Presented to the. LIBRARY Of the UNIVERSITY OF TORONTO. Estate of the late. C Watkins. John B.

Transkript

1 Q 1

2 Presented to the LIBRARY Of the UNIVERSITY OF TORONTO by Estate of the late John B. C Watkins

3

4

5

6

7 Seren ierfegaar&3 Samlebc SJcerfer,

8

9 Sotnfe&e Surfer ubgitme af SI. 23. Sradjmann, #etberg og f). D. Sange. Slnben Ubgabe. iettbe SBittb. (Stjlbenbalffe»oflljanbel, 9torbtff forlag. 83tanco 2utto«Sogtrtjftert

10 . 3 ' S \

11 Sibe e^riftelige Saler '1848) 5 ftrtien og en ftrife i en Shieipilferinbes Sit) 363

12

13 (!jrifteutie Stoler. (1848). Ubgtttet nf

14 %ti (ikunb et lagt bet af <3.. for en nt) Ubgabe rettebe ( jem= plat af OriginalubgaDen (S. ffi.'å SJkpiter, $affe 27); bet et fammen=> lignet meb..' SKanufcript ($affe 26).

15 (Skrifteligs ttler of <3. Æierfegaarb. 6jø6enfjatm. frorlogt of Unirerfttetébogbanbler JRettjef. Irvft &cé ftgl. - )Dffcogtrvffer 23iance 2uno. i84a

16

17 3nbl)olb. Jørfte Slfbcling. ebningeneå Seftjmrmger. 2lnben Sfbeling. Stemninger i SibelferS (Strib. Irebic 3tfbeling. Sanfer, fom faare bagfra til pbtjggelfe. {Jfjerbe Stfbeting. Jaler beb altergangen om grebagen.

18

19 ^ørftc 9lfl>elittg.

20

21 $)eimmgene6 SBefymrtttger* gljrifteuge Salet af S. fttcrhqjnarb. ^jøbenjjamt. forlagt af Umwfttetéfrog^antler (S fteitjel. Injft tyoft &gt, sfbegtr9ffcr Stanto Cuno

22

23 3nbf)olb. Onbgong. I. 2Irmoben 58eft)tnrmg. II. 0&erfloben 23eft)mrirtg. DL Ottngljebenl Seftjmrmg. IV. øif)eben 83eft)tnring. V. 3formafteligf)eben Seftjmring. VI. (Seloplagelfeni 93ef^mring. VII. Xtri&lraabigljebens, 83cmfelinobig{jeben, 5 tøftesle ljebens eftjmring.

24

25 SBøn. $aber i Rimtene! 3kb goraareté Xib benber i Gaturen 511t igjen tilbage meb nt) grtfffjeb og fjønljeb, fuglen og fiitien f)ar ^ntet tabt fiben fibft o, at bi ogfaa faalebes uforanbrebe maatte benbe tilbage til btéfe Særemeffereå Unber* biténing! 511, men berfom bi i ben fbunbne %ib toge fabe paa unbtjeben, at bi ba maatte gjenbinbe ben beb atter at lære af Cilierne paa Watten og af )immelen Sugle! S. fiierfegaarb. X

26 (Stmngeliet pcw 15be ønbag efter Xrinitatté. Sngen fan tiene to errer; fyi an maa enten fjabe ben ene og etffe ben anben, eder l)olbe fig til ben ene og foragte ben anben. 3 fnnne iffe ttene nb og Sftammon. 3)erfor figer jeg ber! belemrer ber iffe for berå Sit), ^t)ab 3 fmie æbe, og ^ab 3 ffnue brtffe; iffe felter for berå Segeme, Ijoab $ ffulte ifører. r iffe Sidet SOJere enb 9Kaben, og Segemet SOfere enb Slæberne? Seer til )im= melenå ^ngle; be faae iffe, og l)øfte iffe, og fanfe iffe i Saber, og ber3 Ijimmelffe $abev føber bem; ere 3 iffe meget SKere enb be? 3Ren f)oo ibtanbt ber fan lægge en 2llen tit fin $Bæ t, enbbog Ijan beftymrer fig berfor? Dg Ijtri befymre $ ber for Slæberne? $e= tragter Silierne paa SRarfen, fytiorlebeå be ooje; be axhnhe iffe, ftrinbe iffe. Xften jeg figer ber, at enb iffe alomon i al fin <!perligl)eb t>ar faa

27 19 ffæbt, føm een af bem. Slæber ba ub faa= lebeø bet ræs -paa 3Karfen, fom er i ^ag, og i borgen faftes i Conen, ffulbe rjan ilfe meget mere flæbe ber, 3 tibet troenbe! derfor ffulle 3 iffe Befrjmre ber, og fige: fpab ffulte ot æbe? eller: fyvab ffulle m briffe? eller: rjoor; meb ffulle oi flæbe os? efter alt faabant foge Rebningerne; tfjt bers fjtmmelffe gaber oeeb, at 3 f)at»e alle btéfe Sing betjoo. 9Ken foger forft ubø 9ftge og rjans SRetfcerbigfjeb, faa ffulle og alle biéfe ing tillægges ber. Se= fnmrer ber berforiffe for ben anben 9ftorgen; tin' ben ^ag i SOJorgen ffal befnmre fig for fit get. Roer 3)ag l)aoer nof i fin ^(age. Qnbgang. 'et bar paa Soppen af 8inai, at Coben bleb gibet, unber himmelens Sorten; f)bert 2t)r, fom, af uforfftjlbt og uf or«barenbe, nærmebe fig bet fjetlige 53jerg, ffulbe ifjjelflaaes ifølge Soden. Tet er oeb $oben af bjerget, at 33jergpræ«bifenen tjolbeå. Saalebeé forfjolber Soben fig til Gbangetiet, fom er: bet.fummelffe nebe oeb forben. Xet er beb tfoben af 93jerget; faa formilbet er (fbangetiet, faa nær er bet.simmelffe, ber ftiger neb, nu beb forben, og bog enb mere rjim«2*

28 20 rrtelff. et er oeb goben af bjerget; ja, fjoab mere er, fuglen og Stiten er tommen meb næften lt)ber bet, fom løb bet fpøgettbe ub paa, at be Oare meb... i Segen; tl)i om enb 511«Ooren blioer befto helligere, netop forbi Suglen og Silien er meb, ben bltoer bet Oeb ben Spøg, og en Spøg blioer bet bog, at Stiten og Suglen er meb. 2)e ere meb, ja, fjoab mere er, be ere iffe blot meb, men be ere meb i at unberoife; tin* Oel er Goangetiet felo ben egentlige Særer, an Særeren" og SSeien og Sanbfjeben og SiOet i UnberOiténingen, men Suglen og Silien er bog meb fom hjælpelærere. Oorlebeå er bette muligt? 9iu, Sagen er iffe faa Oan«ffefig..'poerfen Silien eller Suglen ere nemlig ebninge, men Silien og Suglen ere (jetter iffe (Stjriftne, juft berfor funne be meb elb Oære behjælpelige beb UnberOiténingen i Gfjriften* bom. 2(gt paa Silien og Suglen, faa opbager "Su, fjoortebeå >ebninge leoe, tt)i be leoe netop iffe faalebeå fom Suglen og Silien; leo faa 2)u fom Silien og Suglen, ba er 2)u en (Stjriften l)oab Silien og Suglen (joerfen er eller fan blioe. eben= ffabet banner røobfætningen til ( ()riftenbommen; men Silien og Suglen banne ingen 9JJobfætning til nogen af btéfe ftribige farter, be, fjoté man faa tør fige, fpille nbenfor, og fjolbe fig flogeligen nbenfor alle Sftobfætninger. Sot nu iffe at bømme og forbømme bruger (Soangeliet Silien og Suglen til at gjøre ebenffabet aabenbart, men beroeb igjen til at gjøre bet aaben* bart, fjoab ber forbreå af tm ( (jriftne. Sor at forfjinbre bet Sømmenbe er Silien og Suglen ffubt imellem; tljt Silien og Suglen bommer 3ugen og u/ 2)u ffal jo iffe bømme Rebningen, Xu ffal jo lære af Silien og Suglen. %a, oet er en Oanffelig Cpgaoe, en oanffelig Stilling, Suglen og Silien fjar Oeb Unberoiténingen; ber oar tjetter Sngen, fom funbe gjøre bet, enfjoer s 21nben oilbe faa let fomme til at anflage og bømme Rebningen, til at looprife ben Gljrtftne (iftebenfor at unberoife), eller til fpottenbe at bømme ben faafalbte Stjriften, ber iffe leoebe faalebeå. Wien Silien og Suglen, ber ene ere beffjeftigebe meb og forbrjbebe i at unberoife, labe fig flet iffe

29 21 mærfe meb 9?oget, fee fjoerfen til >øire eller til s «8enftre, be fjoerfen rofe eller jfjenbe, fom en Særer eller! gjør bet, ligefom >an, Cæreren", om fjbem ber fige!, fjan ffjøtter om ^sngen" (331c. 12, 14.), faatebe! f fjø tte be om Jngen eller be ffjøtte fig fefo. Cg bog, bog er bet næften en Umulig fjeb iffe at lære 9Joget af bem, naar man agter paa bem. 51f, et SOJenneffe fan gjøre v 2Ut, fiuab fjan formaaer, og bog fan bet ftnnbom oære totblfomt, om ben Særenbe lærer 9?oget af fjam; men fuglen og Silien gjøre flet Rittet, og bog er bet næften en Umutig'fjeb iffe at lære Droget af bem. Slan iffe atlerebe et Sftenneffe af bem lære, rjtmb bet er at unberoife, i)tiab bet er at unberoife djrtfteligt, lære ben Unberoiisningen! ftore ftonft: at labe fom ingenting, at ffjøtte fig felo, og bog gjøre bet paa en faa ottøæffenbe, faa gribenbe, faa inbrjnbenbe, berfjoé i ftenfeenbe til $3efofmingen faa billig og beroeb faa rørenbe 9J aabe, at bet er umuligt iffe at lære 9?oget beraf! Xfn' oiftnof, naar en menneffelig Særer fjar gjort $(lt, og ben Særenbe bog iffe fjar lært -ftoget, ba fan f)an fige bet er iffe min 2fi)lb"; o, men naar Tu f)ar lært faa faare meget af 2ilien og fuglen, er bet ba iffe fom fagbe be bet er iffe oor 8ft)lb"! 2aa oeloiflige ere bisfe Særere mob ben Særenbe, faa beloillige, faa menneffelige, faa oærbige bere! gubbommelige 53effiffelfe. $ar Tu glemt 9?oget, ere be ftraj øiflige til at gjentage bet for Tig, og gjentage og gjentage, faa Shi bog tilfibft maa funne bet; lærer Tu iffe 9?oget af bem, gjøre be Tig ingen 93ebreibetfer, men oebblioe fun meb fjetben 9? ib fjært) eb at fare fort i Unberøiisningen, ene beffjeftigebe meb at lære fra fig; og lærer Tu Droget af bem, tiljfrioe be Tig $lft, labe fom fjaoe be flet ingen 51nbeel beri, fom t>ar bet iffe bem, Tu ffqtbte bet: be opgioe 3 n 9en, fjoor ulæruidig [jan enb er, og be forbre ingen ^Iffyængigfjeb, enb iffe Ten!, ber lærte meeft af bem. Z, 3 uibunberlige fiæremeftere, rjbté man af (iber iffe lærte "ilnbet, fjoté man lærte at unberoife: f)dor meget lærte man tffe! Stort allerebe om en menneffelig 2ærer gjør 9?oget af fjoab Ijan felo figer, fom ofteft gjør man Del mange Crb og fun Sibet beraf af, men ogfaa benne 53emærfning om

30 22 21nbre, ben tjabbe atbrig fugten eller Silien gjort! SD^ert 5, ja 3 giøre rigtignof i en bté $orftanb fjetter iffe tjtiab % fige; 3> gjøre bet, uben at fige 9?oget. 2)og benne Gberå orbfnappe Sauøtjeb og benne ( ber3 Sroffab mob ber fetb i, 2tar nb og 2Iar inb faa lang agen er, paaffjønnet eller upaaffjønnet, forftaaet eller mtéforftaaet, feet eller uf eet, at gjøre bet Samme: o, bibunberlige SDfefterffab i at unberbife! Slltfaa t>eb jætp af Silien og Sugten lære bi ebmngeneå 33eft)mringer at fjenbe, fjbiffe be ere, be nemlig fom Suglen og Silien iffe tjaoe, ffjønbt be l)abe be titfbarenbe Sornøben* tjeber. ^miblertib funbe man jo ogfaa paa en anben SJJaabe lære btéfe 93eft)tnringer at fjenbe: beb at reife til et fjebenff Sanb og fee, l)borlebe StRenneffene ber lebe, tjbab ber befijmrer bem. Dg enbelig paa en trebie Sftaabe: tieb at reife til bog tjbab figer jeg, at reife, bi lebe jo paa Stebet, i et cfjriftent Sanb, f)bor ber er lutter ( r)riftne, attfaa maa man funne flutte: be SBefrjmringer, fom iffe finbeå f)oå o, ffjønbt be tilfbarenbe gornøbentjeber og rt)f ere tilftebe, bet maa bære >ebnin* gene! 93eft)tnringer. Saalebeå funbe man flutte, af, Ijbté iffe en anben ^Betragtning maaffee tog bagten fra o til at flutte beb at tage Sorubfætningen, og nu ftuttebe paa en anben Maabe: btéfe 33efmnringer finbel blanbt SOJenneffene i bette Sanb, ergo er bette crjriftne Sanb fjebenff. Salen om ebningeneå 93eft)mringer bilbe ba tomme til at lt)be fom en unber* funbig Spot. og turbe bi iffe tillabe oå at tage et faabant Strengfjebené Sigte paa ( l)riftenl)eben, ei fjeller benne næften grufomme Spot, en rufomljeb, ber ba bel at mærfe bilbe fomme til at gaae ub ober ben Salenbe felb, fom bel iffe (jetter er faa futbfommen en Gfjriften. Wien lab oå iffe glemme, at Salen funbe fjabe bette ligefom bag Øret, at rjbté en ngel bilbe tale, funbe tjan paa benne DJJaabe bribe fin Spot meb o$, bi fom falbe og ( rjriftne, beb at benbe Sagen faatebeå, at t)an, iftebenfor at irettesætte bor maabelige dfjriftenbom, frem* ftillebe be tjebenffe SBefnmringer og ba beftanbigt tilføiebe men fjer i bette Sanb, fom er cfjriftent, finbeå naturligbiil

31 23 ingen faabanne 93efomringer", fluttenbe fra, at 53eft)mringeme jo ere føebningenes 53e!t)mringer; eller ombenbt, at fjan fra at Sanbet fo er djriftent fluttebe til at faabanne 33efomringer bift meb Urette ere blebne falbte Sebningeneå; eller at fjan tænfte fig et cfjriftent Sanb, fjbor ber birfelig bar lutter Gfjriftne, og lob fom bar bette Sanb bort 2anb, fluttenbe: ba btéfe 33e» frjmringer iffe finbe ber, faa maae be bære Sebningeneå. Qab o iffe glemme bette, og lab o r)etler albrig glemme, at be ebninge, fom finbel i Gfjriftenfjeben, ere be btjbeft fjunfne: Jjine i be tjebenffe Sanbe ere enbnu iffe løftebe op til Skriften* bommen, btsfe ere fjunfne unber >ebenffa6et; rjine tilf)øre ben falbne Slægt, btéfe ere, efter at bære blebne opreifte, falbne enbnu engang og enb btyøere. (2aa fæmper ba bet opbyggelige gorebrag paa mange 9)?aaber for, at bet Sbige maa feire i Sftenneffet, men bet glemmer tjetter iffe paa rette Steb t)eb 'pjælp af Silien og fuglen forft og fremmeft at formilbe til Smilet. C, u 2tri> benbe, lab Tig formilbe! )Dlan fan glemme at tee, men ub bebare et Sftenneffe fra nogenfinbe at glemme at 9ftenneffe fan glemme Sfteget uben Sfabe, og maa bel ogfaa finbe fig i meb s 2Ilberbommen at glemme 9J?eget, fom fjan funbe ønffe at f)uffe; men &ub forbrjbe, at et lotenneffe inbtil fin fibfte falige (inbe ffulbe glemme Silien og fuglen!

32 I. 3)erfor jfuhe S tlle befymre ber og fige: Jjoab ffuhe di æbe? efter fytmb flufte ot brille? efter alt faabant føge ^ebttingene. enne 93efrjmring Ijar guglen tf fe. ^doraf ledet fuglen tfji di dille nu i!!e tale om Silien, ben fan fagtenl, ben leder af Suften; men fidoraf leder fuglen? $en borgerlige Ødrigljeb fjar fom befjenbt meget at befrjmre fig for; fnart fjar ben ben SBefrjmring, at ber er 9?ogle, fom ^ntet Ijade at lede af, men faa igfen til anbre Siber er ben iffe nøiet meb, at et SCRenneffe fjor Droget at lede af, fjan blider falbt od og fdurgt, fjdoraf fjan leder. doraf leder nu fuglen? 2)og del iffe af f)dab ben fanfer i Sabe, tl)i ben fanfer iffe i Sabe og egentligen leder man ba {jetler albrig af Tet, man fjar liggenbe i aben. 9#en fjdoraf leder faa Suglen? Suglen fan iffe gjøre SRebeligfjeb for fig; berfom ben bled odfalbt, maatte ben del fdare ligefom ben 331inbføbte, ber bled abfpurgt om 2)en, ber fjadbe ffjenfet fjam f)an Srjn jeg deeb bet iffe, men bette deeb jeg, at jeg ben 531inbføbte feer", faalebeå maatte Suglen del fdare jeg deeb bet iffe, men bet deeb jeg, jeg leder". >doraf

33 25 leder ben ba? Suglen Ieber af bet baglige røb", benne bjmmetffe Robe, fom atbrig er obergjemt, bette ufjtjre Sot> raab, fom bog er faa Oel forbaret, at ^»nqtn fan ftjæle bet; tfn' hm et, ber gjemmeg tit batten",!an Srjben ftjæle, et ber er brugt om agen fan 3 ngen ftjæle. SUtfaa bet bagtige 93røb bet er Sugtenå Sebebrøb. et baglige 93røb er bet fnappeft titmaatte gorraab, bet er netop nof, men tjeher flet iffe mere, bet er bet fiibet, fom Strmoben bet)øber. Wien faa er jo Sugten fattig? Sftebenfor at foare, bille oi fpørge: er Sugten fattig? 9?ei, Sugten er iffe fattig. See, fjer oifer bet fig, at Suglen er Særemefteren; ben er i ben ilftanb, at man, ^oiå man Oil bømme efter ben tjbte 23itfaar, maa falbe ben fattig, og bog er ben iffe fattig; Sugen bilbe falbe paa at falbe Suglen fattig. Cg f)bab bil faa bette fige? et bil fige, bens $ilfaar er 5trmob, men ben Ijar iffe $(rmobenå Sefrjmring. erfom ben bkv falbt op berom fan ingen Sbibl bære, at 5brigf)eben bitbe finbe, ben i ftren«gefte Sorftanb rjørte unber Sattigbæfenet; men naar man blot taber ben flrjbe igjen, faa er ben iffe fattig. %a, fif Sattig«bæfenet 2ob til at raabe, bteb Suglen nof fattig; tfn' man bitbe bet plage ben meb faa mange Spørgsmaat om Ubfommet, at ben felb mærfebe, at ben bar fattig. erfor ffutte 3 tf fe beft)mre Gber og fige: t)bab f futte bi æbe? etter: fyvab ffutte bi briffe? efter alt faabant føge Sebningene; tf)i ben (Erjriftne (jar iffe benne S3eft)m«ring. Gr ben Gfjriftne ba riig? 9?u ja, bet fan maaffee gjerne bære, at ber er en Grjriften, fom er riig; men berom tale bi jo iffe, bi tale om en Gtjriften, fom er fattig, om ben fattige (itjriften. >an er fattig, men rjan rjar iffe benne 33efrjmring, fjan er altfaa fattig, og bog iffe fattig. 9?aar man nemtig i 5trmob er uben 5trmobenå Sefqmring, er man fattig og bog iffe fattig, og faa er man, fjbté man iffe er en Sugl, men et 9ftenneffe, og bog fom Suglen, faa er man en ( t)riften. boraf Ieber ba ben fattige (Skriften? 9lf bet bagtige

34 26 33 røb. eri ligner Ijan guglen. Stten fuglen, fom rigtignof iffe er Rebning, er bog felter iffe Skriften tf)i ben Gtjriftne beber om bet bagtige 93røb. Men faa er I)an \o enbnu fattigere enb Suglen, at Ijan enbøg maa bebe berom, iftebetfor at gugten bog faaer bet uben at bebe? %a faalebeå mener Rebningen. SDen fjriftne beber om bet baglige $røb; beb at bebe berom faaer Ijan bet, bog uben at fjabe -ftoget at gjemme til batten; Ijan beber berom, og Oeb at bebe berom, fjolber Ijan i batten SBeftjmringen borte, mebenå Ijan foøer føbt for ben næffe 2>ag at baagne til bet baglige 33røb, fom Ijan beber om. en (S^riftne leber altfaa i!!e af bet baglige 33røb fom fuglen eller fom (Sben> ttireren, ber tager bet, l)0or Ijan finber bet; tlji ben Sfyriftne finber bet, f)bor tjan føger bet, og føger bet beb at bebe. 9#en berfor Ijar Ijan ogfaa, b,bor fattig f)an enb er, noget 9ttere at lebe af enb bet baglige 33røb, ber for f)am fjar en Silfætning, et 83ærb og en 9Kcettelfe, fom bet ilte fan Ijabe for fuglen, tlji ben Ijriftne beber jo berom, Ijan tieeb altfaa, at bet baglige 53røb er fra ub; Ijar i!!e ogfaa etler faalebeé en ringe abe, en lille Ubett)betigl)eb uenbeligt SSærb for ben (Slffenbe, naar ben er fra ben Slffebe! derfor figer ben Stjrtftne iffe blot, at bet baglige 23røb er l)am no!, forfaabibt t)an tænfer paa fin jorbiffe STrang og gornøbenljeb, men f)an taler tillige om noget 5(nbet (og ingen ^ugt og ingen Rebning beeb, tjbab bet er Ijan taler om), naar l)an figer bet er mig no!, at bet er fra am", nemlig fra ub. om Ijiin eenfolbige SStfe y ffjønbt Ijan beftanbigt talte om ffllab og Sriffe, bog brjbfinbigt talte om bet føøiefte, faalebeå taler ben fattige Sfjriften, naar t)an taler om Staben, eenfolbigt om bet.'pøiefte; tlji naar b,an figer bet baglige 93røb," tænfer b,an iffe faa meget paa Wlaben, fom paa, at Ijan faaer ben fra ub3 93orb. aalebeå leber fuglen iffe af bet baglige 33røb. 2>en leber biftnøf iffe fom en Rebning for at fbife, ben fbifer for at lebe men leber ben bog egentligen? $>en Gtfjriftne leber af bet baglige røb; at bet er beraf, berom er ber intet børgémaal, men fjetler intet om, f)bab Ijan ffal æbe eller tjbab l)an ffal briffe. an beeb fig i benne

35 27 enfeenbe forftaaet af ben rjtmmelffe gaber, ber beeb, at f)an Ijaber alle btéfe ing bef)øb; ben fattige Skriften fbørger tffe om alt Saabant, fom ebningene føge. Serimob er bet noget 51nbet, tjan føger, og berfor leder t)an (trji bet bar jo tbibl* fomt, rjborbibt man egentligen fan fige, at Suglen leber") Ijan leber berfor, eller bet er for bette {jan leber, og bet er berfor man fan fige, at f)an leoer. an troer, at t)an bjar en gaber i imlene, ber bjber Tag oplaber fin milbe aanb og mætter alt fjbab fom leber ogfaa fjant meb 2?etfignelfe; bog tjbab f)an føger er iffe bet at blibe mæt, men ben rjimmelffe gaber. >an troer, at et 2ftenneffe iffe beri er forffjellig fra guglen, at rjan iffe fan leoe af ligefaa libet, men beri at fjan iffe fan leoe af 33røb alene", f)an troer, at bet er 2Mfignelfen fom mætter; bog tjbab f)an foger er iffe bet at blioe mæt, men 23 el* fignelfen. an troer (rjbab ingen 3burb beeb Dcøget af, og fjbab bjælber bet faa egentligen Spurben, at bet er faa!), at ingen Spurb falber til forben uben ben Ijimmelffe gaberå 2?iHie. jan troer, at fom Ijan, faa længe f)an bjar at lebe f)er paa 3or* ben, bel bil faae bet baglige 23røb, at Ijan faalebeé engang ffal lebe falig tjtéfet. Saalebeå forflarer fjan bet 2teb, at Sibet er mere enb SDcaben"; tf>i biftnof er felb Simetigljebenå Sib mere enb SØcaben, men et ebigt Sib er bog bel uben Sammen* ligning meb SDcab og Triffe, bjbori et SDce nneffes Sib iffe be«ftaaer, faa libet 5Rige! San betænfer ftabigt, at Retlig* fjebenå Sib er ført r)er paa forben i ^Irmob, at an" fyungrebe i 5rfenen og tørftebe paa ftorfet; faa man ba altfaa iffe blot fan lebe i 51rmob, men i ^Irmob fan lebe. derfor beber f)an bel om bet baglige 23røb og taffer berfor, fjbab gugfen iffe gjør; men bet at htbt og bet at taffe er rjam bigtigere enb Staben og er rjam bog bjanå 2pife, ligefom bet bar at gjøre gaberenå SSHKe." aften faa er jo ben fattige (Skriften riig? 3 a biftnof er f)an rttg. fji guglen, ber i 5(rmob er uben s 2lrmoben3 23eft)tnring, ben fattige gugl, er rigtignof ingen Rebning og berfor jetter iffe fattig, ffjønbt fattig iffe fattig; men ben er f)eller ingen

36 28 (Skriften, og berfor er ben bog fattig ben fattige gugl, o, ubeffribelig fattig! bor fattigt iffe at funne bebe, f)bor fattigt i!!e at funne taffe, Ijrjor fattigt at maatte tage 21lt Ijen fom i Uffjønfomfyeb, l)bor fattigt ligefom iffe at bære til for fin &elgjører, f)bem man ffqlber Sibet! Sin' bet, at funne bebe og at funne taffe, bet er jo at Oære tit for b,am; og bet at gjøre bet, bet er at lede. Sen fattige fjrtftenå Stigbom er netop at Oære til for ben ub, fom Oiftnof iffe een ang for alle gad l)am jorbiff Stigbom, o nei, fom f)ber Sag gioer tjam bet baglige 93røb. ber Sag! %a, f)ber Sag er ben fattige Skriften foranlebiget tit at blibe obmærffom paa fin SMgjører, til at hebe og taffe. Og fyanå Stigbom oojer jo for fjber ang tjan beber og taffer, for fjber ang bet bliber f)am tåbeligere, at b,an er til for &ub og ub for b,am; mebenå jorbiff Stigbom bliber fat«tigere og fattigere for fjber ang ben Stige glemmer at bebe og at taffe. O, fjbor fattigt, faaban een ang for alle at Ijabe faaet it for fjele Sibet; fjbilfen Stigbom berimob fjber Sag" at faae it! bor misligt, næften fjber Sag at bære foranlebiget til at glemme, at man fjar faaet fjbab man fjar; fjbor faligt, fjber Sag at minbe berom, bet er, at minbe om fin ^elgjører, bet er om fin ub, fin faber, fin gorførger, fin gaber i himlene, altfaa om ben ^jerligljeb, for fjbilfen bet ene er bærb at lebe, og fom bet ene er bærb at lebe for! SDten faa er jo ben fattige Skriften riig? 3a bift er fjan riig, og Su ffal ogfaa fjenbe fjam paa, at t)an iffe ønffer at tale om fin jorbiffe Wrmob, men bel om fin fjimmefffe Stigbom. Dg berfor Inber fjanå Sale ftunbom faa forunberlig. Sfji mebenå 9llt uben om fjam minber om rjanå s 2trmob, taler fjan om fin Siigbom o, og berfor fan S^gen forftaae fjam uben en Skriften. Ser fortælles om en from (Sneboer, fom i mange mange 21ar, bøb for SSerben, fjabbe lebet ftrengt fjotbenbe SlrmobenS Søfte, at fjan fjabbe bunbet en riig SJtanbS SSenffab og engibenfjeb. <&aa bøbe ben rige 9Jcanb og inbfatte tjiin eneboer, ber nu i faa lang Sib fjabbe lebet af bet baglige 33røb, til 2frbing af fin fjele formue. 93ten ber man fom og fortalte (Sneboeren

37 29 bette, foarebe tjan bet maa øære en Seittagetfe, t)øortebeé fan fjan inbfætte mig til Slrtratg, ba jeg er bøb længe før fjan!" ), b,øor fattigt tager 9tigbømmen fig iffe ub øeb Siben af Sftgbommen! gorbifl ligtorn tager fig altib fattig ub i So^olb til 2øben. Wien ben Gfjrtftne, ber i Slrmob er uben 31rmobenå Sefrjmring, fjan er ogfaa bøb for Skrben, og fra SBerben. Terfor leøer tjan. Xfyi Sugten opfører at leøe øeb at bøe, men ben Sfjriftne leøer øeb at bøe. Cg berfor tager fyele s-}3erbenå Sfftg* bom, fom man fan rjaøe 23rug for faa længe man leøer, fig faa fattigt ub i Sammenligning meb fjanå Slrmob, ja eller fyanå irigbom. 9tt en 2øb iffe befyoøer ^enge, bet øeeb øi 21tte; men ben Seøenbe, ber øirfeltgen ingen 93rug rjar for bem, f)an maa enten øære meget riig og faa fan bet øel øære f)an beljøøer flere eller tjan maa øære en fattig (Skriften. Sorfaaøibt ba ben fattige (Skriften er riig, ligner fjan iffe fuglen. 2t)i Suglen er: fattig og bog iffe fattig; men ben Gfjriftne er: fattig, bog iffe fattig, riig. fuglen er uben 33e* frjmring for bet fingere, fom ben iffe foger, men ben føger fjelter iffe bet Søiere; Suglen er f etø uoen 33efrjmring, men ogfaa ben Siø er for ben, fom øar ben iffe jenftanb for nogen 21nben 23efrjmring. en ( r)rtftne beler ligefom meb &ub; f)an førge for Spife og Xriffe og alt Saabant, mebenå fjan føger ub?ftige og fjanå 9ftetfærbigf)eb. <pøit foinger ben - fattige Sugl fig i &ty, uben at tpngeå af ^trmøbens s 3eft)tnring, men ben (Efjrtfme føinger fig bog enbnu tjøiere; bet er fom føgte fuglen ($ub i fin Slugt mob.^immelen, men ben Gfyriftne finber t)am; bet er fom fløi Suglen langt langt bort efter ub, men ben Gtjriune finber fjant, og finber fjant (o, fjtmmelffe Safigfjeb!), finber f)am øeb forben; bet er fom fløi Suglen inb i.'oimmelen, men Rimten bliøer bog luffet, fun for ben Gfjriftne aahnez ben! derfor f futte 3 iffe befpmre (5ber og fige: fjøab ffulle øi æbe? etter: f)øab ffulle øi briffe efter alt faabant føge.'peb* ningene. ^a, Sebningene befgmre fig om Sligt. Suglen er i ^rmoben uben v 2frmobenå 93efrjmring ben

38 30 tier; ben (Sfjriftne er i Wrmoben uben 21rmoben Seftjmring, men Ijan taler iffe om Strmoben, berimob om fin 9tigbom. Rebningen ^ar $lrmobenå SBefymring. ^ftebenfor i Slrmoben at bære uben Sefymring er f)an (og bet (Sne fbarer ba ganffe til bet $tnbet) i SSerben". ee berfor Ijar Ijcm 93e» tymringen. an tier iffe fom ben forgtøfe 3ugl; fjan taler iffe fom en Skriften, ber taler om fin SRigbom; Ijan Ijar og beeb egentligen intet 9tnbet at tale om enb 2trmoben og bens 23eft)mring. >an fbørger, f)bab ffat jeg æbe, og Ijbab flal jeg briffe, ibag, imorgen, iobermorgen, til finter, næfte gøraar, naar jeg er bteben gammel, jeg og Mine, og t)ele Canbet, l)bab ffulle Oi æbe og briffe. 2>ette børgåmaat gjør fjan ilte blot, af i et beftjmret Øieblif, og faa igjen bog fortrt)benbe bet; al i en Srængfelenå %,ib, og faa bog igien om Sil«gibeffe. 9?ei, Ijan er uben ub i SSerben og gjør fig bigtig Oeb børgåmaatet, fom f)an fatber bet egentlige 2ib3= børgå«maal; b,an btiber fig felb bettjbningfulb Oeb ben Xanfe, at t)an ubetuffenbe beffjef tiger fig meb bette 2ibå= børgåmaat; f)an firtber bet nforfbarligt af bet Offentlige (tin' fjar f)an ^ntet at ffaffe), om l)an ftulbe mangle 9^oget, Ijan, fom ene leber for bette ibg= børg maat. (Snljber, ber iffe beffjeftiger fig bermeb, eller bog meb at unberfjolbe f)am, anfeer l)an for en drømmer; felb bet,f)øiefte og bet fjehigffe anfeer t)an i ammentigning meb bette ^irfeligfyebeng btjbefte ib3--@børg» maal for ant og ^nbbilbning. ott finber bet taabeligt at b,en< bife et bojent SDienneffe til guglen og Silien; tf)i l)bab ffulbe bel ber bære at fee, og Ijbab ffulbe man bel lære af bem! 9iaar man, fom Ijan, er en Sftanb, ber l)ar lært l)bab Sibeté 2(tbor er, er Sttanb, Sorger og 3*aber, faa er bet bog no! en temmelig flau bøg, og et barnagtigt ^nbfnlb at til at agte paa fiilierne og fuglene, fom Ijabbe man ifle Wnbet at tage bare baa. Xerfom bet iffe bar for en faml fylb", figer b,an og af >enft)n til mine 53ørn, fom man nu engang efter fif og 33rug laber nnberbife i Religion, faa bilbe jeg fige lige nb, at man til 53efbarelfe af bet bigtigfte børgémaat fun finber

39 31 meget tibet i ben fjettige fctfi og oberrjobebet meget libet abnligt, meb Unbtagelfe ba af en enfeft Ijerlig Sentens. SQcan læfer om Gfjriftuå og 5(poftlene; men bet, fom er bet egent«uge ibå=spørgåmaal, til $3efbareffen beraf finber man if!e bet minbfte 53ibrag, bet egentlige 2ibå=Spørg maal: fybab be tjabe ledet af, fybortebeé be fjabe baaret fig ab for at betale ber Sit og fbare Sfatter og afgifter. 51t løfe bet Spørgåmaal om Xrjrtiben oeb et Sftirafel er et meget intetfigenbe Sbar paa bette Spørgémaal, om bet enb er fanbt, fjbab bebifer faa bet! Wtbeleå iffe at bære betænlt paa nogen Ubbet iforbeien, og naar faa Serming'Siben er lommen og Sfatten opfræbeå, ba at labe en Sifcipet brage en ffit op af Stonbet, i f)bté 9Jiunb ber er en Stater, fjbormeb man betaler f)bi bet enb er fanbt, fjbab bebifer faa bet! ^eg fabner oberfyobebet ^llbor i ben b,ellige firtft, alborligt Sbar paa bet alborlige Spørgåmaat; en alborlig 9J?anb ønffer iffe at fjolbeå for s Jiar, fom bar man paa Gomebie. ab kræfterne præfe om Sligt for fruentimmer og 33 ørn; enljber alborlig og cpltjft 9Jianb er bog i fit fritte Sinb enig meb mig, og ber, f)bor be alborlige lomme fammen, i be offentlige Aorfamlinger, ber ærer man bog hm ben Sttogffab, fom f)ar gorftanb paa s -i>irfeligt)eben." Saalebeé Rebningen; tfji >ebenf tabet bar uben &ub i 3?erben, men ( t)riftenbommen gjør bet ret aabenbart, at eben< f!ab er Ugubetigljeb. Tet Ugubelige er enbba iffe bet at bære beftjmret, ffjønbt bet biftnof iffe er bet ( b,riftelige at bære bet; bet Ugubelige er, flet iffe at bitte bibe af s 31nbet, og flet iffe at bitte bibe af, at benne 33eft)mring er ft)nbig, at Sfriften berfor figer, at et Sflenneffe ganffe i famme Jorftanb, fom l)an fan befoære fit fjerte meb ^raabferi og Xruffenffab, fan be< fbære bet beb Sorg for færing (2uc. 21, 34). Cberalt i fiibet er ber Sfittebei. (ftb,bert SOtenneffe ftaaer engang, beb 33egt)n«belfen, paa Sfittebeien bette er foanå?yuibfommenf)eb og iffe tjans Tyortjeuefte; f)bor ban beb Slutningen ftaaer (tf)i veb Slutningen er bet umuligt at ftaae paa Sfitlebeien), er tjanå SBalg og fjans "?(nfbar. Aor Xen, ber er i 51rmob, og fom altfaa

40 32 ilfe fon fbinge bort fra 2(rmoben, er fiflebeien: enten at fbinge cfjriftefigt bort fra 53efrjmringen, beb at benbe ab $eien" op ab, etter ugubeligt at obergibe s fig til -8elmnringen beb at breie ab 2tfbeten neb ab; tb,i ebigt forftaaet er ber atbrig to SSeie, uagtet ber er fillebei, ber er lun een SSet, ben anben S3ei er 5lfbeten. $o btjbere fjan faa ftmler neb i S3eltimringen, befto mere fjerner rjan fig fra ub og fra bet Sfyriftelige; btjbeft er b,an ftunlen, naar t)an intet øiere bil bibe, berimob bil, at benne 93efmnring i!!e blot \tal bære ben tungefte (l)bab ben bog rjeller ifle er, tf)i bet er ringerene Smerte), nei ffal bære ben tjøiefte. 9tten be, ber bille bære rige, falbe i mange $riftelfer og narer; og f)bitfen er 21rmoben 33ett)tnring nben ben at bille bære riig! 9Kaaflee forbrer 93e!t)mringen ifle ftraj 9ftgbom; tbungen af ben Ijaarbe ^øbbenbigfjeb og i Umuligljeben nøieå ben maaffee inbtil bibere meb Wlixibxe. og benne famme eftjmring, fjbté ben fif fit nærbærenbe Ønffe obfrjlbt, l)bté ber aahnebzz Ubfigt til 9#ere, ben bilbe beftanbigt begjere 9Kere og SOJere. et er et (Sanbfebebrag, om Drogen mener, at Str«mobenå Sefrjmring, naar ben ifle b,ar billet labe fig gubeligt fjelbrebe (og i faa galb fan elbrebelfen lige faa gobt begrjnbe meb libt 2ftinbre fom meb libt SØiere), ffnlbe finbe noget SSilfaar, Ijbormeb ben bar nøiet, før ben fjabbe naaet Mgbommen, fom ben tjetler ifle bar nøiet meb. >, lange SSei, fom ber ligger for 21rmoben 93elt)mring, og fjbab bet gorfærbeligfte er, benne SSei er oberalt gjennemrrrjbfet meb griftetfer! Zfy bi gaae 31tte i JJarer, Ijbor bi gaae; men en, ber bil bære riig, gaaer oberalt i griftelfe, og bet er nunbgaaeligt, at b,an falber i benne $riftelfe, i Ijbilfen nb ifle rjar ført rjam, men i fjbillen r)an l)ar fttjrtet fig felb. en, ber er i 5trmob, er allerebe banfleligt ftillet, men ingenlunbe forlabt af ub; grelfen er ben befalebe: at bære uben 33efrjmring tin" at ben af nb tilbubne ^ftelfe er ben enefte fanbe, fjenbeé juft paa, at ben er, og er bet netop, forbi ben er ben befalebe." 51t bære uben SBefrjmring, \a bet er en banffelig ang, næften fom at gaae paa abet; men berfom

41 33 Su fan troe, faa laber bet fig bog gføre. Set gjælber i gorljotb til al gare ifær om at funne fomme bort fra Sanfen om ben. ^Irmoben fan 3)u nu iffe fomme bort fra, men Su fan fomme bort fra Sanfen om ben Oeb beftanbigt at tænfe paa &ub: faa< lebes gaaer ben (Efjriftne fin ang; Ijan Oenber S31iffet op ab, fjan feer bort fra garen, i Sfemob er (jan uben 2trmobens 53e«ftjmring. 9ften Sen, ber øil Oære riig, f)ans Sanfe er beftanbigt oeb forben, Ijos fjans 3kft)mring Oeb forben, meb fjans 23e> ftjmring Oeb forben; fycm gaaer bøiet og feer fig beftanbigt for om f)an iffe ffulbe funne finbe 9ftgbommen. >an feer fig beftanbigt for af, bette pleter ellers at Oære bet bebfte djlibbel til at unbgaae griftelfen; men for fjant, fa l)an Oeeb bet iffe, for b,am er netop bet, at fee fig for, bet at gaae i ^celben, ^eien til at opbage griftelfen ftørre og ftørre, og til at ft)nfe bgbere og bijbere i ben. an er alterebe i ^tiftelfens 8Mb, tin' 53e«frjmringen er gtiftelfens fnilbefte Sjener; og griftelfen er nebe Oeb forben, ber l)oor alt 8aabant er fom >ebningene føge"; og griftelfen er nebe Oeb forben jo mere ben faaer 3QJenneffet til at fee neb efter, befto fiffrere er b,ans Unbergang. Stjt rjdtlfett er griftelfen", ber i fig er be mange? Sen er ben, Oel iffe, fom ^raabferen, at leøe for at fpife, nei (o, Cprør mob ben gubbommelige Crben!) at leøe for at trælle; griftelfen er ben, at tabe fig felo, at tabe fin Sjel, at opfjøre at Oære 2ttenneffe og at leøe fom 9D2enneffe, iftebetfor at Oære friere enb fuglen, gubforlabt, at trælle uslere enb Sfiret. %a, at trælle! Sftebenfor at arbeibe for bet baglige 53røb, f)oab tjøert 9#enneffe er bubet, at trælle for bet og bog iffe mættes af bet, forbi efrjmringen er at bliøe riig. Sftebenfot at bebe om bet baglige 53røb at trælle for bet forbi man bleo Sftenneffers og fin 93eft)tnrings Stæl og glemte, at bet man ffal bebe om bet. ^ftebenfor at Oille Oære, fjøab man er, fattig, men tidige riffet Ijøab man ogfaa er, albrig glab i fig felo, albrig glab i ub, at forbanbe fig felo og fit 2io til benne Sræilen i mismobig ræmmelfe Sag og 9iat, i mørf og rugenbe 3orftemtl)eb, i S. ftierfegaatb. X 3

42 34 aanbløå Xrablf)eb, fjerlet befbæret af Sorg for færing befmittet af ierrigf)eb, ffjønbt i Slrmob! Sænf nu ril Slutning paa fuglen, font \o er meb i bange- Iiet og ffal bære meb i Salen. 3 Sammenligning meb eb» ningens ugubelige Sungfinb er guglen, fom i Slrmob er uben Slrmobenå 23eft)mring, Sorglø I)eb; i Sammenligning meb ben (SfjriftneS fromme Sro er guglené Sorgløåfyeb Setfinbigfjeb. 3 Sammenligning meb guglenå Setfyeb er Rebningen tungt befbæret fom en Steen; i Sammenligning meb ben SljtiftneS griljeb er bog ogfaa fuglen unberlagt StmgbenS Sob. S Sammenligning meb fuglen, ber leber, er Rebningen bøb; i Sammenligning meb ben Sfjriftne fan man bog tffe egentlig fige, at fuglen leber. 3 Sammenligning meb fuglen ber tier, er Rebningen fnaffom; i Sammenligning meb ben Eljriftne er Rebningen bog en Umætenbe, f)an Ijberfen beber eller tafter, f)bab i btjbefte gorftanb er bet menneffelige Sprog, alt 2(nbet, 211t bet Rebningen figer, forljotber fig bertil fom en gugt, ber Ijar lært at tale, forljolber fig til et SDcenneffe. fuglen er fattig og bog iffe fattig; ben G^riftne er fattig, bog iffe fattig, riig; Rebningen er fattig, og fattig, og fattig, og fattigere enb ben fattigfte gugl. >bo er ben fattige, fom er faalebeå fattig, at bet er bet nefte, ber er at fige om l)am, ligefom bet er bet Snefte, ljan felb beeb at tale om? Set er Rebningen. Ufter tjri«ftenbommeng Sære er eller Sngen, Sngen fattig, Ijberfen fuglen eller ben Gfyriftne. Set er en lang SSei: i Slrmob at bille bære riig; guglenl jenbei er ben fortefte, ben SfjrtftneS ben faligfte.

43 II. derfor ffulle 3 iffe befnmre Sber og ftge: fjtmb jfohe bi æbe? eller: fpab ffulle di briffe? efter alt faabant foge ^ebningene. 'enne $3efrjmring tjar gugfen tf fe. 9ften er ba Cberftob en Sefymring? URaaffee er bet fim en unberfunbig Sprjbigfyeb at tale faa ligeligt om bet faa gorffjeltige, om 5(rmob og Cberftob, faa ligeligt fom Gbangetiet, af næften fnareft, fom bar juft Cberflob Sefrjmring i Cberftob. Gt røenneffe mener jo, at 9ftgbom og Cberftob ffulle rjofbe tjam fri fra S3ehimringer mon ogfaa fra 93efrjmring for ^Rigbommen? Xr)t SRigbom og Cberflob fomme rjrjfrelff i ^aareflæber unber Sfin af at ffulle fiffre mob 33efi)mringerne, og blibe faa felt) 33e«frjmringeni jenftanb, 33efi)mringen"; be fiffre et 9J?enneffe omtrent ligefaa gobt mob 93eft}mringerne, fom Uloen, fat ril at basfe paa ^aaxene, fiffre bisfe mob Uloen. og Suglen tjar iffe benne 53efi)mring. f x fuglen fattig? 9Rei; bette Ijaoe bi tribeliggjort og i ben foregaaenbe Xale. Gr fuglen ba riig? %a, er ben bet, maa ben iffe t>ibe af bet, er ben bet, er ben uoibenbe berom. (riter Ijbor f)ar Suglen fit gorraab

44 36 gjemt? erfom atte f>erremænb og atte 95ønber ftobc f)ber beb fin Sabe og fagbe nei [top, benne et min", fjbor et faa ben Siabe, fom er guglenå? Sugfen Ijar altfaa i!fe ben 93eft)tnring at eie Dberflob, iffe ben DberftobenS 33efrjmring, at 2(nbre eie Tlete, ei fjetter ben, af, at Stnbre eie 9ftinbre eller flet ^ntet. borlebeå leber ba guglen? %>a, bet er nb, ber fjber SDag tifmaater Sugfen bet beftemte Wadi: no!; men bet fatber fjetter ifle Sugten inb, at ben tjar eller at bille f)abe mere, at bitte tjabe tit Dberffob. Sovab nb giber fjber 2)ag bet er: not; men Sugten bit jetter iffe tjabe fjberfen mere etter minbre enb: nol. et 9ftaaf, fjbormeb nb fjber S)ag tifmaater Suglen, bet famme 9Jiaal, om jeg faa tør fige, tjar Sugfen i 9)iunben; ben maaler meb bet famme djlaal fom ub: fjan giber Sugfen not", faa maaler Sugten og figer bet er no!." Dm ben titte Sugf flutter fin Sørft paa en Sugbraabe, ber netop er not, etter ben briffer af ben ben tager ligemeget, ben fortanger iffe at f)abe 5Ut, fjbab ben feer, iffe fjefe Søen, forbi ben briffer af ben, iffe at tage øen meb fig, for faa at bære fiffret for tjele Sibet; om Suglen i >øften3 Zib tommer tit bet rigefte ^orraab, ben beeb iffe tjbab Dberflob er, fjbab bet er for en oberfløbig SBiben; om ber i ben fob, fjbor Suglen brjgger og boer meb Sine, er ben ftørft mulige Cberftob paa $lft, Ijbab ben og 2>eng befjøber, ffutte be enb febe nof faa længe, ben t>eeb iffe tjbab Dberflob er, fjberfen ben etter beng Wlaqe etter berei Unger: men naar man, fefb om man Ijar Dberflob, iffe t)eeb, fjbab Dberflob er, faa er bet umuligt, at Cberftob fan tit 33eft)mring. 9?aar fugten tjar fpiift og bruffet, fatber bet ben albrig inb, t)bor ffat jeg faae s JJoget næfte ang berfor er ben fattige Sugf bog iffe fattig; men bet fatber ben fjetter atbrig inb, fjbab ffat jeg nu gjøre meb 9ieften, meb tjete øen, meb bet ufjrjre ^orraab af orn, ber bleb tiloberå, ba ben rjabbe taget be tre ortt, fom bar nof": ben t)ar iffe, ben eter iffe Cberftob og f)ar iffe benå efmnring. Dg naar Siben tommer og Sængfeten baagner, ba ben maa bort, faa fortaber ben $uué og iem, 9ttt f)bab ben eier og fjor, ben meb glib og ftonft

45 37 bpggebe 9?ebe, bet maaffee faa fjefbig øalgte gunftigfte 2teb, og faa fipøer fuglen bort. %i)i fuglen er en SReifenbe, felt) f)øi Sige ben albrig ffal firtbe: ben tænfer ben Zib ben 8org ben, ber iffe reifer, er bog en D^eifenbe, berfor øil ben iffe fjaøe meb Cøerflob og iffe meb bene 33efpmring at ffaffe. <3aa ligger bet jo bog i Suglen, at ben iffe fjar Cøerflob, at ben iffe fyar Cøerflobenå 3?eft)mring. en førfte Sonbe ulb, fige s }kngemænbene, ffal tære ben øanffeligfte at er«fjøeroe; naar man fjar ben, gaaer?fteftert af fig fetø. Wien ben førfte >øib meb $iben om ben 2anfe, at man begreber at famle til Cøerflob, ben er ogfaa.saanbpengene Suglen oil Jntet fjaøe, iffe en >øiib til Cøerflob, for at unbgaae SReften (ber jo følger af fig felo): Sefpmringen. d)kb ben punftligfte ^øiagtig«beb tager ben beftanbigt (per ang netop nof", iffe bet minbfte SO^ete, for iffe at fomme i ben fjernefte berøring meb ben tøe«tpbige $iben om l)øab Cøerflob er. 3 21rmob er fuglen uben Vlrmobené 53efpmring; mob Cøerftobens 33efpmring fjar ben forfigtigt fiffret fig. >borlebe er nu Jyuglen Særemefteren, fjøor er Unber«øiténingens Silfnptningspunft? 3fø, naturligt, ben lærer o ben fiffrefte 5?ei til at unbgaae Sftigboms og Cøerflobå 53e< fpmring, ben, iffe at famle Siigbom og Cøerflob betænfenbe, at man er en SReifenbe; og bernæft lærer ben og, fjøab ber ifær øebfommer benne Sale, i Cøerflob at øære uøibenbe om, at man f)ar Cøerflob betænfenbe, at man er en SReifenbe. fji fuglen er, fom fjiin Clbtibenå eenfolbige 8?ife, Særemefteren i Uøibenfjeb. C, øanffeligt, blot man er ffjøn iffe at øibe af bet (E)øab bog haabe fuglen og Silien fan), enbnu øanffeligere, naar man rjar Cøerflob iffe at øibe af bet! 9JJen Quglen er i Cøerflob faa uøibenbe om, at ben fjar Cøerflob, fom fjaøbe ben bet iffe. Ten Gfjriftne fjar iffe Cøerflobenå 53efpmring. <åt ben (Sfjriftne ba fattig, er enfjøer C f}riften fattig? SStfhtø! er ber Gfjriune, fom ere fattige; men berom tale øi nu iffe, øi

46 38 tale om ben rige (Skriften, ber fjar 9ftgbom og Dberflob, og bi tale om, at Ijan bog ifle fyar SBeftjmrmgen. S'laar man nemlig i Dberflob er uben ben 53eft)tnring deb Ubibenb,eb, faa er man enten en gitgl, eller fybté man er et SKenneffe og bog fom Suglen, faa er man en Skriften. en rige (Skriften b,ar altfaa Dberflob, men er ubibenbe og bet maa f)an altfaa bære bleben. 2lt bære ubibenbe er ingen onft, men at blibe ubibenbe, og beb at bære bleben at bære ubibenbe, bet er onften. gorfaabibt er ben Sljriftne forf fieflig fra Suglen, tbi guglen er ubibenbe, men ben fjrijine borber bet; ^nglen begtmber meb Ubibenfyeb og enber meb ben, ben fjriftne enber meb at bære ubibenbe og cfjrifteligt fbørgeé ber befler albrig om, t)bab et 9ftenneffe bar, men fjbab b,an bleb, iffe om, bborban l)an bar, men om bborban ban bleb, ifle om 53egt)nbelfen, men om Gnben. og faalebeé at blibe ubibenbe bet fan tage lang ib, og bet er en banffelig Dbgabe, inben bet tyffeå Ijam, libt efter libt, og inben bet tilfibft IrjffeS r)am ret at blibe ubibenbe om l)bab f)an t>eeb, og faa at blibe bet, at bebblibe at bære bet, at l)an iffe atter ft)nfer tilbage, fangen i &iben Snare. en Sbriftne, naar Ijan baber Ober«flob, er fom ben, ber iffe baber Dberflob; faa er fjan altfaa ubibenbe, og faa bar Ijan ben jo iffe, f)bté b,an efler birfeligen er fom ben, ber iffe baber. Wien oprinbeligen er ben b,riftne 9ftenneffe, og fom faaban er Ijan iffe faalebel; Ijan bliber bet fom Gljriften, og jo mere ban bliber Sljriften, befto mere er tjan, ber tjaber, fom en, ber iffe fyaber. j "ftbab fan nemlig tage SRigbom og Dberflob fra et SWennefle? et fan s J?øb og rang, eller ben Wub, fom gab, fjan fan ogfaa tage. Waen bet ffeer faalebeé, faa bliber ben forbenbærenbe Slige birfelig fattig, erom tale bi altfaa iffe, ei fjefler om at ben 9fiige fan bortgibe fin fjete 9iigbom og Dbcrflob, tljt faa bliber l)an jo en forljenbærenbe 9ftig. Wien er ber iffe 9?oget, fom fan tage 9ftgbom og Oberflob faalebeé fra et 9ftenneffe, at bet er b,am frataget, uben at Ijan bog er blebett en forbenbærenbe 9faig, at bet er b,am frataget, og Ijan bog enbnu ben SRige? ^o

47 39 ber er noget Scwbant. Dil!en Sftagt er ba bet? Set er Sanfen og Sanfenå Sifagt. Stan ba Sanfen paa nogen uboorteå s Iftaabe tage Dderfloben fra ben Stige? 9lei, bet fan Sanfen tf fe. Sanfen fan i gorljolb til Døerfloben tage 33efibbelfené Sanfe fra ben Stige, ben Sanfe, at b,an befibber og eier benne Sligbom og Doerflob fom fin. Dg bog laber Sanfen Ijam i uboorteå gorftanb beb,olbe bet >efe; ber er intet anbet DJienneffe ber faaer Ijanå Stigbom og Doerflob, etfybert anbet 2)?enneffe maa fige, at ben er ben Stigel, aalebel bærer Sanfen fig ab; lt)ffel bette for ben, inboilliger ben Slige beri, gioer rjan fig og fin Doerflob ganffe i Sanfené 9Ragt, faa er Ijan, ber Ijaoer, fom Sen, ber iffe fjaøer. Dg bette gjør ben Sbjriftne. %a, bet er en liftig 9Jtagt Sanfe ns 9Jtagt! aalebel fan ingen Srjø ftjæle, faalebel fan ingen S -Mbs>manb robe, faalebel fan enb iffe &nb tage, enb iffe naar rjan tager Sanfenl og gorftanbené SDiagt fra ben Stige; og bog fan ingen St)0 og ingen Støøer faa ganffe tage 2Ht fra ben Stige fom Sanfen fan, naar ben faaer 2oø til at raabe. ftøorlebel ffeer nu bette? Slaar jeg iffe beeb, f)øab jeg ffal leoe af imorgen, iffe fanbt, faa eier jeg Sniet. 2Jten naar jeg tænfer, at jeg maaffee fan bøe i Stat, enbnu i benne Stat", faa eier jeg fjeller %ntet, Ijøor riig jeg enb er. x$ox at oære riig maa jeg eie Droget til ben Sag imorgen o. f. 0., Oære fiffret for ben Sag imorgen; men for at bære riig, maa jeg ogfaa Oære fiffer paa ben Sag imorgen. Sag Stigbom' men bort, faa fan jeg iffe mere falbel riig; men tag ben Sag imorgen bort, af, faa fan jeg Ijeller iffe mere falbel riig. %ox at Oære riig maa jeg eie Stoget, men for at Oære riig maa jeg bog øel ogfaa Oære til. Dg bette øeeb ben rige (Skriften iffe, om b,an ffal leoe ben Sag imorgen, eller b,an deeb, at r)an iffe oeeb bet. Set Deeb i tørunben etljøert 9)tenneffe; men ben 6b,riftne betænfer bet enbnu ibag" og b,øer Sag, at l)an iffe Oeeb bet, iffe oeeb, om b,an maaffee ffal bøe enbnu i benne Stat". grembeteé. Staar jeg ^ntet eier og altfaa 3>ntet fan tabe, faa er jeg iffe riig. 9)ten naar jeg ul)elbigøité eier Set, fom fan tabel og fom fyoert Dieblif fan tabel, er jeg faa riig?

48 40 dlaax jeg Sntet Ijar i min aanb, faa kolber jeg iffe b,efler paa 9?oget; men naar jeg fjolber et i min >aanb, fom løber bort mellem gmgrene, bet Sabelige, fybab kolber jeg faa paa? 9ftg«bom er jo 93efibbetfe; men birfeligen eller bæfentligen at befibbe et, f)bté bæfenttige genffab er, at bet fan tabeé eher abetigl)eb, er ligefaa umuligt fom at fibbe neb og bog gaae Sanfen fan i bet minbfte iffe faae $lnbet i fit ooeb enb at bet maa bære en Snbbilbning. erfom nemlig bet at funne taheå er en Oæfentlig Sgenffab Oeb 9?igbommen, faa er ber aabenbart ingen Oæfentlig ^oranbring foregaaet meb ben, naar ben er tabt, ber foregaaer ingen Oæfentlig goranbring meb ben Oeb at tabe ; ben er altfaa oæfentligen bet amme; men faa er ben jo ogfaa Oæfentligen bet (Samme, mebenå jeg befibber ben: ben er tabt tb,i bet Oæfentligen amme maa ben jo oære i etf)oert Jieblif. abt er ben Oæfentligen bet amme, befibbet er ben Oæfentligen bet amme, er tabt, bet Oil fige ben laber fig i btjbere g-orftanb iffe befibbe, bet er en ^nbbilbning meb ben SSefibben. gra alt ulooligt obå fan SRetfærbigfjebené Xanfe paa fin Stftaabe tage 23efibbelfen3 Sanfe, og tager ben meb 9J?agt, meb bet )nbe; men fra 9ftigbom og Doerflob, felo om ben loolig befibbet, tager fåoigfjebenå STanfe 23efibbelfen STanfe meb bet obe, uben at bruge anben 9#agt enb Sanfeng 9#agt, og forfaaoibt 2ftenneffet bil gibe fig i Sanfené 9ftagt, eller bil fit eget $el. 3a, bet er en liftig Sttagt SanfenS 9#agt; berfom Wen> neffene iffe paa faa mange Sftaaber bare fiffrebe, eller fjabbe fiffret fig mob benne 9Kagt, Oilbe be tilftaae, at ben er liftig, men tillige fanbe, at bet er i anbrjebené Sjenefte ben er faa liftig. Sffe fjiin ben ffarpfrmebe Sftoofugfé S31if opbager faa fjurtigt og faa fiffert fit SBrjtte, fom ben frelfenbe Sanfe rjbab ben Ijar at fafte fig ooer. en figter iffe meb feil igte efter ben Drbftrib, om f)oab man ffal falbe Stigbom, l)oab SBelftanb, rjoab 93emibletb,eb o. f. b., ben figter efter 33efibbelfené STanfe. Og ben Gfyriftne unbbrager fig iffe, at ber figtes faafebes paa fjam, Ijan tøælper felo til at faae bet Ijelbrebenbe &aax faa bbbt fom muligt.

49 41 <&aa figter Sanfen ogfaa paa en anbert røaabe efter 33e» fibbelfeng Xante. 9?aar jeg ffal bære riig, maa jeg jo eie Droget, og bet jeg eier, bet er faa 9fttt. 9J?en naar jeg nu eier Droget, [om iffe er 9#tt! 2ee, fjer er 9ftobfigelfen; og benne 9)2ob«figelfen Stamp fan ilte ubfjæmpeå inbenfor gorfjolbet mellem 90?enneffe og SWenneffe. 5'orfaaoibt bet itle er 2)ttt eter jeg bet jo tf fe; men bog er ber intet anbet SJcenneffe, ber eter bet, menneffeligt talt er bet SOtit; men er bet Mit, faa exet jeg bet jo. Sog bette er ber ingen Mening i. Ser maa ba altfaa (for 9)temngen3 og for Sanfenå (Sftjlb) bære en Srebie, font oberatt er meb, fjbor ber i btéfe utallig mange gorljolb mellem 33Jen«neffe og Sftenneffe er Sale om 9Jiit", en Srebie, ber figer bet er 9Jiit." Set er tigefom Gccfjo; fjber 03ang et 9Henneffe figer Wk", hjber bet gjentagenbe TO". Set er TO" figer Su; bet er TO" figer fjan, fjan ben Srebie, bet er Stlt TO" figer an, fom er 5(lt. Ggentligen beeb nu (infoer nof, at intet Stftenneffe i btjbere gorftanb eier 9?øget, at ^ngen fjar uben fjbab fjant er gibet bet beeb (fnfjber i runben. 9ften ben rige (Skriften betænfer, at fjan beeb bet, Ijan gjør fig fjber Sag SRebe for, at fjan beeb bet, og 9?ebe for fit Sfnfbar, fjbté fjan iffe beeb bet; bette fjører meb til fjané SRegnffab ober 9#it og Sit. an betænfer, at Ijan $ntet eier uben Ijbab fjant er gibet, og lun eier fjbab [jam er gibet iffe for at fjan ffal befjotbe bet, men til Saanl, fom Saan, fom betroet obå. tit et 9flenneffe bog til ftjbenbe og fibft iffe fan befjolbe 9tigbommen fjan Ijar, bet t>eeb i runben Gnfjber; men ben rige Gfjriften betænfer, at Ijan enb iffe l)ar faaet ben for at befjolbe ben, men fom betroet obé. Saalebei beftrjrer fjan ben ogfaa paa bebfte 93iaabe, for (Siermanbenå hegning, gtjfenbe blot beb Sanfen om noget ftalff i 3Kit og Sit. 2tten Giermanben er &ub. Cg ub ønffer jo iffe, fom bar fjan en ^?engemanb, fin gomme forøget beb fnilbe Cmfætninger, berimob befttjret paa en ganffe anben Wlaabe, fjbté Ijan ffal bære tilfrebé. Sette forftaaer ben rige fjriften, ber er ftmréfjolberen, Ijeel bel og berfor fan Ijan iffe forftaae, at bet fjar bolbet ftortolferue faa ftor ^anffeligfjeb

50 42 ot førltare parabelen om ben iitroe >uu fogeb. %ty, figer f)an, lab bet tjabe bæret fjiin uuéfogeb loblige Gienbom, bette antaget, faa t)ar ub ille -ftoget mob, at u fætter S)ig neb og ftriber falfle 93ebifer, ftriber jetb3<33ebiferne en Ijalb ang minbre, bet er, ub b,ar ilte -ftoget mob, at u eftergiber 'Sine ttjlbnere ben b,albe jelb; 35u maa gjerne eftergioe bem ben tjele, og paa ben 9J?aabe ert)berbe 2)tg SSenner, fom fnnne mobtage ig Ijtéfet. Utroflaben bar, at uu fogeben Ijanbfebe faatebes meb Ulnbeni Gienbom. derfor bar bet flogt, og berfor prife SBerbenå 93ørn, fom fotftaae fig paa benne SSerbené Sing, Ijanå logflab. abbe Ijan ilte bæret uu3«fogeb, men erren, og ba gjort meb fin Sienbom, Ijbab >uu «fogeben gjorbe meb ^errenå, b,abbe bet bæret æbett, b,øimobigt, djriftefigt og faa Ijabbe $erben 93ørn ille blot ille fnnbet bet flogt, men funbet bet inbflrænlet, taabeligt, og ubleet Ijam. parabelen bit egentfigen lære, at bet 5@bte i i&erben anfeeå for Sumfjeb, bet Dnbe for Mogflab. Zfy veb at eftergibe jelben at ftjæle af fin egen Somme, tjbor inbflrænlet; men be«ijænbigt at ftjæle af en 5tnben Somme, tjbor flogt! parabelen anprifer imibtertib bet $@bte, at fjanble faafebe fom uuå«fogeben men, men meb fin egen Gienbom. $og, t)bab figer jeg, fin egen Gienbom", ben rige (Skriften forftaaer jo netop, at Sftigbommen i fjøiefte gørftanb bog ille er fyanå egen Gien«bom. (Sre bi ba nu lige nær igjen? ), nei; tb,i Giermanben er nb, fom netop ønfler ben befttjret faalebeé. <&aa langt er bet fra, at ben rige (Skriften Ian latbe ben jorbifte fltigbom 9Jiit", ben er ub Gienbom; og ben flat faabibt muligt, efter l ier» manbenå Ønfle, beftt>re meb Giermanbenå Sigegrjlbigtjeb for ^enge og $engeå«$ærb, beftrjres t>eb paa rette Xib og <3teb at bortgibeå. Xog, naar jorbifl ob<3 flal befttjreé faatebeé, beftt)re bet bebft af en SReifenbe mt fogcben bar jo ogfaa, ftraj fyan Ijabbe gjort bet SHogefte, betænlt paa bet tigefaa toge: at palle fammen. Dg bi, bi ftnfle bel ille ligne pmréfogeben, berimob lære af b,am. Wien entjber ( b,riften er, ligefom fuglen,

51 43 en SReifenbe; faalebel ogfaa ben rige (ifjriften..&an er fom Sfteifenbe en (Skriften; og fom Skriften en 9teifenbe, bet be«(temt Oeeb fjoab fjan ffal tage meb fig, og fjoab fjan if!e ffal tage meb fig, fjoab ber er fjan3 og fjoab ber iffe er fjan. Sil baglig 93rug fjar man maaffee [tunbom 9?oget liggenbe fjos fig, fom iffe er (fn<3 (fienbom; men i bet Cieblif man tænfer paa at reife, feer man noiagtigt s 3Ut efter, fjoab ber er GnS Gget og fjoab ber er 2tnbre. Cg ben rige Sfjriften, fom i ettjoert Øieblif er en 9teifenbe, t)an tænfer og taler berfor i etfjoert iebfif faalebeå om fin jorbiffe ffiigbom; fjan fom fjar ganffe 5Inbet at tænfe paa, fjan onffer netop iffe nu i bet fibfte ieblif at minbeé om, fjoab fjan bog iffe ffal fjaoe meb, og fjoab ber iffe er fjanå. Maaffee falber bet ig Oanffeligere at forftaae fjam? 9cu, fjan forftaaer bet, og fjan forftaaer fig felo; bet er maaffee ogfaa engang fafbet fjam Oanffeligt at forftaae bet, men nu forftaaer fjan bet. Tet falber maaffee ogfaa ftunbom ben rige Grannene. mftru og 33orn oanffeligt at forftaae fjant, be oitle faa gjerne paanøbe fjam en i*iben om fjan Sftigbom, inbbilbe fjant, at fjan fjar Coerflob; men ba figer fjan irette* fættenbe Sligt Oil jeg iffe oibe Droget af at fige, og jeg oil iffe fjøre bet af (5ber, ifær iffe nu i bet fibfte Cieblif." Sif, og faa er ber igjen ^ngen uben en (Jfjriften, ber fan forftaae fjam, i)a fjan fjoerfen er føg, eller, efter fjoab ^asffrioeren oeeb, ffal reife i Sftorgen. 2aa uoibenbe er fjan om fin jorbiffe irigbom, fjøab fjan bleo og blioer oeb at blioe dibenbe om noget ganffe 91nbet (tfji oeb at blioe Oibenbe om noget ^Inbet O or ber man uoibenbe om fjoab man Oibfte) nemlig om, at fjan funbe boe enbnu i benne -ftat, at iorbiff Sftgbom iffe oæfentligen laber fig befibbe, at ben er betroet Ctfobé, at fjan felo er en Sieifenbe; faa uoibenbe er ben rige Gfjriften om fin jorbiffe frigbom, ja fom en Slanbs«fraOærenbe. (fr nu ben rige Gfjriften faalebeé uoibenbe om ben Coerflob, fjan tjar, fan fjan jo umuligt fjaoe Coerflobené s -8efr)tnring. et fjar fjan fjeder iffe, fjan er i Coerflob uben Coerfloben* eftjmring; fjan fjar ingen 53efnmring for fjoab ber elteré,