INTEGRERET PROGRAM FOR EU s SOCIALE DIALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTEGRERET PROGRAM FOR EU s SOCIALE DIALOG 2009-2011"

Transkript

1 INTEGRERET PROGRAM FOR EU s SOCIALE DIALOG FÆLLES STUDIE FORETAGET AF DE EUROPÆISKE SOCIALE PARTNERE (ARBEJDSMARKEDETS PARTER) IMPLEMENTERINGEN AF FLEXICURITY OG ARBEJDSMARKEDETS PARTERS ROLLE NATIONALE SIDER: DANMARK UDARBEJDET AF: Eckhard Voss Udkastversion: December 2010 Revideret version: Marts 2011 Projekt for europæiske sociale parter (arbejdsmarkedets parter) med økonomisk støtte fra Europakommissionen

2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Disse nationale papirer Den økonomiske og sociale kontekst... 4 Den økonomiske krise og genrejsning... 4 Arbejdsmarkedsindikatorer og trends... 5 Flexicurity på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik... 6 Konklusion Fleksibilitet og sikkerhed på det nuværende arbejdsmarked og socialpolitiske reformer... 8 Introduktion og oversigt... 8 Livslang uddannelse og arbejdstagernes mobilitet... 8 Ekstern/intern flexicurity og kontraktlige arrangementer... 9 Aktiv arbejdsmarkedspolitik Støttende sociale sikkerhedssystemer Høj kvalitet og produktive arbejdspladser Ligestilling mellem mænd og kvinder Finansiel bæredygtighed Konklusion: Styrker, svagheder og udfordringer Arbejdsmarkedets parters rolle Generelle bemærkninger vedrørende arbejdsmarkedets parters rolle Vigtigste værktøjer og påvirkningsniveauer Nylige ændringer og udfordringer Eksempler på god praksis på området arbejdsmarkedsfleksibilitet og -sikkerhed Vigtige punkter Kilder og referencer Svar på spørgeskemaundersøgelsen, interviews og andre bidrag Yderligere ressourcer

3 Forord Dette nationale papir er en del af en EU-studie udført ar arbejdsmarkedets parter Implementeringen af flexicurity og arbejdsmarkedets parters rolle udført i forbindelse med EU s Sociale dialogarbejdsprogram , hvilket omfatter "Sammen at overvåge implementeringen af de fælles principper for Flexicurity, specielt for at evaluere arbejdsmarkedets parters rolle og involvering i processen og uddrage fælles lære heraf". For at kunne implementere denne opgave på den bedst mulige måde og for at involvere de nationale medlemsorganisationer aktivt i indsamlingen af data og information, anvender studien en metode, som består af adskillige niveauer af analyser ved anvendelse af et antal arbejdsredskaber, som skal implementeres ved hjælp af et ekspertteam 1 Ekspertteamet, som rådgives af det europæiske arbejdsmarkeds parter, blev enige om et sæt af udvalgte statistiske indikatorer på områderne for beskæftigelse og økonomisk og social udvikling med relevans for arbejdsmarkedet. De nationale arbejdsmarkeders parter blev anmodet om at deltage i en spørgeskemabaseret undersøgelse, med fokus for flexicurity-konceptet inden for de nationale arbejdsmarkeder, arbejdsmarkedets parters rolle i implementeringen af denne politik og deres synspunkter vedrørende flexicurity-konceptet. I forbindelse med undersøgelsen besøgte ekspertteamet et antal lande og gennemførte interviews med de nationale arbejdsmarkeders parter. Baseret på de to ovenstående kilder og en gennemgang af tilgængelige skriftlige materialer og informationer, udarbejdede ekspertteamet 29 nationale papirer om implementeringen af flexicurity-principperne og arbejdsmarkedets parters rolle i de pågældende nationale sammenhænge. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen og de vigtigste resultater af de nationale analyser blev drøftet ved fire landeklyngeseminarer, som blev organiseret af de europæiske arbejdsmarkedsparter ved hjælp af de nationale sektioner i Waszawa (novnmber 2010 og Lissabon (december 2010, Paris (31. januar-1. februar 2011) og Haag (8. februar 2011). I lyset af de samlede studieresultater og de kommentarer, der blev modtaget af de nationale arbejdsmarkedsparter i ovennævnte sammenhænge har ekspertteamet udfærdiget en sammenlignende synteserapport om Arbejdsmarkedsparter og Flexicurity på dagens arbejdsmarkeder, som blev præsenteret og drøftet ved syntese-seminaret på EU-niveau. Disse nationale papirer sigter mod at præsentere en bred oversigt over den økonomiske og sociale kontekst og tingenes tilstand med hensyn til fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet og de nuværende sociale sikringsordninger (afsnit et og to). Desuden beskriver rapporten arbejdsmarkedets parters rolle og den sociale dialog i forbindelse med implementeringen af politik og praksis, som kan tages i betragtning under flexicurity s brede paraply (afsnit tre), og den opsummerer også input afgivet af de nationale arbejdsmarkedsparter i spørgeskemaet fra de gennemførte interviews og andre bidrag i forbindelse med studien. Afsnit tre præsenterer også kort beskrivelser af eksempler på god praksis, som er angivet af de nationale arbejdsmarkedsparter. Teksten blev oprindelig udformet som et udkast til rapport i efteråret 2010 for at fremme drøftelserne på klyngeseminaret den 31. Januar og 1. februar 2011 i Paris. De oprindelige papirer er blevet gennemgået og revideret, således at der tages højde for de kommentarer og drøftelser, der fandt sted under seminaret og blev modtaget bagefter. Det skal dog understreges, at denne rapport præsenteres som en "uafhængig ekspertrapport". Den repræsenterer synspunkterne hos de personer, der er involveret i udfærdigelsen af den og giver sig ikke ud for at gengive de synspunkter, som de repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, som har bidraget til den (hverken hver for sig eller kollektivt) eller de af arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau, som var ansvarlige for bestillingen af den, måtte have. 1 1 Ekspertteam: Eckhard Voss (koordinator), Alan Wild, Anna Kwiatkiewicz og Antonio Dornelas. Følgende lande blev besøgt I forbindelse med projektet mellem maj og juli 2010: Danmark, Frankrig, Irland, Italien, tjekkiet, Polen, tyskland, Portugal og Nederlandene. 3

4 1. Den økonomiske og sociale kontekst Den økonomiske krise og genrejsning Efter at have oplevet den sværeste recession i mange årtier fire kvartaler fra midten af 2008 til midten af 2009 oplevede Danmark igen positiv vækst i anden halvdel af Den danske økonomi oplevede, på trods af en total vending i væksten, en begrænset stigning på 4,9 % i I henhold til en vurdering, der for nylig er foretaget af EU-kommissionen 2, startede den danske nedtur allerede inden den globale økonomiske krise begyndte, og var oprindeligt initieret af indenlandske faktorer, eftersom økonomien led under en bristende boble på ejendomsmarkedet og et stramt arbejdsmarked. Det, som adskilte Danmark fra andre lande under krisen, var den bemærkelsesværdige svækkelse af det private forbrug forårsaget af de faldende ejendomspriser og de dystre økonomiske udsigter på trods af øgede disponible indkomster pga. skattesænkninger, faldende rentesatser og frigivelsen af pensionsfonde. I 2009 stoppede faldet i den danske import og eksport, og det private forbrug begyndte igen at stige i tredje kvartal på grund af genoptagelsen af den internationale handel. I henhold til EU-kommissionens efterårsprognose vil bedringen den danske økonomi, der blev konstateret i anden halvdel af 2009, fortsætte i , primært på grund af stigende efterspørgsel indenlands. DANMARK PRIMÆRE ØKONOMISKE INDIKATORER OG PROGNOSE BNP procentvis årlig ændring 1,7-0,9-4,9 1,6 1,8 Beskæftigelse procentvis årlig ændring 2,9 1,4-3,6-1,9-0,1 Arbejdsløshedssats (Eurostat-definition) Den almene statsfinansbalance (som procentdel af BNP) Den almene bruttostatsgæld (som procentdel af BNP) Kilde: Europa-kommissionen: Økonomisk prognose for efteråret ,8 3,3 6,0 6,9 6,5 4,8 3,4-2,7-5,5-4,9 27,4 34,2 41,6 46,0 49,5 Takket være de stærke offentlige finanser har den danske regering været i stand til at reagere på krisen med en signifikant finansiel ekspansion på linje med den Europæiske Genetableringsplan. Skattesænkninger besluttet i 2007 trådte i kraft i 2009, ligesom en anden større skattereform blev vedtaget med ikrafttræden fra 2010 og fremefter med en signifikant reduktion af skatten på arbejde. Ud over skattesænkningerne øgede budgetterne for 2009 og 2010 det offentlige forbrug og infrastrukturinvesteringer i jernbaner, skoler og plejefaciliteter. Oven i den finansielle ekspansion blev finanssystemet hjulpet på vej med to bankpakker. En tredje bankpakke blev tilføjet i marts 2010 med det mål at ændre de love, som har relation til svigtende finansielle institutioner, for derved at sikre en hurtig og effektiv likvidation. Den dybe recession og den finansielle ekspansion har virkelig påvirket de offentlige finanser: Budgetbalancen forventes at gå fra et overskud på 3,2 % af BNP i 2008 til et underskud på 2,7 % i 2009 og et forventet underskud på 4,3 % i 2011 iht. EU-kommissionens Økonomiske Prognose. Arbejdsløsheden fortsatte med at stige gennem hele 2009, men stigningen i arbejdsløsheden blev signifikant afdæmpet ved slutningen af året og den er i det mindste i henhold til danske kilder været faldende i første kvartal 2010 som et resultat af de iværksatte økonomiske genopretningstiltag. Stigningen i arbejdsløsheden i 2 EU-Kommissionen: Økonomisk prognose for foråret 2010, s

5 Danmark i 2008 og 2009 var signifikant og lå over EU s og Euro-landenes gennemsnit arbejdsløsheden blev fordoblet fra kun 3,3 % i 2008 til 6 % i Det skal imidlertid fremføres her, at det danske arbejdsmarked var meget stabilt og velfungerende i 2008 med høj beskæftigelse næsten fuld beskæftigelse, hvor længerevarende eller strukturel arbejdsløshed ikke udgjorde noget problem. Et vigtigt værktøj, der blev anvendt af danske firmaer til at opretholde beskæftigelsen under krisen i 2008 og 2009, har været jobdeling, dvs. muligheden for at gå op til 13 uger uden job på supplerende dagpenge. 3 De officielle tal viser, hvor vigtig denne forholdsregel var under krisen: Mens der i perioden fra januar til maj 2008 var registreret personer på supplerende dagpenge, skete der en voldsom forøgelse for den samme periode i 2009 med i alt registrerede personer. For den tilsvarende periode i 2010 faldt antallet af personer, der kom ind under denne ekstra 13-ugersregel, igen til (tallene offentliggjort af LO i Danmark). Arbejdsmarkedsindikatorer og trends Med 75,7 % beskæftigelse i aldersgruppen mellem 15 og 64 år i 2009 har Danmark den højeste beskæftigelsesprocent i EU, betydeligt højere end gennemsnittet i EU (64,6 %). Tallene for såvel mænds som kvinders beskæftigelse ligger over Lissabon-målene på henholdsvis 70 og 60 %. Det skal også anføres her, at inden for det seneste årti er forøgelsen i beskæftigelsen specielt synlig inden for gruppen af ældre arbejdstagere. I 2008 beskæftigede de vareproducerende brancher (landbrug, fremstilling, energi og byggeri) omkring 24,0 % af den danske arbejdsstyrke, mens mere end ¾ af arbejdsstyrken var ansat i de offentlige og private servicevirksomheder, hvilket gør den strukturelle ændring i retning af servicebranchen i Danmark signifikant kraftigere end i EU27-gennemsnittet. Med en rate for selvstændige på kun 6,2 % (2009) ligger Danmark klart på et lavere niveau i EU27, hvor den gennemsnitlige rate af selvstændige er mere end to gange højere. DANMARK - PRIMÆRE ARBEJDSMARKEDSINDIKATORER FOR 2009 SAMMENLIGNET MED EU27 Danmark Beskæftigede % af befolkningen i alderen ,7 64,6 Beskæftigede, ældre personer % af befolkningen i alderen ,5 46,0 Selvstændige - % af hele befolkningen 6,2 15,5 Beskæftigede i servicebranchen - % af det totale antal beskæftigede 77,8 70,4 Beskæftigede i industrien - % af det totale antal beskæftigede 19,4 24,1 Beskæftigede i landbruget - % af det totale antal beskæftigede 2,8 5,6 Arbejdsløse - % af arbejdsstyrken i aldersgruppen 15+ 6,0 8,9 Ungdomsarbejdsløshed - % af arbejdsstyrken i aldersgruppen ,2 19,6 Langtidsledige - % af arbejdsstyrken 0,5 3,0 Uligheder i fordelingen af indkomst, ,6 5,0 Kilde: Eurostat, Beskæftigelse i Europa Rapport 2010 Det danske arbejdsmarked har i det seneste tiår udviklet sig meget positivt sammenlignet med EU s gennemsnit med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Som ovenstående skema viser, klarer Danmark sig rigtig godt med hensyn til ungdomsarbejdsløshed og langtids-/strukturbetinget arbejdsløshed. I intet andet EU-land har langtidsledigheden været så lav som i Danmark i 2009 i henhold til Eurostat-data. EU27 3 Muligheden for en udvidelse af jobdelingsordningen med en ekstra 13-ugersperiode blev som en antikrise-forholdsregel vedtaget i Denne krisespecifikke vedtagelse kører indtil foråret

6 Dette vises også i det her følgende diagram, der stammer fra den seneste Beskæftigelse i Europa Rapport (Employment in Europe Report), som viser, at Danmark er karakteriseret ved en forholdsmæssig lav arbejdsløshed, og hvor en lav andel af disse personer er uden beskæftigelse i mere end 12 måneder. FORDELING AF LANGTIDSLEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSPROCENTEN FOR 2007 Kilde: Beskæftigelse i Europa Rapport, s. 73, baseret på tal fra OECD. Også når det drejer sig om uligheder i indkomstfordelingen ligger Danmark i toppen sammenlignet med andre lande, dvs. karakteriseret ved en ganske moderat skævhed i indkomstfordelingen 4 sammenlignet med EU27- gennemsnittet. Flexicurity på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik Det er en velkendt faktum, at flexicurity stammer fra den danske arbejdsmarkedsmodel. Termen er en måde at beskrive et arbejdsmarked på, som i meget lang tid (i henhold til visse kommentatorer allerede fra slutningen af det 19. århundrede, dvs. den historiske kollektive overenskomstaftale fra 1899) har været karakteriseret af såvel meget fleksible ordninger som et højt socialt sikkerhedsniveau. Dette er især kendetegnet ved indikatorer som arbejdsbeskyttelsens stivhed bemærk, at opsigelsesperioderne i Danmark er relativt korte. Et højt fleksibilitets-niveau kompenseres af bemærkelsesværdige standarder for social sikkerhed, aktiv arbejdsmarkedspolitik og støtte til forholdsregler, som øger den enkeltes muligheder for ansættelse og sikring via kollektivaftaler. I denne forbindelse er det vigtigt at anføre, at i Danmark er reguleringen af lønnen og arbejdsforholdene stærkt baseret på kollektivaftaler og er kun i begrænset omfang reguleret af lovgivning om løn og arbejdsforhold flexicurity-modellen har siden den historiske aftale i 1899 været baseret på en fundamental autonomi for arbejdsmarkedets parter, som regulerer arbejdsrelationer og arbejdsforhold ved hjælp af kollektivaftaler, som er indgået af stærke arbejdsmarkedsorganisationer. Ud over den høje sociale sikkerhed er det danske arbejdsmarked karakteriseret ved en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som giver den arbejdsløse en ret men også en pligt til aktivering. Dette omfatter også forholdsregler til støtte og aktiv opmuntring til jobmobilitet på arbejdsmarkedet. Bortset fra den ret høje arbejdsløshedsunderstøttelse (specielt for dem, der har den laveste løn), er de arbejdsløse forpligtet til at deltage i aktiviteter, som skal hjælpe dem til hurtigt at finde et nyt job. 4 I henhold til Eurostat er uligheder i indkomstfordelingen målt i procent af totalindkomsten modtaget af 20 % af befolkningen med den højeste indkomst (top 5) i forhold til den modtaget af de 20 % af befolkningen med den laveste indkomst (bund 5). Med indkomst forstås den udlignede disponible indkomst. 6

7 Som de fleste af de følgende indikatorer og specielt den relativt høje jobtilfredshed viser 5, fungerer den danske model godt. Som de aktuelle tal viser, skifter danskere ikke kun job ret ofte 6, de er også godt forberedt til at gøre dette: Høje niveauer i gennemførte uddannelser svarer til et topniveau i livslang læring og videregående uddannelse. Denne ansættelsessikkerhed resulterer i en høj mobilitet blandt arbejdstagerne og en villighed til at skifte job: Mens mere end 60 % af danskerne mener, at det er godt at skifte job med nogle få års mellemrum, deler mindre end 30 % af arbejdstagerne i Østrig, Tyskland eller Polen dette synspunkt. 7 DANMARK SAMMENLIGNING AF FLEXICURITY-INDIKATORER Total population, som har afsluttet mindst gymnasiale eller HF-uddannelser (population i alderen 25-64, %), 2009 Danmark EU27 76,3 72,0 Deltidsansættelse - % beskæftigelse i alt, ,0 18,8 Åremålsansættelse - % ansatte i alt, ,9 13,5 Mulighed for flekstid - % ansatte i alt i aldersgruppen 15-64, ,0 31,3 Procentdel ansatte (alle virksomheder) deltaget i CVT-kurser (Kontinuert Faglig Uddannelse), 2005 Deltagelse i livslang uddannelse procentdel af populationen i alderen 25-64, som deltog i uddannelse og kurser over de fire uger forud for undersøgelsen, 2009 Jobtilfredshed procentdel af arbejdstagerne, som enten er meget tilfredse eller tilfredse med arbejdsforholdene i deres betalte hovedjob (EWCS 2010) ,6 9,3 94,9 84,3 Arbejderbeskyttelsens stivhed normal ansættelse, ,63 2,11* Arbejderbeskyttelsens stivhed midlertidig ansættelse, ,79 2,08 Arbejderbeskyttelsens stivhed kollektive afskedigelser, ,13 2,96 Offentlige udgifter til passiv arbejdsmarkedspolitik (kategori 8-9) - % af BNP, ,20 0,96* Offentlige udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik (kategori 2-7) - % af BNP, ,98 0,46* Personer som er udsatte for fattigdom efter social overførsel - % af den samlede population, % 2009) 13,1 16,3 Kilde: Eurostat, Beskæftigelse i Europa Rapport 2010, Eurofound (Europæisk undersøgelse af arbejdsforhold 2010); OECDgennemsnit. Konklusion Den danske flexicurity gyldne trekant i form af nem ansættelse og fyring, en stærk arbejdsmarkedspolitik og høj social sikkerhed betragtes af nøgleaktører i Danmark som hovedårsagen til en ganske positiv udvikling på ansættelsesområdet gennem det seneste tiår, og også inden for rammerne for styring af den finansielle og økonomiske krise. Over for dette står hovedudfordringerne i form af en fremtidig mangel på arbejdskraft: Befolkningens gennemsnitsalder stiger, og med færre i den arbejdsdygtige alder vil en reduktion af arbejdsstyrken allerede være mærkbar fra 2010 og frem. Krisen vil også medføre, at flere frivilligt forlader arbejdsmarkedet med henblik på pensionering eller uddannelse i stedet for at stå som arbejdsløse. I forbindelse med dette skal det anføres, at det offentlige arbejdsmarked, og her specielt kommunerne, ikke oplever mangel på arbejdskraft, men om dette også vil fortsætte fremover er i følge Kommunernes Landsforening (LGDK) tvivlsomt For informationer om jobtilfredshed (og andre emner) blandt offentlig ansatte, se også publikationen fra Personalestyrelsen 2007, hvor hovedresultaterne fra en motivationsundersøgelse, der blev gennemført i 2006, præsenteres. Som anført I en nylig udgivet publikation fra LO i Danmark om Flexicurity, skifter ca. en ud af tre danskere (begge køn) job hvert år. Se LO Danmark 2008, s. 4. Se LO Danmark, s. 4. 7

8 2. Fleksibilitet og sikkerhed på det nuværende arbejdsmarked og socialpolitiske reformer Introduktion og oversigt Følgende oplysninger er primært baseret på svar fra arbejdsmarkedets parter i Danmark i undersøgelsen arbejdsmarkedets parters rolle i udviklingen og implementeringen af fleksibilitet og sikkerhed på det moderne arbejdsmarked, oplysninger leveret af arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af interview-missionen i Danmark, sammen med yderligere materiale, specielt rapporter fra den danske regering inden for rammerne af implementeringen af Lissabon-reformprogrammet og den europæiske genopretningsplan (European Recovery Plan). Det skal her bemærkes, at de oplysninger, der fremlægges her, ikke har til hensigt at give en omfattende oversigt over alle politiske tiltag og reforminitiativer, men er koncentreret om større aspekter og trends, som fastslået af og i ovenstående anførte kilder. Generelt og i overensstemmelse med den tætte sammenhæng mellem Danmark og EU s flexicurity-koncept, drager EU s ministerråd i dets anbefalinger om implementeringen af Lissabon-aftalens Nationale Reformprogram ganske positive konklusioner om arbejdsmarkedsreformer i Danmark. I dets anbefalinger fra , anfører EU s ministerråd, at Danmark har gjort meget gode fremskridt i implementeringen af dets Nationale Reformprogram i perioden Blandt de styrker, som EU s ministerråd specielt fremfører, er den integrerede reformplanlægningsmetode og interessenternes aktive deltagelse. Livslang uddannelse og arbejdstagernes mobilitet Eftersom Danmark fokuserer stærkt på udviklingen af vidensamfundet som den primære faktor i den globale konkurrence, har forholdsregler til en forøgelse af kvalifikationer og færdighedsniveauer en høj prioritet for den danske regering. Med hensyn til investering i voksen- og supplerende uddannelser, er målet for regeringens Globaliseringsstrategi at yde livslang uddannelse til alle. Inden for rammerne af højere uddannelse er det et nøglemål i Velfærdsaftalen fra 2006, at mindst 50 procent af alle unge skal have en højere uddannelse i 2015 samtidig med, at alderen ved afsluttet uddannelse skal være lavere. (Den danske regering 2009, s. 9) Som opfølgning på aftalen fra 2007 med arbejdsmarkedets parter, har regeringen forøget aktiviteterne under voksenuddannelse via blandt andet en bredere anerkendelse af aktuelle kvalifikationer fra tidligere læring, etablering af lokale rådgivende netværk for voksne og oprettelse af det nationale center for kvalifikationsudvikling, som evaluerer og overvåger indsatsen. Endvidere oprettes der voksenuddannelsescentre og kurser, der øger de grundlæggende kvalifikationer for voksne er blevet fremmet i stor skala. (Den danske regering 2009, s. 34) Arbejdsmarkedets parter i Danmark spiller en vigtig rolle inden for såvel udviklingen af innovative værktøjer som implementeringen af metoder til øgning af arbejdstagernes mobilitet. 8 EU s ministerråd (Ministerrådet): Anbefaling til Rådets anbefaling om 2008 opdateringen af de brede retningslinjer for den økonomiske politik i Medlemsstaterne og Fællesskabet og om implementeringen af Medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, Bruxelles, 4. marts 2008, s

9 Som et eksempel på denne rolle har hovedorganisationen for fagforeninger i Danmark, LO, henvist til den (fornyede) kollektivaftale for industrisektoren i 2007, ifølge hvilken de ansatte har ret til op til to ugers faglig og boglig uddannelse betalt af arbejdsgiveren. Ordningen finansieres af arbejdsgiverne gennem betaling til en solidaritetsfond på brancheniveau (som allerede blev fastlagt i en kollektivaftale i 2004). Fonden har til formål at tilskynde den enkelte arbejdstager til yderligere uddannelse ved at yde finansiel støtte. Også i den offentlige sektor har arbejdsmarkedets parter udviklet og implementeret et antal initiativer på området for livslang og fortløbende uddannelse og træning: I 1999 indgik arbejdsmarkedsparterne inden for staten en aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statsinstitutioner og enedes om at oprette et fælles center for udvikling af personale- og kvalitetsstyring, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). Omfattende tiltag og ordninger til fremme og støtte af kompetenceudvikling for ansatte under staten, herunder ledere, er blevet udviklet i flere på hinanden følgende kollektivaftaler. Rammer for kompetenceudvikling i den offentlige sektor. Arbejdsmarkedets parter er blevet enige om generelle rammer for kompetenceudvikling med det formål at forpligte såvel arbejdsgivere som arbejdstagere (på lokalt plan) til at foretage en stigende prioritering af kompetenceudvikling. Dette vedrører den daglige indlæring via træning og uddannelse samt livslang læring via kurser etc. For at sikre udvikling af arbejdstageren og sikre arbejdspladsens færdighedsbehov. Aftalen forpligter den såkaldte Samarbejds- og koordinationskomité (arbejdsråd) i den enkelte region til at gennemføre årlige strategidrøftelser vedrørende udvikling af kompetencer. Ud over disse drøftelser skal de forskellige enheder også have en kompetenceudviklingsplan. Desuden angiver aftalen, at den enkelte arbejdstager har ret (og pligt) til at deltage i en årlig præstationsgennemgang. Under denne gennemgang skitserer arbejdsgiveren og arbejdstageren en individuel udviklingsplan for det kommende år. Kilde: Danske RegionerArbejdsmarkedets parter inden for den statslige sektor er endvidere i flere på hinanden følgende kollektivaftaler blevet enige om omfattende tiltag og ordninger til forbedring og støtte af kompetenceudvikling for ansatte under staten. I henhold til Kommunernes Landsforening, KL, har flexicurity-modellen for arbejdsmarkedet generelt øget bevidstheden om behovet for kompetenceudvikling for kommunalt ansatte. Yderligere et eksempel, som beskriver den væsentlige rolle, som arbejdsmarkedets parter i Danmark indtager med hensyn til livslang læring og udvikling af færdigheder, er anført af Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og har relation til de løbende forbedringer og tilpasninger af det danske system til voksen uddannelse på det faglige område. I 2009 blev man enige om en finjustering af programmet som del af en aftale under trepartsforhandlingerne, styrkelse af faglige voksenuddannelse. Som andre tiltag kan nævnes etablering af 13 nye koordinationscentre for faglig voksenuddannelse. De skal koordinere i relation til virksomhederne og sikre stærkere styring såvel med hensyn til udbuddet som kvaliteten af de faglige voksenuddannelsesprogrammer. Så resultatet bliver et endnu mere aktivt og fokuseret program. Med hensyn til professionel mobilitet og jobskifte har der været en række tiltag i Danmark med henblik på at forbedre kapaciteten i såvel jobcentrene som supporteringen af adgang til nyt arbejde for den enkelte arbejdsløse: For eksempel er jobcentrene i dag forpligtet til at opstille en individuel handleplan for hver enkelt arbejdsløs, med fokus på tydeliggørelse af færdigheder og kompetencer, aktiviteter, som vil gøre det muligt for den enkelte at få et job og give den arbejdsløse arbejdstilbud. For at forbedre muligheden for et nyt job skal jobcentrene også fokusere på genoptræning og videreuddannelse for derved at gøre det muligt for den arbejdsløse fra en sektor eller industri til et job i en anden sektor eller industri. Ekstern/intern flexicurity og kontraktlige arrangementer 9

10 Som beskrevet ovenstående er den eksterne flexicurity i Danmark høj: Omkring en tredjedel eller ca arbejdstagere skifter job hvert år. Endnu mere interessant er det, at i 2005 skiftede mere end en tredjedel af danskerne frivilligt job, dvs. fordi de ønskede et nyt job, og ikke fordi, de var tvunget til det. I henhold til DA kan dette tal være endnu højere i dag. Danmark har fleksible kontraktmæssige arrangementer, og generelt er brugen af fleksible arbejdstider (flekstid) allerede ret udbredt. For at opnå intern numerisk mobilitet åbner de kollektive aftaler for skiftende ugentlige arbejdstider. I henhold til DA er 85 % af arbejdstagerne i den private sektor via lokale aftaler dækket af regler for variable ugentlige arbejdstider, som giver de ansatte mulighed for en bedre balance mellem arbejde/fritid, dvs % af arbejdsstyrken har et deltidsjob, hvor visse økonomiske sektorer har meget højere deltidsprocenter, dvs. i social- og sundhedssektoren. Det er igen arbejdsmarkedets parter, som spiller en vigtig rolle i udviklingen og implementeringen af fleksible arbejdstider. Et praktisk eksempel på dette er sundhedssektoren og den regionale arbejdsstyrke: I denne er f.eks. omkring 60 % af sygeplejerskerne ansat af regionerne og arbejder på deltid. For at forbedre sikkerhed og status for deltidsansatte, indgik arbejdsmarkedets parter i regioner og kommuner i 2008 en politisk aftale, som sikrede sygeplejersker og SOSU-personale retten til fuldtidsarbejde på visse betingelser. Som rapporteret af arbejdsmarkedets parter i Danmark er flekstid i den private sektor øget væsentligt. Arbejdsgivere og fagforeninger har eksplicit valgt at prioritere større fleksibilitet i arbejdstiden ved at give større kompetence for afvigelser i arbejdstiden til de enkelte virksomheder. Fleksible arbejdstidsordninger 84 % af de danske arbejdstagere er dækket af bestemmelser, der giver mulighed for at vælge varierende ugentlig arbejdstid (2008-tal), dvs. at om nødvendigt kan 84 % af arbejdstagerne øge eller mindske deres arbejdstid i perioder sammenlignet med standarden på 37 timer. Desuden er 59 % af de danske arbejdstagere dækket af bestemmelser, der giver fri mulighed for at afvige fra de generelle bestemmelser i kollektivaftalerne vedrørende arbejdstiden via individuelle aftaler på virksomheds-niveau (vedrørende f.eks. overtidsarbejde, afspadsering etc.)..). I 1998 kunne bestemmelser vedrørende arbejdstid i kollektivaftalerne ikke tilsidesættes af lokale aftaler, mens 59 % af arbejdstagerne havde denne mulighed i Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening DAOgså på området for intern fleksibilitet er der eksempler på kompensation og en øget sikkerhed: Med aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om velbefindende og sundhed er der en forpligtelse for arbejdsgiveren til at sikre, at de ansatte har en stærk indflydelse på deres arbejdsforhold og arbejdstid, for eksempel via forholdsregler truffet af Region Syd, hvor de ansatte i vidt omfang selv planlægger deres arbejdstid i deres egne enheder mens arbejdsgiveren koncentrerer sig om finjustering. Et andet eksempel på intern flexicurity, som blev et væsentligt værktøj til at afværge den finansielle og økonomiske krise efter september 2008, er jobdeling for at fastholde arbejdstagere. En nuværende ordning, der fokuserer på fleksible arbejdstider, er blevet indrapporteret af arbejdsmarkedets parter inden for den statslige sektor (State Employers Authority and Organisation of Public Employees): Ordningen med Plusarbejdstid er en frivillig mulighed, der gør det muligt for arbejdsgiveren og arbejdstageren at blive enige om ekstra arbejdstid. Den normale arbejdsuge er på 37 timer, men med det nye arrangement er det muligt at arbejde op til 42 timer om ugen. Dette arrangement kan løbe i en begrænset periode eller være på mere permanent basis. Selv om dette er et spørgsmål om individuel, frivillig accept, pointerer kollektivaftalen, at lokale fagforeningsrepræsentanter spiller en rolle ved at overvåge implementeringen, og de skal give grønt lys, inden den individuelle aftale underskrives. Inden for staten har arbejdsmarkedets parter (Personalestyrelsen sammen med Centralorganisationernes fællesudvalg, CFU), udviklet i et vist omfang på baggrund af trepartsaftaler fra 2007 følgende velfærdsreforminitiativer, som er nye initiativer taget som svar på demografiske ændringer og vanskelighederne ved rekruttering og fastholdelse af uddannede og erfarne arbejdstagere. Et af disse initiativer er Seniorbonus - ordningen. Ordningen sigter på at fastholde ældre arbejdstagere længere på arbejdsmarkedet ved automatisk at udbetale dem en bonus på 3 % af lønnen, hvis de forbliver på deres post ud over den gennemsnitlige 10

11 pensionsalder (denne ligger mellem 62 og 64 år). Bonussen kan udbetales i op til tre år, men de ansatte har også mulighed for at ombytte bonussen med ekstra fridage eller et ekstra pensionstilskud. Med hensyn til ekstern flexicurity er der iht. arbejdsmarkedets parters svar på spørgeskemaundersøgelsen ikke iværksat vigtige ændringer på dette område inden for de seneste år. De grundlæggende principper for de danske kollektivaftaler er at fremme fleksibilitet. Imidlertid skal øget fleksibilitet, hvilket specielt LO Danmark har understreget, følges op af øget sikkerhed og finansiel kompensation i form af lønninger, for at kunne opretholde en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Danmark har haft en aktiv arbejdsmarkedspolitik i mange år siden 1990 erne. Indholdet i denne politik har været en balance mellem rettigheder og pligter for arbejdsløse. Imidlertid er balancen mellem disse to punkter ændret som følge af den økonomiske situation og regeringens prioritetsrækkefølge: Efter midten af 90 erne i henhold til DA s svar på spørgeskemaundersøgelsen er fokus i den aktive arbejdsmarkedspolitik ændret og har bevæget sig fra de arbejdsløses rettigheder over mod en styrkelse af deres færdigheder og kvalifikationer Senere, under det seneste økonomiske opsving, er fokus ændret til de arbejdsløses pligter og den enkeltes ansvar for at skaffe sig et arbejde. Selv om denne anskuelse ikke deles af Kommunernes Landsforening, har der ifølge både fagforeningerne og DA været alvorlige uoverensstemmelser på dette område grundet det faktum, at området er overgået til kommunerne, og derfor vil blive påvirket af den økonomiske situation i de enkelte kommuner. Dette var oprindelig statens ansvar, og præsentationen af den aktive arbejdsmarkedspolitik skete i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Ifølge fagforeningerne er situationen på dette område også blevet forringet på grund af omkostningsbesparelser i bevillingerne til træning og uddannelse. Støttende sociale sikkerhedssystemer Det danske sociale sikkerhedssystem som er garant for høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet er baseret på en høj understøttelse, specielt på de områder hvor arbejdstagerne har den største risiko for arbejdsløshed. Indtil for ganske nylig var det tidsrum, hvor man havde ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, fire år. Niveauerne for arbejdsløshedsunderstøttelse ligger mellem 90 % (for de lavestlønnede) og ned til 30 % (for de højestlønnede). Der sker intet fald i understøttelsen under arbejdsløshed den er den samme i hele perioden. Folketinget vedtog i juli 2010 at den periode, hvor man kan oppebære arbejdsløshedsunderstøttelse, nedsættes fra fire til kun to år. Dette tiltag er en del af en såkaldt genopretningsplan, der blev besluttet af regeringen tidligere i år. I henhold til fagforeningerne indebærer disse tiltag sammen med andre besparelser på området for træning, uddannelse og velfærd, at balancen i den danske flexicurity-model undermineres. For eksempel er varigheden af den periode, hvor man kan oppebære arbejdsløshedsunderstøttelse netop blevet halveret fra fire til to år, uden at der i forbindelse hermed er afsat penge til jobskabelse for arbejdsløse. Den sociale sikkerhed er derfor blevet reduceret. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, ser også reformen i sammenhæng med den ændring, der i de senere år er sket i den aktive arbejdsmarkedspolitik, og specielt i styrkelse af aktiveringsaspektet: I henhold til dette er der sat yderligere fokus på den enkeltes eget ansvar for jobsøgning, rådighed for arbejdsmarkedet etc. På trods af, at reglerne som omfatter adgangen til arbejdsmarkedet for den arbejdsløse, løbende er strammet, dvs. ved at forpligte den arbejdsløse til at møde op på det lokale jobcenter med regelmæssige mellemrum, til at fremsende et CV, have udarbejdet en handleplan, være aktivt jobsøgende etc. 11

12 Høj kvalitet og produktive arbejdspladser Som det jævnligt fremhæves i sammenlignende undersøgelser og målinger, rangerer Danmark højt på forskellige barometre og indikatorer for arbejdspladsproduktivitet og konkurrenceevne. For at kunne opretholde denne position og tilpasse den til nye krav, har den danske regering i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i de senere år iværksat forskellige initiativer og projekter. For blot nogle få år siden implementerede Danmark en globaliseringsplan, som ved hjælp af en lang række initiativer skulle forbedre danske virksomheders konkurrenceevne internationalt. Det er imidlertid sådan, som de danske fagforeninger kommenterede i deres svar til undersøgelsen, at de fleste af disse initiativer er gennemført, og at regeringen ikke har iværksat nye aktiviteter. I 2010 har regeringen oprettet et Vækstforum, hvor arbejdsmarkedets parter, administrerende direktører fra en række virksomheder og research-eksperter er medlemmer. Dette forum har til opgave at analysere og give forslag til en forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne og derved skabe økonomisk vækst i Danmark (se på strukturspørgsmål for arbejdsmarkedet, udvikling af produktiviteten, generelle produktionsforhold, den demografiske udvikling etc. etc.). I september 2010 fremlagde man en liste over 10 udfordringer, som Danmark står overfor. I foråret 2011 fremlægger man så løsningsmodeller for disse udfordringer og forslag til forbedringer af konkurrenceevnen for danske virksomheder på globalt plan. Udfordringerne er: Lav produktivitet, presset konkurrenceevne, færre gennemførte uddannelser end de lande, vi normalt sammenligner os med, demografiske udfordringer, tilgang af arbejdskraft på gennemsnitsniveau i OECD-sammenhæng, utilstrækkelig innovation, for få vækstvirksomheder, krav om en mere effektiv offentlig sektor, utilstrækkelig konkurrence, og nødvendigheden af at være uafhængig af fossile brændstoffer. Ligestilling mellem mænd og kvinder I Danmark er andelen af kvinder i beskæftigelse forholdsmæssig høj med næsten 73,1 % i Med hensyn til udviklingen af tidligere iværksatte initiativer og de nye initiativer er følgende eksempler blevet fremhævet af den danske regering: Initiativer til at øge andelen kvinder i lederstillinger, dvs. med Charter for flere kvinder i ledelse fra marts 2008, som er blevet tiltrådt af 70 virksomheder siden slutningen af Målet er, at 100 virksomheder skal have tilmeldt sig Charteret inden udgangen af Den danske Corporate Governance Committee har opdateret sine anbefalinger, i henhold til hvilke sammensætningen af bestyrelserne løbende skal afspejle virksomhedens bl.a. kønsmæssige sammensætning. Initiativer til at overvinde det kønsopdelte arbejdsmarked og forøge kvinders repræsentation i indtil nu mandligt dominerede stillinger, dvs. med krav til uddannelse og karriererådgivere, som er trænet i at modvirke kønslig opdeling ved valget af uddannelse. Endvidere er en omfattende vejledning om arbejdet med at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked blevet omdelt til virksomhederne. I deres svar på undersøgelsen har fagforeningerne koncentreret sig om spørgsmålet om ligeløn og arbejdsmarkedets parters rolle i denne sammenhæng. Ligeløn er indskrevet i stort set alle nyligt afsluttede kollektivaftaler på det private arbejdsmarked, og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en ligelønskommission, som skal bidrage til en reduktion af lønforskellene mellem mænd og kvinder. Den generelle situation for ligeløn er endvidere blevet taget op af Lønkommissionen, som er oprettet med henblik på at løse forskellige lønproblemer på arbejdsmarkedet. Kommissionen offentliggjorde sin rapport i maj 2010, og konklusionerne var ganske klare: I den offentlige sektor er der ligeløn mellem kvinder og mænd. Kvinder og mænd, som udfører det samme job, aflønnes på samme niveau. Der kan imidlertid konstateres en vis forskel på arbejdsmarkedet i den private sektor: Mænd har en tendens til at vælge tekniske uddannelser og jobs, mens kvinder gerne vælger en uddannelse og jobs i sundheds- og plejesektorerne. I DA s svar på undersøgelsen blev beskrevet en barselsfond for mænd og kvinder. Denne fond blev vedtaget i kollektivaftalerne i Fonden refunderer de omkostninger, som arbejdsgiverne pålægges i forbindelse med 12

13 medarbejderes barselsorlov, og tilskynder derfor til varig ansættelse af specielt yngre kvinder. Endvidere er der iværksat mange initiativer i den private sektor med henblik på at tilskynde f.eks. til ledelse. 9 Finansiel bæredygtighed Som allerede anført er specielt fagforeningerne bekymrede for flexicurity-arbejdsmarkedsmodellens finansielle bæredygtighed i lyset af de stærkt beskårne tiltag, som regeringen har taget i efterdønningerne af den finansielle og økonomiske krise. Eftersom Genopretningsplanen på 24 mia. DKK omfatter et antal signifikante nedskæringer i supplerende dagpenge, velfærd, uddannelse og på andre områder som dagpleje/børnehave, er arbejdstagernes organisationer bekymrede for en større udhulning af sikkerheden i flexicurity-systemet, uden at der er iværksat kompenserende tiltag på nuværende tidspunkt. I henhold til DA er genopretningsplanen absolut nødvendig og også på linje med EU s anbefalinger, som landet er forpligtet til at følge. DA er også bekymret for det faktum, at Danmark i sommeren 2010 desværre kom ind i rækken af EU-lande med statsunderskud der er så høje, at de udgør en trussel for den overordnede europæiske økonomi, dvs. mere end de 3 procents underskud på BNP-grænsen i henhold til Stabilitets og Vækstpagten. For at få det offentlige forbrug under kontrol er det derfor absolut nødvendigt for sikring af fremtidig vækst og jobskabelse i Danmark i henhold til organisationen. I deres svar på undersøgelsen påpeger fagforeningerne den direkte involvering af arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af finansiel stabilitet i krisetider: Den supplerende pensionsordning, ATP, som er en lovpligtig pensionsopsparing, der har været administreret af arbejdsmarkedets parter helt tilbage fra 60 erne, har under den finansielle krise udlånt store beløb til Nationalbanken for at sikre valutamæssig stabilitet og likviditet for derved at beskytte den danske valuta mod spekulation. Konklusion: Styrker, svagheder og udfordringer Den danske flexicurity-model har helt tydeligt langt flere styrker end svagheder. Dette er også blevet bekræftet af EU-kommissionen i gennemgangen af Danmarks resultater inden for rammerne af Lissabonreformprogrammet. I Kommissionens årlige landevurdering for 2008 fastslås det, at Danmark har en højt integreret flexicurity-model og gør det godt på alle fire punkter. (EU-kommissionen 2008, s.19). Denne bedømmelse deles også af andre sammenlignende rapporter og analyser fra EU (f.eks. Eurofound 2008). I henhold til arbejdsmarkedets parter i Danmark, er såvel arbejdsgivere som fagforeninger enige om, at denne model også har været i stand til at udvikle sig og implementere anti-krise tiltag som modtræk til den finansielle og økonomiske turbulens i 2008, og den har derfor bidraget til en vellykket genopretning af økonomien. Med hensyn til bedømmelsen af styrker og svagheder i flexicurity-modellen og dens primære bestanddele såvel som påvirkningen fra den nuværende finansielle, økonomiske og sociale krise, fremhæves følgende resultater i reaktionerne fra arbejdsmarkedets på vores spørgeskemaundersøgelse: De fleste af arbejdsmarkedets parter betragter implementeringen på det politiske område for flexicurity i Danmark som en styrke, hvor kun fagforeningerne stiller sig mere kritiske (påpeger især svagheder på området for aktiv arbejdsmarkedspolitik og sociale sikkerhedssystemer samt livslang læring som et resultat af de beskrevne reduktioner i de økonomiske ressourcer). 9 Dansk industris sammenslutning, DI, har iværksat et antal initiativer på området for meningsudveksling og konferencer (f.eks. Top Camp 2006, Diversity Conference 2010) og andre tiltag, f.eks. oprettelsen af en DI Diversitetstænketank, et såkaldt Ambassadørkorps bestående af en gruppe direktører fra de største danske virksomheder skal opmuntre kvinder i lederstillinger, netværk af kvinder i lederstillinger i Nordic Cooperation. Andre initiativer sigter på diversitet og ligeberettigelse mellem mænd og jvinder under DI Innovation and Diversity Programme eller databasen Women on Board 2008 (database for kvalificerede kvindelige kandidater til bestyrelser). DI har endvidere i 2010 oprettet en diversitetshjemmeside, som skal fremhæve virksomhedsinitiativer med relation til kvinder i udvikling. 13

14 Med hensyn til den finansielle og økonomiske krises påvirkning efter 2008, er bedømmelsen af arbejdsmarkedets parter i Danmark mindre tydelig: Mens arbejdsgiverorganisationerne (DA, kommunerne, regionerne) ikke ser en væsentlig ændring på området for flexicurity-politik, mener fagforeningerne, at visse flexicurity-principper (LLL, pålidelige og fleksible kontraktmæssige arrangementer, aktiv arbejdsmarkedspolitik, understøttelsessystemer, bedre muligheder for arbejde og jobskifte, forfremmelsesmuligheder for arbejdstagere) er blevet vigtigere pga. krisen. Hvad angår de primære udfordringer, er følgende bedømmelse foretaget af EU s ministerråd i 2009: Danmarks vækstpotentiale er afgørende afhængigt af en styrkelse af tilgangen af arbejdskraft og produktivitet og på et stigende afkast fra investeringer i menneskelig kapital, forskning og innovation. Demografisk ældning er begyndt at påvirke tilgangen af arbejdskraft, hvilket understreger behovet for reformer, der stimulerer deltagelse og arbejdstimer. En yderligere udfordring ligger i en styrkelse af konkurrencen for at sænke det relativt høje forbrugerprisniveau i Danmark. Implementeringen af energi- og klimaændringspakken, som blev vedtaget af EU s ministerråd, vil kræve absolut opmærksomhed. (EU s ministerråd 2009, s. 17) Specifikke ændringer som foreslås af arbejdsmarkedets parter i Danmark fremlægges inden for rammerne af det næste Afsnit. 14

15 3. Arbejdsmarkedets parters rolle Generelle bemærkninger vedrørende arbejdsmarkedets parters rolle Danmark har med sin lange demokratiske tradition et af de længst etablerede institutionaliserede systemer med hensyn til industrielle relationer og overenskomstforhandlinger. I 1899 fastlagde det såkaldte Septemberforlig de vigtigste komponenter i systemet, og de institutionelle rammer blev yderligere forbedret i 1910 ved etableringen af en Arbejdsret og oprettelsen af arbejdsmarkedets officielle forligsmænd (EIRO, 2005). Det, der kaldes den danske model, er kendetegnet ved institutionalisering af konfliktløsning, høje medlemstakster i fagforeningerne og et veletableret samarbejdsmønster med henblik på at støtte industriel fred og stabilitet og ingen statslig indblanding i fastlæggelse af lønsatser og arbejdsforhold. Modellen har støttet økonomisk vækst, lønstigninger og forbedrede arbejdsforhold. Det kollektive overenskomstforhandlingssystems hjørnesten er Grundlovens bestemmelse om ret til foreningsfrihed. Den historiske aftale mellem DA og LO er i det væsentlige forblevet uændret i dag og foreskriver gensidig anerkendelse mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det betyder, at fagforeningerne på den ene side er forpligtede til at anerkende arbejdsgiverens ledelsesmæssige forret og på den anden side skal arbejdsgiverne acceptere medarbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger. De sociale partnere løser sager med modstridende interesser gennem forhandling eller ved at indgå kollektivaftaler frem for at være afhængige af, at lovgivningen regulerer industrielle relationer og arbejdsmarkedet. De danske rammer og bestemmelser vedrørende regler for kollektive overenskomstforhandlinger, bestemmelser vedrørende fratrædelse og afskedigelse og tillidsmænds rettigheder er fastlagt i den Generelle Aftale mellem LO og DA i stedet for ved lov. Ligeledes er overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor underbygget af såvel grundlæggende aftaler som regler udformet af arbejdsmarkedets parter vedrørende procedurer for indgåelse af kollektivaftaler samt omfang og anvendelse af kollektive kampskridt. Med hensyn til flexicurity og indførelse af flexicurity-principper på det danske arbejdsmarked betyder dette helt klart, at arbejdsmarkedets parters rolle og specielt kollektivaftaler på såvel nationalt som sektorielt plan som på arbejdspladsniveau er uhyre vigtige for hele konceptet. Dette er også blevet påvist i mange dele af det foregående kapitel. Modsat dette er formålet med dette kapitel hovedsageligt at vurdere de aktuelle tendenser og den rolle, som de forskellige aspekter af arbejdsmarkedets parters involvering spiller, så som de vigtigste værktøjer og påvirkningsniveauet samt nylige ændringer i andre sammenhænge set ud fra de danske arbejdsmarkedsparters synspunkter. Vigtigste værktøjer og påvirkningsniveauer Som allerede nævnt, er det danske system med hensyn til industrielle relationer i høj grad baseret på autonome og forhandlingsorienterede relationer mellem arbejdsmarkedets parter, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af arbejdsmarkedet og den sociale sikkerhedspolitik. Dette står også stadigt mere klart, når det handler om de forskellige instrumenters rolle og påvirkningsniveauer mht. flexicurity-politik. Ifølge undersøgelsens svar, anses kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt, sektorielt og virksomhedsplan som de vigtigste arenaer i denne forbindelse. Desuden spiller samråd mellem arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og trepartsaftaler en vigtig eller meget vigtig rolle for udformning og indførelse af politikker, der kan skabe flexicurity på arbejdsmarkedet. 15

16 I modsætning hertil anser de fleste af arbejdsmarkedets parter lobbying og/eller bevidsthedsskabende kampagner eller ensidige initiativer som mindre væsentlige (sidstnævnte vurderes dog som meget vigtigt af fagforeningerne). I henhold til de danske arbejdsmarkedsparters fællessyn er samfunds-initiativer slet ikke relevante for påvirkning og implementering af politikker på området for beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedsregulering og socialpolitik. DANMARK VIGTIGSTE INDIKATORER FOR SOCIAL DIALOG Danmark Kollektiv overenskomstdækning, % 63 % Fagforeningstæthed, % 25 % Arbejdsgiver-organisation-tæthed, % n.a. Kilder: Eurofound EIRO Landeprofiler, EU Industrial Relations Report Nylige ændringer og udfordringer Med hensyn til indvirkningen af den økonomiske og finansielle krise og andre ændringer i de seneste år på den sociale dialog og arbejdsmarkedets parters påvirkning af politik og praksis, er der stor forskel på fagforeningernes vurdering på den ene side og private og offentlige arbejdsgiveres vurdering på den anden side. Mens både private og offentlige arbejdsgivere i deres svar på undersøgelsen rapporterer om øget påvirkning og en styrket rolle for den sociale dialog, er fagforeningerne meget mere skeptiske. Efter deres mening er påvirkningen på de trufne foranstaltninger som reaktion på den finansielle, økonomiske og sociale krise blevet kraftigt reduceret på alle de vigtigste politik-områder, bortset fra kerneområdet autonome kollektive overenskomstforhandlinger. Denne negative vurdering er et klart resultat af den politiske orientering hos den aktuelle danske liberale/konservative regering og reduktionen af fagforeningernes indflydelse generelt. Dette fører direkte til de store udfordringer: For de danske fagforeninger ses de seneste udviklinger, både med hensyn til finansielle foranstaltninger og social dialog, som en underminering af balancen mellem den høje fleksibilitet og de høje standarder mht. social og beskæftigelsesmæssig sikkerhed på arbejdsmarkedet. Denne bekymring deles ikke af arbejdsgivernes organisationer: Især for den private arbejdsgiverforening, DA, er udfordringerne snarere forbundet med den kvalitative forbedring af flexicurity i sammenhæng med fremtidige arbejdsmarkedsbehov og effektiviteten af selve konceptet. Her har DA for nylig startet et projekt om Flexicurity 2. generation, som understreger behovet for forbedring af specielt mobiliteten og dynamikken på det danske arbejdsmarked for at bevare og forøge den danske økonomis konkurrenceevne i global sammenhæng. Med udgangspunkt i den grundlæggende betragtning, at et velfungerende arbejdsmarked er i virksomhedernes, medarbejdernes og det offentliges interesse, søger DA at iværksætte en proces til identifikation af god praksis og effektive virkemidler og elementer, der bidrager til mobilitet, dynamik og et åbent arbejdsmarked. Ifølge DA er der også behov for at udvikle en ny definition af de ansattes moderne sociale rettigheder i denne sammenhæng. Eksempler på god praksis på området arbejdsmarkedsfleksibilitet og -sikkerhed Selv om det ikke eksplicit beskrives som sådant har de danske arbejdsmarkedsparter nævnt flere eksempler på god praksis inden for aktive arbejdsmarkedsparters involvering i flexicurity-praksis: Et eksempel, der nævnes af både LO Danmark og den private arbejdsgiverorganisation, DA, er arbejdsmarkedspensionerne. Pensionsfondene er fuldt finansierede af arbejdsgiverne og arbejdstagerne og placeres på en individuel konto i sektorbestemte pensionsfonde eller kommercielle livsforsikringsselskaber. Derved sikrer de, at arbejdstageren kan udnytte sine pensionsrettigheder uafhængigt af arbejdsgiverens handlinger og for eksempel har ret til at overføre pensionen fra en pensionsfond til en anden, hvis han/hun EU27 16

17 skifter job (og at overføre sin anciennitet til den modtagende fond med nogle få undtagelser, sml. med joboverførelsesaftale). Et andet eksempel på et system, der sikrer og støtter fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet, er de allerede nævnte kompetenceuddannelsesfonde. De giver arbejdstageren ret til betalt uddannelse uafhængigt af arbejdspladsen. Og også løbende uddannelse ud over deres aktuelle jobfunktion, som er rettet mod en bredere sektor. Det betyder, at arbejdstagerne på eget initiativ kan videreuddanne sig og forberede sig på udfordringerne på et fremtidigt arbejdsmarked. Med fornyelsen af kollektivaftalen for den industrielle sektor i 2007 har arbejdstageren ret til op til to ugers uddannelse betalt af arbejdsgiveren. Denne plan er finansieret af bidrag fra arbejdsgiverne via betaling til en solidaritetsfond. En praktisk illustration af god praksis ved forbedring af adgang til arbejde og lige muligheder i det danske flexicurity-system er blevet beskrevet i danske regioners responsum til spørgeskemaet: Arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor har indgået en aftale kaldet det sociale kapitel. Det sociale kapitel fastsætter rammerne for initiativer, der handler om fastholdelse og rekruttering af personer, som af forskellige grunde ikke er i stand til at bevare et job på normale betingelser personer, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, personer med fysiske og psykiske handicap etc. og giver dem mulighed for at arbejde under fleksible betingelser. Arbejdsmarkedets parter har desuden udformet en aftale vedrørende integration og uddannelsesstillinger for indvandrere og 2. generations-indvandrere med utilstrækkelige sprogkundskaber og/eller faglige færdigheder, som ikke vil kunne få jobs eller uddannelse inden for de normale rammer. Formålet med aftalen er at kvalificere og uddanne dem til at kunne påtage sig almindelige jobs. Endelig bør det understreges, at også arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor i Danmark spiller en vigtig rolle i implementeringen af forskellige innovative foranstaltninger og planer som allerede dokumenteret i denne rapport med to eksempler ( Senior-bonus og Plusarbejdstid ). Bortset fra, at der har været andre innovative initiativer, som f.eks. med hensyn til rekruttering af etniske minoriteter til offentlige stillinger eller inden for ligebehandling af kønnene (se TUNED-EUPAN 2009). Set fra de danske arbejdsmarkedsparters synspunkt i den offentlige sektor viser dette tydeligt, at fagforeningerne og arbejdstagerne i den offentlige sektor har nogle fælles opfattelser af de udfordringer, som de offentlige myndigheder står over for med hensyn til at kunne levere kvalitetsserviceydelser. Det viser også, at det er muligt at indtage en fleksibel holdning til løn og arbejdstid, så længe fleksibilitet er en del af forhandlingsrammerne og implementeres i tæt samarbejde med fagforeningerne på lokalt (arbejdsplads-) plan. Nedenstående oversigt præsenterer en oversigt over alle eksempler og tilfælde af god praksis, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter i Danmark i forbindelse med interviewene ved landebesøget: EKSEMPLER PÅ GOD PRAKSIS PÅ FLEXICURITY -OMRÅDET FORESLÅET AF ARBEJDSMARKEDETS PARTER I DANMARK Social partner Anvendt flexicurity-princip Arbejdsmarkedspensioner LO, AC, FTF / ETUC Økonomisk bæredygtighed / social sikkerhed Kompetenceuddannelsesfonde LO, AC, FTF / ETUC Aftale om et socialt kapitel Danske regioner / AP i den offentlige sektor / CEEP Livslang læring og mobilitet Seniorbonus og Plusarbejdstid Danske regioner / AP i den offentlige sektor / Kontraktaftaler CEEP Flexicurity 2. generation DA / BE Omdefinering af flexicurity Danmark og det danske arbejdsmarked er virkeligt gode eksempler Kilder: Spørgeskemasvar og interviews Lokale myndigheder Danmark / CEEP Flexicurity-veje 17

18 4. Vigtige punkter Set fra denne rapports forfatters synspunkt fremstår følgende punkter med hensyn til flexicurity i Danmark: Den danske model, flexicurity, er baseret på meget specifikke nationale tilstande, så som høje standarder mht. social sikkerhed, arbejdsmarkedets parters stærke, fundamentale roller i forbindelse med udvikling af politikker og fælles planlægning samt implementering af flexicurity-komponenter på virksomhedsplan hvordan kan fleksibilitet og sikkerhed implementeres inden for andre nationale rammer for social dialog og social politik? Findes der et behov både i dansk og europæisk sammenhæng for at revurdere flexicurity, sådan som sammenslutningen af de danske arbejdsgivere har foreslået det via projektet Flexicurity 2. generation? Kilder og referencer Svar på spørgeskemaundersøgelsen, interviews og andre bidrag Spørgeskemasvar blev modtaget fra et ret så glædeligt antal af arbejdsmarkedets parter, både fra fagforeningsside og fra de private arbejdsgiveres side. LO Danmark i samarbejde med FTF og AC (ETUCmedlemsorganisationer), DA (BUSINESSEUROPE) og CEEP-medlemsorganisationerne Danske Regioner og lokalstyreorganisationer. En række organisationer gav os desuden yderligere materiale og informationer i skriftlig form. Der blev gennemført yderligere interviews i forbindelse med et landebesøg, der fandt sted den 2. juli Yderligere ressourcer 1. Den danske regering: Danmarks nationale reformprogram , København, oktober Den danske regering: Danmarks nationale reformprogram. Efteråret 2009 Fremskridtsrapport om det nationale reformprogram, København, oktober EU-Kommissionen: Årlig fremskridtsrapport / Årlig landevurdering, Bruxelles, december EU-Kommissionen: Fremskridtsrapport for gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan, Bruxelles, juni EU-Kommissionen: Fremskridtsrapport for gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan, Bruxelles, december EU-Kommissionen: Et gennemførelsesår Kommissionens vurderinger af nationale reformprogrammer for vækst og beskæftigelse, Bruxelles, december EU-Kommissionen: Fuld fart fremad Kommissionens vurderinger af nationale reformprogrammer for vækst og beskæftigelse, Bruxelles, december Rådet for den Europæiske Union 2009: Gennemførelse af strukturreformerne i Lissabonstrategien i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan - Årlig landevurdering. 9. LO Danmark: Et fleksibelt arbejdsmarked kræver stærke organisationer. Den europæiske diskussion af det danske arbejdsmarked: Flexicurity, København, januar

19 10. Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene 2008: Fleksibilitet og sikkerhed livet igennem, Dublin. 11. Personalestyrelsen, Finansministeriet 2007: Diversity through Equality in Public Administrations in Europe, København. 12. Personalestyrelsen 2007: Sektor for statsansat personale, København. 13. TUNED-EUPAN 2009: Improving Trust in Central Government - A Report for TUNED and EUPAN. Endeligt udkast til konferencen om tillid i statsforvaltningen april, udformet på engelsk af David Tarren, Working Lives Research Institute, London. 19

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

*** Baggrundsdokument

*** Baggrundsdokument 1 Offentlig høring om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet ("direktivet om den skriftlige erklæring") *** Baggrundsdokument

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689). Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (Alm. del - bilag 705) diverse (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere