PRESSEN. Hvem vil egentlig hedde Viden & Kultur? [BIBLIOTEKARFORBUNDET]

Transkript

1 Fay Weldon: Jeg skriver for at ændre verden Farvel til Brian Mikkelsen Bibliotekaranalyser bag virksomhedskøb PRESSEN? 9. oktober Hvem vil egentlig hedde Viden & Kultur?

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: , P: eirixon@gmail.com Karen Buus, Esbjerg Bibliotek Tlf. A: , P: karenbib@gmail.com Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: pkf@aarhus.dk Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: , P: bsj@grevebib.dk Kim Josefsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf. A: , P: kjj@dbc.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: , P: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: , P: E-post: jom@hvidovre.dk Jette Rasmussen, Koldingbibliotekerne, Vamdrup Bibliotek jettemr@gmail.com Tlf. A: Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Ann Oliveira, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl : Forsiden: Fokus på hvad forbundet skal hedde: Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] eller BF eller fortsat Bibliotekarforbundet? Grafik: Rumfang og KLS/Grethe Olsen. Fokus på medlemsfordelene IBibliotekarforbundet harvialtid medlemmerne ifokus.det gælder iden dagligeservicering, vedvoresarrangementsplanlægning, og nårhovedbestyrelsen træfferbeslutningeromforskellige politik-ogsagsområder.allebeslutningeroghandlingerskerudfra, at de skal tilgodesemedlemmerneskollektive og individuelle behov. De fleste medarbejderepådeoffentlige arbejdspladser hardaogsåaktivtvalgt at væremedlemmer af forbundet. Menvi må dog konstatere,atder er ansatte, der vælger at ståudenfor det fagligefællesskab og slet ikke er organiserede.derfor vilbibliotekarforbundet igangsætteen kampagne foratsætte fokuspåbibliotekarforbundets organiseringsprocentførst på det offentligeområde og senere også på det privatearbejdsmarked.det gørvi både foratskabe et overblik, mensamtidig vilviogsågerne gøre opmærksomme på,hvorfor det er en fordel at væremedlem af en fagforening. Både lønmæssigt og fagligt. Bibliotekarforbundet vilsætte fokuspå, at vi somfagforeningerfinansieret udelukkende af medlemmerne.det arbejde, der udføresved overenskomstforhandlingernepådet offentligearbejdsmarked, er betaltafmedlemmerne.men resultatet gælder ogsåfor de kolleger,der ikke betaler til Bibliotekarforbundet, og man kanspørge,omdet er rimeligt. På det offentligeområde er forbundets tillidsrepræsentanter vigtigeaktører. Tillidsrepræsentanterne er Bibliotekarforbundets repræsentanter på de enkeltearbejdspladser, og de er specialuddannettil at varetage medlemmernes behov. Udover lønforhandlingerskal tillidsrepræsentanterne væremed til at løselokaleproblemer og spørgsmål i samarbejde medden lokale ledelse. De er samtidigt medlemmernestalerør og harpligt til at underretteledelsen om de problemer,som medlemmerne oplever på arbejdspladsen. Både kommunaltog statsligt stilles der istigendegrad store krav til tillidsrepræsentanterne iforhold til problemløsning, og de harhaftetstort ansvarved de mange kommunesammenlægningerogfusioner. Medlemmerne på det privat arbejdsmarked harsjældententillidsrepræsentant og er afhængigeafden direkte kontakttil forbundets fagligekonsulenterogvejledningved de individuelle kontrakter. Og det er afgørende, at vi somfagforeningkan matche deres behovogunderstøttederesfagligeudvikling. En anden vigtig opgave forbibliotekarforbundet er,atbringe medlemmer sammen og understøtte netværkblandtvoresmange forskelligemedlemsgrupper. Derfor afholder vi en lang række forskelligearrangementeroverhele landet, således at medlemmer kanmødes ud frafagligeinteresser, få styrketderes kompetencer og ikke mindstfåmulighed for at møde andremedlemmer og eventueltdanne netværk såvel formelle som uformelle. Bibliotekarforbundet vil nu gennem vores tillidsrepræsentanter tage kontakt til ikke-organiserede på alle vores offentlige arbejdspladser og fortælle dem de fordele, det giver dem at være medlem af Bibliotekarforbundet. Det handler ikke om at male skræmmebilleder om, hvor galt det kan gå, hvis ikke man er i fagforeningen. Men om at forklare at hvis ikke man i fællesskab arbejder for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så sker der ingenting. PERNILLE DROST

3 INDHOLD Fortællinger giver ro Verdenskongres for børne- og ungdomslitteratur bød på oplæg om, hvordan litteratur hjælper børn igennem kriser og giver ro til at tackle traumer. Verdensklasse på Møn Fra sin base på Møn kan bibliotekar Marianne Hiort-Lorenzen tiltrække store internationale forfatter navne. Kært barn har mange navne Skal Bibliotekarforbundet have nyt navn eller skal det ikke. Ifølge en prøveafstemning foretrækker flertallet forbundets nuværende navn. Hovedbestyrelsens forslag får ringe tilslutning. Afskedssalut til kanon-kongen Han var især sportens minister, men tidligere kulturminister Brian Mikkelsen skal også huskes for kultur-kanon og karenstid. Viden & Kultur- også et strategisk valg Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost argumenterer for, at skifte navn tilviden & Kultur [Bibliotekarforbundet]. Verden på Weldonsk Fay Weldon er hovednavnet på arrangementet Verdenslitteratur på Møn. Bibliotekspressen har mødt hende. Det rykker det her Bibliotekar DB Ruth Kruse Kappelgaard er ansat i rådgivningsvirksomheden Quartz Strategy Consultants, hvor hun gør store virksomheder i stand til at lægge strategier for køb eller salg. Bibliotekar med hang til medicin Når Faggruppen for Medicinsk Information mødes kan det være for at sikre forskningsbaserede søgeresultater eller måske for at tage på virksomhedsbesøg hos et medicinalfirma. 10 I DETTE NUMMER Debat 24 Nye job 28 Personnyt Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax bibliotekspressen@bf.dk Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk,SabrineMønsted,moensted@bf.dk, Sune GyllingÆbelø,sga@bf.dk. Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf ,fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

4 Facebook eksploderer Det sociale netværk Facebook er i løbet af det seneste år eksploderet og har overhalet samtlige andre sociale netværk på internetteteftertrykkeligt. I juni 2007 var Facebook med godt 52 millioner brugere kun halvt så stort som konkurrenten Myspace,der dengang havde godt og vel 114 millioner profiler. Et år efter har Facebook med en vækst på 153 procent givet Myspace baghjul. Forholdet mellem de to netværk er nu 132 millioner brugere mod knap 118 millioner. Tilstrømningen til Facebook er stor over hele verden, men særligt det sydamerikanske kontinent er det seneste år kommet op på tasterne med en vækst på 1055 procent. æbelø Film på bibliotek.dk En verden af filmoplevelser åbner sig nu for brugerne på bibliotek.dk. En ny filmsøgeside gør det muligt at søge imellem de mere end filmtitler,som de danske biblioteker råder over. Brugerne er således ikke begrænset af deres lokale biblioteks udbud, men kan bestille hjem fra hele landet. Lånerne kan lave målrettede søgninger, hvor forskellige kriterier som for eksempel genre, nationalitet,»tilladtfor«, DVDeller Blue-Ray kombineres. Prøv selv på Højere dagpenge æbelø Er det rimeligt, at højtlønnede akademikere og faglærte skal nøjes med den almindelige dagpengesats? Det spørgsmål bliver rejst af formanden for Dansk Industri, Hans Skov Christensen. Han åbner for, at højtlønnede akademikere og faglærte arbejdere i en kortere periode kan få en højere dagpengesats. Den udmelding erformand iakademi- kernes Centralorganisation, Sine Sunesen, glad for. - Det er meget glædeligt med den udmelding fra DI. Når selv arbejdsgiverne kan se, at der er et behov for en højere dagpengeydelse til nogle grupper, så er det fordi, der er nogle kæmpe ubalanceproblemer, som truer hele dagpengesystemet. Det handler om at bevare hele systemet og om, at det skal være attraktivt for folk at være medlem, har hun udtalt til Berlingske Tidende. lerche Næse tiluniversitetsbibliotek Biblioteket på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet har fået en næse i en sag om uberettiget opkrævede gebyrer, som nu skal betales tilbage. Økonomisk er det en pille, der er til at sluge for biblioteket. Den samlede sum af de omstridte gebyrer løber op i beskedne 350 kroner, men sagen har principiel karakter og kan vise sig at have betydning for mange flere lånere end Johnny Jens Bomber ellerbøger Den Colombianske frihedsbevægelse FARC kan andet end at føre guerilla-krig. Organisationen, som optræder på både Danmarks og EU s liste over terrororganisationer,har meddelt,at en donation på kroner fra Den Faglige Klub i TIB København vil blive brugt til at bygge et bibliotek. Viggo Toften Jørgensen fra DenFaglige Klub glæder sig ifølge Berlingske Tidende over,at pengene udmønter sig i noget så ukrigerisk som et bibliotek: -Det kanmåskeværemed til at nuancere den debat, der for øjeblikket er i Danmark, siger han, men understreger at pengene er givet betingelsesløst og dermed også kunne være brugt til at føre krig for. Sørensen, som i den konkrete sag er den forurettede part. Danmarks Pædagogiske Bibliotek har opkrævet gebyr for overskredet afleveringsfrist for flere enheder, som er lånt samme dag, og det er ifølge afgørelsen fra Styrelsen for Bibliotek og Medier ikke tilladt. Et gebyr kan kun opkræves én gang per udlånsdato og ikke per lånt enhed. I Venezuela har den omstridte terrororganisation FARC lagt navn til graffiti på en mur, men organisationen vil også støtte det skrevne ord på en mere traditionel måde ved at bruge danske støttekroner betalt af bibliotekarer til et bibliotek. Foto: Scanpix/Juan Barreto æbelø -Vierafden opfattelse, at det er fuldstændig legalt at føre væbnet kamp iet land, hvor man risikerer fængsling, tortur og drab for at være i opposition til det siddende regime,siger Viggo Toften Jørgensen. Nyheden om,at FARC vil bygge et bibliotek for de danske penge,kommer samtidig med, at t-shirt-firmaet Fighters+Lovers ved landsretten blev dømt for terrorfinansiering, fordi de ville sende penge fra salg af t-shirts til FARC og den palæstinensiske organisation PFLP,som også officielt betragtes som en terrororganisation i Danmark og EU. æbelø

5 Bibliotekar med sløjfe På Blågårdens Bibliotek er der masser af børn - men i Århus har man konstateret, at man i udsatte familier sparer på lånerkortet for at undgå, at børnene får bøder, familien ikke kan betale. Arkivfoto: Jakob Boserup. Udsattebørnudenlånerkort Stik imod bibliotekets grundidé er der en tendens til social skævvridning i,hvilke børn der har lånerkort, og hvilke der ikke har. I den socialt belastede Århus-forstad Gellerup har kun hvert fjerde barn under 18 år lånerkort, og i Hasle to busstop derfra er det kun hver ottende. Den bekymrende forklaring på de få lånerkorterifølgebibliotekerneøkonomisk smalhalsibørnenesbagland.mangesocialt udsatte familier afstår fra at oprette lånerkort til deres børn for at undgå bøder. - Det er ofte økonomiske hensyn, der styrer det. Familierne er bange for at få bøder, de ikke kan betale, siger chef for Århus lokalbiblioteker, Britta Bitsch, til Jyllands-Posten. På politisk niveau skaber udviklingen bekymring, og kulturrådmand, Flemming Knudsen, vil tage sagen op på de kommende budgetforhandlinger. - Det er naturligvis stærkt beklageligt, siger hanogtilføjer: -Jeg tror,at bibliotekerne spiller en stor rolle, ikke kun når det gælder information, men også når det gælder integration. BF:Justering af pension æbelø En forhøjet dødsfaldssum fra til kroner og erstatning ved invaliditet og kritisk sygdom, indtil du fylder 67 år,og ikke somidag til du fylder 60 år.det er to justeringer, som BF har forhandlet sig frem til for alle BF-medlemmer ansat i det offentlige med pensionsordning i selskabet Sampension. Derudover er den nuværende ordning 3i 1livspension,som alle medlemmer i det offentlige bliver tilbudt at gå over på i foråret 2009, justeret. Den væsentligste ændring er en bedre dækning ved tabt erhvervsevne fra 20 procent af ens nuværende løn til 40 procent. Desuden får man erstatningen på de 40 procent allerede ved 50 procent nedsat arbejdsevne og ikke som nu, hvor man skal være to tredjedele invalid,før det udløsererstatning. -Det er et valg,vihar truffetudfra en analyseafvoresmedlemmersindkomstniveau,oghvad de har behov for,hvis uheldet er ude,siger formand for BF Pernille Drost. Ilighed med mange andre pensionsordninger påmarkedet er ordningen etmar- kedsrenteprodukt. Ifølge alle statistikker vil det over tid give mere iafkast til det enkeltemedlem og dermedmereipension. Alle ændringerne træder ikraft fra januar Medlemmer på de tidligere ordninger får iforåret 2009 skriftligt tilbudom at overflytte deres pensionskroner til det nyeste pensionsprodukt,3i1livspension. Alle vil modtage en personlig prognose fra Sampension, der viser, hvad det vil betyde ikroner og øre,atændre sin pension og forsikringsforhold.sampension vil også afholde informationsmøder rundt ilandet. Bibliotekspressen vil ietsenere nummer belyse pensionsordningen efter de nyeju- steringer. mønsted Gavekort til bibliotekariske guldkorn og vejledningomgodtlæsestof. Detvar,hvad en låner fik af sine kolleger,dahan gik på pension. De mente, det var oplagt atstarte pensionisttilværelsen med enindføring i alle bibliotekets gratis tilbud. På Odense Centralbibliotek blev deoverrasket over ideen, men har taget den til sig. -Måske skulle alle biblioteker tilbyde en time med enbibliotekar til alle, som går på pension. Der erjoallerede nogle som automatisk sende enbog til børn,der fylder et år, såhvorfor ikke pensionister, siger bibliotekar påodense Centralbibliotek Michael Larsen. mønsted Bibliotekskatten Katten Dewey erblevet kult oghar gjort sin madmor,biblioteksleder Vicky Myron,til millionær. Hunfandt den forfrosne røde killing i1988 mellem bøgerne pådet lille bibliotek SpencerPublicLibrary istaten Iowa, og i19årvar Dewey fast inventar. -Han passede perfekt til min plan om at gøre biblioteket til et varmt oghjemligt sted, siger Vicky Myron til Library Journal. Da Dewey døde i2006, var der nekrologer i249 aviser inklusiv The New York Times.Idag er dens livshistorie blevet 1,2 millioner dollars værd for bibliotekslederen, der har solgt historien til et forlag. Bogen, der også handler om Vicky Myrons eget liv med blandt andet kræft, hedder Dewey: The Small Town Library Cat Who Touched theworld. mønsted Støt sproget På Nordisk Råds møde islutningen afsep- tember blev kultur-oguddannelsesudvalget enigt om at kritisere denordiske landes undervisnings- og kulturministre for ikke at bekymre sig nok omdeskandinaviske sprog. -Viskal være ambitiøse ogfastholde Norden som enforgangsregion, når det gælder sprogspørgsmål.det nordiske sprogfællesskab er åbent ogdemokratisk,ogdet er vigtigt, at vi også ifremtiden kan forstå hinandens modersmål,siger socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen. Kultur og uddannelsesudvalget peger blandt andet på,atoversættelsesstøtten på kulturområdet bør indgå ienhelhedsorien- teret plan for på den måde at styrke sprogforståelsen. lerche

6 Fortællinger giverbørnro Kriseramte børn bruger fortællinger til at forme deres selv og skabe ro i kaos. Det var en af de konklusioner, man kunne drage oven på IBBY s netop overståede verdenskongres for børne- og ungdomslitteratur. af KAREN LYNGGAARD -Giv børn historier,der kan åbne sindet og hjertet. Lær dem at komme gennem Verdenskongres i København: 500 litteraturfolk fra hele kloden var i dagene september i København for at følge den 31. verdenskongres for børne- og ungdomslitteratur, der havde hovedtemaet Stories in History - History in Stories. Ved åbningsarrangementet blev kongressens prestigefyldte H.C. Andersen-medalje overrakt af dronning Margrethe til den schweiziske forfatter Jürg Schubiger og den italienske illustrator Roberto Innocenti. Næste kongres afholdes i september 2010 i Spanien med temaet The Strength of Minorities. Læs mere her kampe og kriser og giv dem redskaber til at kontrollere deres liv, så de ikke bliver andres ofre.giv dem håb gennem fortællinger, som kan bruges til at skabe det indre landskab. Ordenestårogdirrerilokalet. Derbliverpudsetnæse, tørret en tåre og nikket rundtomkring isalen, hvor en stordel af de 500 kongres-deltagere, fra det meste af verden, har svært ved at skjule deres bevægelse over den stærke og følelsesladede opfordring, der kommer fra forfatteren Josefine Ottesen. Hunerden sidste af ialt tretalere, der i to intense timer har holdt publikum fanget med indlæg, der alle kredser om relationen børn-litteratur-krise. Med udgangspunkt i sin serie om pigen Mira, beskriverjosefineottesen, hvordan hun har brugt skriveprocessen terapeutisk. Som datter af en jødisk mor,»arver«josefine Ottesen en historisk betinget stigmatisering og lidelse,»en fortælling«, der bliver styrende for hendes liv langt op i voksenlivet. Men som altså gennem Mira-bøgerne transformeres til en styrke, der sætter hende i stand at vælge sine egne fortællinger. -Vælg jeres historier med omhu. Fordi den måde,i fortæller om jer selv til andre og jeresslægt, er medtil at afgøre om en spiral af had og ondskab kan blive brudt, eller den vil eskalere. Det er fortællinger, der former voresmåde at tænkepåog vores forventninger til verden omkring os. Derfor er det vigtigt medfortællinger, som bibringer verden venskab og kærlighed. Menhusk:vikan ikke fortælle om lyset uden også at fortælle om mørket, sagde den karismatiske forfatter,der var trukket i headset og bevægede sig gestikulerende og scenevant rundt på podiet. Fortællingens mission Den franske antropolog Michèle Petit, valgte at blive siddende bag den røde dug og sit manuskript ved podiebordet. Men på sit charmerende engelsk og med en afdæmpet og indlevende facon, fik hun nærmest tilhørerne til at lette sig i stolen for at få det hele med.hendes feltstudier fra Argentina, Colombia,Brasilien og Mexico satte en fed stregunder,hvorvæsentligefortællingerog litteratur er. Især for børn og unge i kriseområder.et budskab,der i øvrigt er helt i tråd med det, der står øverst på dagsorden for IBBY, der arrangerer verdenskongresserne. Hun har studeret en række læse- og skriveprojekter for børn og unge fra områder ramt af for eksempel væbnet konflikt, vold, stofmisbrug eller fattigdom. Børn og unge,som altså er vokset op meget langt fra bøger,men som har fået chance for at læse, skrive og diskutere. Hendes pointe er, at de børn,ligesom andre børn og voksne skriver deres egne historier ind mellem linjerne i de bøger,som de læser. -Tekst skaber ikke læsere.men læsere

7 skaber noget, når de tilegner sig og transformerer de fortællinger og ord,de læser og hører. Børn,der er så heldigeathave adgang til bøger tidligt i livet, tager dét fra dem, de kan overføre til deres private dramaer,og som kan bruges til at iscenesætte deres egne historier,sagde Michèle Petit. Derfor handler det at læse blandt andet om at skabe et rum, hvor man selv kan være. For nogle af de børn, Michèle Petit mødte, er litteraturen bogstavelig talt et beskyttelsesrum, de kan søge skjul i, hvis de for eksempel lever i eksil eller jævnligt må flygte. På et spørgsmål om, hvilke slags tekster, der kangive folk styrke til at få fodfæste eller fortsætte deres liv, svarede MichèlePetit: -Det er meget overraskende,hvad folk vælger at læse.ogdet er uanset om de forsøger at finde ord,der kan sætte dem fri, give deres liv mening eller de har brug for at få ladet hjertet op. Men det er endnu mere overraskende,at folk gør hvad som helst for at finde ord, historier og metaforer, de kan bruge i deres proces, siger Michèle Petit. Voksen udenpå Den norske forfatter Grethe Haagenrud har ligesom Ottesen brugt litteraturen til at komme overens med historier fra sit eget liv. I serien om Sofie og Kathrine beskriver den nu 70-årige tidligere skolelærer de to pigers opvækst under tyskernes besættelse af Norge,hvor hendes egen familie blev tvangsevakueret fra den nordnorske hjemstavn Finnmark. Forfatteren låner den seksårige Sofies stemme til at tale om det, der var tabuiseret og for smertefuldt for den voksne Grethe at tale om. - Det var egentlig ikke nogen, der forbød os at tale om krigen, efter vi kom tilbage. Men vi gjorde det ikke. Hvis vi gjorde, var det sjove ting, vi talte om. Ufarlige minder, siger Grethe Haagenrud, der tog hul på sit litterære og mentale arbejde med at skabe lys i mørket i På spørgsmålet om,hvorfor hun har skrevetenbørnebog,rykkerforfatteren uroligt frem og tilbage i sædet. Hun kan ikke finde svaret. For nok er bogen en bog om og til børn.men de voksne, der var børn under besættelsen, og som stadig bærer på barnets uforløste angst og manglende fodfæste i en kaotisk barndom, får beviseligt stort måske størst? udbytte af teksten. - Jeg oplever ofte, at folk fortæller om deres egne oplevelser, når jeg holder foredrag i Nordnorge. Og når jeg spørger dem, om de har haft mulighed for at bearbejde deres traumatiske oplevelser, så svarer de: Fortalt andre om det? Talt om det? Bearbejdet det? Nej, da krigen endte, talte vi ikke mere om det. Det er først nu med historien om Sofie og Katrine, at det er kommet. n Karen Lynggaard er freelancejournalist. bibliotekspressen@bf.dk GladereBibliotek! bobles. De danske succes møbler, som gør både børn ogvoksne lidt gladere! Nu hos Eurobib Direct. Eurobib Direct Dit store biblioteksvarehus bci@bci.dk Tel

8 Marianne Hiort-Lorenzen(tv) står bag forfatterarrangementer ud over det sædvanlige. Her er det den britiske forfatter Fay Weldon (th), der gæster Møn. Foto: Sigurd Bojesen. Læs interview med Fay Weldon på side 20. VerdensklassepåMøn Med arrangementet Verdenslitteratur på Møn, er det lykkedes tidligere bibliotekarchef Marianne Hiort-Lorenzen at gøre Møn til et eksotisk omdrejningspunkt for et litterært møde mellem verdensberømte af KAREN LYNGGAARD forfattere og deres læsere. MarianneHiort-Lorenzen vilikkeløfte sløret for, hvem der bliver æresgæst, når Verdenslitteratur på Møn fejrer tiårs jubilæum til næste år.enten er det, fordidet viltage spændingen ud af det litterære sammentræf, som hun har været primus motor for siden starten af Eller også er det, fordi hun ikke veddet endnu. Detser nu ikke ud til at bekymre hende.som gammel projektmager har hun lang træning i at tåle kaos, siger hun. Men derudover er succesen på forhånd i hus. Særligt årets arrangement med Fay Weldon, der fik den danske presse frem i skoene og resulterede i store interviews i de landsdækkende aviser,har sat fokus på det eksklusive arrangement på den syddanske ø. Hvis hun ville, kunne hun faktisk sælge billetterne på forhånd.men det vil hun ikke. -Jeg er interesseret i at formidle både litteratur og kultur, og når man ikke kan booke de 250 pladser på forhånd,er det ud fra tanken om, at så mange forskellige mennesker som muligt skal have chancen for at deltage i den vidunderlige oplevelse, det er at være med siger hun. Højkvalitet Verdenslitteratur på Møn tog sin begyndelse med den tyske mesterfortæller Günther Grass, der takkede ja til at væreendel af det»højkvalitets-arrangement«, der havde formet sig i Marianne Hiort-Lorenzens hoved. Det handlede om at skabe fordybelse Verdenslitteratur på Møn Et årligt tilbagevendende litteraturtræf,hvor verdenskendte forfattere og deres læsere mødes. Svenske Kerstin Ekman, sydafrikanske André Brink og israelske Amos har blandt andre været på programmet. Arrangementet afvikles i samarbejde med Teaterhøjskolen Rødkilde og er støttet af en række sponsorer. Læs mere på og koncentration om én forfatter,og om at få en masse mennesker til at»forelske sig«i Møn,og få øjnene op for den rigdom af kunst, natur og engagement, som øen har at byde på. I dag er den utraditionelle litteraturbegivenhed rammen om et møde mellem internationalt anerkendte forfattere og deres danske, svenske og nordtyske læsere,hvor de indtager litteratur, musik og lækker mad. Arrangementet foregår i forsamlingshuset Ottekanten, og spisningen i parken til Teaterhøjskolen i Rødkilde,der med Marianne Hiort-Lorenzens ord»ligner noget Tornerose har glemt«. Siden 2000 har forfattere som norske Erik Fosnes Hansen og islandske Einar Màr Gudmundsson været på den lille ø i det syddanske for at fortælle om deres forfatterskaber. Og dét forfattere og læsere opnår i de timer,de tilbringer i hinanden selskab,er både unikt og eksotisk, mener arrangementets stifter. -Det adskiller sig fra andre litteraturarrangementer i landet, fordi det er så langt. Iløbet af de tretimer opstår der en koncentration, der er følelig. Der sker en sammensmeltning mellem personerne og litteraturenoggenklang meddemennesker, der er til stede.det er fantastisk,siger Marianne Hiort-Lorenzen. n Karen Lynggaard er freelancejournalist. bibliotekspressen@bf.dk

9 SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM TELEFON

10 10

11 Kært barn harmange navne Hvad skal Bibliotekarforbundet hedde i fremtiden?bibliotekspressen har afholdt prøveafstemninger, og den klare vinder på to ud af tre afstemningssteder er Bibliotekarforbundets nuværende navn. tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP Et flertal blandt 70 studerende på Danmarks Biblioteksskole foretrækker Bibliotekarforbundets nuværende navn. Navnet Bibliotekarforbundet lyder også bedst i ørerne på en gruppe folkebibliotekarer med arbejdsplads i Lyngby nord for København, mens en gruppe statsansatte i Århus foretrækker navneforslaget BF. Det viser en prøveafstemning, som Bibliotekspressen har gennemført i løbet af september måned. Første prøveafstemning fandt sted på biblioteksskolen en tirsdag formiddag, hvor en stor gruppe tredje semesterstuderende sad samlet i auditoriet. Bibliotekspressen uddelte stemmesedler, hvor de studerende kunne sætte kryds i et af tre felter og dermed tage stilling til, om de foretrak Bibliotekarforbundets nuværende navn, hovedbestyrelsens navneforslag Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] eller det alternative navneforslag BF stillet af Birger Kriegbaum Sørensen. 70 studerende udfyldte stemmesedlerne, og udfaldet viste en klar opbakning til Bibliotekarforbundets nuværende navn. Hele 43 procent mente således, at Bibliotekarforbundet allerede i dag har det rigtige navn. Det er den mest sigende titel. Den udstråler professionalisme, skriver en studerende i sin kommentar til, hvorfor vedkommende foretrækker, at Bibliotekarforbundet forsat skal hedde Bibliotekarforbundet. En anden nøjes med at konstatere, at Bibliotekarforbundet er et skidegodt navn. De to nye navneforslag fik lige stor opbakning blandt de studerende. 27 procent foretrak Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]. For det er det, der rammer bredest og samtidig fortæller noget, begrunder en studerende sit valg. Andre 27 procent foretrak navneforslaget BF og en studerende begrunder sit valg således: Synes det er fint med en forkortelse. Det er nok for mange andre forbund. Århus foretrækker bf For at lodde stemningen på et par bibliotekariske arbejdspladser, sendte Bibliotekspressen blandt andet en mail ud til bibliotekarerne på Stadsbiblioteket i Lyngby Taarbæk og stillede dem samme spørgsmål som de studerende. Hvilket af u Kommentarer Hermed et udvalg af de kommentarer, Bibliotekspressen fik ved prøveafstemningerne til de tre navneforslag Bibliotekarforbundet forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere. Vi har altid været bibliotekarer, og det ændrer skiftende jobfunktioner ikke på (studerende) Jeg synes det er mere klart. De to nye forslag er for vage. (studerende) Jeg er noget gammeldags og synes, ordet bibliotekar er både dækkende og trendy. Hovedbestyrelsens forslag er helt håbløst det kan være hvem som helst, der er medlem der. (folkebibliotekar) Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] Jeg har det fint med det nuværende navn, men tror, vi udelukker for mange af de unge, vi gerne vil have med i BF, så derfor stemmer jeg på hovedbestyrelsens forslag. Designmæssigt vil det også blive bedre, tror jeg. (folkebibliotekar) BF (evt. med skiftende undertitler) Synes ingen af forslagene er ideelle, men BF er bare det bedste af de tre mulige. (studerende) Egentlig er vi jo, og bliver ved med at være bibliotekarer, men jeg siger aldrig andet en BF, så det vil jeg stemme på her og nu. (folkebibliotekar) Blanke stemmer Synes ikke om nogle af forslagene. BF skal ud. Hvad med Informationsspecialist Forbundet (studerende) Streg Bibliotekarforbundet, så vi hedder Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere (studerende) 11

12 til bibliotekarernepåstadsbiblioteketi Lyngby Taarbækogstillededem samme spørgsmål somdestuderende.hvilket af de trenavne foretrækkerdu? Vi fik14svartilbage.halvdelen af de adspurgteangav,atdeforetrak Bibliotekarforbundets nuværende navn.21procent(eller 3udafde14) foretrak Viden &Kultur[Bibliotekarforbundet] somnyt navn,mensandre 21 procentforetrak BF. Ligesomdestuderende foretrak bibliotekarerneilyngbyaltså Bibliotekarforbundets nuværende navn,ogligesom blandt de studerende varder stemmelighedblandtdetoalternative forslag. På BiblioteketpåHandelshøjskolen iårhus blev udfaldet lidtanderledes. Herstemte9personer, og 56 procentaf de adspurgtesvarede,atdeforetrak BF sometnyt navn til Bibliotekarforbundet. Ingenbrødsig om forslagetviden & Kultur [Bibliotekarforbundet], der fiknul stemmer,menstobibliotekarer, altså22 procent, foretrak Bibliotekarforbundets nuværende navn. Detsamlede billede, der tegner sig,efterdenneprøveafstemningblandtialt 93 studerende og bibliotekarer, er,at42procentforetrækkerdet nuværende navn,og at de,der ønsker nogetnyt, fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to alternative navneforslag,dog tippende til fordel forbf, som29procentforetrækker, mens kun24procentstøtter forslagetviden & Kultur [Bibliotekarforbundet]. Dermed bliverdet spændende,hvad Bibliotekarforbundets generalforsamlingiførste weekendafnovemberforetrækker. Her skal generalforsamlingennemlig tage stillingtil,hvilket navn der eventueltskal til afstemningblandtbibliotekarforbundets medlemmer. De studerende på Danmarks Biblioteksskole er ved at sætte deres krydser. Her foretrak flertallet Bibliotekarforbundets nuværende navn. 12

13 Viden &Kultur [Bibliotekarforbundet]: Detnavnsignalerermuseum Navnet Viden & Kultur er for blødt og diffust. Og bliver det Bibliotekarforbundets nye navn, vil flere fra Privatgruppen overveje deres medlemskab. I Statsgruppens bestyrelse er man også imod navnet og bekymret for, at der blot er tale af ANETTE LERCHE om ny vin på gamle flasker.»vi er overraskede.vi er ikke vanvittig begejstrede.det erenhalv løsning.det er ikke dækkende.«der er mange måder at sige det på, men indholdet forbliver det samme. Privatgruppen og Statsgruppens bestyrelser er imod Hovedbestyrelsens nye navneforslag; Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]. Bibliotekspressen har talt med medlemmer af både Privatgruppen og Statsgruppens bestyrelser, der samlet repræsenterer knap 1500 af Bibliotekarforbundets medlemmer, ogdesiger samstemmende, atnavnet Viden &Kultur ikke beskriver deres arbejdsområder. Mette Green Fischer arbejder i Haldor Topsøe, oghun var inden sommerferien med til et møde, hvor Privatgruppens bestyrelse blev præsenteret for de navneforslag, som Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse dengang overvejede. -Despurgte os, hvad vi syntes, og vores tilbagemelding var, athvis vinetop skulle vælge et forslag fra, så var det Viden &Kultur, der faldt helt udenfor. Viden er meget bredt og blødt, og kombineret med ordet Kultur, såkan man Mette Green Fischer fra Privatgruppen mener, at Viden og Kultur er et helt forkert navn. næsten ikke komme længere væk fra det, vi identificerer os med, siger Mette Green Fischer. Derfor blev Privatgruppen noget forundret, da det endte med at blive netop det navn, som Hovedbestyrelsen besluttede skulle være dens bud på et fremtidigt navn til Bibliotekarforbundet. Føler I, at I ikke er blevet hørt i denne proces? -Eftersom Hovedbestyrelsens udspil er blevet det stik modsatte af det, vi sagde, så var det overraskende. Viforventede ikke, at man skulle rette sig efter os, men viforventede omvendt heller ikke, atman ligefrem valgte etnavn, vi slet ikke kunne relatere ostil, forklarer Mette Green Fischer. Viden er meget bredt og blødt, og kombineret med ordet Kultur, så kan man næsten ikke komme længere væk fra det, vi identificerer os med. Mette Green Fischer Ikke en trussel Malene Mayntzhusen, der arbejder ilogica, sidder også iprivatgruppens bestyrelse, og også hun føler, atdeprivate er blevet overset idenne diskussion. -Der sidder ikke nogen privatansatte ihovedbestyrelsen, der kunne tale vores sag omkring navneskiftet, siger hun. Men man kan vel sige, at Ibare selv kunne stille op til Hovedbestyrelsen? -Ja, men man har valgt at lægge hovedbestyrelsesmøderne som heldagsmøder, ogdet gør det svært for os at deltage, fordi viikke sålet kan tage hele dage fri, forklarer Malene Mayntzhusen, og tilføjer, at Privatgruppen har opfordret til, at man fandt en anden mødeform, men at det ikke har været muligt. Flere afbestyrelsesmedlemmerne er dog inde på, atdetrods deres klare afvisninger afhovedbestyrelsens navneforslag samtidig godt kan forstå nogle af Hovedbestyrelsens argumenter for, atdet er nødvendigt at vælge etnyt navn. Anne-Marie Torpe, der er ansat i Zacco Denmark og formand for Privatgruppens bestyrelse, siger: -Jeg kan godt forstå Hovedbestyrelsens argumenter for, hvorfor Bibliotekarforbundet skal have et nyt navn for at kunne tiltrække andre medlemsgrupper. Det vil være svært attiltrække andre faggrupper, når man hedder Bibliotekarforbundet, fordi det så tydeligt signalerer én ting. Med Viden &Kultur kan man måske tiltrække andre faggrupper som eksempelvis journalister eller cand. mag er, men man misser vores gruppe, u 13

14 Vi må anerkende, at Hovedbestyrelsen har ret i, at der skal vælges et nyt navn. Og jeg vil ikke bare sige øv og være imod, for Hovedbestyrelsen skal have kredit for at tage dette spørgsmål op. Anne Marie Torpe som man iforvejen har svært ved at få ind ifolden, konstaterer hun. Også Malene Mayntzhusen forstår Hovedbestyrelsens argumenter for et navneskifte, men siger samtidig: -Mit problem med navnet Viden & Kultur er, atdet ikke dækker min arbejdsfunktion. Jeg erit-konsulent og projektleder -men jeg erogså uddannet bibliotekar. Nogle afosprivatansatte er medlem af forbundet, fordi vieruddannede bibliotekarer ikke fordi vores arbejde har noget som helst med traditionelt bibliotekarisk arbejde atgøre. Hvis man såvælger, at det ikke længere er uddannelsen, der definere navnet, men jobfunktioner, må jeg gøre op med mig selv, omdet så stadig er mit forbund, eller tage konsekvensen ogfinde et andet forbund, hvor jeg kan finde flere, der har samme jobfunktion, men enanden uddannelse. Det erikke entrussel det er en konstatering. Viden &Kultur duer ikke som navn, slår hun fast. noget med information Privatgruppens bestyrelse har ikke noget konkret bud påetalternativt navn, men Liv Fugl, der er ansat inovo Nordisk, har etbud på nogle ord, hun mener, kunne favne bredere. -Ordene kultur ogviden rammer ikke os, der arbejder med drift og udvikling af it-systemer. Men hvis der ititlen på et forbundsnavn indgik noget med at systematisere, eller it, eller man ihvert fald bibeholdt information, såville viføle os inkluderede, siger Liv Fugl. Bibliotekarforbundets nuværende navn er et bedre alternativ for Privatgruppens medlemmer end Hovedbestyrelsens nye navneforslag, fordi ingen af Privatgruppens medlemmer ønsker at løbe fra, at de er bibliotekarer, og fordi forbundets nuværende navn har undertitlen forbundet for informationsspecialister ogkulturformidlere. Anne Marie Torpe er endnu ikke afklaret. Hun er ikke glad for det nye navneforslag, men mener, at der er brug for et nyt navn. -Den nuværende undertitel med informationsspecialister rammer osidet private bedre end det nye forslag. Jeg er lidt ked af, atden falder ud til fordel for viden. For hvad er viden? For mig er viden forarbejdet information, ogdet er ikke dækkende for min arbejdsfunktion. Jeg sikrer blot, atsystemerne kan håndtere, atdata bliver struktureret påenfornuftig måde, såandre kan finde den og arbejde med den, forklarer Liv Fugl. Men skønt man iprivatgruppens bestyrelse føler, atbibliotekarforbundet med etnavneskifte til Viden &Kultur bevæger sig ienretning væk fra deprivatansatte medlemmer, såhar formand Anne-Marie Torpe endnu ikke gjort op med sig selv, hvad hun vil stemme til generalforsamlingen. -Jeg har ikke taget stilling. Vi må anerkende, at Hovedbestyrelsen har ret i, at der skal vælges et nyt navn. Og jeg vil ikke bare sige øvogvære imod, for Hovedbestyrelsen skal have kredit for at tage dette spørgsmål op. Men når det er sagt, så synes jeg, atdet er uheldigt at kombinere ordene viden og kultur. Det sender et meget blødt og meget offentligt signal jeg tænker lidt museum, når jeg hører detoord sammen, siger hun. Det er ikkedet rigtige navn Heller ikke istatsgruppens erman begejstrede for navneforslaget Viden og Kultur. -Vierimod det navn. Det er ikke dækkende. Jeg synes ikke, vi har fundet det rigtige navn, og vi bør ikke skifte navn, hvis viikke erenige, siger formand for Statsgruppen, Anne Thorst Melbye, der er ansat på Syddansk Universitet. Hun erhverken begejstret for ordene viden eller kultur. -Defleste bibliotekarer arbejder med informationer, der kan føre frem til viden. Derfor vil det være mere relevant med etnavn, der peger mod information frem for viden. Desuden er der mange ansatte indenfor staten, der ikke føler sig omfattet af begrebet kultur, konstaterer hun. Anne Thorst Melbye mener ihøjere grad, atforbundet skal se indad ogoverveje indholdet af forbundet frem for navnet. -Ellers bliver dette navneskifte blot gammel vin pånye flasker. Hunmener,atBibliotekarforbundet medetnavneskifte risikereratskulle brugeressourcer på at slåetnyt navn fast. Ogsånæstformand istatsgruppen, JesperBendix, der er ansat på AalborgUniversitets Bibliotek, er bekymret forressourceforbruget omkringetnavneskifte. -Jeg synes, vi skal bruge penge på at profilere osistedet for atskifte navn, siger han. 14

15 bare detikkebliverbf Kritikken af navnet Viden & Kultur får ikke hb medlemmer til at tvivle. Et navneskifte er nødvendigt, og Viden & Kultur favner bredt nok. -Hvis medlemmerne ikke ønsker navnet Viden &Kultur [Bibliotekarforbundet], så er det reelt nok, konstaterer Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost. Men skynder sig samtidig at understrege, atdet vil være problematisk, hvis medlemmerne istedet vælger det alternative navneforslag BF, hvor forslagsstiller Birger Kriegbaun, foreslår, atman kan bruge forkortelsen BF som forbundsnavn og kombinere det med skiftende undertitler. -Det navn vil ikke kunne kommunikeres, siger hun og fortsætter: -Iforslaget lægges der op til, at det skulle være enbilligere løsning atskifte til navnet BF, ogdet vil det ikke være. Et navneskifte eret navneskifte. nødvendigt navneskift Pernille Drost eruforstående over for Privatgruppens kritik afhovedbestyrelsens bud på et navn samt processen omkring navneskiftet. -Det var deprivatansatte, der i 2006 arbejdede med ønsket om et navneskifte, hvilket også blev besluttet på generalforsamlingen i2006. Dengang var meldingen fra mange private, at hvis der ikke skete noget omkring navnet, så var Bibliotekarforbundet ikke en fagforening for dem. Pernille Drost beskriver, at man i processen med at vælge etnyt bud på et navn til Bibliotekarforbundet talte med mange forskellige grupper, ogat Privatgruppen idenne forbindelse ikke havde mere eller mindre atsige end andre grupper. Omkring Statsgruppen og Privatgruppens samlede kritik af ordet kultur, siger Pernille Drost. Kim Jesper Josefsen forstår godt de mange følelser, der opstår, når Bibliotekarforbundet overvejer et navneskifte. -Det vil være paradoksalt atsige, at Bibliotekarforbundets medlemmer ikke arbejder med kultur, men det er samtidig meget bevidst, atordet viden står først. Med det samlede navn vil vi ihøjere grad signalere domæner for arbejdsområder frem for atsignalere sektorer, siger hun. Pernille Drost har selv længe været i tvivl om, hvorvidt Bibliotekarforbundet skulle skifte navn. Men nuerhun overbevist om, at det er det rigtige at gøre. -Hvis vivedbliver athedde Bibliotekarforbundet, så bliver vietforbund for enafgrænset gruppe, og et forbund det vil blive mere og mere svært atrekruttere medlemmer til, siger hun. et inkluderende navn Kim Jesper Josefsen, der sidder ihovedbestyrelsen og har kontakten med Privatgruppen, forudser også, at Bibliotekarforbundet vil fåproblemer med sit nuværende navn ifremtiden. -For hvad hvis biblioteksskolen om tre årholder op med atuddanne bibliotekar DB ere, eller en ny uddannelse iodense vælger at uddanne bachelorer ogkandidater i for eksempel biblioteksvidenskab, så bliver bibliotekar ikke enuddannelse, men enjobtitel. Og iforvejen er der mange medlemmer, der ikke har den jobtitel nu, siger han. Præsenteret for privatgruppens kritik af navnet Viden &Kultur [Bibliotekarforbundet] siger han. -Mange afdeprivatansatte føler ikke, atdeproducerer viden, de producerer information. Der er mange følelser idet her. Men information fungerer ikke i et nyt navn til Bibliotekarforbundet, konstaterer han og forsøger eksempelvis atsige Kultur oginformationsforbundet. Kim Jesper Josefsen synes, det er sørgeligt at høre, atprivatgruppen føler sig kørt over iprocessen. -Men jeg tror stadig, atvihar valgt et navn, der inkluderer flere, end det ekskluderer, siger han. lerche@bf.dk 15

16 Brian Mikkelsen var bonkammerat med sportsverdenen til sidste sekund, hvor han uden opbakning fra resten af regeringen lovede skattefri gevinster til de danske OL-atleter. Foto: POLFOTO/Carsten Snebjerg Ministerrokade: Afskedssalut tilkanon-kongen Den hidtil længst siddende kulturminister har forladt sin taburet til fordel for en højere en af slagsen. I biblioteksvæsnet kan man hverken hidse sig op til af SUNE GYLLING ÆBELØ gråd eller grin. I sportens verden vil Brian Mikkelsen blive savnet. Diverse aviser har i afskedsytringer ladet et digert udtræk af personager hylde den afgåede kulturminister for hans store indsats for idrætten. Ikke mindst på dopingområdet, som har været en hjertesag. Om ministerens sværdslag for biblioteksvæsnet står der til gengæld ikke alverden. Det kan skyldes, at bibliotekerne ikke i samme grad som sporten har pressens bevågenhed, men det kan også være fordi, der ikke er slet så mange bedrifter at skrive om. -Han harførst og fremmestværet sportsminister, konstatererbibliotekarforbundets formand, Pernille Drost. At hunikkeståralenemed den opfattelse, kanman forvisse sig om vedat studereavisernes opinionssider frade senesteår. Detbetyder dog ikke,atbibliotekerne er blevet glemt, understregerbf-formanden. -Brian Mikkelsen hartaget stillingtil folkebibliotekerneoghar støttet dem, selvomhan harværet megettraditionel i forhold til bibliotekernes litteræreopgaver,siger hunogfremhæver blandt andet Læselystkampagnen sometinitiativ,der har»givetetgodtspin-off iforhold til fremtidensbørnebiblioteker«. -Men nårdet er kommet til finansieringen, harhan sendtabenvideretil det kommunaleselvstyre, tilføjerhun. Dårlig timing IDansk Biblioteksforening tager formand, Vagn Ytte Larsen, nærmest tilløb til at beklage ministerens afgang. Ihvert fald timingen afden. Udover at dele Pernille Drosts tilfredshed med Læselystkampagnen og andre projekter erhan nemlig højlydt begejstret over, atbrian Mikkelsen som enaf sine sidste gerninger ikulturministeriet fik skrevet bibliotekerne ind iregeringens globaliseringsplan. -Det er noget, vi har arbejdet hårdt for ilang tid, så det er en glæde, at der endelig er sket noget, siger han. Men det er en bekymring værd, om 16

17 Karenstiden er gift - ikke kun for bibliotekerne, men også for pladebranchen. Bibliotekerne og salgsmarkedet er ikke konkurrenter, de er hinandens forlængede arm Vagn Ytte Larsen den nyslåede kulturminister, Carina Christensen, vil videreføre idéen. -Fordi énminister har født en tanke, er det jo ikke sikkert, at efterfølgeren har samme dagsorden, så jeg erdautrolig ked af, at han gik netop nu, siger Vagn Ytte Larsen, som istore træk vurderer, at Brian Mikkelsen har været et positivt bekendtskab for bibliotekerne. -Han har måske været en anelse old fashioned, men han har været interesseret ogåben. Bibliotekerne har ligget ham påhjerte, og det er ikke hans skyld, at det ikke altid ernået op til hjernen altså blevet til praktisk politik for regeringen, siger han. Katastrofal karantæne Trods lovordene her ved vejs ende har der dog været adskillige kurrer påtråden mellem biblioteksvæsnet og ministeren i løbet afhans regeringstid. -Der har været perioder, hvor jeg var bekymret, siger Pernille Drost og nævner som eksempel, at Brian Mikkelsen ijanuar pludselig udnævnte bogen til at være det vigtigste medie på biblioteket ogtruede med lovændringer, hvis bibliotekerne beklikkede denne særstatus igennem deres prioriteringer. Dermed stillede han sig på forfatternes side iden såkaldte biblioteksfejde. -Han undsagde jo simpelthen den bibliotekslov, han selv har stemt for, som ligestiller alle medier, siger Pernille Drost. En anden knast isamarbejdet blev indførelsen af karensperioden i2005. Et dramatisk faldende salg afcd er ledte til en lov om, at alle nyudgivelser af musik skulle ikarantæne ifire måneder, før bibliotekerne måtte udlåne dem. -Det var katastrofalt ogvidnede om en minister, der overhovedet ikke reflekterede over realiteterne og bare fulgte en pladebranche, der reagerede fuldstændig hysterisk på en udvikling, de ikke havde forudset, siger Pernille Drost. Biblioteksforeningens formand deler hendes kritik: -Karenstiden er gift ikke kun for bibliotekerne, men også for pladebranchen. Bibliotekerne ogsalgsmarkedet er ikke konkurrenter, deerhinandens forlængede arm, konstaterer Vagn Ytte Larsen. De to formænd kan således let enes om nogle afforhåbningerne til den ny minister. -Man kan dahåbe, at hun starter med at afskaffe karenstiden Der erikke eneneste rapport, der viser, at udlån afmusik hænger sammen med faldende salg, siger Pernille Drost. Modenhedens milde magt Den konservative Holbæk-kandidat med sideskilningen ogdet drengede ansigt er dog vokset med opgaven. Tiden og erfaringen har omtransformeret ham til en mildere kulturminister version 2.0. Og ifølge Pernille Drost har hans børn også haft en finger med ispillet. -Vihar jo altid skullet høre meget om hans børns læsevaner, ogistarten var det kun bøger, der duede, og alt påen computerskærm var skidt, husker BFformanden. -Men itakt med at de er blevet ældre, har han jo måtte bøje sig for deres itvaner, og det har viheldigvis haft glæde af ibiblioteksvæsnet, griner hun. Tiden har også lagt sig nådigt imellem Brian Mikkelsen og en uheldig tale, som var medvirkende til, atraseriet bredte sig under Muhammed-krisen:»En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige sågyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem pådet stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen oggedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk«, tordnede kulturministeren i2005. Egentlig var det ment som etargument for indførelsen af regeringens kulturkanon under den igangværende hjemlige værdikamp, men udtalelsen blev samtidig benzin på det muslimske vredesbål, som Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer havde antændt. En affære, som til gengæld ikke har haft en ærlig chance for atfåetkapitel iglemmebogen endnu, er Brian Mikkelsens lidt for løfterige sortie fra Ministeriet. Nærmest påvej ud af døren fik han ienhastig -men iøjeblikket vældig populær bemærkning -lovet de sejrende danske OL-tropper, atderes præmiesummer ikke vil blive beskattet. Det viste sig dog hurtigt, at det var encheck uden dækning. Hverken regeringspartneren Venstre, Dansk Folkeparti eller nogen fra den øvrige opposition kunne nemlig få øje på, hvorfor atleter ihøjere grad skal belønnes med skattefrihed end andre danskere, der har gjort en indsats for deres land. Hvordan den historie lander, vil eftertiden vise, og det bliver også den, der kommer til at afsløre, om Brian Mikkelsen bliver husket mest for at fornærme muslimerne, for at forgylde sporten, eller for at igangsætte en lavine af kanoniseringer af alt fra litteratur til madopskrifter. Alle gode indsatser til trods bliver han næppe husket som bibliotekernes fanebærer. n sga@bf.dk 17

18 Et strategisk valg: Et navnskifte taler til følelserne, men strategien bag er vigtig at holde sig for øje, skriverbibliotekarforbundetsformand. S ynspunkt Et afgørende argument foratændre Bibliotekarforbundets navn er,atdet skal væremed til at fremtidssikre voresfagforening. Menetnavneskifte taler ihøj grad til følelserne.ogudfordringenved introduktionen af et nytnavner, at det ikke haren fortidoghistorie. Manved,hvad manhar men ikke,hvad manfår. Menbeslutningen om et navneskifte eller ej må ikke alenebegrundes i følelser,men også ud frastrategiske valg.det er disse overvejelser,der liggertil grund for hovedbestyrelsensanbefaling til at ændrebibliotekarforbundets navn.vihar måtte vurdereombibliotekarforbundets nuværende navn er stærkt noktil understøttefagforeningens arbejdede kommendeår omnavnetitilstrækkelig grad afspejler medlemmernes arbejdsliv?det tvivler vi ibibliotekarforbundets hovedbestyrelsepå. Deter derfor, vi indstiller til medlemmerne, at navnet ændres til Viden &Kultur medbibliotekarforbundet somundertitel. Et navn vi menerihøjeregrad forklarer, hvad Bibliotekarforbundets medlemmer arbejder medogsamtidig fastholder den fagligetradition,vi bærerpå. Hvis vi ønsker flere nye medlemmer samt rekruttere medlemmer med andre typerakademiskeuddannelser,skalvi som fagforening favne bredere. Og rekrutteres skal der i 2012 går de store årgange på pension, og det kommer vi også til at mærke i Bibliotekarforbundet. Det skal vi tage højde for nu. Samtidig er det vigtigt at fastholde medlemmer, der finder ansættelse uden for det traditionelle bibliotekar-arbejdsmarked. Målet er at få et brederedækkende navn,der udtrykker medlemmernes kompetencer og domæne,end som nu et navn, der fokuserer på den konkrete arbejdsfunktionoguddannelsestitel. Det er nødvendigt for at følge udviklingen. For ti år siden begyndte bibliotekarernes uddannelse, arbejdsområder og arbejdsmarked at ændre sig.bibliotekerne uanset sektor har gennemgået store forandringer i forhold til indhold og brugerkontakt og desværre også en negativudviklingiøkonomiskemidler.alle disse faktorer har selvfølgelig betydning for Bibliotekarforbundet. Et godt eksempel er,atfor bare få år siden var der mange biblioteksledere, der ikke mente, det var nødvendigt at ansætte kandidater i bibliotekerne. Det billede har så absolut ændret sig. Lidt højtideligt kan man sige, at bibliotekarbegrebet skal placeres ind i en ny og fremtidig kontekst.i dag taler man eksempelvis om, at bibliotekaren skal bidrage til at skabe attraktive vidensmiljøer på universiteterne,og bibliotekaren skal være med til at sætte nye rammer for kreative og kulturbårne bymiljøer. Når jeg med disse eksempeler bruger den brede pensel,er det for at udfolde de perspektiver, der ligger i, at Bibliotekarforbundet får et nyt (for)navn. Voreshensigt er,atnavneskiftetskal understøtteden strategi,ogdeplaner, der er beskrevetiprincip-ogarbejdsprogrammet for , og som skal godkendes på generalforsamlingen inovember Hovedbestyrelsen ønsker atarbejde for, at Bibliotekarforbundet er den mest attraktive fagforening ogdet oplagte valg for akademikere, der arbejder med information, viden og kultur med fokus på vores traditionelle organisationsområder, eller biblioteksfaglige område om man vil. Bibliotekarforbundet skal være med til at præge ogdefinere den faglige udvikling påbaggrund af medlemmernes viden, potentiale og kompetencer. Hovedbestyrelsen ønsker med andre ord, atvibevæger os bort fra eneksklusiv strategi iforhold til arbejdsfunktion oguddannelse, og fokuserer påatorganisere medlemmer inden for vores arbejdsfelt. Vi skal bruge vores medlemmers styrkeposition offensivt. De nyeste tal viser, at cand. scient. bibl. erne generelt har haft enhøjere procentvis lønstigning iperioden end øvrige akademikere. Ligesom bibliotekarernes kompetencer er efterspurgte, og vi har lav arbejdsløshed. Vorudfordring er derfor atdefinere vores faglighed iennykontekst. Vi arbejder alle med videnhåndtering og kulturformidling, hvad enten vi kalder os bibliotekar, informationsspecialist, web-redaktør, eller kulturformidler. Kommunikationsstrategi: Bibliotekarforbundets navn skal ikke kun klinge for nuværende og kommende medlemmer. Det er også afgørende, at omverdenen og vores interessenter 18

19 Competitive intelligence En workshop på Danmarks Biblioteksskole 10. november 2008, København Barbie Keiser er en af verdens førende eksperter indenfor området competitive intelligence (konkurrentovervågning). forstår hvem og hvad, virepræsenterer. Dette skal sammenholdes med medlemmernes ønske om at organisationen kommer til orde imedierne og kan formidle medlemmernes faglige holdninger. Det erjeg ikke itvivl om, at navnet Viden og Kultur kan løfte, ligesom det vil være enløftestang til at kommunikere, hvor bredt man kan favne som bibliotekar oginformationsspecialist. Enbredde som offentligheden oftest ikke har øje for, fordi mange fortsat definerer en bibliotekar iforhold til et bibliotek ienmeget snæver forstand. Bibliotekarforbundet skal arbejde med enkommunikationsstrategi, der lægger vægt på effektivt ogentydigt at formidle vores holdninger ogpolitiske budskaber. Vores kommunikation, der retter sig internt mod medlemmerne og eksternt mod andre interessenter skal være klar. Navnet Viden & Kultur skal derfor anvendes offensivt som lancering af vores domæne der hvor vi er stærke og kan stille ekspertviden til rådighed. Ordene viden og kultur er fortællingen om, hvor vi arbejder, oghvad vores arbejdsfelt er. Undertitlen Bibliotekarforbundet understreger, at vi vedkender os vor historie ogud - gangspunkt som fagforening ogfaglig organisation. Det nye navn erikke et farvel til ordet Bibliotekarforbundet, eller bibliotekar tværtimod. Det er faget, vores arbejdsområder og uddannelsens perspektiv, der skal bredes ud. Det er dette fokus, der er væsentligt. På workshoppen vil Barbie bl.a. berøre problemstillinger som: " Hvad erkonkurrentovervågning? " Hvilken rolle kan bibliotekarerne spille? " Hvilke processer og tekniker findes? " Hvilke etiske problemer kan opstå? Find yderligere oplysninger og tilmeld dig på Winnie Vitzansky fratræder med udgangen af november sin stilling som direktør idanmarks Biblioteksforening. Iden anledning indbyder foreningen til: Afskedsreception Fredag den 31. oktober kl på Sophienholm Nybrovej 401, 2800 Lyngby Der vil blive budt på et let traktement. Vi glæder os til at sejer. Med venlig hilsen Vagn Ytte Larsen Formand Danmarks Biblioteksforening LET DIN JOBSØGNING Opret en jobagentpå MED EN JOBAGENT 19

20 Forfatteren Fay Weldon mener, kvinder på mange måder har overhalet mændene. Derfor går hun ikke ind for positiv særbehandling. Vi skal fokusere på, hvad der gør os lykkelige og ikke på, at der skal være ti kvinder i hver bestyrelse, siger hun. Foto: POLFOTO/ Linda Johansen Ingen dagbøger, ingen ungdomsdigte, ingen skrivebordsnoveller. Forfatteren Fay Weldon havde aldrig skrevet en skønlitterær linje, da hun sprang ud som forfatter som 35-årig. Nu har hun i 40 år dissekeret mænd og kvinder med sin pen. Verden på Weldonsk af SABRINE MØNSTED Hendes klare blå øjne kigger søgende rundt, mens hun lægger tre bøger på skranken. Den øverste er en slidt, men velholdt bog af George Wells. Bibliotekaren bag skranken tager imod stakken, men sender et skeptisk blik til den 12-årige pige. - Jeg blev hørt i bøgerne, hver gang jeg afleverede dem. Bibliotekarerne troede ikke på, at jeg kunne læse dem så hurtigt, griner Fay Weldon, hvis eget navn i dag står på mange af de bøger, der bliver langet over verdens skranker. Men den kommende forfatter elskede at læse. - Jeg gik bag ved min mor og læste, når vi handlede, og brugte hendes fødder som pejlemærker. I dag går jeg stadig bagved folk af gammel vane, siger hun. Fay Weldon er vokset op på New Zealand, hvor bibliotekerne bugnede af victorianske klassikere fra1840 erne. - Det var alles favoritbøger. De bøger engelske emigranter havde valgt at tage med på båden til deres nye hjemland, siger hun. Hendes favoritforfattere og senere inspiration blev blandt andet George Wells og George Bennett. - Det er forfattere, der ser det at skrive som en måde at ændre verden på. Sådan opfatter jeg det også, siger hun. 20