Arbejdstid, lærerkonflikt og Den danske model
|
|
- Alma Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdstid, lærerkonflikt og Den danske model Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA Utdanningsforbundet, Agder, 12. november 2013
2 Tidens snak, tidens begreber Før Nu borgere brugere velfærd nytte elever produktionsenheder velstand bundlinien kvalifikationer kompetencer forfordeling individuelle incitamenter makro mikro Det, der binder os sammen adskiller os fra hinanden 2
3 »Hele vores samfundsproblem er, at vi er blevet for dovne og for bekvemme og har fået for meget forærende.«mf Brian Mikkelsen (2013) 3
4 FOLKESKOLEN friheds-termernes reform-legeplads fast samtaleemne årlig prygelknabe social seismograf for tilskrivning af skurkeog helteroller i samfundet (jf. OK 13) 4
5 1990 ernes folkeskole Individet i centrum ( mig ) FRA fag TIL person Personlig læring viden værdier Læreren som coach Decentralisering NPM pæd. ansvar ansvar for egen læring karakterbog log-bog faglighed Kontrakter og evaluering skoleklasse værksted 5
6 2000 ernes folkeskole Konkurrence i og mellem skoler Kontraktpolitik Kulturel restaurering Ledelsen styrket Evalueringskultur Quasi-markedsgørelse Re-centralisering: Processtandarder elite -gørelser FRA læring liv-lighed sociale færdigheder Forældresamarbejde individuel udvikling TIL indlæring ro og respekt færdige resultater elevkontrakter nationale mål 6
7 Arbejdstidsaftale for lærere 2008 Revideret og udvidet aftale 2008 i forlængelse af overenskomstfornyelse (OK 08) Givet lærerne kollektiv indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid Udøvelse af ledelsesretten i den enkelte skole reguleret ved hjælp af fællesbeslutninger Har integreret de lokale lærerafdelinger i planlægning og implementering 7
8 OK 13 Lockout - Indgreb Velkoreograferet forløb fra arbejdsgiverside: Krisesnak og reformbehov S-R-SF s folkeskolereformforslag med krav om 2 mia. kr.s besparelse på lærernes arbejdstidsaftale Styret OK-forløb: Lockout på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Forligsmandsinstitution gjort til grin. Regeringsindgreb med total afskaffelse af arbejdstidsaftale (+lav økonomisk kompensation) 8
9 OK 13 - lønstigninger STAT: ,0 % ,0 % ,1 % ,0 % Kommune/ ,5 % Region: ,2 % ,5 % ,71 % 9
10 Konsekvenser - arbejdstid Den lokale skoleleder skal planlægge arbejdstidsforbruget over året fra Arbejdsåret på 1679,8 timer udregnes som 227 dage a 7,4 timer. Sommerferien forkortes med to uger? Daglig arbejdstid på skolen (også forberedelse der samlet set forkortes) Ingen lokalaftaler med fagforening (dog +Århus) 10
11
12 Videre konsekvenser Behov for indfasning og for udbygning af skolefaciliteter (så lærerforberedelse kan ske på skolen mellem kl og 17.00) Pædagoger rykker stærkt ind i skolen. BUPLarbejdstidsaftale november 2013 Skoleledelse: professionelt råderum Kulturforandring (lederroller lærerroller) Kollektiv indflydelse i fare for forvitring? 12
13 Lærerreaktioner 2013 Forundring, forvirring, bestyrtelse over OKforløb og regeringsindgreb Vrede på politikere, medier og skolelederforeningen Delvis rådvildhed m.h.t. fremtidige kampformer men vilje til at få folkeskolen til at køre Ønske om at få decentral indflydelse (= aftaler), hvad der afvises centralt fra 13
14 Fagforeningerne mister aktuelt: Medlemmer Ressourcer OK-resultater Politisk indflydelse Forståelse og kulturel betydning Er den historiske mission bragt til ende? 14
15 15
16 HISTORIEN (FOR)TÆLLER Arbejderbevægelsen startede som en faglig og politisk enhed (Louis Pio): 1. Internationale 1871 Fagbevægelse og parti formelt adskilt i 1878; men samarbejde (frem til 1995/2003) Organisering forbedres i gode tider tilbagegang i dårlige tider Mod landsdækkende organisering i 1890 erne 16
17 Septemberforliget dages arbejdskamp Forlig September 1899: - gensidig anerkendelse af organisationerne - kollektive overenskomster - fredspligt - 4: arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og ret til at anvende den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft 17
18 Første statslige initiativer Økonomisk støtte til selvstændige arbejdsløshedskasser (a-kasser) Begyndende statsliggørelse af understøttelse Nedsættelse af arbejdsretslig kommission
19 Staten giver arbejdsretslige rammer 1910 Den Faste Voldgiftsret (Arbejdsretten) Norm for Regler for behandling af faglig strid Statens Forligsmand 19
20 Afgørende sondring Interessekonflikter: når der ikke er kollektiv overenskomst, ved frigørelse fra tidligere overenskomst kollektive kampskridt kan lovligt tages i brug (strejke, blokade hhv. lockout, boykot) Retskonflikter: ved fortolkning af eller brud på eksisterende overenskomst fagretslig behandling 20
21 Overenskomster Omfatter både Hovedaftaler, tiltrædelsesoverenskomster og almindelige overenskomster Er fremtidsrettede og tidsbestemte Er områdeoverenskomster Binder parterne: også selv om en arbejdsgiver f.eks. skifter arbejdsgiverorganisation 21
22 De knap så glade 1920 ere Første SD ske regering med Thorvald Stauning i spidsen Storkonflikt 1925 Arbejdsmandsforbundet ud af LO i en periode Madsen-Mygdal-regering (V) , der fører renlivet liberalistisk politik S-R regering
23 1930 ernes krise Massearbejdsløshed i nazismens skygge Forligsmanden tiltager sig nye beføjelser 1933: Kanslergade-forliget (faglig og politisk løsning). Første statsindgreb i overenskomsterne siden med mere end 50 indgreb! 1934: Forligsmanden må sammenkæde forhandlinger og afstemninger 23
24 Den første efterkrigstid (-1970 erne) Vækst i produktion, investering og beskæftigelse Storkonflikt 1956 og ny centraliseringsbølge Velfærdsstaten udbygges flere offentligt ansatte fra 1965 Helhedsløsning 1963 (under centraliserede forhandlinger) SD i regeringsbærende position 24
25 1970 er og 1980 er-erfaringer Indkomstpolitiske forsøg mislykkes under VKR ( ) Indkomstpolitik lykkes på kort sigt (1975, 1977, 1979) i krisesituationer Decentrale forhandlinger påbegyndes i 1980 erne ny decentral løndannelse i det private Schlütter-regering indleder borgerlig regeringsdominans i 20 ud af de sidste 30 år 25
26 Ny politikmodel siden 1990 erne Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket (Fra 1. maj til mig, mig, mig ) 90 ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst af 00 ernes neo-liberale politikker. Ny politik under S-R-SF? Hvor? Det danske velfærdssamfund under omdannelse Den offentlige sektor indrettet efter New Public Management LO og Socialdemokratiet har brudt med hinanden (S blevet til socialdemokraterne) 26
27 Den danske model - opsamling Udtryk for ønske om frie forhandlinger - modelleret efter den private sektor Men: I den offentlige sektor er arbejdsgiveren også lovgiver og budgetmyndighed Blevet en slags forsvarsstrategi over for indblanding udefra: fra politikere, EU og ILO Politiske indgreb er reelt med i arbejdsmarkedsreguleringen ( dobbeltregulering ) Har ikke kunnet forhindre, at fagbevægelsen er blevet svagere og svagere! 27
28 Forhandlingssystemet i det offentlige udviklet i 1970 erne og 80 erne 1970 erne starter med ny Kommunalreform og ligelønsinitiativer : flere sundhedsorganisationer i konflikt i 6 uger : KTU dannes (47 organisationer) 1980 erne: overenskomstansatte og tjenestemænd forhandler sammen og samtidigt : KTU bliver til KTO (kommunerne) : TFU bliver til CFU (staten) 28
29 Fast trafik i offentlige forhandlinger: kalkering af resultater - Der skeles til den private sektors lønudvikling - Det offentlige må lønmæssigt komme bagefter - Statstjenestemændene indgår forlig - Statstjenestemændenes forlig kalkeres til de kommunale tjenestemænd - De overenskomstansatte får samme lønprofil og betingelser som tjenestemændene
30 Forskel på lønmodtagerforhandlingerne CFU: en for alle og alle for en - fælles forhandling og afstemning KTO: forbund suveræne - kan springe fra når som helst - tager selvstændigt stilling - forhandlingsudvalg vigtigt
31 Normsætninger i systemet - Landets konkurrenceevne må ikke ødelægges - De konkurrenceudsatte erhverv skal lønmæssigt ligge i underkanten af udlandets lønstigninger korrigeret for produktivitetsudvikling - Den offentlige sektor må lægge sig i baghjulet (lavere lønstigninger samme profil) - Fælleserklæringen 1987 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bekræfter disse afhængigheder (samfundsøkonomiske hensyn) 31
32 MEN: - Ingen tvingende begrundelse for, at den offentlige sektor skal indrette sig efter den private sektors løndannelse - Landets konkurrenceevne farligt begreb: - flertydigt (ingen klare succeskriterier) -misforståeligt (analogi med virksomhed) -trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 32
33 Forhandlingssystemet siden erne: KTO-mønstret brydes : sygeplejersker og laboranter i konflikt i 28 dage (med resultater) : ny kort konflikt (uden resultater) 1997/98: Nyt lønsystem fra skalatrin til løntrin - rammeaftale - ny flertrinsmodel (lønforløb) 33
34 OK 08: Konflikt og ny forhandlingsstrukturering Arbejdsgiversiden fra start samlet om én strategi Lønmodtagersiden ikke samlet bortset fra lønkrav, men fordelingskamp Ny tredelt struktur: stat regioner kommuner Nye forhandlere - ny chefforhandlere på arbejdsgiverside - ikke-lo-chefforhandlere på CFU- og KTO-side 34
35 DLF i forliget OK 08: Overenskomsten sender helt nye signaler om indstilling til lærerarbejdet og lærernes professionelle ansvar. Det er dejligt med så stærk en opbakning. Resultatet sætter en dagsorden, som rækker langt videre end overenskomstforhandlingerne (Anders Bondo Christensen ) Signaler dagsorden. Tilfreds i dag? 35
36 Lønmodtagersiden splittelse (også i OK 11 og delvis OK 13) KTO og CFU forskelligartede konstruktioner med lav sammenhængskraft Dominerende KTO-forbund imod ligeløn (bl.a. DLF, Dansk Politiforbund, AC-forbund) FOA går enegang Forbundene splittet inden OK 11: regionalt niveau fik 4 forhandlingsarenaer, kommunalt niveau også flere Krisebaggrund lave lønstigninger 36
37 Perspektiver - arbejdsgiverne - Finans- og statsministeren nøgleaktører: vil af med centralt aftalte lønreguleringer - Kommunalt arbejdsmarked adskilt fra det regionale (kommuner mere medgørlige ) - Regionale arbejdsgivere politiske eunukker - Arbejdsgiverne og aftalesystemet: Har du hund skal du ikke gø selv 37
38 Institutionelle forskelle mellem privat og offentlig sektor Offentligt forhandlings- og aftalesystem skabt centraliseret og forblevet sådan (modsat det private aftalesystem) På lønmodtagersiden er forhandlingsfællesskaber meget afgørende Forskel på statsligt (CFU) og kommunalt (KTO) forhandlingssystem Arbejdsgiver er også lovgiver og budgetmyndighed 38
39 Organisationsændringer siden 2000 Sundhedskartellet (SHK) brudt ud af KTO 2003 Skabelsen af RLTN (regionalt organ) i 2007 har givet staten/finansministeren vetoret på arbejdsgiverside IDA brudt ud af AC (til ?) FOA har valgt at tage egne forhandlingsrunder AC har markeret enegang i.f.t. CFU 39
40 40
41 OK 13 OK brugt til at være del af budgetpolitikken Finansministeren storebror KL lillebror; men fælles slagplan før forhandlingerne Regeringen politiserede med fremlæggelse af folkeskolereform-forslag 4.december 2012 Forligsinstitutionen gjort til grin Lockout kørte med mistanke om aftalt spil indtil regeringsindgreb til arbejdsgivernes fordel 41
42 Lockout Påfører arbejdsgiverne en stor besparelse Påfører borgerne en masse besvær Udelukker ansatte for at komme på arbejde Udelukker ansatte for at få løn (forudsætter stærk polstring i form af strejkekasse) Deler vandene interessemodsætninger bliver tydelige 42
43 Nyeste NPM: Corydon management OK-13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken (Resultatkontrakt mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, A 1) 43
44 OK-13 erfaringer Kriseforklaringen købt af de fleste lønmodtagere (og af organisationsfolk!!!) Historisk dårlige overenskomster Offensiv og orkestreret lockout Lærerne udtaget (først) til særbehandling Arbejdsgiverstrategi blevet tydelig: vil erstatte aftalemodel med ledelsesmodel 44
45 Reformbølgen vil også præge OK-15 og senere OK-runder Moderniseringsstyrelsen kontraktligt forpligtet på at finde 12 mia. kr. mere i besparelser frem til 2020 Reguleringsordning skal fjernes Overarbejde skal ikke registreres og betales som nu Betalt frokostpause fjernes Sjette ferieuge fjernes Lettere af afskedige folk Arbejdsgiver frigør sig fra aftalebindinger (ledelsesmodel) 45
46 46
47 Krisesnakken og facts Krise i samfundsøkonomien og i de offentlige finanser Demografi-problem: ældrebyrden for stor Flere og flere på offentlig forsørgelse Verdens højeste skattetryk Ineffektiv offentlig sektor 47
48 Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere
49 Økonomiske nøgleindikatorer Betalingsbalanceoverskud rekordstort Konkurrenceevnen ikke dårlig Meget lille offentligt budgetunderskud Virksomhedernes opsparing: 168 mia. kr. Privat opsparing: 828 mia. kr. (lønkonti) 49
50 Arbejdsstyrkeprognose for perioden
51 Demografiproblemet iflg. DØR
52 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.
53 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.
54 Demografien + pensionssystemet lyspunkter Nordiske lande i top på demografien - høj fertilitet Arbejder længere og længere allerede - frivilligt Pensionsalder 70, hvis du er født efter Mest radikale reformer trods kort levealder Europas mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget
55 Pensionskasse-eventyret Formue på mia. ult Hastigt voksende (- næsten stor som Norges oliefond) Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt
56 Overførselsindkomster Antal fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt 100% 95% 87% 82% 79% 86% 90% 89% Matchkategoriserede ydelser 100% 94% 83% 72% 64% 79% 90% 90% A-dagpenge 100% 88% 68% 46% 31% 58% 77% 76% Kontanthjælp 100% 94% 82% 73% 70% 82% 90% 96% Revalidering 100% 96% 91% 81% 72% 69% 64% 57% Forrevalidering 100% 82% 74% 62% 52% 50% 53% 47% Sygedagpenge 100% 102% 109% 120% 119% 116% 115% 110% Ledighedsydelse 100% 138% 149% 144% 142% 173% 194% 213% Ikke-matchkategoriserede ydelser 100% 96% 91% 91% 92% 92% 91% 89% Fleksjob 100% 121% 139% 150% 168% 174% 178% 179% Førtidspension 100% 97% 94% 93% 93% 94% 95% 95% Efterløn 100% 91% 80% 79% 78% 75% 70% 56 65%
57 Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,5 mia. kr = 1,8 pct. BNP
58 Aktuelt kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen: Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Den nordiske velfærdsmodel? Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover Langt den mest bæredygtige økonomiske fremtid på længere sigt
59 Hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 59
60 Globalisering og skatter Selskabsskatter = race to the bottom? (småpenge, lavere %, bredere grundlag) Indkomstskatter = problem, når arbejdskraften bliver mobil over landegrænser? Emigration? Man skal nu passe på, hvor man flytter hen
61 OECD. Taxing Wages. 2011
62
63 Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel? Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb
64 Velfærdsstaten - på langt sigt
65 Det offentlige: fra forvaltning til forretning? Fra vækstscenarie til lavvækst (+ afskedigelser) Fra velfærdsværdier mod nytte-betragtninger Fra monopoler mod konkurrence Fra lukkede institutioner til synlige måleresultater Fra fagprofessionel selvstyring til ledelses- og bruger-styring? 65
66 VK s medicin for offentlig sektor KONKURRENCE - mellem offentlige og private leverandører - mellem offentlige leverandører - fritvalgsordninger - benchmarking KONTROL - kontraktualisering - brugerstyring - dokumentationer og evalueringer - resultatmålinger - processtandardiseringer 66
67 Offentlig NPM-modernisering: Kontrolleret konkurrence og styring Entreprenør-tankegang } Resultat og processtyring } Brugeren ved roret } Firmatisering Manualisering Brugerstyring 67
68 S-R-SF-regeringens medicin? Effektiviseringer/besparelser (12 mia./2020) Lavvækst i det offentlige (i 10 år?) Afbureaukratisering men hvordan? 68
69 Arbejdsgiverstrategier hidtil - Styrke ledelsen, gøre den mere professionel - Styrke incitamentsstyring (individualiserede og rationaliserede løsningsmodeller, inkl. løndannelse) - Få sat effektivitet og efficiens op som mål - Reducere og rationalisere SU-/MED-systemet 69
70 NPM - vækkelsesmødet i det offentlige: fra forvaltning til forretning * En politisk strategi for transformation af den offentlige sektor * En politik for styring i den offentlige sektor (forvaltningspolitik) * En ny diskursiv ramme for opfattelsen af det offentlige * Ledelses- og styringsredskaber ( værktøjskassen ) 70
71 Systemløsningen hedder kontrol: Processtyringer * central regulering øget kraftigt siden der styres helt ned til metode * manualisering af den offentlige sektor: - handleplaner og akkrediteringskrav - bindende visitationskrav - metodeforskrifter - elevplaner og opfølgningskrav - kvalitetsstandarder - brugerinddragelseskrav - fritvalgsprocedurer - regler for ansættelser og indberetninger - tidsfrister
72 Fremtidens medarbejdere? danske afvigere, kreative individer 72
73 Kontrolresultat for fagprofessionelle: manualisering Truer faglige skøn Tager tid fra kerneydelserne Får folk til at lave det foreskrevne frem for det nødvendige ( pleasing ) Nedsætter arbejdsglæden Skaber etiske dilemmaer
74 (FAG)PROFESSIONER og egen forståelse af faglighed VIDEN MONOPOL KUNNEN AUTONOMI VILLEN LEGITIMITET
75 Fagidentitet Muligheder for at handle selv (frihedsgrader kontra tayloristisk organisering) Samspilsmuligheder (samspil med kolleger, ledelse, elever, borgere) Udviklingsmuligheder (læringstilfælde, læringsrum, ressourcer) Fælles begreber, metode og etik (praksis med eller uden fælles styring) 75
76 Arbejdets betydning som social institution at have et arbejde Arbejde som kreativ virksomhed som udviklingsramme et godt stykke arbejde udfordrende arbejde Arbejdets betydning øges 76
77 Ledelse hvordan? 77
78 ETIK - former Konsekvens-etik resultater tæller ( målet helliger midlet ) nyttebetragtninger Pligt-etik ansvarlig handlen, professionel fornuft Dyds-etik dømmekraft, færdigheder (undgå skråsikkerhed) Diskurs-etik: dialog, der fører mod enighed
79 Flere danske modeller 1) Den danske velfærds-model Universel velfærdsstat. Bygger på medborgerskabsprincippet ens rettigheder. Sociale sikringer er skattefinansierede og omfatter alle 2) Den danske flexicurity-model Funktionssammenhænge mellem høj mobilitet og tryghed for lønmodtagerne 3) Den danske (aftale)model Konfliktløsning og arbejdsmarkedsregulering
80 Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) I DK ligger hovedvægten her er det særlige ved den danske model EU-model (europæiske bestemmelser)
81 Danske fagforeningsproblemer: Faldende medlemstal (især på LO-området) Forgubbet medlemsskare Gule fagforeninger vinder frem De faglige a-kasser truet Det politiske system sætter parterne på sidelinjen (parterne udstemplet på flere politikområder) Den offentlige sektor bliver moderniseret, dvs. firmatiseret og manualiseret - upolitiseret 81
82 Kontingentbetalende fagforeningsmedlemmer LO (antal [i] tusinder) Andel af organiserede 65,8% 64,9% 62,4% 60,3% 52,9% 51,6% 48,9% FTF Andel af organiserede 18,2% 17,8% 18,7% 19,1% 19,8% 20,0% 19,8% AC Andel af organiserede 4,4% 7,1% 8,0% 8,6% 7,6% 7,8% 8,0% LH Andel af organiserede 1,4% 4,0% 4,3% 4,0% 4,6% 4,8% 5,1% Gule Andel af organiserede 0,8% 2,8% 3,6% 5,0% 9,6% 9,7% 12,2% 82
83 Aktørmotiver for et fagligt medlemskab Nytte Faglighed Norm Bedre løn og arbejdsvilkår Bistand ved tvister og ledighed Individuel rådgivning Billige forsikringer Fyraftensmøder Kurser Rejser, sommerhuse indkøbsordninger m.m. Fællesskab: - Lønmodtagerfællesskab - Professionsfælleskab Anseelse, forbedret rygte Intet valg sker i socialt vakuum: Pres fra kollegaer, tradition i familien m.m. Skal ses i relation til prisen på kontingentet!
84 Hvad var årsagen til, at du skiftede til din nuværende fagforening/faglige organisation? (CARMA 2011) Multiple -i % af respondenter På grund af pris 78 Fordi de ikke varetager mine interesser 25 Fordi min tidligere organisation støttede politiske partier 21 Fordi jeg er utilfreds med administrationen 19 Fordi rådgivningen er dårlig 17 Fordi jeg har oplevet at være blevet dårligt behandlet 11 Pga. deres måde at håndtere konflikter/strejke på 8 Fordi de modarbejder mine interesser 4
85 Men: grænser for grædekoneriet! Fagforeningerne stadig med opbakning, med faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere nye medlemmer * opbygge alliancer, indgå i koalitioner * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 85
86 Alternativ: Gå fra fagforening til serviceorganisation? NEJ: service kun del af bredere strategi medlemmer ikke kunder i butikken Fagforeningen må: sikre den enkelte rettigheder skærme mod vilkårligheder give information af strategisk betydning skabe forståelse for virket og interesser være lydhør skabe identitet 86
87 Fælles arbejde for et mix af: Kollektive goder Tunge medlemsfordele Service 87
88 Magtformer Strukturel magt (dispositionsretten) Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 88
89 Hvilken faglig organisation? (organisatorisk strategi) Forhandlingsorganisation Vidensorganisation Netværksorganisation Medlemsorganisation Samfundspolitisk organisation 89
90 Professionsfagforeningers kamparenaer 90
91 En lærerforening må være: BIDSK BEGAVET BEGEJSTRET Den armé, vi skal skabe, skal være stærk og fast, thi den skal erobre en verden. Den skal være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker (Jens Jensen, Dansk L0 s 1. formand) 91
92 Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 92
Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid
Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Dansk Socialrådgiverforening, Kolding, 26.11.2013 GØR globaliseringen, europæiseringen,
Læs mereHvad er kvalitet i den offentlige sektor?
Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereFTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013
Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda
Læs mereDen danske model, flexicurity og fremtiden
Den danske model, flexicurity og fremtiden Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk LO, Allingåbro 27.11.2012 KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For beskæftigelsen
Læs mereDEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)
DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) BUPL NORDSJÆLLAND 19. MARTS, PHARMAKON, HILLERØD Agenda Den danske models historie
Læs mereFagbevægelsen -dino eller dynamo?
Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO-Skolen, Helsingør 13. maj 2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den
Læs mereOK-fornyelse og sammenkædningsregler
OK-fornyelse og sammenkædningsregler Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, 3F Vejle, Vejle 05.09.2017 OK-17: ja til forslaget Ødelægger statistikken for storstrejker
Læs mereMinihåndbog om overenskomstforhandlinger
Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,
Læs mereSammenhæng i og konsekvenser af reform-amok
Sammenhæng i og konsekvenser af reform-amok Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, MEAmidt, Erhvervsudviklingsdøgn 15.05.2014 Regeringstoppen Statsministeren: Vi har
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mereMøde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder
Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder Konflikten er på vej..! Vi er på vej i konflikt. Spørgsmålet er: Hvor stor, hvornår og hvor længe? Side 2 En stor konflikt Hvem er del i
Læs mereDen folkevalgte arbejdsgiver
Den folkevalgte arbejdsgiver - Attraktive arbejdspladser i kommunerne Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Kommunalpolitisk Topmøde 2008, 14.3.2008 REGERINGEN (august 2007): Bedre velfærd
Læs mereBaggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark
Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt
Læs mereDSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne
DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen
Læs mereArbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)
Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereNew Public Management. plager og potentialer også i SL-regi
New Public Management plager og potentialer også i SL-regi Henning Jørgensen Aalborg Universitet henningj@dps.aau.dk, SL Nordjylland, Vejgaard Hallen 27.09.2016 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere
Læs mereAfrapportering HK/Stat og HK/Kommunal
Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige
Læs mereGule og røde fagforeninger
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center
Læs merePerspektivering af forløbet af OK-08
Perspektivering af forløbet af OK-08 Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet henningj@epa.aau.dk, DLF, Odense 5.9.2008 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere brugere undervisning læring
Læs mereNYT FRA ANSÆTTELSESRET I DENNE UDGAVE. Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? MARTS 2018
NYT FRA ANSÆTTELSESRET MARTS 2018 I DENNE UDGAVE Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? HVAD BETYDER STORKONFLIKTEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR FOR DIN VIRKSOMHED? Af Nina
Læs mereVÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER
VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst
Læs mereHenning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering
Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej
Læs mereOk 15 og det offentlige arbejdsmarked
Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 7. Maj 2015 Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen
Læs mereFagbevægelsens fremtid
Fagbevægelsens fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, HK Sydjylland, Kolding 12.04.2016 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed
Læs mereForligsinstitution og den offentlige sektor
Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange
Læs mereArbej dsmarkedsrelationer i Danmark
Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereEfter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8
Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening
Læs mereVigtige datoer i den kommende tid:
Vigtige datoer i den kommende tid: 26. September Generalforsamling 2. Oktober Socialpædagogernes Dag 28. November - ½-årsmøde TR, AMR, Leder 1. December - Juletræsfest Andre muligheder i den kommende tid:
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereKOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD
KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 23. maj Public
TNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 23. maj 2008 Public Metode Feltperiode: 22. maj til 23. maj 2008 Målgruppe: Alle borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereVedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet
18-0173.32 Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Indholdsfortegnelse Vedtægter for Forhandlingsfællesskabet... 3 1 Formål og opgaver... 3 2 Medlemmer... 3 3 Forhandlingsret...
Læs mereDen offentlige aftalemodel set med private øjne
Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige
Læs mereTalepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011
Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer
Læs mereTR - møde i København den 14. marts Præsentation af det statslige forhandlingsresultat
TR - møde i København den 14. marts 2011 Præsentation af det statslige forhandlingsresultat STAT CFU Pr. 1. april 2011 31. marts 2013 1. år er et nul-år, hvor gælden fra 1. april 2010 afvikles, uden at
Læs mereForhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat
Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal
Læs mereMyter og svar - Overenskomst 2018
Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter
Læs mereDen danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år
Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk
Læs mere5.2 Aftaler på DA/LO-området
5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne
Læs mereForligsinstitution og den offentlige sektor
Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange
Læs mereOK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse
OK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 18-resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne, staten og kommunerne.
Læs mereKøreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013
Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereHvor er velfærdssamfundet på vej hen?
Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Demensdagene, 7.maj 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Kriseudsigterne 1. Hvad er det for en krise? 2. De økonomiske udsigter
Læs mereKriseudvikling, jobcentre og kvalificering
Kriseudvikling, jobcentre og kvalificering Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, B-SOSU, København 19.09.2012 KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereOK13 Det forhandler vi om
OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.
Læs mereIDA offentlig frem mod OK 18
Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 2. Juni 2016 IDA offentlig frem mod OK 18 Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen Aalborg
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereLærerne er de første - hvem er de næste
Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og
Læs mereOrienteringsmøde om OK18-resultatet. xx xx.xx.2018
Orienteringsmøde om OK18-resultatet xx xx.xx.2018 Disposition 1. Sammenfatning af CFU-resultatet 2018 2. Hvad så nu den nærmeste fremtid? 3. Ordet er frit 4. Tak for nu Et lille flashback til tiden før
Læs mereDen økonomiske ramme 1
Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2
Læs mereHvad så? Medarbejderudvikling?
Hvad så? Medarbejderudvikling? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet Aalborg Handelsskole 15.4.2008 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere brugere undervisning læring elever produktionsenheder
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereFAQ om betalt spisepause
FAQ om betalt spisepause Organisationerne i CFU har i fællesskab udarbejdet en række svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende ekspliciteringen af den betalte spise-pause på det statslige område. Har
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereAf advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen
Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår
Læs mereOK2018: DER ER RÅD STÅ SAMMEN
OK2018: DER ER RÅD STÅ SAMMEN NU ER DET VORES TUR Krisen er for længst forbi. Der er opsving i det private, og beskæftigelsen stiger. Overskud og udbytter til aktionærer når nye højder. Der er også luft
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereKøreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011
Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Optakten til overenskomstforhandlingerne startede i foråret 2010, hvor kravene til de nye
Læs mereSådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:
Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske
Læs mereKonfliktrettens anvendelighed i den offentlige aftalemodel set i lyset af OK13
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Konfliktrettens anvendelighed i den offentlige aftalemodel set i lyset af OK13 FAOS Seminar - Konflikt og politik i den offentlige aftalemodel 14. Januar Flemming
Læs mereOK18 Samlet resultat for DS
OK18 Samlet resultat for DS I denne præsentation får du: Indholdet i de generelle forlig på det kommunale og regionale område Indholdet i DS eget forlig med KL og RLTN Hvad sker der nu? OK18 gennembruddet
Læs mereOverenskomstforhandlingerne Side 1 af for 6 samtlige
ANALYSE Konflikten lurer: Skrækscenariet er et madpakke-sammenbrud Af Henny Christensen Fredag den 16. marts 2018 Lad os nu snakke om løn, lyder fagbevægelsens appel til Forligsmanden, der styrer overenskomstforhandlingerne
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs merebevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA
OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte
Læs mereDanskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram
OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram Af Henny Christensen Fredag den 23. marts 2018 En bølge af sympati strømmer de offentligt ansatte i møde i ny måling. Seks ud af ti danskere erklærer
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereReguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Læs mereUrafstemning OK18 Stat
Urafstemning OK18 Stat Et godt og solidarisk resultat Der har været et enestående sammenhold i fagbevægelsen ved OK18 mellem regionale, kommunale og statslige lønmodtagere. Et sammenhold der har betydet,
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereSammen igennem krisen nye veje
Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi
Læs mereURAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat
URAFSTEMNING OK15 Et balanceret resultat Den danske økonomi er i bedring. Det har vi mærket under overenskomstforhandlingerne, og det afspejler sig også i resultatet. Vi har skabt et resultat, der er bedre
Læs mereJeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.
1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter
Læs mereKim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.
Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,
Læs mereOffentlige finanser i dag og før budgetloven. Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat
Offentlige finanser i dag og før budgetloven Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden Udfordringer for de offentlige finanser op til budgetloven og i dag Introducere tre centrale
Læs mereTemakursus 20.-22. nov. 2013
Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets
Læs mereKursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K
Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en
Læs mereRåd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................
Læs mereDet kollektive overenskomstsystem
D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:
Læs mereOm folkeskolens kerneopgave og styring
Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person
Læs mereUdfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030
Udfordringer og muligheder for den nordiske model Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 el HVAD ER DEN DANSKE MODEL? Gallup undersøgelse: 37 pct: Det er en betegnelse for, at løn- og arbejdsvilkår udvikles
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereOK18 - BUPL i konflikt og hvad så?
OK18 - BUPL i konflikt og hvad så? Dagsorden 1. Velkomst 2. Den Danske Model 3. Hvorfor er vi endt, hvor vi er? 4. Forligsinstitutionen 5. Fakta 6. Hvad sker der under konflikten? 7. Spørgsmål Den Danske
Læs mereNYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner
NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående
Læs mereFleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige
ARBEJDSMARKED Fleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige Både ekstra feriedage og ændringer i lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger
Læs mereDen danske model vil overleve, så længe viljen er der
Den danske model vil overleve, så længe viljen er der Flemming Vinther, formand for CFU Styrken af den danske model og hermed overlevelseskraften afhænger af forvalterne af modellen. Modellen har siden
Læs mere5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION
1994 Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til hovedaftalens
Læs mereOVERENSKOMSTSYSTEMET MV.
Sønderjysk Landboforening, Vojens 7. marts 2016 Jacob Langvad Nielsen, advokat (L) Økonomi og virksomhedsledelse SEGES P/S OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. INDHOLD 1. Overenskomstsystemet Den danske model 2. Konfliktret
Læs mereFigur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris
Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået
Læs mereeijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen)
eijilli PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) 2011 Cirkulære
Læs mere