GRØNTSAGER OG FRUGT WOW...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNTSAGER OG FRUGT WOW..."

Transkript

1 GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW LÆRERVEJLEDNING

2 Grøntsager og Frugt - wow Hanne Birkum, pædagogisk konsulent Foto: Sæson, Hanne Birkum og Line Falck Design og Layout: Ene Es December 2017 Udgivet af: Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V 2/29

3 Lærervejledning Indhold Læremidlet Grøntsager og frugt wow 4 Formål 4 Læremidlets opbygning 4 Læremidlet i relation til Fælles Mål 5 sstyret undervisning 5 Overvejelser for underviseren 6 Arbejdet med elevmaterialet 6 Oversigt over afsnit med tilhørende aktiviteter 7 Vejledning til hvert afsnit med aktiviteter 7 Grøntsager og frugt 7 Aktivitet 1: Hvad er grøntsager og frugt 8 Aktivitet 2: Spis mange grøntsager og frugter 9 Aktivitet 3: Grøntsager og frugt i sæson 10 Aktivitet 4: Smag på grøntsager og frugt 11 Grøntsager 12 Aktivitet 1: De populære grøntsager 12 Aktivitet 2: Grove og fine grøntsager 13 Aktivitet 3: Indkøb og opbevaring af grøntsager 14 Aktivitet 4: Udskæring af grøntsager 15 Aktivitet 5: Brug det hele og tilbered grøntsager på mange måder 16 Aktivitet 6: Spis flere grøntsager til dagens måltider 17 Frugt 19 Aktivitet 1: Frugt og sæson 19 Aktivitet 2: Indkøb og opbevaring af frugt 21 Aktivitet 3: Frugt på mange måder 23 Aktivitet 4: Frugt morgen, middag, aften og indimellem 24 Outro: Wow så er der fest med grøntsager og frugt 25 Ideer til quiz, konkurrencer, lege og andre indslag i festen 25 Links 27 Opskriftsbase 28 3/29

4 Læremidlet Grøntsager og frugt wow Formål Formålet med læremidlet Grøntsager og frugt wow er, at eleverne i grundskolens obligatoriske undervisning i madkundskab får øget deres kendskab til grøntsager og frugt. Eleverne skal gennem arbejdet med læremidlets undervisningsaktiviteter tilegne sig viden og færdigheder, som gør dem i stand til at vælge og tilberede mad med grøntsager og frugter. Læremidlet er netbaseret og kan downloades fra Madkundskabsforum.dk Læremidlets opbygning Læremidlet består af: Elevmateriale Elevmaterialet indeholder en kort intro, der introducerer målet for elevernes arbejde med læremidlet, tre hovedafsnit samt en outro. Outroen lægger op til, at klassen afslutter arbejdet med en fest med grøntsager og frugt, hvor de kan bruge deres erfaringer og viden fra arbejdet med aktiviteterne i elevmaterialet. De tre hovedafsnit er: Grøntsager og frugt Grøntsager Frugt De tre hovedafsnit er markeret med et tilhørende ikon, som er placeret i øverste højre hjørne på de ulige sider til hvert afsnit i elevmaterialet. De tre hovedafsnit omhandler forskellige perspektiver i forhold til at kunne vælge, vurdere, opbevare og tilberede frugter og grøntsager. Til hvert afsnit er der information og fakta, som er tæt knyttet til elevernes praktiske, konkrete og undersøgende aktiviteter. Aktiviteterne lægger op til analyser, eksperimenter, dialog og dermed tilegnelse af viden i et læringsfællesskab i madkundskab, hvor fokus er på grøntsager og frugt. Opskriftsbase Under flere aktiviteter henvises der til den digitale opskriftsbase, hvor eleverne kan hente den eller de opskrifter, de skal bruge til aktiviteten. Opskrifterne er udarbejdet til undervisningsbrug i madkundskab, hvilket der er taget højde for i forhold til portionsstørrelse, tidsforbrug og økonomi. Opskrifterne kan bruges digitalt, eller de kan downloades til print. Lærervejledning Lærervejledningen indeholder didaktiske og metodiske overvejelser i forhold til anvendelse af læremidlets aktiviteter. Det er op til den enkelte underviser at redidaktisere elevmaterialet i forhold til den konkrete undervisningssituation. Underviseren kan vælge at arbejde med læremidlet på flere måder. Underviseren kan vælge at arbejde med aktiviteterne i afsnittet: Grøntsager i én periode, med aktiviteterne i afsnittet: Frugt i en anden periode, eller underviseren kan vælge netop de aktiviteter fra de forskellige afsnit, som passer ind i de læringsmål og de forløb, underviseren har planlagt i den aktuelle klasses årsplan. 4/29

5 Læremidlet i relation til Fælles Mål Læremidlet Grøntsager og frugt wow tager udgangspunkt i følgende kompetenceområder i Fælles Mål for madkundskab: Mad og sundhed med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Sundhedsbevidsthed og Hygiejne. Fødevarebevidsthed med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Råvarekendskab og Kvalitetsforståelse og madforbrug. Madlavning med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Madlavningens mål og struktur, Grundmetoder og madteknik og Smag og tilsmagning. Måltid og madkultur med det tilhørende færdigheds- og vidensområde: Måltidets komposition. sstyret undervisning For at tilgodese arbejdet med læringsmålstyret undervisning i madkundskab er læremidlet tilrettelagt, så underviseren kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen ud fra den didaktiske model relationsmodellen: Fire afhængige indbyrdes faktorer (Undervisningsministeriet): Til alle læremidlets aktiviteter er opstillet læringsmål. ene er indsat i elevmaterialet, idet eleverne skal kende de mål, de arbejder med i hver aktivitet. ne er tilrettelagt med udgangspunkt i en praktisk, undersøgende, analyserende og eksperimenterende virksomhed ud fra læringsmålene. Læremidlets undersøgende opgaver lægger op til, at eleverne kan tilegne sig og udvikle en faglig sproglighed i dialog og diskussioner om grøntsager og frugt samt fastholde analyser, vurderinger og resultater af undersøgelser som notater i fx skemaer, modeller eller digitale fotos. Derudover angives forslag til tegn på læring og evaluering. Som underviser kan du tage udgangspunkt i de beskrevne aktiviteter, tegn på læring og evaluering og justere i forhold til den aktuelle elevgruppe og de rammer, som undervisningen foregår i. 5/29

6 Underviseren kan anvende elevernes deltagelse og arbejdsformer, skriftlige notater og digitale fotos i feedback-processen og som dele af de tegn, eleverne og underviseren kan bruge i deres overvejelser over, i hvor høj grad den enkelte elev har nået de opstillede læringsmål. Den løbende og afsluttende evaluering skal understøttes sprogligt i samtale med kammerater og underviser, så den enkelte elev bliver bevidst om egen læring. Overvejelser for underviseren Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvordan læremidlet Grøntsager og frugt wow kan indgå i undervisningen i madkundskab. Underviseren bør tage udgangspunkt i: Elevernes forudsætninger har eleverne fx arbejdet med grøntsager og frugt før? Rammefaktorer lokale og tidsramme Årsplanen herunder forløbsplan I de fleste aktiviteter er der angivet fødevarer og opskrifter på retter, som indgår i elevernes praktiske og undersøgende arbejde. Det er op til underviseren at vurdere, hvor mange fødevarer der skal anvendes, samt hvor meget der skal fremstilles af hver ret. Udgangspunktet er, at de fremstillede retter produceres til smagning blandt grupper af elever, og hvor undersøgelser, eksperimenter og øvelser er oplæg til dialog og diskussion på gruppe- eller klasseniveau. Arbejdet med elevmaterialet Elevmaterialet, der er målrettet elevernes selvstændige arbejde, er inddelt i tre hovedafsnit: Grøntsager og frugt Grøntsager Frugt samt en intro og en outro. Alt elevmateriale er udarbejdet til elevernes selvstændige brug i en undervisningssituation, hvor elever og underviser er i dialog i de praktiske og konkrete handlinger, som karakteriserer madkundskabsfaget. I læremidlet er der lagt vægt på, at eleverne får mulighed for at undersøge, eksperimentere, analysere og konkludere i deltagende og alsidige læringsfællesskaber, hvor dialogen medvirker til egne og fælles erfaringer, konklusioner, ny viden og sproglig udvikling af et fagsprog i madkundskab. Opskrifter på forskellige retter med grøntsager og frugter indgår i aktiviteterne med henblik på belysning af det perspektiv og de læringsmål, der arbejdes med under den enkelte aktivitet. Til mange af aktiviteterne skal eleverne tilberede en ret mad med grøntsager og/eller frugt. I elevmaterialet henvises til en opskriftsbase, hvor eleverne kan finde frem til opskriften, der skal bruges i aktiviteten. 6/29

7 Oversigt over afsnit med tilhørende aktiviteter Grøntsager og frugt Aktivitet 1: Hvad er grøntsager og frugt? Aktivitet 2: Spis mange grøntsager og frugter Aktivitet 3: Grøntsager og frugt i sæson Aktivitet 4: Smag på grøntsager og frugt Grøntsager Aktivitet 1: De populære grøntsager Aktivitet 2: Grove og fine grøntsager Aktivitet 3: Indkøb og opbevaring af grøntsager Aktivitet 4: Udskæring af grøntsager Aktivitet 5: Brug det hele og tilbered grøntsager på mange måder Aktivitet 6: Spis flere grøntsager til alle dagens måltider Frugt Aktivitet 1: Frugt og sæson Aktivitet 2: Indkøb og opbevaring af frugt Aktivitet 3: Frugt på mange måder Aktivitet 4: Frugt morgen, middag, aften og indimellem Outro Wow så er der fest med grøntsager og frugt Vejledning til hvert afsnit med aktiviteter Til hver aktivitet er der udarbejdet forslag til, hvordan arbejdet med aktivteten kan tilrettelægges efter den didaktiske relationsmodel i Fælles Mål og gennemføres i praksis. Elevmaterialet indledes med en intro, hvor eleverne får præsenteret læremidlets tema og målet med at arbejde med læremidlet. I en læringsmålsstyret undervisning er det vigtigt, at såvel det overordnede mål som læringsmålene er synlige for eleverne. Underviseren introducerer således målet for arbejdet og det valgte tema om grøntsager og frugt, hvor læremidlet indgår, inden arbejdet med de enkelte undervisningsaktiviteterne går i gang. Elevmaterialets outro lægger op til en festlig afslutning på arbejdet med grøntsager og frugt og skal samtidig ses som en evaluering og elevernes refleksion over deres læring i forhold til de overordnede mål og læringsmål for arbejdet med grøntsager og frugt. Grøntsager og frugt Afsnittet indeholder 4 aktiviteter, hvor fokus er rettet mod, at eleverne skal lære at skelne mellem grøntsager og frugt, kan nævne forskellige frugter og grøntsager, forklare sæsonbegrebet og blive bevidste om, hvornår de spiser grøntsager og frugter. Derudover skal eleverne træne deres smagssans og vurdere forskellige frugter og grønsagers smag og tekstur blandt andet ved hjælp af smagemodellen Smage-5-kanten. 7/29

8 Aktivitet 1: Hvad er grøntsager og frugt Eleven kan nævne navnene på mindst 10 grøntsager og 10 frugter Eleven kan nævne eksempler på grøntsager og frugter, der er produceret i Danmark og i udlandet Eleven kan nævne og beskrive kendte retter med frugter og grøntsager Eleven kan forklare, hvad en grøntsag og en frugt er Underviseren starter lektionen med at bede eleverne om at koncentrere sig med lukkede øjnene i 2 minutter og: Tænk på grøntsager og frugter. Hvilke grøntsager, kender I? Hvilke frugter kender I? Underviseren introducerer således den undersøgende aktivitet i elevmaterialet s. 5. Eleverne bliver i fortsat koncentration bedt om at notere de grøntsager og frugter, de har tænkt på, ind i skemaet i elevmaterialet s. 5. Dernæst er underviseren i dialog med eleverne om deres notater og får indflettet informationer i samtalen om dansk og udenlandsk producerede grøntsager og frugter, så eleverne kan notere i skemaet, hvilke grøntsager og frugter der er dansk produceret. Den undersøgende opgave fuldendes, og underviseren forklarer læringsmålene for dagens aktivitet. I fællesskab gennemgås aktiviteten Hvad er en frugt? Hvad er en grøntsag? Underviseren hjælper med at få begreberne på plads, ligesom fødevaren kartoflen inddrages, og det forklares, at kartoflen er en knold. Formidlingen kan støttes af eksempler af fødevarer in natura, illustrationerne i elevmaterialet eller af fotos fra nettet. Eleverne udfylder skemaet i den undersøgende opgave s. 7. Eleverne tilbereder i grupper salaten: Kålsalat med appelsin og blåbær. Mens eleverne tilbereder og spiser salaten, cirkulerer underviseren rundt mellem grupperne og får dem til at fortælle, hvilke fødevarer i salaten der er grøntsager og hvilke, der er frugter. Lad eleverne komme med forslag til, hvilke andre grøntsager og frugter der kan være i en kålsalat. Som afslutning på undervisningen igangsættes legen: Gæt en grøntsag/frugt: En elev beskriver min grøntsag/frugt ud fra: En frugt eller grøntsag Form Farve Størrelse/vægt (fx vejer mindre end 50 g, mellem g, mere end 100 g Kan bruges til Legen kan organiseres på hele klassen, i grupper eller 2 og 2. Eleven kan nævne navnene på mindst 10 grøntsager og 10 frugter, når en kammerat eller underviseren beder eleven om det Eleven kan give eksempler på grøntsager og frugter, der er produceret i Danmark og i udlandet ud fra skemaet s. 5. Eleven kan nævne mindst 5 retter med frugter og grøntsager. Eleven kan forklare, hvad der er grøntsag og frugt i kålsalaten Evaluering Underviseren stiller spørgsmål i forhold til de opstillede læringsmål i sin cirkulering mellem grupperne, mens de tilbereder kålsalaten. Her får underviseren og eleverne indtryk af, i hvor høj grad eleverne har nået læringsmålene. I forbindelse med legen: Gæt min grøntsag/frugt, bliver elevernes læring eksplicit for elever og lærer. 8/29

9 Aktivitet 2: Spis mange grøntsager og frugter Underviseren forklarer læringsmålene for eleverne. Eleven kan forklare, hvorfor det er sundt at spise mange grøntsager og frugt Eleven kan nævne, hvilke vitaminer der er i grøntsager og frugt Eleven kan forklare, hvad sloganet 6 om dagen betyder Eleven kan beskrive, hvor meget 600 g grøntsager og frugt er I dialog med eleverne formidler underviseren, hvordan grøntsager og frugter medvirker til sund mad. De fleste elever har viden om, at frugter og grøntsager er sunde fødevarer. Afsnittet: Hvorfor skal du spise mange grøntsager og frugt? er fakta til eleverne om grøntsagers og frugters indhold af energi, vitaminer, mineraler og kostfibre. I den undersøgende aktivitet skal eleverne vælge i alt 10 frugter og grøntsager og finde ud af, hvilke vitaminer de indeholder, og hvad netop det/de vitaminer gør for kroppen. Eleverne kan få hjælp via det indsatte link ved skemaet, som eleverne skal udfylde. Når eleverne har udfyldt skemaet, fortæller de hinanden om, hvilke grøntsager og frugter de har undersøgt vitaminindholdet i, og hvad vitaminerne gør for kroppen. Undersøgelsen skal lede over mod afsnittet om det officielle kostråd og sloganet 6 om dagen. Hvad betyder kostrådet? Via illustrationerne s. 11 i elevmaterialet kan eleverne se, hvor meget 100 g frugt og grønt fylder. Derefter skal eleverne teste sig selv og finde frem til, om de fik 600 g grøntsager og frugt dagen før. Eleverne skal ved undersøgelsen også finde ud af, om der er forskel på klassens piger og drenges forbrug af frugt og grønt fra dagen før. Hvorfor? Hvorfor ikke? Som afslutning på aktiviteten sammensætter eleverne 2 og 2 deres dagsration på 600 g frugt og grønt på en tallerken ud fra de grøntsager, som underviseren har sat frem. Eleverne tager et digitalt foto af deres dagsration på 600 g. Er det let eller vanskeligt at nå de 600 g? Hvornår indgår det valgte frugt og grønt i måltiderne og mellemmåltiderne? Underviseren kan vælge, at eleverne tilbereder lidt frugt- og grøntsagssnacks af nogle af de grøntsager og frugter, som ikke kan gemmes. Saml de digitale fotos af elevernes dagsrationer på 600 g frugt og grønt og læg dem på klassens ForældreIntra, hvor eleverne kort beskriver anbefalingen om 6 om dagen for forældrene. Eleven kan forklare, hvordan frugt og grønt bidrager til en sund kost Eleven kan forklare informationerne de har fundet frem til ved at udfylde skemaet s. 10 Eleven kan sammensætte en dagsration på 600 g frugt og grønt Eleven kan via sit digitale foto forklare, hvordan 600 g frugt og grønt kan indgå i dagens måltider Evaluering Ved samtalen i forbindelse med udfyldning af skemaerne i aktiviteten får underviseren indtryk af, i hvor høj grad eleven har nået læringsmålene, ligesom elevernes præsentation af deres dagsration på 600 g frugt og grønt medvirker til at kunne stille spørgsmål og få svar, der kan give underviseren og eleverne indtryk af målopfyldelse. 9/29

10 Aktivitet 3: Grøntsager og frugt i sæson Eleven kan forklare, hvad det betyder, at grøntsager og frugter er i sæson Eleven kan vælge sæsonens frugt og grøntsager og komponere sin egen salat i sæson Inden denne aktivitet skal underviseren vurdere tidsperspektivet og de praktiske forhold, da eleverne skal på besøg i en butik i nærområdet, der forhandler frugt og grønt. Der skal også være indgået aftaler med den eller de butikker, eleverne skal besøge. Eleverne skal kunne nå at fremstille klassens plakat med egne fotos af grøntsager og frugt i sæson. Derudover lægges der op til, at eleverne tilbereder en ret med sæsonens grøntsager og frugter. Underviseren forklarer læringsmålene for aktiviteten og er i dialog med eleverne om sæsonbegrebet. Eleverne læser afsnittet Grøntsager og frugt i sæson, og underviseren sikrer sig, at eleverne har forstået begrebet sæson. Dagens opgave præsenteres. Eleverne deles i mindre grupper, som sammen med underviseren tager til nærbutikken og tager fotos. Underviseren støtter eleverne i at finde mange forskellige grøntsager og frugter i sæson. Tilbage på skolen udarbejder grupperne plakater med sæsonens grøntsager og frugter, se den undersøgende opgave: Lav jeres egen sæsonguide. Plakaterne hænges op i madkundskabslokalet og skal anvendes, når eleverne skal lave Sæsonens salat se: Lav sæsonens salat. Eleven kan forklare, hvorfor han/hun har valgt de grøntsager og frugter, der er på plakaten Plakatens tekst forklarer sæsonbegrebet Eleven har valgt frugter og grøntsager i sæson i sin egen salat Evaluering Under dialogen i butikken oplever underviseren, i hvilken grad eleverne har forstået sæsonbegrebet. Ved udarbejdelse af plakaterne samt ved fremstilling og udarbejdelse af egen opskrift til sæsonens salat viser eleverne også, om de har forstået sæsonbegrebet. Underviserens feedback medvirker til elevernes indsigt i egen læring i forhold til læringsmålene. 10/29

11 Aktivitet 4: Smag på grøntsager og frugt Eleven kan forklare, hvorfor smagen i grøntsager og frugt opleves forskelligt Eleven kan nævne og give eksempler på de fem grundsmage Eleven kan bruge Smage-5-kanten, når han/hun vurderer smagen i forskellige grøntsager og frugter Eleven kan beskrive forskellige teksturer i frugter og grøntsager Underviseren fortæller om læringsmålene og kommer derpå ind på aktivitetens fokus: Oplevelse af smag i grøntsager og frugter. Underviseren formidler i dialog med eleverne viden om smagssansen og den enkeltes registrering af smagen via smagsløgene. Oplevelse af smag er individuel, hvilket vil kunne ses af de Smage-5-kanter, eleverne skal udfylde, når de smager på forskellige grøntsager og frugter. Eleverne skal lære at skelne grundsmagene. Måske kender eleverne grundsmagene fra deltagelse i Smagens Dag? I de undersøgende aktiviteter skal eleverne smage på forskellige grøntsager og frugter og sætte deres oplevelse af de 5 grundsmage ind i Smage-5-kanterne. I elevmaterialet er vist et eksempel på, hvordan Smage- 5-kanten kan udfyldes for et æble. Eleverne skal også have kendskab til mundfølelsens betydning for oplevelsen af smag og kunne bruge fagsprog, når de beskriver teksturen i grøntsager og frugt. Underviseren leder samtalen, hvor eleverne fortæller om deres smagsvurdering af de valgte grøntsager og frugter. Underviseren understreger, at oplevelse af smag er individuel og at der således ikke er rigtige eller forkerte svar. Det samme gør sig gældende i diskussionen om oplevelsen af teksturen i frugter og grøntsager. Her støtter underviseren eleverne i at bruge fagsprog i deres beskrivelse. Lad eleverne blindsmage forskellige frugter og grøntsager og se om de kan gætte, hvilken grøntsag eller frugt, de smager. Sæt eleverne i gang med at tegne Emojis, der viser små, søde, sjove, frække, glade frugter og grøntsager, som viser, at de sige wow når de smager på deres yndlingsfrugter og -grøntsager. Læs mere om grundsmagene i læremidlet: Smag Smagen fra Smagens Dag Her finder du også en plakat, der illustrerer de 5 grundsmage. Se smagensdag.dk/wp-content/uploads/2017/08/plakat_smagensdag_2016.pdf Læs mere om mundfølelse og fødevarers tekstur i læremidlet: Smag med alle sanser fra Smagens dag Se Se også små videoklip om grundsmagene fra Smag for Livet. Se smagforlivet.dk/materialer/smagsfilm-oplevgrundsmagene-og-det-st%c3%a6rke Eleven udviser forståelse for og kan forklare, hvorfor elevernes udfyldning af Smage-5-kanterne for grøntsager og frugt er udfyldt forskelligt Eleven forklarer sin smagsoplevelse ved at benytte fagsprog om grundsmage og tekstur Eleven kan udfylde Smage-5-kanterne under smageøvelsen af frugter og grøntsager Evaluering Underviseren kan via elevernes udfyldte Smage-5-kanter og deres argumentationer omkring deres undersøgelse og i blindsmagningen se og høre, i hvor høj grad eleverne har nået læringsmålene. 11/29

12 Grøntsager Aktivitet 1: De populære grøntsager Eleven kan nævne 5 grøntsager, danskerne køber mest af Eleven kan give eksempler på grøntsager, som er på børns LIKE- og NOT LIKE-liste Eleven kan forklare, hvorfor vi skal spise mange grøntsager Eleven kan forklare, hvad det betyder, at grøntsager er i sæson Underviseren introducerer aktivitetens tema: De populære grøntsager med at spørge eleverne, hvilke grønsager de bedst kan lide og dernæst hvilke grøntsager de tror, danskerne køber flest af. Samtalen omhandler de informationer, der er beskrevet i elevmaterialets afsnit: De populære grøntsager. Eleverne udarbejder hver deres LIKE- og NOT LIKE-liste over grøntsager, se elevmaterialet og underviseren sammenfatter og får noteret klassens 3 topscorere på de to lister på tavlen. Stemmer klassens resultat med Landbrug og Fødevarers undersøgelse? Herefter tydeliggør underviseren aktivitetens læringsmål. Eleverne læser informationerne i afsnittet: Spis flere grøntsager og i sæson. Dernæst er underviser og elever i dialog om de 4 sæsonfotos af grøntsager i elevmaterialet, som også relateres til klassens og egen LIKE-liste. Eleverne samarbejder 2 og 2 og blindsmager hver 5 forskellige grøntsager. De skal bruge deres erfaringer fra blindsmagningen, når de tilbereder sæsonens wokret i mindre grupper. Til denne opskrift skal eleverne selv vælge grøntsager, og underviseren bør sørge for, at der er et vist udvalg af grøntsager til rådighed, så eleverne får tilberedt wokretter med forskellige grøntsager. Eleverne præsenterer deres wokretter for hinanden og argumenterer for deres valg af grøntsager. Lad eleverne give hinanden feedback på deres præsentationer. Eleven kan give eksempler på resultater fra de to undersøgelser, der er nævnt i materialet Eleverne kan give eksempler på næringsstoffer, som grøntsager bidrager med i sund mad samt fortælle om grøntsager, der er i sæson efterår, vinter, forår og sommer Evaluering Eleverne tester hinanden 2 og 2 i forhold til de opstillede tegn for læring, så eleverne får indtryk af, i hvor hvilken grad de har nået læringsmålene. 12/29

13 Aktivitet 2: Grove og fine grøntsager Eleven kan forklare, hvad grove og fine grøntsager er Eleven kan give eksempler på grove og fine grøntsager Eleven kan forklare, hvorfor vi skal spise flest grove grøntsager Underviseren har en kurv med forskellige grøntsager fine og grove. Underviseren skriver læringsmålene på tavlen, mens underviseren viser eksempler fra kurven på grove og fine grøntager. Eleverne sorterer derefter de øvrige grøntsager i grove og fine grøntsager ud fra skemaet i elevmaterialet. For at forstå forskellen på grove og fine grøntsager arbejder eleverne 2 og 2 med den undersøgende opgave: Find ud af hvor meget vand, der er i rødbede og agurk. Underviseren hjælper eleverne med at konkludere i forhold til undersøgelsens resultat og spørgsmålet: Hvad fortæller undersøgelsen dig? De revne grove grøntsager kan bruges til tzatziki. Lad eleverne give de to tzatziki karakter. Hvor mange Emoji s skal de to slags tzatziki have? Eleven kan nævne mindst 5 grove grøntsager Eleven kan forklare, hvorfor vi skal spise flest grove grøntsager Eleverne kan forklare undersøgelsens resultat Evaluering Underviseren cirkulerer rundt blandt eleverne, mens eleverne er i gang med deres undersøgelse om vandindholdet i rødbede og agurk og spørger ind til de tegn på læring, der er opstillet. 13/29

14 Aktivitet 3: Indkøb og opbevaring af grøntsager Eleven kan beskrive og forklare, hvordan grøntsager skal opbevares i butikken og derhjemme Eleven kan forklare, hvordan forskellige grøntsager kan gemmes i længere tid Underviseren har taget forskellige grøntsager frem, såvel friske som konserverede og synliggør læringsmålene for aktiviteten. I samtalen med eleverne bliver omdrejningspunktet indkøb og opbevaring af grøntsager. Hvor finder vi grøntsagerne i butikken? Hvordan opbevares de? Hvordan kan vi se, at de er friske? Hvor skal grøntsagerne opbevares hjemme? Eksempler på friske og konserverede grøntsager placeres korrekt under samtalen. Underviseren har også medbragt en slatten gulerod og demonstrerer, hvordan den kan boostes. Eleverne udfylder 2 og 2 skemaet i elevmaterialet, som efterfølgende drøftes i klassen. Underviseren formidler kort om konservering af grøntsager og giver eksempler på det. Fermentering er kort omtalt, idet denne konserveringsform er blevet meget populær i de senere år. Eleverne skal undersøge, hvordan de kan gemme spidskål og tomat i længere tid. Eleverne skal fremstille syltet spidskål og tomatketchup og diskutere deres oplevelse af smagen og teksturen i frisk spidskål med syltet spidskål, tomatketchup med frisk tomat. Eleverne skal også vurdere, til hvilke retter de vil spise syltet spidskål og tomatketchup. Syltet spidskål og tomatketchup kan opbevares i køkkenskab så længe, de ikke er åbnede. Efter åbning skal de opbevares i køleskab. De kan holde sig i flere uger. Underviseren kan også vælge, at eleverne steger en god pølse, som kan spises sammen med de to konserverede produkter. Eleven har udfyldt skemaet med opbevaring af grøntsagerne korrekt Eleven kan forklare, hvordan friske grøntsager skal opbevares i en butik Eleven kan booste en grøntsag Eleven kan give eksempler på, hvordan forskellige grøntsager kan gemmes i længere tid (konservering) Evaluering Underviseren observerer elevernes arbejde med udfyldning af skemaet og er i samtale med eleverne under det praktiske arbejde. Afslutningsvis sammenfatter underviseren og konkluderer ved aktiviteterne i forhold til elevernes læring. 14/29

15 Aktivitet 4: Udskæring af grøntsager Eleven kan skære grøntsager ud på forskellige måder Eleven kan beskrive en grøntsags smag og tekstur i forskellige udskæringer Eleven kan forklare, hvad forskellige udskæringer af grøntsager kan bruges til Underviseren viser eleverne forskellige redskaber til udskæring af grøntsager og forklarer, hvad læringsmålene går ud på: Udskæring af grøntsager. Ved hjælp af fotos af gulerødderne i elevmaterialet udfører eleverne den undersøgende opgave: Guleroden og dens mange udskæringer. Eleverne smager på de forskellige udskæringer af guleroden. Underviseren leder samtalen ud fra elevmaterialets spørgsmål: Hvordan oplever I gulerodens smag? Hvordan oplever I gulerodens tekstur i munden? Hvad vil I bruge de forskellige udskæringer af guleroden til? Eleverne udfylder skemaet. I samtalen omkring udfyldelsen af skemaet er det underviserens opgave at holde fokus og få sammenfattet læringen i forhold til opgavens fokus. Eleverne skal derefter lave en ret med gulerødder. Eleverne skal finde frem til, hvilken udskæring af guleroden der passer til den ret, de vil lave. Underviseren sætter rammen for elevernes valg af øvrige fødevarer. Der skal være mulighed for, at eleverne kan eksperimentere med de forskellige udskæringer af guleroden i fx salater, råkost, gryde- eller panderet med kød og flere grøntsager, bagte gulerødder i omelet osv. Ved præsentationen af retterne med gulerødderne sørger underviseren for, at eleverne giver hinanden feedback på deres argumentation for valget af udskæringen af guleroden. Eleven mestrer udskæring af guleroden på forskellige måder og kan forklare, hvad udskæringerne kan bruges til Eleven kan sætte ord på sin oplevelse af smag og tekstur i gulerodens forskellige udskæringer Eleven vælger og kan argumentere for sit valg af udskæring af guleroden i den selvvalgte ret med gulerod Evaluering I undervisningsaktiviteten vejleder underviseren eleverne med udskæring af guleroden. Har eleven valgt det korrekte redskab? Bliver guleroden skåret korrekt? Underviseren giver løbende feedback til eleverne. Ved udfyldelsen af skemaet fastholder underviseren eleverne i at bruge fagsprog i deres beskrivelse af gulerodens smag og tekstur. Når eleverne eksperimenterer og tilbereder en ret med gulerod, får underviseren viden om elevernes læring. Under feedbacken ved elevernes præsentation af deres retter med guleroden er det underviserens opgave at få sprogliggjort elevernes læring, så den enkelte elev bliver klar over, i hvilken grad læringsmålene er nået. 15/29

16 Aktivitet 5: Brug det hele og tilbered grøntsager på mange måder Du kan beskrive, hvordan du kan bruge næsten alt af en grøntsag Du kan tilberede grøntsager med forskellige tilberednings-metoder Underviseren har lagt de blomkål frem, som skal bruges til dagens aktivitet. I dialog med eleverne bliver blomkålen beskrevet ud fra udseende, opbygning, og hvad eleverne kender til råvaren. Underviseren får pointeret, at alt fra et blomkål kan bruges, og at det kan tilberedes på mange måder og dermed får fastslået og synliggjort aktivitetens læringsmål for eleverne. Illustrationen i elevmaterialet danner udgangspunkt for den videre samtale om blomkål og dens mange muligheder. Eleverne deles i grupper. Hver gruppe skal tilberede en ret med blomkål. Når retterne er tilberedt, sættes de på et fælles bord. Eleverne præsenterer retterne for hinanden og fortæller, hvilke dele af blomkålen der er brugt i retten, og hvilken tilberedningsmetode, de har brugt til at tilberede blomkålen i retterne. Eleverne smager på alle retterne. Skemaet udfyldes. Underviseren sørger for, at dagens aktivitet bliver sammenfattet og afrundet i forhold til, hvad eleverne har lært om blomkål og hvordan det kan overføres til andre grøntsager. Eleven kan beskrive og give eksempler på, hvordan alt fra et blomkål kan bruges Eleven kan forklare, hvilke tilberedningsmetoder der er brugt til de forskellige retter med blomkål Evaluering Ved præsentationen af retterne med blomkål kan underviseren stille spørgsmål i forhold til de tegn på læring, der er opstillet for aktiviteten, hvoraf det vil blive synligt for elever og lærer, i hvilken grad læringsmålene er opnået. 16/29

17 Aktivitet 6: Spis flere grøntsager til dagens måltider Eleven kan forklare, hvorfor han/hun skal spise flere grøntsager til alle dagens måltider Eleven kan give eksempler på, hvordan han/hun kan bruge flere grøntsager i maden Aktiviteten strækker sig over flere undervisningsgange. Fokus er henholdsvis på frokost=madpakke og middagsmåltidet. Undervisningsgang 1 Underviseren forklarer aktivitetens læringsmål og sørger for, at de er synlige for eleverne. I dialog med eleverne bliver dagens måltider noteret på tavlen. Der tales kort om morgenmåltidet, og eleverne kommer med forslag til, hvordan grøntsager kan være en del af dette. Eleverne skimmer afsnittene: Grønt i morgenmåltidet wow og Grønt i madpakken wow i afsnittet: Flere grøntsager hele dagen. Undervisningsgangens centrale fokus er madpakken. Hvad har I med i madpakken i dag/i går? Er det en madpakke med mange grøntsager? Hvordan kan en madpakke med mange grøntsager se ud? Underviseren sætter eleverne i gang med den undersøgende opgave: Lav en madpakke med masser af grønt. Underviseren har sat forskellige fødevarer frem, som eleverne kan vælge til deres grønne madpakke og er i dialog med eleverne om spørgsmålene i elevmaterialet: Tænk over valg af: Brød rugbrød, grove boller med grønt, grovboller Grøntsager flest af de grove grøntsager og gerne flere forskellige Kød/fisk Æg og ost Overvej også: Hvordan kan salater, gnavegrønt, dip, pirogger, pizzasnegle eller lignende være en del af madpakken? Hvordan skal madpakken pakkes ind og transporteres? Eleverne skal notere deres valg i skemaet, som kan støtte dem i deres præsentation af madpakkerne i klassen. Skemaet kan også hjælpe eleverne i deres feedback til hinanden. I elevmaterialet lægges op til, at eleverne laver et kort filmklip af de grønne madpakker. Filmklippene kan hurtigt laves via mobiltelefonen og lægges på SkoleIntra og være en del af elevernes formidling af deres læring. Ved undervisningsgang 2 er fokus på aftensmåltidet. Eleverne læser afsnittet: Grønt i aftensmåltidet wow under Flere grøntsager hele dagen. Underviseren repeterer læringsmålene og forklarer, at fokus i dagens aktivitet er, hvordan der kan komme flere grøntsager i de retter, der serveres til aftensmåltidet. Elevmaterialets illustration, der viser den samme kødret, hvor kødretten i den ene anretning indeholder grøntsager og grønt tilbehør, inddrages i samtalen. Eleverne skal derefter tilberede retten: Kødboller i karry på to måder. I den ene opskrift (Grønne kødboller i karry med blomkålsris) er der grøntsager i såvel kødbollerne som karrysovsen, og der er flere slags grøntsager som tilbehør. Eleverne skal arbejde sammen i hold og tilberede begge retter. Dernæst skal eleverne vurdere de to retter ud fra: indhold af grøntsager, udseende, duft, tekstur og smag. Eleverne skriver deres vurdering i et skema, som der tages udgangspunkt i ved den efterfølgende diskussion i klassen. 17/29

18 Ved undervisningsgang 3 er fokus fortsat på, hvordan man får flere grøntsager i dagens måltider. Underviseren repeterer læringsmålet. I afsnittet Tænk mere grønt er oplistet en række spørgsmål som oplæg til fælles refleksion i klassen. Fokus rettes mod aftensmåltidet, hvor eleverne skal prøve at lave en madplan for aftensmaden i en uge med retter, der indeholder mange grøntsager. Eleverne kan bruge deres erfaringer fra de retter, de allerede har lavet i madkundskab samt retter, de kender hjemmefra. Eleverne kan udarbejde madplanen i mindre grupper. Grupperne præsenterer deres madplaner for hinanden og giver hinanden feedback på, i hvor høj grad madplanen indeholder retter med mange grøntsager. Efterfølgende tilbereder grupperne forskellige retter fra deres madplan. Underviseren kan vælge, at eleverne skal tilberede de retter, der på forhånd er lagt ind i madplanen, eller underviseren kan have købt fødevarer og særligt mange grøntsager ind, som eleverne kan eksperimentere med til deres helt egen super grønne ret fra deres madplan. Eleven kan forklare og give eksempler på, hvorfor og hvordan han/hun skal spise flere grøntsager til alle dagens måltider Eleven kan vælge og argumentere for sine valg til sin madpakke med masser af grønt Eleven kan give eksempler på, hvordan han/hun kan gøre en ret mere grøn Eleven kan forklare, hvilke retter i madplanen der indeholder særlig mange grøntsager Evaluering Underviseren kan via filmklippene om de grønne madpakker vurdere elevernes læringsudbytte og give eleverne feedback, så læringsudbyttet også bliver synligt for eleverne. Vurderingsskemaet om de to retter med kødboller i karry medvirker til, at elevernes fokus bliver rettet mod læringsmålet om, hvordan eleverne kan gøre en ret mere grøn. Skemaet gør, at eleverne kan fastholdes i at bruge fagsprog i madkundskab. Skemaet kan sætte rammen for den efterfølgende diskussion og udfordringen til eleverne om, hvordan de kan gøre andre retter til aftensmåltidet mere grønne. Elevernes madplaner og deres diskussion og feedback til disse gør, at elevernes læringsudbytte bliver tydeligt for underviseren og eleverne. 18/29

19 Frugt Aktivitet 1: Frugt og sæson Eleven kan nævne mindst 15 forskellige frugter Eleven kan undersøge og fortælle, hvor meget frugt eleven i gennemsnit spiser om dagen Eleven kan give eksempler på sæsonens frugter og bær Underviseren har lagt forskellige frugter frem, der kan illustrere de former, frugt kan opdeles i. Underviseren beder eleverne gætte på, hvad dagens tema er og forklarer efterfølgende de læringsmål, der skal arbejdes med i aktiviteten. Hvilke frugter kender eleverne? Eleverne studerer billedet med frugter i elevmaterialet og noterer navnene på de frugter, de kender. I dialogen med eleverne om deres resultater, forklarer underviseren frugts opdeling i: Frugt med sten, fx blommer, ferskner, kirsebær Frugt med kerner, fx melon, pære, vindrue, æble Bær, fx brombær, blåbær, hindbær, jordbær, ribs, solbær Citrusfrugt, fx appelsin, citron, klementin, lime Tropisk frugt, fx ananas, banan, kiwi, mango og demonstrerer/eksemplificerer dette med de frugter, der er lagt frem. Eleverne deles i en drenge- og en pigegruppe, som undersøger, hvor meget frugt de spiser om dagen. Deres opgørelse skrives i skemaet og diskuteres ud fra spørgsmålene: Hvilke frugter spiser du mest? Hvilke frugter spiser pigerne mest? Hvilke frugter spiser drengene mest? Til hvilke måltider spiser I mest frugt Spiser du, pige- og drengegruppen 300 g frugt om dagen? Som det fremgår af afsnittet om grøntsager og frugt: 6 om dagen, spiser danskerne ca. 300 g frugt om dagen, hvilket er anbefalingen. Kan eleverne leve op til anbefalingen? Sæsonbegrebet for frugt forklares. Eleverne skal i den undersøgende opgave komme med forslag til frugter og bær til årstidernes frugtsalat. Eleverne tilbereder sæsonens frugtsalat ud fra de frugter og bær, underviseren stiller til rådighed for elevernes valg. Underviseren kan også vælge at lade nogle elever bage en kage med sæsonens frugt. Se opskrift i opskriftsbasen. Som afslutning på lektionen kan underviseren igangsætte legen: Frugtsalat, hvor krav til valg af frugt kan være, at frugten skal være dansk produceret. (Legen kan også blive til en grøn salat). Se mere om legen frugtsalat her: legforliv.blogspot.dk/2014/11/frugtsalat.html 19/29

20 Eleven kan nævne mindst 15 forskellige frugter ud fra illustrationen i elevmaterialet Eleven kan forklare resultaterne fra undersøgen om, hvor meget frugt eleven selv, pige- og drengegruppen spiser om dagen Eleven kan forklare, hvad sæson for frugt betyder og give eksempler sæsonens frugter og bær i en sæsonens frugtsalat, de selv komponerer og tilbereder Evaluering Elevernes notering af navne på frugt fortæller hurtigt eleverne og underviseren, hvor mange frugter eleverne kender ved undervisningens begyndelse. Underviseren kan afslutte undervisningen i aktiviteten med at lade eleverne teste hinanden i, om de kan nævne mindst 15 frugter i løbet af meget kort tid. Samtalen om undersøgelsen viser både elever og underviser, om eleverne kan lave og forklare undersøgelsens resultater. Når eleverne præsenterer deres selvkomponerede frugtsalat i sæson, kan underviseren stille opklarende og uddybende spørgsmål, der tydeliggør elevernes læring. 20/29

21 Aktivitet 2: Indkøb og opbevaring af frugt Eleven kan beskrive, hvordan forskellige frugter skal opbevares i en butik og hjemme Eleven kan forklare, hvordan man kan vurdere, om frugt er frisk Eleven kan give eksempler på frosne, syltede, tørrede frugter og frugter på dåse og forklare, hvorfor de kan holde sig i længere tid Underviseren har aftalt, at grupper af elever må besøge butikker i nærområdet, der handler med frugt. Her undersøger eleverne de spørgsmål, der er opført i elevmaterialet: Er der meget frugt at vælge imellem? Hvordan bliver frugt opbevaret i butikken? Har frugten en god kvalitet? Får I lyst til at købe frugt i butikken? Eleverne fortæller hinanden om deres butiksbesøg og argumenterer for deres svar på spørgsmålene. Underviseren taler med eleverne om, hvor de og deres familier køber frugt. Underviseren kan evt. inddrage og se evt. overensstemmelser med en undersøgelse fra GAU, december 2016 viser, at danskerne: Handler sjældnere - også frugt og grøntsager Fortsat handler mere discount, hvor udvalget er smallere og mindre spændende Handler mere online. Undersøgelsen peger på, at indkøbsvanerne betyder, at danskerne køber mindre frugt og grønt end tidligere. Eleverne læser teksten i afsnittet: Indkøb og opbevaring af frugt. Underviseren stiller spørgsmål til elevernes forståelse af informationerne. Eleverne skal udfylde skemaet: Opbevaring af frugt hjemme. Eleverne kan samarbejde i mindre grupper om opgaven. Eleverne skal derefter smage på forskellige frugter og sammenligne den friske frugts smag, tekstur og holdbarhed med den konserverede frugts smag, tekstur og holdbarhed. Eleverne skal bruge smagemodellen: Smage-5-kanten og et skema til at notere og fastholde deres smagsoplevelse i. Dette støtter eleverne og giver struktur samt fokus og udvikling af fagsprog i den efterfølgende samtale og diskussion af undersøgelsen. Find evt. flere frugter, som eleverne kan vurdere smag, tekstur og holdbarhed i frisk og konserveret form. Hvad sker der med frugten, når den bliver konserveret? Eleven kan ud fra deres undersøgelse i nærbutikken gøre rede for, hvordan forskellige frugter skal opbevares i en butik og hjemme Eleven kan forklare og beskrive, hvordan han/hun kan vurdere, om frugt er frisk Eleven kan give eksempler på frosne, syltede, tørrede frugter og frugter på dåse og forklare, hvorfor de kan holde sig i længere tid 21/29

22 Evaluering Underviseren stiller spørgsmål til eleverne for at sikre elevernes forståelse og læring af indholdet. Mens eleverne udfylder skemaet om opbevaring af frugt hjemme, cirkulerer underviseren rundt mellem grupperne, støtter eleverne i deres praktiske arbejde og får indtryk af elevernes læring. Under smageøvelserne af frisk kontra konserveret frugt leder underviseren smagningen og får konkluderet undervejs i forhold til fokus på smag, tekstur og holdbarhed. Syltede Agurke 22/29

23 Aktivitet 3: Frugt på mange måder Eleven kan forklare, hvad der sker med et æbles smag og tekstur, når det bliver kogt, stegt og bagt Eleven kan nævne og fremstille retter med frugt med forskellige tilberedningsmetode Underviseren har medbragt en kurv med æbler. Underviseren forklarer aktivitetens læringsmål og fokus: Undersøgelse af et æbles smag og tekstur ved forskellige tilberedningsmetoder. Hvilke tilberedningsmetoder kender eleverne? Eleverne bliver delt op i grupper, der tilbereder: Rå æblebåde, stegte æblebåde, kogte æblebåde og bagte æblebåde til smagning på hele holdet. Eleverne smager på alle fire slags æblebåde og udfylder Smage-5-kanten for hver æblebåd. Underviseren leder smagningen og samtalen om elevernes opfattelse af smag i de forskellige æblebåde. Hvilke retter kender eleverne med æble? Underviseren noterer retterne på tavlen. Hvordan er æblet tilberedt i retterne? Kogt? Stegt? Bagt? Råt? Hører retten til det søde eller det salte køkken? Eleverne udfylder skemaet i den undersøgende aktivitet: Æblet i det søde og i det salte køkken. For at støtte elevernes forståelse af begreber det søde og det salte køkken, tilbereder eleverne retterne: Æbleflæsk med et twist og æbledessert med knas. Ved aktivitetens afslutning sammenfatter underviseren dagens fokus og læring i dialog med eleverne med særlig inddragelse og perspektivering af de to retter, eleverne har tilberedt. Eleven kan forklare, hvad der sker med et æbles smag og tekstur, når det bliver kogt, stegt og bagt Eleven kan nævne og fremstille retter med frugt med forskellige tilberedningsmetoder Evaluering I samtalen med eleverne under smageøvelsen af æblebåde, der er rå, kogt, bagt og stegt, får underviseren indtryk af, i hvor høj grad eleverne kan forklare, hvad der sker med et æbles smag og tekstur, når det bliver tilberedt. Elevernes udfyldning af aktivitetens skemaer og smageøvelser giver såvel elever som underviser grundlag for vurdering af, i hvor høj grad eleverne har nået læringsmålene. 23/29

24 Aktivitet 4: Frugt morgen, middag, aften og indimellem Eleven kan nævne og tilberede retter med frugt til morgenmad, i madpakken, til aftensmad og som mellemmåltid Aktiviteterne er opdelt i: 1. Frugt til morgenmad 2. Frugt i madpakken 3. Frugt som mellemmåltid 4. Frugt i aftensmaden Underviseren kan vælge at arbejde med aktiviteterne én efter én eller fx arbejde med flere måltider i samme lektion. Hvis eleverne kan overskue det, er det også en mulighed at opdele klassen i grupper, som arbejder med hver sin aktivitet og derefter formidler til hinanden om gruppens arbejde med det enkelte måltid. Inden aktiviteten sættes i gang, har underviseren tydeliggjort læringsmålene for aktiviteten. Eleven kan give eksempler på retter med frugt til morgenmad, i madpakken, til aftensmad og som mellemmåltid Evaluering Underviseren cirkulerer rundt mellem eleverne eller grupperne, imens de arbejder praktisk og konkret med opgaverne og stiller spørgsmål til elevernes arbejde i forhold til læringsmålet. Afslutningsvis kan underviseren stille eleverne spørgsmålet: I hvor høj grad har du/i nået læringsmålet for dagens aktivitet. En hurtig måde at få en pejling er thumbs up metoden - thumbs-up, thumbs-down eller thumbs-midt-imellem på undervisningsforløbets læringsmål. 24/29

25 Outro: Wow så er der fest med grøntsager og frugt Eleven kan forklare, hvordan man kan bruge mange grøntsager og frugt til en fest Eleven kan bruge det, eleven har lært om grøntsager og frugt Der skal tages højde for, at aktiviteten er tidskrævende, såvel i forberedelses- som gennemførelsesfasen. Aktiviteten kan gennemføres på én dag over mindst 3,5 timer, eller aktiviteten kan planlægges i én madkundskabslektion og gennemføres i næstkommende madkundskabslektion. ene skal forklares og tydeliggøres for eleverne, inden selve planlægningen af festen går i gang. Der er mange praktiske opgaver i processen, så tids- og opgaveplanen skal hele tiden være tydelig for både underviser og elever, gerne ophængt i madkundskabslokalet. Lad eleverne finde på quiz er, konkurrencer og lege, hvor grøntsager og frugt er temaet. Eleverne skal tilberede en menu, der består af: Grøntsagssnacks opskrifter fra opskriftsbasen Sliders med masser af grønt opskrifter fra opskriftsbasen Klassens super lækre sæsonens frugtsalat eleverne bruger deres erfaringer fra aktivitet: Lav sæsonens frugtsalat s. 43 Frugtdrik eleverne eksperimenterer sig frem. Sæsonens frugtkage. Opskrift fra opskriftsbasen Eleven kan forklare, hvordan fokus på grøntsager og frugt bliver tydeligt i festen Eleven kan bruge det, eleven har lært om grøntsager og frugt både videns- og håndværksmæssigt Evaluering Festen er en del af evaluering evalueringen af hele arbejdet med Grøntsager og frugt wow Underviseren sørger for, at der blandt de valgte indslag til festen bliver fokuseret på det faglige indhold, som eleverne har arbejdet med. Det skal ske på en sådan måde, at underviseren kan sammenfatte og konkludere sammen med eleverne omkring læringsudbyttet i forhold til de læringsmål, der er opstillet for aktiviteten. Ideer til quiz, konkurrencer, lege og andre indslag i festen Quiz: Talemåder 2 hold, 1 leder Talemåder om frugt og grønt hvad betyder: Bide i det sure æble være nødt til at gøre noget, man ikke bryder sig om Bo i syvende kartoffelrække bo meget langt væk Bære frugt give resultat Få en appelsin i turbanen have heldet med dig Gøre kål på noget spise det sidste af noget / gøre det af med, få bugt med noget Gå agurk blive meget ophidset Høste frugterne af noget have fordele af et stykke arbejde 25/29

26 Hård banan barsk person I en nøddeskal kort og præcis beskrivelse Ikke en bønne intet Pakke sine sydfrugter pakke sine ting og rejse Presse citronen til sidste dråbe få mest muligt ud af noget Træde i spinaten sige eller gøre noget dumt uden at ville Konkurrence: Gæt en grøntsag/frugt Alle mod alle. Give oplysninger om frugten/grøntsagen, en for en. Hvem gætter først den korrekte frugt/grøntsag. Se hovedafsnit Grøntsager og frugt, aktivitet 1: Hvad er grøntsager og frugt. Quiz: Hvem husker bedst? Eleverne deles i grupper, der dyster mod hinanden + 1 kampleder Hvilket hold får flest points? Kamplederen: 1. Hvad betyder 6 om dagen? 2. Forklar hvad kostanbefalingen Spis frugt og mange grøntsager betyder. 3. Hvad betyder det, at frugt og grøntsager er i sæson? 4. Hvilke grøntsager er i sæson nu? 5. Hvilke frugter er i sæson nu? 6. Forklar hvad fine og grove grøntsager betyder? 7. Giv eksempler på 4 måder, du kan skære en gulerod ud på. 8. Hvordan kan du tilberede blomkål? Nævn 3 tilberedningsmetoder. 9. Giv eksempler på, hvordan du kan få mere frugt og flere grøntsager i din morgenmad. 10. Hvordan skal du opbevare tomater? 11. Hvilke grundsmage kan du smage i et æble? 12. Hvordan kan du gemme jordbær i længere tid? 13. Hvilke 4 grøntsager er de mest populære hos danskerne? Lav en sang/rap/digt om grøntsager og frugt Sangen/rappen/digtet afsynges/oplæses ved festen Lav en film eller et slogan Produktet skal overbevise dine kammerater om, at de skal spise frugt og flere grøntsager. Afspil filmen til festen/hæng sloganet op i festlokalet eller indøv det med festdeltagerne. Reklamér for sliders med masser af grønt Lav en film, der viser, hvordan sliders med grønt bliver tilberedt. Lege Frugtsalat Tegn og gæt - en grøntsag/frugt Min frugt/min grøntsag begynder med _ og har _ bogstaver 26/29

27 Links Om kostrådet: Spis frugt og mange grøntsager https://om.coop.dk/coop+analyse/analyser.aspx Her kan du læse mere om Coops analyse i 2016 om danskernes indkøb af grøntsager. Her kan du finde kort info om grøntsager og frugt Her kan du finde læremidler til madkundskab Her kan du finde informationer om, hvilke funktioner de forskellige vitaminer har for kroppen. Her finder du info om 6 om dagen Her kan du finde læremidler om smag Her kan du finde små videoklip om grundsmagene. Se AYASAAEgLL D_BwE#/~/~/~/~/~/~ Her kan du finde info om grøntsager og frugt. Under indgangen: Skoler kan du finde læremidler og en plakat over sæsonens grøntsager. https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/frugt-og-groent-saadan-opbevarer-du-dem Her kan du finde info om opbevaring af grøntsager her: 27/29

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING

VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED Indhold Formål med læremidlet 3 Fagrelatering 3 Læremidlet i madkundskab 3 Læremidlet og de forenklede Fælles Mål i madkundskab 4 Læremidlet opbygning 5 Elevmateriale

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Madskoler 2012 Instruktørmøde Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Madkamps relation til madkundskabsfaget Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets

Læs mere

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET Mad med muskler 1.0 Forord Mad med muskler 1.4 Rammer omkring måltidet 1.6 Tillæg til Motorikken og Naturens mad med muskler kost politik 1.0 Forord Mad

Læs mere

High Five til madpakken

High Five til madpakken High Five til madpakken På Miljø og Fødevareministeriets hjemmeside Alt Om Kost kan du finde en pædagogisk huskemodel til, hvordan man bygger en god madpakke. Madpakkehånden hedder den, fordi dens fem

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Opbevaring og holdbarhed

Opbevaring og holdbarhed Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere