Virksomhedsomdannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsomdannelse"

Transkript

1 Afhandling HD(R) 2013 Vejleder: Torben Rasmussen Forfattere: Studienr. MJ89416 Studienr. MC Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition Kildekritik Kundskabsniveau Begreber Præsentation af case Virksomhedens interne og eksterne forhold Virksomheder og selskaber Enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning Interessentskab, I/S Anpartsselskab, ApS Aktieselskab, A/S Fordele og ulemper Virksomheders livscyklus Motiver for omdannelse af virksomhed Delkonklusion Virksomhedsomdannelse Tidspunkter Dokumenter til udarbejdelse Skattefri virksomhedsomdannelse Omdannelsen Krav til omdannelse Indskudskonto Hensættelse til senere hævning Underskud og tab i virksomhed Virksomhed med flere ejere Krav til selskabet Opgørelse af aktiernes anskaffelsessum Succession Åbningsbalance Stiftelse med tilbagevirkende kraft Side 1 af 123

3 4.7 Håndtering af balanceposter ved skattefri omdannelse Stiftertilgodehavende Delkonklusion Skattepligtig omdannelse Omdannelsen Afståelsesprincippet Kan alle virksomheder omdannes og skal hele virksomheden omdannes Krav til selskabet Stiftelse med tilbagevirkende kraft Vilkår for skattepligtig omdannelse Aktivernes værdiansættelse Værdiansættelse af gæld Betaling for overdragelse af virksomhed Kursnedslag Kursreguleringer ved stiftelse Løbende ydelse som betaling Købesum og SKAT s værdiansættelse Stiftertilgodehavende Værdiansættelsen Virksomhedsordningen Dokumenter Delkonklusion Konsekvenser af omdannelse Konsekvenser ved skattefri omdannelse Skattemæssige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Regnskabsmæssige konsekvenser Konsekvenser ved skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattemæssige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Regnskabsmæssige konsekvenser Delkonklusion Fordele og ulemper ved skattefri og skattepligtig omdannelse Fordele og ulemper ved skattefri omdannelse Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Case Side 2 af 123

4 8.1 Goodwill beregning Skattepligtig virksomhedsomdannelse Værdiansættelse af virksomheden Betaling for Virksomheden Beskatning Delkonklusion på skattepligtig omdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Værdiansættelse af virksomheden Balanceposter Udskudt skat Hensættelse til senere hævning og indskudskonto Opsparet overskud Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum Delkonklusion på skattefri omdannelse Sammenholdelse af skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Efter omdannelsen Omstruktureringer af selskabet Konklusion Perspektivering Executive Summary Litteraturliste Faglitteratur Hjemmesider Lovgivninger Cirkulærer Illustrations- og tabeloversigt Bilag Bilag 1 Balance , før omdannelse Bilag 2 Opsparet overskud i VSO, før omdannelse Side 3 af 123

5 1. Indledning Når man starter en virksomhed op, starter de fleste med en personlig virksomhed. Her er de administrative krav mindst og samtidigt er der ikke behov for at indskyde kapital til oprettelsen af virksomheden som det eksempelvis er tilfældet ved stiftelse af et selskab. Derudover giver nyligt opstartede virksomheder ofte underskud i starten, hvilket den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at fradrage i sin personlige indkomst, såfremt virksomheden er startet i personligt regi. Efterhånden som virksomheden vokser sig større, er det relevant at overveje, hvilke alternativer man har til den personlige virksomhed og om man ønsker at benytte sig af disse. Da mange selvstændige ikke har den fornødne know-how på området, vil de som regel tage kontakt til fagfolk, som eksempelvis advokater eller revisorer. Det kan for erhvervsdrivende være svært at gennemskue de danske regelsæt for, hvordan en eventuel omdannelse skal behandles skattemæssigt og regnskabsmæssigt. Faldgrupperne skal undgås for ikke at komme i en økonomisk klemme med det danske system, da det i værste fald kan koste en virksomhed livet rent økonomisk. Endvidere kan det være svært at gennemskue de konsekvenser, en omdannelse medfører for en virksomhed. Det skyldes, at konsekvenserne er forskellige alt efter hvilken situation, virksomheden står i. I vores daglige arbejde som revisorer støder vi ofte på kunder, hvor en virksomhedsomdannelse kunne være relevant. Derfor finder vi det nødvendigt, at vi som rådgivere har den fornødne viden på området således, at vi til enhver tid kan vejlede kunden i den rigtige retning. Vejledningen bør altid bygge på den teoretiske del men ligeledes på, hvilken praktisk betydning det vil få for kunden. Dette skyldes, at kunden ofte ikke vil kunne forstå en masse teoretisk stof, men bedre kan forstå en opstilling af eksempelvis de økonomiske konsekvenser. Vi mener igennem afhandlingen at kunne forbedre vores egen og læsers forståelse for, hvornår en virksomhedsomdannelse er relevant samt opnå en større viden om, hvornår og hvordan en virksomhedsomdannelse bør foretages. Side 4 af 123

6 1.1 Problemformulering Vi ønsker i denne opgave at belyse aspekterne ved en virksomhedsomdannelse; herunder de muligheder der er og de konsekvenser, positive som negative, de enkelte muligheder giver. Endvidere vil vi inddrage de relevante modeller, som kan bruges i forbindelse med omdannelsen. Derudover vil der blive foretaget en analyse og diskussion af, hvad man som rådgiver eller ledelse bør overveje i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Formålet med afhandlingen er at belyse hvilke skatteretlige, selskabsretlige og regnskabsmæssige konsekvenser, en virksomhedsomdannelse har for en given virksomhed. For at lette læserens forståelse for emnet, samt give et indblik i den praktiske del af en virksomhedsomdannelse ønskes opgavens hovedproblemstilling belyst ved hjælp af en Casevirksomhed. Opgaven vil tage udgangspunkt i følgende hovedproblemstilling: Hvilke forhold bør en selvstændig erhvervsdrivende tage op til overvejelse i forbindelse med en eventuel virksomhedsomdannelse? Hovedproblemstillingen ønskes belyst ved hjælp af følgende undersøgelsesspørgsmål: - Hvilke virksomheds-/selskabsformer er der? Hvilke forskelle er der? - Hvorfor ønskes virksomheder omdannet fra personligt ejede til selskaber? - Hvilke krav skal opfyldes for at kunne omdanne en virksomhed til selskab? - Hvilke forskelle er der mellem skattepligtig omdannelse og skattefri omdannelse? - Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke skattemæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke selskabsretlige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis en skattepligtig og skattefri omdannelse? - Hvad sker der efter en virksomhedsomdannelse? Side 5 af 123

7 Som nævnt vil der ved hjælp af en case blive gennemgået et praktisk eksempel på en virksomhedsomdannelse både skattepligtig og skattefri. Formålet hermed er at understøtte, hvilke ting man skal gøre sig klart for at vælge, om en skattefri- eller skattepligtig omdannelse er det bedste ud fra indehaverens ideer og krav til omdannelsen. Casen vil indeholde en forklaring på, hvad der efter vores opfattelse vil være den optimale omdannelsesmulighed i den givne situation. Det er derfor vigtigt at sige, at vi ud fra casen ikke kan konkludere, hvilken form for omdannelse der generelt er bedst, da det vil komme an på den enkelte situation. På samme måde vil det heller ikke ud fra casen være muligt at konkludere, om en given virksomhed skal foretage en virksomhedsomdannelse eller ej. 1.2 Afgrænsning Afhandlingen vil som udgangspunkt have fokus på omdannelse af en danskejet personlig virksomhed, som er i løbende drift til et anparts- eller aktieselskab. Der vil derfor ikke være fokus på omdannelse af interessentskaber, kapitalselskaber eller omdannelse af dødsboer. Dermed vil der i afhandlingen ikke være fokus på omdannelse af virksomheder med flere ejere. Emnerne kan dog blive berørt perifert, hvor det vil være med til at højne forståelsen eller i tilfælde, hvor der vurderes at være en vis relevans for læser. Ofte vil et generationsskifte være en anledning til at omdanne en personligt drevet virksomhed til et selskab. Da det ikke er meningen, at afhandlingen skal handle specifikt om generationsskifte, vil generationsskifte kun blive behandlet perifert og hvor det er nødvendigt i forhold til den opstillede problemstilling. I den forbindelse ønsker vi udelukkende at behandle en virksomhed, der i personligt regi drives i virksomhedsskatteordningen. Der vil derfor ikke blive skrevet om personlige virksomheder under personskatteloven eller kapitalafkastloven. Da opgaven er ment som en tidssvarende opgave, som omhandler, hvordan virksomhedsomdannelse fungerer nu, vil der grundet heraf ikke blive brugt tid på at undersøge, hvordan skattefri virksomhedsomdannelse har fungeret før i tiden. Side 6 af 123

8 Afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i, tidspunktet for opgaveskrivningen, seneste udgave af lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Der vil ved selskaber ikke blive skelnet mellem, om der er tale om selskaber i regnskabsklasse B, C eller D. I opgaven nævnes der de typer virksomheder som anses for de mest almindeligt forkomne. Dette inkluderer enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Partnerselskaber, selskaber med begrænset ansvar m.fl. vil ikke blive berørt og afhandlingen afgrænses herfra. 1.3 Metode Afhandlingens problemformulering vil ikke blive søgt besvaret ved hjælp af indsamling af data fra f.eks. spørgeskemaer eller lignende. Dette skyldes at afhandlingen vil blive grebet an gennem en teoretisk tilgang og et casestudie. Opgaven vil ikke basere sig på primærdata, udover de data, der er indsamlet til brug for casestudiet. Dataene vil i stedet være sekundærdata som eksempelvis love og regler, fagbøger og relevante tidsskrifter. Dermed vil opgaven tage udgangspunkt i kvalitative data. Det vurderes, at ovennævnte data vil være tiltrækkelig til at besvare afhandlingens problemformulering. Til at eksemplificere skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse er der valgt et casestudie. Casen er en eksisterende virksomhed. Casestudiet er valgt, da det er set som den bedste mulighed for at binde teori og praksis sammen. Gennem casestudiet er der mulighed for at give helt konkrete eksempler på de udfordringer og konsekvenser, virksomhedens ejer står over for i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Dette vil være med til at højne forståelsen for området virksomhedsomdannelse for læseren af afhandlingen. Der vil ikke blive forsøgt at konkludere generelle forhold ud fra casen, da dette ikke er opgavens formål. Casestudiet opnår derimod dets berettigelse ved at eksemplificere nogle af de konsekvenser, der er ved en virksomhedsomdannelse og på denne måde bidrage til diskussion omkring emnet. Casen er udvalgt efter princippet simpel tilfældig udvælgelse. Dette, da de eneste krav til casen er, at virksomheden ikke er i selskabsform fra starten, ikke har flere ejere og er i virksomhedsskatteordningen. Side 7 af 123

9 Afhandlingen vil som udgangspunkt blive udarbejdet på en så letlæselig måde som muligt, hvorfor opgaven vil blive udarbejdet på et forklarende og forstående niveau. Som udgangspunkt vil henvisninger til love og regler blive indarbejdet i teksten, da det vurderes, at dette giver den mest læsevenlige tekst for læseren. Hvor bøger, tidsskrifter og figurer er anvendt, vil henvisningerne som udgangspunkt være indarbejdet i fodnoterne. Opgaven vil blive forsøgt skrevet ved hjælp af så få forkortelser som muligt, da det vurderes, at disse blot forvirrer læseren i forbindelse med læsningen. For at lette læsningen vil udregninger af åbningsbalancer m.v. som udgangspunkt blive indarbejdet i teksten løbende i stedet for som bilag, da det vurderes, at det letter læsningen ikke konstant at skulle bladre om bagest i opgaven for at finde et bestemt bilag. 1.4 Disposition Vores afhandling tager udgangspunkt i den ovenstående problemformulering, hvoraf undersøgelsesspørgsmålene skal medvirke til belysning af hovedspørgsmålet. I afhandlingen vil læser blive ledt igennem hovedafsnittene Virksomheder generelt behandlet i kapitel 2, Omdannelse behandlet i kapitel 3-7 samt case behandlet i kapitel 8. I kapitel 2 vil vi komme nærmere på de virksomhedsformer, som er aktuelle i forbindelse med en virksomhedsomdannelse samt fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer. Endvidere vil vi komme igennem virksomhedens livscyklus og belyse hvilke årsager, der kan være til, at en personlig virksomhed i VSO ønsker omdannelse. Sidst en diskussion af, hvorfor mange danske virksomheder starter som personlig virksomhed. I kapitel 3 vil der udelukkende fremgå en kort redegørelse af omdannelse set fra et helikopterperspektiv. Heraf vil kort fremgå hvilke omdannelsesmuligheder, der er. Side 8 af 123

10 I kapitel 4-5 tages der dybere fat i, hvad en skattefri omdannelse og skattepligtig omdannelse er, hvem der har mulighed for at foretage en omdannelse, samt hvilke krav der er til virksomheder, som ønsker omdannelse. Her vil balancens poster blive behandlet og de selskabsretlige, skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser blive gennemgået. Hertil vil vi tage stilling til mulighed for stiftertilgodehavende samt skattefri aktieombytning. Dispositionen fra kapitel 4 afspejler sig endvidere i kapitel 5, hvor det dog er skattepligtig omdannelse, som er overskriften. I kapitel 6 vil der blive set på de forskelle, som der er mellem de forskellige omdannelsesmuligheder. Samtidigt vil der blive konkluderet på de skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige konsekvenser, som en opsamling fra både opgavens teoretiske og praktiske afsnit. I kapitel 7 vil der blive foretaget en sammenfatning af overordnede fordele og ulemper, som igennem indeværende afhandling er blevet synliggjort igennem både den praktiske gennemgang og teoriafsnittet. I kapitel 8 vil ovenstående omdannelser blive foretaget på den gennemgåede Casevirksomhed. Her vil vi foretage beregninger, som skal danne grundlag for en analyse af, hvilke konsekvenser henholdsvis en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse vil have for Casevirksomheden. Der vil specielt være fokus på de likviditetsmæssige konsekvenser, både for det omdannede selskab og for omdanneren. Det efterfølgende kapitel 9 vil herefter behandle, hvad der kan ske og bør overvejes efter en virksomhedsomdannelse. Her vil der perifert blive berørt generationsskifte, opbygning af holdingsstruktur og de konsekvenser der er for omdannerens hverdag i forbindelse med de udfordringer, som kan opstå ved en overgang fra personligt drevet virksomhed til selskab. For bedre illustration kan dispositionen opstilles på følgende vis: Side 9 af 123

11 1. Indledning 2. Virksomheder generelt 3. Omdannelser generelt 4. Skattefri omdannelse 5. Skattepligtig omdannelse 6-7 analyse af Case 9. Eftervirkninger 10. Konklusion Figur Egen tilvirkning Da opgaven fokuserer på de muligheder, der er for virksomhedsomdannelse, vil det være svært at undgå, at der vil være enkelte gentagelser igennem eksempelvis behandlingen af skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse og de hertil hørende konsekvenser. Så vidt muligt vil det blive forsøgt at fremdrage forskellige pointer og eksempler for at reducere mængden af gentagelser. Gentagelserne ses dog umiddelbart heller ikke som et problem, da gentagelserne også vil være med til at få læser til at huske de vigtigste pointer bedre, hvilket vurderes at være vigtigt i en opgave med et omfang på sider. 1.5 Kildekritik Af litteraturlisten sidst i denne afhandling, fremgår de kilder vi har benyttet undervejs til udarbejdelse af vores afhandling. Vi har bestræbt os på at finde den nyeste litteratur og Side 10 af 123

12 lovgivning, som er tilgængelig samt at benytte kilder, som vi finder troværdige og er 1. eller 2. hånds kilder dette for at minimere subjektive holdninger fra forfattere. Den anvendte litteratur er fra perioden 2003 og frem til i dag, hvilket vi stadig anser for at være relevant stof. Dog vil vi undervejs sørge for at sikre, at eventuelle ændringer i lovgivningen, som ligger til grund for litteraturen, indgår i afhandlingen og derved undgår en afhandling baseret på ikke aktuelt litteratur og kilder. Afhandlingen er primært baseret på aktuelle lovgivninger samt litteraturen Virksomhedsomdannelse af Magnus Skattekartotek og Skattefri Virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard og Lars Wøldike. Litteraturen er baseret på aktuelt lovstof og vi anser de anvendte kilder for at have en høj troværdighed. Vi vil forsøge at undgå litteratur, hvor forfatterens subjektive holdning til området indgår og udelukkende benytte litteratur og kilder, som har en objektiv tilgang til love og regler på området. På denne måde sikrer vi, at litteratur og kilder er baseret på fagfolks tilgang til området og dette skal være med til at sikre et højt fagligt niveau i afhandlingen. Såfremt der kommer til at indgå litteratur eller kilder, hvoraf forfatterens egne holdninger fremgår, vil vi undervejs foretage en klar vurdering af, hvor valid kilden er, og om det er muligt at sortere i objektive og subjektive holdninger. Lovstof må dog anses for særdeles gyldig og relevant data for denne afhandling, da denne er udarbejdet af offentlige instanser. De af revisionsfirmaer udarbejdede værker, såsom brochurer og KPMG s Indsigt i årsregnskabsloven, må ligeledes anses for valide data. Ofte kommer revisionsfirmaerne i deres værker dog med deres egen anbefaling, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kan være påvirket subjektivt. En af årsagerne til dette er, at revisionsfirmaerne ønsker at få nye kunder m.v. Umiddelbart vurderes det dog, at disse vurderinger stadig er valide, da man må gå ud fra, at et af verdens største revisions- og rådgivningsfirmaer ved, hvad de udtaler sig om. Side 11 af 123

13 1.6 Kundskabsniveau Det forudsættes ikke, at læseren af afhandlingen allerede har et kendskab til virksomhedsomdannelse m.v. Det er dog en forudsætning for den generelle forståelse af afhandlingen, at læseren har en helt basal forståelse for dansk selskabs- og skatteret samt dansk regnskab lovgivning generelt. Afhandlingen vil forsøge at forklare de, for forståelsen, helt essentielle begreber i begrebsforklaringen, men læseren er nødsaget til at have en helt generel forståelse inden læsning. Havde opgaven haft et større omfang, kunne man evt. have sænket barrieren lidt og udarbejdet den, så en ikke regnskabskyndig person kunne læse og forstå opgaven. Helt grundlæggende vurderes det, at en studerende på HD(R) niveau bør kunne forstå opgaven. 1.7 Begreber 1 For at hjælpe med læserens forståelse af opgaven er nedenstående begreber forklaret. Formålet hermed er at mindske risikoen for, at læseren misforstår afhandlingen og ligeledes at forberede læseren på, hvad vedkommende skal forstå inden læsning. Indtægt: Stigninger i økonomiske fordele i en regnskabsperiode, enten pga. aktivers stigende værdi eller forpligtelsers faldende værdi. En indtægt medfører en stigning på egenkapitalen. Aktiv: En ressource som er under virksomhedens kontrol, hvorfra økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Goodwill: Den positive værdi af et ikke håndgribeligt aktiv. Opstår f.eks. som forskellen mellem prisen for en virksomhed og virksomhedens dagsværdi målt på aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Passiv: Summen af forpligtelserne og egenkapitalen. 1 Begreberne er defineret ved hjælp af definitionerne i KPMG s Indsigt i årsregnskabsloven 7. udgave 2012/13 samt ved hjælp af viden tilegnet gennem fagene eksternt regnskab, skatteret m.v. Side 12 af 123

14 Egenkapital: Forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Udskudt skat: Værdien af forskellen mellem de regnskabsmæssige værdier og de skattemæssige værdier, når den skattepligtige indkomst opgøres. Forpligtelse: Virksomhedens eksisterende pligter, som er opstået pga. tidligere begivenheder. Indfrielsen af forpligtelserne forventes at medføre, at virksomheden skal afstå økonomiske fordele Holdingselskab: En virksomhed, hvis hovedformål er besiddelse af aktier og anparter i tilknyttede og associerede selskaber samt besiddelse af andre værdipapirer og kapitalandele. Succession: En køber af en virksomhed træder ved handlen skattemæssigt i sælgerens sted. Virksomhedsomdannelse: En overgang fra personligt dreven virksomhed til selskabsform. Virksomheden: Er et synonym og vil blive brugt i flæng. Ejeren/omdanneren: Er et synonym og vil blive brugt i flæng. 1.8 Præsentation af case For at skabe en bedre forståelse af virksomhedens position internt og eksternt vil vi i nedenstående afsnit lave en dybere beskrivelse af den valgte Casevirksomhed. I bilag 1 vedlægger vi virksomhedens aktiver og passiver for regnskabsåret Der er udelukkende vedlagt regnskabsoplysninger, da virksomhedens komplette regnskab ikke findes relevant. Vi vil ikke undervejs foretage kommentar af de vedlagte oplysninger men udelukkende bruge dem til behandling af omdannelser, med mindre kommentar er Side 13 af 123

15 relevant for læsers forståelse af afhandlingen. Oplysningerne ligger til grund for de beregninger, der bliver foretaget i casen Virksomhedens interne og eksterne forhold Casevirksomheden er ejet af hr. Sørensen på 62 år. Virksomheden har eksisteret i 25 år med hjemsted i Østjylland. Virksomheden sælger og reparerer diverse elektroniske apparater og beskæftiger op mod 16 medarbejdere. Salg foregår til danske virksomheder, mens indkøb af nye apparater samt indkøb af reservedele foregår cirka 25 % i Danmark, 25 % i EU og 50 % udenfor EU. Virksomheden har været drevet af Sørensen fra start og har et fast tag i markedet, hvilket har været et kendetegn gennem de seneste mange år med en fast omsætning. Virksomheden er efterhånden af en sådan proportion, at hr. Sørensen ønsker at få belyst mulighederne for omlægning til selskab for at fremtidssikre virksomheden fremadrettet, da Sørensen på den lange bane ikke ønsker at fortsætte som selvstændig erhvervsdrivende. Virksomheden drives i dag i virksomhedsskatteordningen. Vi skal gøre opmærksom på at det er en eksisterende virksomhed som er anonymiseret. Side 14 af 123

16 2. Virksomheder og selskaber Virksomhed er at definere som en selvstændig enhed, der har til formål at skabe indtjening og dermed overskud til virksomhedsejeren. Virksomheder kan stiftes under virksomhedsformer som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab, aktieselskab og mange flere. Fokus vil dog ligge på omdannelsen af enkeltmandsvirksomheden til A/S eller ApS. De enkelte virksomhedsformer vil blive behandlet i de følgende afsnit Enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning Virksomhedens karakteristika er at være ejet af en enkelt person. For denne type virksomhed, som hører under personlige virksomheder, er der ingen krav om kapitalindskud ved stiftelsen og derved er der heller ingen egenkapital i starten. Virksomheden bliver her ikke direkte anset som en selvstændig juridisk enhed eller skattesubjekt, men indgår i ejerens aktiviteter. På dette grundlag hæfter ejeren også for virksomheden med hele sin personlige formue, såfremt virksomheden kommer i likviditetsproblemer. At ejeren hæfter personligt for virksomheden gør, at man, i tilfælde af konkurs med virksomheden, kan forfølges juridisk af de kreditorer, som virksomheden nu engang havde på tidspunktet for konkursen. Ejeren kan i værste tilfælde kræves sat ud af huset og bilen solgt for at kreditorerne får de penge, som de har ret til. Kreditorerne kan dermed gøre udlæg i virksomhedsejerens private ejendele. Det til trods er virksomheden en selvstændig enhed i den forstand, at virksomhedens økonomi skal køre separat fra ejerens. Virksomheden skal have egne bankkonti og har ligeledes pligt til at føre eget bogholderi i overensstemmelse med bogføringsloven. Dette for at opnå mulighed for at køre virksomheden i virksomhedsskatteordningen. 2 Virksomhedsskatteordningen er personlige virksomheders mulighed for at opnå nogle af de skattemæssige fordele, som selskaber har i forvejen. Her opnår virksomheden fradrag 2 Virksomhedsskatteloven 2 stk. 1 Side 15 af 123

17 for de renter, som der er i forbindelse med driften og konjunkturudligning af indkomsten. Dette sker via opsparet overskud, hvor der kun betales en skat svarende til den gældende selskabsskatteprocent for det år, hvori overskuddet opspares. Opsparet overskud er en af hovedårsagerne til at starte i virksomhedsskatteordningen. Da overskud af virksomhed indgår i ejerens personlige indkomstopgørelse og beskattes herefter, kan det være relativt dyrt i beskatning, såfremt virksomheden giver et større overskud et enkelt år. Derfor er der i lovgivningen indarbejdet mulighed for opsparing af overskuddet til senere brug. Derved undgår ejeren at blive fuldt beskattet af overskuddet, men kan nøjes med at betale en skat tilsvarende selskabsskatteprocenten 3. Ved benyttelse af restoverskuddet på et senere tidspunkt vil dette komme til restbeskatning under hensyntagen til ejerens skattemæssige situation. Ejeren får derved mulighed for at udjævne de udsving, som der kan forekomme fra år til år som følge af markedets frie bevægelse. Opsparet overskud sidestilles med kapitalopbygning i selskaber, hvor egenkapitalen øges i stedet for at hæve udbytte. Årsagen til, at man ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, i første omgang kan nøjes med at blive beskattet med den samme skatteprocent, som selskaber bliver beskattet med, er blandt andet at man fra statens side ikke vil bestemme, hvilken form for virksomhed folk skal drive. Staten vil derved ikke afgøre, om folk skal drive deres virksomhed i privat regi eller selskabsform. Ved at sørge for, at der i første omgang er samme beskatning af de midler, der bliver i virksomheden eller selskabet, giver man i begge tilfælde mulighed for, at de penge, der er tjent i løbet af året, kan geninvesteres i virksomheden, uden at virksomheden i privat regi skal udsættes for en hårdere beskatning end ved selskabsformen. En anden mulighed frem for opsparing af overskud er at hensætte til senere hævning. Hvor der for opsparet overskud kun betales en skat i optjeningsåret, som modsvarer selskabsskatteprocenten, bliver der ikke kun betalt virksomhedsskattebeløbet, men hensættelsen bliver ligeledes beskattet i den personlige indkomst. Det giver derved mulighed for ejeren at hæve beløbet på et senere tidspunkt skattefrit, da skatten allerede 3 Selskabsskatteprocent i 2013, 25 % Side 16 af 123

18 er udløst i optjeningsåret. Metoden benyttes ofte til at opnå den ønskede personlige indkomst lige på kanten af topskattegrænsen. Endnu en grund til at starte virksomhed som enkeltmandsvirksomhed er, såfremt der forventes underskud i opstartsårene. For enkeltmandsvirksomheder vil et negativt resultat i virksomheden have direkte indvirkning i beskatningen, hvor ejeren opnår fradrag for det, det pågældende år. En af fordelene ved dette er, at en virksomheds ejer i opstartsårene eksempelvis kan have arbejde ved siden af sin personligt drevne virksomhed. I disse situationer vil ejeren af virksomheden have mulighed for at fradrage det tab, der er i den personlige virksomhed, i sin personlige indkomst det givne år. Dermed vil nogle af de penge, som bliver tabt i virksomheden, reelt være med til at gøre, at virksomhedens ejer betaler mindre i skat. På denne måde er SKAT reelt også med til at dække halvdelen af tabet i virksomheden. Dette er ikke tilfældet for selskaber, hvilket fremgår af nedenstående afsnit For at sikre sit fortsatte virke i virksomhedsskatteordningen er der samtidig krav om, at der årligt opgøres indskudskonto, det opsparede overskud, kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Indskudskontoen er en måde at sikre pengestrømme imellem ejer og virksomhed. Her kigges på, hvor stort et beløb ejeren tilfører virksomheden frem for at sætte beløbet i banken. Indskudskontoen kan både være positiv og negativ og opgøres som aktiver fratrukket forpligtelser. 4 Kapitalafkastet er et udtryk for en forrentning af investering i egen virksomhed frem for en passiv investering. Kapitalafkastet fungerer som incitament til at investere pengene aktivt i egne interesser frem for at indsætte pengene til opsparing i banken. Erhvervsdrivende får derved mulighed for at omkvalificere det beregnede kapitalafkast fra personlig indkomst til kapitalindkomst, som beskattes væsentligt blidere end personlig indkomst afsnit vedr. indskudskonto d. 14. oktober Virksomhedsordningen sådan planlægger du din skat, Søren Revsbæk pp Side 17 af 123

19 Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning opnås altså adskillige fordele på lige fod med selskaber og endda en skattemæssig fordel såfremt der forventes underskud i starten. Dette er ofte incitamentet til at starte som enkeltmandsvirksomhed, dog skal det holdes for øje, at ejeren hæfter med sin egen personlige formue for virksomheden og dens ageren, hvilket er en af de største ulemper ved personligt dreven virksomhed. Ligeledes er det også en ulempe, at man fra en personlig virksomhed ikke kan udlodde udbytte til en fordelagtig beskatning Interessentskab, I/S For interessentskab er der gældende de samme principper som ved enkeltmandsvirksomheder, dog med den afvigelse, at der her er tale om to eller flere ejere. Der hæftes stadig med personlig formue for virksomheden, hvilket er gældende for alle ejere. Hæftelsen er solidarisk, hvorfor der i tilfælde af konkurs ikke tages hensyn til det skyldige beløb og mængden af ejere. Såfremt det ikke er muligt at opkræve beløbet ved alle ejere, vil hele forpligtelsen påhvile den ejer, som kan betale. Herefter er det op til ejerne indbyrdes at fordele betalingen imellem sig. Dermed er hæftelsen ved interessentskab en for alle, alle for en Anpartsselskab, ApS De to foregående virksomhedsformer har hidtil været reguleret af virksomhedsskattelovens regler. Anpartsselskaber reguleres af selskabslovens regler og anses for at være en selvstændig juridisk enhed. Anpartsselskab er et kapitalselskab, hvor der er krav om indskud på minimum kr., ved stiftelse. 6 Indskud kan både være kontantindskud eller apportindskud, hvor det er andre værdier end kontanter, som benyttes. Selskabet ledes af en direktør eller en bestyrelse; der er dog ikke krav om bestyrelse for anpartsselskaber. Selskaber beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven og underliggende lovgivninger, som er vedtaget siden 1922, herunder aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, afskrivningsloven med flere. Heraf fremgår det, at selskaber beskattes 25 % 7 af det 6 Krav nedsættes til 50 tkr. fra 1. januar Skatteprocent nedsættes gradvist til 22 % i 2016 Side 18 af 123

20 skattepligtige resultat. Al overskud herefter kan indgå som kapitalforhøjelse under egenkapitalen eller hæves som udbytte til ejeren. Udbytte bliver indtil kr. beskattet med 27 %, og over kr. beskattes med 42 %, såfremt udbyttebetaling sker til personer. Såfremt udbytte foretages til et moder- eller koncernselskab, kan udbytte foretages til 0 % i skat. 8 Såfremt selskabet har negativt resultat, vil der ikke opnås skattemæssigt fradrag for det i selskabets ejers personlige indkomst i det pågældende år. Underskuddet vil udelukkende give en skattemæssig fordel, såfremt selskabet begynder at opnå overskud, da underskuddet fremføres til senere brug. En væsentlig sikkerhed for ejere af selskaber er sammensætningen af hæftelse. Som hovedregel vil der ved konkurs ikke være personlig hæftelse. Det er altså udelukkende muligt for kreditorer at hente værdier, som indgår i selskabet og som dette ejer. Såfremt ledelsen skal ifalde ansvar for hæftelsen, kræver dette, at ledelsen har handlet groft uagtsomt. Af eksempel herpå kan nævnes, selskaber hvor der handles på kredit velvidende, at selskabet ikke har mulighed for at betale sin gæld eller ved direkte at foretage ulovligheder i forhold til dansk lovgivning, da dette anses for at være erstatningspådragende handlinger. Dog kan værdien af en begrænset hæftelse ved selskabsform i nogle tilfælde være minimal. Det skyldes at banken ofte kræver, at selskabets ejer personligt skal hæfte for bankgælden. Da bankgæld som oftest er en relativt stor post i regnskabet vil selskabets ejers privatøkonomi dermed ofte ikke gå uberørt hen ved en eventuel konkurs. Der er ved drift af selskab altså mindre risiko, da der som udgangspunkt ikke hæftes personligt og der er muligt for ejeren at udlodde udbytte til en fordelagtig skatteprocent. Dog giver et eventuelt underskud ikke en skattefordel i det pågældende år, men udelukkende såfremt selskabet skaber overskud de efterfølgende år, samt at der stilles større krav til registreringer end ved personligt ejede virksomheder. 8 den. 14. oktober Side 19 af 123

21 2.1.4 Aktieselskab, A/S Er endnu et kapitalselskab med indskudskrav på minimum kr. Her er endnu engang gældende de samme regler som ved anpartsselskaber, dog er der krav om en bestyrelse på minimum 3 personer. Der findes ikke yderligere store forskelle i forhold til et anpartsselskab, dog anser flere erhvervsdrivende det som prestigiøst at drive et aktieselskab frem for et anpartsselskab. Dette primært begrundet med kravet om det større indskudskrav hvilket gør, at der skal være større likvid støtte i ryggen på selskabet ved etablering, hvor ApS oftere anses for at være en billigere måde at teste om det koncept, ens selskab er bygget op om, har de indtjeningsmuligheder, som er krævet for at drive en sund virksomhed. 2.2 Fordele og ulemper Ved etablering af virksomhed vil der være større incitament til at starte som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, såfremt man forventer underskud i starten, da der opnås skattefradrag for det regnskabsår, hvori underskuddet er oparbejdet. Endvidere er registreringskravene ikke så strikse, som det gør sig gældende i selskabslovgivningen. Såfremt man som erhvervsdrivende kan holde virksomhedsøkonomien og privatøkonomien adskilt og i øvrigt overholder de gængse regler i bogføringsloven, er enkeltmandsvirksomhed en billig måde at drive virksomhed på. Dog skal der hele tiden være fokus på, at hæftelsen er personlig og også solidarisk i forbindelse med interessentskab, hvilket absolut må anses som en væsentlig risiko ved drift af personlig virksomhed. Forventes der overskud fra start, kan opstart af selskab med fordel lade sig gøre, såfremt man har sikret en kapital på kr. til at indskyde i selskabet. Her opnås en større sikkerhed ved, at selskabet hæfter som en selvstændig juridisk enhed og ledelsen derved ikke kan ifalde ansvar, såfremt denne ikke har begået direkte ulovligheder i forhold til dansk lovgivning. Side 20 af 123

22 En ulempe ved selskaber er, at et eventuelt underskud ikke giver skattefradrag her og nu, men bliver sat som underskud til fremførsel og som først udløser et fradrag, såfremt selskabet opnår overskud i de kommende regnskabsår. 2.3 Virksomheders livscyklus Som det i ovenstående afsnit er nævnt, kan valg af virksomhedsform afhænge af, hvordan virksomheden er stillet. Er det en virksomhed, som skal til at etableres, skal indtjening og ønske om risici indregnes eller er der tale om en virksomhed, som allerede er etableret, men som skal videre til en ny fase? Faser er noget, som behandles i en livscyklus for virksomheder. Cyklussen er inddelt i fire forskellige kategorier og kan illustreres som nedenstående: Fase 1 Iværksætteren Fase 2 Vækstvirksomheder Fase 4 Afvikling Fase 3 Konsolidering Figur 2.1 Skattefri virksomhedsomdannelse af jan Nygaard m.fl. 2. udgave, kap. 2 side 10. Iværksætteren er den fase, hvor virksomheden dannes. Som tidligere beskrevet opnås der kun skattefradrag for underskud her og nu i personlige virksomheder. Derfor opfordres der til, at fase 1 gennemføres som enkeltmandsvirksomhed for at opnå de enkelte fordele. Når virksomheden er ved at være etableret i et fast marked og hvor investeringer kan foretages med virksomhedens egne indtjente midler, vil vi snakke om, at virksomheden bevæger sig ind i vækstfasen. I denne fase vil der ofte være incitament til at omdanne virksomheden til et selskab, hvor risici for ejerens personlige økonomiske forhold minimeres. Side 21 af 123

23 Når væksten efterhånden når et niveau, hvor selskabet ikke længere kan bruge kapitalen, fordi investeringsbehovet er på et lavere niveau, indtræder virksomheden i konsolideringsfasen. Her vil det være relevant at overveje udskilning af selskabets kapital til et tilknyttet selskab. Hermed menes, at udlodde udbytte til et moderselskab vil være relevant for at sikre kapitalen, såfremt driftsselskabet skulle komme i uforudset modvind, eksempelvis nedadgående salg eller erstatningssager. Udskilningen vil ligeledes blive foretaget med henblik på, at selskabet en dag skal overdrages ved salg eller generationsskifte. Konsolideringen kræver, at der etableres et moderselskab evt. holding, hvor det vil være muligt at foretage en skattefri aktieombytning, 9 således moderselskabet overtager ejerandelen af driftsselskabet. Når selskabet er nået igennem denne fase, overgår det til fase fire, som er afvikling af ejerskabet, eksempelvis ved salg eller likvidation. Salg af anparter/aktier eller generationsskifte kan være nogle af mulighederne, såfremt ejeren ønsker at overdrage frem for at lukke selskabet. 2.4 Motiver for omdannelse af virksomhed Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed har hvert år skulle opgøre indtjening fra virksomheden på egen selvangivelse, da virksomheden ikke anses for en selvstændig skattemæssig enhed. Såfremt virksomheden overdrages til selskabsform, vil ejeren udelukkende blive personlig beskattet af de ydelser, i form af løn eller udloddet udbytte, som tilgår ejeren. I stedet for, at virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst, er det nu kun lønnen, som beskattes herefter. Endvidere kan ejeren vælge at få udbetalt kr. i udbytte til 27 % i beskatning, da dette beskattes efter reglerne for aktieindkomst. Både enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning og selskaber kan opspare overskuddet i virksomheden, hvoraf der midlertidigt betales en skat på 25 %. 10 Dette er med til at øge egenkapitalen i virksomheden, indtil ejeren vælger at hæve pengene. For 9 Aktieavancebeskatningsloven % i 2013 Side 22 af 123

24 enkeltmandsvirksomheden vil der ske en betaling af restbeskatningen. Det vil sige, der beregnes den aktuelle beskatning og den forudbetalte beskatning modregnes, mens der for aktionærer/anpartshavere vil ske beskatning som følge af udbetaling af udbytte. Ved at opspare overskuddet i virksomheden eller selskabet medvirker dette til at konjunkturudligne de udsving, som kommer fra år til år, hvilket giver ejeren mulighed for at tilrettelægge sine hævninger i virksomheden og derved tilpasse disse til den skat vedkommende ønsker, og for selskaber tilrettelægges løn- og udbytteudbetalingerne ligeledes for at kunne styre skattetrykket. Underskuddet i en enkeltmandsvirksomhed kan fradrages i ejerens og dennes ægtefælles indkomst, hvorimod der for selskaber udelukkende kan fremføres til senere brug i selskabet. Fradraget er da først aktuel den dag, selskabet skaber overskud. Begrænsningen for selskaber har dog ført til sager, hvor ejere har forsøgt at omgå reglerne, hvor blandt andet anpartshaver har forsøgt at påtage sig tabet personligt for at kunne fradrage dette. 11 Udfaldet af de sager, som knytter sig til sådanne forsøg, har vist sig nyttesløse og tabet er ført tilbage til selskabet, hvori dette er foretaget. Som det fremgår af ovenstående kan en enkeltmandsvirksomhed i mange henseender matche de fordele, som der er ved selskabsformer. Lovgivningen er udarbejdet på denne måde, fordi det ikke er meningen, at lovgivningen skal styre, om folk vil drive virksomhed i personligt regi eller selskabsform. En af de helt store årsager til at omdanne enkeltmandsvirksomhed til selskabsform, er at undgå den personlige hæftelse. Som tidligere beskrevet er der begrænset hæftelse i et selskab, hvilket gør, at der kun hæftes for den kapital, der er skudt ind i selskabet. For selskaber er det muligt at tilknytte et moderselskab. Såfremt der er moderselskab eller koncernforhold, vil det være muligt at foretage udlodning af skattefrit udbytte til moderselskabet 12 og derved minimere opsparingen af overskuddet, som ellers vil tilgå driftsselskabets egenkapital. For enkeltmandsvirksomhed er denne transaktion ikke en mulighed. Såfremt pengene ikke hæves til ejeren og dermed beskattes, vil det opsparede 11 Magnus Skattekartotek, kapitel 52 enkeltafgørelse Tfs 1984, 69 Ø 12 Selskabsskatteloven 13 stk. 1, nr. 2 Side 23 af 123

25 overskud ligge i virksomheden og vente. Derved er det ikke muligt at sikre likviditet andet sted end, hvor der er risiko for erstatningssager o.l., som kan udtømme en virksomheds likvide midler. I den forbindelse er det også nødvendigt at overveje de risici, som der er i forbindelse med hæftelse for virksomheden eller selskabet. Som det tidligere er beskrevet, er der personlig hæftelse for enkeltmandsvirksomheder, mens der for selskaber er gældende, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed og derved selv hæfter. Dette har den betydning, at der i forbindelse med en eventuel konkurs kan hentes likviditet eller aktiver ved ejeren af enkeltmandsvirksomheden til indfrielse af de forpligtelser, som virksomheden har, hvorimod der udelukkende kan hentes aktiver og likvider i selskabet til indfrielse af forpligtelser. Der er altså større sikkerhed for ejere af selskaber, såfremt ledelsen ikke har begået ulovligheder, som gør, at de ifalder ansvar eller har stillet kautionsforpligtelse overfor långivere i forbindelse med lånoptagelse i selskabet. Såfremt dette er sket, kan långiver på samme vis som med enkeltmandsvirksomheder kræve lånet indfriet af kautionsstiller. Dog vil selskabsform altid give en større sikkerhed for den personligt erhvervsdrivendes private økonomi. Endvidere vil der ved forventning om afvikling være fordele ved selskabsform. En udskiftning af ejere vil i selskab foregå ved salg af anparter/aktier, hvor de skattemæssige forhold vil foregå med afsæt i regelsættet i aktieavancebeskatningsloven. Ofte vil anparter/aktier som har været ejet i en holdingstruktur, hvor der foretages salg af kapitalandele, hvilket foretages skattefrit, såfremt der er en ejerandel på over 10 %. Dette bruges ofte både ved salg og eksempelvis generationsskifte. Endnu et motiv til at omdanne sin virksomhed til selskabsform er det prestigemæssige aspekt. Specielt ved virksomheder, som handler med andre virksomheder på business to business markedet, opfattes det mere seriøst at drive virksomhed i selskabsform. Årsagen er, at man ved stiftelsen indskyder kapital, hvilket allerede der giver udtryk til omgivelserne, at man tror på projektet og er villig til selv at stille med kapital eller Side 24 af 123

26 indskud af andre aktiver også kendt som apportindskud. Da der ikke er de store forskelle behandlingsmæssigt af anpartsselskaber, hvor der kræves kr. i indskud, og aktieselskaber, hvor der kræves kr. i indskud, er det prestigemæssige aspekt et større motiv til at vælge at danne aktieselskabet. Motiverne til omdannelse ligger derfor ikke decideret i den skattemæssige behandling alt efter, om der drives enkeltmandsvirksomhed eller selskabsform. Derimod ligger motiverne mere i den sikkerhed og risiko som er for ejeren, og i muligheden for skattefrit salg af kapitalandele, såfremt der er dannet en holdingstruktur samt sidst prestigen i at drive virksomhed i selskabsform. 2.5 Delkonklusion I ovenstående afsnit er gennemgået nogle af de virksomhedsformer, som findes. Fokus har specielt været på enkeltmandsvirksomheden og selskabsformerne A/S og ApS. Det blev konstateret, at der ikke kræves nogen start kapital for at opstarte en enkeltmandsvirksomhed, mens der ved selskabsformerne er krav om en startkapital. Samtidigt blev det også belyst, at en af fordelene ved selskabsform frem for personligt drevet virksomhed er, at der er en begrænset hæftelse. Der blev i kapitlet set på virksomhedens livscyklus og herunder blev der opridset nogle af de årsager, der er til, at folk ønsker at omdanne deres virksomhed til selskab. For at nævne nogle kan det være for at opnå begrænset hæftelse og dermed opnå en større form for sikkerhed i hverdagen eller fordi der er mere prestige i at eje et selskab og blive direktør. Der kan også være ønske om en virksomhedsomdannelse for at gøre et generationsskifte nemmere. Side 25 af 123

27 3. Virksomhedsomdannelse I de foregående afsnit er der blevet set lidt på virksomhedsformer samt motiver for, at en personligt erhvervsdrivende ville omdanne sin virksomhed til et selskab. Som udgangspunkt er der to muligheder for virksomhedsomdannelse: - Skattepligtig virksomhedsomdannelse - Skattefri virksomhedsomdannelse Som udgangspunkt lyder en skattefri virksomhedsomdannelse jo i de flestes ører mest tiltrækkende, da man jo automatisk antager, at skattefri betyder, at man ikke skal betale noget skat overhovedet. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet og der kan måske være tilfælde, hvor en skattepligtig virksomhedsomdannelse vil være bedre for både det nystiftede selskab og for ejeren af den omdannede virksomhed. Det kan også ske, at man i det lange løb vil ende med at betale mindst i skat ved at vælge en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Ligeledes kan der også være tilfælde, hvor det simpelthen ikke er tilladt for en personligt drevet virksomhed af foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. I de følgende afsnit 4 og 5 vil henholdsvis skattefri og skattepligtigt virksomhedsomdannelse blive behandlet. I forbindelse med en virksomhedsomdannelse er der dog nogle ting, der er ens, uanset om det er en skattefri eller skattepligtig omdannelse, der foretages. Det kan blandt andet være de papirer, der skal udarbejdes i forbindelse med omdannelsen eller nogle begreber, som er ens. Derfor vil nogle af disse blive gennemgået her. 3.1 Tidspunkter Gennem opgaven vil enkelte tidspunkter være af afgørende karakter. Stiftelsestidspunktet defineres, som det tidspunkt stiftelsesdokumenterne underskrives, dvs. datoen der bliver afholdt stiftende generalforsamling. 13 Omdannelsesdagen, som også kaldes skæringsdagen, er defineret som den dag pr. hvilken, at overdragelsen af virksomheden til selskabet skal gælde fra. Dette må maksimal finde sted 6 måneder før stiftelsestidspunktet og skal være efter, at omdannerens normale indkomstår er udløbet. 13 Magnus skattekartotek, kapitel 52, side 19 Side 26 af 123

28 I samme ombæring skal det nævnes, at det første regnskabsår i selskabet skal gå fra omdannelsesdagen. Reglerne omkring regnskabsår er yderligere specificeret under afsnit Når overdragelsestidspunktet omtales, er der tale om det tidspunkt, hvor selve overdragelsen af virksomheden til et selskab har fundet sted Dokumenter til udarbejdelse I forbindelse med en virksomhedsomdannelse skal der udarbejdes en del dokumenter, som skal indsendes til henholdsvis skattemyndighederne og erhvervsstyrelsen. Der er forskel på hvilke dokumenter, der skal udarbejdes, alt afhængigt af om omdannelsen sker til et allerede eksisterende selskab eller ved et nystiftet selskab. Hvis der er tale om omdannelse til et allerede eksisterende selskab, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, som indeholder en åbningsbalance. 15 Der skal ligeledes ændres i selskabets vedtægter, da det eksempelvis tidligere har været et skuffeselskab og derfor har haft et sæt standard vedtægter, som nu skal tilrettes. Hvis der omdannes til et aktieselskab, skal der også udarbejdes et protokollat i forbindelse med stiftelsen. 16 Hvis der omdannes til et nystiftet selskab, skal der ligeledes udarbejdes en vurderingsberetning med en åbningsbalance. Derudover skal der udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter, da det er et krav jf. selskabslovens En af årsagerne til, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, er, at det nystiftede selskab stiftes ved et såkaldt apportindskud, hvilket betyder, at selskabet stiftes ved, at der indskydes andet end kapital. Dette gør, at der skal foretages en vurdering af om det, der i stedet indskydes som selskabskapital, har den værdi, som omdanneren mener, det har. Det kan derfor ikke lade sig gøre at stifte eksempelvis et anpartsselskab i 2013, hvis det, der indskydes i selskabet, kun har en værdi på kr. 14 Magnus skattekartotek, kapitel 52, side Selskabslovens Magnus skattekartotek, kapitel 52, side 80 Side 27 af 123

29 Årsagen til, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning i forbindelse med virksomhedsomdannelse, er dermed, at der overdrages andet end kontanter. En vurderingsberetning skal jf. selskabslovens 36 indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysninger om anvendte vurderingsmetoder, angivelse af betalingen for overdragelsen samt en erklæring om, at de værdier, der indgår i aftalen som absolut minimum, udgør en værdi svarende til betalingen for dem. Åbningsbalancen, som indgår i vurderingsberetningen, skal følge reglerne i årsregnskabsloven jf. selskabslovens 36 stk. 3. Den åbningsbalance, der udarbejdes, skal kunne forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. I forbindelse med omdannelsen skal der individuelt også indsendes andre dokumenter til SKAT og erhvervsstyrelsen; det vurderes dog ikke relevant at medtage dette i afhandlingen. Ovenstående gennemgang af nogle helt generelle forhold i forbindelse med en virksomhedsomdannelse leder frem til, at afhandlingen nu tager fat på en teoretisk gennemgang af henholdsvis skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse. Side 28 af 123

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Mie Drost Hovedopgave, HD(R) Copenhagen Business School Afleveringsdato: 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Bro Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1 Indledning..4

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Vejledning. omdannelse af virksomhed

Vejledning. omdannelse af virksomhed Vejledning om omdannelse af virksomhed 1. Indledning Den virksomhedsejer, som overvejer at drive sin personligt drevne virksomhed i selskabsform, har også behov for at overveje, hvorledes virksomheden

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse? HD (R) Hovedopgave. Forår 2015

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse? HD (R) Hovedopgave. Forår 2015 HD (R) Hovedopgave Forår 2015 Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse? Skrevet af Pernille Munksgaard Brogaard Copenhagen Business School Vejleder: Martin Nielsen 11-05-2015

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Omstrukturering. skatteregler i praksis. Jane K. Bille Morten Hyldgaard Jensen René Moody Nielsen. 3. udgave

Omstrukturering. skatteregler i praksis. Jane K. Bille Morten Hyldgaard Jensen René Moody Nielsen. 3. udgave Jane K. Bille Morten Hyldgaard Jensen René Moody Nielsen Omstrukturering skatteregler i praksis 3. udgave Jane K. Bille, Morten Hyldgaard Jensen, René Moody Nielsen Omstrukturering skatteregler i praksis

Læs mere

Skattefri. Virksomhedsomdannelse

Skattefri. Virksomhedsomdannelse Skattefri Virksomhedsomdannelse Cand. Merc. Aud. Aalborg Universitet Kandidatafhandling 7. 10. Semester Afleveret maj 2011 Skrevet af: Vejleder: Henrik V. Andersen Indholdsfortegnelse 1. - Kapitel Det

Læs mere

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.

Læs mere

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse Opgavebesvarelse Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Vejleder: Søren Bech Jacob Møldrup Jensen 11-05-2015 Indhold

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Skrevet af: Vejleder: Liselotte Madsen Afleveret den 11. marts 2014 1 1 Indledning... 4 2 Problemformulering... 6 2.1

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Omdannelse af virksomhed

Omdannelse af virksomhed Omdannelse af virksomhed Hvilke overvejelser bør der gøres i forbindelse med omdannelsen. Forfatter: Brian Clausen Vejleder: Anders H. Lützhøft Copenhagen Business School HD(R) 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

START UP: VIRKSOMHEDSTYPER

START UP: VIRKSOMHEDSTYPER START UP: VIRKSOMHEDSTYPER Det er nemt og hurtigt at registre en virksomhed og få et CVR-nummer I Erhvervsstyrelsen. Det gøres online og tager ca. 15 min, når du ved, hvilken virksomhedstype du gerne vil

Læs mere

Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje?

Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje? Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS net helt tredje? IvS PMV ApS ENK A/S I/S Det er i dagens Danmark uhyre nemt at stifte et selskab. Som udgangspunkt kræver det blot 10 minutter, dit NemID en computer

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

Læs mere

P.O.K. Holding ApS CVR-nr

P.O.K. Holding ApS CVR-nr P.O.K. Holding ApS CVR-nr. 21 27 62 35 Årsrapport 2012/13 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20. februar 2014. Per Oddershede Kanstrup Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse 10-05-2016 Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Omdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Julie Hansen VEJLEDER: HENRIK DICH Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 5 1.1.1

Læs mere

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen Skattefri virksomhedsomdannelse Pia Søren Stonor Larsen Steffensen Vejleder: Christen Amby Anvendte Indledning forkortelser (Sammen) 45 Problemformulering Formål Målgruppe (Sammen) (Sammen)... 7 Afgrænsninger

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Eggert Eggert ApS Klarinetvej Horsens CVR-nr Årsrapport

Eggert Eggert ApS Klarinetvej Horsens CVR-nr Årsrapport Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Eggert Eggert ApS Klarinetvej 10 8700 Horsens CVR-nr.

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,

Læs mere

BeLi ApS. Årsrapport for Dandyvej Vejle. CVR-nr

BeLi ApS. Årsrapport for Dandyvej Vejle. CVR-nr BeLi ApS Dandyvej 19 7100 Vejle CVR-nr. 33 88 37 22 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/03 2016 Thomas Stenager Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

SLOTSHOLMEN 2, 8660 SKANDERBORG 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018

SLOTSHOLMEN 2, 8660 SKANDERBORG 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018 HOLDINGSE Slotsholmen 8660 Skande 32082203 HOLDINGSELSKABET SPE AF 15/1 2009 APS SLOTSHOLMEN 2, 8660 SKANDERBORG ÅRSRAPPORT Års 1. OKTOBER 2017-30. SEPTEMBER 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på

Læs mere

Copenhagen Business School

Copenhagen Business School Afgangsprojekt HD 2. del, efterår 2015 Virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse er en vigtig del af virksomhedsejerens langsigtede skatteplanlægning. I opgaven bliver regelsættet omkring virksomhedsomdannelse

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R 15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven

Læs mere

Kan selskaber være løsningen på salg/overdragelse af mit landbrug. v. Palle Høj og Niels Peder Søgaard

Kan selskaber være løsningen på salg/overdragelse af mit landbrug. v. Palle Høj og Niels Peder Søgaard Kan selskaber være løsningen på salg/overdragelse af mit landbrug v. Palle Høj og Niels Peder Søgaard Der er meget få unge i landbruget Gennemsnitsalderen er 60 år Køb og salg af virksomhed i landbruget

Læs mere

Omdannelse af personlig virksomhed

Omdannelse af personlig virksomhed HD(R) Hovedopgave 2016 Copenhagen Business School Studerende: Vejleder: Martin Bay Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 1.1. Problembaggrund... 4 1.2. Problemejer... 4 1.3. Problemstilling... 5 1.4.

Læs mere

Sea Albaek Future ApS Rislundvej 7, 8240 Risskov

Sea Albaek Future ApS Rislundvej 7, 8240 Risskov Sea Albaek Future ApS Rislundvej 7, 8240 Risskov CVR-nr. 36 50 18 47 Årsrapport 19. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31. maj

Læs mere

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay Skattepligtig og 11-05-2015 skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan Vejleder: Martin Bay Indholdsfortegnelse Resume (F)... 5 1. Indledning (F)...

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV CVR-nr. 31 49 71 67 Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Selskabsoplysninger m.v. 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors erklæringer 5-6. Ledelsesberetning 7. Resultatopgørelse 8.

Selskabsoplysninger m.v. 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors erklæringer 5-6. Ledelsesberetning 7. Resultatopgørelse 8. Tesch Allé 11, 2840 Holte CVR-nr. 30 00 45 23 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 04.05.16 Peter Hansen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

PLS 1 ApS. Busbjergvej Bjerringbro. Årsrapport 1. oktober september 2016

PLS 1 ApS. Busbjergvej Bjerringbro. Årsrapport 1. oktober september 2016 PLS 1 ApS Busbjergvej 85 8850 Bjerringbro Årsrapport 1. oktober 2015-30. september 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/02/2017 Peter Lykke Sørensen

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING

Læs mere

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Vejledning Iværksætterselskaber Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0 Dato: 19-02-2018 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Årsrapport 2012/13. HPA Holding ApS. CVR-nr / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Årsrapport 2012/13. HPA Holding ApS. CVR-nr / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 00 www.kpmg.dk 947074 / CW KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING HOVEDOPGAVE HD-R Copenhagen Business School OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING Rikke Nanet Bach Jensen Mikael Sohn Ottesen Indholdsfortegnelse FORORD... 5 1. INDLEDNING... 6 1.1

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg Årsrapport 2012 PHINI Invest ApS Mådevej 15 6700 Esbjerg CVR nr. 32833543 Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, 2. 6700 Esbjerg Fremlagt og godkendt på den

Læs mere

Ludvig Christensen Holding ApS CVR-nr

Ludvig Christensen Holding ApS CVR-nr Ludvig Christensen Holding ApS CVR-nr. 31 75 45 77 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16. april 2015. Ludvig Dalsgaard Christensen dirigent

Læs mere

Omstruktureringer som led i generationsskifte

Omstruktureringer som led i generationsskifte Cand. merc. aud. Afleveringsdato: 14/5 2008 Forfattere: Chris Have Søren Yde Vejleder: Henrik V. Andersen Omstruktureringer som led i generationsskifte Aalborg Universitet Maj 2008 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 J Jensen, Vejle ApS c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø Årsrapport for 2011/12 CVR-nr.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

DRAEGER HOLDING APS LÆRKEVEJ 3, 3450 ALLERØD CVR.NR ÅRSRAPPORT 2013/ REGNSKABSÅR

DRAEGER HOLDING APS LÆRKEVEJ 3, 3450 ALLERØD CVR.NR ÅRSRAPPORT 2013/ REGNSKABSÅR GBH Registreret Revisionsaktieselskab M.D. Madsensvej 13 Postboks 99 3450 Allerød Telefon 48 14 38 00 Telefax 48 14 38 30 Mail gbh@gbh.dk Web www.gbh.dk CVR. nr. 17 61 04 30 REVISION & RÅDGIVNING A/S DRAEGER

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

AXIII MPH Invest ApS. Årsrapport for 2014

AXIII MPH Invest ApS. Årsrapport for 2014 Sankt Annæ Plads 10 1250 København K CVR-nr. 28857314 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 8. juni 2015 Jesper Frydensberg Rasmussen Dirigent

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Klestrup III ApS. Årsrapport for Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev. CVR-nr

Klestrup III ApS. Årsrapport for Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev. CVR-nr Klestrup III ApS Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev CVR-nr. 25 72 51 23 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 24. marts 2015 Som dirigent:... Randi Bach Poulsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

FAMILIEN ANDRÈS ApS Årsrapport for 2013/14

FAMILIEN ANDRÈS ApS Årsrapport for 2013/14 FAMILIEN ANDRÈS ApS Årsrapport for 2013/14 (regnskabsår 1/4-31/3) CVR-nr. 33 25 04 36 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 4 /7 2014 Jøren Andrés Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere