Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulla Tørnæs, Udviklingsminister"

Transkript

1 Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand

2 Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden. Et vigtigt afsæt herfor er den internationale Paris-erklæring. Det er forandringer, der tager tid og kræver kræfter. Men vi er godt på vej, og Danmark er med langt fremme. Men arbejdet er langt fra slut. Gennemførelsen af Paris-erklæringen i den danske udviklingsbistand vil også være i fokus i de kommende år. Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

3 Gør vi det, vi siger, vi vil gøre? Det overordnede mål for dansk udviklingsbistand er at bidrage til at mindske fattigdommen. Men de seneste år har der været en stigende erkendelse af, at langtidseffekt i udviklingssamarbejdet ikke opnås bedst ved, at hver enkelt donor, heriblandt Danmark, jagter succes og resultater med sin bistand. Donorer og modtagere skal arbejde sammen for at opnå fælles, overordnede mål. Disse mål blev formuleret og vedtaget af repræsentanter for næsten 200 lande i år 2000 som 2015 Målene, og de fælles rammer for donorernes og modtagernes udviklingssamarbejde blev vedtaget i 2005 i Paris-erklæringen om mere effektiv bistand. Den danske udviklingsbistand skal medvirke til at nå 2015 Målene, og den ydes inden for rammerne af Paris-erklæringen. Men den er også styret af en række tværgående hensyn og såkaldte prioritetsområder besluttet af den danske regering. Hensigten med denne publikation er at give en kortfattet fremstilling af og status for målene i dansk bistand både hvad angår de danske prioriteter og for Paris-erklæringen og de overordnede 2015 Mål, som vi bidrager til. Vægten er lagt på den bilaterale bistand i Danmarks 16 programsamarbejdslande, men der er også eksempler fra det øvrige bistandssamarbejde. De forskellige temaer, som ligger under den overordnede målsætning om fattigdomsafhjælpning, har ikke den samme vægt i dansk udviklingsbistand. Vigtigst er de tre såkaldte tværgående hensyn: uuligestilling uugod regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati uumiljø Derudover er der syv andre prioritetsområder i dansk udviklingsbistand: uuerhverv uuinternational handel uuklima uureproduktiv sundhed uuoprindelige folks rettigheder uubørn og unge uuforebyggelse af voldelige konflikter Disse temaer skal inkluderes i bistanden, hvor det er relevant. Hvordan det lykkes, afrapporteres der på hvert andet år, erhverv dog hvert år. På en række andre områder som minerydning og kultur er der også udviklet strategier. Men disse temaer er typisk mere snævre, og der afrapporteres ikke særskilt på dem. De tre tværgående hensyn samt prioritetsområdet hiv/aids skal indtænkes i al dansk bistand, og årlige afrapporteringer for alle de temaer skal sikre, at der løbende holdes øje med, hvordan det lykkes i praksis. Danmarks målsætninger og strategier findes alle på Udenrigsministeriets hjemmeside under adressen 1

4 1 Udviklingsbistandens resultater Dansk udviklingsbistand skal medvirke til at skabe en langsigtet effekt i form af bæredygtig udvikling. Det primære formål med mål- og resultatstyring er ikke at fremvise resultater af dansk bistand, men at tjekke, om de dansk-støttede aktiviteter forløber efter hensigten, eller der er brug for justeringer. Fælles resultater større virkning Det er vigtigt at skelne mellem udviklingsbistandens umiddelbare resultater og dens langsigtede virkning. Den langsigtede virkning er naturligvis vigtigst, og den bidrager dansk bistand bedst til ved at arbejde tæt sammen med modtagerne og andre donorer om fælles mål. Og efterhånden som dansk bistand i højere grad gives som bidrag til fælles programmer, skal vi vænne os til, at det bliver vanskeligere at pege på umiddelbare resultater af specielt den danske bistand. Til gengæld er der gode udsigter til, at den langsigtede virkning bliver større. Målopfyldelsen i programmerne Som en indikation af den overordnede fremdrift på de dansk-finansierede programmer er der blevet udvalgt et delmål per komponent, i alt 268 delmål i Målopfyldelsen vurderes i 2007 overordnet som tilfredsstillende: 79 pct. af delmålene blev opfyldt meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, hvilket vil sige at over 60 pct. af delmålet er opfyldt. Niveauet er meget konstant fra 2004 til og med 2006 har det ligget på pct. Opfyldt i pct. Målopfyldelse Delmål Pct Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Ikke desto mindre er det vigtigt at opstille mål for resultaterne af dansk bistand og følge dem, fordi det giver et helt nødvendigt fingerpeg om, hvorvidt programmet eller projektet forløber som planlagt, og om der er brug for justeringer undervejs. Hvis målet for et program f.eks. er at bore 100 brønde i løbet af et år, og det kun lykkes at bore 50, giver det anledning til at se på, hvad årsagen kan have været. Var det, fordi modtagerlandet løb ind i budgetproblemer, så de sidste 50 brønde måtte udskydes? Eller opdagede man undervejs, at den planlagte brugerbetaling kun kunne sikre vedligeholdelse af 50 brønde, så ambitionerne måtte mindskes? At bore 100 brønde er ikke i sig selv et mål. Målet er at sikre befolkningen bedre vandforsyning. Og dét nås bedre ved at bore 50 brønde, der kan vedligeholdes, end 100, der ikke kan. De umiddelbare resultater tjener altså først og fremmest som et styringsinstrument. Til gengæld siger de kun lidt om, hvorvidt et program er en succes eller ej. Det tager tid at vurdere, fordi vellykket udvikling er bæredygtig udvikling. Om det er opnået, kan først vurderes ved f.eks. at se, om brønden også giver rent vand fem år efter, den er boret. Mere overordnet er målet for bedre vandforsyning at forbedre befolkningens sundhedstilstand og mindske fattigdommen. De ting måles dog typisk kun med flere års mellemrum og sjældent i den bestemte gruppe, en dansk bistandsindsats er rettet mod. Derfor er disse målinger svære at bruge direkte i den årlige styring af dansk bistand. Denne sammenhæng vurderes ved hjælp af egentlige evalueringer. 2

5 Det betyder imidlertid ikke, at man blot skal vente på at konstatere de langsigtede virkninger. Som nævnt er det vigtigt løbende at vurdere, om man er på rette vej. De resultater, man ønsker at opnå, skal stå klart fra starten af en aktivitet, og det skal løbende måles, om resultaterne nås. Danmark arbejder sammen med sine programsamarbejdslande, Verdensbanken og OECD om at udvikle stadig bedre metoder til at måle både bistandens resultater og dens langsigtede virkninger. Ofte uklar sammenhæng mellem mål og resultater Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske samarbejdslande. Det gør det vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Selv i rige og velordnede lande bliver mange projekter dyrere end forventet og når alligevel ikke deres mål. Endnu vanskeligere er det at planlægge, fastsætte og følge mål i de allerfattigste lande. Dansk bistand gennemføres under meget forskellige politiske og sociale vilkår. Hertil kommer, at bistanden aldrig står alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. I de enkelte udviklingslande udgør landenes nationale mål for fattigdomsbekæmpelse de overordnede mål for den danske bistand og er en indikator på, om udviklingen i landet går i den rigtige retning. Billedet kompliceres dog af, at eksterne faktorer som konflikter og uroligheder eller f.eks. hiv/aids kan betyde, at udviklingen går i den forkerte retning. Sammenhængen mellem de overordnede og de konkrete mål kan illustreres med et eksempel. Blandt de globale 2015 Mål er at nedbringe børnedødeligheden, helt konkret med to tredjedele fra 1990 til Nogle partnerlande vil have nedbringelsen af børnedødelighed som en del af deres nationale fattigdomsstrategi. Det vil den danske bistandsstrategi for landet tage udgangspunkt i og konkretisere f.eks. inden for et sundhedsprogram, der måske fokuserer på bestemte provinser. I disse provinser vil en indikator for målopfyldelse være i hvor høj grad, børnedødeligheden er nedbragt netop dér. Den indikator kan anvendes både af de nationale myndigheder og i Danmarks rapporteringssystem. Det er langt vanskeligere på kort sigt at udskille resultater i form af bedre sundhed for børnene særskilt for de dansk-støttede aktiviteter. Hertil kommer som nævnt, at Danmark typisk går sammen med andre donorer og bl.a. giver budgetstøtte, der gør modtagerlandet bedre i stand til at gennemføre sine egne, nationale programmer. I de tilfælde er det svært at pege direkte på konkrete resultater og sige, at dét opnåede vi!. Her må vi, som andre donorer, nøjes med at sige: Dét bidrog vi til!. I sidste ende er det jo det endelige resultat, der tæller: Blev børnene mere sunde? Samarbejde redder menneskeliv I 1990 erne døde hvert sjette barn i Tanzania, inden det nåede at blive fem år. I dag dør kun hvert niende barn i Tanzania, inden det når at blive fem år. Det viste en stor fælles evaluering i 2007 af Tanzanias sundhedsvæsen. Modsat tidligere evalueringer nøjedes evalueringen ikke med at kigge på enkelte donorers indsats, men analyserede det samlede sundhedsvæsen. Den sagde derfor intet om direkte resultater af Danmarks store og langvarige bistand til sundhed i Tanzania, men en masse om effekten af de mange forskellige aktørers rolle og bidrag: De mange donorer, Tanzanias egen regering og private udbydere af sundhedsydelser i Tanzania. Konklusionen var klar: Donorerne får mest bistand for pengene og Tanzania mest sundhed, når alle arbejder sammen efter fælles mål og planer. 3

6 2 Globale udviklingsresultater Med vedtagelsen af 2015 Målene i år 2000 vedtog verden fælles mål og en fælles ramme for den globale udvikling og dermed også for udviklingsbistanden. Man kan tale om en global tommestok for udvikling Målene er derfor et godt udgangspunkt for at se på, hvad udviklingsbistanden, inklusive den danske, har bidraget til i de 16 danske programsamarbejdslande. Med udgangen af 2007 var halvdelen af den tid gået, som verdenssamfundet i år 2000 satte som frist til at nå 2015 Målene. Overordnet ser det på verdensplan ud til, at flere af 2015 Målene kan nås, men også at det kræver en væsentligt forøget bistandsindsats at nå målene, og at fremskridtene fordeler sig meget ujævnt. Generelt kniber det især med at opnå flere af målene i Afrika syd for Sahara. Det følgende er kun et udpluk mere fuldstændig information kan findes på FN s hjemmesider om udviklingsmålene. Mål 1: Udrydde fattigdom og sult Alt tyder på, at det mest overordnede mål for udviklingsindsatsen i verden at halvere antallet af mennesker, der lever for under 1 dollar om dagen, og som lever i hungersnød, inden 2015 bliver nået: Andelen af fattige er allerede reduceret fra 29 pct. i 1990 til 19 pct. i 2004 og forventes at lande på ca. 10 pct. i 2015, altså langt mere end den halvering som var målet. Det skyldes først og fremmest en årrække med vækst i to af verdens folkerige nationer Indien og Kina. Afrika syd for Sahara halter stadig bagefter og når samlet set formentlig ikke at halvere fattigdommen inden Hertil kommer, at den generelle fremgang nogle steder ledsages af øget ulighed mellem rig og fattig. Andelen af befolkningen som er underernæret viser også en positiv udvikling i mange lande, men en øget indsats er påkrævet. Den positive udvikling i en lang række lande betyder, at dansk udviklingsbistand inden for en overskuelig periode udfases fra tre danske programsamarbejdslande, Egypten, Bhutan og Vietnam. Samarbejdet forventes dog at fortsætte med de tre lande på enkelte områder som miljø og handel. bangladesh benin bolivia burkina Faso egypten Ghana kenya Mali Mozambique Nepal Nicaragua tanzania Uganda Vietnam Zambia Andel af befolkningen som er underernæret, programsamarbejdslande (pct.) ingen data tilgængelige for bhutan 4

7 Mål 2: Uddannelse for alle Især i de seneste år er mange flere børn kommet i skole, og i 2005 nåede andelen af børn i udviklingslandene, der modtager grundskoleuddannelse 88 pct. Også her er der især behov for en øget indsats i Afrika, hvis målet om uddannelse til alle skal nås. Danmark bidrager med støtte direkte til uddannelsessektoren i otte lande og som det fremgår af diagrammet, så er der sket store forbedringer på få år i disse lande. Fremover vil fokus inden for grunduddannelse i øget omfang være på antallet af børn, specielt piger, som ikke bare går i skole, men rent faktisk gennemfører deres skolegang, og på kvaliteten af undervisningen. Mål 3: Fremme ligestilling og kvinders rettigheder Pigers adgang til uddannelse er en god indikator for ligestilling. Overalt i verden er flere piger kommet i skole, og mange lande nåede i 2005 målet om lige så mange piger som drenge i grundskole, men i Afrika syd for Sahara er der dog stadig kun 86 piger i skole, hver gang der er 100 drenge. På grundskoleområdet går det således fremad med at udjævne uligheden i optaget af drenge og piger. I resten af uddannelsessystemet er der imidlertid generelt kun sket få forbedringer, ligesom kvinder stadig halter bagud i forhold til deltagelse i det økonomiske og det politiske liv. I Afrika har der ganske vist været en relativ stor fremgang i andelen af kvinder i de nationale parlamenter, selvom der stadig er et godt stykke vej i de fleste lande, som vist i diagrammet for programsamarbejdslandene i Afrika syd for Sahara. benin bhutan bolivia burkina Faso Mozambique Nepal Nicaragua Zambia benin burkina Faso Ghana kenya Mali Mozambique tanzania Uganda Zambia Andel børn i grundskole (pct.) Andel kvinder i nationale parlament (pct.) Kilde: Global Monitoring Report 2008 (Verdensbanken) samt og mdgs.un.org/unsd/mdg 5

8 2 Mål 4 0g 5: Reducere børnedødelighed og mødredødelighed Langt de fleste årsager til, at børn dør, kan forebygges. Alligevel dør stadig næsten 10 mio. børn under fem år i udviklingslandene hvert år. Det er ganske vist en betydelig reduktion fra de 13 mio dødsfald i 1990, men langt fra den reduktion på to tredjedele, som er målet inden I Afrika syd for Sahara ser det værst ud her er der stadig 158 børn ud af hver tusinde, som ikke når at opleve deres fem-års fødselsdag. Hiv/aids i det sydlige Afrika og malaria i det vestlige Afrika menes at være de væsentligste årsager til, at det ikke er lykkes, men voldelige konflikter f.eks. på Afrikas horn har også en stor rolle. Der er dog lyspunkter. Gennem en stor international kampagne lykkedes det at reducere dødsfald som følge af mæslinger med 75 pct. i Afrika fra 2000 til 2005 og med over 60 pct. i verden som helhed. Også målet om inden 2015 at reducere dødeligheden blandt kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel med 75 pct. er vi langt fra. Mere end en halv million kvinder dør hvert år i forbindelse med barsel. Her er situationen også værst i Afrika, hvor det kun er lykkedes at reducere mødredødeligheden med sølle 3 pct. de seneste 15 år. Danmark bidrager direkte til opbygningen af sundhedssystemer i seks lande, men også i flere af disse lande går det for langsomt med at reducere børnedødeligheden. Mål 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Det er i stort omfang lykkedes at opnå målet om at knække kurven for spredningen af hiv også i Afrika syd for Sahara hvor antallet af hiv-smittede er stabiliseret i mange lande. Blandt programsamarbejdslande med danske hiv/aids-indsatser er det kun Mozambique, som stadig oplever en stigning i antallet af hiv-smittede. Globalt er antallet af nye hiv-inficerede per år faldet med 10 pct. siden Tallene skal tages med forbehold, men i følge UNAIDS er der også sket et fald i antallet af dødsfald som følge af aids i 2007, hvor ca. 2 mio mennesker døde af aids, heraf ca. 75 pct. i Afrika, hvor aids stadig er blandt de største dødsårsager. Kvinder er hårdest ramt med over 60 pct. af tilfældene. bhutan Ghana kenya Mozambique tanzania Uganda Dødeligheden blandt børn under fem år (per 1000 fødte) Mennesker som lever med hiv (pct årige) bhutan Ghana kenya Mozambique tanzania Uganda

9 Hvis vi samarbejder, kan vi stadig nå at blive den generation som forviser dyb fattigdom i Afrika til historiebøgerne Desmond Tutu, ærkebiskob Mål 7: Sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling Resultaterne indenfor mål 7 er blandede. Udviklingen ser mest lovende ud, når det gælder adgangen til rent drikkevand. Mere end 1,2 mia. mennesker har fået bedre adgang til rent drikkevand siden 1990, bl.a. i de programsamarbejdslande, hvor Danmark støtter vandsektoren som vist i diagrammet. Derimod er adgangen til forbedret sanitet langt fra 2015 Målet om at halvere andelen uden adgang til forbedrede sanitære forhold. En indikator for miljøudviklingen er skovdækket. I Afrika syd for Sahara er det blevet reduceret med 3 pct. siden Også med biodiversiteten går det den gale vej, den reduceres fortsat selv om det forsøges modvirket ved at øge det samlede areal af beskyttede områder. Mål 8: Globalt partnerskab for udvikling Med det ottende og sidste mål forpligter verdens rige lande sig til at arbejde for udviklingslandenes interesser bl.a. gennem øget og bedre koordineret bistand og bedre adgang til handel. Den samlede udviklingsbistand i kr. og ører fra de industrialiserede lande er øget siden Den kulminerede i 2005 pga. omfattende gældslettelse. Danmark ydede i 2007 tæt ved 14 mia. kr. i udviklingsbistand. Det svarer til 0,81 pct. af det danske BNI, og Danmark er således et af de lande i verden, der yder mest bistand per indbygger og et af de få lande, der lever op til FN-målet om, at bistanden mindst skal udgøre 0,7 pct. af BNI. bangladesh benin burkina Faso Ghana kenya Uganda Vietnam Zambia Andel af befolkningen med adgang til rent drikkevand (pct.) øget udviklingsbistand fra mødet har G8-landene kun leveret ca. 14 pct. her midtvejs mod Heller ikke på handelsområdet er udviklingen opløftende. I sommeren 2008 skete der et sammenbrud i den såkaldte Udviklingsrunde i Verdenshandelsorganisationen, WTO, der blev indledt i 2001 og skulle skaffe udviklingslandene bedre adgang til de rige landes markeder og sikre en mere fair verdenshandel. Men i forhold til verdens rigdom går det den gale vej: I 2006 var de rige landes samlede udviklingsbistand kun på 0,31 pct. af BNI, og det er faktisk en lille reduktion siden I 2005 erklærede EU og Verdens førende industrinationer, G8, på et møde i Gleneagles i Skotland, at de ville gøre en særlig indsats frem til 2010 for, at Afrika kunne nå 2015 Målene. Af de konkrete løfter om 7

10 3 Paris-erklæringen om bistandseffektivitet I 2005 kulminerede flere års arbejde med at effektivisere udviklingssamarbejdet, da repræsentanter for donorlande, udviklingslande og multilaterale organisationer blev enige om Paris-erklæringen om bistandseffektivitet. Den fastslår, at Danmark og andre donorer skal være parate til at træde et skridt tilbage og lade modtagerlandene tage ejerskab over udviklingsprocessen. Udviklingssamarbejde forudsætter holdspil og er ikke et område, der egner sig til, at individuelle aktører hver for sig fører sig frem. Det vil vi Danmark har ikke blot tilsluttet sig Paris-erklæringen, men også deltaget aktivt i den årelange, internationale proces, der ledte frem til erklæringen, og Danmark arbejder nu for at sikre, at intentionerne i erklæringen føres ud i livet. Med Paris-erklæringen har Danmark desuden sat som mål for den danske udviklingsbistand at efterleve hensigterne på de fem hovedområder i erklæringen, herunder at opnå konkrete forbedringer i 2010 på de ti indikatorer, som donorlandene måles på. Paris-erklæringens indhold er beskrevet nærmere på side 28. Sådan går det Der er sket fremskridt i arbejdet med at effektivisere udviklingssamarbejdet men ikke nok. I september 2008 gennemføres i Accra i Ghana en midtvejsvurdering af de fremskridt, der er gjort for at nå målene i Paris-erklæringen. Forud er der gennemført evalueringer og statistiske undersøgelser af donorers og partnerlandes indsats for at nå målene. De konkluderer, at der er sket væsentlige ændringer i den måde, donorer og partnerlande arbejder sammen på. Et stort antal partnerlande har forbedret deres håndtering af offentlige midler, og donorerne er blevet bedre til at koordinere deres arbejde i de enkelte lande. Overordnet set viser midtvejsvurderingen dog, at fremskridtene sker for langsomt, hvis målene skal nås. erklæringen opstiller, og den foreløbige statistiske opgørelse fra 2008 viser gode fremskridt. Med Paris-erklæringen har Danmark sat sig for at opnå konkrete mål på ti forskellige indikatorer i 2010, og opgørelsen viser, at 2010-målene i Paris erklæringen allerede er nået for fire af indikatorerne. Her er det vigtigt at minde om, at opnåelse af målene for Paris-erklæringens indikatorer ikke er et mål i sig selv, men et middel til bedre bistand, der forhåbentlig kan sikre en hurtigere opfyldelse af det overordnede mål med udviklingsbistanden: at mindske fattigdommen. Danmarks målopfyldelse af Paris-erklæringen status på de enkelte indikatorer 2005 er basisåret eller år 0 for Paris-erklæringen, og her blev der udarbejdet en oversigt over hvert lands score på hver af de 12 indikatorer. Otte af indikatorerne har donorerne direkte indflydelse på. To af dem er delt op i a og b, og donorerne kan derfor i alt måles på ti indikatorer. I 2005 blev der sat tal på, hvordan de enkelte lande og donorer lå på hver enkelt indikator, og i sommeren 2008 forelå resultaterne for, hvor store fremskridt der var opnået på indikatorerne fra 2005 til De giver et godt fingerpeg om, hvor Danmark er på rette vej til at nå målene for 2010, og hvor der skal gøres en endnu større indsats. Nedenfor gennemgås Danmarks fremskridt på de ti indikatorer med en illustration af status per 2007 i forhold til udgangspunktet i Danmark har siden 2005 arbejdet målrettet på at yde sin udviklingsbistand i overensstemmelse med de målsætninger, Paris- 8

11 Støtte rapporteret på det nationale budget indikator 3 Brug af nationale systemer indikator 5a mål for mål for 2010 En stor del af udviklingsbistanden udbetales uden om modtagerlandenes statsbudgetter. Det gør det vanskeligt for landenes regeringer og parlamentet at skaffe et totalt overblik over de midler, der er til rådighed, og foretage en overordnet prioritering. Målet for 2010 er, at en større del af bistanden, 85 pct., skal rapporteres på statsbudgetterne. Danmark lå i 2005 meget lavt: Kun 45 pct. af den bistand, der blev udbetalt, blev rapporteret på statsbudgettet i modtagerlandet. Midtvejsresultatet for 2007 viser, at Danmark er blevet bedre til at sikre registrering af den danske bistand på statsbudgettet, men også at en fortsat indsats stadig er nødvendig. Koordineret kapacitetsudvikling indikator mål for 2010 Opbygning af kapacitet i modtagerlandene har længe været anerkendt som et væsentligt element af udviklingsbistanden, og det er vigtigt, at donorerne koordinerer deres bistand på området og indretter den efter modtagernes ønsker. Indikator 4 fortæller, i hvor høj grad det sker. Danmark opfyldte faktisk allerede i 2005 godt og vel Paris-erklærings mål på dette punkt, men er forpligtet af mere ambitiøse mål på 100 pct., som EU har vedtaget. Danmark er godt på vej mod dette mål, men skal fortsat se kritisk på om bidraget til kapacitetsopbygning, og særligt teknisk bistand, kan blive bedre. Når Danmark tidligere støttede nationale programmer, blev de dansk-finansierede aktiviteter ofte gennemført efter Udenrigsministeriets retningslinjer, uden om det pågældende ministerium i modtagerlandet. Målet for Danmark er, at 53 pct. af bistanden i 2010 skal anvende og dermed styrke de nationale systemer i de relevante ministerier til budgettering, regnskabsaflæggelse og revision. Ros og ris til Danmark i Paris-evaluering Danmark er godt i gang med at føre Paris-erklæringen ud i livet, og ansatte i både Udenrigsministeriet og på ambassaderne har taget Paris-målene til sig. Det konkluderer en ny evaluering af flere landes bestræbelser på at omsætte Paris-erklæringen i praktisk bistand. Men evalueringen siger også, at frygten for korruption i samarbejdslandene i nogle tilfælde har gjort Danmark tilbageholdende med at anvende nationale systemer til forvaltning af bistanden. Evalueringen peger endvidere på, at de mange særlige prioriterede temaer og tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand kan være vanskelige at forene med ønsket om at styrke samarbejdslandenes ejerskab til udviklingsprocessen. Endelig kan der være en modsætning mellem at ønskerne om på den ene side at overføre mere ansvar til samarbejdslandene og på den anden side sikre resultater på kort sigt. 9

12 3 I 2005 lå Danmark lavt: Kun 29 pct. af bistanden blev kørt igennem de nationale systemer. Siden har ambassaderne i alle programsamarbejdslande gjort et stort arbejde for at ændre på denne modus operandi, og tallene fra 2007 viser, at de nationale systemer anvendes i 56 pct. af bistanden. Målet for 2010 er altså lige nået. Konkret betyder det, at over halvdelen af de danske midler nu er med i modtagerlandets budgetplanlægning, og at den danske bistand efter godkendelse i det nationale parlament bliver bogført af ministerierne selv. Desuden udarbejdes flere og flere revisionsrapporter af landenes egen nationale rigsrevision. Dét er gjort muligt, bl.a. fordi Danmark også støtter kapacitetsopbygning af de nationale institutioner så som Rigsrevisionen. At målet er nået er godt, men det betyder ikke at indsatsen skal formindskes der skal stadig gøres mere for at styrke dette område. Brug af offentlige indkøbssystemer indikator 5b mål for 2010 Det danske mål for 2010 er, at 63 pct. af den bistand, der går til indkøb, skal benytte modtagerlandenes offentlige systemer for udbud og indkøb. Det er et ofte diskuteret område, fordi der såfremt systemerne ikke lever op til international standard kan forekomme korruption. Omvendt bliver systemerne ikke bedre, hvis de ikke bliver brugt. Men fremskridtene må ske i takt med, at det sikres, at de nationale indkøbssystemer bliver forbedret, og at de medarbejdere, der skal administrere dem, bliver uddannet og trænet. For Danmark var scoren på denne indikator 45 pct. i 2005, mens 69 pct. af de dansk-finansierede indkøb nu anvender de nationale systemer, så også her er 2010-målet nået. Parallelle implementeringsenheder indikator mål for 2010 Et område, hvor Danmark har været nødt til at gøre en særlig stor indsats, er brugen af såkaldte parallelle implementeringsenheder. Tidligere var det ikke ualmindeligt at se små, danske enheder i modtagerlandene med en Danida-rådgiver, der var chef for de dansk-finansierede programmer og deres gennemførelse. Kontorerne var oprettet specifikt til at gennemføre en dansk-finansieret aktivitet, de var ikke en del af det relevante ministerium eller departement i modtagerlandet og blev typisk nedlagt, når bistanden ophørte. Helt præcist havde Danmark i 2005 i gennemsnit 3,8 parallelle enheder pr. programsamarbejdsland. I 2007 var gennemsnittet røget ned på 2,2 parallelle enheder pr. programsamarbejdsland. En væsentlig forbedring, men der er stadig lang vej til målet om, at der i 2010 kun findes 1,3 parallelle enheder i gennemsnit pr. programsamarbejdsland. I Burkina Faso er det faktisk lykkedes i løbet af 2006 at fjerne samtlige parallelle enheder, og alle danskfinansierede programmer i Burkina Faso gennemføres nu via de nationale strukturer. Forudsigelighed i bistanden indikator mål for 2010 Det er vigtigt for partnerlandene, at de i god tid ved, hvor meget bistand, der er på vej fra de enkelte donorer, så de kan prioritere og planlægge deres udviklingsaktiviteter. Paris-erklæringens 10

13 Udfordringen med Paris-erklæringen er at reformere den måde donorer og modtagerlande samarbejder på for at nå fælles mål og gøre bedst mulig brug af de begrænsede ressourcer til rådighed for udvikling. For at sige det kort: Paris-erklæringen handler om at ændre adfærd. Richard Manning, DAC formand i OECD Development Co-operation Report kriterium for forudsigelighed kræver dels, at donorerne varsler deres bistand i god tid og dels, at partnerlandets myndigheder faktisk registrerer bistanden på deres budget. Der er således en tæt sammenhæng med indikator 3. Umiddelbart går det på dette punkt den forkerte vej for den danske bistand: i 2005 var 50 pct. af den danske bistand registreret af partnerlandene, mens det kun var 46pct. i Tallene skal dog tages med forbehold, fordi der er meget store forskelle mellem landenes kapacitet til at registrere bistanden på deres budget, men de understreger alligevel, at Danmark skal gøre en større indsats for at sikre forudsigelighed og integrering af bistanden i partnerlandets budgetter. Ubunden støtte indikator mål for 2010 Tidligere blev megen udviklingsbistand givet med et krav om, at den skulle bruges i donorlandet, til køb af varer, udstyr, konsulent- eller andre tjenesteydelser. Men hvis bistanden ikke bindes til køb bestemte steder, kan den anvendes mere fleksibelt og effektivt. I 2005 var 15 pct. af den danske bistand bundet til køb i Danmark. Andelen for 2007 er nu gjort op til blot 2 pct. og målet om, at bistanden skal være mere ubunden er således nået. Brug af programstøtte indikator 9 Med programstøtten menes både budgetstøtte og bistand, der gives direkte til at realisere modtagerlandets egne politikker og planer. Det kan ske via overordnede sektortilgange (SWAps). Selv om Danmark her ligger tæt på det erklærede mål, er der dog stadig rum og ønske om at gøre større brug af nationale strategiske rammer for bistanden. Koordinerede missioner indikator 10a mål for 2010 For at reducere presset på modtagerlandenes sparsomme ressourcer og de såkaldte transaktionsomkostninger ved bistanden er det vigtigt, at donorerne indbyrdes koordinerer de mange missioner, de sender ud for at gennemgå, monitorere, evaluere osv. i så vidt omfang som muligt. I 2005 var blot 33 pct. af Danmarks missioner koordinerede med andre donorer. I 2007 var tallet steget til 44 pct. Det var faktisk en opnåelse af Paris-erklæringens mål på 40%, men endnu ikke godt nok, da Danmark har en forpligtelse til at bruge det mere ambitiøse mål på 66 pct., som EU har vedtaget. Koordineret analytisk arbejde indikator 10b mål for mål for 2010 Ligesom indikator 10a har denne indikator til formål at reducere omkostningerne i udviklingssamarbejdet. 10b måler, om donorerne trækker på fælles analytiske rapporter i planlægningen af bistanden. Det gør Danmark i høj grad og er i mål i forhold til denne indikator, men vil fortsætte indsatsen. 11

14 4 Ligestilling Dansk udviklingspolitik skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bidrage til at sikre, at begge køn deltager på lige fod i udviklingsprocessen. For at nå de udviklingspolitiske mål er det afgørende at bygge på både kvinders og mænds ressourcer og potentiale. Fremme af kvinders position og status er et mål i sig selv, men det er også nødvendigt for at bekæmpe fattigdom. Danmark opprioriterede i 2007 indsatsen for kvinder, bl.a. ved at afsætte 140 mio. kr. ekstra til at styrke kvinder i Afrika. Sådan går det I 13 af programsamarbejdslandene støtter Danmark nu særlige indsatser for at fremme ligestilling, De særlige indsatser retter sig især mod at fremme lige rettigheder og kvinders økonomiske og politiske indflydelse. Via de særlige indsatser kan Danmark yde en hurtig og målrettet indsats uden for de normale sektorprogrammer. Men også i sektorprogrammerne indarbejdes der i stigende omfang aktiviteter, som sigter mod at fremme ligestilling. I perioden har Danmark finansieret ca. 400 indsatser for ligestilling og for kvinder, heraf omkring halvdelen i programsamarbejdslandene. Fordelingen på tematiske områder fremgår af diagrammet på modsatte side. Arbejdet med mainstreaming af ligestillingshensyn i den samlede udviklingsbistand er også godt på vej, fremgår det af en gennemgang i foråret 2008 af ligestillingsaspektet i den danske udviklingsbistand. Den fastslår også, at ligestilling efterhånden er godt indarbejdet i mange af programmerne, men at Danmark skal blive bedre til at følge indsatsen op og dokumentere den. I forberedelsen af over halvdelen af de gennemgåede programmer blev der taget godt hensyn til ligestilling, mens det generelt er vanskeligere at dokumentere, hvad der egentlig kommer ud af denne indsats. Men der er mange gode eksempler på vellykkede indsatser, konkluderer gennemgangen, som anbefaler, at de gode eksempler bruges til inspiration i det videre arbejde. Udenrigsministeriet har styrket varetagelsen af ligestillingshensynet de seneste år bl.a. gennem at indføre en rullende plan i alle faser af sektorprogrammerne som skal beskrive de konkrete tiltag for at integrere ligestillingshensyn og ved at udarbejde en såkaldt Gender Tool Box en værktøjskasse med gode idéer til især ambassaderne om, hvordan ligestillingshensyn konkret kan tilgodeses. Det vil vi Strategien for ligestilling i dansk udviklingsbistand fra 2004 fastslår, at dansk udviklingsbistand skal bidrage til at fremme: uulige rettigheder for kvinder og mænd uulige adgang til og kontrol over ressourcer for kvinder og mænd uulige muligheder for at opnå politisk og økonomisk indflydelse for kvinder og mænd. Sådan gør vi Målene for ligestilling skal nås ved: uuat tage hensyn til både mænd og kvinder i alle faser af programmerne ofte beskrevet som mainstreaming uuat gennemføre mindst én særlig indsats i hvert programsamarbejdsland med sigte på at skabe strukturelle forandringer til at fremme ligestilling uuat styrke Udenrigsministeriets kapacitet og netværk med den danske og internationale ressourcebase på ligestillingsområdet. uuat indarbejde ligestillingshensyn i handlingsplaner for de multilaterale organisationer. 12

15 Kønsdiskrimination er uretfærdig og uklog. Det er uretfærdigt over for de kvinder og piger, det rammer, og det er dyrt for samfundet som helhed. Vi vil ikke acceptere, at halvdelen af en befolkning er afskåret fra basale rettigheder som at eje jord og bestemme deres egen fremtid. Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Hvor meget bruger Danmark på ligestilling Næsten 2,3 mia. kr. gik i 2007 til at finansiere aktiviteter, der direkte eller indirekte medvirker til at fremme ligestilling og forbedre kvinders forhold. Det svarer til 18 pct. af den samlede, danske udviklingsbistand. Ca. en tredjedel af beløbet udgøres af de særlige indsatser for ligestilling. Resten altså to tredjedele af de 2,3 mia. kr. er det samlede skøn over værdien af mainstreamingen af ligestilling i øvrige udviklingsaktiviteter. Antal særlige indsatser i programsamarbejdslandene andet lige rettigheder bedre mulighed for politisk indflydelse Indsatser for ligestilling uui Uganda har Danmark støttet lovforberedende lige arbejde rettigheder og lobbyindsats andet for kvinders rettigheder i forbindelse med en ny familielov. bedre adgang Det medvirkede til økonomisk bl.a. indflydelse til, at diskriminerende dele af regler for skilsmisser blev bedre ændret. mulighed for politisk indflydelse uui Bolivia har Danmark støttet kvinders inddragelse i den grundlovgivende forsamling, og det førte bl.a. til, at der i udkastet til en ny grundlov er flere bestemmelser, der fastslår kvinders rettigheder. Danmark har også støttet forebyggelse af vold mod kvinder, bl.a. i samarbejde med transportarbejdernes fagforening uui Nepal steg andelen af piger som er optaget i grundskolen fra 42 pct. i 1998 til 48 pct. i 2006, i mellemskolen fra 41 til 45 pct. Det skyldes ikke mindst en målrettet indsats gennem den danske støtte til uddannelsessektoren uui Bangladesh støtter Danmark etableringen af seks krisecentre for voldsramte kvinder. Hidtil har kvinder modtaget behandling på krisecentrene, heraf i 2007 uui Ghana bidrog Danmarks støtte til kvinders deltagelse i valgene i 2006 til, at mange flere kvinder stillede op, og at kvinders andel af de valgte steg fra syv til ti pct bedre adgang til økonomisk indflydelse Fakler for ligestilling Den danske regering lancerede i 2008 en international kampagne for det tredje af 2015 Målene om at fremme ligestilling og sikre kvinder bedre adgang til politisk og økonomisk indflydelse. Kampagnen har til formål at sætte øget fokus på ligestilling og kvinder op til FNtopmødet i New York i september 2008, der gør midtvejsstatus for 2015 Målene. De hedder på engelsk Millennium Development Goals, MDG, deraf navnet MDG3-kampagnen, der bl.a. går ud på at uddele MDG3-fakler til internationale personligheder fra forretningsverdenen, det politiske liv og fra internationale organisationer, som ved modtagelsen forpligter sig til at gøre en ekstra MDG3-indsats. 13

16 5 Demokratisering, menneskerettigheder og god regeringsførelse Menneskelig udvikling omfatter ikke alene økonomisk og social velfærd, men også at kunne leve i forvisning om, at man er beskyttet af den respekt for individets rettigheder, som menneskerettighederne er udtryk for. Muligheden for på demokratisk vis at kunne deltage i beslutningsprocesser, som påvirker ens eget liv og landets fremtid, er ligeledes en integreret del af menneskelig udvikling. Sådan går det Danmark yder direkte støtte til demokratisering, menneskerettigheder og god regeringsførelse i samtlige 16 programsamarbejdslande og i en række andre udviklingslande. De danske indsatser spænder vidt: Støtte til forberedelse og afvikling af valg, til parlamenter, ombudsmandsinstitutioner, fri presse, forbedringer af retsvæsen og meget mere. Tabellen på næste side præsenterer nogle eksempler på resultater af dette arbejde. Hertil kommer, at hensynet til menneskerettigheder og demokrati er velintegreret i ca. en tredjedel af de danske programmer inden for andre sektorer. Dét viser en gennemgang i foråret 2008 af de tværgående hensyn i dansk bilateral bistand. Der er mange eksempler på, hvordan hensynet til menneskerettigheder og demokrati konkret indarbejdes i de forskellige sektorprogrammer: Uddannelse: Danmark arbejder for, at det opfattes som en basal rettighed at gå i grundskole og for at indarbejde demokrati og menneskerettigheder i læseplaner. Vandforsyning: Danmark støtter brugerindflydelse, f.eks. brugergrupper og vandkomitéer og deres demokratiske udvikling. Landbrug og miljø: Danmark støtter de lokales rettigheder til at gøre brug af jord- og skovressourcer samt lokale gruppers organisering og mulighed for at øve indflydelse. Erhvervssektor: Danmark støtter bl.a. fagforeninger og bedre arbejdsmiljø. Støtte til god regeringsførelse er en fuldt integreret del af mange sektorprogrammer, hvor det indgår som en naturlig del at opbygge forvaltningskapacitet. Som regel søges den danske bistand gennemført af modtagerlandenes egne, nationale institutioner, og det er i sig selv med til at styrke den nationale kapacitet og indflydelse. F.eks. er der de senere år etableret internationalt anerkendte regler og praksis for offentlige indkøb i mange udviklingslande, så alle indkøb kan foregå ifølge ét regelsæt: deres eget. Hvorvidt modtagerlandes egne systemer kan bruges til at forvalte danske bistandsmidler, beror dog altid på en konkret analyse af den lokale kapacitet. Det vil vi Danmark fik i 2007 en ny strategi for støtten til god regeringsførelse, og den opregner tre fokusområder: uukorruptionsbekæmpelse uudecentralisering og opbygning af lokal forvaltningskapacitet uuoffentlig finansiel styring. For arbejdet med menneskerettigheder og demokrati stammer prioriteringerne tilbage fra Partnerskab 2000 : uudemokratiske reformer, som styrker muligheden for folkelig deltagelse uuopbygningen af et velfungerende retssystem uusystematisk inddragelse af civilsamfundet, herunder en fri presse uustøtte til internationale organisationer, som arbejder for at fremme demokratisering og menneskerettigheder. En ny strategi for demokratisering og menneskerettigheder er under udarbejdelse. Sådan gør vi Fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne har siden slutningen af 1980 erne været et af de tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand, og demokrati og menneskerettigheder indgår som en vigtig del af den løbende dialog med partnerlandene. Danmark giver også direkte støtte til selvstændige demokratiserings- og menneskerettighedsaktiviteter i alle programsamarbejdslande. 14

17 Tænk på den forandring, der er sket: Inden for en enkelt generation har demokratiet i Afrika bredt sig fra ganske få lande til mere end en tredjedel af kontinentet. Det er svært at forudsige udviklingen fremover og overgangen vil ikke være lige nem i alle lande, men aldrig før i verdenshistorien er så mange fattige lande blevet demokratiske på så kort tid. Ellen Johnson-Sirleaf, præsident i Liberia Hvor meget bruger Danmark Det anslås, at ca. 2,5 mia. kr. eller 20 pct. af den samlede, danske udviklingsbistand anvendes til at fremme demokratisering, menneskerettigheder og god regeringsførelse i Den ene milliard bruges i programsamarbejdslandene, hvor godt halvdelen går til målrettede programmer, mens resten anvendes som en integreret del af andre sektorprogrammer. Eksempler på resultater fra programmer for demokratisering, menneskerettigheder, og god regeringsførelse i 2007 Land Aktivitet/Indikator Mål Resultat Bangladesh Nepal Uganda Vietnam Benin Bolivia Antal lokale konflikter, der løses gennem alternative konfliktløsning Antal mennesker, der modtager juridisk assistance, rådgivning eller mægling Antal sårbare mennesker, der har modtaget tilfredsstillende og rettidig retshjælp. Antal kriminalsager, hvor den anklagede bistås af advokat eller bisidder Antal kommuner, der offentliggør og informerer befolkningen om kommunalbudgettet Antal sager behandlet af den bolivianske ombudsmandsinstitution Burkina Antal rådhuse bygget 2007 og påbegyndt Kenya Mozambique Kenyas placering på Transparency Internationals korruptionsregister Antal ministerier som har indført nyt system for offentlig økonomiforvaltning Gennemført Støtte til demokrati fra neden i Nepal Borgerretsgrupper, lokale radiostationer og lokale centre for mægling i konflikter er blandt de mange, der har modtaget støtte under Danmarks program for menneskerettigheder og god regeringsførelse i Nepal. Programmet, som blev indledt i 2003, har været gennem nogle turbulente år. Det samme har Nepals demokrati: Da Nepals konge ved et kup i februar 2005 satte parlamentet ud af spil, måtte den danske støtte til statslige partnere som retsvæsenet, valgkommissionen og antikorruptionskommissionen sættes midlertidigt i bero. I stedet støttede Danmark nogle af de mange aktører uden for regeringskontorerne, som arbejdede for en varig løsning af landets problemer. Flere hundrede grupper er blevet støttet gennem programmets levetid, og de har bidraget til at styrke demokratiet fra neden. Valg og demokrati er genindført, og den danske støtte til de statslige institutioner forventes snart at kunne genoptages. 15

18 6 Miljø Med fattigdomsbekæmpelsen som den overordnede ramme er den langsigtede målsætning for den samlede miljøindsats at fremme bæredygtig udvikling i udviklingslande og at afhjælpe belastningen af miljøet på globalt, nationalt og lokalt plan ved at bidrage til at håndtere miljømæssige udfordringer i udviklingslande og styrke landenes muligheder for selv at løfte hovedansvaret på længere sigt. Sådan går det Hensynet til miljøet er godt indarbejdet i langt de fleste dansk-støttede programmer, men der er dog sektorer, som halter bagefter. Dét konkluderer en tematisk gennemgang fra april 2008 af de tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand, herunder miljøet. Analysen bygger på en gennemgang af 25 sektorprogrammer og besøg i Ghana og Vietnam, hvor landeprogrammerne er gået efter. Konklusionerne er at miljøhensyn generelt tilgodeses bedst i de sektorer, som traditionelt kan have de største negative miljøpåvirkninger: transport, energi, vand og til dels landbrug. Her er det nemlig muligt at konkretisere miljøhensyn ved hjælp af særskilte mål og indikatorer. Til gengæld er sværere at få øje på miljøhensynene i andre sektorer bl.a. offentlig forvaltning, sundhed og erhverv. Der mangler viden om, hvordan miljøhensyn kan integreres bedre i sektorer som sundhed og offentlig forvaltning. Gennemgangen konkuderer også, at den miljøscreeningsnote, Danmark indførte i 2005, i det store hele anvendes i alle sektorer, når nye programmer forberedes, men at den bør udvikles, så den bliver mere relevant i sektorer, hvor miljøhensyn ikke er helt så indlysende. Danmark har bl.a. støttet: uustrategiske miljøanalyser i Ghana, Zambia og Mozambique. I Ghana er f.eks. gennemført en analyse af den nationale vandsektorplan under den nationale fattigdomsstrategi uuindarbejdelsen af miljø i læseplanen i grundskolen i f.eks. Benin og Burkina Faso uumiljøenheder i transportsektoren og national kapacitet til at miljøvurdere større infrastruktur-projekter i Nicaragua, Tanzania og Zambia uuovervågning af vandkvaliteten i Burkina Faso og bæredygtig forvaltning af vandressourcerne i bl.a. Kenya og Uganda. Det vil vi Danmarks miljøstrategi fra 2004 udstikker tre fokusområder for indsatsen: uuby- og industrimiljø, bl.a. affaldshåndtering, fysisk planlægning samt vand og sanitet uubæredygtig energi, f.eks. udvikling og tilpasning af miljøvenlige og effektive metoder til produktion og energianvendelse uubæredygtig forvaltning af naturressourcer. For miljø som tværgående hensyn er hovedformålet at indarbejde miljøhensyn i nationale fattigdomsstrategier (PRSP), udviklingsplaner og sektorstrategier. Sådan gør vi Miljø har siden slutningen af 1980 erne været et tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand. Miljøhensyn skal indtænkes i alle danske bistandsaktiviteter og alle programmer skal analyseres for mulige miljøpåvirkninger. Desuden bidrager Danmark med miljøsektorprogrammer og særlig miljøbistand i 15 lande, hvoraf de ni er programsamarbejdslande. Konkrete miljøindsatser støttes gennem bl.a. FN s Udviklingsprogram (UNDP) og FN s Miljøprogram (UNEP), Den Globale Miljøfacilitet (GEF) og internationale NGO er. 16

19 Hvor meget bruger Danmark på miljø I 2007 brugte Danmark ca. 1,9 mia. kr. på miljø. Det svarer til ca. 15 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Næsten 1,6 mia. kr. anvendes på miljø i den bilaterale bistand. Heraf bruges den overvejende del - ca. to tredjedele i de særskilte miljøprogrammer. Eksempler på resultater fra miljøprogrammerne i 2007 Land Aktivitet/Indikator Mål Resultat Bhutan Bolivia Mozambique Nicaragua Antallet af kommuner støttet med ledelsesudvikling indenfor naturressourceforvaltning Antal virksomheder i byen El Alto, som har indført renere produktionsmetoder Konkrete miljøindsatser i Maputo by inden for affaldsindsamling, vand og sanitet mm. Antal sager overdraget fra statsanklageren for miljø til domstolenes afgørelse Tanzania Antal landsbybaserede tilladelser til skovforvaltning Vietnam Antal virksomheder, der har udført indsatser for renere produktion 8 8 Lokalbaseret skovforvaltning i Tanzania Danmark har støttet lokalbaseret skovforvaltning i Tanzania siden 2003, og i 2007 nåede programmet op på at dække 290 landsbyer og omkring ha skov. Foreløbigt har 35 landsbyråd støttet af Danmark underskrevet aftaler med regeringen om forvaltningen af beskyttede skovområder eller fået tilladelse til at anvende skoven inden for deres egen landsby. Desuden udvikles i mere end 100 landsbyer bihold, træforarbejdning og andre økonomiske aktiviteter i skoven. Tjek på klimaet I 2005 blev det besluttet, at alle Danmarks programmer skal gennemgås med særligt henblik på at undersøge, om de tager højde for mulige klimaforandringer. Klimasikringen af bistanden til programsamarbejdslandene startede i slutningen af 2005 og er nu gennemført i alle programsamarbejdslande samt Cambodja og Niger, i alt 17 lande. Klimascreeningen ser på: uuhvordan klimaforandringer forventes at påvirke landene uuhvordan klimatilpasning af udviklingsstrategierne kan fremmes uuog hvordan sektorbistanden kan justeres og forbedres for at tage hensyn til fremtidige klimaforandringer uude særlige indsatser for at imødegå negative klimavirkninger søges koordineret med landenes egne nationale klimahandlingsplaner. 17

20 7 Hiv/aids og reproduktiv sundhed Kampen mod hiv/aids har i flere år været et særligt prioritetsområde i dansk bistand, og bekæmpelsen af hiv/aids samt malaria og tuberkulose udgør et selvstændigt mål blandt de otte 2015 Mål. Hiv/aids-indsatsen kædes i stigende omfang sammen med støtten til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. De bagvedliggende årsager til hiv/aids og manglende rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed er nemlig de samme, f.eks. fattigdom, ulighed mellem kønnene og social marginalisering. Sådan går det I seks af programsamarbejdslandene for dansk bistand støtter Danmark sundhedssektoren. Det er både en direkte og indirekte støtte til kampen mod hiv/ aids og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Uden et bare nogenlunde rimeligt velfungerende sundhedsvæsen magter landene ikke selv at forebygge og behandle hiv/aids og fremme reproduktiv sundhed. Derudover giver Danmark støtte til målrettede hiv/ aids-aktiviteter i en række lande. Eksempler på resultater fra programmerne er vist i tabellen på næste side. Danmark støtter også målrettede aktiviteter til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder: I Benin, Burkina Faso og Tanzania støttes f.eks. kampagner mod omskæring af piger, og i Kenya støttes operation af kvinder med fødselskomplikationer. Men også i støtten til helt andre sektorer tænkes hiv/aids og reproduktiv sundhed ind, f.eks. i form af oplysningskampagner og fortalervirksomhed. Et par eksempler: uui transportsektoren har Danmark støttet nationale hiv/aids-strategier og -projekter i form af uddannelses- og oplysningskampagner i Uganda, Benin, Nicaragua, Zambia og Ghana uulandbrug: Oplysning om hiv/aids og reproduktiv sundhed som del af træningsaktiviteter i Vietnam, Benin, Bangladesh, Uganda og Mozambique uuuddannelse: Indarbejdet hiv/aids i uddannelsesplanerne i grund- og mellemskoler i Mozambique, Zambia, Burkina Faso, Nepal, Nicaragua og Bolivia. Det vil vi Danmark fik i 2005 en ny strategi for bekæmpelse af hiv/aids. Den fastslog, at støtten ikke bare skal gå til øremærkede hiv/aids-indsatser, men være bredere og bl.a. gå til at styrke den nationale kapacitet på hiv/aids-området og til at styrke sundhedssystemer. I 2006 kom en dansk strategi for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og den udstak, hvordan Danmark internationalt og i udviklingslandene vil støtte myndigheder og civilsamfund, også her med særligt fokus på kvinder samt børn og unge. Sådan gør vi Hiv/aids og reproduktiv sundhed støttes ved: uubidrag til internationale organisationer uuat fremme, at hiv/aids og reproduktiv sundhed indarbejdes i landenes egne udviklingsplaner uustøtte gennem sundhedssektorprogrammerne og programmer inden for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse uumålrettet støtte gennem hiv/aids-programmer og mindre projekter uuintegrering af hiv/aids og reproduktiv sundhed i bistanden til andre sektorer uustøtte til relevante NGO er. 18

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde BKI nr 21 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. UDV. j.nr. 104.Dan.1. Senere ændringer til forskriften BKI nr

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh 6/2007 Beretning

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning til statsrevisorerne om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene August 2006 RB A504/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 10 A.

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden. December 2015

Beretning til Statsrevisorerne om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden. December 2015 Beretning til Statsrevisorerne om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden December 2015 BERETNING OM UDENRIGSMINISTERIETS BRUG AF KONSULENTER I FORBINDELSE MED UDVIKLINGSBISTANDEN

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

Evaluering af udviklingsbistanden: Redegørelse for gennemførte aktiviteter i 2008 og Evalueringsprogrammet for

Evaluering af udviklingsbistanden: Redegørelse for gennemførte aktiviteter i 2008 og Evalueringsprogrammet for UDENRIGSMINISTERIET Sydgruppen Evaluering af Udviklingsbistand J.nr. 104.a.1.e.5 Styrelsens møde Den 4. februar 2009 Dagsordenens pkt. 5 Evaluering af udviklingsbistanden: Redegørelse for gennemførte aktiviteter

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene

Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene U DENRIGSMINISTERIET Danida Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene Foto: Mikkel Østergaard Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 1 Del 1: Miljø i udviklingslandene

Læs mere

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde BKI nr 7 af 23/02/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., KVA j.nr. 104.Dan.37-12. Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 17.9.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om opnåelse af millenniumudviklingsmålene: innovative løsninger på de sociale og

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia. Juni 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia. Juni 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia Juni 2012 BERETNING OM DANMARKS BISTANDSSAMARBEJDE MED BOLIVIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik

Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Mellemfolkeligt Samvirke mener at der er mange fornuftige analyser og flotte

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler

Læs mere

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for 2011-2015 August 2010 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse Analyse af den danske udviklingsbistand til uddannelse Forkortelser: AMG: BNI: BFT: DAC: EDF EFA: EPDF: FTI: GMR: IDA: IMF: JFA: MDG: MoU: NGO: NORAD: OECD: PRS/PRSP: UNDP: UNGEI: UNWRA: Aid Management

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere