Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt"

Transkript

1

2

3 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt Kirsten Hviid og Mari-Ann Flyvholm TemaNord 2010:588

4 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt TemaNord 2010:588 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN Tryk: Kailow Express ApS Oplag: 285 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Ved Stranden 18 Ved Stranden København K 1061 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

5 Indhold Indhold... 5 Forord... 7 Indledning... 9 Tematisk afgrænsning til arbejdsindvandring og arbejdsmigranter Migration til de nordiske lande nyere historie Indvandringsregimer Nordiske statsborgere EU statsborgere Statsborgere fra tredjelande Demografi Rekruttering Arbejdsmarkedsintegrering Tariffer og overenskomstfastsættelse af lønninger Sociale rettigheder Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår Social dumping Irregulære arbejdsmigranter Push and pull faktorer Referencer til de enkelte landerapporter Appendikser Appendiks 1: Norsk landerapport Øyvind Berge, Anne Britt Djuve og Kristian Rose Tronstad Appendiks 2: Islandsk landerapport Eva Björnsdóttir Appendiks 3: Dansk landerapport Kirsten Hviid, Flemming Wridt Jensen, Kasper Olesen & Mari-Ann Flyvholm Appendiks 4: Svensk landerapport Pernilla Andersson Joona och Eskil Wadensjö Appendiks 5: Finsk landerapport Olli Sorainen... 39

6

7 Forord De nordiske arbejdsmarkeder er på mange måder attraktive for udenlandske arbejdstagere ikke mindst i kraft af vore relativt gode løn- og arbejdsvilkår. Men globaliseringen og den demografiske udfordring betyder, at Norden har behov for at styrke tiltrækningen og fastholdelsen af udenlandsk arbejdskraft yderligere. Ministerrådet for Arbejdsliv (MR-A) har hovedansvaret for projektet Udenlandsk arbejdskraft i Norden. Sammenlignende analyser af arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og rekrutteringsforudsætninger under Nordisk Ministerråds globaliseringssatsning Sundhed og velfærd. Formålet med projektet er at skabe viden om, hvordan rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft kan forbedres, så social dumping forebygges og tilbud om gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø i bred forstand kan bruges aktivt som tiltrækningskraft. Projektet er planlagt gennemført i og er indledt med et forprojekt, som har til formål at skabe overblik over den eksisterende viden og praksis på området i hvert at de nordiske lande. Denne rapport er en sammenfatning af de landerapporter, som landene har udarbejdet som en del af forprojektet. Rapporten viser, at den største indvandring til Norden i nyere tid kommer fra de nye EU-lande i Østeuropa, især Polen og Baltikum, og at hovedparten af arbejdsmigranterne er ufaglærte inden for byggeri, landbrug, gartneri, skovbrug, transport og service. Rapporten peger på, at der kan være store udfordringer i de nordiske lande med at integrere udenlandske arbejdstagere i forhold til overholdelse af gældende overenskomster, sikring af ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø og videreuddannelse samt forhindre forskellige former for social dumping. Udfordringen er særligt stor i forhold til midlertidigt ansat udenlandsk arbejdskraft og udstationerede arbejdstagere. Blandt de problemer som nævnes er manglende kendskab til nordiske standarder for arbejdsmiljø og sikkerhed hos de udenlandske arbejdstagere eller accept af dårligere og farligere vilkår på grund af lavere forventninger.

8 8 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Det er mit håb, at landerapporterne vil udgøre et solidt grundlag for det videre arbejde med dette projekt, og at projektet vil bidrage til at styrke de nordiske landes tiltrækningsevne i forhold til den udenlandske arbejdskraft, som Norden har brug for nu og fremover. Halldór Ásgrímsson Generalsekretær Nordisk Ministerråd

9 Indledning Denne rapport sammenfatter landerapporterne fra forprojektet til Nordisk Ministerråds (NMR) globaliseringsprojekt Udenlandsk arbejdskraft i Norden. Sammenlignende analyser af arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og rekrutteringsforudsætninger. 1 Ministerrådet for Arbejdsliv (MR-A) har hovedansvaret for dette globaliseringsprojekt, som skal skabe viden om, hvordan rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i praksis kan forbedres, så social dumpning forebygges og tilbud om gode arbejdsforhold og godt arbejdsmiljø i bred forstand kan bruges aktivt som tiltrækningskraft. Formålet med forprojektet ( Forberedelse af NMR s globaliseringsprojekt: Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden ) har været at skabe overblik over den eksisterende viden og praksis på området i hvert af de nordiske lande og danne grundlag for problemformuleringen af globaliseringsprojektet. Gennem forprojektet har nationale projektgrupper i perioden maj september 2010 udarbejdet rapporter fra hvert af de nordiske lande. I slutningen af denne rapport gengives de sammenfattende afsnit fra hver landerapport. Den nordiske projektgruppe har bestået af repræsentanter fra Norge (Anne Britt Djuve, Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning (Fafo)), Sverige (Pernilla Andersson Joona, Swedish Institute for Social Research (SULCIS)), Finland (Olli Sorainen, Det finske Arbets- och näringsministeriet), Island (Eva Björnsdóttir, Reykjaviks Universitet) og Danmark (Kirsten Hviid og Mari-Ann Flyvholm, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, (NFA)). Gruppen har holdt to arbejdsmøder hos NFA i København (d. 4. maj og 17. august 2010) med henblik på koordinering af arbejdet i projektet. På projektgruppens første møde i maj 2010 blev der udarbejdet en fælles disposition for landerapporterne, 2 som, udover den indledende afgrænsning til nyere arbejdsmigranter, fastlagde de områder, der skulle belyses i landerapporterne: Indvandringsregime, politik og rettigheder Tiltag for rekruttering og fastholdelse Generelt overblik over situationen på arbejdsmarkedet med statistiske oplysninger om arbejdsindvandrere (arbejdsmigranter) 1 Globaliseringsprojektet havde i første omgang arbejdstitlen Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden. 2 Dispositionen for landerapporterne er godkendt af projektets referencegruppe.

10 10 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Arbejdsmarkedsintegrering implementering og forvaltning af love og regulativer på arbejdsmarkedet Push og pull faktorer Indvandreres viden om arbejdslivets regler Som det fremgår af de enkelte landerapporter, har det i varierende grad været muligt at skaffe oplysninger om disse områder. I denne sammenfatning gives et overblik over de vigtigste dele af landerapporterne for detaljer henvises til de enkelte landerapporter. Den anvendte litteratur er baseret på en kombination af kendskab til området, litteratursøgninger (i databaser og via internettet), videnskabelig litteratur, statistisk materiale fra forskellige myndigheder og rapporter fra både forskningsinstitutioner, ministerier og interesseorganisationer. Herudover indgår henvisninger til officielle internetsider og andet informationsmateriale. Resultater fra forprojektets kortlægning vil blive præsenteret på en konference i København d. 24. november Denne sammenfatning af landerapporterne er tilgængelig på og de enkelte landerapporter på Tematisk afgrænsning til arbejdsindvandring og arbejdsmigranter I de indledende faser af forprojektet blev landerapporterne afgrænset tematisk til at studere arbejdsindvandring og arbejdsindvandreres (arbejdsmigranters) arbejdsvilkår/arbejdsmiljø, samt politik og tiltag rettet mod denne gruppe og ikke indvandrere generelt. Den tidsmæssige ramme blev afgrænset til den nutidige arbejdsmigration samt ændringer i omfang og sammensætning af arbejdsindvandrere de sidste år. De grupper af arbejdsmigranter, der indgår, er: Indvandrere med individuelle arbejdstilladelser (individual permits) Udstationerede arbejdere (group permits/posted workers) Sæsonarbejdere (seasonal workers) Personer fra EU-lande eller tredjelande (EU/third countries) Højtuddannede og kortuddannede/ikke-uddannede (High skilled AND low/no skilled) Som udgangspunkt udelades: studenter, flygtninge/asylansøgere, au pairs og illegale. Der indgår dog korte afsnit om irregulær indvandring. Selvom der primært er taget udgangspunkt i arbejdsmigranter, optræder en række andre betegnelser i de tilfælde, kilder til statistik mv. har anvendt andre betegnelser og definitioner.

11 1. Migration til de nordiske lande nyere historie Norden har i nyere tid etableret sig som vigtige destinationslande for arbejdsmigration. Migration inden for Norden har fundet sted langt tilbage i historien og har også i nyere tid været markant. Historisk set kan man pege på den finske migration til Sverige og de svenske migrationer til Danmark i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet. I nyere tid har Overenskomsten om fælles nordiske arbejdsmarked fra 1954 (senest ændret i 1983) 3 betydet, at nordiske statsborgere frit kan rejse til et andet nordisk land og tage arbejde uden opholds- eller arbejdstilladelse. Mange nordiske statsborgere arbejder i andre nordiske lande, fx arbejder mange svenskere i Danmark eller Norge og mange danskere og finner arbejder i Sverige eller Norge. Fælles for Norge, Sverige og Danmark var endvidere arbejdsmigration fra Jugoslavien, Ungarn, Tyrkiet, Pakistan og sydeuropæiske lande i slutningen af 1960 erne, hvor arbejdsmigranterne fik arbejde inden for sværindustrien, på skibsværfter og i metalindustrien. Efter indvandrerstoppet i i forbindelse med oliekrisen var opholdsgrundlaget for migranter fra lande uden for EU til de nordiske lande fortrinsvist familiesammenføring eller asylophold. Flygtninge eller familiesammenførte fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Afghanistan, Irak, Iran, Chile, Sri Lanka, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Somalia, Vietnam og Thailand har været blandt de største indvandrergrupper indtil slutningen af 1990 erne og starten af år Østblokkens fald i 1989 har ført til indvandring fra lande som Rusland, Ukraine og Hvide Rusland, fortrinsvist til Finland og Norge, men også til de andre nordiske lande. Endvidere er europæiske statsborgere indvandret til de nordiske lande efter, at disse enten er blevet fuldgyldige medlemmer af EU (Danmark, Sverige og Finland) eller har underskrevet EØS-aftalen i 1992 (Norge og Island). Den største indvandring i nyere tid til Norden er fra de nye EU-lande i Østeuropa. Specielt arbejdsmigrationen fra Polen og Baltikum er steget betydeligt i forbindelse med Øst-udvidelsen i 2004 og igen med Bulgariens og Rumæniens fuldgyldige medlemskab af EU i Norge, Island, Danmark og Sverige har flest polske arbejdsmigranter, mens Finland især har mange arbejdsmigranter fra Estland. 3

12

13 2. Indvandringsregimer De nordiske indvandringsregimer har både fælles træk, men også divergerende lovgivninger og regler med hensyn til indvandringspolitik og styring af indvandring. I det seneste årti er der sket store forandringer forårsaget af globaliseringen og øget international konkurrence. Dette har ført til koordinering og tilpasning i forhold til overordnede demografiske, sociale og økonomiske udviklinger på nordisk plan. Fælles for landene har været tilpasning til EUlovgivningen og reglerne gældende for EU-integration og det indre marked. Samtidig har de nordiske lande indrettet kontrol- og styringsmekanismer i forhold til indvandring især fra lande uden for EU, men også fra de nyere EU-lande, igennem regulering af adgangen til arbejdsmarkedet for at sikre de nordiske arbejdsmarkedsmodeller og velfærdssamfund mod undergravning og pres udefra. Fælles for de nordiske lande har endvidere været en nedgang eller forventet nedgang i andelen af borgere i den arbejdsføre alder. Disse forandringer har betydet, at der i perioder med højkonjunktur har været og fortsat er behov for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til visse sektorer på arbejdsmarkedet, selv efter finanskrisen i Krisen har ramt de nordiske landes økonomier hårdt, især i Island har den økonomiske nedtur betydet, at mange af de nye arbejdsmigranter er udvandret igen. I 2009 var der således en netto-udvandring fra Island. Arbejdsløshed og dårlig økonomi har også lagt en dæmper på rekrutteringen i andre nordiske lande, men omfanget heraf er endnu ukendt. Norge har klaret sig bedst under krisen, blandt andet fordi en del af statens opsparingsmidler er blevet anvendt til at holde samfundsøkonomien i gang. Dette har betydet fortsat beskæftigelse og rekruttering af arbejdsmigranter i Norge. I det følgende opsummeres, hvilke indvandringsregimer, lovgivninger og regulativer de nordiske lande har udarbejdet med det formål at skabe balance mellem stabilitet og vækst. 2.1 Nordiske statsborgere Siden det fælles nordiske arbejdsmarked blev en realitet i 1954 med ændringer i 1983, har nordiske statsborgere frit kunnet indrejse og tage arbejde i et andet nordisk land uden arbejds- eller opholdstilladelse. Der er dog stadig sociale, skattemæssige og uddannelsesmæssige forskelle, som påvirker indvandringen mellem de nordiske lande.

14 14 Udenlandsk arbejdskraft i Norden 2.2 EU statsborgere EU s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed gælder i Danmark, der blev medlem af EU (daværende EF) i 1973 samt i Sverige og Finland, der trådte ind i EU i I Norge og Island, som ikke er medlemmer af EU, gælder EØS-aftalen, der dog reelt har samme regelsæt på området. Det betyder, at statsborgere fra andre EU- og EØS-lande frit kan rejse til de nordiske lande i forbindelse med arbejde og ophold, og at de skal lade sig registrere senest tre måneder efter indrejse. Som jobsøgende kan de blive i landet i seks måneder, før registreringskravet indtræder Østaftaler og overgangsordninger I forbindelse med Øst-udvidelsen i 2004 indførte både Danmark, Norge, Island og Finland overgangsordninger, der igennem opholds- og arbejdstilladelser regulerede adgangen af arbejdsmigranter fra følgende EU-lande: Polen, Letland, Litauen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn og i 2007 også fra Bulgarien og Rumænien. Sverige, derimod, indførte ingen overgangsordninger i forbindelse med EU-udvidelserne og borgere fra de nye EU-lande kunne således allerede fra 1. maj 2004 tage arbejde i Sverige uden først at skulle have opholds- og arbejdstilladelse. I 2006 blev de oprindelige overgangsordninger lempet i Norge og Danmark og ophævet helt i Finland og Island. Danmark og Norge liberaliserede adgangen på betingelse af, at der var tale om et fuldtidsjob på overenskomstmæssige vilkår. De oprindelige overgangsordninger er bortfaldet i Danmark og Norge per 1. maj 2009, hvorefter også borgere fra de østeuropæiske EUlande er omfattet af de almindelige EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Eneste undtagelse herfra er, at Norge og Island fortsat har overgangsordninger for borgere fra Rumænien og Bulgarien. Disse skal senest ophæves i 2012 (med mindre alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet som følge af EU-udvidelsen kan dokumenteres i de to lande) [1: s. 10, 2: s. 13]. 2.3 Statsborgere fra tredjelande De fleste nordiske lande har indført ændringer i lovgivningen, hvormed det er blevet lettere for arbejdsmarkedet at rekruttere udenlandske statsborgere fra tredjelande i forbindelse med konkrete arbejdstilbud og udbud af job. Fx har Danmark indført særregler, som Positivlisten, Greencard-, Beløbs- og Koncernordningen, hvor særligt kvalificerede ansøgere fra tredjelande kan rejse til landet for at arbejde eller søge arbejde. I 2008 gjorde Sverige det lettere for personer fra tredjelande at få arbejdstilladelse i forbindelse med et konkret jobtilbud hos en svensk arbejdsgiver. Statsborgere fra tredjelande skal i Norge have tilbudt arbejde, hovedsageligt fuldtidsarbejde, og have løn og arbejdsvilkår efter gældende overens-

15 Udenlandsk arbejdskraft i Norden 15 komster og almene regulativer. Norge har vurderet, men ikke ønsket at indføre, en Blue Card-ordning svarende til Greencard-ordningen i Danmark. Her har man i stedet indført en kvote på til op til kvalificerede udlændinge, hvor særligt kvalificerede arbejdstagere kan komme til landet uden en arbejdsmarkedsvurdering. Endvidere kan ansøgere med en årsløn svarende til norske kroner rejse til Norge for at arbejde eller søge arbejde. Opholdstilladelsen for arbejdstagere i Finland skal stadig igennem en arbejdsmarkedsvurdering inden der gives opholdstilladelse.

16

17 3. Demografi Der findes ikke sammenlignelige tal for de nordiske lande med hensyn til udenlandske statsborgere og arbejdstagere. Umiddelbart er der således ikke grundlag for at sammenligne tal på tværs af de nordiske lande uden forbehold. Men på et mere overordnet plan kan fælles træk skitseres i forhold til forskellige kategorier af indvandrere og udenlandske arbejdstagere (bosatte arbejdstagere, udstationerede, korttidsansatte, osv.), der kan indikere udviklingstræk med hensyn til arbejdsindvandringstyper til arbejdsmarkedet i de forskellige nordiske lande. Der tegner sig et mønster med hensyn til indvandringsbevægelser og oprindelseslande. Fra starten af 1990 erne og frem til 2004 har den nordiske eller vesteuropæiske indvandring været den mest fremherskende, derudover har asylansøgere og/eller familiesammenføringer fra lande uden for Vesteuropa udgjort en væsentlig andel af indvandringen til Norden. Efter Øst-udvidelsen i 2004 og igen i 2007 er arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-lande blevet den mest dominerende i de nordiske lande, og de nye arbejdsmigranter er fortrinsvist kommet fra Østeuropa. Den polske indvandring har været den største i de fire nordiske lande: Norge, Sverige, Danmark og Island. I 2008 fandtes i Norge polske mænd og polske kvinder; i Sverige i 2009 fandtes mænd og kvinder; i Danmark i 2008 fandtes polske arbejdstagere. I Island fandtes i polske personer, som udgjorde ca. 63 % af alle udenlandske statsborgere i Island. Den største gruppe af indvandrere til Finland fra lande uden for Europa har de sidste årtier været indvandrere fra Rusland, der ligger som den største gruppe blandt statsborgere fra tredjelande. Finland havde i 2009 registreret udstationerede arbejdstagere fra øst-europæiske EU-lande og Tyskland, og heraf var udstationerede arbejdstagere fra Estland, der dermed udgjorde den største gruppe. OECD rapporten International Migration Outlook giver et bud på en samlet opgørelse af arbejdsmigranter i en række udvalgte OECD-lande, herunder de fire største nordiske lande. Tabellen nedenfor viser et uddrag, der vedrører de nordiske lande. Desværre indeholder rapporten ikke data for Island.

18 18 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Inflows of foreign workers into OECD countries Tusinder Danmark 3,1 3,6 5,1 4,8 2,3 4,3 7,4 13,6 17,2 7,6 Finland 10,4 14,1 13,3 13,8 15,2 18,7 21,0 23,0 25,0 Norge 14,0 4,8 17,8 23,5 25,2 33,0 28,3 40,5 54,8 52,5 Sverige 2,4 15,6 12,6 10,0 10,2 8,5 5,8 11,5 9,6 11,0 Kilde: International Migration Outlook Note: Se rapporten for detaljer med hensyn til opgørelsesmetoder. 5 Det skal understreges at tallene i tabellen er baseret på forskellige opgørelsesmetoder for de forskellige nordiske lande. 5 Norge har ifølge OECD-rapporten den største tilgang af arbejdsmigranter efterfulgt af Finland. Tallene for Danmark og Sverige er ret små. Ifølge OECD er Danmark det nordiske land, der modtog færrest arbejdsmigranter i Den store nedgang fra 2007 til 2008 kan skyldes ændret registrering efter lempelserne i Østaftalen, hvor kravet om arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande blev ophævet for overenskomstdækkede virksomheder. Det kan endvidere skyldes finanskrisen og faldende efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft. I de øvrige nordiske lande var tilgangen i 2008 derimod nogenlunde den samme som i Danmark: opholdstilladelser til beskæftigelse (undtagen Norden og EU) samt arbejdstilladelser til arbejdstagere fra de nye EU-lande og tilladelser på jobkort-ordningen efter Finland: arbejdstilladelser udstedt på de finske repræsentationer i udlandet samt registreringer af EU-borgere (undtaget Norden). Norge: arbejdstilladelser i forbindelse med jobtilbud, inklusiv permanente, længerevarende og korttidstilladelser. Sverige: sæsonarbejdere og midlertidige ansættelser (montører, specialister, kunstnere og atleter).

19 4. Rekruttering Fælles for de nordiske lande har været rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med det økonomiske opsving frem til finanskrisen. Relevante sektorer har især været bygge- og anlæg, landbrug, gartneri og skovbrug, fremstillingsindustrien, servicesektoren, sundhedsvæsnet, transportbranchen samt forskning og innovation, hvor der har været mangel på arbejdskraft. Dette har for de fleste nordiske lande ført til en øget rekruttering af udenlandske arbejdstagere fra lande både inden for og uden for EU. De fleste nordiske lande har indført regelforenklinger og kortere sagsbehandlinger, der kan lette adgangen for udenlandske arbejdstagere, fx har myndighederne i Island samarbejdet med arbejdsmarkedets parter for at lette rekrutteringen ved at forkorte ventetiden på arbejdstilladelser til borgere fra de nye medlemslande i EU. Det samme er sket i andre lande, hvor regelforenklinger har skabt muligheder for at lette rekrutteringen igennem arbejds- og opholdstilladelser. Endvidere har nogle af landene iværksat forskellige tiltag, der har haft til formål at støtte rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der findes kun meget begrænset viden om rekruttering og rekrutteringsveje og betydningen heraf i forhold til de udenlandske arbejdstageres adgang til arbejdsmarkedet, deres rettigheder, sociale forhold og ophold i værtslandene. Højtuddannede arbejdstagere, som ingeniører, IT-eksperter, læger samt sygeplejersker, er rekrutteret både inden for EU og fra lande uden for EU som Indien, Pakistan og Kina. Hovedparten af arbejdsmigranterne, der er ankommet efter 2004, er dog fortrinsvist ufaglærte arbejdere inden for byggeri, landbrug, gartneri, skovbrug, transport og servicebranchen. De er kommet som udstationerede arbejdstagere, individuelle vandrende arbejdstagere, selvstændige eller som sæsonarbejdere på korttidsansættelser. Blandt de nordiske lande har de danske statslige myndigheder været mest aktive i rekrutteringsprocessen. De danske myndigheder har for eksempel søgt at markedsføre Danmark i tredjelande som et arbejdsland og støttet rekrutteringen igennem jobportalen Work in Denmark. I Sverige har Svenska Institutet oprettet en statslig hjemmeside Working in Sweden hvor ansøgere kan få oplysninger, men generelt er rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft overladt til virksomhederne selv og rekrutteringsbureauer, undtaget inden for EU, hvor EURES har gjort en vigtig indsats for at støtte kontakten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Norge

20 20 Udenlandsk arbejdskraft i Norden har primært rekrutteret kvalificerede arbejdstagere igennem det fælles europæiske netværk, EURES, men de samarbejder også med private rekrutteringsbureauer, fagforbund og universiteter. Rekrutteringen i Finland er hovedsagligt foregået igennem EURES-netværket, men oftest uden myndighedernes indblanding. Større virksomheder har anvendt private rekrutteringsbureauer og mindre virksomheder private agenter. Flere nordiske lande har lettet muligheden for at studerende efter endt uddannelse kan forblive i landet i forbindelse med jobsøgning.

21 5. Arbejdsmarkedsintegrering Der findes en del viden om arbejdsmarkedsintegration i de nordiske lande. De nordiske landes arbejdsmarkeder er kendetegnet ved deres høje grad af regulering, overenskomstaftaler, der sikrer et balanceret lønniveau, samt sociale rettigheder, som barsel, sygedagpenge, ferie og uddannelse i forbindelse med arbejdsmarkedsdeltagelse. Studier har vist, at der kan være store udfordringer i de nordiske lande med hensyn til at integrere de nye arbejdstagere i forhold til overholdelse af gældende overenskomster, sikring af ansættelsesvilkår og uddannelse, samt forhindring af forskellige former for løndumping. Rapporter fra flere af de nordiske lande har vist, at integrationen ikke er foregået problemfrit. Der har været eksempler på store lønforskelle inden for nogle brancher med konflikter mellem fagforbund og brancheforeninger til følge. Undersøgelser i Danmark beskriver, at overenskomstens minimalløn let bliver østarbejdernes normalløn, men problemerne vurderes størst blandt østarbejdere med en løs tilknytning til det danske arbejdsmarked såsom vikarer og i særdeleshed udstationerede lønmodtagere. Endvidere viser rapporter, at de udenlandske arbejdstagere har lavere fagforeningsdeltagelse og et generelt ringe kendskab til deres rettigheder og pligter. Dette har ført til nye tiltag inden for lovgivningen og reguleringer, der har haft til formål at hindre presset mod den nordiske arbejdsmarkedsmodel, fx i tilfælde af løndumping. Netop dette har været et omdrejningspunkt i arbejdsmarkedsparternes politikker med hensyn til ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. 5.1 Tariffer og overenskomstfastsættelse af lønninger Norge har ikke lovfæstet mindsteløn, men lønnen er i høj grad reguleret af kollektive overenskomster (tarifaftaler). For at sikre udenlandske arbejdstagere ligeværdige arbejdsvilkår med norske arbejdstagere er enkelte tarifaftaler allmengjort til at gælde alle som arbejder inden for det specifikke område (Lov om allmenngjøring av tariffavtaler mv.). Dette gælder for eksempel byggepladser i og omkring Oslo, landbrug og gartneri, skibs- og værftsindustrien samt enkelte petroleumsanlæg på land [1: s. 15]. I Sverige forsøgte fagforeningerne at tegne en overenskomst med en lettisk virksomhed med udstationerede lønmodtagere. Sagen førte til den såkaldte Lex Laval, der betyder, at en svensk fagforening ikke ved hjælp af konfliktretten kan kræve at en udenlandsk arbejdsgiver med udenlandske ansatte skal følge den samme overenskomst som gælder på området i Sverige. Vilkårene som kræves af den svenske fagforening skal modsvare vilkårene i en central brancheaftale som tilpasses den i Sverige gældende minimumsløn og andre minimumsvilkår på

22 22 Udenlandsk arbejdskraft i Norden visse områder (modsvarende udstationeringsdirektivet). Konfliktretten kan ikke gøres gældende, hvis arbejdsgiveren kan vise, at arbejdstagerne allerede har vilkår, som svarer til minimumsvilkårene i en svensk brancheaftale. Loven har i Sverige givet anledning til kritiske røster om, at visse former for løndumping dermed ikke kan forhindres [4: s. 10, 28]. I Finland findes en lov om, at udstationerede skal sikres en minimumsløn, hvis anden overenskomstaftale inden for en branche ikke er indgået. Island har en lovgivning om, at minimumsvilkår i overenskomsterne skal være gældende uanset køn og nationalitet. Danmark har ikke lovfæstet mindsteløn. I stedet er normen, ligesom i Norge og Sverige, at lønningerne reguleres efter overenskomsterne. Den danske Østaftale skulle sikre, at arbejdsmigranter fra de nye øst-europæiske EU-lande kun fik arbejdstilladelser, såfremt de havde fuldtidsarbejde og ansættelse på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. I 2006 indførtes lempelser, hvor virksomheder, der indgik overenskomstaftaler, kunne få forhåndsgodkendelser til at ansætte arbejdsmigranter direkte og inden udstedelse af arbejdstilladelse. Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) blev etableret 1. maj 2008 og en lov om skærpelse af anmeldelsespligten trådte delvist i kraft i Endvidere træder en anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder, uden udstationerede, i kraft i starten af 2011[3: s. 16]. 5.2 Sociale rettigheder Udenlandske statsborgere har ret til sociale ydelser og sikringsordninger i nordiske lande, såfremt de har et lovligt opholdsgrundlag og opfylder de samme betingelser som nationale borgere. EU-borgere har ifølge EUforordningen og transfereringer samme adgang til sociale sikringsordninger som andre nationale borgere i de lande, hvor de har taget lovligt ophold og er arbejdstagere. Hvis grundbetingelserne er opfyldt hos de udenlandske statsborgere, kan de tildeles sociale ydelser i forbindelse med arbejdsløshed, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, sygdom og hospitalsudgifter samt familieydelser. Retten til sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse er især betinget af den udenlandske statsborgers tilknytning til arbejdsmarkedet og medlemskab af en arbejdsløshedskasse, omkring 12 måneder i de fleste lande. Pension eller førtidspension er i høj grad betinget af opholdsperioden i landet samt personens aktive erhvervsperiode. Udenlandske statsborgere, der har lovligt ophold i landet, har ifølge sundhedslovgivningen endvidere ret til at modtage sundhedstilbud i form af lægehjælp og hospitalsindlæggelse. Denne lov forvaltes fortrinsvist lokalt eller regionalt, fx af kommunerne i Finland og i Danmark af kommunerne og regionerne. Udenlandske arbejdstagere kan ikke gøre krav på sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse ud over deres seks måneders ophold i forbindelse med en jobsøgningsperiode. Udstationerede arbejdstagere har ikke krav på den samme velfærd, da de

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Kl. 13.30-14.00 Globaliseringens konsekvenser for udviklingen i indvandrergrupper på SPIR-projektet Om globaliseringens konsekvenser for udviklingen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark Kirsten Hviid, Flemming Wridt Jensen, Kasper Olesen & Mari-Ann Flyvholm Rapporten Forfattere

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden

Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden Danmark af Nana Wesley Hansen & Anne Marie Boesen Nana Wesley Hansen FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Februar 2006 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft På en række områder bliver det stadig vanskeligere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

S 3084 - Offentligt. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for andre sammenlignelige landes green-card-ordninger sammenlignet

S 3084 - Offentligt. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for andre sammenlignelige landes green-card-ordninger sammenlignet S 3084 - Offentligt Dato: 27. juni 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/4010-249 Sagsbeh.: NFI Fil-navn: S 3084 Besvarelse af spørgsmål nr. S 3084 stillet af folketingsmedlem Elsebeth Gerner

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Den ny arbejdskraftindvandring

Den ny arbejdskraftindvandring 28. maj 2008 Den ny arbejdskraftindvandring Der er siden 2003 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. I dag ankommer flere indvandrere fra vestlige lande til Danmark end fra ikke-vestlige lande.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 9. maj 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/4050-761

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Rundskrivelse nr. 16/08

Rundskrivelse nr. 16/08 Rundskrivelse nr. 16/08 15. april 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Revideret Østaftale med virkning fra 1. maj 2008 1. Indledende

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6.1 Sammenfatning 187 6.2 Udenlandske medarbejdere i Danmark 188 6.3 Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi 196 6.4 Gode erfaringer med udenlandske medarbejdere

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark DECEMBER 2011 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget:

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget: Høringsnotat om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 168 om ændring af udlændingeloven (Beløbsordningen) UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGUDVALGET Christiansborg DK-1240 København K Tel.

Læs mere

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Fremsat den 5. april 2013 af Henning Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Jørgen Arbo Bæhr (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere