Den trojanske kæphest

Transkript

1

2 Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer analytisk for at ledelse af bevægelse i en organisation som [Skolen]- og generelt i moderne, løskoblede organisationer med karakteristisk lav styrbarhed og høj deltagerafhængighed - må iagttages som ledelse af anden orden. Afhandlingen foreslår på baggrund af undersøgelsen hvordan ledelse af anden orden som et refleksivt forhold (ledelse af ledelse) må indløses organisationsdidaktisk og gennem en form for anden ordens intervention. Afhandlingen bidrager til begrebsudvikling af en sådan ledende kommunikation; metaforisk som ledelseskommunikationens trojanske kæphest; empirisk og analytisk ud fra distinktion og iagttagelse med forslaget om 'processerende kriterier'."

3 Et overblik... I afhandlingen spænder jeg det systemteoretiske begrebsværk for analysen af moderne ledelse i set gennem ledelse af udviklingsprocesser i en organisation som en skole. På denne måde går jeg i afsnittene ud og ind af billeder fra det konkrete udviklingsprojekt ved hjælp af begreber som dels lukker billederne op, dels springer som konsekvens af ananlysen. Denne vekselvirkning føre frem gennem afhandlingens afsnit på følgende måde: Indledende etablerer jeg i afsnit 4. afhandlingens systemteoretiske afsæt og epistemologiske grundforståelse af erkendelse som konstruktion. Vidensskabelse bliver koblet til iagttagelse af iagttagelse, og gennem denne begyndelse får jeg dels fremstillet betingelserne for en systemteoretisk undersøgelse, dels indledt den egentlige analyse gennem frembringelse af undersøgelsens ledeforskelle. Med grundigheden i dette afsnit forsøger jeg sikre tilgængelighed for læsere der ikke har indgående erfaringer med en systemteoretiske tilgang - men først og fremmest tydeliggør jeg systemteoriens betydning, både for den måde casen kommer til syne på og for relationen mellem mig og casestudiet. Der er altså ikke kun tale om en erklæring af et teoretisk ståsted, men især om en pragmatisk omsætning af dele af et voluminøst teorikompleks til et produktivt forskningsblik - analysestrategiske iagttagelser af anden orden. Derefter følger fem afsnit som sætter hver deres billede under analytisk drøftelse; femte afsnit undersøger ud fra deltagerafhængighed hvordan der iagttages gennem organisationens kultur. Ud fra [Skolens] Billede II iagttages organisationens forståelse af autonomi: I [Skolen] er verden allerede indledningsvist i udviklingsforløbet kløvet i autonomi ikke autonomi, og derfra må kulturen iagttages som et markant udtryk for deltagerafhængighed. Det lader sig ikke gøre at lede bevægelse i organisationen uden om deltagernes kulturelle tilkobling, og netop i organisationer som [Skolen] beskrives kulturen ofte som en art udviklingens nåleøje. Hvilke muligheder er der for ledelse i en organisation der iagttager sig selv gennem autonomi?

4 Afsnittet hævder at 'iagttagelse' som alternativ til den konventionelle organisationsteoris deterministisk prægede 'antagelser' vil øge muligheden for at inddrage kulturniveauet i den ledende kommunikation. Med det kontingente som klangbund anvender jeg i det sjette afsnit 'projekt' som metafor for udviklingsprocesser der er karakteriseret ved lav styrbarhed og høj deltagerafhængighed. De afgørende forskelle i sådanne processers anatomi begynder med forandringer i måden at sætte retning på i organisationers udvikling. Billede III viser [Skolens] formulering af retning som både diffus og konkret - en art vision - og derfor undersøger jeg muligheden for at se vision som medium for tilkobling, retning og styrbarhed i organisationen. Afsnittet lægger vægt på visionens funktion i organisationens proces; for at skabe tilkobling må der være noget man kan tilkoble sig, og for at kunne orientere en organisationens bevægelse må der være en retning. Analysen peger på hvordan ledelsesarbejdet må øges i projektets indledende faser. Ledelse by proxy; sådan lyder den korte udgave af afsnit 7. Billede IV viser hvorledes [Skolen] har organiseret sig med megen stedfortrædende ledelse i form af koordinationsudvalg, forstyrrelser, konsulent mv. og at ledelse generelt bliver indirekte i sin karakter. Når en af analysens pointer bliver at der faktisk er behov for mere ledelse, er det således ikke i modsætning til [Skolens] organisering og udmøntning af ledelsesfunktionen, men en argumentation for at der er behov for mere ledelse, mere ledelse af indirekte karakter. Et behov der ikke lader sig indløse alene by proxy. Svaret på den lave styrbarhed bliver således hverken mere frihed til begejstret løsdrift eller mere konventionel styring, men mere ledelse i betydningen: ledelse af anden orden - og i den forstand: mere ledende kommunikation ud fra den væsentlige skelnen af beslutningspræmis beslutning.

5 Anden ordens ledelse og ledelse af læring i organisationen bliver tæt forbundne perspektiver. Billede V viser hen til hvordan ledelse i [Skolens] udviklingsforløb væsentligst kommer til at handle om at lægge til rette for læreprocesser i organisationen. [Skolens] ledelse må på baggrund af analyse lægge til rette på en indgribende måde der, på en og samme tid, kalibrerer styrbarheden og imødekommer deltagerafhængigheden. Afsnit 8. iagttager læring som organisationers generelle funktionsmåde under kontingens - og argumenterer for at ledelse af organisationens læring er afhængig af at der tænkes didaktisk på organisationens vegne, således at tænkningen rækker fra bestemmelse af organisationens retning til den enkelte medarbejders deltagelse i læreprocessen. Jeg foreslår derfor en (re-)konstruktion af organisationsdidaktik som en både enkel og omfattende beskrivelse af den moderne ledelsesopgave. 1 Afsnittet løsner på denne måde det didaktiske fra at være reserveret til uddannelsesinstitutioners arbejde med deres kerneydelse og indsætter i stedet 'organisationsdidaktik' som generelt program for ledelse - til afløsning for eksempelvis den konventionelle organisationsteoris 'strategiske ledelse'. Billede VI iagttages ud fra forestillingen om ledelse af anden orden i en organisationsdidaktisk ramme på [Skolen]. Fokus må være på mere end blot en anden ordens tilbagetrækning - og derfor i stedet på muligheden for en anden ordens intervention. Med afsæt i [Skolens] Billede VI undersøger jeg i afsnit 9. hvordan organisationsdidaktikken i denne sammenhæng orienterer sig mod kommunikation der leder. Jeg foreslår på denne baggrund et begreb for ledelseskommunikation af anden orden: 'processerende kriterier'; de processerende kriterier bliver ledelsessystemets trojanske kæphest. Begrebet om processerende kriterier er et bidrag til praktisk indløsning af nogle 1 'Organisationsdidaktik' jf. Dale (1989, 1993, 1998, 2003), Lehnhoff 1998 og Geißler 2000.

6 af udfordringerne for anden ordens ledelse. De processerende kriterier trækker på inspirationer fra projektledelse, fra den didaktiske horisont og på distinktionen af præmisbeslutning beslutning - og er et bud på kommunikation der kan lede syntesen af lav styrbarhed og høj deltagerafhængighed. Tænkningen om processerende kriterier vil ikke være ukontroversiel i organisationstyper som [Skolen] fordi den indrømmer ledelsesopgaven et mere forførerisk repertoire, der vil kunne tolkes som både udemokratisk og manipulatorisk. Afsnit 10. sammenfatter den analysestrategiske proces som et hele: Hvordan lader de anvendte ledeforskelle en ledende kommunikation emergere i en organisation som [Skolen]? Derefter følger - i snæver forbindelse til afsnit 4. om vidensskabelse - afsnit 11. om den forskningsmetode der ligger til grund for afhandlingen. Frode Boye Andersen fba@viauc.dk