med at forebygge og foregribe mistrivsel. Elevmægling for de mindste årgange er en del af børnenes dagligdag. Der afholdes en årlig teamkonference, hvor fokus er på trivslen og det faglige niveau i klassen/på årgangen. Der gennemføres samtaler med nye forældre ved skolestart. Fortæl om dit barn. Der indkaldes til udviklingssamtaler (DUS) med forældre for det enkelte barn med baggrund i skriftligt individuel udviklingsplan. Der er uddannet mobbekonsulenter (pædagoger)til at arbejde med mobning i indskolingen, desuden har elevrådet nedsat en mobbepatrulje. I alle afdelinger er der mulighed for at arrangere ekskursioner. Lejrskolen er henlagt til 8. klassetrin. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler med børnehaverne i området, der leverer børn til skolens børnehaveklasser. Traditioner hvor eleverne oplever hinanden på tværs af årgange skolefest, tværsuger osv. 7
8 Frikvarterslege i indskoling og på mellemtrin, fælles aktivitetsdag, hvor eleverne blandes på tværs af klasserne, og hvor 8. klasserne er tovholdere i grupperne. Der er optegnet en Alene Cirkel i skolegården hvor elever der ikke har nogen at lege med kan stille sig og signalere at man gerne vil have nogen at lege med. Personalets relationskompetence udvikles gennem kurser, workshops og foredrag. Eleverne kommer til sundhedssamtale hos skolesundhedsplejersken flere gange igennem deres skoletid. Elevrådet har nedsat en Mobbepatrulje der laver forskellige initiativer til at forhindre mobning på skolen. Nye handlinger, der skal understøtte arbejdet med trivsel og tryghed /2012 Handling Udarbejde handleplaner for børn og unge med særlige problemer: børn i misbrugsfamilier børn, hvor der er mistanke om overgreb børn, der har oplevet skilsmisse, langtidssyge børn børn med spiseforstyrrelser børn af psykisk syge forældre Udarbejde en guide til brug ved overgang fra en afdeling til en anden (brobygning). Projekt Den gode klasse startes i indskolingen. Elevrådet har oprettet en mobbepatrulje. Ansvarlig KC, eksterne samarbejdspartnere og ledelsen Afdelingskoordinatorerne Ledelsen Elevrådet 8
9 Sundhedsboks Tryghed og trivsel er vigtige forudsætninger for læring og er vigtige for børnenes og de unges generelle sundhedstilstand. Dårlig trivsel kan skyldes mobning, identitetsproblemer, problemer i familien eller dårlige relationer til elever, pædagoger eller lærere. Det er skolens opgave aktivt at medvirke til børnenes og de unges trivsel og tryghed. Der er sammenhæng mellem selv at blive mobbet og mobbe andre. Jo mere man bliver mobbet, jo større er sandsynligheden for, at man mobber andre og omvendt: jo mere man mobber andre, jo større sandsynlighed er der for, at man selv bliver mobbet. 2. Fysiske rammer - indendørs og udendørs Målet er: At skolens rum er fleksibelt indrettet, tager højde for børnenes læringsstile, at skolens rum skal kunne bruges i både undervisningstiden og fritiden, og fremstår hyggelige og godt vedligeholdt med tydelig spor af skolens børn. At udearealerne danner ramme om elevernes oplevelser, virkelyst, fordybelse og fysiske aktiviteter At skolens fysiske rammer fremmer og understøtter børnenes/de unges trivsel Sådan gør vi/status Der arbejdes hele tiden på at sikre Vesterkærets Skole som en tidssvarende og fremtidssikret skole i forhold til de fysiske rammer - rammer, der samtidigt skal understøtte den pædagogiske praksis. I forbindelse hermed er følgende tiltag blevet taget: Skolen er indrettet efter princippet om fleksible læringsmiljøer med anvendelse af såvel klasse- og faglokaler som gangarealer. 9
10 Der arbejdes med at indrette lokalerne i indskolingen så de bliver fleksible lokaler med et læringsmiljø, som tilgodeser både undervisnings- og fritidsdelen. Boden er bemandet og renoveret for at forbedre tilvirknings- og udsalgsforholdene (2009) Indskolingen har lokalefællesskab mellem undervisningsdel og DUS. Vi benytter naturen og nærområdets muligheder for aktiviteter. Stole og borde tilpasses den enkelte elev. Der er ansat to allergipædagoger som er ansvarlige for, at vi til stadighed lever op til at vi allergisikrer vores lokaler. Nye handlinger, der skal sikre optimale fysiske rammer /2012 Handling Invitere politikerne til at besøge skolen, så de ved selvsyn kan se, hvilke udfordringer skolen har i forhold de fysiske rammer ude og inde. Søge forskellige fonde for at forbedre indeområderne og udearealerne Skolens pauserum indrettes, så de også motiverer til leg, bevægelse og socialt samvær. Ansvarlig Ledelse og Skolebestyrelse Elevråd og elevrådskontaktlærer Renovering af såvel inde- som udearealerne, så de fremstår imødekommende og vedligeholdte inden for de midler der er afsat. Skolen udbygger inden for de økonomiske rammer sit allergitilbud så alle lokalerne har samme standard som nuværende allergilokaler med hensyn til rengøring, Indretning, luftudskiftning osv. Teknisk serviceleder Ledelsen 10
11 Skolen søger råd hos eleverne om hvad de synes dette års realistiske indsats angående de fysiske rammer skal være. Der lægges vægt på at eleverne får frisk luft hver dag. Elevråd og elevrådskontaktlærer. Sættes på som et punkt på elevrådets dagsorden. Personalet Sundhedsboks Skolens fysiske rammer inde og ude skal motivere til leg, bevægelse og socialt samvær. Undervisnings- og fritidsmiljøet skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, og det skal fremme børnenes og de unges udvikling og læring. Det betyder, at rammerne i skolen skal være indbydende og miljøet rart at være i. Skolens fysiske rammer skal støtte børnene og de unge i deres tilegnelse af kundskaber; men samtidigt også danne rammerne om deres oplevelser, virkelyst, fordybelse og fysiske aktiviteter. 3. Fysisk aktivitet Målet er: At motion og fysisk aktivitet er en integreret del af undervisningen skolens pædagogik. At børnene på sigt tilegner sig nye kompetencer til igangsættelse af leg og bevægelse. At børnene og de unge bevarer glæden ved at bevæge sig. At skolen indgår i samarbejde med idrætsverdenen, andre skoler, andre Dusser osv. Målet er at skabe kontakt med henblik på at kunne tilbyde aktiviteter. 11
12 Sådan gør vi/status Elever i indskoling og mellemtrin har udeordning. Vi afholder forskellige idrætsdagsaktivitetsdage. Vi samarbejder med forskellige idrætsforeninger i lokalområdet. Vi går i stedet for at tage bussen. Faste årlige temadage, hvor bevægelse og motion indgår som faste elementer. Der oprettes motorikhold for indskolingselever. Alle elever bliver screenet motorisk. Udetid i Dussen efter skoletid, hvor der igangsættes fysiske lege på legepladsen og i skolegården. Stylter, sjippetove, bolde, cykler etc. er til rådighed. Vesterkærets skole deltager i 3A projektet. Dussen deltager i Aalborg Turnering i fodbold. Bevægelse og udeaktiviteter er en naturlig del af Dussens eftermiddagsaktiviteter. Skolen deltager i Ekstrabladscup. Skolen deltager i ungdomsskolens projekt: Sejeste 8. Klasse. Nye handlinger, der skal stimulere til yderligere fysisk aktivitet. /2012 Handlinger Inddragelse af elevrådet i forhold til etablering af nye fysiske aktiviteter på skolen. Formidling af information til forældre og børn/ unge om, hvor vigtigt det er at dyrke motion. Elevrådet udlåner udendørslegetøj. Der er uddannet elever fra mellemtrinnet til Ansvarlig Elevrådskontaktlæreren. Sættes på elevrådets dagsorden. Lærere og pædagoger, sundhedsplejerske Elevråd/legepatrulje, Elevrådskontaktlæreren. 12
13 legepatruljen med det formål at inspirere til frikvartersaktiviteter for eleverne i indskolingen. Sættes på elevrådets dagsorden. Sundhedsboks Motoriske færdigheder har betydning for barnets selvværd, status, popularitet og sociale udvikling. Undersøgelser viser tillige, at børns og unges evne til at lære forbedres, hvis de er fysisk aktive. Undersøgelser viser også, at flere og flere børn og unge er fysisk inaktive i hverdagen. Det er vigtigt, at skolen i samarbejde med forældrene gør en indsats for at motivere alle børn og unge til at være fysisk aktive, idet fysisk aktivitet er en af de vigtigste faktorer i forhold til børn og unges sundhed. 4. Mad og måltider Målet er: At skolen har et tilbud om sund og ernæringsrigtig kost. At mad og måltider er en integreret del af undervisningen i skolens pædagogik, således at børnene og de unge får mulighed for at tilegne sig viden om og udvikler forståelse for sunde måltider. At børnene får mulighed for at spise deres mad i hyggelige rammer og i en rolig atmosfære. At samarbejde med forældrene om det sunde måltid. At der er adgang til koldt drikkevand. Sådan gør vi/status Skoleboden er renoveret for at forbedre tilvirknings- og udsalgsforholdene (januar 2009). Boden er blevet bemandet. Skoleboden tilbyder hver dag et varieret og sundt alternativ til madpakken til en fornuftig pris. Vi giver vores elever mulighed for mælkeordning. 13
14 Der er opsat drikkevandsautomater i alle afdelinger. Der spises sundt i Dussen og der laves sundt mad sammen med børnene. Personalet spiser med eleverne i kl. i det første kvarter af spisepausen. De voksne og eleverne står for at skabe en rolig og positiv spisesituation, hvor der også samtales om sund mad i forbindelse med den daglige madpakke. Alle klasser, der ønsker det, har køleskab. Sundhed søges inddraget som i alle relevante fag. I udskolingen belyses kost i fysik-/kemi- og biologiundervisningen bl.a. ud fra faglige begreber som stofopbyging, energiindhold, energiprocent, proteiner, kulhydrater, fedt og kostpyramiden. Overvægtsproblematikker tages op i undervisningen og i samarbejde med sundhedsplejerske og Børne-og ungelægen. Ved indskolingssamtalen og ved de efterfølgende sundhedssamtaler med sundhedsplejersken bliver emnet kost taget op med eleverne og deres forældre. Nye handlinger, der skal sikre sund mad og sunde måltider i hverdagen /2012 Handlinger Der udarbejdes en kantinepolitik, som indeholder retningslinjer for et sundt og velsmagende varesortiment i skoleboden. Etablering af flere udespisepladser og hyggekroge. Ansvarlig Ledelsen i samarbejde med bodansvarlige Teknisk Seviceleder 14
15 Sundhedsboks Der er en klar sammenhæng mellem børn og unges mad og måltider og deres sundhed og trivsel både på kort og på lang sigt. De normer og rammer, børn og unge møder til hverdag uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner. Det er derfor vigtigt, at også skolen påtager sig et medansvar for, at børn og unge får sund mad og sunde drikkevarer, når de opholder sig på skolen og i Dussen. Det er ligeledes vigtigt, at måltiderne indrettes, så børnene og de unge kan udvikle en sund madkultur og gode samværsformer. Måltiderne i skolen bør danne ramme for trivsel og socialt samvær samt for kreative, æstetiske, kulturelle og kulinariske oplevelser. 8 ud af 10 børn spiser og drikker mere sukker end anbefalet. 5. Indeklima, støj og hygiejne Målet er: At der er et godt indeklima overalt i skolens bygninger. At der er en høj rengøringsstandard overalt på skolen og specielt i klasselokaler og på toiletter. At de ansatte og eleverne er bevidste om værdien af et godt indeklima og en god hygiejne, og at alle aktivt arbejder herfor. At der er arbejdsro i timerne. At vi indretter allergivenligt og efter nyeste viden på området. Sådan gør vi/status I de klasselokaler, hvor der ikke er luftudskiftning (allergisikret), udluftes klasselokaler i hvert frikvarter og under rengøringen. Der er desuden udarbejdet en udluftningspolitik på skolen. Der er ikke planter i klasselokalerne. Der benyttes allergitestede rengøringsmidler. Ventilationsanlægget efterses jævnligt og filtre skiftes. 15
16 Ved aktiviteter inden døre, hvor der er partikelafgivelse som f.eks. i sløjd, i fysik/kemi og i hjemkundskab anvendes emhætte/punktudsugning. Grundig rengøring foretages dagligt. Gulvvask i allergilokaler. Beholdere med sæbe og papirhåndklæder fyldes op kontinuerligt. Toiletter i indskoling og på midtergangen i mellem trinafdelingen rengøres 2 gange dagligt. Øvrige toiletter en gang dagligt. Hovedrengøring én gang årligt i begyndelsen/slutningen af skolernes sommerferie. I børnehaveklassen underviser skolesundhedsplejersken i emnet håndvask/hygiejne og alle elever. Eleverne vasker hænder før frokost. Nye handlinger, der skal forbedre indeklimaet, støj og hygiejne /2012 Handlinger Børnene vejledes i samarbejde med sundhedsplejersken om generel hygiejne samt risiko for smitte i relation til hygiejne, herunder betydningen af at vaske hænder ved toiletbesøg. Eleverne inddrages yderligere i rengøringen. Eleverne står for oprydning, fejning, udluftning og aftørring af bordene efter middagspausen. Der er udarbejdet en rengøringsplan sammen med rengøringspersonalet med fokus på rengøringsstandarder for de enkelte områder. Der sættes fokus på støj i arbejdsmiljøet med henblik på at reducere denne mest muligt. Ansvarlig Klasselærer og sundhedsplejerske. Elever og klasselærerne. Rengøringskoordinator og teknisk service leder. Teknisk Serviceleder, ledelse, personale, eleverne. 16
17 Sundhedsboks Indeklima, hygiejne og støj påvirker koncentrationsevnen, indlæringsevnen og evnen til at løse problemer. Indeklimaet og hygiejnen kan i forbindelse med smitte have betydning for sygefraværet. Et godt indeklima og en god hygiejne er afhængig af, at rengøringsniveauet i lokalerne og på toiletterne er tilfredsstillende. Det er en fælles opgave for personale og elever at sikre et godt indeklima og en god hygiejne i skolen. 6. Tobak, alkohol og rusmidler Målet er: At oplyse eleverne om de sundhedsskadelige virkninger, der er i forbindelse med rygning/indtagelse af alkohol og andre rusmidler. Sådan gør vi/status Vesterkærets Skoles bygninger og udearealer er røgfri. Tobak, alkohol og andre rusmidler er et fast punkt på dagsordenen på første forældremøde i klasse med henblik på at lave aftaler om de unges forbrug heraf. Rygning er ikke tilladt i skolens bygninger på noget tidspunkt og medarbejderne skal være opmærksomme på at eleverne ikke bør se voksne ryge lige uden for skolens matrikel. Skolens elever må ikke ryge hverken indenfor eller udenfor skolens nærområde. Rygereglerne gælder også på ekskursioner og lejrskoler. Skolens øvrige brugere er informeret om rygepolitikken. Eleverne må ikke i nogen sammenhænge indtage alkohol i skolen. Forbuddet gælder i skoletiden og på skolens område og desuden i forbindelse med fester på skolen, ekskursioner, lejrskoler og ophold på skolen udenfor normal skoletid. Skolens alkoholpolitik fastlægger regler for de ansattes og andre voksnes indtag af alkohol ved arrangementer på skolen udenfor skoletiden. I 17
18 skoletiden og i forbindelse med samvær med elever må der ikke indtages alkohol. På mellemtrinet indgår rygning og alkohol i faglige emner. Gruppepres og det at være sej tages op i undervisningen I overbygningen arbejdes med rygningens og alkoholens følgevirkninger for sundheden. Emner som livsstilssygdomme, alkohol, optagelse af alkohol i kroppen, promilleberegning og kroppens reaktioner tages op i undervisningen i dansk, biologi og fysik/ kemi. Ovenstående emner kan behandles i samarbejde med sundhedsplejersken og børne-unge lægen. Bl.a. optagelse af alkohol og promilleberegning indgår i Sundhedseksperimentariet, der varetages af børne- og ungelægen. Der arbejdes med emner vedr. rusmidler i undervisningen. Tilbud fra f.eks. SSP og infogrupper vedr. unges brug af rusmidler inddrages i en præventiv forebyggende indsats. Nye handlinger /2012 Handlinger I samarbejde med sundhedstjenesten tilbydes hjælp til rygestop til elever, ligesom der tilbydes hjælp til rygestop for ansatte. Udarbejdelse af et beredskab overfor børn i familier med misbrugsproblemer, f.eks. i forbindelse med dårlig trivsel eller sygefravær. Invitere misbrugskonsulent fra Foldbjergcentret med henblik på at opkvalificere personalet i forhold til (at arbejde med) børn og unge med særlige problemer. Ansvarlig Ledelsen Kompetencecenter, trivselsperson. Ledelse og kompetencecenter. 18
19 Sundhedsboks Rygning har stor negativ indflydelse på helbredet på kort og lang sigt. Lovgivningen forbyder elever i folkeskolen at ryge, og der er rygeforbud overalt indendørs på kommunens skoler. Der er store helbredsmæssige gevinster forbundet med ikke at ryge og med at undgå passiv rygning. Rygning og passiv rygning kan på længere øge risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme samt luftvejslidelser. Se i øvrigt skolens rygepolitik ( Et højt forbrug af alkohol er skadeligt for helbredet. Danske unge starter tidligt med at drikke alkohol. Unges brug af alkohol er i høj grad forældrenes ansvar. Skolen kan via forældresamarbejdet understøtte, at der bliver lavet aftaler for brug af alkohol, og igennem undervisningen kan skolen give eleverne indsigt i alkoholens skadelige virkninger på helbredet. På Vesterkærets Skole må børn og unge ikke indtage alkohol, og voksne må kun ved specielle lejligheder uden for normal skoletid. Se i øvrigt skolens alkoholpolitik ( Adgangen til rusmidler er blevet lettere. Undersøgelser viser, at et stigende antal unge eksperimenterer med rusmidler som hash, ecstasy og amfetamin. Med henblik på forebyggelse vil det i fremtiden blive en stor opgave for skolen at orientere eleverne om de skadelige virkninger i forbindelse med indtagelse af disse rusmidler. Efterskrift Efter drøftelse i afdelingerne evalueres sundhedspolitikken på sidste k- udvalgsmøde forud for det årlige fællesmøde med Skolebestyrelsen, så alle føler et ansvar for sundhedspolitikken. Politikken er udarbejdet af nedsat arbejdsgruppe og har brugt kilder fra: Sundhedsministeriet (Sundhedstegn 2006) Aalborg kommune Arbejdspapir fra pædagogisk råd og Der kan i øvrigt henvises til lokale politikker på 19
20 20
Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik 2013-15
Vesterkærets Skoles Sådan en god skole. Et godt sted at være og lære 1 Indhold kens overordnede formål... 3 ken omfatter følgende temaer... 3 Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken.... 4 1. Tryghed
Læs mereSkansevejens Skole. Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.
Skansevejens SundhedspolitikSkoleplan Skole Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereSeminarieskolens Sundhedspolitik
Seminarieskolens Sundhedspolitik 2016-18 1 Baggrund for udarbejdelse af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er udarbejdet med inspiration fra Aalborg kommunes Sundhedspolitik 2015-2018, Sundhedspolitikken
Læs mereHejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel
Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereVærdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Læs mereSundhedspolitik for Dronninglund Skole
2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole
Læs mereSamlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole
Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereVindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan
Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan Generelt er børnene på Vindblæs Friskole sunde og har en god trivsel Dette ønsker Vindblæs Skole at fastholde og udvikle i samarbejde med forældrene. Skolens
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereBørnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå
Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereSådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken
Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereSundhedspolitik på Udefriskolen
Sundhedspolitik på Udefriskolen Udefriskolens sundhedspolitik er en overordnet politik. Denne politik indeholder en kost bevægelsespolitik. Derudover er der tale om en trivselspolitik, hvor den fysiske
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereSundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009
Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereVærdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011
Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereIdræts- og Sundhedsprofil 2008
Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og
Læs mereHer trives. spirerne... DUS. Vesterkæret
Her trives spirerne... DUS Vesterkæret Indhold: Velkommen til DUSSEN...3 Historie...4 DUSSEN på Vesterkæret...5 Hvad vil vi kendes på...6 Dagligdagen i DUSSEN...7 Personalet...8 Forældresamarbejde...9
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereVestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereTrivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs merelangebjergskolen En god start
langebjergskolen En god start Langebjerg.indd 1 8/24/2012 9:26:42 AM Langebjerg.indd 2 8/24/2012 9:26:43 AM En god start Faglighed, trivsel, sundhed De tre værdier er grundlaget for skolens ambition om
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereUdvikling. Bakkeskolens værdisæt
Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereVærdier for adfærd på Hellerup skole
Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereOverordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik
Overordnede politikker Sundhedspolitik. Kommunikation Lejrskoler Fælles pædagogisk tilgang Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper hvorfor? Skolehjemsamtaler Regler
Læs mereLæs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen
Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereDette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017
Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereKostpolitik på Nordvestskolen
Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte
Læs mereMål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Læs mereMad- og måltidspolitik
Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. Opfølgning på sidste rapports handleplan.. s. 4 3. UMV 2013.. s. 9 4. Revideret handleplan.... s. 11 5. Retningslinjer
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereSøvind Skole og Børnehus Principper for Trivsel i vores hverdag sammen
Søvind Skole og Børnehus Principper for Trivsel i vores hverdag sammen Samlet trivselsdokument Inklusiv antimobbestrategi. Bestyrelsen og medarbejdere har gennem flere omgange arbejdet med værdiregelsæt
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereAlle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereHandleplan til forbedring af trivsel
Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereDus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG Personlig udvikling
Dus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2017-2018 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur Denne indholdsplan
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt blive gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereSunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2012
Undervisningsmiljøvurdering 2012 I foråret 2008 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse fra 5. til 10. klasse. (begge årgange inkl. i alt 281 elever). I undersøgelsen fra 2008 blev fokuspunkterne i relation
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mereUngepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen
Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7
Læs mereEngesvang Skoles værdiregelsæt
Engesvang Skoles værdiregelsæt Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,
Læs mereVores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.
VÆRDIREGELSÆT FOR GASVÆRKSVEJENS SKOLE OG KKFO GASVÆRKSTEDET Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse. Værdiregelsættet skal bidrage til
Læs mere