Attraktiv sundhed og sikkerhed på en hospitalsafdeling i Region Hovedstaden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Attraktiv sundhed og sikkerhed på en hospitalsafdeling i Region Hovedstaden."

Transkript

1 Fit for work- Attraktiv sundhed og sikkerhed på en hospitalsafdeling i Region Hovedstaden. Af Grete Brorholt Indleveret ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts, Aarhus Universitet. Hovedvejleder Professor Susan Wright og bivejleder Lektor Kirsten Marie Bovbjerg Marts

2 2

3 Forord En ph.d.-afhandling skrives ikke alene. Jeg takker derfor den række af personer, som har støttet mig og gjort dette studie muligt. Først og fremmest ønsker jeg at udtrykke en stor tak til Hvidovre Hospital, særligt vicedirektør Torben Mogensen og det arbejdsmiljøudvalg, som fra begyndelsen og stædigt gennem næsten fem år har støttet ph.d.-projektet og interessen for, hvad der ligger bag ved stressen på hospitalet. Jeg takker ligeledes uddannelseschef Marianne Fabrin for hendes støtte og for at bevilge den nødvendige orlov. Jeg takker også VEO-midlerne i H:S, som gav den første pose penge til at sætte projektet i gang. Ligeledes takker jeg mine to fantastiske vejledere, professor Susan Wright og lektor Kirsten Marie Bovbjerg, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, der har støttet, skubbet og udviklet mine forskningsinteresser. Jeg takker de personer, som har deltaget i epoke- og stressgruppen, ledet af disse to prægtige kvinder, og har gjort disse til givtige og frugtbare forskningsmiljøer. Det er i nogen grad foregået på trods, idet at dette miljø, ligesom afhandlingens empiriske felt, har haft som vilkår at være under forandring og i omstruktureringer. Instituttet og skolen, som jeg har arbejdet på, har under p.hd.-forløbet skiftet navn tre gange, under ligeså mange omlægninger. Endelig takker jeg mine kontormakkere: Jens Bruun og Marianne Søgaard Sørensen, som tog vel imod mig på det første kontor, samt Gritt Bykjær Nielsen og Lene Teglhus, som jeg delte kontor med på antrogangen. Tak til jer alle for både plads til faglige diskussioner, røverhistorier, debriefing, rod, hygge og arbejdsomhed. Også My Antilla, Louise Buxbom og Susanne Tonnessen skal takkes for at være mine praktiske og interesserede assistenter. Desuden takker jeg Janne Bjerre Christensen, Jette Henriksen og Morten Ø. Christensen for at læse med samt mine øvrige kollegaer fra gangen og fra ph.d.-middagsgruppen for den faglige og sociale støtte, som er nødvendig i et hvert arbejdsliv. Jeg glæder mig over, at kollegaer er blevet til venner. Denne afhandling er skrevet i skyggen og i lyset af sorger og glæder. Min mand og mine to drenge der er kommet ind i mit liv i denne periode som lysende stjerner, der fylder mig med glæde, grin og visdom. Samtidig har jeg meget tæt på været vidne til sygdom, hvor raske kvinder trods gå-på-mod og optimisme slider mod kræft og stress. Deres skæbner sætter materialet i perspektiv. Mine tanker går til dem. Til sidst vil jeg takke anæstesiologisk afdeling på Hvidovre Hospital. At I, ledere og medarbejdere, har indviet mig i jeres arbejdsliv er en gave, der kommer til at følge mig resten af mit private og professionelle liv. Tak. Ud over det frugtbare forskningsmateriale jeres hverdagsliv bliver omskrevet til i denne afhandling og andre tekster, har i, der dagligt tager store beslutninger om menneskelige anliggender, lært mig noget om at prioritere igennem livets fortrædeligheder. Det er en kostbar gave. Tak. Når jeg taknemmeligt har nævnt denne række af individuelle og grupper af personer, hvis hjælp har været uvurderlig i opbygningen af denne afhandling, står det tilbage at nævne, at ordene og argumenterne i afhandlingen, og hvorledes disse er sammensatte, trods alt er mine egne. Jeg alene står til ansvar for argumenterne og den måde, hvorpå afhandlingen er skruet sammen. 3

4 4

5 Indhold Kapitel 1: Ankomst til felten... 9 Indgangen... 9 Afsæt-etnografien... 9 Afsæt-policyen... 9 Formål Afdelingen Valget af afdeling Hospitalet og medarbejderne Forandringerne Arbejdsmiljøpolitikker Fusion Lean Orbit SOP og LOP er - Vedligeholdelse af viden Kvalitetsprojekter og tidsregistreringer i specialerne Sammenlægninger og nedskæringer Studiets målsætning Studiets pragmatiske afsæt Afhandlingens fokus og inspiration Afhandlingens mål og problemformulering Afhandlingens opbygning og kapitler Kapitel 2: Håndgreb- De praktiske metodevalg Indledning: At udøve antropologisk metode Sted Dokumentlæsning og policies Deltagerobservation Produktion af viden Interviews Det andet materiale At skrive antropologi Metaforer Thick description Det der ikke kan skrives Efter den antropologiske tekst Etik Kapitel 3: En følsom vending Udgangspunkt Torsdagsmorgenmøde Anonymisering Magt Position Transformation

6 Roller Overgangsritual Adgang Relation Venner Antropologi blandt eliten Go native Deltagelse Følelser Krise Fornuft og Følelser Følelsesmæssig deltagelse Kapitel 4: Saturation: Den teoretiske mætning Indledning Hospitalsetnografi Sikkerhed og sundhed i arbejdslivet Arbejdsmiljø i en dansk kontekst Arbejdsmarked, sikkerhed og risiko Frihed og tryghed Sundhed som styringsrationalitet En sundhedsorden Semantiske ordklynger Fleksibilitet og krop Figur og figured world Produktion af antropologisk viden Kapitel 5: Fra velfærdsinstitution til vidensvirksomhed? Indledning Strukturelle forandringer i sundhedsvæsenet Region Hovedstadens organisation Etablering af regionerne Baggrunden for strukturreformen New Public management introduceres Ledelsesmodeller i konkurrence Centraliseret decentralisering Skiftende alliancer Ord til debat Hospitalsplanen Borgerhøringerne Sundhedsloven Omstridte begreber Valg og frihed Produktion og produktivitet Fortælling om fremtiden Forskydninger

7 Kapitel 6: Arbejdsmiljø i vidensvirksomheden Indledning Arbejdsmiljø i lovgivningen Arbejdsmiljø i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer og i den politiske budgetaftale i Region Hovedstaden Arbejdsmiljø i politikken Fra regelstyring til motivationsstyring Ny subjektivitet Vidensvirksomheden og arbejdsmiljøet Indledning En sundhedsorden Et sundt virke Fysik Køn Psyke Teknologi Monitorering af patienten Standarder Leans fornuft Leans umulighed Lean som forventningshorisont Leans etik Rum Sundhedsorden, individ og fællesskab Individuel sundhed Organisatorisk sundhed Individ og fællesskab Kapitel 8: Sikkerhedsbestræbelser Indledning Sikkerhed og tryghed Sikkerhed og håndtering Situationen Autoritet Krise At slå patienten ihjel Forberedelse Omstændigheder Kollegialitet Et hvidt broderskab Ansvar Efterspil Kontrol Usikre sikkerhedsbestræbelser Omstændigheder Sikkerhedskonflikter

8 Sikkerhed og sundhedsorden Viden og metode Kapitel 9: Ledelse Indledning Ledelsesstile Leaderism Ledelse i videnssamfundet Ledelse i dokumenterne Ledelse i anæstesiologisk afdeling Ledelse af selvet Ledelsesstil og praksis lokalt Social støtte Læringsmiljø og kritik Krænkelse og stres Udvikling og rutine og viden Engagement Manøvrerum og mulighedsrum Kapitel 10: Konklusion: En attraktiv medarbejder i en attraktiv virksomhed Indledning Afhandlingen kort Sundhed, sikkerhed og sundhedsorden Figur Figur for den attraktive medarbejder Figur for den attraktive virksomhed Fra velfærdsinstitution til vidensvirksomhed Viden og metode Litteraturliste Dansk resume English Summary Bilag Bilag 1. Ordbog over begreber i Sundhedsvæsenet og anæstesiologisk afdeling

9 Kapitel 1: Ankomst til felten Indgangen Afsæt-etnografien Anæstesiologisk afdeling ligger på Den centrale operationsgang (COP) i et hjørne fjernt fra hovedindgangen på Hvidovre Hospital. Fra hospitalets hovedindgang fører en rampe ned til ambulatorieetagen, og en stribe i gulvet fører patienter og personale gennem en glasdør ind i selve ambulatoriegangen, der er hovedåren for hospitalets virke. Det er muligt at se fra den ene ende af hospitalet til den anden i gangens fulde 400 meters længde. Fra gangen fører fire sæt gange ud til siderne som sildeben. Gangene mødes i korridorer eller trafikknudepunkter i den centrale tværgående ambulatoriegang. Hvert kryds og gangsæt kaldes et center: center 1, center 2, center 3, center 4. Disse centre er struktureret efter specialer: administrationen, infektionsmedicinsk afdeling, reumatologisk afdeling, lungemedicinsk afdeling, kardiologisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling, gastrokirurgisk afdeling, intensiv afdeling, det centrale operationsafsnit (COP), anæstesiologisk afdeling, gynækologisk- obstetrisk afdeling, fødeafdelingen, skadestuen og akut modtageafdeling (AMA). 1 Dertil kommer administrative afdelinger og støttefunktioner, laboratorier, forskningsafdelinger med flere. Der er forskellige farver og numre ved hvert kryds og hver korridor, som indikerer en ny afdeling. Et enkelt af disse trafikknudepunkter er renoveret og bryder monotonien med varme farver og plantekummer midt i denne grå og lidt triste underjordiske gang uden dagslys. Uden for glasdørene ind til de sidegange, hvor de forskellige undersøgelsesafdelinger ligger, sidder patienter og venter. Et par, hvor kvinden tydeligt er gravid, spørger om vej til 547 gynækologisk-obstetrisk afdeling, men selvom de står lige ved skiltet, ved farvekoden og ved glasdøren til den pågældende afdeling, har de svært ved at orientere sig og er forvirrede af monotonien i arkitekturen. Portørerne, 2 som transporterer patienterne, er tilsyneladende de mest hjemmevante stifindere gennem hospitalsgange og etager. Afsæt-policyen Da jeg begyndte studiet i 2007, havde arbejdsmiljø fået en renæssance som interesse i strategisk ledelsesarbejde. Jeg havde deltaget i udarbejdelsen af en værdibaseret personalepolitik (2004) samt udarbejdet en rapport om psykisk arbejdsmiljø til Hvidovre Hospital (Brorholt 2005), hvor jeg 1 Parenteserne angiver her forkortelsen af navnet, som det anvendes i daglig skrift og tale. De afdelinger, jeg her har listet, er afdelinger aktuelle i Siden er der sket fusioner, flytninger, sammenlægninger og udbygninger. 2 Ordbog: Portører som er ansatte på hospitalet kategoriseres som hvide portører, som har patientkontakt, og blå portører, der ikke har patientkontakt. Farverne henviser til deres uniforms farve. Dog er portører på Den centrale operationsgang hvide portører, selvom de går i blå eller grøn uniform, som de øvrige medarbejdere i de kirurgiske og i det anæstesiologiske speciale. I afhandlingens bilagssektion er der en samlet ordbog for alle forkortelser og fagudtryk. (Bilag 1) 9

10 var ansat som konsulent. I et manuskript til et oplæg, som jeg holdte på baggrund af denne rapport, skrev jeg, at efter nedlæggelsen af BST oplevede hospitalet et tomrum, hvor de gamle interventionsformer vedrørende psykisk arbejdsmiljø havde ringe effekt, men hvor nye værdibaserede personalepolitikker heller ikke var slået an (Brorholt, manuskript 2. marts 2006, Bovbjerg 2011, 61). Min interesse udsprang af det paradoks at uanset ledelsernes interventioner og forsøg på forbedringer, oplevedes trivsel og sygefravær forholdsvis konstante. Noget som undrede mig var, hvorvidt de selv samme interventionsformer og nye ledelsesværktøjer, der blev sat i værk for at forbedre arbejdsmiljøet, i nogen grad kunne være med til at skabe en ringe trivsel og stress i en folkelig forståelse af ordet. I den sammenhæng bliver arbejdsmiljølov, arbejdsmiljøregler, arbejdsmiljøpolicies og arbejdsmiljøvisioner centrale for at udstikke en kurs og skabe et miljø, hvor de ansattes trivsel og arbejdsmiljøet i sig selv aktivt understøtter og fortsat udvikler regionen, sådan som Region Hovedstadens arbejdsmiljøvision lyder (Arbejdsmiljøpolitikken 2007, 2). Formål Denne afhandling finder sted i hjertet af Hvidovre Hospital på anæstesiologisk afdeling og er samtidigt et policy-studie, hvor et fænomen studeres gennem policies. 3 Det er mit ønske at foretage en hospitalsetnografi, der giver kød og blod til hverdagsarbejdslivet i en organisation, som de fleste borgere på et eller andet tidspunkt i livet stifter bekendtskab med, og som har en fremtrædende rolle i politiske debatter og i medierne. Forbindelsen mellem medarbejdernes hverdagserfaringer på et ambitiøst hospital, der i højere og højere grad bliver en platform for politiske og ideologiske udmeldinger i form af nedskæringer og hensigtserklæringer, var en anden kilde til forundring. Jeg undersøger derfor medarbejderes arbejdslivserfaringer i et hospitals- og sundhedsvæsen under forandring, i lyset af at den traditionelle velfærdsinstitution, som hospitalet har været, i disse år udfordres og omformes. Jeg analyserer og diskuterer derfor, hvad denne forandring indebærer. Det viser sig, at sundhed og sikkerhed er begreber, som er omdrejningspunkt for hverdagsarbejdslivet i anæstesiologisk afdeling, såvel som det er nøglebegreber i Region Hovedstadens arbejdsmiljøpolitik (Region Hovedstadens Arbejdsmiljøpolitik maj <http://www.regionh.dk/topmenu/nyt_presse/nyheder/2007+arkiv/arkiv/velkommen+til+region+h ovedstaden.htm?wbc_purpose=basict_bla>.) samt i Arbejdsmiljøloven (LBK nr 1072 af 07/09/ Gældende. 3 Igennem hele afhandlingen har jeg valgt at bruge den engelske samlebetegnelse policy eller policies, idet det danske ord en politik eller politikker har stærke associationer til politiske retninger. Det er i den forstand ikke et politikstudie, jeg foretager, men et studie af love, regler, dokumenter og de logikker, der udtrykkes på skrift herigennem, såvel som i mere uklare udtryk. 10

11 <https://www.retsinformation.dk/forms/r0930.aspx?q=loven+om+arbejdsmilj%c3%b8&col=a&sm ode=simpel> ), og derfor har disse to begreber fået en central placering i afhandlingen. Udfoldelse af sundhed og sikkerhed på både medarbejderniveau og på policy-niveau fører frem til en analyse og diskussion af hvilken medarbejderfigur og hvilket medarbejderideal, der fremskrives gennem dokumenter og praksis på hospitalet. I denne afhandling tjener policy-dokumenterne ikke kun som kontekst, men er en del af den empiriske analyse. Det er inden for denne ramme, at ph.d.-projektet udfolder sig. Men først vil jeg præsentere den konkrete empiri fra hospitalet. Afdelingen Et hospital er en kompleks struktur, hvor det, ligesom for patienterne i indledningen, ikke er let at finde rundt. Organisationen er under forandring, tilpasning, nedskæring på nogle områder og opbygning på andre. Det foregår i praksis i skyggen af policies, som er udarbejdet langt fra medarbejdernes hverdagsliv. Jeg havde min første feltarbejdsdag i 2007 og fik med tiden bedre kendskab til og fandt vej gennem organisationen. Afhandlingens hensigt er at invitere læseren indenfor på et hospital, set fra medarbejder- og ledelsessiden, og undersøge deres vilkår for at udfolde deres arbejde, nemlig at pleje og behandle patienterne. Det er ikke patienternes synsvinkel, jeg anlægger, men de professionelles, og derfor organiseres afhandlingen også efter deres synsvinkel. Hver morgen, aften og nat mødte jeg på feltarbejde i anæstesiologisk afdeling og gik gennem sluserne i afdelingen. Jeg gik fra glasdøren i hovedåren ned gennem den korte mørke gang ind i den endnu mørkere sluse, hvor lyset tændtes langsomt, jeg klædte om, gik ud på den anden side og ind i anæstesiologisk afdeling, hvor lyset fra vinduerne mødte mig. Via slusen blev jeg transformeret til en anden rolle med et andet sprog og en anden kropsholdning. Hastrup skriver om feltarbejderens rolle, at hun transformeres til et andet jeg ((1995) 1999, 126). Dette andet jeg bliver i mit feltarbejde meget konkret i form af den daglige transformation, ved min iklædning af grønt operationstøj, at gå gennem slusen og ændre kroppens holdning, sproget og samtalernes indhold. Sluserne er de lokale omklædningsrum, som også er overgangen fra den mere offentlige del af hospitalet til en del af hospitalet med flere regler for adgang. I hver sluse er der ca. tyve skabe. Især omkring klokken syv og klokken femten kan der være trangt, da vagtholdene skifter. Sluserne er kønsopdelte, men ikke opdelte på faggrupper, og selv klædt af til undertøjet bh og trusser, kan insideren genkende en kollegas profession. Transformationen gennem slusen giver også et geografisk billede på den metaforiske rejse mellem betydningsuniverser, som ifølge Hastrup er central i den etnografiske forskningsproces (1989, 202). Midt på Den centrale operationsgang (COP) ligger frokoststuen. Der er kaffekander og krummer på bordene. Det er et stort lyst lokale med lysindfald fra gårdhaven og i alt fire borde og et stort køkken. Midt i lokalet er det længste bord placeret, og her sidder grønklædte medarbejdere fra 11

12 anæstesiologisk afsnit i pauserne. Sygeplejersker og læger sidder sammen. En sygeplejerske fortæller, at det er godt at komme herud og snakke med kollegaer, som man sjældent snakker med inde på stuerne, fordi vi sidder alene, forstået som at de arbejder uden kollegaer fra eget speciale og profession, men sammen med personale fra andre specialer. 4 Derfor sætter man sig sammen med sit eget speciale, men ikke nødvendigvis med sin egen profession og ikke sammen med professionskollegaer fra andre specialer. Parallelt med det lange bord, hvor medarbejderne fra anæstesiologisk afdeling sidder, står et mindre bord, hvor medarbejdere fra ortopædkirurgisk speciale sidder. Til højre for anæstesien er to borde placeret på tværs af det centrale bord. Ved det ene, inde i hjørnet, sidder portørerne. Ved det andet bord sidder medarbejdere fra det gastrokirurgiske speciale og sygeplejersker fra gynækologisk-obstetrisk speciale. Der er plads til i alt ca. 60 personer i rummet. I denne sammenhæng er det specialet, der er det ordnende princip, hvorimod at det i andre sammenhænge er faggruppen, der definerer tilhør i et socialt fællesskab. I vagten, som er den lokale måde at udtrykke at være på arbejde i aften- eller nattevagt, sidder personalet primært sammen på tværs af specialet, men i faggrupper. Det er bemærkelsesværdigt, at frokoststuens indretning, de forskellige regler, regimer, kaffeordninger og frokostordninger ved bordene, fordelingen af faggrupper og stolerygge, som danner rum, næsten reflekterer hierarkiet og organisationen inde på operationsstuerne. Anæstesiologisk speciale sidder i midten og har flest pladser, ligesom anæstesiologisk afdeling er centralt placeret i hospitalet. Til hver side for dette lange bord sidder de øvrige specialer, nemlig gastrokirurgisk-, ortopædkirurgisk-, gynækologisk-obstetrisk-speciale samt portørerne og sygehjælperne, der har deres eget bord. Ved døren i frokoststuen hænger telefon og ur, som er centrale materielle manifestationer på koordinering og mobilitet. Et andet sted hænger skærmen med operationsprogrammerne, telefonbøgerne og samtaleanlægget. Krusholdere med individuelle krus hænger på væggen og tages ned og drikkes af og hænges op igen, nogen gange efter sparsom opvask. Hver gruppe har sit ansvarsområde og system, der byder ind med hver deres ekspertise i løsningen af en opgave. Alle sidder specialeopdelt, men ligesom på operationsstuerne er det anæstesiologerne, der er centralt placerede. Anæstesiologisk speciales medarbejdere er de mest mobile og kan hurtigt komme frem til akutte hændelser. De hører hjemme her og er i egen selvforståelse centrale blandt medarbejderne på Den centrale operationsgang, hvilket afspejles i indretningen af frokoststuen. 4 Der er ofte syv-ni personer på stuerne under operationer. 12

13 Valget af afdeling Valget af anæstesiologisk afdeling som stedet for et feltarbejde har givet mig mulighed for at anskueliggøre sammenhængen mellem policy og medarbejdererfaringer. Anæstesiologisk afdeling er en afdeling, hvor ledere og medarbejdere positivt deltager i moderne ledelsesmåder, og den er unik i en sammenhæng, hvor hospitaler er præget af nedskæring og besparelser og stresssygemeldinger. Frem for en afdeling under afvikling er det en afdeling under udvikling både med hensyn til rekruttering af medarbejdere og, som jeg vil vise senere, udvikling af fag og personale. 5 Jeg har valgt den som det centrale sted for mit feltarbejde, fordi jeg her har haft mulighed for at studere processer og logikker på et sted, der ikke var akut plaget af stress og nedskæringer. Tilsyneladende formår ledelse og medarbejdere at håndtere forandringer og nedskæringer på en måde, der opretholder en forholdsvis stabil hverdag. Afdelingen har gjort sig bemærket ved aktivt at deltage med input og høringssvar i personaleudviklingstiltag i forbindelse med en værdibaseret personalepolitik samt under drøftelsen af Hospitalsplanen i Samtidig er ledelsen kendt for at være optaget af nye ledelsestiltag som for eksempel lean og andre forandrings- og organiseringstiltag. Ligeledes har de fleste ledere været igennem en række ledelsesprogrammer, og afdelingen har ry for et godt arbejdsmiljø og en stærk ledelse. Jeg søgte et sted, hvor jeg kunne deltage i både læge- og sygeplejerskearbejde og eventuelt andre faggruppers arbejdsdag, fordi studier på hospitaler ofte er sygeplejerskestudier. Mange forskere, der har sat sig for at undersøge afdelinger, kultur eller patientforløb på hospitaler, må retrospektivt sande, at det har været sygeplejerskers kultur, sygeplejerskers arbejdsliv eller sygeplejerskers samarbejde med og om patienternes forløb, der kom i fokus (se for eksempel Baarts 1999, Jacobsen 2004, Ploug Hansen 1995,). Det skyldes dels, at sygeplejerskerne oftere inviterer til deltagelse end de øvrige faggrupper, samt at der sammen med professionsbacheloruddannelserne er sket en øget interesse for sygeplejerskernes erkendelsesunivers (Brandt Jørgensen 2007, Chaddertorn 2004, 55, 1997, 402). Praktiske og pragmatiske forhold gør, at det er nemmere at deltage og observere i en sengeafdeling blandt sygeplejerskers og social- og sundhedsassistenters arbejde. Det har den konsekvens, at studierne bliver endimensionelle og mister et perspektiv på det samarbejde mellem faggrupper, der er en væsentlig del af det daglige arbejde. Hospitalet og medarbejderne Hospitalets arkitektur er, som indledningen indikerer, og som det forklares for gæster på rundvisning, et højhus der ligger ned. Det er en flad og lang bygning med kun tre etager over jorden og to etager under jorden. Øverste sal (tredje sal) er for nylig udbygget med kontorer, på 5 Afdelingen er yderligere næsten fordoblet i ansatte medarbejdere, siden jeg færdiggjorde mit feltarbejde, idet den har fusioneret med Amager Hospitals og Glostrup Hospitals anæstesiologiske afdelinger. 13

14 anden. sal ligger også kontorer og enkelte sengeafsnit, og på førstesalen kommer patienterne ind i en lang fordelingsgang med opholdsrum, cafeterier, tv-områder med videre. Der er glasdøre til sengeafdelinger og patientopholdsrum. Halvt under jorden er ambulatorietagen, hvor undersøgelser og operationer finder sted, og den nederste kælderetage anvendes til transportsystem, omklædning og lager. Hver etage har sine dominerende professioner. I sengeafdelingen hersker medarbejdere med Mellemlange, videregående uddannelser (MVU- erne), 6 og lægerne er gæster. I ambulatorierne hersker læger på alle niveauer, og kun specialuddannede med Mellemlange, videregående uddannelser (MVU) deltager. I kælderetagen er det de kortuddannede, de hvide og blå portører, rengørings- og køkkenpersonale, der hersker, og de sundhedsuddannede kommer kun kortvarigt herned for at hente uniformer og for at klæde om. På anden sal har der tidligere været placeret patientsenge, siden er etagen blevet udbygget og nogle steder ombygget med en tredje sal med kontorer til forskere og overlæger. De har imidlertid protesteret mod at flytte fra ambulatorietagen til nyere og lysere kontorer på toppen af hospitalet, hvor de er placeret langt fra klinikken. Hospitalets indretning og herskende professioner er næsten symbolske, og man kan sige, at indretning og arkitektur danner en topografi over hospitalets magtfordelinger og styringsformer. 7 Hospitalet havde i fuldtidsansatte og 800 senge. Fra 2011 og frem forventes en udvidelse på baggrund af Hospitalsplanen 2007 og den ny politiske aftale herom fra 2010 (http://www.regionh.dk/topmenu/nyt_presse/tema/hospitalsplan+maj+2010/artikler+hospitalsplan +maj+2010/region+hovedstadens+hospitals+og+psykiatriplan+2020+vedtaget.htm). Hvidovre Hospital vil i de næste par år udvide til 3500 ansatte og yderligere 100 senge (http://www.hvidovrehospital.dk/menu/om+hvidovre+hospital/?wbc_purpose=b). Geografisk ligger hospitalet midt mellem Glostrup Hospital og Amager Hospital og flere afdelinger er fusioneret fra 2007 til Medarbejdere fra de tre såkaldte skærende specialer, gynækologisk obstetrisk, gastrokirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling, har deres gang på Den centrale operationsgang, hvor også anæstesiologisk afdeling er placeret. I anæstesiologisk afdeling blev der i 2007 foretaget 8817 bedøvelser, 1581 fødeepiduraler og behandlet 470 intensivpatienter (http://www.hvidovrehospital.dk/menu/afdelinger/anaestesiologisk+afdeling/). Hvidovre Hospital har akutberedskab og døgnåben skadestue, der er afhængig af anæstesien, hvilket på borgerhøringerne om Hospitalsplanen 2007 blev defineret som karaktertræk for et rigtigt hospital i politikeres, personales og borgernes forståelse (se kapitel 5). Anæstesiologisk afdeling havde i 2007 en normering på cirka 100, heraf er ca. 30 læger, 40 sygeplejersker og fem social- og sundhedshjælpere. De er alle specialeuddannede eller under 6 MVU Mellemlange, videregående uddannelser. Dvs. sygeplejersker, jordemødre, fysio- og ergoterapeuter. 7 Det er et spor som Rapport (2004) blandt andre følger i sit studie af portører på et engelsk hospital. 14

15 uddannelse. Afdelingens ledelse består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske, som har det ledende ansvar for både anæstesiologisk afsnit, smerteklinikken, opvågningsafsnittet og intensiv terapi. (http://www.hvidovrehospital.dk/menu/afdelinger/anaestesiologisk+afdeling/). På en tilfældig dag under mit feltarbejde mødte nitten sygeplejersker på arbejde i dagvagt, hvoraf tre var under uddannelse, syv læger hvor hovedparten er specialeuddannede og resten under uddannelse samt to sekretærer mødte også ind. I aften- og nattevagt var der to speciallæger, en reservelæge og en overlæge på tilkald fra hjemmet samt tre sygeplejersker og to sygehjælpere i aftenvagt og to sygeplejersker på kald fra vagtværelset i nattevagt. Der arbejdes tæt sammen med smerteklinikken, intensivafsnit (ITA) og opvågningsafsnittet, i særdeleshed om natten. Læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og portører, som er ansat i specialerne, samt rengøringspersonale og portører, der servicerer afdelingen med særlige funktioner, har deres daglige gang her, men ledes fra deres stamafdelinger. De har deres arbejdsfunktion på den centrale operationsgang (COP), en plads i frokoststuen og et kontor, men det er anæstesiologisk afdeling, der har den mest rutinemæssige gang i området. De andre er gæster. Det er her blandt disse læger og sygeplejersker, at mit primære feltarbejde til afhandlingen er foretaget. Under omlægningen til Hospitalsplanen 2007 blev hospitalerne i Region Hovedstaden kategoriserede som nær- og områdehospitaler. Hvidovre Hospital fik status af områdehospital. Et områdehospital skal tilbyde en række specialer samt skadestue med akutberedskab (Hospitalsplanen 2007), hvorimod nærhospitaler har elektive og medicinske behandlinger. Akutberedskabet er afhængigt af anæstesi. I denne omlægning blev en implicit hierarkisering af nær- og områdehospitaler også tydelig, nemlig at anæstesi betragtes som centralt i hospitalet både i medarbejdernes selvforståelse og i den administrative planlægning. På borgerhøringerne i 2007 om disse sammenlægninger gjorde flere medarbejdere fra hospitaler, der ved gennemførsel af hospitalsplanen skulle have status af nærhospitaler, det klart, at de opfattede denne kategorisering som en hierarkisk og værdimæssig nedprioritering af nærhospitalerne og et forstadie til lukning. Samtidig med Hospitalsplanen 2007 indførtes der også nye ledelsesformer. Ikke over en nat, men i retorik, administration og prioriteringer blev inspirationen fra New Public Management (NPM) tydelig. For eksempel blev der i opbygningen af den centrale administrationsenhed i regionen brugt en retorik fra det private erhvervsliv. Personale- og udviklingsafdelingen hedder således Koncern HR, og arbejdsmiljøpolitikken er værdibaseret. (Se mere kapitel 5). Visse afdelinger på områdehospitaler og nærhospitaler er fusioneret, således at nogle afdelinger ledelsesmæssigt er slået sammen, men at patienter fortsat behandles på begge matrikler. Personale fra den fusionerede afdeling skal principielt betjene begge matrikler, men ledelserne forsøger at fastholde et lokalt stampersonale på hvert hospital, således at det er specialister og 15

16 ledere, som er mobile. Således er Amager Hospitals anæstesiologiske afdeling i 2008 samt Glostrup Hospitals anæstesiologiske afdeling i 2010 fusioneret med Hvidovre Hospitals anæstesiologiske afdeling og ledes fra Hvidovre Hospital. Udviklingen betyder, at anæstesiologisk afdeling på Hvidovre Hospital ikke er under afvikling, som andre afdelinger, der har været lukningstruede eller er blevet flyttet. Anæstesiologisk afdeling på Hvidovre Hospital er blevet større. Siden mit primære feltarbejde i 2007 er der foregået en række nye omlægninger og nedskæringer. (To nedskæringsrunder i 2010, minimum én omstrukturering, omlægning til medicinsk center samt planlagte besparelser for 2011 (www.regionhovedstaden.dk/hvidovre ). Forandringerne Forandringer er en del af den konkrete empiri for studiet. Medarbejdere i afdelingen havde svært ved at komme i tanke om konkrete forandringer og forklarede mig, at forandringer hørte til faget. Der havde altid og ville altid være nye forskningsresultater, procedurevejledninger, SOP er og LOP er, 8 som medarbejderen skulle orientere sig i. De forandringer, som medarbejderne umiddelbart noterede, var dermed de faglige og ikke de organisatoriske. Det følgende handler primært om organisatoriske ændringer, som afdelingen var i gang med omkring feltarbejdet i Selvom jeg ikke indgående behandler alle nævnte forandringer, er de nedslag, som medarbejdere og ledere manøvrerer efter og manøvrer uden om i denne periode. Derfor har jeg valgt kort at opsummere en række væsentlige forandringer allerede i dette indledende afsnit. Arbejdsmiljøpolitikker I 2007 blev der centralt i Koncern HR udviklet og udgivet en række politikker, som skulle være værdibaserede rammepolitikker for hospitalerne. Lokale virksomhedspolitikker, som hospitaler og andre virksomheder under Region Hovedstadens ledelse lokalt udarbejder, kan indeholdes under disse. Disse politikker er: Arbejdsmiljøpolitik maj 2008 (<http://www.regionh.dk/topmenu/nyt_presse/nyheder/2007+arkiv/arkiv/velkommen+til+region+ Hovedstaden.htm?wbc_purpose=Basict_bla>.), Personalepolitik for Region Hovedstaden (<http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/4863c31a de-be21- D291311ACF39/0/Personalepolitik_Region_Hovedstaden.pdf> ), 8 Ordbog: SOP : Standard Operation Procedure, LOP: Local Operation Procedure. 16

17 Region Hovedstadens ledelsespolitik (<http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/2d1af69d-17ad- 427C-BF5F-2E286F84B94B/0/Ledelsespolitik_Region_Hovedstaden.pdf>), Misbrugspolitik for Region Hovedstaden (http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/b39782b2-9f06-45d4-a4cd-b bc/0/indkoebspolitika5.pdf), Kommunikationspolitik (<http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/db36a8d9->ebc-46d4-acbc AA26E6B/0/Kommunikationspolitik.pdf ) og Indkøbspolitik for Region Hovedstaden (http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/b39782b2-9f06-45d4-a4cd-b bc/0/indkoebspolitika5.pdf). Centralt for afhandlingen er Region Hovedstadens arbejdsmiljøpolitik, der ligesom de andre politikker tilsyneladende har levet et ubemærket liv i anæstesiologisk afdeling. Jeg har ikke observeret, at medarbejderne drøftede den op til relanceringen i maj 2008, eller set en trykt udgave. Ikke desto mindre foregik der, et sted i periferien af hverdagens arbejde, i Hillerød, hvor Region Hovedstadens hovedsæde er placeret, et arbejde med arbejdsmiljø, der har stor betydning for alle medarbejdere i regionen, men som i det daglige arbejde var usynligt i Anæstesiologisk afdeling. Fusion En stor fusion mellem afdelinger på forskellige hospitaler blev lanceret i slutningen af mit feltarbejde. Det var en udløber af Hospitalsplanen fra 2007 og tilsyneladende et kompromis for at opretholde akut- og specialefunktion på nogle nærhospitaler, men under ledelse af et områdehospital. Anæstesiologisk afdeling på Amager Hospital og anæstesiologisk afdeling på Hvidovre Hospital blev også fusioneret, og ledelsen blev overtaget af Hvidovres ledere. Fusionen var tilrettelagt på baggrund af organisationsfaglig viden og diskuteret med ledelse og medarbejdere i de pågældende afdelinger. Det var en fusion mellem meget forskellige afdelinger i kultur, bedøvelsesmetoder, ledelsesstil, kvalitetsarbejde med videre, og alle konsulenter og ledere inddraget i processen udtrykte deres bevidsthed om kompleksiteten i denne fusion. Imidlertid begyndte medarbejderne fra Amager hospital at sige op, før planen var rullet ud, idet de givetvis oplevede fusionen som en afvikling af anæstesi- og akutfunktion på Amager Hospital. Da det var svært at opretholde funktionen i praksis, med medarbejdere som sagde op, blev topledelsen nødsaget til at iværksætte planen flere måneder før forventet. Det, der var planlagt med inddragelse af medarbejdere og ledere, kom til at foregå fra den ene dag til anden. 17

18 En leder fortalte, at hun skulle til et almindeligt afdelingsmøde i direktionen og går derfra med et ledelsesansvar, der er næsten dobbelt så stort, som det hun kom med. Lederne fra Hvidovre Hospital var opmærksomme på den voldsomhed og overraskelse, som fusionens ikrafttræden pludselig blev, og forsøgte på bedste vis at mildne de rørte vande. En leder sagde, de får lov til at beholde gassen lidt endnu som et udtryk for en anerkendelse af den svære proces, som Amagerafdelingens medarbejdere måtte gennemgå i forhold til omstruktureringen. Udsagnet udtrykker, at omstruktureringen havde indflydelse på såvel store som små forhold i afdelingen. Det udtrykker desuden en vis patronisering i forhold til, at denne leder mener, at Hvidovre Hospitals metoder til bedøvelse er mere effektive, sikre og tidssvarende både bedøvelsesteknisk og i forhold til arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse,end de metoder, der var i brug på Amager Hospital. For eksempel menes det, at den gas, som anvendes til bedøvelse, damper og giver hovedpine for både medarbejdere og patienter. Den generelle omtale af Amager Hospitals afdeling og medarbejdere blev udtrykt i omsorgsfulde, men også patroniserende, vendinger, som for eksempel de går og hygger sig, som en beskrivelse af den opfattelse, at de ikke var så effektive som på Hvidovre Hospital. Fusionen var for anæstesiologisk afdeling på Hvidovre Hospitals vedkommende snarere en udvikling end en afvikling, idet afdelingen konkret voksede i antal bedøvelser og medarbejdere. Siden er Glostrup Hospitals anæstesiologiske afdeling på samme måde fusioneret med Hvidovre Hospital. Ved Amager Hospitals anæstesiologiske afdelings fusion med Hvidovre Hospitals anæstesiologiske afdeling overgik ledelsen til Hvidovre, og overlæger fra Hvidovre Hospital fik den daglige ledelse på Amager Hospital. Fusionen blev en omstrukturering, der er til stede i periferien af nogle medarbejderes arbejde, mens andre bliver meget konkret involverede på en måde som betyder længere transporttid til arbejde, større ansvar og samvær med nye kollegaer på Amager Hospital, idet deres arbejdssted flyttes. Nogle medarbejdere flyttes eller bliver bedt om at tage vagter på Amager hospital, og nye overlæger, som skal indgå i vagtlaget, udpeges til at varetage en daglig faglig ledelse på Amager Hospital. En konstruktion som betragtes som et succesfuldt ledelsesgreb af lokale konsulenter og topledelse. Imidlertid indgår fusionen ikke i afhandlingens fokus, men denne lille introduktion til fusionen tjener til at vise, hvorledes den, ligesom andre organisatoriske forandringer, rumsterer i kulissen. Lean Lean kørte som projekt på Den centrale operationsgang (COP) og i anæstesiologisk afdeling, mens jeg foretog mit feltarbejde. Lean er et effektiviseringskoncept, som handler om at skabe mere værdi for færre ressourcer (Eriksen, Fischer, Mønsted 2005, 5). Det er et ledelsesbegreb, som er skabt til at optimere bilproduktion i Japan (ibid. 9), men siden er transformeret og rejst 18

19 gennem en række brancher og geografiske lokationer. Det er et effektiviseringsværktøj, som har til hensigt både at spare penge, ressourcer og tid, men også at effektiviseringsoverskuddet skal komme medarbejderne til gode (Eriksen, Fischer, Mønsted 2005). Konceptet er i forskellige sammenhænge introduceret i den danske offentlige sektor og på sygehusene (se kapitel 7). Lean er også det engelske ord for slank og består som koncept af at minimere spild, fokusere på forbedringer og således trimme eller slanke organisationen. Jeg iagttog ligesom medarbejderne, at der kom konsulenter til afdelingen, som nogen gange skilte sig ud i konsulenttøj og gik ind i konferencerummet og lukkede døren sammen med de lokale leanagenter, eller at de (ligesom jeg) fik grønt tøj og observerede en arbejdsdag både på kontorer og i operationsstuerne. Jeg iagttog ligesom medarbejderne flow-charts, som hang i sygeplejerskekonferencen, og senere så jeg kaizentavler med gule sedler, der blev flyttet rundt på et stort stykke karton, som var tegnet op med lean-figurer. Flow-charts er betegnelsen for en måde at beskrive arbejdsgange, og kaizenmøder betegner en type særlige hurtige møder, der identificerer forbedringsmuligheder. Lean-processen havde været i gang længe, men det var først i slutningen af mit feltarbejde, at kaizenmøder blev synlige sammen med daglige tre-minutters evalueringsmøder (Se mere i kapitel 7). Ligesom fusionen foregik i periferien af medarbejdernes hverdag, der var præget af dagligt rutiniseret og konkret arbejde med patientinformation, bedøvelse og dokumentation, foregik leanprocessen i periferien. Den blev en kontekst for et kernearbejde, som de fleste medarbejdere forsøgte at skærme fra denne proces. Lean-processen blev omtalt i ental og bestemt. Således blev den italesat som noget særligt, ekstraordinært, og den tilskrives retorisk næsten noget helligt: Før og efter lean-processen. Medarbejderne oplevede på den ene side ikke, at denne proces var en stor omvæltning. Men samtidig blev lean en understrøm og en praksis, der hele tiden, sammen med nedskæringer og besparelser, mindede medarbejdere og ledere om et mål om større produktivitet, forbedring, bedre flow, bedre kvalitet og større effektivitet. Orbit Det gamle manuelle operations-overbliksystem blev udskiftet med et elektronisk overblikssystem ved navn Orbit. Før blev operationsplaner sat op på et skilt i den gang, som alle passerer inden overgangen fra urent til rent område, som er lokale betegnelser for områder med forskellige grader af fokus på sterilitet. Gangen blev et uformelt mødested og det eneste sted, hvor operatører og anæstesiologer kunne orientere sig om operationsprogrammet. Fra denne gang er der adgang til sekretariatet, frokoststuen, gastrokirurgisk kontor, afdelingssygeplejerskernes kontor og lidt længere væk sygeplejerskernes konferencerum. Endelig er der adgang til patientsekretariatet samt 19

20 personaleomklædning og -bade. Gangen var dermed et centralt mødested, ofte med masser af tumult og aktivitet. Orbit har erstattet disse tavler med elektroniske store fladskærme på alle centrale steder og rum og med adgang fra alle computere med det rette login. For eksempel i frokoststuen, operationsstuerne og den føromtalte gang. Det er nu ikke længere nødvendigt fysisk at gå til denne gang for at orientere sig om, hvor ens arbejdsopgave finder sted. Man kan desuden se, hvor langt i forløbet en operation er nået, idet der foregår registrering af processen under operationen ved syv punkter (patient på stuen, patient sover, knivtid, operation slut, patient vågner, patient køres ud, patient på opvågning, slut). Ved systemets indførelse var medarbejdere og ledere generelt enige om de fordele og forbedringer, som systemet ville give med hensyn til arbejdsdagens overblik, men ligesom andre it-projekter var dette også behæftet med fejl, nedbrud, usikkerhed, irritation over langsomhed og forglemmelse af registreringer. Dertil kom ergonomisk ukorrekt placering af skærmene på stuerne. SOP og LOP er - Vedligeholdelse af viden Nye og gamle standarder for procedurer ved bedøvelsen bliver løbende introduceret og justeret. Standarderne kaldes i daglig tale SOP og LOP. SOP står for Standard Operation Procedure og LOP står for Local Operation Procedure. Alle medarbejdere har pligt til at orientere sig i disse. Det er ikke alle standarder, der laves om, men det forventes, at medarbejdere orienterer og holder sig opdateret med hvad, der laves om. Der er løbende nedsat arbejdsgrupper for at lave en ny standard for en procedure på baggrund af ny viden og nye medikamenter. Kvalitetsprojekter og tidsregistreringer i specialerne Indimellem lå der skemaer fra de forskellige specialer vedrørende tidsregistreringer af operationernes varighed og udskiftningstider på operationsstuerne. Registreringsskemaerne målte ofte tid. Tidsskemaerne er typisk fortrykte A4 papirer med et simpelt skema, som én på operationsstuen har ansvar for at udfylde angående et særligt område. For eksempel udskiftningstid. Udskiftningstid er den tid, der går, fra en patient køres væk fra operationsstuen, til en ny patient kan køres ind. I dette tidsrum foregår rengøring og opfyldning af instrumenter og hjælpemidler. Tid og udskiftningstider er ord, der forbindes med effektiviseringer, og udskiftningstid har næsten har fået en symbolsk betydning, som indeholder håb og forventninger om at spare tid, uden at patienterne mærker det. Samtidig er det som om, at besparelsen på udskiftningstid i sig selv er et kvalitetsparameter. Til frustration for medarbejderne var det ikke altid, at de hørte om resultaterne på projekter, som A4-arkene havde indikeret var sat i gang. 20

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Referat. Dagsorden. Regionalt ansatte TR 23. 01. 2012

Referat. Dagsorden. Regionalt ansatte TR 23. 01. 2012 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Regionalt ansatte TR 23. 01. 2012 Deltagere: Pernille Hoppe (Gentofte Hospital), Christina Jørgensen (Frederikssund Hospital), Birte Jønsson (Bornholms Hospital),

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL Inddragelse af brugere i udviklingen af IHL Behov Koncept Prototyping (co-creation) Funktionel prototype Bruger-/ systemtest

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Til tillidsvalgte F O A F A G O G A R B E J D E Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Politisk ansvarlig: Peter Kvist Jørgensen Redaktion: Anne-Mette Jepsen og Louise Vergo Layout: GraFOA

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

- Forslag til praksis

- Forslag til praksis Sikkerhedsuddannelse for vikarer - Forslag til praksis Psykiatri & Social Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund og formål...3 1.2 Arbejdsgruppens opgave...3 1.2.1 Afgrænsning...3

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE Den bedste medarbejder er den, der tør åbne munden Anders Dam, seminar for tillidsvalgte 2013 Som tillidsmand har du selv bidraget

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere