Frugtbar høring om Lov om røgfri miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frugtbar høring om Lov om røgfri miljøer"

Transkript

1 Nr. 273 november 2010 Frugtbar høring om Lov om røgfri miljøer Øget indsats for børn og unge > Ingen stigmatisering af udsatte > Indendørs rygemuligheder til debat > Der var bred politisk enighed om behovet for en øget forebyggende indsats og målrettede rygestoptilbud til børn og unge. Der bør endvidere være en rygepolitik på alle ungdomsuddannelser, ligesom man bør sikre, at 18-års grænsen for køb af tobak overholdes, lød det. Politikerne var enige om, at rygeloven ikke må føre til stigmatisering af svage ældre og socialt udsatte rygere på plejehjem og i eget hjem, ligesom de var enige om ikke at indføre rygerestriktioner i eget hjem også selv om hjemmet er arbejdsplads for bl.a. sosuassistenter. Holdningerne var delte i forhold til stramning af rygeloven, så rygning i rygerum mv. forbydes. Indendørs rygning bør forbydes, men til gengæld skal de udendørs rygefaciliteter være i orden, lød et synspunkt, mens andre var imod en stramning. I stedet bør man satse på tekniske løsninger og fremme alternativer til tobak som fx snus, lød det. Dette nyhedsbrev rapporterer fra Offentlig høring om lov om røgfri miljøer, som Sundhedsstyrelsen afholdt i samarbejde med den 11. oktober Bag høringen stod Folketingets Sundhedsudvalg, jf. Sundhedsudvalgets Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer (om udskydelse af tidspunktet for revision af loven) afgivet den 14. april I sin velkomsttale oplyste indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, at høringen var en opfølgning på lov om røgfri miljøer. Formålet med høringen var dels at skabe en fri og åben dialog mellem en bred vifte af aktører for loven, dels at gøre status, at opdatere viden og synspunkter samt at give bud på forbedringsmuligheder forud for de aftalte forhandlinger om en eventuel revision af rygeloven i efteråret I den forbindelse sagde ministeren til deltagerne, at vi ikke kun skal tænke i initiativer fra centralt hold, men også fra deltagerne i salen, der er tæt på borgerne, fordi de har en særlig mulighed for at gøre en forskel. Vi skal gå fordomsfrit i dialog med hinanden for gennem debatten at blive klogere og bryde med vanetænkningen. Ministeren nævnte også regeringens 2020-mål om, at Danmark skal være blandt de ti lande i verden, hvor man lever længst. I dag ligger vi på en 23. plads blandt OECD-landene. Vi skal ikke acceptere, at vi sakker agterud. Vi skal tværtimod have flere og sundere leveår og en bedre livskvalitet og uanset hvordan vi vender og drejer det, så er rygning den væsentligste livsstilsfaktor i forhold til dødelighed og middellevetid. Forandring kommer indefra og oplysning og motivation er vejen frem på forebyggelsesområdet. I kan gøre en forskel, for det er i høj grad jer, der i hverdagen har muligheden for at skabe sunde rammer, og som kan være med til at flytte holdninger, der styrker danskernes sundhed, sagde han til deltagerne. 1

2 Formålet med høringen Formålet med høringen var at tilvejebringe yderligere afbalanceret viden og synspunkter, som kan styrke folketingspolitikernes grundlag for de aftalte forhandlinger om en revision af lov om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 6. juni 2007) i efteråret Inputtet fra høringen fungerer som supplement til Sundhedsstyrelsens Evaluering af loven om røgfri miljøer fra Konsekvenser af passiv rygning Knud Juel, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, fortalte at passiv rygning også kaldet tobaksforurenet luft øger risikoen for bl.a. lungekræft, astma, KOL, hjertesygdomme, fosterskader og vuggedød. Passiv rygning er især farligt for børn, som er i risiko for at udvikle lidelser som astma, lungebetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse som følge af røg. Samtidig vil børn, der vokser op med rygende voksne, have øget sandsynlighed for selv at begynde at ryge, sagde Knud Juel, der også kunne fortælle, at et stort problem med tobaksrøg er, at den trænger ind overalt og spreder sig via fx sprækker i vægge. Det betyder, at rygning inden døre også i rygerum, rygekabiner og på enkeltmandskontorer resulterer i et forurenet arbejdsmiljø. Dette afspejles i befolkningens holdning til muligheden for at ryge i enkeltmandskontorer mv. Næsten 50 % af de adspurgte i en tilfældig stikprøve i 2009 mener, at det er en dårlig regel. Knud Juul fortalte videre, at rygeloven har haft stor effekt, når det kommer til at reducere passiv rygning på arbejdspladser, herunder på restauranter/cafeer, og at sidstnævnte ikke har oplevet det omsætningsfald, branchen frygtede ved indførelsen af rygeloven. Knud Juel sluttede med en kommentar til de, der betragter rygerestriktioner som formynderi og rygning som en frihedsrettighed. Taler de om frihed til ren luft eller frihed til at forurene luften? spurgte han. Rygelovgivning i internationalt perspektiv Jørgen Falk, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, opridsede kort de internationale erfaringer med lovgivning om røgfri miljøer. I 2003 vedtog WHO en rammekonvention om tobakskontrol, hvorefter hvert medlemsland skal træffe beslutning om effektive lovgivningsmæssige, administrative og/eller andre foranstaltninger til beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg på indendørs arbejdspladser, i offentlige transportmidler og på indendørs offentlige steder. I 2004 indførte Irland som det første EU-land et forbud mod rygning på alle indendørs arbejdspladser, herunder i serveringsbranchen, uden at tillade rygerum. Siden har alle EU-lande implementeret lovgivning, som i varierende grad regulerer indendørs rygning. EU-landene kan opdeles i tre hovedgrupper. A-lande har helt forbudt rygning på indendørs arbejdspladser det er Irland, England, Finland og Grækenland. B-lande har forbudt rygning på indendørs arbejdspladser, dog med undtagelser på serveringssteder og tilladelse til rygerum/ rygekabiner det er bl.a. Sverige, Danmark, Frankrig, Italien, Polen og visse tyske delstater. C-lande har ganske få reguleringer og rygning er tilladt i stort set hele serveringsbranchen det er bl.a. Østrig, Ungarn, Tjekkiet og Spanien, sagde Jørgen Falk. Jørgen Falk fortalte videre, at erfaringerne med implementering af rygelovene i de forskellige lande er beskrevet i over 50 videnskabelige artikler, som Cochrane har lavet et review af. Blandt konklusionerne er, at EU landenes love samlet set har reduceret passiv rygning på arbejdspladsen med % når der ses på selvrapporterede data, og %, når der ses på biomarkører som fx blod eller udånding. Indlæggelser med akutte hjerteproblemer er reduceret med 8-15 %. Der ses ingen generel effekt i forhold til andelen af rygere, selv om der er sket et fald i nogle lande. Blandt de lande, der indgår i undersøgelsen, er der generelt over 80 % folkelig støtte til de indførte love om røgfri miljøer. Statens strukturelle tiltag og effekten på individets råderum Dennis Nørmark, antropolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, argumenterede for, at borgernes personlige frihed er i fare, når man fra politisk hånd, som fx med rygeloven, forsøger at regulere folks vaner og begrænse deres handlemuligheder. I et demokrati skal man respektere den enkeltes ret til at leve som han eller hun vil, hvilket bl.a. også omfatter retten til at gøre dumme ting, såsom at ryge. Hvad bliver det næste? spurgte Dennis Nørmark. Skal vi forbyde boksning eller lovgive om befolkningens rødvinsindtag? I forhold til passiv rygning anførte Dennis Nørmark, at der altid vil være utilsigtede konsekvenser af andres handlinger. Vi kommer bestandigt i vejen for hinanden i tilværelsen, men vi skal ikke lovgive om problemstillinger, som mennesker burde klare indbyrdes gennem dialog. Ved at lovgive om fx rygning og senest haveafbrænding fratager man borgerne muligheden for at forhandle sig til rette med hinanden, sagde Dennis Nørmark og slog fast, at rygeloven er en glidebane i retning af et samfund, hvor det individuelle ansvar er forsvundet, og staten har taget over. Et samfund hvor den enkelte borger er umyndiggjort og ensrettet. Rygeloven er et eksempel på en totalløsning, som gør mennesker til midler og ikke mål. Rygekulturen skal elimineres, fordi den ikke passer ind i politikernes plan, sagde Dennis Nørmark og fastslog videre, at middellevetiden intet siger om, hvad der gør mennesker lykkelige for det er nemlig individuelt. Formynderi og stigmatisering om rygelovens bivirkninger Karen West, jordemoder og HD i organisation og ledelse, fremførte det synspunkt, at rygeloven har flere utilsigtede bivirkninger. De mest markante er, at rygning og passiv rygning efterhånden får skyld for stort set alt dårligt i samfundet og at de mange 2

3 skrækhistorier om og den generelle fordømmelse af rygning i sig selv kan have negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for særligt svage befolkningsgrupper. Der er også skabt en faglig angst for at modsige den forfølgelse af rygere, som loven har afstedkommet, sagde hun og nævnte en situation, hvor to social- og sundhedsassistenter blev fyret fra Hvidovre Hospital for at have røget i det fri, hvorefter hverken kollegaer eller fagforening tog dem i forsvar. Karen West fortalte også, at rygeloven skaber unødig angst hos gravide, selvom intet tyder på, at antallet af for tidlige fødsler eller fosterdødeligheden er faldende i takt med, at der er blevet færre rygere. Rygeloven stiller de svageste gravide endnu ringere end før. Mange af dem ryger stadig, fordi de har ondt i sjælen, og nogle vil ikke lade sig indlægge, fordi de ikke må ryge, og deres skyldfølelse vokser, sagde Karen West, som mente, der er brug for en rygelov, som sikrer folk mod ufrivilligt at blive udsat for tobaksrøg i det offentlige rum, men som samtidig giver mulighed for at ryge under menneskeværdige forhold. Mange steder står rygerne blandt patienterne og fryser med deres dropstativer uden for hospitalerne det er uværdigt, sagde hun og føjede til, at politikerne bør lave en mere fleksibel lov, som giver plads til alle. Sundhed opnås ikke uden dialog og respekt for mangfoldighed, sagde Karen West. Høringens 1. debatrunde Høringsdeltagerne gik nu i gang med at debattere rygeloven med særligt fokus på de gevinster og ulemper, den har afstedkommet. Et af de diskussionsemner de tog op, var behovet for en øget indsats i forhold til børn og unge. Medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg, som sad i høringens politikerpanel, anerkendte problemet, men alle fremhævede i samme åndedrag, at rygeloven er en arbejdsmiljølov, som ikke omfatter privatsfæren. Blandt andet fandt Vivi Kier (KF), at børn og unges rygning i sidste ende primært er et forældreansvar. I forhold til passiv rygning i private hjem fremførte Karl H. Bornhøft (SF), at det bør være muligt at vælge en røgfri lejebolig, ligesom man i dag kan vælge at bo et sted, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund og/eller kat. Sophie Løhde (V) mente omvendt ikke, Christiansborg bør lovgive om, hvorvidt der må ryges i en lejeboligforening eller ej. Flemming Møller Mortensen (S) mente, man kunne overveje at ændre bygningsregulativerne og gøre det obligatorisk at indlægge membraner og lignende i nybyggeri, som forhindrer røg i at brede sig fra lejlighed til lejlighed. Der var bred opbakning blandt politikerne til at øge den forebyggende indsats, så folk ikke begynder at ryge, ligesom indsatsen for, at folk holder op med at ryge, skal styrkes. Liselott Blixt (DF) mente ikke, den eksisterende rygelov giver rygere og ikke-rygere tilstrækkelig adgang til at være sammen. De skal have bedre muligheder for at mødes, hvilket bl.a. kan ske ved at forbedre de udendørs rygefaciliteter, som ofte er mangelfulde og uværdige for mennesker. Vi skal have mere menneskelighed i rygelovgivningen, sagde hun. Et andet diskussionsemne omhandlede rygere på plejehjem og socialt udsatte rygere, og der blev sat spørgsmålstegn ved, om rygeloven har begrænset disse borgeres råderum og skabt øget stigmatisering. Plejehjemsbeboere og svage ældre i eget hjem udgør en stor udfordring, fordi de skal kunne bestemme over eget liv samtidig med, at deres hjem er en arbejdsplads. Der var bred enighed politikerne imellem om ikke at indføre rygerestriktioner i eget hjem, uanset om man bor privat eller på institution. I forhold til væresteder og lignende bør der etableres bedre udendørs rygefaciliteter, så det ikke opleves som uværdigt at gå ud at ryge, sagde Per Clausen (EL). Såvel Vivi Kier (KF) som Liselott Blixt (DF) pegede på, at plejehjemsbeboere på grund af svagelighed ofte ikke er i stand til at ryge ude, hvorfor man kunne etablere særlige plejecentre eller afdelinger, hvor beboerne må ryge og hvor personalet accepterer at arbejde i et røgfyldt miljø. Karl H. Bornhøft (SF) fremhævede, at hvad angår ufordringerne på området i forhold til ældre og socialt udsatte, så må løsningerne findes lokalt. Dette kan vi ikke afklare på Christiansborg, sagde han. Endnu et diskussionsemne omhandlede stramning af rygeloven, så de eksisterende muligheder for rygning inden døre i rygekabiner, rygerum og/eller på enkeltmandskontorer forbydes. Per Clausen (EL) mente, at man også bør fjerne bestemmelsen om, at der må ryges i serveringslokaler under 40 kvadratmeter. Folk kan sagtens leve med at ryge udendørs, hvis forholdene er ordentlige, sagde han. Flemming Møller Mortensen (S) forudså, at al indendørs rygning på arbejdspladser i Danmark vil være fortid i løbet af få år. I forhold til lovrevisionen påpegede han, at det er vigtigt, at man lukker hullerne i loven og derudover sikrer, at den bliver formuleret på en klar og let forståelig måde, da danskernes evne til at forstå lovgivningen har afgørende betydning for, om den bliver overholdt. Liselott Blixt (DF) ville ikke være med til at stramme loven. I stedet bør man øge fokus på tekniske løsninger til udluftning og derudover fremme alternativer til tobak såsom snus og den såkaldte e-cigaret, sagde hun. Passiv rygning som arbejdsmiljøudfordring Lilli Kirkeskov, speciallæge i arbejdsmedicin på Bispebjerg Hospital, fortalte, at rygeloven fra 2007 har medvirket til at begrænse den samlede andel af ansatte, som dagligt bliver udsat for passiv rygning, til ca. 5 % i På værtshuse, barer, bingohaller mv. udsættes næsten halvdelen af de ansatte i 2010 dog stadig for passiv rygning. Arbejdstilsynet har i perioden januar 2008 til august 2010 givet 1388 såkaldte strakspåbud (ud af i alt kontrolbesøg) om at overholde rygelovens regler og 80 % af dem er givet til restauranter og barer. Andelen af rygere i befolkningen er faldet fra 24 % i 2004 til 21 % i Siden 2007 er en større andel af faglærte/ufaglærte end af funktionærer holdt op med at ryge, og passiv rygning på arbejdspladsen er reduceret særligt for faglærte/ufaglærte. På den baggrund konkluderede 3

4 Lilli Kirkeskov, at rygeloven ser ud til at have haft en effekt på antallet af rygere især blandt faglærte/ufaglærte. Lille Kirkeskov omtalte også en undersøgelse, som viser, at rygeloven har givet bedre arbejdsmiljø og fysisk velvære med færre helbredsgener som øjen- og luftvejsirritation og hovedpine for ansatte i serveringsbranchen. På negativsiden kan rygeloven, ifølge Lilli Kirkeskov, medføre eksempler på social adskillelse og følelse af kollegial fremmedgørelse mellem rygere og ikke-rygere. Desuden er der risiko for splid mellem kolleger, hvis rygerne har flere pauser. Der kan derfor være behov for tiltag på arbejdspladserne, som kan løse op for disse og lignende problemstillinger, sagde Lilli Kirkeskov, der også pegede på det forhold, at rygning på enkeltmandskontorer betyder, at der selv efter udluftning er røgpartikler i lokalet, som kan skade fx rengøringspersonalet, ligesom personalet, der skal hjælpe og overvåge borgere i eget hjem, på plejehjem, i fængsler og på væresteder og lignende er særligt udsat for tobaksforurenet luft. Væresteder og psykiatriske afdelinger Oluf Kroer, socialchef i Randers Kommune, fortalte om erfaringerne i Randers med at begrænse rygning på væresteder og psykiatriske afdelinger. Den gruppe af borgere, som benytter væresteder og opholder sig på psykiatriske afdelinger, ryger ofte væsentligt mere end andre. Siden rygelovens indførelse har man i Randers arbejdet på at nedbringe rygning på væresteder mv., da det kan besluttes at tillade rygning på væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne. I dag er rygning forbudt i langt de fleste fælleslokaler på kommunens døgninstitutioner, og forbuddene er indgået efter aftale med brugerne. I det hele taget er kommunen nået langt gennem en pædagogisk indsats og tæt dialog med udsatte borgere. I dag følger plejerne på de lukkede psykiatriske afdelinger patienterne udenfor når de vil ryge og det giver ingen problemer, sagde Oluf Kroer, der konstaterede, at den største udfordring var borgernes rygning i eget hjem. Det er vanskeligt at balancere hensynet til personalet og borgerne, og da man næppe vil forbyde rygning i eget hjem, må der findes tekniske løsninger, sagde Oluf Kroer og slog til lyd for, at rygeloven ikke strammes. Oluf Kroer vægtede således fortsat fleksibilitet i rygeloven, dvs. en kompromissøgende tilgang på rygeområdet, som gør alle glade også rygerne. Den strategi har man fx også benyttet på et af Randers plejehjem, hvor der er etableret et fælles rygeområde i en vinterstue. Børn og unges rygning i fokus Bjørn Holstein, professor ved Syddansk Universitet, slog fast, at rygevaner i høj grad er påvirkelige. For 40 år siden røg over halvdelen af de danske unge. I perioden 2002 til 2010 er andelen, der fortæller, at de har prøvet at ryge en gang før de blev 14 år gamle (debutalder) er faldet fra 33 % i 2002 til 20 % i I forhold til hvilken effekt lovgivningen haft på denne udvikling, fremhævede Bjørn Holstein de faktorer, som ifølge den videnskabelige forskning på området, hver især har en beskeden effekt i forhold til børn og unges rygestart og -vaner: Eksponering fra rygende venner og forældre, eksponering fra rygende lærere, konsekvent håndhævelse af rygeforbud i skolen, forbud mod rygning på offentlige steder, forbud mod markedsføring af tobaksvarer og rygning, og (forældre)forbud mod rygning i hjemmet. Videre nævnte Bjørn Holstein, at nyere undersøgelser ikke understøtter antagelsen om, at unge er mere prisfølsomme end voksne. Bjørn Holstein konstaterede, at debutalderen for rygning er øget siden indførelsen af rygeforbud i skoler i Samtidig er der blevet færre unge rygere. Der er gode indicier, men ikke entydigt bevis for, at rygeforbud på skoler er årsag til de ændrede rygevaner, sagde han. Høringens 2. debatrunde Høringsdeltagerne gik nu i gang med dagens anden debatrunde, hvor de bl.a. diskuterede behovet for nye tiltag, som kan forebygge og begrænse passiv rygning og om der er grupper i samfundet, man skal tage særligt hensyn til i forhold til at reducere passiv rygning. Et konkret diskussionsemne deltagerne tog op, var ønsket om en intensiveret indsats på børne- og ungeområdet både i forhold til dagpleje, børneinstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser mv. I den forbindelse blev det også drøftet, hvad der kan gøres for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, herunder hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe rygende børn og unge med at holde op. Fra politikerpanelet var der bred opbakning til behovet for en særlig indsats rettet mod børn og unge. Flemming Møller Mortensen (S) fremhævede, at mange unge er mere motiverede til at holde op end de ældre, og at de i højere grad, end det sker i dag, bør tilbydes rygestopkurser. Liselott Blixt (DF) mente, at der bør være en rygepolitik på alle ungdomsuddannelser. Flemming Møller Mortensen (S) pegede på, at der i dag er et problem i forhold til kontroldelen af lovgivningen, og at 18-års grænsen for køb af tobak i vid udstrækning ikke overholdes. Per Clausen (EL) mente, at man bør tage et servicetjek på de forskellige aldersgrænser og vi bør overveje at harmonere aldersgrænserne, så hele området bliver mere overskueligt og vi får en mere effektiv kontrol. Sophie Løhde (V) pegede på, at oplæggene indikerer, at samfundet er på rette kurs i forhold til børn/unge. Et andet diskussionsemne omhandlede den specifikke problemstilling, at rygekabiner og rygerum ikke fuldt ud beskytter mod de sundhedsskadelige partikler fra røgen. Flemming Møller Mortensen (S) fandt det utilfredsstillende, hvis man ikke gør brug af den nyeste og bedste rygekabineteknologi. Flemming Møller Mortensen mente, at der bør indføres minimumskrav til rygekabiner, så de ikke giver falsk tryghed. I det hele taget er det et etisk problem, at vi ikke gør alt, hvad vi kan i dag, både teknologisk og forebyggelsesmæssigt, sagde han. Karl H. Bornhøft (SF) slog fast, at det i dag ikke er muligt at opstille en sikker grænseværdi for, hvornår tobaksrøg ikke er skadeligt og derfor er det bedst for 4

5 alle parter, hvis folk ryger uden døre, sagde han. Sophie Løhde (V) var positivt indstillet over for at se på muligheden for at indføre minimumskrav til rygerum/udluftning. Rygekultur på retur Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder brugte i sin afrunding sig selv som arketypisk eksempel på, hvordan rygekulturen har forandret sig i Danmark. Bertel Haarder nævnte, at han voksede op i røgskyerne fra storrygende forældre og søskende, og selv røg i mange år. Rygekulturen var på sit højeste, da Bertel Haarder kom ud på arbejdsmarkedet, og som minister i 1980 erne rådede hans ministerium fx over et termostatstyret skab til cigarer, så røgvarerne holdt sig friske. Det var Bertel Haarders datter, som pressede ham til at stoppe, da hun var generet af røgen i hjemmet. Indenrigs- og sundhedsministeren kunne konstatere, at der de sidste 20 år er sket utrolig meget på rygeområdet i Danmark. En stor del af udviklingen skyldes en kombination af oplysning, lovgivning og at vi har fundet nye måder at hygge os på, som ikke inkluderer røg, sagde Bertel Haarder, der slog fast, at det først og sidst er den personlige motivation, som får folk til at holde op med at ryge og motivation kan man ikke lovgive om. Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til s hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner. Deltagerne på høringen De 110 deltagere ved høringen var, foruden høringsparterne for forslag til lov om røgfri miljøer fra 2007, en række organisationer og foreninger, forskere, Folketingets Sundhedsudvalg og politikere og embedsfolk fra sundhedsområdet i regioner og kommuner m.fl. Følgende politikere fra Folketingets Sundhedsudvalg sad i høringens to paneldebatter: Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Vivi Kier (KF) (deltog kun i første paneldebat) Flemming Møller Mortensen (S) Karl H. Bornhøft (SF) Per Clausen (EL) Høringen var åben for journalister. Rådet til tinget udgives af s sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nyhedsbrev er skrevet af freelance journalist Jakob Vedelsby. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget Nr.272: Skal fedmeproblemet skæres væk Nr.271: Holdningsskifte skal sikre bedre offentlig IT Nr.270: Læger og sygeplejersker skal drive sundheds-it fremad Nr. 269: Integration Nr. 268: Biometri kan højne datasikkerheden 5

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune d.16. maj 2006.2

1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune d.16. maj 2006.2 Møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget tirsdag den 14. marts 2006, Kl. 13.00 i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343

Læs mere

Høring om lov om røgfri miljøer

Høring om lov om røgfri miljøer Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 2. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 2. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over 2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vedr. Høringssvar

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vedr. Høringssvar Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. Høringssvar På vegne af brancheforeningens medlemmer, British American Tobacco Denmark A/S, Imperial Tobacco Denmark ApS og JTI Denmark A/S, takker for

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 26 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven 2009/1 BTL 89 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 19. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

Bilag 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud

Bilag 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud Bilag 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud Dette bilag giver en oversigt over de undtagelser fra det generelle rygeforbud som rygeloven giver. Bilaget er udtømmende. Det vil sige,

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Evaluering af loven om røgfri miljøer

Evaluering af loven om røgfri miljøer Evaluering af loven om røgfri miljøer Lov nr. 512 af 6. juni 2007 2009 Evaluering af loven om røgfri miljøer - lov nr. 512 af 6. juni 2007 Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Knud Juel,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Q2. Region 6. Er du beskæftiget for tiden? 9. Hvem bor du sammen med? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Læs mere

2007 RYGEPOLITIK GODE RÅD OM. Rygepolitik. Udgivet af DANSK ERHVERV

2007 RYGEPOLITIK GODE RÅD OM. Rygepolitik. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Rygepolitik 2007 RYGEPOLITIK Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Der må ikke ryges indendørs på danske arbejdspladser 3 Arbejdslokale for en person 3 Rygerum og rygekabiner 4 Rygepolitik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

Forslag. Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Region Privat eller offentlig (q5) Hvem bor du sammen med? (q7) Børn i husstanden (q8) Mand Kvinde 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Indstilling. Røgfrit miljø i Århus Kommunes bygninger. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 14. oktober 2005.

Indstilling. Røgfrit miljø i Århus Kommunes bygninger. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 14. oktober 2005. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume På Byrådets møde den 17. november 2004 blev det

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Nye medlemmer i Arbejdsmiljøklagenævnet

Nye medlemmer i Arbejdsmiljøklagenævnet Nyhedsbrev nr. 01/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i januar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

1. Kan kompetencen til rygepolitik uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutioner?

1. Kan kompetencen til rygepolitik uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutioner? Notat 12. januar 2016 Sagsbeh.:JARE01 J.nr.: 00.01.00-A00-29-14 HR-afdelingen Redegørelse til Magistraten vedr. ny rygepolitik Magistraten udsatte sagen i møde den 11. januar 2016, idet forvaltningen blev

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

2009/1 BTL 128 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. april Betænkning.

2009/1 BTL 128 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. april Betænkning. 2009/1 BTL 128 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. april 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA Kampagne og Analyse December 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 130 Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer Til lovforslag nr. L 186 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. juni 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer (Udvidelse af

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Q2. Region q5. Er du for tiden beskæftiget? q7. Hvem bor du sammen med? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Forslag til ændringer af kvalitetsstandarder.

Forslag til ændringer af kvalitetsstandarder. Forslag til ændringer af kvalitetsstandarder. På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 31. januar 2008, blev kvalitetsstandarderne for praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygeplejeydelser samt træning

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt Hr. José Manuel Barroso Formand for Europa-Kommissionen Rue de la Loi 200 B-1049 Bruxelles Det Internationale Sekretariat Christiansborg DK-1240 København

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Strategi for Sundhedsindsatsen

Strategi for Sundhedsindsatsen Strategi for Sundhedsindsatsen overfor personalet i Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND 4 UDGANGSPUNKTET FOR SUNDHEDSSTRATEGIEN 4 VISION 5 PRINCIPPER 5 TEMAER 5 TEMA 1:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 Del: Kortuddannede danskere lever markant kortere og er mere syge end

Læs mere

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage

Læs mere