Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt"

Transkript

1

2

3 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt Kirsten Hviid og Mari-Ann Flyvholm TemaNord 2010:588

4 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt TemaNord 2010:588 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN Tryk: Kailow Express ApS Oplag: 285 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Ved Stranden 18 Ved Stranden København K 1061 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

5 Indhold Indhold... 5 Forord... 7 Indledning... 9 Tematisk afgrænsning til arbejdsindvandring og arbejdsmigranter Migration til de nordiske lande nyere historie Indvandringsregimer Nordiske statsborgere EU statsborgere Statsborgere fra tredjelande Demografi Rekruttering Arbejdsmarkedsintegrering Tariffer og overenskomstfastsættelse af lønninger Sociale rettigheder Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår Social dumping Irregulære arbejdsmigranter Push and pull faktorer Referencer til de enkelte landerapporter Appendikser Appendiks 1: Norsk landerapport Øyvind Berge, Anne Britt Djuve og Kristian Rose Tronstad Appendiks 2: Islandsk landerapport Eva Björnsdóttir Appendiks 3: Dansk landerapport Kirsten Hviid, Flemming Wridt Jensen, Kasper Olesen & Mari-Ann Flyvholm Appendiks 4: Svensk landerapport Pernilla Andersson Joona och Eskil Wadensjö Appendiks 5: Finsk landerapport Olli Sorainen... 39

6

7 Forord De nordiske arbejdsmarkeder er på mange måder attraktive for udenlandske arbejdstagere ikke mindst i kraft af vore relativt gode løn- og arbejdsvilkår. Men globaliseringen og den demografiske udfordring betyder, at Norden har behov for at styrke tiltrækningen og fastholdelsen af udenlandsk arbejdskraft yderligere. Ministerrådet for Arbejdsliv (MR-A) har hovedansvaret for projektet Udenlandsk arbejdskraft i Norden. Sammenlignende analyser af arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og rekrutteringsforudsætninger under Nordisk Ministerråds globaliseringssatsning Sundhed og velfærd. Formålet med projektet er at skabe viden om, hvordan rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft kan forbedres, så social dumping forebygges og tilbud om gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø i bred forstand kan bruges aktivt som tiltrækningskraft. Projektet er planlagt gennemført i og er indledt med et forprojekt, som har til formål at skabe overblik over den eksisterende viden og praksis på området i hvert at de nordiske lande. Denne rapport er en sammenfatning af de landerapporter, som landene har udarbejdet som en del af forprojektet. Rapporten viser, at den største indvandring til Norden i nyere tid kommer fra de nye EU-lande i Østeuropa, især Polen og Baltikum, og at hovedparten af arbejdsmigranterne er ufaglærte inden for byggeri, landbrug, gartneri, skovbrug, transport og service. Rapporten peger på, at der kan være store udfordringer i de nordiske lande med at integrere udenlandske arbejdstagere i forhold til overholdelse af gældende overenskomster, sikring af ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø og videreuddannelse samt forhindre forskellige former for social dumping. Udfordringen er særligt stor i forhold til midlertidigt ansat udenlandsk arbejdskraft og udstationerede arbejdstagere. Blandt de problemer som nævnes er manglende kendskab til nordiske standarder for arbejdsmiljø og sikkerhed hos de udenlandske arbejdstagere eller accept af dårligere og farligere vilkår på grund af lavere forventninger.

8 8 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Det er mit håb, at landerapporterne vil udgøre et solidt grundlag for det videre arbejde med dette projekt, og at projektet vil bidrage til at styrke de nordiske landes tiltrækningsevne i forhold til den udenlandske arbejdskraft, som Norden har brug for nu og fremover. Halldór Ásgrímsson Generalsekretær Nordisk Ministerråd

9 Indledning Denne rapport sammenfatter landerapporterne fra forprojektet til Nordisk Ministerråds (NMR) globaliseringsprojekt Udenlandsk arbejdskraft i Norden. Sammenlignende analyser af arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og rekrutteringsforudsætninger. 1 Ministerrådet for Arbejdsliv (MR-A) har hovedansvaret for dette globaliseringsprojekt, som skal skabe viden om, hvordan rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i praksis kan forbedres, så social dumpning forebygges og tilbud om gode arbejdsforhold og godt arbejdsmiljø i bred forstand kan bruges aktivt som tiltrækningskraft. Formålet med forprojektet ( Forberedelse af NMR s globaliseringsprojekt: Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden ) har været at skabe overblik over den eksisterende viden og praksis på området i hvert af de nordiske lande og danne grundlag for problemformuleringen af globaliseringsprojektet. Gennem forprojektet har nationale projektgrupper i perioden maj september 2010 udarbejdet rapporter fra hvert af de nordiske lande. I slutningen af denne rapport gengives de sammenfattende afsnit fra hver landerapport. Den nordiske projektgruppe har bestået af repræsentanter fra Norge (Anne Britt Djuve, Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning (Fafo)), Sverige (Pernilla Andersson Joona, Swedish Institute for Social Research (SULCIS)), Finland (Olli Sorainen, Det finske Arbets- och näringsministeriet), Island (Eva Björnsdóttir, Reykjaviks Universitet) og Danmark (Kirsten Hviid og Mari-Ann Flyvholm, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, (NFA)). Gruppen har holdt to arbejdsmøder hos NFA i København (d. 4. maj og 17. august 2010) med henblik på koordinering af arbejdet i projektet. På projektgruppens første møde i maj 2010 blev der udarbejdet en fælles disposition for landerapporterne, 2 som, udover den indledende afgrænsning til nyere arbejdsmigranter, fastlagde de områder, der skulle belyses i landerapporterne: Indvandringsregime, politik og rettigheder Tiltag for rekruttering og fastholdelse Generelt overblik over situationen på arbejdsmarkedet med statistiske oplysninger om arbejdsindvandrere (arbejdsmigranter) 1 Globaliseringsprojektet havde i første omgang arbejdstitlen Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden. 2 Dispositionen for landerapporterne er godkendt af projektets referencegruppe.

10 10 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Arbejdsmarkedsintegrering implementering og forvaltning af love og regulativer på arbejdsmarkedet Push og pull faktorer Indvandreres viden om arbejdslivets regler Som det fremgår af de enkelte landerapporter, har det i varierende grad været muligt at skaffe oplysninger om disse områder. I denne sammenfatning gives et overblik over de vigtigste dele af landerapporterne for detaljer henvises til de enkelte landerapporter. Den anvendte litteratur er baseret på en kombination af kendskab til området, litteratursøgninger (i databaser og via internettet), videnskabelig litteratur, statistisk materiale fra forskellige myndigheder og rapporter fra både forskningsinstitutioner, ministerier og interesseorganisationer. Herudover indgår henvisninger til officielle internetsider og andet informationsmateriale. Resultater fra forprojektets kortlægning vil blive præsenteret på en konference i København d. 24. november Denne sammenfatning af landerapporterne er tilgængelig på og de enkelte landerapporter på Tematisk afgrænsning til arbejdsindvandring og arbejdsmigranter I de indledende faser af forprojektet blev landerapporterne afgrænset tematisk til at studere arbejdsindvandring og arbejdsindvandreres (arbejdsmigranters) arbejdsvilkår/arbejdsmiljø, samt politik og tiltag rettet mod denne gruppe og ikke indvandrere generelt. Den tidsmæssige ramme blev afgrænset til den nutidige arbejdsmigration samt ændringer i omfang og sammensætning af arbejdsindvandrere de sidste år. De grupper af arbejdsmigranter, der indgår, er: Indvandrere med individuelle arbejdstilladelser (individual permits) Udstationerede arbejdere (group permits/posted workers) Sæsonarbejdere (seasonal workers) Personer fra EU-lande eller tredjelande (EU/third countries) Højtuddannede og kortuddannede/ikke-uddannede (High skilled AND low/no skilled) Som udgangspunkt udelades: studenter, flygtninge/asylansøgere, au pairs og illegale. Der indgår dog korte afsnit om irregulær indvandring. Selvom der primært er taget udgangspunkt i arbejdsmigranter, optræder en række andre betegnelser i de tilfælde, kilder til statistik mv. har anvendt andre betegnelser og definitioner.

11 1. Migration til de nordiske lande nyere historie Norden har i nyere tid etableret sig som vigtige destinationslande for arbejdsmigration. Migration inden for Norden har fundet sted langt tilbage i historien og har også i nyere tid været markant. Historisk set kan man pege på den finske migration til Sverige og de svenske migrationer til Danmark i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet. I nyere tid har Overenskomsten om fælles nordiske arbejdsmarked fra 1954 (senest ændret i 1983) 3 betydet, at nordiske statsborgere frit kan rejse til et andet nordisk land og tage arbejde uden opholds- eller arbejdstilladelse. Mange nordiske statsborgere arbejder i andre nordiske lande, fx arbejder mange svenskere i Danmark eller Norge og mange danskere og finner arbejder i Sverige eller Norge. Fælles for Norge, Sverige og Danmark var endvidere arbejdsmigration fra Jugoslavien, Ungarn, Tyrkiet, Pakistan og sydeuropæiske lande i slutningen af 1960 erne, hvor arbejdsmigranterne fik arbejde inden for sværindustrien, på skibsværfter og i metalindustrien. Efter indvandrerstoppet i i forbindelse med oliekrisen var opholdsgrundlaget for migranter fra lande uden for EU til de nordiske lande fortrinsvist familiesammenføring eller asylophold. Flygtninge eller familiesammenførte fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Afghanistan, Irak, Iran, Chile, Sri Lanka, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Somalia, Vietnam og Thailand har været blandt de største indvandrergrupper indtil slutningen af 1990 erne og starten af år Østblokkens fald i 1989 har ført til indvandring fra lande som Rusland, Ukraine og Hvide Rusland, fortrinsvist til Finland og Norge, men også til de andre nordiske lande. Endvidere er europæiske statsborgere indvandret til de nordiske lande efter, at disse enten er blevet fuldgyldige medlemmer af EU (Danmark, Sverige og Finland) eller har underskrevet EØS-aftalen i 1992 (Norge og Island). Den største indvandring i nyere tid til Norden er fra de nye EU-lande i Østeuropa. Specielt arbejdsmigrationen fra Polen og Baltikum er steget betydeligt i forbindelse med Øst-udvidelsen i 2004 og igen med Bulgariens og Rumæniens fuldgyldige medlemskab af EU i Norge, Island, Danmark og Sverige har flest polske arbejdsmigranter, mens Finland især har mange arbejdsmigranter fra Estland. 3

12

13 2. Indvandringsregimer De nordiske indvandringsregimer har både fælles træk, men også divergerende lovgivninger og regler med hensyn til indvandringspolitik og styring af indvandring. I det seneste årti er der sket store forandringer forårsaget af globaliseringen og øget international konkurrence. Dette har ført til koordinering og tilpasning i forhold til overordnede demografiske, sociale og økonomiske udviklinger på nordisk plan. Fælles for landene har været tilpasning til EUlovgivningen og reglerne gældende for EU-integration og det indre marked. Samtidig har de nordiske lande indrettet kontrol- og styringsmekanismer i forhold til indvandring især fra lande uden for EU, men også fra de nyere EU-lande, igennem regulering af adgangen til arbejdsmarkedet for at sikre de nordiske arbejdsmarkedsmodeller og velfærdssamfund mod undergravning og pres udefra. Fælles for de nordiske lande har endvidere været en nedgang eller forventet nedgang i andelen af borgere i den arbejdsføre alder. Disse forandringer har betydet, at der i perioder med højkonjunktur har været og fortsat er behov for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til visse sektorer på arbejdsmarkedet, selv efter finanskrisen i Krisen har ramt de nordiske landes økonomier hårdt, især i Island har den økonomiske nedtur betydet, at mange af de nye arbejdsmigranter er udvandret igen. I 2009 var der således en netto-udvandring fra Island. Arbejdsløshed og dårlig økonomi har også lagt en dæmper på rekrutteringen i andre nordiske lande, men omfanget heraf er endnu ukendt. Norge har klaret sig bedst under krisen, blandt andet fordi en del af statens opsparingsmidler er blevet anvendt til at holde samfundsøkonomien i gang. Dette har betydet fortsat beskæftigelse og rekruttering af arbejdsmigranter i Norge. I det følgende opsummeres, hvilke indvandringsregimer, lovgivninger og regulativer de nordiske lande har udarbejdet med det formål at skabe balance mellem stabilitet og vækst. 2.1 Nordiske statsborgere Siden det fælles nordiske arbejdsmarked blev en realitet i 1954 med ændringer i 1983, har nordiske statsborgere frit kunnet indrejse og tage arbejde i et andet nordisk land uden arbejds- eller opholdstilladelse. Der er dog stadig sociale, skattemæssige og uddannelsesmæssige forskelle, som påvirker indvandringen mellem de nordiske lande.

14 14 Udenlandsk arbejdskraft i Norden 2.2 EU statsborgere EU s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed gælder i Danmark, der blev medlem af EU (daværende EF) i 1973 samt i Sverige og Finland, der trådte ind i EU i I Norge og Island, som ikke er medlemmer af EU, gælder EØS-aftalen, der dog reelt har samme regelsæt på området. Det betyder, at statsborgere fra andre EU- og EØS-lande frit kan rejse til de nordiske lande i forbindelse med arbejde og ophold, og at de skal lade sig registrere senest tre måneder efter indrejse. Som jobsøgende kan de blive i landet i seks måneder, før registreringskravet indtræder Østaftaler og overgangsordninger I forbindelse med Øst-udvidelsen i 2004 indførte både Danmark, Norge, Island og Finland overgangsordninger, der igennem opholds- og arbejdstilladelser regulerede adgangen af arbejdsmigranter fra følgende EU-lande: Polen, Letland, Litauen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn og i 2007 også fra Bulgarien og Rumænien. Sverige, derimod, indførte ingen overgangsordninger i forbindelse med EU-udvidelserne og borgere fra de nye EU-lande kunne således allerede fra 1. maj 2004 tage arbejde i Sverige uden først at skulle have opholds- og arbejdstilladelse. I 2006 blev de oprindelige overgangsordninger lempet i Norge og Danmark og ophævet helt i Finland og Island. Danmark og Norge liberaliserede adgangen på betingelse af, at der var tale om et fuldtidsjob på overenskomstmæssige vilkår. De oprindelige overgangsordninger er bortfaldet i Danmark og Norge per 1. maj 2009, hvorefter også borgere fra de østeuropæiske EUlande er omfattet af de almindelige EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Eneste undtagelse herfra er, at Norge og Island fortsat har overgangsordninger for borgere fra Rumænien og Bulgarien. Disse skal senest ophæves i 2012 (med mindre alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet som følge af EU-udvidelsen kan dokumenteres i de to lande) [1: s. 10, 2: s. 13]. 2.3 Statsborgere fra tredjelande De fleste nordiske lande har indført ændringer i lovgivningen, hvormed det er blevet lettere for arbejdsmarkedet at rekruttere udenlandske statsborgere fra tredjelande i forbindelse med konkrete arbejdstilbud og udbud af job. Fx har Danmark indført særregler, som Positivlisten, Greencard-, Beløbs- og Koncernordningen, hvor særligt kvalificerede ansøgere fra tredjelande kan rejse til landet for at arbejde eller søge arbejde. I 2008 gjorde Sverige det lettere for personer fra tredjelande at få arbejdstilladelse i forbindelse med et konkret jobtilbud hos en svensk arbejdsgiver. Statsborgere fra tredjelande skal i Norge have tilbudt arbejde, hovedsageligt fuldtidsarbejde, og have løn og arbejdsvilkår efter gældende overens-

15 Udenlandsk arbejdskraft i Norden 15 komster og almene regulativer. Norge har vurderet, men ikke ønsket at indføre, en Blue Card-ordning svarende til Greencard-ordningen i Danmark. Her har man i stedet indført en kvote på til op til kvalificerede udlændinge, hvor særligt kvalificerede arbejdstagere kan komme til landet uden en arbejdsmarkedsvurdering. Endvidere kan ansøgere med en årsløn svarende til norske kroner rejse til Norge for at arbejde eller søge arbejde. Opholdstilladelsen for arbejdstagere i Finland skal stadig igennem en arbejdsmarkedsvurdering inden der gives opholdstilladelse.

16

17 3. Demografi Der findes ikke sammenlignelige tal for de nordiske lande med hensyn til udenlandske statsborgere og arbejdstagere. Umiddelbart er der således ikke grundlag for at sammenligne tal på tværs af de nordiske lande uden forbehold. Men på et mere overordnet plan kan fælles træk skitseres i forhold til forskellige kategorier af indvandrere og udenlandske arbejdstagere (bosatte arbejdstagere, udstationerede, korttidsansatte, osv.), der kan indikere udviklingstræk med hensyn til arbejdsindvandringstyper til arbejdsmarkedet i de forskellige nordiske lande. Der tegner sig et mønster med hensyn til indvandringsbevægelser og oprindelseslande. Fra starten af 1990 erne og frem til 2004 har den nordiske eller vesteuropæiske indvandring været den mest fremherskende, derudover har asylansøgere og/eller familiesammenføringer fra lande uden for Vesteuropa udgjort en væsentlig andel af indvandringen til Norden. Efter Øst-udvidelsen i 2004 og igen i 2007 er arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-lande blevet den mest dominerende i de nordiske lande, og de nye arbejdsmigranter er fortrinsvist kommet fra Østeuropa. Den polske indvandring har været den største i de fire nordiske lande: Norge, Sverige, Danmark og Island. I 2008 fandtes i Norge polske mænd og polske kvinder; i Sverige i 2009 fandtes mænd og kvinder; i Danmark i 2008 fandtes polske arbejdstagere. I Island fandtes i polske personer, som udgjorde ca. 63 % af alle udenlandske statsborgere i Island. Den største gruppe af indvandrere til Finland fra lande uden for Europa har de sidste årtier været indvandrere fra Rusland, der ligger som den største gruppe blandt statsborgere fra tredjelande. Finland havde i 2009 registreret udstationerede arbejdstagere fra øst-europæiske EU-lande og Tyskland, og heraf var udstationerede arbejdstagere fra Estland, der dermed udgjorde den største gruppe. OECD rapporten International Migration Outlook giver et bud på en samlet opgørelse af arbejdsmigranter i en række udvalgte OECD-lande, herunder de fire største nordiske lande. Tabellen nedenfor viser et uddrag, der vedrører de nordiske lande. Desværre indeholder rapporten ikke data for Island.

18 18 Udenlandsk arbejdskraft i Norden Inflows of foreign workers into OECD countries Tusinder Danmark 3,1 3,6 5,1 4,8 2,3 4,3 7,4 13,6 17,2 7,6 Finland 10,4 14,1 13,3 13,8 15,2 18,7 21,0 23,0 25,0 Norge 14,0 4,8 17,8 23,5 25,2 33,0 28,3 40,5 54,8 52,5 Sverige 2,4 15,6 12,6 10,0 10,2 8,5 5,8 11,5 9,6 11,0 Kilde: International Migration Outlook Note: Se rapporten for detaljer med hensyn til opgørelsesmetoder. 5 Det skal understreges at tallene i tabellen er baseret på forskellige opgørelsesmetoder for de forskellige nordiske lande. 5 Norge har ifølge OECD-rapporten den største tilgang af arbejdsmigranter efterfulgt af Finland. Tallene for Danmark og Sverige er ret små. Ifølge OECD er Danmark det nordiske land, der modtog færrest arbejdsmigranter i Den store nedgang fra 2007 til 2008 kan skyldes ændret registrering efter lempelserne i Østaftalen, hvor kravet om arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande blev ophævet for overenskomstdækkede virksomheder. Det kan endvidere skyldes finanskrisen og faldende efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft. I de øvrige nordiske lande var tilgangen i 2008 derimod nogenlunde den samme som i Danmark: opholdstilladelser til beskæftigelse (undtagen Norden og EU) samt arbejdstilladelser til arbejdstagere fra de nye EU-lande og tilladelser på jobkort-ordningen efter Finland: arbejdstilladelser udstedt på de finske repræsentationer i udlandet samt registreringer af EU-borgere (undtaget Norden). Norge: arbejdstilladelser i forbindelse med jobtilbud, inklusiv permanente, længerevarende og korttidstilladelser. Sverige: sæsonarbejdere og midlertidige ansættelser (montører, specialister, kunstnere og atleter).

19 4. Rekruttering Fælles for de nordiske lande har været rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med det økonomiske opsving frem til finanskrisen. Relevante sektorer har især været bygge- og anlæg, landbrug, gartneri og skovbrug, fremstillingsindustrien, servicesektoren, sundhedsvæsnet, transportbranchen samt forskning og innovation, hvor der har været mangel på arbejdskraft. Dette har for de fleste nordiske lande ført til en øget rekruttering af udenlandske arbejdstagere fra lande både inden for og uden for EU. De fleste nordiske lande har indført regelforenklinger og kortere sagsbehandlinger, der kan lette adgangen for udenlandske arbejdstagere, fx har myndighederne i Island samarbejdet med arbejdsmarkedets parter for at lette rekrutteringen ved at forkorte ventetiden på arbejdstilladelser til borgere fra de nye medlemslande i EU. Det samme er sket i andre lande, hvor regelforenklinger har skabt muligheder for at lette rekrutteringen igennem arbejds- og opholdstilladelser. Endvidere har nogle af landene iværksat forskellige tiltag, der har haft til formål at støtte rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der findes kun meget begrænset viden om rekruttering og rekrutteringsveje og betydningen heraf i forhold til de udenlandske arbejdstageres adgang til arbejdsmarkedet, deres rettigheder, sociale forhold og ophold i værtslandene. Højtuddannede arbejdstagere, som ingeniører, IT-eksperter, læger samt sygeplejersker, er rekrutteret både inden for EU og fra lande uden for EU som Indien, Pakistan og Kina. Hovedparten af arbejdsmigranterne, der er ankommet efter 2004, er dog fortrinsvist ufaglærte arbejdere inden for byggeri, landbrug, gartneri, skovbrug, transport og servicebranchen. De er kommet som udstationerede arbejdstagere, individuelle vandrende arbejdstagere, selvstændige eller som sæsonarbejdere på korttidsansættelser. Blandt de nordiske lande har de danske statslige myndigheder været mest aktive i rekrutteringsprocessen. De danske myndigheder har for eksempel søgt at markedsføre Danmark i tredjelande som et arbejdsland og støttet rekrutteringen igennem jobportalen Work in Denmark. I Sverige har Svenska Institutet oprettet en statslig hjemmeside Working in Sweden hvor ansøgere kan få oplysninger, men generelt er rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft overladt til virksomhederne selv og rekrutteringsbureauer, undtaget inden for EU, hvor EURES har gjort en vigtig indsats for at støtte kontakten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Norge

20 20 Udenlandsk arbejdskraft i Norden har primært rekrutteret kvalificerede arbejdstagere igennem det fælles europæiske netværk, EURES, men de samarbejder også med private rekrutteringsbureauer, fagforbund og universiteter. Rekrutteringen i Finland er hovedsagligt foregået igennem EURES-netværket, men oftest uden myndighedernes indblanding. Større virksomheder har anvendt private rekrutteringsbureauer og mindre virksomheder private agenter. Flere nordiske lande har lettet muligheden for at studerende efter endt uddannelse kan forblive i landet i forbindelse med jobsøgning.

21 5. Arbejdsmarkedsintegrering Der findes en del viden om arbejdsmarkedsintegration i de nordiske lande. De nordiske landes arbejdsmarkeder er kendetegnet ved deres høje grad af regulering, overenskomstaftaler, der sikrer et balanceret lønniveau, samt sociale rettigheder, som barsel, sygedagpenge, ferie og uddannelse i forbindelse med arbejdsmarkedsdeltagelse. Studier har vist, at der kan være store udfordringer i de nordiske lande med hensyn til at integrere de nye arbejdstagere i forhold til overholdelse af gældende overenskomster, sikring af ansættelsesvilkår og uddannelse, samt forhindring af forskellige former for løndumping. Rapporter fra flere af de nordiske lande har vist, at integrationen ikke er foregået problemfrit. Der har været eksempler på store lønforskelle inden for nogle brancher med konflikter mellem fagforbund og brancheforeninger til følge. Undersøgelser i Danmark beskriver, at overenskomstens minimalløn let bliver østarbejdernes normalløn, men problemerne vurderes størst blandt østarbejdere med en løs tilknytning til det danske arbejdsmarked såsom vikarer og i særdeleshed udstationerede lønmodtagere. Endvidere viser rapporter, at de udenlandske arbejdstagere har lavere fagforeningsdeltagelse og et generelt ringe kendskab til deres rettigheder og pligter. Dette har ført til nye tiltag inden for lovgivningen og reguleringer, der har haft til formål at hindre presset mod den nordiske arbejdsmarkedsmodel, fx i tilfælde af løndumping. Netop dette har været et omdrejningspunkt i arbejdsmarkedsparternes politikker med hensyn til ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. 5.1 Tariffer og overenskomstfastsættelse af lønninger Norge har ikke lovfæstet mindsteløn, men lønnen er i høj grad reguleret af kollektive overenskomster (tarifaftaler). For at sikre udenlandske arbejdstagere ligeværdige arbejdsvilkår med norske arbejdstagere er enkelte tarifaftaler allmengjort til at gælde alle som arbejder inden for det specifikke område (Lov om allmenngjøring av tariffavtaler mv.). Dette gælder for eksempel byggepladser i og omkring Oslo, landbrug og gartneri, skibs- og værftsindustrien samt enkelte petroleumsanlæg på land [1: s. 15]. I Sverige forsøgte fagforeningerne at tegne en overenskomst med en lettisk virksomhed med udstationerede lønmodtagere. Sagen førte til den såkaldte Lex Laval, der betyder, at en svensk fagforening ikke ved hjælp af konfliktretten kan kræve at en udenlandsk arbejdsgiver med udenlandske ansatte skal følge den samme overenskomst som gælder på området i Sverige. Vilkårene som kræves af den svenske fagforening skal modsvare vilkårene i en central brancheaftale som tilpasses den i Sverige gældende minimumsløn og andre minimumsvilkår på

22 22 Udenlandsk arbejdskraft i Norden visse områder (modsvarende udstationeringsdirektivet). Konfliktretten kan ikke gøres gældende, hvis arbejdsgiveren kan vise, at arbejdstagerne allerede har vilkår, som svarer til minimumsvilkårene i en svensk brancheaftale. Loven har i Sverige givet anledning til kritiske røster om, at visse former for løndumping dermed ikke kan forhindres [4: s. 10, 28]. I Finland findes en lov om, at udstationerede skal sikres en minimumsløn, hvis anden overenskomstaftale inden for en branche ikke er indgået. Island har en lovgivning om, at minimumsvilkår i overenskomsterne skal være gældende uanset køn og nationalitet. Danmark har ikke lovfæstet mindsteløn. I stedet er normen, ligesom i Norge og Sverige, at lønningerne reguleres efter overenskomsterne. Den danske Østaftale skulle sikre, at arbejdsmigranter fra de nye øst-europæiske EU-lande kun fik arbejdstilladelser, såfremt de havde fuldtidsarbejde og ansættelse på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. I 2006 indførtes lempelser, hvor virksomheder, der indgik overenskomstaftaler, kunne få forhåndsgodkendelser til at ansætte arbejdsmigranter direkte og inden udstedelse af arbejdstilladelse. Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) blev etableret 1. maj 2008 og en lov om skærpelse af anmeldelsespligten trådte delvist i kraft i Endvidere træder en anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder, uden udstationerede, i kraft i starten af 2011[3: s. 16]. 5.2 Sociale rettigheder Udenlandske statsborgere har ret til sociale ydelser og sikringsordninger i nordiske lande, såfremt de har et lovligt opholdsgrundlag og opfylder de samme betingelser som nationale borgere. EU-borgere har ifølge EUforordningen og transfereringer samme adgang til sociale sikringsordninger som andre nationale borgere i de lande, hvor de har taget lovligt ophold og er arbejdstagere. Hvis grundbetingelserne er opfyldt hos de udenlandske statsborgere, kan de tildeles sociale ydelser i forbindelse med arbejdsløshed, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, sygdom og hospitalsudgifter samt familieydelser. Retten til sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse er især betinget af den udenlandske statsborgers tilknytning til arbejdsmarkedet og medlemskab af en arbejdsløshedskasse, omkring 12 måneder i de fleste lande. Pension eller førtidspension er i høj grad betinget af opholdsperioden i landet samt personens aktive erhvervsperiode. Udenlandske statsborgere, der har lovligt ophold i landet, har ifølge sundhedslovgivningen endvidere ret til at modtage sundhedstilbud i form af lægehjælp og hospitalsindlæggelse. Denne lov forvaltes fortrinsvist lokalt eller regionalt, fx af kommunerne i Finland og i Danmark af kommunerne og regionerne. Udenlandske arbejdstagere kan ikke gøre krav på sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse ud over deres seks måneders ophold i forbindelse med en jobsøgningsperiode. Udstationerede arbejdstagere har ikke krav på den samme velfærd, da de

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark Kirsten Hviid, Flemming Wridt Jensen, Kasper Olesen & Mari-Ann Flyvholm Rapporten Forfattere

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Den ny arbejdskraftindvandring

Den ny arbejdskraftindvandring 28. maj 2008 Den ny arbejdskraftindvandring Der er siden 2003 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. I dag ankommer flere indvandrere fra vestlige lande til Danmark end fra ikke-vestlige lande.

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY

VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY Har vi overhovedet brug for udenlandsk arbejdskraft? Kan den danske arbejdsmarkedsmodel håndtere social dumping? Strømmer udlændinge som velfærdsturister til Danmark? FORORD

Læs mere

International rekruttering

International rekruttering International rekruttering Vækst og øget velstand forudsætter et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft. Regeringen har derfor siden sin tiltrædelse gennemført en række ordninger og initiativer, der

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Copyright 2013 FAOS Printed in Denmark, juni 2013

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Erfaringer fra det integrerede nordiske arbejdsmarked

Erfaringer fra det integrerede nordiske arbejdsmarked Per Lundborg Forskningsstipendiat ved Industriens Utredningsinstitut (IUI); docent i økonomi. Teoretisk og empirisk forskning i international migration, navnlig inden for det nordiske arbejdsmarked. Erfaringerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. februar 2009 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af overgangsordningen for

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi

5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi 5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi Arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-medlemslande gav et pust til dansk økonomi på 3,4 mia.kr. og fik væksten til at stige 0,2 pct. point i 2006. Til gengæld

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009 vikarbranchen.dk HVAD SKER DER NÅR ØSTAFTALEN BORTFALDER? Temamøde 20. april 2009 Program 14.00 Velkomst 14.10 Når Østaftalen bortfalder et overblik 14.25 Når udlændinge udstationeres til Danmark 15.10

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Kontoret for Integrationspolitik J.nr.: 2007/5023-175 Sagsbeh.: JGB Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Virksomhedsklubbens studielegat

Virksomhedsklubbens studielegat Virksomhedsklubbens studielegat Lisa Ibenfeldt Schultz Datalogisk Institut Dias 1 Formålet med virksomhedsklubben Formålet med virksomhedsklubben: at styrke kvaliteten i undervisningen i datalogi med viden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Jens Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen Januar 2008 Employment Relations

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november

Læs mere

Globalisering af magisterarbejdet

Globalisering af magisterarbejdet Globalisering af magisterarbejdet Rapport udarbejdet for DM Dansk Magisterforening Nana W. Hansen, Steen E. Navrbjerg og Anna P. Kylling April 2014 ISBN 978-87-91833-90-8 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år Nyt fra December 2014 Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år For første gang er der gennemført en egentlig analyse af, hvor mange illegale indvandrere der opholder sig i Danmark.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

2010 08.11.-14.11.2010 Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr. 38 08.11-14.11.2010 grafik 3

2010 08.11.-14.11.2010 Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr. 38 08.11-14.11.2010 grafik 3 2010 08.11.-14.11.2010 Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr. 38 08.11-14.11.2010 grafik 3 Udenlandske læger vælger Danmark fra Efter EU s udvidelse i 2004 strømmede

Læs mere

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle. Pressenævnet Gyldenløvesgade 11, 4. 1600 København V 25. marts 2008 Klage over afslag på anmodning om genmæle Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Mangel på arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Mangel på arbejdskraft 1.1 Sammenfatning... side 35 1.2 Arbejdskraftmangel koster dyrt... side 36 1.3 Virksomhedernes rekrutteringsformer... side 46 1.4 Rekruttering af udenlandsk

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere