Hjemmeplejen i en omstillingstid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmeplejen i en omstillingstid"

Transkript

1 Delrapport 1 Hjemmeplejen i en omstillingstid Personalets syn på deres arbejde, på omstillingerne og på fremtiden - belyst ud fra en spørgeskemaundersøgelse Maj 2002 Jørgen Møller Christiansen og Sanne Ipsen, CASA Hans Klausen, Charlotte Lund og Annemette Eskesen, Københavns Kommunes BST

2 Projekt Omstillinger i Københavns Kommunes hjemmepleje fastholdelse eller udstødning Delrapport 1 Hjemmeplejen i en omstillingstid Personalets syn på deres arbejde, på omstillingerne og på fremtiden belyst ud fra en spørgeskemaundersøgelse Maj 2002 Jørgen Møller Christiansen, CASA Sanne Ipsen, CASA Hans Klausen, Københavns Kommunes BST Charlotte Lund, Københavns Kommunes BST Annemette Eskesen, Københavns Kommunes BST

3 Hjemmeplejen i en omstillingstid Personalets syn på deres arbejde, på omstillingerne og på fremtiden belyst ud fra en spørgeskemaundersøgelse CASA og Københavns Kommunes BST, maj 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indhold 1 Resumeogkonklusion Indledning Portrætafhjemmeplejen Detgodehjemmeplejearbejde harpersonaletdet? Det gode arbejde Overensstemmelse mellem ideal og virkelighed Omstillinger i hjemmeplejen Udviklingen i jobtilfredsheden Personaletssynpåderesarbejde Reaktionerpåarbejdet Fremtiden Hvorerpersonaletpåvejhen?...47 Bilag: Spørgeskema

5 1 Resume og konklusion Denne undersøgelse indgår som et del-projekt i hovedprojektet Omstillinger i Københavns Kommunes hjemmepleje fastholdelse eller udstødning? Projektet har fokus på den del af hjemmeplejen under Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning, der yder hjælp, pleje og støtte til borgere, der er 67 år eller ældre. Spørgeskemaet, der belyses i denne rapport, er udsendt i efteråret 2001 til det fastansatte personale i seks ud af de i alt 22 geografiske enheder, som hjemmeplejen omfatter. Der er en svarprocent på 82, og materialet belyses ud fra 473 ansatte i hjemmeplejen. Resultaterne ud fra spørgeskemaundersøgelsen belyses i rapporten især i relation til følgende variabler: < Funktion: Leder/gruppeleder og medarbejder < Stilling, uddannelsesmæssig baggrund: Sygeplejerske/social- og sundhedsassistent, hjemmehjælper (dvs. social- og sundhedshjælper, hjemmehjælper og sygehjælper) og administrativt personale < Alder Følgende temaer belyses i undersøgelsen: < det gode hjemmeplejearbejde og personalets vurdering af, om det er opfyldt i deres arbejde < personalets vurderinger af de gennemførte omstillinger i hjemmeplejen < personalets syn på nuværende arbejde < følelser og reaktioner i relation til arbejdet < personalets syn på fremtiden og overvejelser om jobskift Resumeet af undersøgelsens hovedresultater følger i store træk rapportens kapitler. Vi har valgt at lave et forholdsvis fyldigt resumé, så læseren bedre kan orientere sig i undersøgelsens mange tal og resultater. Det gode hjemmeplejearbejde I undersøgelsen har hjemmeplejepersonalet prioriteret, hvad de synes, der kendetegner et godt arbejde for dem selv, og vurderet, om dette er opfyldt i deres daglige arbejde. Det, personalet betoner i deres syn på det gode arbejde som meget vigtigt, er, at der skal være et godt fagligt samarbejde, og at man kan yde noget, man kan være fagligt stolt over og opleve som meningsfuldt. At have en synlig og nærværende leder, og at man selv har indflydelse på indhold og tilrettelæggelse af sit eget arbejde, er andre arbejdskvaliteter, som prioriteres højt af mange. Og 5

6 at have en arbejdstid, der passer én, samt at arbejde, familie og fritid skal være foreneligt, er andre aspekter ved det gode arbejde, der prioriteres af mange. De yngre og de ældre medarbejdere har på flere områder forskellige prioriteringer. De yngre ser ud til at efterspørge et arbejde, hvor de kan udvikle sig og lære mere med støtte og hjælp fra ledere og kolleger, mens de ældre med mere erfaring i højere grad efterspørger et arbejde, hvor de kan bruge disse erfaringer frit og selvstændigt. I rapporten konkluderes, at i forhold til fremtiden og rekrutteringen af nye medarbejdere synes det vigtigt at vie disse aspekter i arbejdet særlig opmærksomhed, såfremt man ønsker at gøre hjemmeplejen til en mere attraktiv arbejdsplads for både de yngre og de ældre aldersgrupper. Undersøgelsen afdækker, at de forhold, hvor der er bedst overensstemmelse mellem idealet om det gode arbejde, og hvad man synes er godt opfyldt i ens eget arbejde, drejer sig om det daglige arbejdes indhold og rammer. Det, de fleste angiver som opfyldt, er således: En passende arbejdstid, at arbejde og familie er foreneligt og at man har indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Og mange synes, at de har et frit, selvstændigt og meningsfuldt arbejde. De områder, hvor der findes dårligere overensstemmelse mellem ideal og virkelighed hvor mange synes, at der er mangler handler om dynamik på arbejdspladsen og udvikling af arbejdet. Det drejer sig om: Information, ledelse, muligheder for at lære nyt, medbestemmelse, og hvorvidt arbejdspladsen er præget af nytænkning og initiativ. Det konkluderes, at de fundne resultater styrker og svagheder i hjemmeplejen kan have praktisk værdi og være til inspiration og gøres til genstand for nærmere overvejelser ved videreudviklingen af hjemmeplejen. Omstillinger i hjemmeplejen Hjemmeplejen i Københavns Kommune har de seneste år været præget af store og betydelige ændringer, der har stillet store krav til enhederne og medarbejderne om at tage udfordringen op. Personalet har taget stilling til, om de gennemførte forandringer har haft positiv eller negativ betydning for deres egen arbejdssituation. Resultaterne viser, at over halvdelen af det samlede personale synes, at omstillingerne har virket negativt ind på deres arbejdssituation. På en skala fra +5 (meget positivt) til minus 5 (meget negativt) er det gennemsnitlige svar minus 1,3. Vurderingen varierer en del afhængigt af stilling og fag. Ledere og gruppeledere vurderer således, at forandringerne har haft positiv betydning (plus 2,2) for deres arbejdssituation. Blandt medarbejderne er billedet lige modsat (minus 1,5). Hjemmehjælperne er den gruppe, der synes, at forandringer har haft mest negativ betydning (med et minus 1,7 på skalaen). Sygeplejerskerne og so-su- 6

7 assistenterne vurderer i gennemsnit forandringernes betydning for deres arbejde til plus 0,1 (på skalaen fra minus fem til plus fem). Det administrative personale er på niveau hermed. Den store forskel grupperne imellem kan muligvis forklares ud fra, at det især er hjemmehjælpernes arbejde, som er blevet væsentligt forandret. Lederne og medarbejderne er derimod stort set enige om, at forandringerne har været for mangfoldige, og at det er sket for hurtigt. Og mange såvel ledere som medarbejdere synes, at forandringerne er blevet trukket ned over hovedet på dem. Til trods for disse problematiske forhold angiver et flertal af såvel ledere som medarbejdere, at man har haft et godt samarbejde med nærmeste leder om de gennemførte forandringer. Vurderingen af forandringernes betydning i forhold til kerneydelsen den service man yder til borgerne viser, at 58% af samtlige synes, at ydelsen er blevet forringet. Kun 6% synes, at den er blevet forbedret. Tendensen findes blandt såvel ledere som medarbejdere. Hver gang der er én leder/gruppeleder, som synes, der er sket forbedringer, er der 2,5, der synes modsat at det har medført forringelser i hjemmeplejens ydelser. Blandt medarbejderne er skævheden endnu større. Når én medarbejder siger forbedret, er der 10,3, som synes, at ydelsen er blevet forringet. Resultaterne viser endvidere, at et stort flertal omkring 7 til 8 ud af 10 af såvel lederne som medarbejderne finder, at både arbejdsbelastningen og tidspresset i arbejdet er øget efter de gennemførte forandringer. I rapporten er der en fyldig gennemgang af, hvordan personalet selv har oplevet de gennemførte forandringer og forandringernes betydning for deres jobtilfredshed på godt og ondt. Resultaterne tegner alt i alt et overvejende negativt billede af de gennemførte forandringer. Det gælder både i forhold til kerneydelsen, selve arbejdet, oplevet arbejdsbelastning og jobtilfredshed. Der konkluderes, at det negative billede bør give anledning til grundig refleksion. Det kan bemærkes, at foreløbige analyser og informationer viser, at der er en del forskel i omfanget af omstillinger og forandringer de seks enheder imellem, samt hvordan de seks enheder opfatter og har håndteret omstillingerne i den lokale enhed. Resultaterne viser således, at der er betydelige og varierende opfattelser enhederne i mellem i forhold til: < om der har været gennemført for mange forandringer < om informationen man har fået i tilknytning til forandringerne < om det har været muligt at komme med synspunkter og forslag til forandringerne < om der har været et godt samarbejde med lederen/lederne i forbindelse omstillingerne, og 7

8 < om hvilken betydning og konsekvenser, de gennemførte forandringer har haft for selve arbejdet og ydelsen til borgerne Som sagt, er der tale om foreløbige analyser, som vil blive videreudviklet i projektets videre forløb og indgå i den afsluttende hovedrapport. Tilfredshed med arbejdet I kapitel 6 belyses personalets vurdering af deres nuværende arbejde. Resultaterne viser, at selvom en stor del af personalet synes, at forandringerne har haft alvorlige og negative konsekvenser, og bevæget hjemmeplejen i negativ retning, så oplever en stor del af personalet fortsat hjemmeplejearbejdet som attraktivt og tilfredsstillende. Et stort flertal af såvel lederne som medarbejderne angiver således, at de er tilfredse med selve arbejdet. Og mange er stadigvæk tilfredse med den ydelse, de leverer. Personalets syn på ændringerne i arbejdet gennem omstillingerne er blevet uddybet gennem en kvalitativ undersøgelse baseret på interview med ledere og medarbejdere i de seks enheder. Undersøgelsens resultater vil blive beskrevet i en efterfølgende del-rapport. Psykiske og fysiske belastninger i arbejdet Resultaterne viser, at 58% af medarbejderne oplever, at arbejdet er noget eller meget fysisk belastende. Og 49% af medarbejderne og 30% af lederne/gruppelederne oplever deres arbejde som noget eller meget psykisk belastende. En meget stor del af personalet synes, at de arbejder for hårdt i deres arbejde, og at arbejdet udmatter dem følelsesmæssigt. 39% angiver, at de ofte føler sig brugt op ved arbejdsugens afslutning. En række forskellige resultater peger på, at hjemmehjælperne adskiller sig negativt belastningsmæssigt fra såvel sygeplejerskerne, so-su-assistenterne som det administrative personale. Arten og omfanget af de konstaterede arbejdsmæssige belastninger hos hjemmehjælperne bedømmes at være så betydelige, at det burde give anledning til iværksættelse af særlige forebyggende arbejdsmæssige foranstaltninger, så hjemmehjælpernes arbejde bliver mindre nedslidende og mere attraktivt for ældre som for unge i fremtiden. Vurderingen af arbejdet i fremtiden Personalets vurdering og tanker om deres arbejdsmæssige fremtid er målt. På en skala fra minus fem ; til plus fem ( er deres gennemsnitlige score +0,5. Personalets vurdering af fortiden deres vurdering af hvilken betydning de gennemførte omstillinger og forandringer havde for arbejdet var i gennemsnit en score på minus 1,3. Der kan altså konstateres et skift, hvor den fremherskende pessimisme synes vendt til en mild optimisme i forhold til fremtiden. Undersøgelsen afdækker, at en stor del af personalet synes, at de ikke bliver brugt godt nok i arbejdet. I forhold til den fremtidige udvikling af hjemmeple- 8

9 jen kunne resultatet tyde på, at der ligger en skjult reserve gemt i medarbejderstaben, og hvis den aktiveres, kunne det utvivlsomt komme såvel den enkelte medarbejder som hele hjemmeplejen til gode. I forhold til fremtiden udtrykker en stor del forskellige typer af alvorlige bekymringer. Der udtrykkes bl.a. bekymringer om der sker forringelser af ens arbejdsvilkår, og om man bliver udsat for, at man skal forvalte beslutninger, man ikke kan stå inde for. Følelsen af utryghed og manglende forudsigelighed i arbejdet findes at være udbredt blandt store dele af personalet. Det konkluderes, at der er behov for udmeldinger og afklaring i den udstrækning, det er muligt, samt overvejelser om hjemmeplejepersonalets angivne bekymringer i et personalepolitisk- og kompetenceudviklingsperspektiv. Undersøgelsen afdækker også, at mange synes, at fremtidsudsigterne i hjemmeplejen ser mindre lovende ud. Det gælder de yngste under 30 år langt oftere end de ældre. I rapporten peges der på, at det kan være et alvorligt signal, at det er de unge fremtidens medarbejdere i hjemmeplejen der især finder fremtidsudsigterne i hjemmeplejen mindre tilfredsstillende, og dette kan utvivlsomt få betydelige konsekvenser, såfremt der ikke handles i tide. Hvor er personalet på vej hen? Personalets overvejelser og planer om deres job fremover er undersøgt. Resultaterne viser, at 38% overvejer eller har planer om et andet job. Det bemærkes i rapporten, at 38% synes umiddelbart at være alarmerende mange, men andre undersøgelser af lignende type som denne viser lignende eller lidt lavere niveau. Det er altså udbredt på det danske arbejdsmarked, at mange overvejer noget andet ud fra positive eller negative begrundelser. Resultaterne viser, at blandt de, der overvejer eller har planer om jobskift, er der forskelle afhængigt af alder. Blandt de yngste (personale under 30 år) overvejer 42% alvorligt et jobskift, og 7% søger aktivt et andet job. Andelen er faldende med alder og lavest blandt de ældste (50 år eller ældre), hvor 17% alvorligt overvejer andet job, og 4% aktivt søger et andet job. De yngste (under 30 år) angiver væsentligt hyppigere end øvrige aldersgrupper som begrundelse, at de kunne tænke sig at prøve noget nyt, at de har mistet engagementet, eller at jobskiftet er led i et karriereforløb. Blandt de ældre (40 år eller ældre) er der en overvægt i begrundelser om, at det er ud fra hensyn til helbredet. Der findes endvidere at være betydelige forskelle i planer og overvejelser om jobskift i de forskellige faggrupper. Sygeplejerskerne/so-su-assistenterne angiver forholdsvis hyppigere end de andre grupper: For at prøve noget nyt, at det er et naturligt led i karriereforløb og af hensyn til familien. 9

10 Hjemmehjælperne angiver forholdsvis hyppigere end øvrige: At selve arbejdet er for udmattende/anstrengende, at de mange omstillinger/forandringer er for belastende, at de er utilfredse med mulighederne for at yde god service, samt af hensyn til helbredet. Det konkluderes i rapporten, at de fundne forskelle kunne tyde på, at hjemmehjælperne i større udstrækning end sygeplejerskerne/so-su-assistenterne oplever en række forhold i arbejdet som negativt, der så at sige skubber dem ud af jobbet eller fremkalder alvorlige overvejelser om noget arbejdsmæssigt andet. Et andet mønster synes mere typisk blandt sygeplejerskerne og so-su-assistenterne. Her spiller karriere, ønsket om at prøve noget nyt og hensyn til familien tilsyneladende en stærkere rolle i deres overvejelser om jobskift, og det er snarere faktorer, der trækker og ikke skubber sygeplejerskerne og so-suassistenterne over til et nyt job. I spørgeskemaet fik de personer, der overvejer eller har planer om jobskift, stillet spørgsmålet, om der var noget, der kunne få dem til at blive i jobbet. Rapporten afsluttes med deltagernes egne kommentarer hertil. Det indeholder en lang række gode råd om, hvad de synes, der er behov for at se nærmere på og ændre. Resultaterne og overvejelserne om jobskift vil blive afprøvet og analyseret mere dybtgående i forbindelse med et andet igangværende del-projekt. I projektet er fokus rettet mod grunde til arbejdsophør og jobskift i hjemmeplejen. Målet er at interviewe 200 personer i tilknytning til, at de skifter job. Data er under indsamling og forventes afsluttet i 3. kvartal Den interesserede læser må altså tålmodigt vente frem til starten af 2003, hvor rapporten forventes at foreligge. Videre perspektiver Gennem resumeet er der opsummeret og konkluderet på en række specifikke områder. Herudover kan der ud fra undersøgelsen sammenfattes og peges mere alment på: En af undersøgelsens centrale problemstillinger har været få indblik i hjemmeplejepersonalets syn på og vurdering af de mangfoldige omstillinger, der er sket i hjemmeplejen de seneste år. Resultaterne peger på, at der ved fremtidige forandringer er behov for at vie information, personlig inddragelse og involvering ledere som medarbejdere større opmærksomhed hele vejen gennem processen. Andre centrale budskaber og anbefalinger, som kan uddrages af undersøgelsen, omhandler hjemmeplejens kerneydelse hjælp, pleje og støtte til borgerne. Personalets svar på de stillede spørgsmål giver et klart signal om, at i den fremtidige udvikling af hjemmeplejen bør der lægges mere vægt på kvalitet end kvantitet i ydelsen. 10

11 Begrebet tid synes at være en anden meget central problemstilling, som synliggøres i forskellige sammenhænge i undersøgelsen, hvor der efterspørges kvalitativ bedre tid til arbejdet og tid til at gennemføre forandringer. I forhold til fremtiden synes der endvidere at være et stort behov for at skabe større forudsigelighed og mindske den udbredte utryghed, som synes at eksistere. Synlig ledelse centralt som lokalt der går foran, tager ansvar og hjælper med at sætte grænser og afklare tvivl og usikkerhed, såfremt det er muligt, er stærk medicin i forhold til problemet. I forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere synes der at være behov for, at der lægges vægt på personaleplejen værdsættelse, kompetenceudvikling og forbedringer af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og øget opmærksomhed om særligt udsatte fag- og aldersgrupper, hvor resultaterne især peger på behovet for hjælp og støtte til hjemmehjælperne. Nærværende rapport kan betragtes som foreløbige resultater, hvor en række af temaerne vil blive supplerende belyst og videreudviklet i projektets videre forløb. 11

12 2 Indledning Denne undersøgelse indgår som et delprojekt i det samlede projekt Omstillinger i Københavns Kommunes hjemmepleje fastholdelse eller udstødning? Projektet udføres i et samarbejde mellem Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA og BST, Københavns Kommune. Formålet med nærværende undersøgelse er især at skabe større viden om sammenhængen mellem på den ene side omstillinger i hjemmeplejen og medarbejdernes syn herpå. Herudover er det ønsket at få indblik i personalets syn på arbejdet i hjemmeplejen samt deres overvejelser om fremtiden. Ud over nærværende spørgeskemaundersøgelse er der som led i projektet lavet arbejdspladsobservationer, hvor projektets medarbejdere har fulgt et mindre antal ansatte i hjemmeplejen over en hel arbejdsdag. Der er gennemført kvalitative interview med seks ledere og elleve medarbejdere fordelt på seks hjemmeplejeenheder. Observationerne og interviewene der rapporteres i særskilt rapport kan betragtes som et supplement til spørgeskemaundersøgelsen og giver uddybende belysninger af personalets opfattelse af selve arbejdet, deres syn på de gennemførte omstillingsprocesser og på fremtiden. Herudover interviewes medarbejdere, som i perioden oktober 2001 til oktober 2002 forlader hjemmeplejen. I alt 200 personer forventes interviewet om deres grunde til at skifte arbejde. Undersøgelsen har fokus på ansatte i hjemmeplejen under Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning (dvs. den hjælp der ydes til borgere, der er 67 år eller ældre). Den del af hjemmeplejen, der hører under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (dvs. hjemmeplejen til borgere under 67 år), indgår ikke i undersøgelsen. Hjemmeplejen under Sundhedsforvaltningen omfatter 22 geografiske enheder, og nærværende undersøgelse omfatter seks af disse enheder. De undersøgte enheder er udvalgt, så de skulle give et dækkende billede af hele hjemmeplejen på undersøgelsestidspunktet. Personalet i de seks enheder omfatter i alt 589 månedslønnede medarbejdere ud af de i alt ca månedslønnede i hjemmeplejen. Om materialet Undersøgelsen omfatter det fastansatte, månedslønnede personale (i alt 589). Herudover er der i hver hjemmeplejeenhed et vekslende antal timelønnede afløsere og vikarer. De timelønnede indgår ikke i nærværende undersøgelse. Undersøgelsens data (spørgeskemaet) er indsamlet i efteråret I løbet af perioden er der udsendt et erindringsbrev til deltagernes privatadresse. Der er 12

13 kommet svar fra 483 personer i hjemmeplejen, svarende til 82% af samtlige fastansatte. Spørgeskemaerne er vel udfyldte. Kun ganske få skemaer er mangelfuldt udfyldt og udgår derfor af undersøgelsen. Der er desuden enkelte timelønnede, der har udfyldt skemaet. Disse få skemaer udgår ligeledes. Materialet bygger dermed på 473 personers svar på spørgeskemaet. Svarprocenten er meget tilfredsstillende i forhold til en undersøgelse af denne type. Sammenholdt med tilgængelige baggrundsoplysninger om samtlige ansatte i hjemmeplejen findes ingen særlige skævheder i undersøgelsesmaterialet. Materialet vurderes at være repræsentativt i forhold til de seks undersøgte enheder og må formodes at give et nogenlunde dækkende billede af hele hjemmeplejen under Sundhedsforvaltningen. I spørgeskemaet er der fire åbne spørgsmål, hvor deltagerne selv skulle skrive. Mange har fulgt opfordringen, og kommentarerne er udskrevet (omfatter ca. 60 sider i alt) og belyses gennem rapporten. Analyser I rapporten laves en række sammenligninger, fx sammenholdes svarene i de forskellige personalegrupper. Sammenligningerne er analyseret statistisk. Såfremt der i teksten står, at sammenligningen viser væsentlige forskelle, henviser det til, at der er tale om statistisk sikre forskelle (p minimum <0.05). Hjemmeplejen omfatter forskellige personalegrupper: < Ledere og gruppeledere < Sygeplejersker < Social- og sundhedsassistenter (forkortet so-su-ass.) < Social- og sundhedshjælpere (forkortet so-su-hjælper) < Sygehjælpere < Hjemmehjælpere < Kontor-/administrativt personale For at få et tilstrækkeligt grundlag (antal personer) for statistiske analyser har det været nødvendigt at sammenlægge personalegrupperne. I rapporten opereres der derfor med følgende grupper: < Ledere + gruppeledere (der sammenlignes med samtlige medarbejderes svar), og de forskellige faggrupppers svar sammenholdes. De omfatter: < Sygeplejersker + so-su-assistenter (hvor en del er ledere eller gruppeledere) < So-su-hjælper + sygehjælper + hjemmehjælper < Kontor-/administrativt personale 13

14 De seks hjemmeplejeenheder analyseres og beskrives under ét i rapporten og belyses primært i relation til ovennævnte variabler. Følgegruppe I tilknytning til projektet er der nedsat en følgegruppe, der foreløbigt har været samlet flere gange i projektperioden. Den omfatter følgende: Johny Kaufmann, kontorchef i Udførerkontoret Maj Arctander, hjemmeplejeleder Merete Frölich, gruppeleder Tina Faarup, konsulent, Bestillerkontoret Hanne Vaagø Tost, konsulent, Udførerkontoret Maureen McCarthy, hjemmehjælper Brian Schneeberg, visitator Birgitte Shamir, hjemmesygeplejerske Elin Troest, kontorfunktionær Cathrine Kragh, assistent (suppl. for Elin Troest) Rikke A. Rasmussen, sekretariatet og kommunikation Ulla Rantsén, Organisations- og personaleudviklingskontoret Følgegruppen har kommenteret udkast til nærværende rapport. Projektgruppen har holdt møder med alle seks deltagende hjemmeplejeenheder, hvor de specifikke resultater omhandlende enheden er formidlet og drøftet. De afholdte møder har inspireret til supplerende analyser og præciseringer, men CASA og BST er alene ansvarlig for indholdet i denne rapport. Projektgruppen vil gerne takke personalet i de undersøgte enheder samt følgegruppen for den positive modtagelse, motivation og samarbejde i forhold til projektets gennemførelse. Vi vil desuden gerne takke Koordinationsudvalget, Københavns Kommune, som har muliggjort projektet gennem økonomisk støtte. 14

15 3 Portræt af hjemmeplejen Ud fra deltagernes svar på de stillede spørgsmål i spørgeskemaet kan der tegnes følgende billede af de undersøgte enheder i hjemmeplejen i Københavns Kommune: Hjemmeplejen er et typisk kvindedomineret arbejdsområde. Det gælder også for de seks undersøgte enheder, hvor dog 12% af det samlede personale er mænd. Den typiske m/k i hjemmeplejen er omkring 40 år. Personalet fordelt på alder fremgår af figur 3.1. Der findes ikke væsentlige forskelle i aldersfordelingen på kvinder og mænd. Figur 3.1: Aldersfordelingen i hjemmeplejen år (25,2%) N=468 Under 30 år (17,3%) 60 år eller mere (3%) år (28,2%) år (26,3%) Personalet har forskellig uddannelsesbaggrund og omfatter følgende i parentes angives, hvor mange procent de udgør af samtlige: Sygeplejerske (12%) Social- og sundhedsassistent (5%) Social- og sundhedshjælper (41%) Hjemmehjælper (32%) Sygehjælper (3%) Kontor-/administrativt personale (5%) Uoplyst (2%) 15

16 Grupperne hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere er i resten af rapporten slået sammen til en gruppe og benævnes i rapporten hjemmehjælpere. Blandt samtlige er der en stor gruppe (20%), der har arbejdet få år (dvs. til og med 2 år) i hjemmeplejen. Omkring halvdelen af samtlige har arbejdet op til 7 år i hjemmeplejen, og 3 ud af 10 har mere end 10 års erfaring på området, enkelte helt op 34 år. Alt i alt har de undersøgte personer arbejdet gennemsnitligt 10,6 år i hjemmeplejen på undersøgelsestidspunktet. I forhold til den bydel hjemmeplejeenhed hvor de i øjeblikket er beskæftigede, har 18% været ansat i op til 2 år, og lidt over halvdelen har op til 5 års erfaring med hjemmeplejearbejde i bydelen (jf. tabel 3.1). Tabel 3.1: Antal års ansættelse i hjemmeplejen med arbejde i nuværende bydel, fordelt på stillingsgrupper So-su-hjælper, Sygeplejerske hjemmehjælper, Adm. Antal år i nuværende enhed + so-su.ass. sygehjælper personale I alt 0-1år... 35% 14% 26% 18% 2-5år... 43% 31% 35% 34% 6-10år... 16% 21% 26% 20% 11årogderover... 6% 34% 13% 28% Total % 100% 100% 100% Antal Det fremgår af tabel 3.1, at der er store forskelle stillingsgrupperne imellem i forhold til, hvor længe de har været ansat i nuværende hjemmeplejeenhed. 78% af sygeplejerskerne og so-su-assistenterne har været ansat mellem 0-5 år. Blandt det administrative personale er der også en overvægt med forholdsvis få års ansættelse på nuværende arbejdsplads. Billedet er lige modsat i gruppen af hjemmehjælpere m.v., hvor et flertal (55%) har været ansat i enheden over 5 år, og mange (34%) har været der i over 10 år. Hver enhed er organisatorisk opbygget med en overordnet leder og gruppeledere for hver gruppe (typisk op til 20 medarbejdere). Lederne og gruppelederne udgør 9% af det samlede personale. Ledernes fordeling efter uddannelsesmæssig baggrund fremgår af tabel

17 Tabel 3.2: Lederne/gruppelederne fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund Gruppen af ledere/ gruppeledere Sygeplejerske og social- og sundhedsassistent... 73% Hjemmehjælper... 24% Kontor-/administrativt personale... 3% Ialt % Antal Det typiske er, at personalet arbejder timer om ugen. Lidt over hver tredje har en arbejdstid under 35 timer. Ganske få arbejder mere end 37 timer ugentligt (jf. tabel 3.3). Tabel 3.3: Hvor mange timer arbejder du om ugen (din normerede arbejdstid)? Optil35timer... 35% 35-37timer... 64% 38timerogderover... 1% Ialt % Antal Hjemmeplejen har døgnfunktion. Langt størstedelen af personalet har fast dagarbejde på hverdage, hvoraf mange har skiftende vagter hverdage og weekend. 13% arbejder fast aften eller nat. Det er disse personer, der er i fokus på de følgende sider. Vi får et indblik i deres syn på arbejdet i hjemmeplejen. Vi vil høre nærmere om, hvad de opfatter som et godt arbejde, hvordan de forholder sig til udviklingen inden for hjemmeplejen i Københavns Kommune og om deres tilfredshed med arbejdet samt deres syn på fremtiden. 17

18 4 Det gode hjemmeplejearbejde har personalet det? Hvad kendetegner et godt arbejde efter din mening? Dette spørgsmål fik de ansatte i hjemmeplejen stillet. De skulle tage stilling til 19 arbejdskvaliteter og bedømme hvert enkelt i forhold til, hvor betydningsfuldt, de synes, det er for dem selv. Det vil sige om de synes det er meget vigtigt, vigtigt eller mindre vigtigt (jf. spørgsmål 10, bilag 1). Efter at have foretaget prioriteringen, skulle personalet vurdere, i hvor høj grad de forskellige arbejdskvaliteter er opfyldt i deres eget arbejde. I det følgende vil der blive set nærmere på: < Hvad kendetegner et godt arbejde for ansatte i hjemmeplejen? < I hvor høj grad er der en kløft mellem deres nuværende arbejde og det gode arbejde mellem ideal og virkelighed? < Er der variation i opfattelsen af det gode arbejde i forhold til køn, alder og stilling? Viden herom kan have praktisk værdi i forhold til den videre udvikling af hjemmeplejen, fx er der forhold, som man overser eller skal prioritere højere? Det kan have værdi i forhold til udviklingen af den attraktive arbejdsplads, så hjemmeplejen bliver bedre til at fastholde medarbejderne og tiltrække nye, gode medarbejdere. 4.1 Det gode arbejde Tabel 4.1 viser de 19 undersøgte arbejdskvaliteter, og hvor mange af de ansatte i hjemmeplejen der prioriterer dem som meget vigtigt. Et godt fagligt samarbejde topper. Andre aspekter, der vurderes højt af mange er: At have en synlig og nærværende leder, at arbejdet er meningsfuldt og at kunne yde noget, man kan være fagligt stolt over, samt have indflydelse på indhold og tilrettelæggelse af ens eget arbejde. Have en arbejdstid der passer én, samt at arbejdet og familie/fritid skal være foreneligt er også forhold, som mange prioriterer højt. 18

19 Tabel 4.1. Et godt arbejde andele der prioriterer det som meget vigtigt at have et godt fagligt samarbejde med mine kolleger i faggruppen... 65% at kunne få støtte og hjælp fra nærmeste leder, når der er behov... 60% en arbejdsplads, hvor man kan sige sin mening (positivt som negativt)... 60% etmeningsfuldtarbejde... 59% at kunne lave et arbejde, jeg kan være fagligt stolt af... 58% indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde... 58% at have indflydelse på vigtige beslutninger vedrørende mit arbejde... 58% athaveenarbejdstid,derpassermig... 58% at have en synlig og indlevende leder... 57% at arbejde og fritid/familie kan forenes... 57% at have tryghed i ansættelsen... 51% etfritogselvstændigtarbejde... 50% at der er mulighed for, at jeg kan udvikle mig og lære nyt i arbejdet... 50% tværfagligtsamarbejde... 48% at få information om arbejdspladsens opgaver og mål... 47% at have spændende og udfordrende opgaver... 46% at der er mulighed for, at jeg kan bruge mine evner og kreativitet i arbejdet... 46% atfåklarbeskedom,hvadderforventesafmig... 45% atnytænkningoginitiativvurdereshøjtpåarbejdspladsen... 39% Alder og det gode arbejde Ved hovedparten af de undersøgte arbejdskvaliteter er der ingen væsentlige aldersmæssige forskelle i prioriteringen af de vigtigste elementer i det gode arbejde. Der findes dog enkelte skillelinjer. De yngre under 30 år prioriterer således hyppigere end de ældre, at det er meget vigtigt at have spændende og udfordrende opgaver. 67% af de yngste (under 30 år) finder det meget vigtigt, men blandt dem, der er 50 år eller ældre, er andelen kun 33%. Tilsvarende tendens at yngre prioriterer det oftere end de ældre findes i relation til: < at der skal være mulighed for, at man kan udvikle sig og lære nyt i arbejdet < at der skal være mulighed for at kunne få støtte og hjælp fra nærmeste leder, når der er behov, og < at have et godt fagligt samarbejde med mine kolleger i faggruppen er meget vigtigt Sidstnævnte angives af 78% af de yngste, men kun af 58% af de ældste. Det omvendte billede ses i forhold til at have et frit og selvstændigt arbejde. Det prioriteres som meget vigtigt af 38% af personalet under 30 år, men af 57%afdem,derer50årellerældre. 19

20 De yngre og de ældre medarbejdere har altså på visse områder forskellige prioriteringer. De yngre ser ud til at efterspørge et arbejde, hvor de kan udvikle sig og lære mere med støtte og hjælp fra ledere og kolleger, mens de ældre med mere erfaring i højere grad efterspørger et arbejde, hvor de kan bruge disse erfaringer frit og selvstændigt. I forhold til fremtiden og rekruttering af nye medarbejdere synes det vigtigt at vie disse aspekter i arbejdet særlig opmærksomhed, såfremt man ønsker at gøre hjemmeplejen til en mere attraktiv arbejdsplads for både de yngre og de ældre aldersgrupper. Køn og det gode arbejde Mændene og kvinderne prioriterer en række af de nævnte arbejdskvaliteter ens. De mest markante skillelinjer kønnene imellem findes i forhold til at have en synlig og indlevende leder, hvor 70% af kvinderne finder det meget vigtigt sammenlignet med 37% af mændene. Andre områder, hvor kvinderne betydeligt hyppigere end mændene prioriterer arbejdskvaliteten, er i parentes angives, hvor mange blandt henholdsvis kvinderne og mændene, der finder det meget vigtigt: < at have et godt fagligt samarbejde med kollegerne i faggruppen (kvinder: 77%, mænd: 57%) < at kunne få hjælp og støtte fra nærmeste leder (kvinder: 72%, mænd: 50%) < at have indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde (kvinder: 70%, mænd: 50%) < at der er mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet (kvinder: 60%, mænd: 48%) På de øvrige områder er der ikke væsentlige forskelle kønnene imellem, og der findes ikke at være områder, som mændene prioriterer klart højere end kvinderne. Stilling, uddannelsesmæssig baggrund De forskellige personalegrupper i hjemmeplejen ligner på mange områder hinanden i deres opfattelse af det gode arbejde. Der er således stort set enighed om, at det er meget vigtigt: < at have en synlig, indlevende leder, der støtter og hjælper, når der er behov, < at man har indflydelse på eget arbejde og på beslutninger vedrørende arbejdet, < at få information om opgaver og mål, < at man ved, hvad der forventes af en, < og alle grupper er meget enige i, at det er vigtigt at have en arbejdsplads, hvor man kan sige sin mening positivt som negativt. Der er dog også forskelle personalegrupperne imellem. Sygeplejerskerne og social-og sundhedsassistenterne prioriterer således, som det fremgår af skemaet nedenfor, en række forhold som meget vigtigt hyppigere, end hjemmehjælperne og det administrative personale gør. 20

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Arbejdsophør i en omstillingstid

Arbejdsophør i en omstillingstid Delrapport 4 Arbejdsophør i en omstillingstid Interviews med medarbejdere som ophørte med arbejdet i Københavns Kommunes hjemmepleje Juni 2003 Hans Klausen, Københavns Kommunes BST Annemette Eskesen, Københavns

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

midt i en Forandringstid

midt i en Forandringstid www.ftf.dk/stress FTF s tema om stress og forebyggelse www.ftf.dk/detheleliv FTF s tema om arbejdsliv og familie RESONANS FTF s analytiske magasin om arbejdsmarkedet Tilmeld dig på www.ftf.dk/abonnement

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 007 Familie- og Socialcenter Antal inviterede Antal deltagere Svarprocent 68 7 54% Resultater fra Attraktive arbejdspladser er et fokuspunkt

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark - Resultater og erfaringer December 2007 - 2 - Beskæftigelsesregion Syddanmark har iværksat en analyse af beskæftigelsessituationen på SO- SU 1 -området

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og Anne Rytter Hansen CASA Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Region Syddanmark Antal besvarelser: MTU Psykiatrien i Region Syddanmark Total Svarprocent: 80

Region Syddanmark Antal besvarelser: MTU Psykiatrien i Region Syddanmark Total Svarprocent: 80 Region Syddanmark Antal besvarelser: 1.885 MTU 2013 Svarprocent: 80 RESUMÉ Svarprocenten er 80 (76 i 2012). Svarprocent er dermed med på niveau med den samlede svarprocent for Region Syddanmark (ligeledes

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere