Frugtbar høring om Lov om røgfri miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frugtbar høring om Lov om røgfri miljøer"

Transkript

1 Nr. 273 november 2010 Frugtbar høring om Lov om røgfri miljøer Øget indsats for børn og unge > Ingen stigmatisering af udsatte > Indendørs rygemuligheder til debat > Der var bred politisk enighed om behovet for en øget forebyggende indsats og målrettede rygestoptilbud til børn og unge. Der bør endvidere være en rygepolitik på alle ungdomsuddannelser, ligesom man bør sikre, at 18-års grænsen for køb af tobak overholdes, lød det. Politikerne var enige om, at rygeloven ikke må føre til stigmatisering af svage ældre og socialt udsatte rygere på plejehjem og i eget hjem, ligesom de var enige om ikke at indføre rygerestriktioner i eget hjem også selv om hjemmet er arbejdsplads for bl.a. sosuassistenter. Holdningerne var delte i forhold til stramning af rygeloven, så rygning i rygerum mv. forbydes. Indendørs rygning bør forbydes, men til gengæld skal de udendørs rygefaciliteter være i orden, lød et synspunkt, mens andre var imod en stramning. I stedet bør man satse på tekniske løsninger og fremme alternativer til tobak som fx snus, lød det. Dette nyhedsbrev rapporterer fra Offentlig høring om lov om røgfri miljøer, som Sundhedsstyrelsen afholdt i samarbejde med den 11. oktober Bag høringen stod Folketingets Sundhedsudvalg, jf. Sundhedsudvalgets Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer (om udskydelse af tidspunktet for revision af loven) afgivet den 14. april I sin velkomsttale oplyste indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, at høringen var en opfølgning på lov om røgfri miljøer. Formålet med høringen var dels at skabe en fri og åben dialog mellem en bred vifte af aktører for loven, dels at gøre status, at opdatere viden og synspunkter samt at give bud på forbedringsmuligheder forud for de aftalte forhandlinger om en eventuel revision af rygeloven i efteråret I den forbindelse sagde ministeren til deltagerne, at vi ikke kun skal tænke i initiativer fra centralt hold, men også fra deltagerne i salen, der er tæt på borgerne, fordi de har en særlig mulighed for at gøre en forskel. Vi skal gå fordomsfrit i dialog med hinanden for gennem debatten at blive klogere og bryde med vanetænkningen. Ministeren nævnte også regeringens 2020-mål om, at Danmark skal være blandt de ti lande i verden, hvor man lever længst. I dag ligger vi på en 23. plads blandt OECD-landene. Vi skal ikke acceptere, at vi sakker agterud. Vi skal tværtimod have flere og sundere leveår og en bedre livskvalitet og uanset hvordan vi vender og drejer det, så er rygning den væsentligste livsstilsfaktor i forhold til dødelighed og middellevetid. Forandring kommer indefra og oplysning og motivation er vejen frem på forebyggelsesområdet. I kan gøre en forskel, for det er i høj grad jer, der i hverdagen har muligheden for at skabe sunde rammer, og som kan være med til at flytte holdninger, der styrker danskernes sundhed, sagde han til deltagerne. 1

2 Formålet med høringen Formålet med høringen var at tilvejebringe yderligere afbalanceret viden og synspunkter, som kan styrke folketingspolitikernes grundlag for de aftalte forhandlinger om en revision af lov om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 6. juni 2007) i efteråret Inputtet fra høringen fungerer som supplement til Sundhedsstyrelsens Evaluering af loven om røgfri miljøer fra Konsekvenser af passiv rygning Knud Juel, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, fortalte at passiv rygning også kaldet tobaksforurenet luft øger risikoen for bl.a. lungekræft, astma, KOL, hjertesygdomme, fosterskader og vuggedød. Passiv rygning er især farligt for børn, som er i risiko for at udvikle lidelser som astma, lungebetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse som følge af røg. Samtidig vil børn, der vokser op med rygende voksne, have øget sandsynlighed for selv at begynde at ryge, sagde Knud Juel, der også kunne fortælle, at et stort problem med tobaksrøg er, at den trænger ind overalt og spreder sig via fx sprækker i vægge. Det betyder, at rygning inden døre også i rygerum, rygekabiner og på enkeltmandskontorer resulterer i et forurenet arbejdsmiljø. Dette afspejles i befolkningens holdning til muligheden for at ryge i enkeltmandskontorer mv. Næsten 50 % af de adspurgte i en tilfældig stikprøve i 2009 mener, at det er en dårlig regel. Knud Juul fortalte videre, at rygeloven har haft stor effekt, når det kommer til at reducere passiv rygning på arbejdspladser, herunder på restauranter/cafeer, og at sidstnævnte ikke har oplevet det omsætningsfald, branchen frygtede ved indførelsen af rygeloven. Knud Juel sluttede med en kommentar til de, der betragter rygerestriktioner som formynderi og rygning som en frihedsrettighed. Taler de om frihed til ren luft eller frihed til at forurene luften? spurgte han. Rygelovgivning i internationalt perspektiv Jørgen Falk, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, opridsede kort de internationale erfaringer med lovgivning om røgfri miljøer. I 2003 vedtog WHO en rammekonvention om tobakskontrol, hvorefter hvert medlemsland skal træffe beslutning om effektive lovgivningsmæssige, administrative og/eller andre foranstaltninger til beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg på indendørs arbejdspladser, i offentlige transportmidler og på indendørs offentlige steder. I 2004 indførte Irland som det første EU-land et forbud mod rygning på alle indendørs arbejdspladser, herunder i serveringsbranchen, uden at tillade rygerum. Siden har alle EU-lande implementeret lovgivning, som i varierende grad regulerer indendørs rygning. EU-landene kan opdeles i tre hovedgrupper. A-lande har helt forbudt rygning på indendørs arbejdspladser det er Irland, England, Finland og Grækenland. B-lande har forbudt rygning på indendørs arbejdspladser, dog med undtagelser på serveringssteder og tilladelse til rygerum/ rygekabiner det er bl.a. Sverige, Danmark, Frankrig, Italien, Polen og visse tyske delstater. C-lande har ganske få reguleringer og rygning er tilladt i stort set hele serveringsbranchen det er bl.a. Østrig, Ungarn, Tjekkiet og Spanien, sagde Jørgen Falk. Jørgen Falk fortalte videre, at erfaringerne med implementering af rygelovene i de forskellige lande er beskrevet i over 50 videnskabelige artikler, som Cochrane har lavet et review af. Blandt konklusionerne er, at EU landenes love samlet set har reduceret passiv rygning på arbejdspladsen med % når der ses på selvrapporterede data, og %, når der ses på biomarkører som fx blod eller udånding. Indlæggelser med akutte hjerteproblemer er reduceret med 8-15 %. Der ses ingen generel effekt i forhold til andelen af rygere, selv om der er sket et fald i nogle lande. Blandt de lande, der indgår i undersøgelsen, er der generelt over 80 % folkelig støtte til de indførte love om røgfri miljøer. Statens strukturelle tiltag og effekten på individets råderum Dennis Nørmark, antropolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, argumenterede for, at borgernes personlige frihed er i fare, når man fra politisk hånd, som fx med rygeloven, forsøger at regulere folks vaner og begrænse deres handlemuligheder. I et demokrati skal man respektere den enkeltes ret til at leve som han eller hun vil, hvilket bl.a. også omfatter retten til at gøre dumme ting, såsom at ryge. Hvad bliver det næste? spurgte Dennis Nørmark. Skal vi forbyde boksning eller lovgive om befolkningens rødvinsindtag? I forhold til passiv rygning anførte Dennis Nørmark, at der altid vil være utilsigtede konsekvenser af andres handlinger. Vi kommer bestandigt i vejen for hinanden i tilværelsen, men vi skal ikke lovgive om problemstillinger, som mennesker burde klare indbyrdes gennem dialog. Ved at lovgive om fx rygning og senest haveafbrænding fratager man borgerne muligheden for at forhandle sig til rette med hinanden, sagde Dennis Nørmark og slog fast, at rygeloven er en glidebane i retning af et samfund, hvor det individuelle ansvar er forsvundet, og staten har taget over. Et samfund hvor den enkelte borger er umyndiggjort og ensrettet. Rygeloven er et eksempel på en totalløsning, som gør mennesker til midler og ikke mål. Rygekulturen skal elimineres, fordi den ikke passer ind i politikernes plan, sagde Dennis Nørmark og fastslog videre, at middellevetiden intet siger om, hvad der gør mennesker lykkelige for det er nemlig individuelt. Formynderi og stigmatisering om rygelovens bivirkninger Karen West, jordemoder og HD i organisation og ledelse, fremførte det synspunkt, at rygeloven har flere utilsigtede bivirkninger. De mest markante er, at rygning og passiv rygning efterhånden får skyld for stort set alt dårligt i samfundet og at de mange 2

3 skrækhistorier om og den generelle fordømmelse af rygning i sig selv kan have negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for særligt svage befolkningsgrupper. Der er også skabt en faglig angst for at modsige den forfølgelse af rygere, som loven har afstedkommet, sagde hun og nævnte en situation, hvor to social- og sundhedsassistenter blev fyret fra Hvidovre Hospital for at have røget i det fri, hvorefter hverken kollegaer eller fagforening tog dem i forsvar. Karen West fortalte også, at rygeloven skaber unødig angst hos gravide, selvom intet tyder på, at antallet af for tidlige fødsler eller fosterdødeligheden er faldende i takt med, at der er blevet færre rygere. Rygeloven stiller de svageste gravide endnu ringere end før. Mange af dem ryger stadig, fordi de har ondt i sjælen, og nogle vil ikke lade sig indlægge, fordi de ikke må ryge, og deres skyldfølelse vokser, sagde Karen West, som mente, der er brug for en rygelov, som sikrer folk mod ufrivilligt at blive udsat for tobaksrøg i det offentlige rum, men som samtidig giver mulighed for at ryge under menneskeværdige forhold. Mange steder står rygerne blandt patienterne og fryser med deres dropstativer uden for hospitalerne det er uværdigt, sagde hun og føjede til, at politikerne bør lave en mere fleksibel lov, som giver plads til alle. Sundhed opnås ikke uden dialog og respekt for mangfoldighed, sagde Karen West. Høringens 1. debatrunde Høringsdeltagerne gik nu i gang med at debattere rygeloven med særligt fokus på de gevinster og ulemper, den har afstedkommet. Et af de diskussionsemner de tog op, var behovet for en øget indsats i forhold til børn og unge. Medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg, som sad i høringens politikerpanel, anerkendte problemet, men alle fremhævede i samme åndedrag, at rygeloven er en arbejdsmiljølov, som ikke omfatter privatsfæren. Blandt andet fandt Vivi Kier (KF), at børn og unges rygning i sidste ende primært er et forældreansvar. I forhold til passiv rygning i private hjem fremførte Karl H. Bornhøft (SF), at det bør være muligt at vælge en røgfri lejebolig, ligesom man i dag kan vælge at bo et sted, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund og/eller kat. Sophie Løhde (V) mente omvendt ikke, Christiansborg bør lovgive om, hvorvidt der må ryges i en lejeboligforening eller ej. Flemming Møller Mortensen (S) mente, man kunne overveje at ændre bygningsregulativerne og gøre det obligatorisk at indlægge membraner og lignende i nybyggeri, som forhindrer røg i at brede sig fra lejlighed til lejlighed. Der var bred opbakning blandt politikerne til at øge den forebyggende indsats, så folk ikke begynder at ryge, ligesom indsatsen for, at folk holder op med at ryge, skal styrkes. Liselott Blixt (DF) mente ikke, den eksisterende rygelov giver rygere og ikke-rygere tilstrækkelig adgang til at være sammen. De skal have bedre muligheder for at mødes, hvilket bl.a. kan ske ved at forbedre de udendørs rygefaciliteter, som ofte er mangelfulde og uværdige for mennesker. Vi skal have mere menneskelighed i rygelovgivningen, sagde hun. Et andet diskussionsemne omhandlede rygere på plejehjem og socialt udsatte rygere, og der blev sat spørgsmålstegn ved, om rygeloven har begrænset disse borgeres råderum og skabt øget stigmatisering. Plejehjemsbeboere og svage ældre i eget hjem udgør en stor udfordring, fordi de skal kunne bestemme over eget liv samtidig med, at deres hjem er en arbejdsplads. Der var bred enighed politikerne imellem om ikke at indføre rygerestriktioner i eget hjem, uanset om man bor privat eller på institution. I forhold til væresteder og lignende bør der etableres bedre udendørs rygefaciliteter, så det ikke opleves som uværdigt at gå ud at ryge, sagde Per Clausen (EL). Såvel Vivi Kier (KF) som Liselott Blixt (DF) pegede på, at plejehjemsbeboere på grund af svagelighed ofte ikke er i stand til at ryge ude, hvorfor man kunne etablere særlige plejecentre eller afdelinger, hvor beboerne må ryge og hvor personalet accepterer at arbejde i et røgfyldt miljø. Karl H. Bornhøft (SF) fremhævede, at hvad angår ufordringerne på området i forhold til ældre og socialt udsatte, så må løsningerne findes lokalt. Dette kan vi ikke afklare på Christiansborg, sagde han. Endnu et diskussionsemne omhandlede stramning af rygeloven, så de eksisterende muligheder for rygning inden døre i rygekabiner, rygerum og/eller på enkeltmandskontorer forbydes. Per Clausen (EL) mente, at man også bør fjerne bestemmelsen om, at der må ryges i serveringslokaler under 40 kvadratmeter. Folk kan sagtens leve med at ryge udendørs, hvis forholdene er ordentlige, sagde han. Flemming Møller Mortensen (S) forudså, at al indendørs rygning på arbejdspladser i Danmark vil være fortid i løbet af få år. I forhold til lovrevisionen påpegede han, at det er vigtigt, at man lukker hullerne i loven og derudover sikrer, at den bliver formuleret på en klar og let forståelig måde, da danskernes evne til at forstå lovgivningen har afgørende betydning for, om den bliver overholdt. Liselott Blixt (DF) ville ikke være med til at stramme loven. I stedet bør man øge fokus på tekniske løsninger til udluftning og derudover fremme alternativer til tobak såsom snus og den såkaldte e-cigaret, sagde hun. Passiv rygning som arbejdsmiljøudfordring Lilli Kirkeskov, speciallæge i arbejdsmedicin på Bispebjerg Hospital, fortalte, at rygeloven fra 2007 har medvirket til at begrænse den samlede andel af ansatte, som dagligt bliver udsat for passiv rygning, til ca. 5 % i På værtshuse, barer, bingohaller mv. udsættes næsten halvdelen af de ansatte i 2010 dog stadig for passiv rygning. Arbejdstilsynet har i perioden januar 2008 til august 2010 givet 1388 såkaldte strakspåbud (ud af i alt kontrolbesøg) om at overholde rygelovens regler og 80 % af dem er givet til restauranter og barer. Andelen af rygere i befolkningen er faldet fra 24 % i 2004 til 21 % i Siden 2007 er en større andel af faglærte/ufaglærte end af funktionærer holdt op med at ryge, og passiv rygning på arbejdspladsen er reduceret særligt for faglærte/ufaglærte. På den baggrund konkluderede 3

4 Lilli Kirkeskov, at rygeloven ser ud til at have haft en effekt på antallet af rygere især blandt faglærte/ufaglærte. Lille Kirkeskov omtalte også en undersøgelse, som viser, at rygeloven har givet bedre arbejdsmiljø og fysisk velvære med færre helbredsgener som øjen- og luftvejsirritation og hovedpine for ansatte i serveringsbranchen. På negativsiden kan rygeloven, ifølge Lilli Kirkeskov, medføre eksempler på social adskillelse og følelse af kollegial fremmedgørelse mellem rygere og ikke-rygere. Desuden er der risiko for splid mellem kolleger, hvis rygerne har flere pauser. Der kan derfor være behov for tiltag på arbejdspladserne, som kan løse op for disse og lignende problemstillinger, sagde Lilli Kirkeskov, der også pegede på det forhold, at rygning på enkeltmandskontorer betyder, at der selv efter udluftning er røgpartikler i lokalet, som kan skade fx rengøringspersonalet, ligesom personalet, der skal hjælpe og overvåge borgere i eget hjem, på plejehjem, i fængsler og på væresteder og lignende er særligt udsat for tobaksforurenet luft. Væresteder og psykiatriske afdelinger Oluf Kroer, socialchef i Randers Kommune, fortalte om erfaringerne i Randers med at begrænse rygning på væresteder og psykiatriske afdelinger. Den gruppe af borgere, som benytter væresteder og opholder sig på psykiatriske afdelinger, ryger ofte væsentligt mere end andre. Siden rygelovens indførelse har man i Randers arbejdet på at nedbringe rygning på væresteder mv., da det kan besluttes at tillade rygning på væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne. I dag er rygning forbudt i langt de fleste fælleslokaler på kommunens døgninstitutioner, og forbuddene er indgået efter aftale med brugerne. I det hele taget er kommunen nået langt gennem en pædagogisk indsats og tæt dialog med udsatte borgere. I dag følger plejerne på de lukkede psykiatriske afdelinger patienterne udenfor når de vil ryge og det giver ingen problemer, sagde Oluf Kroer, der konstaterede, at den største udfordring var borgernes rygning i eget hjem. Det er vanskeligt at balancere hensynet til personalet og borgerne, og da man næppe vil forbyde rygning i eget hjem, må der findes tekniske løsninger, sagde Oluf Kroer og slog til lyd for, at rygeloven ikke strammes. Oluf Kroer vægtede således fortsat fleksibilitet i rygeloven, dvs. en kompromissøgende tilgang på rygeområdet, som gør alle glade også rygerne. Den strategi har man fx også benyttet på et af Randers plejehjem, hvor der er etableret et fælles rygeområde i en vinterstue. Børn og unges rygning i fokus Bjørn Holstein, professor ved Syddansk Universitet, slog fast, at rygevaner i høj grad er påvirkelige. For 40 år siden røg over halvdelen af de danske unge. I perioden 2002 til 2010 er andelen, der fortæller, at de har prøvet at ryge en gang før de blev 14 år gamle (debutalder) er faldet fra 33 % i 2002 til 20 % i I forhold til hvilken effekt lovgivningen haft på denne udvikling, fremhævede Bjørn Holstein de faktorer, som ifølge den videnskabelige forskning på området, hver især har en beskeden effekt i forhold til børn og unges rygestart og -vaner: Eksponering fra rygende venner og forældre, eksponering fra rygende lærere, konsekvent håndhævelse af rygeforbud i skolen, forbud mod rygning på offentlige steder, forbud mod markedsføring af tobaksvarer og rygning, og (forældre)forbud mod rygning i hjemmet. Videre nævnte Bjørn Holstein, at nyere undersøgelser ikke understøtter antagelsen om, at unge er mere prisfølsomme end voksne. Bjørn Holstein konstaterede, at debutalderen for rygning er øget siden indførelsen af rygeforbud i skoler i Samtidig er der blevet færre unge rygere. Der er gode indicier, men ikke entydigt bevis for, at rygeforbud på skoler er årsag til de ændrede rygevaner, sagde han. Høringens 2. debatrunde Høringsdeltagerne gik nu i gang med dagens anden debatrunde, hvor de bl.a. diskuterede behovet for nye tiltag, som kan forebygge og begrænse passiv rygning og om der er grupper i samfundet, man skal tage særligt hensyn til i forhold til at reducere passiv rygning. Et konkret diskussionsemne deltagerne tog op, var ønsket om en intensiveret indsats på børne- og ungeområdet både i forhold til dagpleje, børneinstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser mv. I den forbindelse blev det også drøftet, hvad der kan gøres for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, herunder hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe rygende børn og unge med at holde op. Fra politikerpanelet var der bred opbakning til behovet for en særlig indsats rettet mod børn og unge. Flemming Møller Mortensen (S) fremhævede, at mange unge er mere motiverede til at holde op end de ældre, og at de i højere grad, end det sker i dag, bør tilbydes rygestopkurser. Liselott Blixt (DF) mente, at der bør være en rygepolitik på alle ungdomsuddannelser. Flemming Møller Mortensen (S) pegede på, at der i dag er et problem i forhold til kontroldelen af lovgivningen, og at 18-års grænsen for køb af tobak i vid udstrækning ikke overholdes. Per Clausen (EL) mente, at man bør tage et servicetjek på de forskellige aldersgrænser og vi bør overveje at harmonere aldersgrænserne, så hele området bliver mere overskueligt og vi får en mere effektiv kontrol. Sophie Løhde (V) pegede på, at oplæggene indikerer, at samfundet er på rette kurs i forhold til børn/unge. Et andet diskussionsemne omhandlede den specifikke problemstilling, at rygekabiner og rygerum ikke fuldt ud beskytter mod de sundhedsskadelige partikler fra røgen. Flemming Møller Mortensen (S) fandt det utilfredsstillende, hvis man ikke gør brug af den nyeste og bedste rygekabineteknologi. Flemming Møller Mortensen mente, at der bør indføres minimumskrav til rygekabiner, så de ikke giver falsk tryghed. I det hele taget er det et etisk problem, at vi ikke gør alt, hvad vi kan i dag, både teknologisk og forebyggelsesmæssigt, sagde han. Karl H. Bornhøft (SF) slog fast, at det i dag ikke er muligt at opstille en sikker grænseværdi for, hvornår tobaksrøg ikke er skadeligt og derfor er det bedst for 4

5 alle parter, hvis folk ryger uden døre, sagde han. Sophie Løhde (V) var positivt indstillet over for at se på muligheden for at indføre minimumskrav til rygerum/udluftning. Rygekultur på retur Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder brugte i sin afrunding sig selv som arketypisk eksempel på, hvordan rygekulturen har forandret sig i Danmark. Bertel Haarder nævnte, at han voksede op i røgskyerne fra storrygende forældre og søskende, og selv røg i mange år. Rygekulturen var på sit højeste, da Bertel Haarder kom ud på arbejdsmarkedet, og som minister i 1980 erne rådede hans ministerium fx over et termostatstyret skab til cigarer, så røgvarerne holdt sig friske. Det var Bertel Haarders datter, som pressede ham til at stoppe, da hun var generet af røgen i hjemmet. Indenrigs- og sundhedsministeren kunne konstatere, at der de sidste 20 år er sket utrolig meget på rygeområdet i Danmark. En stor del af udviklingen skyldes en kombination af oplysning, lovgivning og at vi har fundet nye måder at hygge os på, som ikke inkluderer røg, sagde Bertel Haarder, der slog fast, at det først og sidst er den personlige motivation, som får folk til at holde op med at ryge og motivation kan man ikke lovgive om. Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til s hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner. Deltagerne på høringen De 110 deltagere ved høringen var, foruden høringsparterne for forslag til lov om røgfri miljøer fra 2007, en række organisationer og foreninger, forskere, Folketingets Sundhedsudvalg og politikere og embedsfolk fra sundhedsområdet i regioner og kommuner m.fl. Følgende politikere fra Folketingets Sundhedsudvalg sad i høringens to paneldebatter: Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Vivi Kier (KF) (deltog kun i første paneldebat) Flemming Møller Mortensen (S) Karl H. Bornhøft (SF) Per Clausen (EL) Høringen var åben for journalister. Rådet til tinget udgives af s sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nyhedsbrev er skrevet af freelance journalist Jakob Vedelsby. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget Nr.272: Skal fedmeproblemet skæres væk Nr.271: Holdningsskifte skal sikre bedre offentlig IT Nr.270: Læger og sygeplejersker skal drive sundheds-it fremad Nr. 269: Integration Nr. 268: Biometri kan højne datasikkerheden 5

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Sundhedsstyrelsen Center for

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 Del: Kortuddannede danskere lever markant kortere og er mere syge end

Læs mere

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over- TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer

Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 26. februar 2014 Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer Europa-Parlamentet godkendte i dag revisionen af EU-direktivet om tobaksvarer. Denne nye lov styrker

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Børnepolitisk høring 2008

Børnepolitisk høring 2008 Fællessalen på Christiansborg Børnepolitisk høring 2008 Den 22. oktober 2008 kl. 9.00-15.30 (indskrivning imellem kl. 08.00-09.00) Alle børn og unges ret til læring og inklusion også børn og unge, der

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Røgfri arbejdsplads - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Kræftens Bekæmpelse Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Projekt Forskning og Forebyggelse Oktober 06 Røgfri arbejdsplads viden og erfaringer

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 9. december 2010 i faglig voldgiftssag FV 2010.173: 3F Privat Service, Hotel og Restauration Metal Søfart 3F Sømændenes Forbund 3F Transportgruppen (faglig sekretær Bent

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere