Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Kommunalt Beredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Kommunalt Beredskab"

Transkript

1 Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA 2009 Kommunalt Beredskab

2 Velkommen til dit nye fagblad Af: Reiner Burgwald, Formand for Teknik- og Servicesektoren Du sidder nu med dit nye fagblad i hånden, og du har forhåbentligt sat dig godt tilrette med en god kop kaffe og en god portion læselyst. FOAs hovedbestyrelse har besluttet at bevillige et starttilskud til dette blad, og det skulle gerne sikre bladets udgivelse de første par år. Bladet er ikke en erstatning for FOAs fagblad eller dit afdelingsblad. Bladet er heller ikke en konkurrent til de øvrige informationskanaler, som din branche er så fyldt med. Bladet skal være dit og dine kollegers bud på, hvordan FOA kan skærpe profilen overfor dig som medlem. Og så skal det styrke os i de fælles bestræbelser på at bevare de eksisterende kommunale beredskaber og meget gerne være med til at skabe forudsætningerne for at få oprettet mange flere. Bladet skal laves og skrives af dine kolleger og af dig. I Teknik- og Servicesektoren i FOA vil vi bidrage med meninger og synspunkter. Dine tillidsrepræsentanter og dit faglige udvalg i FOA skal nu nærmere beskrive bladets formål. Vi skal sikre bladet sin egen profil og et indhold, der virkelig rykker. I korthed kunne formålet beskrives sådan: Vi vil tæt på medlemmerne og gennem bladet vise, at et godt og veldrevet kommunalt brand- og ambulanceberedskab er mulig i enhver kommune og til gavn for enhver kommune. Det bør være enhver kommunes stolthed og flagskib. Det er både teknisk og økonomisk rationelt, og det giver tryghed for alle kommunes borgere. Bladets succes er nu en fælles opgave. Men uden din og dine kollegers aktive medvirken og engagement er det umuligt. Din arbejdsplads må nærmest dagligt byde på oplevelser, hændelser og diskussioner, som også har dine kollegers interesse. Det er dit fag og din arbejdsplads, der skal i centrum med dette blad. Glædelig jul og godt nytår Reiner Burgwald Formand for Teknik- og Servicesektoren Indhold: 2 Side 3 Behandling på stedet Side 6 Århus Brandvæsen Side 8 En Verden set, fra hvert sit hjørne Side 10 I FOA mener vi Side 12 Har du tænkt over? Side 14 FOA1 nu med brandfolk Side 15 Nye tider - Nye klubber Kommunalt Beredskab udgives af: Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads 1-3, 1790 København V Ansvarshavende redaktør: Brandmand Peter Ørnbo, Telefon: Redaktør: Paramediciner Andreas Corell Trykkeri: FOAs trykkeri & Pjec1heden Mail til redaktionen: Forside foto: Århus hovedbrandstation

3 Vejen til indflydelse Af: Asger Poulsen, Brandmand ved Roskilde Brandvæsen og Afdelingsnæstformand i FOA Roskilde Hvis man som tillidsmand vil have indflydelse på kollegaernes og egen jobfunktion, så skal man turde engagerer sig på alle niveauer. Det koster en masse tid, og der er mange forhindringer på vejen. Men for os viser resultatet sig nu at have båret frugt. Asger Poulsen Brand- og ambulancefolkene er organiseret i FOA Roskilde og tilhører Teknik- og Servicesektoren (TSS). Denne sektor er den mindste af de fire sektorer, der er oprettet i FOA Roskilde. Dette gør, at der ikke er en fuldtidsansat formand til at varetage de faglige spørgsmål. Derfor overlades de enkelte klubber, til at varetage så meget som de enkelte tillidsfolk nu kan magte. Der er således fokus fra FOA Roskilde, side på at uddanne og efteruddanne nye tillidsfolk. Dette var også tilfældet for mig, da jeg begyndte som tillidsmand i Sektorformanden var meget hurtig til at få mig tilmeldt de grundlæggende kurser og efterfølgende uddannelser, der gerne skulle gøre mit arbejde noget nemmere. Gennem alle disse uddannelser fik jeg smag for det, at være med, der hvor tingene sker. Det faglige arbejde er interessant, men der er en meget begrænset mulighed for at udføre dette i arbejdstiden. Roskilde Brandvæsen har ikke en frikøbt tillidsmand. Man er således en del af driften, når man er på vagt. Der er derfor ikke mulighed for, på vagten, at planlægge møder eller anden faglig aktivitet, for man er ude og køre i ambulancen hele dagen. Derfor skal man være klar på, at et yderligere engagement udenfor arbejdspladsen kræver brug af meget fritid. Men muligheden for indflydelse ligger der. Det kræver egentlig ikke så meget, blot man hele tiden afstemmer indsatsen og målet i forhold til de forventninger, som ens kollegaer har til tillidsmandsfunktionen. Er forventningen, at tillidsmanden konstant markerer sig internt overfor ledelsen, som en vagthund, så er der ikke så meget tid til de lidt mere udadvendte aktiviteter, som der kan være gennem kommunens HMU, FMU eller LMU, eller tillidsposter der er opstillet i FOA. Roskilde mandskabet var meget enige om, at deres tillidsmand og andre gerne måtte søge politisk indflydelse internt i kommunen samt eksternt overfor FOA. Derfor blev det aftalt at næstformanden tog sig at lidt flere interne sager i huset og var tillidsmandens øjne og øre i dennes fravær. Ved sidste generalforsamling gjorde vi status over den opnåede interne indflydelse: Ambulanceudvalg, Ansættelsesudvalg Brand, Ansættelsesudvalg Ambulance, Ansættelsesudvalg Vagtcentralen, Ansættelsesudvalg Servicevagten, Næstformand i MED-udvalget samt yderligere 3 pladser: Fælles sikkerhedsrepræsentant for A og B siden, Ambulancekontraktudvalg (vogn og materiale samt personale udvalg), Bestyrelsen for Roskilde Brandvæsen. Eksternt havde vi opnået valg til følgende tillidsposter: Næstformand i FMU - Roskilde kommunes tekniske område, Afdelingsbestyrelsen i FOA Roskilde med 2 pladser, Sektorformand for Teknik- og Servicesektoren FOA Roskilde samt et bestyrelsesmedlem, Den Centrale Sektorbestyrelse FOA, Branchens Arbejdsmiljøråd, Planudvalg B, Dansk Ambulanceråd, Patientklagenævnet, Faggruppen i Teknik- og Servicesektoren FOA, Fagligt forhandlingsudvalg (overenskomst) FOA, Afdelingsnæstformand FOA Roskilde. Det at have politisk indflydelse forpligter. Det har derfor altid været vores fælles grundtanke, i enhver repræsentation, at vi gerne vil gøre en forskel, men at vi husker hvem det er vi repræsentere vores kollegaer. 3

4 4 Behandling på stedet Af: Martin Hammer, Journalist Ambulancekørsel: Region Hovedstaden vil styrke den akutte indsats. Faggrænser skal opblødes. Sundhedspersonale skal disponere alarmopkald og endelig skal ambulancereddere have retrætejob indenfor sundhed, ikke i brandvæsenet. Bladet har sat direktør for Region Hovedstaden i stævne. Jeg er ked af den fremstilling, det har fået, siger direktør for Region Hovedstaden, Svend Hartling, tre måneder efter lanceringen af den nye struktur for akutberedskabet. Han medgiver, at det første halvandet døgn var kaotisk, men mener, at det siden er blevet rigtigt godt. Responstiden er stadig en anelse langsommere i København og på Frederiksberg men vi taler få sekunder, fortæller Svend Hartling og fortsætter. I resten af regionen er ambulancerne blevet markant hurtigere, også på Bornholm. De mest akutte syge får i København og på Frederiksberg hjælp efter 5,3 minutter. Lægebilen kommer lige så hurtigt som tidligere i København. Utilfredshed med pauser Regionens vagtcentral fungerer bedre og bedre, selvom der mangler en fintuning af systemet. Det er en oplagt forbedring, at man kan disponere over den bil som er tættest, mener Svend Hartling og fortæller om en gang, der var brug for tre biler i Hundested. Så kan man ikke komme længere ud i regionen, siger han. Der blev tilkaldt ambulancer fra København for at sikre backup nordpå. Det er hele ideen med, at det ikke længere er opdelt i enkelte områder. Svend Hartling mener, der er kommet en stadig bedre dialog med rekvirenterne, selvom, der altid er noget, som kan forbedres. Han nævner problemer med pauser. Det er egentligt et spørgsmål mellem ambulanceførerne og deres arbejdsgivere, men det interesserer os, fordi ambulanceførernes trivsel smitter af på deres motivation, fortæller han. Problemet er, ifølge Svend Hartling, et spørgsmål om kommunikation. Vagtcentralen ved, hvor bilerne er og hvornår de kan frigøres. Den viden skal arbejdsgiveren bruge, så de kan frigøre en bil til pause. Det foregår endnu ikke helt optimalt i dag. Mere sundhedsfaglig kompetence Når et alarmopkald bliver sendt videre som en sundhedsopgave, bør det være en sundhedsfaglig person, der svarer. På sigt ønsker jeg, at det er sundhedspersonale - sygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og læger der hjælper med disponeringen. Det er i tvivlstilfældene, at det bliver vigtigt med sundhedsfaglig assistance. Disponeringen og rådgivning undervejs, indtil ambulancen når frem, er oplagte gevinster. siger Svend Hartling, der også ønsker højere kompetence på vognene. Han vil fremover have paramedicinere på mindst hver tredje ambulance og flere lægebiler, så endnu mere kan klares akut og den rigtige behandling starte tidligere. Vi er endnu ikke i en optimal situation med disponering af de paramedicinerbemandede ambulancer, fortæller han Hjemtagning af ambulancen Efter mere end tyve års udlicitering af den offentlige opgave, foreslog chefanalytiker Preben Bonnén i sommer, at regionerne med fordel kunne hjemtage ambulancekørslen. Hjemtagelse er altid en overvejelse, man skal tage svarer Svend Hartling ikke helt afvisende. Han mener, at det i høj grad er et teknisk spørgsmål. I Irak for eksempel er ambulancetjeneste kun transporttjeneste - uden behandling, siger han. Vi ser dem blive kørt på hospital på lastbiler. I Danmark har vi mere akut behandling til borgeren på ulykkesstedet. Jo tættere opgaven kommer på kerneopgaverne, jo mere fornuftigt vil en hjemtagning blive. Så langt mener Svend Hartling dog ikke helt vi er kommet til endnu. Man skal heller ikke ændre noget, som fungerer godt. Jeg synes Falck og de kommunale brandvæsener gør det rigtig godt, siger han. Faggrænser skal opblødes Svend Hartling så gerne, at fagopdelingen blev opblødt, så det hele blev mere smidigt. De forskellige faggrupper kunne lære meget af hinanden, er hans holdning.

5 Redaktør på Kommunalt Beredskab, Andreas Corell, får en snak om ambulancekørsel med direktøren for Region Hovedstaden, Svend Hartling. Personligt synes jeg, at man skal lukke op for, at vi kan bruge vores paramedicinere i akutmodtagelsen, og eventuelt på intensiv- og intermediærafsnit, siger Svend Hartling, der mener, at det kan kræve, at paramedicineren skal tage ekstra undervisningsmoduler. Jeg vil også have mulighed for, at sygeplejersker kører med i bilerne. Så kan man løfte hinanden, siger Svend Hartling og fortsætter. Sygeplejerskerne har ikke erfaringen ude fra ulykkestederne. Til gengæld kunne paramedicinerne lære af sygeplejersker kommunikation og kliniske erfaring. Sygeplejersker har bedre forstand på patientkontakt, som når nervøse forældre med syge børn ringer. Samme uddannelse Som det er i dag bliver mange ambulanceførere udbrændt i en tidlig alder. Ofte får de et retrætejob inden for det kommunale brandvæsen. Det mener Svend Hartling er en dårlig ide. Jeg synes, at når man er uddannet til at tage sig af syge mennesker, så skal man ikke arbejde som brandmand, siger han. Svend Hartling mener, man bør lukke op for, at ambulancebehandlerne skal kunne sidde på vagtcentralen eller de store akutmodtagelser. Det er oplagt, at have fælles grundsundhedsmoduler for ambulanceførere og sygeplejersker, mener Svend Hartling. Ambulanceføreren skal så have uddannelsen suppleret med kurser for at arbejde i hospitalsverdenen. Sygeplejersker skal kunne blive ambulanceførere og omvendt, siger han og tilføjer, at Danmark har en meget lav andel af mandlige sygeplejersker. Kommentar til Svend Hartling, af Redaktør og Paramediciner Andreas Corell Udtalelserne fra Svend Hartling opfatter jeg generelt som positive og i tråd med vores synspunkter. Dog indeholder artiklen udtalelser, som fra mit synspunkt kræver en kommentar. Det er med stor begejstring, at jeg kan konstatere, at Region Hovedstaden ønsker at indgå som en aktiv part i løsningen af pauseproblematikken, der set med mandskabets øjne, snart når et klimaks, hvor den enkelte ambulanceredder, i ren frustration over det nuværende arbejdspres, ikke ser anden udvej end at forlade faget, hvilket vi allerede har set enkelte eksempler på. At vi nu genåbner en front i den gamle fagstrid mellem sygeplejersker og reddere, er dog svært beklageligt. Svend Hartling ønsker at kompetenceudvikle vores fag, hvilket vi tager imod med kyshånd, måden hvorpå det skal ske, er jeg dog på ingen måde enig i. Jeg kan ikke se, hvad vi skal lave på hospitalerne, vi skal ikke ud og tage jobs fra sygeplejerskerne, de er bedst uddannet indenfor deres fagområde, og det skal vi ikke konkurrere på. Ligeledes skal sygeplejerskerne ikke bemande ambulancerne, da de ikke på nogen måde er klædt på til den opgave. Det vi har brug for, er et stabilt arbejdsmarked, hvor der som grundfundament hersker respekt om andres fagkompetencer og områder. Hvor man med udvekslingsaftaler besøger hinanden, og lærer af hinanden med respekt for hinandens fagområder. Præcis som vi kender det fra dagligdagen, hvor samarbejdet kører på skinner. 5

6 Århus Brandvæsen Af: Brian Vittrup, brandmand ved Københavns brandvæsen Vi har besøgt Århus Brandvæsen både for at se lidt nærmere på brandvæsenet, men også for at møde tillidsmanden Mogens Jensen til en snak om fagligt arbejde og brandfolkenes organisering i FOA. 6 Århus Brandvæsen blev grundlagt i 1885, og kan derved fejre 125 års jubilæum til næste år. Slukningsområdet i Århus er opdelt i 2, hvor den anden del varetages af Falck. Århus Brandvæsen fordeler sig på 2 stationer, Hovedstationen som er beliggende i Ny Munkegade i det centrale Århus, her er beskæftiget 50 fuldtidsbrandfolk som fordeler sig på 4 hold, og når der så er taget højde for fridag/ferie og sygdom, så er der 8 mand tilbage pr. hold. De udgør første slukningstog, derudover råder stationen over ca. 30 deltids brandfolk som blandt andet indgår i andet slukningstog. Hovedstationen i Ny Munkegade råder derved over 2 slukningstog. Derudover råder Århus Brandvæsen over et slukningstog på brandvæsenets anden station, som er beliggende i Lystrup, den dækker området Lystrup/Skødstrup og Riskov. Dennre station bemandes udelukkende af deltidsfolk, styrken består i dag af ca. 34 mand. Som det er kendt fra andre kommunale brandvæsener, har også indsatslederen i Århus til huse på hovedbrandstationen. Og i lighed med f.eks. København, har denne også en brandmand som chauffør på indsatsledervognen, men til forskel fra København, så er det nr. 3 på sprøjten, der bemander denne chaufførplads. Skulle der opstå en situation, hvor indsatslederen bliver kaldt til f.eks. en opgave i Falcks slukningsområde, indkaldes en deltidsmand med 5 minutters varsel, til at besætte den ledige 3 er plads på denne måde undgås det at første slukningstog kører reduceret, hvilket har meget stor prioritet ved Århus Brandvæsen. Eksempelvis råder Århus Brandvæsen over et såkaldt AED-køretøj (Automatisk Ekstern Defibrillator), som kaldes af 112 til alle hjertestop i brandvæsenets slukningsområde, for at tilsikre en kort responstid i tilfælde af at nærmeste ambulance er langt væk. Dette AED-køretøj bemandes af 2 mand fra første udrykning, og i lighed for indsatsledervognen, indkaldes øjeblikket 2 deltidsfolk for at supplere første udrykningen, så denne igen er fuldtallig. Dette såkaldte AED-køretøj startede som et såkaldt Hjertestarter projekt i 2005, og var tiltænkt som et 2-årigt forsøg i samarbejde med det tidligere Århus Amt, Trygfonden og brandvæsenet. Siden projektets start har AED-køretøjet genoplivet cirka 5 personer, desværre bliver der dog ikke længere tilført økonomi til ordningen. Brandvæsenet har dog fundet opgaven så vigtig at ordningen kører videre for egne midler.det samme gør sig gældende for redningsdykkerberedskabet i Århus. Heller ikke her, får brandvæsenet tilført midler til opretholdelse af dykkerberedskabet, men som de siger hos brandvæsenet i Århus: Ja, det er jo os de ringer til, når folk falder i havnen, så vi er simpelthen nødsaget til at have dette beredskab, også selvom det Dykkerbil Århus ikke dækkes økonomisk af kommunen. Og netop disse opgaver, som ikke umiddelbart indgår i den aftalte økonomi, bør man i højere grad fokusere på, siger tillidsmanden for Århus Brandvæsen Mogens Jensen. Det er jo opgaver som SKAL udføres, og som borgerne forventer løst, og så kan det jo ikke nytte, at vi blot læner os tilbage og siger: jamen det får vi da ikke penge for. Men når det er sagt, så er det jo også her faren lurer for udliciteringer, for alt for ofte glemmer man at sammenligne ydelser, når man sammenligner pris mellem kommunale brandvæsener og private entreprenører. Det er derfor yderst nødvendigt, at man i licitationer får fuldstændig klarlagt, hvad der forventes af den pågældende entreprenør, det være sig kommunal eller privat. Desværre mener jeg bare, at dette nærmest er en umulig opgave, da man ofte risikerer at politikerne barberer i behovene, for at få re-

7 duceret prisen, og her vinder den private aktør så ofte på de simple opgaver såsom sprøjte - stige tankvogn, men når de øvrige opgaver så opstår (og det gør de), så kommer ekstraregningerne, som resulterer i, at det derved har været en udgift at udlicitere til privat entreprenør, siger Mogens Jensen. Som i mange andre kommunale brandvæsener, tilbyder Århus Brandvæsen en række af kurser inden for førstehjælp, brand- og redning, derudover tilbydes rådgivning og vejledning inden for det forebyggende arbejde. Men ser man på selve udrykningsdelen af Århus Brandvæsen, så er den 100 procent fokuseret på brand- og redningsopgaver. Imellem udrykninger går arbejdsdagen med øvelser samt servicering af materiel såsom slangevask, flaskefyldning m.m. Derudover servicerer man egne køretøjer inklusiv reparationer, i det omfang det er muligt. Meningen med besøget hos Århus Brandvæsen var også at få en lille snak omkring brandfolkenes organisering i Danmark, deriblandt i FOA, og derfor har vi stillet tillidsmanden en række spørgsmål: Hvad mener du om tanken omkring et fællesforbund for alle brand- og ambulancefolk i Danmark? Umiddelbart lyder det meget godt, men det lader sig kun gøre, hvis vi kan få et landsdækkende statsejet brandvæsen. Som arbejdet i dag er fordelt/udliciteret, vil det være umuligt at få et fælles grundlag. Rigtig mange har igennem de seneste par år snakket om tanken, og for et par år siden, fremlagde formanden for brandfolkene i København da også ideen på vores landskongres, men både den gang og ved tidligere lejligheder, gav jeg klart udtryk for, at dette simpelthen ikke lader sig gøre. Mogens Jensen, tillidsmand Århus Brandvæsen Men hvorfor ikke ville brandfolk ikke stå stærkere sammen? Vi kan ikke stå sammen, så længe vi ikke har de sammen forudsætninger, og det har vi ikke, så længe det er den enkelte kommune, der er arbejdsgiver over for det enkelte kommunale brandvæsen/beredskab, husk på at Falck forhandler en hovedoverenskomst med en modpart, nemlig 3F, som er gældende for hele landet. Hvorimod de kommunale brand-væsener/beredskaber stort set har en modpart for hvor kommune, og det er disse lokale forhandlinger, der i høj grad adskiller os fra de private aktører. Kunne det så ikke være en tanke at skabe en fælles organisation for alle kommunalt ansatte brandfolk? Problemstillingen er stort set den samme. For et par år siden forslog det daværende BO (Brandfolkenes Organisation), at de skulle være landsdækkende, men som jeg sagde den gang; til hvilket formål, vi er så lille en branche, at vi er nødsaget til at danne partnerskab med andre brancher, fuldstændigt som vi i dag gør via FOA. Det ville ikke være muligt for en landsdækkende organisation for brandfolk, at skabe de lokal relationer, som de lokale FOA-afdelinger har med deres pågældende kommuner, dette vil kræve så mange fuldtidstillidsfolk blandt brandfolkene, at den økonomiske udgift ville overstige fordelene ved de eventuelle resultater, og så tager vi endda for givet, at disse fuldtidstillidsfolk ville kunne skabe bedre resultater end dem FOA-tillidsfolk i dag skaber, og husk så på hvem skal stille op til disse fuldtidstillidsmandsposter? Allerede i dag, kan de jo stille op, se bare i Roskilde, hvor både den lokale sektorformand og næstformandsposten i FOA Roskilde, er besat af brandfolk fra Roskilde brandvæsen (se artikel om vejen til indflydelse side 3), dette er jo også en reel mulighed mange andre steder i landet, men der er jo ikke en overvældende lyst blandt kollegaer, til at opstille til tillidserhverv. Personligt mener jeg, at vi i dag har et udmærket system, og jeg kan med sikkerhed sige, at vi i Århus ikke ønsker optagelse noget andet sted. 7

8 En Verden, set fra hvert sit hjørne Af: Andreas Corell, Redaktør og Paramediciner Fagbladets redaktør har stillet en række spørgsmål til henholdsvis medarbejder og ledelse ved Københavns Brandvæsen, medarbejderen er brandmand Martin 363, og ledelsen er repræsenteret ved udrykningschef Evan W. Petersen 8 Hvordan ser I på det nuværende arbejdsmiljø? Martin: Jeg ser det som et stort problem, at vi ikke har mulighed for at holde vores pauser, dog kan det give visse problemer hvis vi fastholder vores krav om pauser, da dette kan betyde ændringer i vores arbejdsdag i en grad, der måske ikke opvejer gevindsten ved at holde pauser. Der er dog ingen tvivl om, at såfremt vi frasiger os pauserne, skal vores personlige udgifter til frokost på gaden kompenseres, minimum med det faktiske beløb det koster os at indtage forplejning på gaden, som jo nemt løber op i 150 til 175 kr. pr dag, hvis man skal have, bare nogenlunde ordentligt og sundt mad, og ikke bare spise dounuts eller junk food, for så at blive små fede, som man lidt karikeret ser amerikanske betjente på film. Ligeledes mener jeg ikke, at det er særlig spændende at ligge 12 timer på gaden af gangen, for det er sgu hårdt i længden. Evan: Vi i ledelsen mener, at der naturligvis skal være mulighed for at holde pause, dels kan man ikke arbejde i længere tid uden at få noget at spise og drikke, dels er det chefgruppens klare opfattelse, at man som ambulancemand, ikke har psykisk godt af at arbejde med mennesker i livskriser dagen lang, uden at have mulighed for at tale med andre, om ens oplevelser på gaden, dette er simpelthen dårligt arbejdsmiljø, og det ønsker vi ikke at byde vores medarbejdere. Brandvæsnets ledelse vil som konsekvens heraf, snarlig tage kontakt til regionen for at høre, hvad der kan gøres, for at finde en fælles løsning på dette problem. Da en snarlig løsning absolut også er i regionens interesse. Martin: Et andet stort problem er, at der ikke altid er tid til at tjekke bilen op om morgenen, da jeg som behandler bærer ansvaret for, at ambulancen er i korrekt driftsmæssig stand. En løsning kunne være at orienterer vagtcentralen om, at ambulancen ikke er klargjort, og at jeg som behandler, ikke vil bære ansvaret for turens korrekte udførelse, grundet mangel på udstyr. Evan: Som behandler, er det vigtigt at man er i stand til at sige fra, hvis man ikke ser sig i stand til at udføre en sådan handling. Dog er det vagtcentralen, som suverænt bestemmer om man skal køre turen eller ej, i den forbindelse skal man som behandler efterfølgende skrive en utilsigtet hændelse. Så længe man husker på, at der skal være substans i ens skrivelse, dvs. at man ikke skriver blot der mangler et plaster. Så længe der er hold i medarbejderens handling, vil ledelsen til enhver tid bakke op om den ansatte. Martin: Sikkerheden for ambulancefolk er også et arbejdsmiljømæssigt problem, da kommunikationslinjen er meget omstændig. Et eksempel fra min egen hverdag er, at vi bliver kaldt ud til et knivstik. Herpå kalder jeg op til regionens vagtcentral, for at høre om politiet er medsendt, hvortil de svarer, at de ikke er bekendt med hvorvidt politiet er medsendt, da det er en tur de har modtaget fra 112? Hvortil jeg svarer, at det er vel derfra de modtager alle turene. Men at vi i øvrigt ikke vil køre frem, før at politiet har sikret området, det virkede på mig som om dette var nyt for dem, og der gik lang tid før, at stedet blev erklæret sikkert. Det var endog lægeambulancen, der kunne orientere vagtcentralen om, at de nu kørte ind sammen med politiet, og at området var sikret. Det viste sig at være en dame, der var stukket med kniv, og at der i lejligheden også var 4 til 5 andre ophidsede personer, hvilket ikke havde været rart at stå i, alene. Så her var det min egen rutine, og ikke systemets opbygning, der gjorde, at vi under hele forløbet var sikre. Når jeg ser på denne tur, kan jeg heller ikke lade være med at spekulere i hvordan min overfaldsalarm fungerer, taget i betragtning af, at jeg skal ned i vognen for at trykke alarm, alternativt kan jeg bruge mobiltelefonen, hvis jeg vil i kontakt med regionens vagtcentral. Jeg ved godt, at vi i brandvæsnet skal bruge vores tetra radio, men jeg er ikke sikker på, om dette system virker tilstrækkeligt hurtigt, da der er mange instanser inde over. Her tænker jeg opkaldet til brandvæsnets egen vagtcentral, der herefter kontakter regionens vagtcentral, for at få oplyst hvor vi befinder os, først herefter kan politiet rekvireres. I hele denne kæde kan jeg godt se,

9 at der er meget, der kan gå galt, hvilket i sidste ende vil gå ud over min makker og jeg. Så overordnet set mener jeg, at vi i brandvæsnet og i regionen har nogle presserende problemstillinger, vi er nødt til at arbejde på at få løst snarest. Evan: Denne problemstilling er ikke optimal, men det er det bedste vi kan tilbyde, da det er regionens arbejdsområde at sørge for, at I kan kommunikere med vagtcentralen på hurtig og sikker vis. Det at vi har valgt at bruge tetra radioer som overfaldsalarm, er alene udtryk for at medarbejdernes sikkerhed betyder meget for brandvæsnet. Evan: Af øvrige arbejdsmiljømæssige observationer jeg har gjort mig, er at, jeg oplever en vis frustration blandt medarbejderne, frustrationer der blandt andet udspringer af, at vi fra ledelsens side ikke har kunnet give konkrete anvisninger på, hvordan arbejdspladsen ser ud efter 1/ Dette skyldes ikke manglende vilje fra vores side, men det faktum, at vi ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger fra vores samarbejdspartnere. Det er ledelsens holdning, at så længe vi ikke har de nødvendige informationer, vil vi ikke melde noget ud, vi med overvejende sandsynlighed må lave om, når de endelige rammer ligger fast, det vil ikke være fair over for den enkelte medarbejder. Det er dog med stor glæde, at ledelsen sammen med Kbak nu har fået aftalerne på plads, der gør, at vi nu ved hvem der skal køre STT, hvor mange måneder hver enkelt skal forrette, vi har nu styr på arbejdstiderne, således at vi nu er klar til at planlægge fremtiden for en stor gruppe kollegaer, der grundet førnævnte, måske nok har oplevet en noget frustrerende tid i brandvæsnet. Vi har ligeledes i samarbejde med Kbak opsat rammer for, hvorledes man fremadrettet kommer ind i brandvæsnet. Det vil sige, at så snart vores jobbank er opbrugt, vil vejen ind i brandvæsnet kunne gå af to veje, en der hedder ambulance til ildløs, og en der hedder STT til ildløs. En anden ting er, at det nu ser ud til at vi endelig får godkendt vores kredsløbsapparat, således at vi kan komme i gang med uddannelsen af vores nye røgdykkere, som lovet, så vi kan få løst vores udfordringer i røgdykkerafdelingen. Hvad er brandvæsnets værdigrundlag og hvordan udleves det? Martin: Ingen ide. Og jeg vidste ikke, at der fandtes et sådan. Evan: Brandvæsnet brugte for nogle år siden mange kræfter på at formulere et værdigrundlag for hele brandvæsnet. Dette arbejde er desværre ikke blevet fulgt op de sidste par år, grundet det meget omfattende arbejde, der har været i forbindelse med de store udbud, vi har set gennem de sidste par år. Men der er ingen tvivl om at det vil være noget der fremadrettet vil få betydelig bevågenhed fra ledelsens side. Tror I,at det at vi til tider har følt en organisatorisk nedtur, har haft indflydelse på den service vi har leveret på slutbrugerniveau? Martin: Nej, på ingen måder, det er mit klare indtryk, at uagtet interne forhold, så har og vil vi som ambulancefolk i Københavns Brandvæsen, aldrig lade sådanne elementer træde frem for vores kunder. Evan: Hvis vi ser antallet af klager i den pågældende periode og anvender disse som barometer for den leverede service, så er det mit indtryk, at mandskabet fremtræder med vanlig professionalisme og kvalitet. Vi har kun set en lille stigning i antallet af serviceklager, men da vi kun modtager en meget beskeden mængde klager, skal der ikke mange ekstra klager til, for at dette vil give en signifikant procentvis stigning, men denne procentmæssige stigning er på ingen måde alarmerende. Så det vil være nærliggende at konkludere, at vores ambulancemænd på stærkeste vis har håndteret vores krise på bedste vis. Hvordan oplever I det, at vi nu er blevet reduceret? Martin: Det er jeg meget ked af, det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig kunne ske. Jeg vil gå så langt som til at kalde det et stort tab for brandvæsnet og alle de berørte kollegaer. Evan: Jeg stiller mig på linje med Martin. Tiden er kommet, hvor vi må kikke indad og fremad, vi er nødt til at arbejde sammen om at få dagligdagen til at køre på bedste vis og satse på fremtiden. Chefgruppen har den klare holdning, at nu kan/ må vi ikke blive mindre, fremtiden skal byde på ekspansion indenfor vores kerneydelser. Et nøgleord for fremtiden vil være fleksibilitet, hvor vi alle, uagtet hvor vi er i organisationen, må indstille os på at arbejde for en styrkelse af organisationen på alle niveauer. Hvad er Jeres håb for fremtiden i brandvæsnet? Martin: At medarbejdere og ledelse en dag vil tale det samme sprog, med gensidig forståelse og vilje til at gøre tingene sammen. Jeg håber også, at ledelsen en dag vil blive bedre til at kommunikere deres ideer ud til mandskabet, for det er mit indtryk, at mange gode tiltag falder på jorden, fordi vi ikke er gode nok til at tale sammen, dette gælder begge parter. Fortsættes side 11 9

10 I FOA mener vi Af: Reiner Burgwald, Formand for Teknik- og Servicesektoren I FOA mener vi, at ambulancekørsel er så vigtig en samfundsopgave, at den bør udføres af en offentlig myndighed. Opgaven bliver mere og mere betydningsfuld i takt med, at antal akut-modtagelser reduceres, og at specialerne samles på færre hospitaler. Der skal simpelthen være flere ambulancer og eventuelt andre enheder, til at flytte flere patienter over længere afstande. Som ambulancepersonale behøver man ikke frygte for at løbe tør for jobs de næste mange år. Når vi nu mener opgaven bør udføres af det offentlige, er der jo kun 3 muligheder: Stat, region eller kommune. Falck har nærmest monopol på opgaven i dag. Den største del af uddannelsen hører under transportfaget, og der uddannes kun det antal, entreprenørerne skal bruge. Disse forhold er uhensigtsmæssige og bør laves om. Det vender jeg tilbage til. Hvis det skal lykkes at få flere ambulancer over i offentligt regi, kræver det både saglige, faglige og økonomiske argumenter. De saglige argumenter må gå på, at indsatsen hænger nøje sammen med akutmodtagelserne på hospitalerne, kommunale brandvæsner på grund af logistikken og eventuelt kommunale sundhedscentre, da disse også vil få større og større betydning i fremtiden. Regeringen ønsker at sikre maksimalt 15 minutters responstid, til personer der har behov for hjælp. Og det er vel at mærke ikke i København eller rettere forhåbentlig ikke i København men på den jyske vestkyst og nede på Falster. Skal det lykkes, vil det kræve flere ambulancer og en bred vifte af steder, hvor ambulancefolkene kan have en arbejdsplads som ikke er at sidde og vente i en ambulance på en rasteplads eller lignende! Derfor nævner jeg disse 3 naturlige tilknytningssteder (akutmodtagelser, kommunale brandvæsener eller kommunale sundhedscentre) for fremtidens ambulancebetjening. Andre kan sikkert komme på tale, men andre store fælles centrer, hvor der både er et kollegialt og fagligt fællesskab, er svære at få øje på. Uddannelse Ambulancebekendtgørelsen definerer klart, hvilke kompetencer man skal have for at være beskæftiget i en ambulance. Samtidig står det regionerne frit for at stille specifikke krav til jeres kompetencer. Det er fint, og det skal der helst ikke laves om på. Til gengæld kan det undre, at assistentuddannelsen (niveau 1) hører til under det der hedder TUR, som står for Transporterhvervenes Uddannelsesråd. Jeg forbinder ikke ambulancejobbet med et transporterhverv, men primært med en sundhedsuddannelse. Derfor synes jeg det er helt naturligt, at uddannelsen flyttes over i det der hedder EPOS, der bl.a. tager sig af sundhedsuddannelserne. Samtidig bør det overvejes, om det tjener faget, at man først skal have ansættelse, før man kan gå i gang med uddannelse. Det er ikke uden problemer at ændre grundlæggende på uddannelsen. Hvis der åbnes op for, at det alene er ens boglige kompetencer og ens arbejdsmæssige erfaringer, der afgør, om man kan optages på en uddannelse, skal man jo selv skaffe sig en praktikplads, som jo fylder en del under uddannelsen. Der er jo nu engang kun det antal elevpladser, som antallet af ambulancer giver plads til. Et andet element er spørgsmålet om faget skal gives en autorisation. Altså at samfundet gennem en autorisation beskriver hvilke kompetencer og hvilket ansvar, der knytter sig til jobbet. Social- og sundhedsassistenter har netop fået en sådan autorisation. Når vi nu har en bekendtgørelse, der klart beskriver kravene til uddannelsen, hvorfor giver uddannelsen så ikke en autorisation og dermed en bedre sikring af jobbet og et klarere ansvar. Jeg synes vi bør rejse debatten og se, om ikke der er forståelse for, at ambulancebehandleruddannelsen skal give en autorisation. Hvad siger du? Reiner Burgwald Formand for Teknik- og Servicesektoren

11 .Fortsættelse fra side 9: En Verden, set fra hvert sit hjørne Jobindhold Nu kan det godt være jeg provokerer lidt mere. Men hvor mange niveauer af uddannelsen skal der være? Der er 3 niveauer for ambulancefolk. Der er sygeplejersker, der meget gerne vil have flere af sæderne, og ønsker at de kan få merit og dermed blive behandlere/paramedicinere på ultrakort tid. Lægerne er ikke en konkurrent i almindelig forstand. Lægernes rolle i den præhospitale indsats, vil afhænge af politikernes ønsker til, hvor hurtig og præcis en diagnose der skal stilles, og hvortil patienter skal visiteres. Der vil komme flere læger og speciallæger i den præhospitale indsats, men de vil næppe være konkurrenter, men kolleger. Til gengæld bør det indgå i vores overvejelser, om ikke de kompetencer, der indgår i niveau paramedicineruddannelsen, ikke lige så godt kunne indgå i behandler-delen og dermed skære et uddannelsesled væk. Eller som et andet emne til debat om assistentuddannelsen bør fjernes, så indgangen til faget er som ambulancebehandler. Hvad mener DU? Vi skal passe på, at der ikke i faggruppen skabes for mange faggrænsestridigheder. Jeg hører mange diskussioner om, at en paramediciner kun skal tage sig af dette og hint, for ellers mister man rutinen, og det går ud over patienterne. Omvendt kan man vel sige, at desto flere forskellige kompetencer der involveres, jo vanskeligere bliver det at undgå, at nogle tager alt slæbet og nogle alt det spændende og udfordrende. Samtidig ved vi jo, at en hurtig indsats ofte er det afgørende. Jo flere personer og kompetencer der skal involveres, desto længere responstid risikerer vi og desto dyrere for samfundet. Blot til overvejelse. Vi skal mene noget Det afgørende for mig er ikke, at vi skal lave om på alt muligt, bare for at lave om. Men vi skal i FOA være på forkant med udviklingen og tage diskussionen med dig og dine kolleger, inden politikerne og andre beslutningstagere træffer beslutninger, som påvirker din fremtid. Så vi skal turde mene noget, og vi skal kunne give med såvel som modspil. Bland dig i debatten, Kommunalt Beredskab modtager gerne dit input til debatten om fremtidens brand- og ambulancetjeneste. Dit input kan sendes pr. mail: Evan: Det er vigtigt for brandvæsnet at informere medarbejderne om tiltag på arbejdspladsen, en af de satsninger vi har gjort, er at satse på KB-info som kommunikationsmiddel, og vi mener at dette medie fungerer upåklageligt. Et andet medie er skrivelser til stationerne, men denne form for informationsdeling er ikke nødvendigvis den hurtigste form for kommunikation, da der kan gå flere dage mellem de ansattes vagter. Martin: Ligeledes håber jeg på, at der kommer mulighed for, at man som ambulancemand kan udvikle sig gennem interne og eksterne kurser, ikke bare det obligatoriske med faste vedligeholdelseskurser og opdateringskurser, men alternative kurser, hvor man kan lære noget at det vi måske ikke bruger så tit, kurser/ foredrag der går på tværs af kompetenceniveauer, med det formål at udvikle den enkelte, såvel som at styrke kollektivet. Evan: Vi bør fremadrettet søge at imødekomme medarbejdernes ønsker om personlig udvikling, såfremt denne kompetence er økonomisk forenelig med medarbejderens tjeneste. Med der er ingen tvivl om, at brandvæsnet ser det som et aktiv at have veluddannede medarbejdere, i den forbindelse kan redningsskolen sagtens tænkes ind i billede. Hvis de nationale uddannelsesplaner indenfor ambulancetjenesten tillader det, vil skolen kunne komme til at spille en ikke ubetydelig rolle i den sammenhæng. Men den arbejdsgang vi kendte fra HS-tiden, hvor man bare kunne cykle ned i Bredgade og aflevere et forslag, er forbi. Nu er vi nødt til at afvendte et nationalt udspil, før vi kender fremtiden. 11

12 Har du tænkt over? Af: Andreas Corell, Redaktør og Paramediciner København At en fagpolitisk splittelse på den kommunale arbejdsplads, måske kan udlægges som en skjult sejr for det fagpolitiske demokrati... Fagpolitisk demokrati? Jamen, der er da ikke noget udbredt demokrati i forhold til, hvor man kan få fagpolitisk indflydelse, da det jo på forhånd er bestemt, hvilket forbund der har forhandlingsretten på netop din arbejdsplads, og det kan jo nok med rette betegnes som fagpolitisk diktatur, eller blot en gammel tradition. Det at en større gruppe kollegaer vælger at udtræde af det forhandlingsberettigede forbund, for at indtræde i et andet ikke forhandlingsberettiget forbund, udlægges i brede kredse som en splittelse og polarisering af arbejdspladsen, hvilket måske naturligt nok ses som en negativ handling af de kollegaer, der står tilbage i det gamle forbund, og de der er brudt ud, ser med en vis foragt på de kollegaer, der valgte ikke af følge med udbryderflokken. De følelser der nu er skabt i begge lejre, udlægges af hver især som en negativ handling, endog med en vis foragt blandt enkelte. Det høres fra begge sider, at den anden part er skyld i den fagpolitiske splittelse på arbejdspladsen, der kun tjener det ene formål at forringe den samlede medarbejderfloks position, da vi jo naturligvis altid vil stå stærkere, hvis vi var under samme fane.»eller er vi netop blevet vidne til det fagpolitiske demokratis fødsel«er det nu også sandt står vi stærkest under samme fane? Eller er vi netop blevet vidne til det fagpolitiske demokratis fødsel, hvor gensidig respekt for andres holdninger er grundfundamentet på lige fod med vores forskellighed. Hvis vi betragter arbejdspladsen og det generelle demokrati, set fra oven, tror jeg ikke, at der er forskel på slutmålet, uagtet med hvilke briller vi ser, nemlig glæde og velvære for egen person og ens kollegaer, forskellen ligger snarere i, hvilken vej vi vil gå, for at opnå vores fælles mål. I et diktatur er vejen givet på forhånd og det enkelte individ har kun ringe indflydelse på hvor vi skal hen. Vælger individet at bryde disse rammer, vil diktaturet straks korrigere individet med diverse repressalier, med det formål at sikre, at dette aldrig sker igen. Det lyder som noget, der kendes fra nogle arbejdspladser, hvor ledelsen tryner medarbejderne, med det formål at få den opposionistiske medarbejder til at falde tilbage i den homogene gruppe, og er det ikke det, vi netop kæmper imod, ønsker man ikke rummelighed og tolerance i demokratiets navn.»jeg ved fra besøg hos FOA, at de ikke er i tvivl om at noget skal laves om«hvorfor er det så man ikke vender tingene om, og ser på mulighederne i et opbrud i det fagpolitiske diktatur, lader sig inspirere af begrebet demokrati, der i sin grundideologi bygger på modsætninger. Flere parter der i fællesskab arbejder mod et fælles mål. Der vil i et demokrati altid være en majoritet og en minoritet, en regering og en opposition, der med respekt for hinanden når fælles mål til fordel for alle, såfremt dialogen fungerer. Jeg tror på, at man på den kommunale arbejdsplads kan ende som vinder, ved at acceptere forskellighed og vende det til egen fordel, ud fra den betragtning at der nu er to fagforeninger, der vil arbejde for den kommunale brandmand, dette skaber en udelt opmærksomhed hos det enkelte fagforbund. Jeg ved fra besøg hos FOA, at de ikke er i tvivl om, at noget skal laves om, og at der findes en reel vilje til at gøre det. Hvorvidt denne udelte opmærksomhed fra FOA var kommet, uden det fagpolitiske demokratis fødsel, er jeg i tvivl om.» Står vi stærkest under samme fane?«12

13 Andreas Corell spørger: Har du tænkt over? Hvorvidt man tror på det ene eller andet, håber jeg, at vi som kommunalt ansatte lige nu står med en enestående chance for at skabe noget helt unikt, nemlig respekt for demokratiet, accept af at kun et forbund har forhandlingsretten. Men det at have forhandlingsretten, giver også forpligtigelser i form af at respekt og ydmyghed overfor sine omgivelser. For indflydelse, magt og respekt er ikke noget man vinder i lotto, det er noget man gør sig fortjent til ved kontinuerlig kamp for demokratiet, sammen med demokratiet. Tænk lige over at intet diktatur kan bære prædikatet langtidsholdbar. Den 28. august 1963, sagde Martin Luther King de berømte ord I have a dream. Den 4. november 2008 blev Barack Hussein Obama II valgt som den første farvede præsident i USA. Det skulle tage lidt over 45 år, før de farvede i USA skulle opnå symbolet på Martin Luther Kings berømte tale, nemlig ligeværd og anerkendelse. Hvorvidt det demokratiske ligeværd og anerkendelse vil tage lige så lang tid, håber man ikke, men at det vil tage tid, er der ingen tvivl om en sådan proces kommer ikke over en enkelt nat. Hvad der dog kommer over en nat, er det enkelte individs vilje, til ikke at nedgøre den der tænker anderledes, men blot trække på skulderne, for derefter at søge»for indflydelse, magt og respekt er ikke noget man vinder i lotto, det er noget man gør sig fortjent til«efter et fælles værdigrundlag for resten af dagen. Med disse spæde forsøg på at opfostre demokratiet, vil der engang ude i fremtiden, formentlig ske det, at der ikke længere vil være hadske klicher som: FOA: FuckOff Asshole eller BO var hvad de kunne stave til. Men forhåbentlig vil der herske en respekt overfor den symbiose, der ses på arbejdspladsen, hvor forskelligheden betragtes som en styrke. Det, er måske værd at tænke over. 13

14 FOA 1 - nu med brandfolk! Af: Ken Petersson, Formand for FOA 1 Siden den 1. juli har FOA 1 sagt velkommen til en lang række medlemmer, der tidligere var organiseret i Brandfolkenes Organisation. Og de får heldigvis indflydelse på brand- og ambulancefolkenes krav til OK FOA 1 organiserer nu knap 400 erhversaktive brandfolk, og det er mere end halvdelen af de erhvervsaktive fra Brandfolkenes Organisation, den gamle branche 2 i afdelingen. Det er et antal, som vi er meget glade for. Ikke mindst, fordi det er medlemmer, som selv har gjort en aktiv indsats for at bibeholde medlemskabet af FOA, hvor overenskomsten og aftaleretten ligger. Det er en stor anerkendelse at blive valgt til på den måde, og i FOA 1 har vi derfor også gjort en masse for at sætte os ind i den -for os -nye verden, som brandvæsenet er. Brandfolkenes Organisation (BO) havde stor selvstændighed i opgavevaretagelsen, da de var en del af FOA 1, og derfor har vi som lokalafdeling af gode grunde ikke den store erfaring fra området. Men heldivis har forbundet delt ud af deres erfaring til os. Og forbundets erfaring er meget stor, fordi BO har haft en lang tradition for at hente hjælp i forbundet, når tingene blev lidt for kringlede. Denne forbundserfaring kommer os nu til gode, og sammen med de meget energiske og dygtige tillidsrepræsentanter, der sætter det lokale arbejde på skinner, ser vi alt i alt lyst på fremtiden. Det er en fremtid, som bringer de lokale lønforhandlinger helt frem i lyset. For FOA s tillidsrepræsentanter skal sammen med FOA 1 forhandle med de lokale ledelser på brandstationerne, så vi kan få aftalt, hvem der skal have andel i de lokale løndele. Nogle steder, fx i Tårnby, har vi endnu ikke lokale FOAtillidsrepræsentanter, og dér har vi så måttet forhandle med ledelsen uden den lokale indflydelse. Det gør af gode grunde arbejdet mere besværligt, når der ikke er direkte kontakt til en arbejdspladsrepræsentant, men det er FOA s pligt at forhandle; om der så er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen eller ej. For når vi har overenskomsten på området og dermed rettten til at forhandle med arbejdsgiveren, så har vi også pligten. Kravene til OK 2011 skal på plads Allerede i starten af det nye år skal vi i gang med at debattere kravene til den nye overenskomst for brand- og ambulancepersonale. Overenskomsten skal godt nok først forhandles færdig inden den 1. april 2011, men det betyder også, at krav eller ønsker fra medlemmerne skal være afleveret til forbundet allerede lige efter sommerferien i 2010, altså om godt ½ år. Og det betyder altså, at kravene fra arbejdspladserne skal være formuleret og afleveret til FOA 14 1 inden sommerferien med andre ord allerede i april-maj Derfor skal det være snart, hvis I på arbejdspladsen skal kunne nå at få en ordentlig snak om kravene til overenskomsten. Så tag fat i din tillidsrepræsentant som en de første ting i det nye år! I FOA 1 får vi jo desværre ikke automatisk kravene med fra de områder, der ikke har tillidsvalgte eller FOAmedlemmer. Men hvis du er FOA-medlem på en arbejdsplads uden en FOA-tillidsrepræsentant, som fx Vestegnens Brandvæsen, så er du altid velkommen til at sende dine forslag direkte til os. Så skal vi nok sørge for, at de kommer med i den pulje, som dine brandmandskollegaer skal prioritere fra. Det er nemlig sådan i FOA 1, at det er faggruppen selv, der bestemmer de krav, der skal fremsættes til den enkelte overenskomst. Det er altså kun brand- og ambulancefolk, der kan bestemme kravene til deres egen overenskomst. I FOA 1 foregår det på den måde, at tillidsrepræsentanterne fra brand- og ambulanceområdet sætter sig sammen, og på baggrund af de lokale debatter med kollegerne på arbejdspladserne udvælges så de vigtigste krav. Og disse krav fremsendes derefter til FOA 1 i prioriteret rækkefølge. På den måde kan det forhandlingsudvalg, der er nedsat af FOA (forbundet), forhandle med arbejdsgiveren direkte på baggrund af ønsker, som er formuleret på arbejdspladserne. Det er en spændende tid, vi går i møde; med overenskomstfornyelsen som den helt store opgave. Som det ser ud lige nu, får kun godt halvdelen af jer, der tidligere var organiseret i Brandfolkenes Organisation, indflydelse på kravene til overenskomsen. For det er naturligvis kun medlemmer af FOA, der kan stille krav til FOA s overenskomster. Men ting ændrer sig heldigvis, som tiden går, og vi regner da med at blive mange flere brand- og ambulancefolk i FOA 1. For det er jo her, man får indflydelse på overenskomsten. Og det er da flottere at kunne fremsætte krav fra helheden i stedet for fra halvdelen! Ken Petersson

15 Nye tider - Nye klubber Af: Peter Ørnbo, Formand for Kbak (kommunale brand- og ambulance- folk København) Peter Ørnbo Som det jo nok er de fleste bekendt, gik BO og FOA hver til sit tidligere på året, og der er efterfølgende sagt og skrevet rigtigt meget i den sag. En god ven sagde engang til mig, i forbindelse med en skilsmisse i vores vennekreds, at der altid findes tre versioner af en sag, den ene parts, den anden parts og så sandheden som nok ofte ligger et sted midt imellem. Mon ikke dette også er tilfældet i denne her lidt triste affære. Jeg vil ikke bruge mere tid på bruddet mellem FOA og BO, men i stedet redegøre lidt for, hvorfor vi besluttede at oprette en ny arbejdspladsklub i København. Der havde igennem længere tid været delte meninger om den måde, vores tidligere officielle arbejdspladsklub BkK forvaltede sit mandat på, endda så meget at der på et tidspunkt blev stillet et mistillidsvotum til det daværende formandskab. De overlevede dog, og jeg må tilføje, at jeg ikke selv skrev under på mistilliden, da jeg ikke mente det var måden at gøre det på. Jeg var til gengæld på ingen måde i tvivl om hvad der var det rigtige at gøre, da BO meddelte at de ville forlade FOA til fordel for 3F. Jeg meddelte med det samme BO s formand, at jeg ikke på nogen måde kunne støtte deres projekt, og fandt hurtigt ud af, at der var en del kollegaer, der havde den samme holdning. Desværre viste det sig, at vores daværende klub BkK ville følge med BO over i 3F, og da dette blev officielt, var der kun tilbage at få oprettet en ny klub under FOA, som kunne sikre os de rettigheder og den indflydelse ved forhandlingsbordene, som vi medarbejdere jo har krav på. Klubben blev stiftet på en generalforsamling 7. og 8. september 2009 og hedder KbaK (Kommunale brand og ambulancefolk København). Til dagligt holder vi til på Vesterbro brandstation i det tidligere ambulancemesterkontor, og der har været opgaver nok lige siden vi startede. Vi har efterhånden fået vores tillidsfolk på plads, er godt i gang med at besætte relevante udvalgsposter, og har fået gang i en rigtig god dialog med brandvæsenets ledelse samt med de forskellige samarbejdspartnere, vi møder i dagligdagen. Jeg kan også nævne, at vi med stolthed fik overdraget værtskabet for næste års kommunale landsbrandmandsmøde, en udfordring vi ser meget frem til at løse. Samtidigt med alt dette er der også blevet stiftet en klub for mellemlederne i Københavns Brandvæsen. Klubben hedder MKB (Mellemledere København Brandvæsen) og hører ligesom basisklubben hjemme i FOA 1. Mellemlederklubben bor på Station H i et kontor på administrationsgangen på 2. sal, en meget praktisk løsning, set i lyset af den til tider meget store mødeaktivitet. Vi har lige fra starten haft et godt sammenarbejde med mellemlederklubben, og begge klubber har besluttet at give møde på hinandens respektive bestyrelsesmøder, for at sikre en løbende positiv dialog, og for at kunne løse eventuelle problemer i opløbet, hvis muligt. Klubberne er enige om, at der venter os meget store udfordringer i fremtiden, og vi er overbeviste om, at vi står bedst, hvis vi kan bevare det gode samarbejde fremover. Lad dette være ordene for denne gang, ring eller skriv til os hvis der måtte være noget vi kan hjælpe med. HUSK vi kommunale brandfolk skal stå sammen i hele landet. Venlig hilsen, Peter Ørnbo Formand KbaK Tlf /

16 Splittelsen må ikke svække lønkampen Af: Dennis Kristensen, Formand for FOA Dennis Kristensen For nylig sad jeg til et møde i Geneve i de offentligt ansattes internationale samarbejdsorganisation ISKA og hørte en repræsentant fra Japan takke ISKAorganisationerne for støtte i de japanske brandfolks kamp for at opnå ret til at organisere sig og indgå kollektive lønaftaler. Det er netop det, der giver fagbevægelsen mening. At vi lægger kræfterne sammen for at skabe ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for lønmodtagerne. Og at vi støtter andre offentligt ansatte rundt om i verden, som ikke har den grundlæggende ret til at danne fagforeninger og indgå lønaftaler. Og det er også kernen i den strid på brand- og ambulanceområdet, som vi desværre er rendt ind i herhjemme. De danske offentligt ansatte brand- og ambulancefolk har heldigvis for længst opnået retten til at organisere sig og retten til at aftale lønvilkårene. Den ret skal vi holde fast i. FOAs overenskomster for brand- og ambulancefolk tilhører FOAs medlemmer. Og det skal den blive ved med. Jeg er rigtig ærgerlig over, at de offentligt ansatte brand- og ambulancefolk er blevet splittet. Men det ændrer ikke ved, at brand- og ambulancefolkene er en vigtig faggruppe for FOA, og at deres overenskomst skal forblive i deres hænder. Overenskomsterne er præget af, at området tidligere har været et tjenestemandsområde, som blev reguleret af tjenestemandsvedtægter. Det kan ses på overenskomsternes opbygning og indhold. Her er der plads til forbedring i de kommende år. Det samme gælder lønforholdene. FOA er i disse år i gang med at presse forbedringer igennem for de, der arbejder med velfærd og service i det offentlige. Det gælder også for de, der udfører livsvigtigt redningsarbejde. Brandfolks løn afspejler desværre ikke det helt afgørende arbejde, der udføres ved ildløs som jeg har lært, at det hedder. Det skal vi sammen være med til at synliggøre, ligesom vi sammen skal være med til at synliggøre, at ambulanceberedskabet udgør en helt afgørende del af det danske sundhedsvæsen. Den hastige udvikling på det præhospitale område dokumenterer, at det danske sygehusvæsen i stigende grad bliver afhængigt af, at der er kompetente medarbejdere i ambulancerne. Og kompetencer skal udløse løn. Overenskomstforbedringer kommer ikke af sig selv. Det kræver netop, at vi lægger kræfterne sammen. Jeg forestiller mig, at brand- og ambulanceområdet skal have en central placering ved den næste overenskomstfornyelse i det offentlige i Det bliver lidt mere besværligt som følge af den faglige splittelse af brand- og ambulancefolkene, men til gengæld råder FOA over lidt flere muskler samlet, end den enkelte faggruppe gør. Vi har ganske enkelt flere muskler, når vi lægger kræfterne sammen, end de enkelte faggrupper har hver for sig. Og det skal naturligvis også komme de FOA-ansatte brand- og ambulancefolk til gode 16 Kommunalt Beredskab ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. På gensyn i 2010

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev Nr. 4. 2010. Ambulancemøderne. Den 29 samt 31 marts blev der afholdt 2 møder der havde til hensigt at belyse årsagerne til en del af de mange udfordringer vi alle sammen slås med i dagligdagen

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor F O A F A G O G A R B E J D E Fagpolitiske målsætninger Kost- og Servicesektor Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefotos: Mike Kollöffel Layout indhold: Kost- og Servicesektor

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

V I G Ø R D I G S T Æ R K E R E

V I G Ø R D I G S T Æ R K E R E V I G Ø R D I G S T Æ R K E R E Forbundet af Offentligt Ansatte Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, er Danmarks tredje største fagforbund med næsten 200.000 medlemmer. Fælles for alle FOAs medlemmer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2006 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 210.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som medlem af Teknik- og Servicesektoren Derfor skal du være med i fællesskabet I FOAs Teknik- og Servicesektor samler vi en lang række faggrupper, som

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab REFERAT Kommunaldirektør Forum: Politisk forberedelsesgruppe Dato: 9. marts 2015 Tid: 08.00-09.00 Sted: Glostrup Rådhus, Møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere