Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi"

Transkript

1 Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Evalueringen vedrører perioden fra oktober 2001 til oktober 2011 (10 år) På opdrag af Kemikalier, Miljøstyrelsen Evalueringen er foretaget af en international ekspertgruppe bestående af: Ian R. White Formand for den videnskabelige komité for forbrugersikkerhed under EU Kommissionen (DG SANCO ; Consumer safety and health protection), Leder af afdelingen for hudallergi. St Thomas Hospital, London, UK. Carola Lidén, Professor, Institut for miljømedicin (IMM), Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige Wolfgang Uter Professor, Afdelingen for medicinsk informatik, biokemi og epidemiologi Universitet i Erlangen / Nürnberg, Erlangen, Tyskland 23. september

2 Evalueringen kort Samlet vurdering af Centrets virke og effekt i forhold til forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Centret har indsamlet epidemiologiske data, foretaget eksponeringsvurderinger og fastlagt grænseværdier for allergiske reaktioner, der har spillet en central og afgørende rolle i identifikation, reduktion og elimination af kontaktallergi over for problematiske allergifremkaldende stoffer på det danske og europæiske marked. Samspillet mellem epidemiologisk evidens og undersøgelse af allergiramte individer har ført til strategier for primær og sekundær forebyggelse af kontaktallergi og eksem og giver Centret en unik profil. Det må anses for et Centre of Excellence, ikke blot i Danmark men også på europæisk plan. Det er en enestående institution, der fortsat tilvejebringer håndgribelige fordele for samfundet udmøntet i sygdomsreduktion, forbedret livskvalitet og muligheden for at individer kan bestride det arbejde, de ønsker at påtage sig. Uddannelse af klinikere og patienter er til gavn for undersøgelse og behandling af allergisk kontakteksem. Omfattende informationsformidling understøtter best practice i beskyttelse og forebyggelse via forskellige medier rettet mod klinikere, patienter og risikohåndteringspersoner. Ovenstående er alt sammen blevet opnået ved hjælp af relativt små offentlige bevillinger i forhold til kvaliteten af det arbejde, der fortsat udføres, og dets betydning for sygdomsforebyggelse og livskvalitet. Det er en bemærkelsesværdig præstation! Konklusion og anbefalinger vedrørende det fortsatte arbejdes værdi Centrets arbejde er af stor betydning for reduktion af kontaktallergi i Danmark og Europa. Ingen anden institution påtager sig den integrerede, patientfokuserede forskning, som har vist sig at være så effektiv. Det er afgørende for samfundet (Danmark og Europa), at dette vigtige arbejde fortsætter. Uafhængighed af industrien ses som essentiel for Centrets troværdighed. Hidtil har meget af Centrets arbejde været fokuseret på forbrugeren; det bør fortsætte. Der foreslås imidlertid yderligere studier af arbejdsrelaterede eksponeringer; dette vil gavne sygdomsforebyggelse og mulighederne for risikohåndtering. Det anbefales, at man retter opmærksomheden mod borgernes samlede eksponering for allergener og irritanter. Det er nødvendigt med et mandat til at brede formålet med Centrets aktiviteter ud for at opnå dette. Finansiering med statslige/offentlige midler bør fortsætte, gerne med et større beløb i betragtning af arbejdets enorme betydning og cost-benefit. 2

3 Evaluering En samlet evaluering af Centrets koncept og organisering i forhold til opfyldelsen af målene og udførelsen af opgaverne. Videncenter for Allergis (i det følgende kaldet: Centret ) hovedformål er at fastlægge årsagerne til hudallergi over for kemiske stoffer, at fastlægge grænser for eksponering for kontaktallergener, som er ufarlige for flertallet af allergiske individer, og generelt at identificere forskellige metoder til forebyggelse af eksem. Disse formål omfatter aktuelt (i) en vurdering af irritation som medvirkende faktor i kontaktsensibilisering og (ii) udvikling af metoder til forebyggelse af allergisk kontakteksem, inklusive håndeksem. En erkendelse af sygdommens multi-faktorielle karakter, som også indbefatter genetiske faktorer, er af central betydning for aktiviteter inden for primær og sekundær forebyggelse af denne vigtige, hyppigt forekommende sygdom. Organisation Centret er etableret i et samarbejde mellem Dermato-Allergologisk Afdeling, Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, og Dermatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og er fysisk placeret på Gentofte Hospital. Der eksisterer et nært samarbejde med den kliniske dermatologiske afdeling på Gentofte Hospital, som Centret formelt er del af, selv om det finansieres særskilt. Dette samarbejde sikrer, at patienter med hudsygdomme forårsaget af eksponering for stoffer, som er til stede i kosmetiske produkter, i hjemmet og i arbejdsmiljøet, leverer et opdateret grundlag for Centrets forskning. Dette samarbejde gør det muligt for de videnskabelige resultater og forskning at blive implementeret direkte i patientbehandlingen. Centret er effektivt organiseret og består af centerlederen og forskere (ph.d.-studerende og postdoc forskere) med et minimum af administrativ støtte (sekretær og IT-medarbejder). Dette kan kun lade sig gøre, fordi Centret er inkorporeret i et stort universitetshospitals administrative systemer og støttestrukturer (Gentofte). En styregruppe (bestående af klinikere, repræsentanter for Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen) mødes kvartalsvis og fastlægger de årlige arbejdsplaner. 3

4 Forskningsområder Den nære forbindelse til klinikken muliggør rekruttering af patienter til komplekse dosis-respons studier af den allergiske reaktion over for selv relativt sjældne allergener, herunder indhentning af biologisk materiale til fastlæggelse af genetiske og biokemiske profiler. Dosis-respons studier er en klinisk relevant metode til vurdering af et individs tærskel for allergisk reaktion på vigtige allergifremkaldende stoffer, der fremkalder betydende sygdom i befolkningen, og er afgørende for nationale og internationale myndigheders risikovurdering og -håndtering. Systematisk og struktureret forskning (i sammenkædede projekter), der udfylder videnshuller, er et særligt kendetegn for Centret og er relevant for primær eller sekundær forebyggelse af kontaktallergi. Centret har udført omfattende epidemiologiske studier (f.eks. spørgeskemabaserede), med eller uden intervention, og disse er blevet et vigtigt effektivt benyttet redskab for Centret. Herudover har Centret bidraget til eksponeringsanalyser, metoder og deres anvendelse, og har derved frembragt væsentlig viden om en række vigtige udløsende årsager til kontaktallergi, inklusive: Nikkel: Validering af dimethylglyoxim-test. Kobolt: Udvikling af en spottest. Krom: Måling i læder. Samarbejde omkring den kvantitative analyse af duftstoffer og andre allergener i forbrugerprodukter. Centret har ikke eget analytisk laboratorium. Den kvalitative forskning har været fokuseret på effektiviteten af egenomsorg hos patienter med kronisk håndeksem i forløbet efter rådgivning af en specialsygeplejerske. Centret er et omdrejningspunkt for aktiviteter relateret til hudallergi i hele landet. Dette opnås først og fremmest ved udover at inddrage hospitalsafdelinger også at inkludere data fra privatpraktiserende dermatologer. Gennem den geografiske placering af de deltagende klinikker sikres at hele Danmark er repræsenteret (se nedenfor). Datakvalitet er generelt høj, da de bidragende klinikker tilbydes specialuddannelse. En central database, der indeholder data genereret af den kliniske dermatologiske afdeling på Gentofte Hospital samt fra geografisk repræsentative klinikker over hele Danmark, gør det muligt at monitorere forekomsten af kontaktallergi. Dette er afgørende for at kunne identificere nye allergener, evaluere effekten af strategier til at reducere eksponering for allergener og for at kunne foretage sammenligninger med andre europæiske lande. Centret er på europæisk plan integreret i omfattende videnskabelige netværk, der fremmer den primære forebyggelse af kontaktallergi igennem identifikationen af nye risici eller vedvarende problemer. Variationer i eksponerings- og sygdomsprofiler i Danmark og i resten af Europa kan evalueres og udnyttes videnskabeligt i denne sammenhæng. 4

5 Overvågningssystemernes værdi i forbindelse med monitorering af kontaktallergi og forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser Centret har etableret en enestående database, der indsamler informationer om patienter med formodede kontaktallergier over hele Danmark. Overvågningssystemet Ikke alle allergitests (lappetests) i Danmark foretages i hospitalsregi. Det skønnes ikke desto mindre, at databasen indbefatter ca % af de undersøgte patienter ved at inkludere patienter behandlet af privatpraktiserende dermatologer over hele landet og af tre større hospitalsafdelinger. Denne dækning er bemærkelsesværdig i sammenligning med andre overvågningssystemer. Aktuelt er data fra ca patienter blevet indsamlet; de sammenlagte resultater publiceres årligt på Centrets hjemmeside i tilgift til videnskabelige publikationer om udviklingen i allergihyppigheder og analyser af specielle risikogrupper. Der er desuden adgang til en database over patienter undersøgt på Gentofte Hospital, der rækker tilbage til 1980, som giver mulighed for at analysere udvikling over længere perioder. Denne database har været integreret i European Surveillance System on Contact Allergy (ESSCA) siden 2002; dette gør det muligt at sammenligne forekomsten af kontaktallergi over for specifikke allergener i Danmark med andre områder i Europa. Kvalitetssikring af overvågningsdata, der er indsamlet fra centre uden for Gentofte Hospital, sker gennem uddannelse af klinikere (dermatologer og sygeplejersker) i aflæsning af lappeprøver og i relevansvurdering forestået af erfarne medarbejdere. Eksponeringsmonitorering af nikkel- og koboltfrigivelse fra forbrugerprodukter er blevet anvendt til at evaluere effekten på forbrugersikkerheden af reguleringer, behovet for at forbedre eksisterende regulering og for indførelse af ny regulering. Brug af overvågningsresultaterne Samfundsværdien af databaserne ligger i overvågning af udvikling i kontaktallergi over tid og i identifikation af særligt udsatte grupper (sundhedsindikatorer), som har en effekt på sundhedsvæsenets omkostninger, på arbejdsevne og på livskvalitet. Disse data giver et evidensbaseret udgangspunkt for forebyggelse via nationale og europæiske reguleringer med det formål at beskytte borgerne (forbrugere og arbejdere). Da overvågningssystemet er patientbaseret, leverer det de nødvendige data til at beskytte befolkningen. Således kan effektiviteten af interventioner i befolkningen (rettet mod generelle eller specifikke grupper, heriblandt børn) monitoreres på grundlag af patientdata fra overvågningssystemet. 5

6 Den kontinuerlige evaluering af allergiresultater muliggør også en løbende tilpasning af allergener i basisserien, der bruges til diagnostik og som udgør det vigtigste screeningsværktøj for kontaktallergi. Elimineringen af uaktuelle og inklusion af nyopståede allergener forbedrer testens diagnostiske effektivitet. Dette giver værdifuld feedback til bidragyderne til databasen, men også til øvrige dermatologer, der udfører allergitestning i Danmark. Kvantitet og kvalitet i Centrets vidensopbygning, heriblandt den videnskabelige produktion i relation til dets formål og de allokerede ressourcer Data fra monitoreringen publiceres årligt på Centrets hjemmeside og derudover i videnskabelige rapporter. Databasen gør det muligt at identificere regionale eller tidsmæssige variationer i kontaktallergi i Danmark. Den giver også mulighed for at udvikle strategier til reduktion af eksponeringer, der er årsag til kontaktallergi. Centret leverer videnskabelig evidens, der også uden for Danmark kan bruges til risikostyring med henblik på at reducere eller eliminere eksponering for problematiske allergener. En stor del af disse data rettes til Europa-Kommissionens DG SANCO (Consumer Safety and Health Protection). Eksempler herpå omfatter påvisning af tendenser i nikkelallergi, hårfarveallergi (p-phenylenediamine), methyldibromo glutaronitrile og duftstoffer. Sådanne data har været medvirkende til formulering af europæiske reguleringstiltag. Ud over brugen af kliniske data har Centret udført og deltaget i populationsbaserede epidemiologiske studier: Spørgeskemabaserede kohorteundersøgelser er blevet brugt til at måle indvirkningen af håndeksem på frisørers arbejdsevne og livskvalitet. Allergiresultater, demografiske og kliniske karakteristika og biologisk materiale er indsamlet og analyseret inden for rammen af Glostrup Allergy Study (3. runde) og har givet unik indsigt i sidstnævnte faktorers rolle i kontaktallergi, og har desuden givet et referencepunkt for forekomsten af klinisk observeret allergi. Der er udviklet protokoller og retningslinjer for henholdsvis latexallergi og klassificering og behandling af håndeksem i samarbejde med Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe. Information om hudpleje/-beskyttelse for patienter og mere end 30 nye patientinformationspjecer er blevet produceret og er tilgængelige på Centrets hjemmeside. Otte standarder er blevet udviklet til brug i patientundersøgelser, f.eks. i undersøgelse af håndeksem. 6

7 I perioden har 22 forskere arbejdet i Centret. Dette har resulteret i 14 afsluttede ph.d.- afhandlinger og otte igangværende ph.d.-projekter. To af disse ph.d.-studier blev udført på Dermatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Herudover har Centret været med i yderligere fire ph.d.-studier, som primært blev udført andetsteds. Centret har udgivet i alt 229 videnskabelige artikler og afhandlinger i perioden 2001 til juli 2011, og yderligere 16 publikationer er blevet accepteret til publikation. Den gennemsnitlige impact factor for de 117 originale engelsksprogede peer-review artikler udgivet i perioden er 3,7. Dette gælder også for de artikler, hvor førsteforfatterne kommer fra Centret. Denne impact factor må anses for høj inden for forskningsområderne hudallergi og erhvervs- og miljømedicin. Foredrag, organisering af symposier ved forskellige videnskabelige møder og oplæg til og deltagelse i regeringsaktiviteter og riskovurdering/styrings-aktiviteter sikrer, at kvalitetsdata fra Centret påvirker den videnskabelige tænkning og forbrugerbeskyttelse. Relevans og indvirkning af resultaterne af de udførte undersøgelser i forhold til: regulering og potentielle forebyggende effekter vedrørende brug af allergifremkaldende kemiske stoffer, såvel som brugbarhed for sundhedsvæsenet, patienten og offentligheden. Eksempler på, hvordan Centrets videnskabelige resultater påvirker lovgivningen, indbefatter forskning rettet mod specifikke problematiske stoffer og mere almene hensyn. Specifikke problematiske stoffer Nikkel: Dette er det mest almindelige kontaktallergen, og Centret har påvist en 50 % reduktion af allergi hos unge kvinder, formentlig som resultat af Nikkeldirektivet. Data fra Centret har imidlertid vist, at vigtige kilder til nikkeleksponering ikke er omfattet af Direktivet. Et eksempel er nikkel i mobiltelefoner, som nu er indbefattet. CEN-standarden, der skal sikre Direktivets overholdelse (EN 1811), blev for nylig revideret, og den tilladte nikkelfrigivelse blev reduceret. Studier fra Centret bidrog til denne forbedring. Reduktion af nikkelallergi over en 20 år periode skønnes at have en værdi på 9,7 milliarder danske kroner for det danske samfund (COWI Consult). Methyldibromo glutaronitrile: Data indsamlet af Centret viste en klar stigning i kontaktallergi over for dette konserveringsmiddel. Grænseværdier for provokation af allergiske reaktioner hos allergiske individer samt kumulative effekter fra gentagne eksponeringer og indflydelse af detergenter blev dokumenteret i flere studier. Disse epidemiologiske data og dosis-responsstudier leverede den videnskabelige dokumentation, som anvendtes af Scientific Committee on Consumer Products hos DG Sanco, Europa-Kommissionen til et forbud mod brug af konserveringsmidlet i kosmetiske produkter i Europa. 7

8 p-phenylenediamine (PPD): Dette kemiske stof er en hovedbestanddel i hårfarver og er samtidig en markør for hårfarveallergi over for PPD-lignende stoffer. PPD er repræsentativ for en gruppe kemiske stoffer, der anvendes i permanente hårfarver, og som kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner hos forbrugere samt fremkalde erhvervssygdomme hos frisører. Data fra Centret har påvist omfanget og alvoren af allergi over for dette kemiske stof samt grænseværdier for provokation af allergiske reaktioner. Disse data bruges aktuelt til at påvirke indførelse af restriktioner i forbrugernes eksponering for denne gruppe kemiske stoffer i Europa. Duftstoffer: Centret har i et internationalt samarbejde udviklet et diagnostisk værktøj 'Fragrance mix II', som væsentligt har forbedret muligheden for at stille diagnosen kontaktallergi over for duftstoffer og som nu findes i den europæiske basisserie til allergitestning. Der er arbejdet fokuseret med duftstoffet hydroxyisohexyl 3-cylcohexene carboxaldehyde (HICC), hvilket har demonstreret dette stofs vigtighed som allergen, relevansen af, hvor på kroppen eksponeringen finder sted, og grænseværdier for allergiske reaktioner. Dette væsentlige videnskabelige arbejde blev indarbejdet i Europa-Kommissionens Videnskabelige Komités udtalelse i vurderingen af stoffets sikkerhed og anbefalingen af en dramatisk reduktion af koncentrationsgrænserne. Lignende arbejde med (chloro) atranol i evernia prunastri er blevet anvendt på tilsvarende vis. Den allergene rolle af oxidationsprodukter fra kemiske duftstoffer diskuteres for tiden på europæisk plan. Advarsler er blevet udsendt på grundlag af Centrets resultater vedrørende fremkomsten af konserveringsmidlet methylisothiazolinone, som et vigtigt allergen både for forbrugeren og erhvervsmæssigt. De danske myndigheder har anmodet om en vurdering fra Europa-Kommissionen. Generelle aspekter Dosis-respons studier for allergi har haft en særlig udtalt effekt, da de ikke kan udføres uden for en klinisk kontekst, er vanskelige at udføre og kræver særlige færdigheder. Disse studier, der er blevet udført for en række kemiske stoffer, viser klare dosis-respons resultater, som influerer strategier til beskyttelse af forbrugeren mod allergiske reaktioner (sekundær forebyggelse) og i forlængelse heraf endda mod induktion af kontaktallergi (primær forebyggelse). Centret udfører patientcentreret forskning, hvilket har den effekt, at forskningen kan indvirke direkte på patientbehandlingen. Et typisk eksempel er methyldibromo glutaronitrile, hvor epidemiologiske studier dokumenterede et problem, og eksperimentelle studier med involverede patienter demonstrerede dosisresponsfænomener. Resultatet var en eliminering af konserveringsmidlet fra kosmetiske produkter. Epidemiologiske data viser nu en dramatisk reduktion af kontaktallergi over for dette konserveringsmiddel i Europa; relevant kontaktallergi er blevet elimineret. Dette er en elegant demonstration af evidensbaseret forebyggelse; fra epidemiologi til laboratorium til epidemiologi. 8

9 Forskning fra Centret og fra andre grupper har indikeret, at filaggrinmutationer kan påvirke et individs disponering for kontaktallergi. Alle patienter med håndeksem undersøgt på Gentofte Hospital får tilbud om at få deres filaggrinstatus bestemt. Centrets evne til at formidle information til forbrugere, patienter, sundhedspersonale, myndighederne, industrien og samfundet i almindelighed Centret evner at påvirke forbrugerbeskyttelse gennem tilvejebringelse af videnskabelige resultater af høj værdi til brug for regulerende myndigheder, som klart dokumenteret i det ovenstående. Centrets deltagelse i risikovurdering og -håndtering på nationalt og europæisk niveau sikrer, at data genereret af Centret kan øve en direkte indflydelse på diskussioner, der påvirker den primære og sekundære forebyggelse af kontaktallergi. Dialogen med og seminarer for de nationale myndigheder, interessenter og EU-institutioner influerer også forebyggelsen. De talrige studier og oversigtsartikler af høj kvalitet i peer-review videnskabelige tidsskrifter sikrer formidlingen af dette materiale til det bredere videnskabelige samfund og til industrien (se ovenfor). Uddannelsesprogrammer for klinikere og udviklingen af retningslinjer forbedrer patientbehandlingen i Danmark. Uddannelsesprogrammer for frisørelever har vist sig at reducere forekomsten af håndeksem væsentligt og vil nu blive implementeret i hele landet. Offentlighedens øgede opmærksomhed vedrørende risici forbundet med for eksempel hårfarver, duftstoffer og nikkel opnås igennem patientinformation formidlet via Centrets hjemmeside eller andre medier (film, brochurer, pjecer), pressemeddelelser og bidrag til patienternes egenomsorgsgrupper. Centrets hjemmeside giver et fokus. En hotline, der primært sigter på rådgivning for frisører i forbindelse med arbejdsbetinget eksem i forbindelse med forskningsprojektet Videncenter for Frisører og Kosmetikere, som gennemføres parallelt på Centret, bruges også af forbrugere og sundhedspersonale samt arbejdsmedicinere. Nogle forbrugere finder det vanskeligt at forstå den ingrediensliste på produkterne, som har til formål at hjælpe dem med at undgå stoffer, som de er allergiske overfor. Centret giver disse forbrugere vejledning i at læse indholdsdeklarationer. 9

10 Værdien af Centrets uddannelsesprogram for unge forskere Centret tilbyder strukturerede ph.d.-programmer med undervisning i relevante naturvidenskabelige fag, statistiske metoder og videnskabsteori. Rekrutteringen foregår ved annoncering i forbindelse med specifikke projekter. De ansatte allokeres til projekterne i overensstemmelse med deres faglige baggrund. Centrets ledende medarbejdere samt hvis relevant eksperter udefra yder supervision. En del af programmet kan tilbringes ved andre institutioner, hvor dette er hensigtsmæssigt. Eksempelvis tilbragte en studerende adskillige måneder i Europa-Kommissionen og høstede erfaringer i risikovurdering. Samarbejde med eksterne institutioner tilskyndes med henblik på at erhverve relevante ressourcer og ekspertise, der gør studierne mulige. Centrets særlige værdi for ph.d.-studerende består i de tætte forbindelser mellem forskning og det kliniske arbejde (allergitest, patientudredning og klinisk epidemiologi). Programmets kvalitet illustreres af det høje antal fuldførte afhandlinger og mængden af videnskabelige publikationer. Efter et fuldført ph.d.-program vender klinikerne tilbage til det kliniske arbejde og bruger deres erfaringer som en integreret og essentiel komponent i deres praksis til gavn for patienter og deres egen karriere. Ikke-klinikere fortsætter ofte deres forskning på Centret som postdocforskere i en periode, inden de flytter til andre akademiske institutioner. Nogle får ansættelser på andre institutioner eller i industrien. Der er også nogle klinikere, der fortsætter med postdocstudier på Centret, ofte parallelt med videreuddannelse i dermatologi. De, der fortsætter på Centret, efter at de har fuldendt deres ph.d., er nødt til at søge om fondsmidler til at finansiere deres fortsatte arbejde. Dette kan optage ca. 20 % af arbejdstiden. Hvis muligt, benchmarking til andre lignende internationale centre med hensyn til produktivitet og indflydelse Centrets underliggende koncept er unikt. Dele af dets arbejdsområde udføres af andre institutioner i andre lande, men ingen andre steder finder man samme omfattende, systematiske og brede integration af aktiviteter og fokus på klinisk relevant allergiforebyggelse. I Tyskland indsamler Information Network of Departments of Dermatology (IVDK) data fra allergitestede patienter. Dette er et multicenterprojekt med en stor samling allergitestdata men med kun lejlighedsvis dybdegående forskning. 10

11 I Sverige er Occupational and Environmental Dermatology Unit på Lunds Universitet i nært samarbejde med den kliniske afdeling i Malmø i stand til at udføre kemisk-analytiske procedurer, der er relevante for identificeringen af allergener, men har ikke tilstrækkelige ressourcer til at udføre de kliniske studier eller dataindsamlinger af samme type, som Videncenter for Allergi forestår. Unit of Occupational and Environmental Dermatology ved Karolinska Institutet i Stockholm samarbejder tæt med ambulatoriet på Karolinska Universitetshospital. Opgaverne omfatter risikovurdering, formidling af information og undersøgelse af patienter med arbejdsbetinget dermatologi. Metoder til vurdering af hudeksponering for kemiske stoffer udvikles og anvendes på dette center. Centre for Allergy Research på Karolinska lnstitutet i Stockholm er et forskningsnetværk grundlagt i 1999 med det formål at støtte og udvikle allergiforskning. Hovedfokus er på astma. Atopisk eksem er blevet undersøgt i mindre omfang men ikke hudallergi over for kemiske stoffer (kontaktallergi). Der udføres ikke informationsformidling som på Videncenter for Allergi. Evaluering af finansieringskilder. Bliver alle mulige finansieringskilder udnyttet? Er det muligt at finansiere Centret fuldt ud eller delvist på en anden måde f.eks. igennem partnerskaber med industrien? Et af de internationalt højt anerkendte karakteristika ved Videncenter for Allergis forskning er dets uafhængighed af kommercielle interesser. Dette må fastholdes. Siden 2001 har Centret modtaget en årlig bevilling på 5 millioner danske kroner fra staten. Da der ikke har været nogen stigning i bevillingens størrelse over 10 år, svarer dette til en reduktion i faste priser. Imellem 2005 og 2009 blev bevillingen udbetalt af Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen i fællesskab. Siden 2010 er bevillingen kommet fra Miljøstyrelsen alene. - Fra 2002 til 2004 beløb eksterne midler sig til DKK ,7 millioner per år og fra 2005 til 2010 DKK 2,0-3,5 millioner per år Forskningsgruppen, der arbejder med frisørernes helbredsproblemer, har modtaget særskilte midler svarende til DKK 2,0-2,5 millioner om året fra frisørernes fagforening og fra forskningsfonde. Støtte fra sådanne instanser til udvidelsen af arbejdet inden for erhvervsbetinget sygdom er meget ønskværdig. Der arbejdes kontinuerligt på at skaffe økonomisk støtte andetstedsfra med to større og op til 15 mindre ansøgninger årligt. Disse ansøgninger har en væsentlig indvirkning på arbejdstiden og følgelig på forskningstiden. 11

12 Der arbejdes energisk på at få kontaktallergi på EU's dagsorden (DG Research, DG Sanco) og for at opnå hensigtsmæssig støtte på dette plan. Merværdi fås fra: Ubetalt arbejdskraft fra seniorklinikere og seniorforskere, der arbejder som forskningsledere. Netværkssamarbejde med andre institutioner deler eller eliminerer udgifterne til omfattende epidemiologiske studier og kemiske analyser. Samlet vurdering af Centrets virke og effekt i forhold til forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Evalueringen bør tage de allokerede midler i betragtning Centret har indsamlet epidemiologiske data, foretaget eksponeringsvurderinger og fastlagt grænseværdier for allergiske reaktioner, der har spillet en central og afgørende rolle i identifikation, reduktion og elimination af kontaktallergi over for problematiske allergifremkaldende stoffer på det danske og europæiske marked. Samspillet mellem epidemiologisk evidens og undersøgelse af allergiramte individer har ført til strategier for primær og sekundær forebyggelse af kontaktallergi og eksem og giver Centret en unik profil. Det må anses for et Centre of Excellence, ikke blot i Danmark men også på europæisk plan. Det er en enestående institution, der fortsat tilvejebringer håndgribelige fordele for samfundet udmøntet i sygdomsreduktion, forbedret livskvalitet og muligheden for at individer kan bestride det arbejde, de ønsker at påtage sig. Uddannelse af klinikere og patienter er til gavn for undersøgelse og behandling af allergisk kontakteksem. Omfattende informationsformidling understøtter best practice i beskyttelse og forebyggelse via forskellige medier rettet mod klinikere, patienter og risikohåndteringspersoner. Ovenstående er alt sammen blevet opnået ved hjælp af relativt små offentlige bevillinger i forhold til kvaliteten af det arbejde, der fortsat udføres, og dets betydning for sygdomsforebyggelse og livskvalitet. Det er en bemærkelsesværdig præstation! Konklusion og anbefalinger vedrørende det fortsatte arbejdes værdi Centrets arbejde er af stor betydning for reduktion af kontaktallergi i Danmark og Europa. Ingen anden institution påtager sig den integrerede, patientfokuserede forskning, som har vist sig at være så effektiv. Det er afgørende for samfundet (Danmark og Europa), at dette vigtige arbejde fortsætter. Uafhængighed af industrien ses som essentiel for Centrets troværdighed. 12

13 Hidtil har meget af Centrets arbejde været fokuseret på forbrugeren; det bør fortsætte. Der foreslås imidlertid yderligere studier af arbejdsrelaterede eksponeringer; dette vil gavne sygdomsforebyggelse og mulighederne for risikohåndtering. Det anbefales, at man retter opmærksomheden mod borgernes samlede eksponering for allergener og irritanter. Det er nødvendigt med et mandat til at brede formålet med Centrets aktiviteter ud for at opnå dette. Finansiering med statslige/offentlige midler bør fortsætte, gerne med et større beløb i betragtning af arbejdets enorme betydning og cost-benefit. Kort resumé Videncenter for Allergis hovedformål er at fastlægge årsagerne til hudallergi over for kemiske stoffer, at fastlægge grænser for eksponering for kontaktallergener, som er ufarlige for flertallet af allergiske individer, og generelt at identificere forskellige metoder til forebyggelse af eksem. En sådan erkendelse af sygdommens multi-faktorielle karakter, som også indbefatter genetiske faktorer, er af central betydning for aktiviteter rettet mod primær og sekundær forebyggelse af denne vigtige, hyppigt forekommende sygdom. Centrets unikke organisation og patientfokuserede arbejde har muliggjort gennemførelsen af komplekse dosis-responsstudier struktureret i forbundne projekter, vidtfavnende epidemiologiske studier og eksponeringsanalyser, der har givet væsentlig evidens for årsager til kontaktallergi. Monitorering af allergener tilvejebringes ved hjælp af en database og omfattende videnskabelige netværk. Uddannelse af klinikere med den deraf følgende forbedring af patientbehandlingen er realiseret igennem udvikling af protokoller og retningslinjer. Der er megen information tilgængelig for forbrugeren via Centrets publicerede materialer og hjemmesider. Den vellykkede uddannelse af forskere kan aflæses i det store antal fuldførte og igangværende ph.d.-studier og mængden af peer-review publikationer, der er udkommet i løbet af de sidste 10 år. Ovenstående er alt sammen blevet opnået ved hjælp af en relativt lille direkte finansiering. Finansieringen fra statslige/offentlige ressourcer bør fortsætte og helst med et højere beløb i betragtning af arbejdets enorme betydning og cost-benefit for samfundet. Uafhængighed af støtte fra industrien er vigtig. Meget af Centrets arbejde har været fokuseret på forbrugeren; det bør fortsætte. Der foreslås imidlertid yderligere studier af arbejdsrelaterede eksponeringer, og at man retter opmærksomheden mod borgernes samlede eksponering for allergener og irritanter. Det er nødvendigt med et mandat til at brede formålet med Centrets aktiviteter ud for at opnå dette. 13

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2011 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2011 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Doktordisputats

Læs mere

Årsrapport 2010. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2010. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2010 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2010 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Post.doc.-projekter

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status...

Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling 2004... 4 - Evaluering og fremtid... 4

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune grøn salon en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon foto frisørforbundet layout tmf grafisk design Grønne Erhverv - et netværk i Københavns Kommune Grøn Salon Grøn Salon er en frivillig ordning

Læs mere

Dit job dit valg dine muligheder

Dit job dit valg dine muligheder Dit job dit valg dine muligheder Hvis du har astma Hvis du har høfeber Hvis du har eksem eller har haft 1 Dit job dit valg dine muligheder Sundhedsstyrelsen, 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-7676-861-4

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Målsætning Som universitetshospital vil vi gennemføre forskning ved alle sygehusets afdelinger med henblik på at forbedre forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering,

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere