Arbejdstid, lærerkonflikt og Den danske model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdstid, lærerkonflikt og Den danske model"

Transkript

1 Arbejdstid, lærerkonflikt og Den danske model Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA Utdanningsforbundet, Agder, 12. november 2013

2 Tidens snak, tidens begreber Før Nu borgere brugere velfærd nytte elever produktionsenheder velstand bundlinien kvalifikationer kompetencer forfordeling individuelle incitamenter makro mikro Det, der binder os sammen adskiller os fra hinanden 2

3 »Hele vores samfundsproblem er, at vi er blevet for dovne og for bekvemme og har fået for meget forærende.«mf Brian Mikkelsen (2013) 3

4 FOLKESKOLEN friheds-termernes reform-legeplads fast samtaleemne årlig prygelknabe social seismograf for tilskrivning af skurkeog helteroller i samfundet (jf. OK 13) 4

5 1990 ernes folkeskole Individet i centrum ( mig ) FRA fag TIL person Personlig læring viden værdier Læreren som coach Decentralisering NPM pæd. ansvar ansvar for egen læring karakterbog log-bog faglighed Kontrakter og evaluering skoleklasse værksted 5

6 2000 ernes folkeskole Konkurrence i og mellem skoler Kontraktpolitik Kulturel restaurering Ledelsen styrket Evalueringskultur Quasi-markedsgørelse Re-centralisering: Processtandarder elite -gørelser FRA læring liv-lighed sociale færdigheder Forældresamarbejde individuel udvikling TIL indlæring ro og respekt færdige resultater elevkontrakter nationale mål 6

7 Arbejdstidsaftale for lærere 2008 Revideret og udvidet aftale 2008 i forlængelse af overenskomstfornyelse (OK 08) Givet lærerne kollektiv indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid Udøvelse af ledelsesretten i den enkelte skole reguleret ved hjælp af fællesbeslutninger Har integreret de lokale lærerafdelinger i planlægning og implementering 7

8 OK 13 Lockout - Indgreb Velkoreograferet forløb fra arbejdsgiverside: Krisesnak og reformbehov S-R-SF s folkeskolereformforslag med krav om 2 mia. kr.s besparelse på lærernes arbejdstidsaftale Styret OK-forløb: Lockout på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Forligsmandsinstitution gjort til grin. Regeringsindgreb med total afskaffelse af arbejdstidsaftale (+lav økonomisk kompensation) 8

9 OK 13 - lønstigninger STAT: ,0 % ,0 % ,1 % ,0 % Kommune/ ,5 % Region: ,2 % ,5 % ,71 % 9

10 Konsekvenser - arbejdstid Den lokale skoleleder skal planlægge arbejdstidsforbruget over året fra Arbejdsåret på 1679,8 timer udregnes som 227 dage a 7,4 timer. Sommerferien forkortes med to uger? Daglig arbejdstid på skolen (også forberedelse der samlet set forkortes) Ingen lokalaftaler med fagforening (dog +Århus) 10

11

12 Videre konsekvenser Behov for indfasning og for udbygning af skolefaciliteter (så lærerforberedelse kan ske på skolen mellem kl og 17.00) Pædagoger rykker stærkt ind i skolen. BUPLarbejdstidsaftale november 2013 Skoleledelse: professionelt råderum Kulturforandring (lederroller lærerroller) Kollektiv indflydelse i fare for forvitring? 12

13 Lærerreaktioner 2013 Forundring, forvirring, bestyrtelse over OKforløb og regeringsindgreb Vrede på politikere, medier og skolelederforeningen Delvis rådvildhed m.h.t. fremtidige kampformer men vilje til at få folkeskolen til at køre Ønske om at få decentral indflydelse (= aftaler), hvad der afvises centralt fra 13

14 Fagforeningerne mister aktuelt: Medlemmer Ressourcer OK-resultater Politisk indflydelse Forståelse og kulturel betydning Er den historiske mission bragt til ende? 14

15 15

16 HISTORIEN (FOR)TÆLLER Arbejderbevægelsen startede som en faglig og politisk enhed (Louis Pio): 1. Internationale 1871 Fagbevægelse og parti formelt adskilt i 1878; men samarbejde (frem til 1995/2003) Organisering forbedres i gode tider tilbagegang i dårlige tider Mod landsdækkende organisering i 1890 erne 16

17 Septemberforliget dages arbejdskamp Forlig September 1899: - gensidig anerkendelse af organisationerne - kollektive overenskomster - fredspligt - 4: arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og ret til at anvende den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft 17

18 Første statslige initiativer Økonomisk støtte til selvstændige arbejdsløshedskasser (a-kasser) Begyndende statsliggørelse af understøttelse Nedsættelse af arbejdsretslig kommission

19 Staten giver arbejdsretslige rammer 1910 Den Faste Voldgiftsret (Arbejdsretten) Norm for Regler for behandling af faglig strid Statens Forligsmand 19

20 Afgørende sondring Interessekonflikter: når der ikke er kollektiv overenskomst, ved frigørelse fra tidligere overenskomst kollektive kampskridt kan lovligt tages i brug (strejke, blokade hhv. lockout, boykot) Retskonflikter: ved fortolkning af eller brud på eksisterende overenskomst fagretslig behandling 20

21 Overenskomster Omfatter både Hovedaftaler, tiltrædelsesoverenskomster og almindelige overenskomster Er fremtidsrettede og tidsbestemte Er områdeoverenskomster Binder parterne: også selv om en arbejdsgiver f.eks. skifter arbejdsgiverorganisation 21

22 De knap så glade 1920 ere Første SD ske regering med Thorvald Stauning i spidsen Storkonflikt 1925 Arbejdsmandsforbundet ud af LO i en periode Madsen-Mygdal-regering (V) , der fører renlivet liberalistisk politik S-R regering

23 1930 ernes krise Massearbejdsløshed i nazismens skygge Forligsmanden tiltager sig nye beføjelser 1933: Kanslergade-forliget (faglig og politisk løsning). Første statsindgreb i overenskomsterne siden med mere end 50 indgreb! 1934: Forligsmanden må sammenkæde forhandlinger og afstemninger 23

24 Den første efterkrigstid (-1970 erne) Vækst i produktion, investering og beskæftigelse Storkonflikt 1956 og ny centraliseringsbølge Velfærdsstaten udbygges flere offentligt ansatte fra 1965 Helhedsløsning 1963 (under centraliserede forhandlinger) SD i regeringsbærende position 24

25 1970 er og 1980 er-erfaringer Indkomstpolitiske forsøg mislykkes under VKR ( ) Indkomstpolitik lykkes på kort sigt (1975, 1977, 1979) i krisesituationer Decentrale forhandlinger påbegyndes i 1980 erne ny decentral løndannelse i det private Schlütter-regering indleder borgerlig regeringsdominans i 20 ud af de sidste 30 år 25

26 Ny politikmodel siden 1990 erne Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket (Fra 1. maj til mig, mig, mig ) 90 ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst af 00 ernes neo-liberale politikker. Ny politik under S-R-SF? Hvor? Det danske velfærdssamfund under omdannelse Den offentlige sektor indrettet efter New Public Management LO og Socialdemokratiet har brudt med hinanden (S blevet til socialdemokraterne) 26

27 Den danske model - opsamling Udtryk for ønske om frie forhandlinger - modelleret efter den private sektor Men: I den offentlige sektor er arbejdsgiveren også lovgiver og budgetmyndighed Blevet en slags forsvarsstrategi over for indblanding udefra: fra politikere, EU og ILO Politiske indgreb er reelt med i arbejdsmarkedsreguleringen ( dobbeltregulering ) Har ikke kunnet forhindre, at fagbevægelsen er blevet svagere og svagere! 27

28 Forhandlingssystemet i det offentlige udviklet i 1970 erne og 80 erne 1970 erne starter med ny Kommunalreform og ligelønsinitiativer : flere sundhedsorganisationer i konflikt i 6 uger : KTU dannes (47 organisationer) 1980 erne: overenskomstansatte og tjenestemænd forhandler sammen og samtidigt : KTU bliver til KTO (kommunerne) : TFU bliver til CFU (staten) 28

29 Fast trafik i offentlige forhandlinger: kalkering af resultater - Der skeles til den private sektors lønudvikling - Det offentlige må lønmæssigt komme bagefter - Statstjenestemændene indgår forlig - Statstjenestemændenes forlig kalkeres til de kommunale tjenestemænd - De overenskomstansatte får samme lønprofil og betingelser som tjenestemændene

30 Forskel på lønmodtagerforhandlingerne CFU: en for alle og alle for en - fælles forhandling og afstemning KTO: forbund suveræne - kan springe fra når som helst - tager selvstændigt stilling - forhandlingsudvalg vigtigt

31 Normsætninger i systemet - Landets konkurrenceevne må ikke ødelægges - De konkurrenceudsatte erhverv skal lønmæssigt ligge i underkanten af udlandets lønstigninger korrigeret for produktivitetsudvikling - Den offentlige sektor må lægge sig i baghjulet (lavere lønstigninger samme profil) - Fælleserklæringen 1987 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bekræfter disse afhængigheder (samfundsøkonomiske hensyn) 31

32 MEN: - Ingen tvingende begrundelse for, at den offentlige sektor skal indrette sig efter den private sektors løndannelse - Landets konkurrenceevne farligt begreb: - flertydigt (ingen klare succeskriterier) -misforståeligt (analogi med virksomhed) -trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 32

33 Forhandlingssystemet siden erne: KTO-mønstret brydes : sygeplejersker og laboranter i konflikt i 28 dage (med resultater) : ny kort konflikt (uden resultater) 1997/98: Nyt lønsystem fra skalatrin til løntrin - rammeaftale - ny flertrinsmodel (lønforløb) 33

34 OK 08: Konflikt og ny forhandlingsstrukturering Arbejdsgiversiden fra start samlet om én strategi Lønmodtagersiden ikke samlet bortset fra lønkrav, men fordelingskamp Ny tredelt struktur: stat regioner kommuner Nye forhandlere - ny chefforhandlere på arbejdsgiverside - ikke-lo-chefforhandlere på CFU- og KTO-side 34

35 DLF i forliget OK 08: Overenskomsten sender helt nye signaler om indstilling til lærerarbejdet og lærernes professionelle ansvar. Det er dejligt med så stærk en opbakning. Resultatet sætter en dagsorden, som rækker langt videre end overenskomstforhandlingerne (Anders Bondo Christensen ) Signaler dagsorden. Tilfreds i dag? 35

36 Lønmodtagersiden splittelse (også i OK 11 og delvis OK 13) KTO og CFU forskelligartede konstruktioner med lav sammenhængskraft Dominerende KTO-forbund imod ligeløn (bl.a. DLF, Dansk Politiforbund, AC-forbund) FOA går enegang Forbundene splittet inden OK 11: regionalt niveau fik 4 forhandlingsarenaer, kommunalt niveau også flere Krisebaggrund lave lønstigninger 36

37 Perspektiver - arbejdsgiverne - Finans- og statsministeren nøgleaktører: vil af med centralt aftalte lønreguleringer - Kommunalt arbejdsmarked adskilt fra det regionale (kommuner mere medgørlige ) - Regionale arbejdsgivere politiske eunukker - Arbejdsgiverne og aftalesystemet: Har du hund skal du ikke gø selv 37

38 Institutionelle forskelle mellem privat og offentlig sektor Offentligt forhandlings- og aftalesystem skabt centraliseret og forblevet sådan (modsat det private aftalesystem) På lønmodtagersiden er forhandlingsfællesskaber meget afgørende Forskel på statsligt (CFU) og kommunalt (KTO) forhandlingssystem Arbejdsgiver er også lovgiver og budgetmyndighed 38

39 Organisationsændringer siden 2000 Sundhedskartellet (SHK) brudt ud af KTO 2003 Skabelsen af RLTN (regionalt organ) i 2007 har givet staten/finansministeren vetoret på arbejdsgiverside IDA brudt ud af AC (til ?) FOA har valgt at tage egne forhandlingsrunder AC har markeret enegang i.f.t. CFU 39

40 40

41 OK 13 OK brugt til at være del af budgetpolitikken Finansministeren storebror KL lillebror; men fælles slagplan før forhandlingerne Regeringen politiserede med fremlæggelse af folkeskolereform-forslag 4.december 2012 Forligsinstitutionen gjort til grin Lockout kørte med mistanke om aftalt spil indtil regeringsindgreb til arbejdsgivernes fordel 41

42 Lockout Påfører arbejdsgiverne en stor besparelse Påfører borgerne en masse besvær Udelukker ansatte for at komme på arbejde Udelukker ansatte for at få løn (forudsætter stærk polstring i form af strejkekasse) Deler vandene interessemodsætninger bliver tydelige 42

43 Nyeste NPM: Corydon management OK-13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken (Resultatkontrakt mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, A 1) 43

44 OK-13 erfaringer Kriseforklaringen købt af de fleste lønmodtagere (og af organisationsfolk!!!) Historisk dårlige overenskomster Offensiv og orkestreret lockout Lærerne udtaget (først) til særbehandling Arbejdsgiverstrategi blevet tydelig: vil erstatte aftalemodel med ledelsesmodel 44

45 Reformbølgen vil også præge OK-15 og senere OK-runder Moderniseringsstyrelsen kontraktligt forpligtet på at finde 12 mia. kr. mere i besparelser frem til 2020 Reguleringsordning skal fjernes Overarbejde skal ikke registreres og betales som nu Betalt frokostpause fjernes Sjette ferieuge fjernes Lettere af afskedige folk Arbejdsgiver frigør sig fra aftalebindinger (ledelsesmodel) 45

46 46

47 Krisesnakken og facts Krise i samfundsøkonomien og i de offentlige finanser Demografi-problem: ældrebyrden for stor Flere og flere på offentlig forsørgelse Verdens højeste skattetryk Ineffektiv offentlig sektor 47

48 Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere

49 Økonomiske nøgleindikatorer Betalingsbalanceoverskud rekordstort Konkurrenceevnen ikke dårlig Meget lille offentligt budgetunderskud Virksomhedernes opsparing: 168 mia. kr. Privat opsparing: 828 mia. kr. (lønkonti) 49

50 Arbejdsstyrkeprognose for perioden

51 Demografiproblemet iflg. DØR

52 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

53 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

54 Demografien + pensionssystemet lyspunkter Nordiske lande i top på demografien - høj fertilitet Arbejder længere og længere allerede - frivilligt Pensionsalder 70, hvis du er født efter Mest radikale reformer trods kort levealder Europas mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget

55 Pensionskasse-eventyret Formue på mia. ult Hastigt voksende (- næsten stor som Norges oliefond) Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt

56 Overførselsindkomster Antal fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt 100% 95% 87% 82% 79% 86% 90% 89% Matchkategoriserede ydelser 100% 94% 83% 72% 64% 79% 90% 90% A-dagpenge 100% 88% 68% 46% 31% 58% 77% 76% Kontanthjælp 100% 94% 82% 73% 70% 82% 90% 96% Revalidering 100% 96% 91% 81% 72% 69% 64% 57% Forrevalidering 100% 82% 74% 62% 52% 50% 53% 47% Sygedagpenge 100% 102% 109% 120% 119% 116% 115% 110% Ledighedsydelse 100% 138% 149% 144% 142% 173% 194% 213% Ikke-matchkategoriserede ydelser 100% 96% 91% 91% 92% 92% 91% 89% Fleksjob 100% 121% 139% 150% 168% 174% 178% 179% Førtidspension 100% 97% 94% 93% 93% 94% 95% 95% Efterløn 100% 91% 80% 79% 78% 75% 70% 56 65%

57 Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,5 mia. kr = 1,8 pct. BNP

58 Aktuelt kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen: Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Den nordiske velfærdsmodel? Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover Langt den mest bæredygtige økonomiske fremtid på længere sigt

59 Hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 59

60 Globalisering og skatter Selskabsskatter = race to the bottom? (småpenge, lavere %, bredere grundlag) Indkomstskatter = problem, når arbejdskraften bliver mobil over landegrænser? Emigration? Man skal nu passe på, hvor man flytter hen

61 OECD. Taxing Wages. 2011

62

63 Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel? Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb

64 Velfærdsstaten - på langt sigt

65 Det offentlige: fra forvaltning til forretning? Fra vækstscenarie til lavvækst (+ afskedigelser) Fra velfærdsværdier mod nytte-betragtninger Fra monopoler mod konkurrence Fra lukkede institutioner til synlige måleresultater Fra fagprofessionel selvstyring til ledelses- og bruger-styring? 65

66 VK s medicin for offentlig sektor KONKURRENCE - mellem offentlige og private leverandører - mellem offentlige leverandører - fritvalgsordninger - benchmarking KONTROL - kontraktualisering - brugerstyring - dokumentationer og evalueringer - resultatmålinger - processtandardiseringer 66

67 Offentlig NPM-modernisering: Kontrolleret konkurrence og styring Entreprenør-tankegang } Resultat og processtyring } Brugeren ved roret } Firmatisering Manualisering Brugerstyring 67

68 S-R-SF-regeringens medicin? Effektiviseringer/besparelser (12 mia./2020) Lavvækst i det offentlige (i 10 år?) Afbureaukratisering men hvordan? 68

69 Arbejdsgiverstrategier hidtil - Styrke ledelsen, gøre den mere professionel - Styrke incitamentsstyring (individualiserede og rationaliserede løsningsmodeller, inkl. løndannelse) - Få sat effektivitet og efficiens op som mål - Reducere og rationalisere SU-/MED-systemet 69

70 NPM - vækkelsesmødet i det offentlige: fra forvaltning til forretning * En politisk strategi for transformation af den offentlige sektor * En politik for styring i den offentlige sektor (forvaltningspolitik) * En ny diskursiv ramme for opfattelsen af det offentlige * Ledelses- og styringsredskaber ( værktøjskassen ) 70

71 Systemløsningen hedder kontrol: Processtyringer * central regulering øget kraftigt siden der styres helt ned til metode * manualisering af den offentlige sektor: - handleplaner og akkrediteringskrav - bindende visitationskrav - metodeforskrifter - elevplaner og opfølgningskrav - kvalitetsstandarder - brugerinddragelseskrav - fritvalgsprocedurer - regler for ansættelser og indberetninger - tidsfrister

72 Fremtidens medarbejdere? danske afvigere, kreative individer 72

73 Kontrolresultat for fagprofessionelle: manualisering Truer faglige skøn Tager tid fra kerneydelserne Får folk til at lave det foreskrevne frem for det nødvendige ( pleasing ) Nedsætter arbejdsglæden Skaber etiske dilemmaer

74 (FAG)PROFESSIONER og egen forståelse af faglighed VIDEN MONOPOL KUNNEN AUTONOMI VILLEN LEGITIMITET

75 Fagidentitet Muligheder for at handle selv (frihedsgrader kontra tayloristisk organisering) Samspilsmuligheder (samspil med kolleger, ledelse, elever, borgere) Udviklingsmuligheder (læringstilfælde, læringsrum, ressourcer) Fælles begreber, metode og etik (praksis med eller uden fælles styring) 75

76 Arbejdets betydning som social institution at have et arbejde Arbejde som kreativ virksomhed som udviklingsramme et godt stykke arbejde udfordrende arbejde Arbejdets betydning øges 76

77 Ledelse hvordan? 77

78 ETIK - former Konsekvens-etik resultater tæller ( målet helliger midlet ) nyttebetragtninger Pligt-etik ansvarlig handlen, professionel fornuft Dyds-etik dømmekraft, færdigheder (undgå skråsikkerhed) Diskurs-etik: dialog, der fører mod enighed

79 Flere danske modeller 1) Den danske velfærds-model Universel velfærdsstat. Bygger på medborgerskabsprincippet ens rettigheder. Sociale sikringer er skattefinansierede og omfatter alle 2) Den danske flexicurity-model Funktionssammenhænge mellem høj mobilitet og tryghed for lønmodtagerne 3) Den danske (aftale)model Konfliktløsning og arbejdsmarkedsregulering

80 Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) I DK ligger hovedvægten her er det særlige ved den danske model EU-model (europæiske bestemmelser)

81 Danske fagforeningsproblemer: Faldende medlemstal (især på LO-området) Forgubbet medlemsskare Gule fagforeninger vinder frem De faglige a-kasser truet Det politiske system sætter parterne på sidelinjen (parterne udstemplet på flere politikområder) Den offentlige sektor bliver moderniseret, dvs. firmatiseret og manualiseret - upolitiseret 81

82 Kontingentbetalende fagforeningsmedlemmer LO (antal [i] tusinder) Andel af organiserede 65,8% 64,9% 62,4% 60,3% 52,9% 51,6% 48,9% FTF Andel af organiserede 18,2% 17,8% 18,7% 19,1% 19,8% 20,0% 19,8% AC Andel af organiserede 4,4% 7,1% 8,0% 8,6% 7,6% 7,8% 8,0% LH Andel af organiserede 1,4% 4,0% 4,3% 4,0% 4,6% 4,8% 5,1% Gule Andel af organiserede 0,8% 2,8% 3,6% 5,0% 9,6% 9,7% 12,2% 82

83 Aktørmotiver for et fagligt medlemskab Nytte Faglighed Norm Bedre løn og arbejdsvilkår Bistand ved tvister og ledighed Individuel rådgivning Billige forsikringer Fyraftensmøder Kurser Rejser, sommerhuse indkøbsordninger m.m. Fællesskab: - Lønmodtagerfællesskab - Professionsfælleskab Anseelse, forbedret rygte Intet valg sker i socialt vakuum: Pres fra kollegaer, tradition i familien m.m. Skal ses i relation til prisen på kontingentet!

84 Hvad var årsagen til, at du skiftede til din nuværende fagforening/faglige organisation? (CARMA 2011) Multiple -i % af respondenter På grund af pris 78 Fordi de ikke varetager mine interesser 25 Fordi min tidligere organisation støttede politiske partier 21 Fordi jeg er utilfreds med administrationen 19 Fordi rådgivningen er dårlig 17 Fordi jeg har oplevet at være blevet dårligt behandlet 11 Pga. deres måde at håndtere konflikter/strejke på 8 Fordi de modarbejder mine interesser 4

85 Men: grænser for grædekoneriet! Fagforeningerne stadig med opbakning, med faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere nye medlemmer * opbygge alliancer, indgå i koalitioner * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 85

86 Alternativ: Gå fra fagforening til serviceorganisation? NEJ: service kun del af bredere strategi medlemmer ikke kunder i butikken Fagforeningen må: sikre den enkelte rettigheder skærme mod vilkårligheder give information af strategisk betydning skabe forståelse for virket og interesser være lydhør skabe identitet 86

87 Fælles arbejde for et mix af: Kollektive goder Tunge medlemsfordele Service 87

88 Magtformer Strukturel magt (dispositionsretten) Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 88

89 Hvilken faglig organisation? (organisatorisk strategi) Forhandlingsorganisation Vidensorganisation Netværksorganisation Medlemsorganisation Samfundspolitisk organisation 89

90 Professionsfagforeningers kamparenaer 90

91 En lærerforening må være: BIDSK BEGAVET BEGEJSTRET Den armé, vi skal skabe, skal være stærk og fast, thi den skal erobre en verden. Den skal være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker (Jens Jensen, Dansk L0 s 1. formand) 91

92 Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 92

Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid

Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Dansk Socialrådgiverforening, Kolding, 26.11.2013 GØR globaliseringen, europæiseringen,

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

Den danske model, flexicurity og fremtiden

Den danske model, flexicurity og fremtiden Den danske model, flexicurity og fremtiden Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk LO, Allingåbro 27.11.2012 KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For beskæftigelsen

Læs mere

Fagbevægelsen -dino eller dynamo?

Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO-Skolen, Helsingør 13. maj 2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den

Læs mere

Sammenhæng i og konsekvenser af reform-amok

Sammenhæng i og konsekvenser af reform-amok Sammenhæng i og konsekvenser af reform-amok Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, MEAmidt, Erhvervsudviklingsdøgn 15.05.2014 Regeringstoppen Statsministeren: Vi har

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen

Læs mere

Den folkevalgte arbejdsgiver

Den folkevalgte arbejdsgiver Den folkevalgte arbejdsgiver - Attraktive arbejdspladser i kommunerne Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Kommunalpolitisk Topmøde 2008, 14.3.2008 REGERINGEN (august 2007): Bedre velfærd

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Perspektivering af forløbet af OK-08

Perspektivering af forløbet af OK-08 Perspektivering af forløbet af OK-08 Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet henningj@epa.aau.dk, DLF, Odense 5.9.2008 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere brugere undervisning læring

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 7. Maj 2015 Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen

Læs mere

Gule og røde fagforeninger

Gule og røde fagforeninger Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Fagbevægelsens fremtid

Fagbevægelsens fremtid Fagbevægelsens fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, HK Sydjylland, Kolding 12.04.2016 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Kriseudvikling, jobcentre og kvalificering

Kriseudvikling, jobcentre og kvalificering Kriseudvikling, jobcentre og kvalificering Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, B-SOSU, København 19.09.2012 KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Hvad så? Medarbejderudvikling?

Hvad så? Medarbejderudvikling? Hvad så? Medarbejderudvikling? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet Aalborg Handelsskole 15.4.2008 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere brugere undervisning læring elever produktionsenheder

Læs mere

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Demensdagene, 7.maj 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Kriseudsigterne 1. Hvad er det for en krise? 2. De økonomiske udsigter

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

TR - møde i København den 14. marts Præsentation af det statslige forhandlingsresultat

TR - møde i København den 14. marts Præsentation af det statslige forhandlingsresultat TR - møde i København den 14. marts 2011 Præsentation af det statslige forhandlingsresultat STAT CFU Pr. 1. april 2011 31. marts 2013 1. år er et nul-år, hvor gælden fra 1. april 2010 afvikles, uden at

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

IDA offentlig frem mod OK 18

IDA offentlig frem mod OK 18 Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 2. Juni 2016 IDA offentlig frem mod OK 18 Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen Aalborg

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Udfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030

Udfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 Udfordringer og muligheder for den nordiske model Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 el HVAD ER DEN DANSKE MODEL? Gallup undersøgelse: 37 pct: Det er en betegnelse for, at løn- og arbejdsvilkår udvikles

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Temakursus 20.-22. nov. 2013

Temakursus 20.-22. nov. 2013 Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Magtfordrejning og aftalt spil eller bristede illusioner?

Magtfordrejning og aftalt spil eller bristede illusioner? En kommentar fra Kritisk Debat Magtfordrejning og aftalt spil eller bristede illusioner? Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 29. april 2013 Torsdag den 25. april greb regeringen ind i lærerkonflikten

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Fra 1. maj til mig, mig, mig? Arbejdslivskonference 2016 Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk Konventum, tirsdag

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig

OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig Både ekstra feriefridage og lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger - Men øget fleksibilitet

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel

Den nordiske velfærdsmodel Den nordiske velfærdsmodel Danmark 2012 - Ulrik Petersen 1 Den nordiske velfærdsmodel er skattefinansieret er universel for alle i Danmark siden 2007 i sin helhed kommunal, bortset fra sygehusene 2 Velfærdsmodellen

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Stiftende repræsentantskabsmøde. onsdag den 8. oktober 2014

Stiftende repræsentantskabsmøde. onsdag den 8. oktober 2014 Stiftende repræsentantskabsmøde onsdag den 8. oktober 2014 - 2 - Referat af stiftende repræsentantskabsmøde den 8. oktober 2014 1. Velkomst v. formand for KTO Anders Bondo Christensen og formand for Sundhedskartellet

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN

FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN 1 Forhandlingssystemet og ligeløn Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-77 Tryk: Sundhedskartellet ISBN

Læs mere

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik?

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik? AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, AMU konference København 31.01.2013 Arbejdets betydning som

Læs mere

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Fagpolitisk grundlag Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Side 3 3 6 8 9 9 10 Indhold SAMMEN ER VI STÆRKERE Overenskomster og arbejdsret Beskæftigelse og velfærd Internationale samarbejder

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013 1 Fællesskab og solidaritet under krydsild 1. maj 2013 Det danske velfærdssamfund bygger på fællesskab og solidaritet. Det var danskernes fællesskab, der opbyggede velfærden. Og det var solidariteten,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning.

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. Mundtlig beretning Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. I den skriftlige beretning har vi forsøgt at beskrive, hvad der har fyldt

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere