Kjøbenhavns Vægterkorps og Vægterversene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kjøbenhavns Vægterkorps og Vægterversene"

Transkript

1 J. Davidsen Kjøbenhavns Vægterkorps og Vægterversene (med to tillæg) Gyldendal København 1910 Digitaliseret af eremit.dk og AluData::Vanløse

2 et er nu 20 Aar siden, at Kjøbenhavns Vægterkorps i Henhold til Stadens nye Politiorganisation blev Ophævet og erstattet med Politiets Patrouille- og Nattjeneste 1, Saaledes er der vel ikke hengaaet noget langt Tidsrum siden dette Korps i Ordets egentlige Forstand sang paa det sidste Vers, men i en Tid som vor, hvor alt gaar med Jernbanefart, hvor ene vigtige Begivenhed afløser den anden og holder Opmærksomheden i en rastløs Spænding, kan det med fuld Føje antages, at ogsaa denne Institution nu næsten er gaaet i Glemmebogen. Med Hensyn hertil vilde det være en Mangel paa pligtskyldig Opmærksomhed, ja endog en ligefrem Uret, dersom man i en Bog som nærværende, forsømte at opfriske Erindringen om et Korps, der ikke blot havde det ansvarsfulde Hverv at haandhæve Ordenen ved Nattetid samt at værne om Indbyggernes Fred, Ro og Sikkerhed, men ogsaa udgjorde et fremtrædende og karakteristisk Element i det kjøbenhavnske Folkeliv. I Erkjendelsen heraf skal jeg i det følgende dels efter egne Erindringer, dels efter andres Meddelelser, navnlig et af V. Fausbøll i 1862 udgivet lille Skrift om Vægterversene, søge at give et Billede af det Korps' Væsen og Virken, der ligesom saa mange andre af Fortidens institutioner ikke sjælden mødte Miskjendelse og ved dets Ophør efterlod i enkelte Retninger et Savn, der maaske endnu føles. 1 Det skete 1863 ved Omordningen af Kjøbenhavns Politi. Udg. Anm. Havde Vægterkorpset bestaaet endnu, kunde det i Aar have fejret sit 2?0 Aars Jubilæum. Da nemlig Johan Husmann i 1679 indgav Forslag om at belyse Kjøbenhavn med 500 Lygter 2, gjorde han desuden opmærksom paa Nødvendigheden af, at der blev ansat Vægtere til at passe Lygterne og vedligeholde Ordenen ved Nattetid. Denne Plan blev da gjenhemført; der opsattes Lygter; der ansattes Vægtere i Gaderne, og nævnte Johan Husmann blev ansat som Inspektør. Det heles Organisation fandt dog først Sted i Imidlertid var Nattevagttjenesten dog langt ældre. Allerede i 1443 har der i Kjøbenhavn været Natvægtere, fordelte paa forskjellige Poster. Dette fremgaar af Christoffer af Bayerns Stadsret, i hvilken det om "Kongens og Stadens Vægtere" hedder: "Naar en Vægter, efter at Klokken er slagen Ni, nogen antræffer paa Gaden, da skal han ham lede til sit Herberg, men har han ikke Herberg, da skal han stille Borgen, eller og sættes i Stadens Gjemme indtil om Morgenen, og skal han da gjøre Regnskab for sig, hvorfor han gik saa sildig paa Gaden. Naar der ringes om Aftenen paa Vagt, da skulle alle Vægtere være paa deres Sted, og enhver passe paa sin Vagt indtil om Morgenen, naar der bliver ringet af Vagt, og da skulle Portnerne komme til Portene og være derpaa til om Aftenen, de blive tillukte." Som det lader til, bleve disse Vægtere senere afskaffede. I det mindste synes dette at fremgaa af Frederik den Andens Brev af Decbr. 1567, hvori det omtales, at "Borgmester og Raad i Kjøbenhavn ere til Sinde at tage udi Tjeneste saa mange duelige Karle, som behov gjøres, hvilke altid skulle vaage udi Portene, paa Voldene, og om Natten paa Gaderne, men som altid skulle blive i Byen og ingen anden Steds bruges, uden Herr Borgmester og Raad 2 Tidligere havde Kjøbenhavn ingen Gadebelysning. Det paabødes ved en Forordn. af 10. Decbr. 1670, at ingen efter Mikkelsdag [29. september] maatte understaa sig om Aftenen efter Kl. 9 at lade sig finde paa Gaderne uden tændt Fakkel eller Lys. 2

3 have dem Behov." 1581 blev det befalet Borgmester og Raad at have flittigt Tilsyn med denne omgaaende Nattevagt, "saa de maatte afværge Ildebrand, Mord og Tyveri, samt se til, at ingen af Stadens Indvaanere, af hvad Stand de end være kunde, unddrage sig den for alle fælles Byrde, Nattevagttjenesten medfører." At denne Borger-Nattevagt har fundet Sted endnu 1626, fremgaar af en Udskrift af Konsistorii Protokol, hvori det hedder: "Opkom Christiernus Michaelis og Colbanus Sigvardi, som Vagtmesteren klagede over, at de havde den anden Aften været sammen med to drævendes Kaarder og slaget sammen i Klædeboderne, efter at der var udringet til Vagt." I Kjøbenhavns nye anordnede "Brand- eller Ildordning" af 1653 tales der kun om Taarnvægtere, og af Forordn. af 10. Decbr om "Løsgængere og de, som findes paa Gaden sildig om Aftenen, item om Fremmede, som logere, og den igjen paabudne Borgervagt", ses det, at endog Borgervagtens Nattevagt maatte være ophørt for en Tid, thi det hedder deri, "at eftersom for Os allerunderd. andrages, hvorledes herudi denne Vor kgl. Residentsstad skal om Nattetider saadanne store Uskikkeligheder begaaes, saa fast Ingen mere kan gaae sikker paa Gaden om Aftenen, saa befales, at alle Løsgængere, der om Nattetid findes paa Gader og af Patrouiller gribes, skulle strax paa Bremerholm henføres." Tillige omtales i denne Forordning, som ogsaa dens Titel hentyder til, "at Kongen har fundet sig foranlediget til at gjenoprette Borgervagten til Ordenens Opretholdelse." Det viser sig saaledes, at Borgervagten paa denne Tid, ligesom tidligere, har maattet besørge Natvægtertjenesten ved Patrouiller, men at der næppe har været faste Gadevægtere. Denne Patrouillering af Borgervagten synes dog ikke at have hjulpet stort til Ordenens Opretholdelse, thi gjentagne Gange føres der Klage over Klammerier, Tyverier og Indbrud ved Nattetid; stadig indskærpes det Patrouillerne at varetage deres Pligter, uden 3 at det ses, at det har nyttet noget. Saaledes forklares det da, at Kjøbenhavns Indbyggere med Tilfredshed hilsede den Forandring, der indtraadte ved, Lygternes Indførelse og den dermed forbundne Oprettelse af et fast Vægterkorps. Der blev strax udarbejdet en Instrux for Korpset, som dog nærmest vedrørte Lygternes Pasning. Om disse hedder det bl. a.: "De skulle tændes Vinter og Sommer, naar Solen gaar ned, og der ikke om Natten er Maaneskin, uden paa de Tider om Sommeren, naar fast ingen Nat er, nemlig fra den 1. Mai til den 30. August, og om Morgenen ved Solens Opgang igjen lade udslukke, og dem ellers naar Behov gjøres lade rene og klare holde, som forsvarligt være kan. Iligemaade skal Lygterne antændes, naar Ildsvaade paakommer, strax naar Klokkerne begynde at klemte, endskjønt det er Maaneskin og ingen Lygter skal antændes." Det fortjener at anføres, at der var sat en Straf af 3 Aars Arbejde i Jern paa Bremerholm for dem, som gjorde Skade paa Lygter eller paa Lygtepæle.

4 Den Instrux, der i det væseiiligste gjaldt for Vægterne, indtil Korpset blev ophævet, er udfærdiget i Ifølge denne skulde de alle møde hver Aften paa Raadstuen paa et Klokkesiet, der skiftede efter Aarstiderne, for at mønstres af Vægterløjtnanten. I denne Bestemmelse omtales ikke, at de tillige skulde hente Parolen; dette var en senere Bestemmelse, og "Parolen" (Feltraabet) var for Politiet og Vægterkorpset den samme som for det militære Vagtmandskab. At den ikke altid forblev nogen Statshemmelighed, fremgaar af den Omstændighed, at Vægterne undertiden havde. deres respektive Hustruer paa Raadstuen som Stedfortrædersker, naar de af en eller anden Grund selv vare forhindrede fra at give Møde. Fremdeles hedder det i Instruxen: "De skulle dernæst med Flid, Aarvaagenhed og Ædruelighed tage vare paa deres Poster fra den Tid, de samme antræde, som er hver Aften præcise ved følgende Tider, nemlig: i Januar og Februar Kl. 7, i Marts Kl. 8, April KL 9, Mai, Juni og Juli Kl. 10, August Kl. 9, September og Oktober Kl. 8, November og December Kl. 7, og indtil om Morgenen Kl. 7, 6 og 5 efter Aarstiderne." Af de andre Bestemmelser anføres endnu følgende: "Det skal Vægterne herved alvorligen være anbefalet, at de med Beskedenhed begegne alle Folk, og med Gode styre tilrette og forhindre Klammeri, Mord og Tyveri af yderste Evne, og ikke uden de personlig anfaldes, nogen med Hug og Slag begegne, og udi saadanne eller andre Tilfælde skal Vægterne komme hverandre til Hjælp, og ufortøvet løbe til, hvor Vægterfløjten eller Anskrig høres, og de paakaldes, og da hinanden uden Falskhed bistaa og de skyldige i Arrest føre. Dog, hvis nogen af dem vil give Vægterne Drikkepenge for at komme løs, maa de dem annamme, og dog ej forskaane dem, at de jo blive arresterede." Af det sidstnævnte synes at fremgaa, at Vægterne nok havde Lov til at modtage Drikkepenge af Spilopmagere og Urostiftere, men at de alligevel vare pligtige at griibe og at anholde dem - noget, der jo i Grunden indeholdt en haandgribelig Modsigelse og stiller Ordenens Haandhævere i et betænkeligt Lys. Denne Bestemmelse bortfaldt ogsaa senere. Endvidere skulde de ledsage Raabet af Klokkeslettet med et Vers af den autoriserede Vægtervise, som senere vil blive omtalt, samt raabe, hvad Vinden var. Den sidstnævnte Bestemmelse faldt bort i de senere Aar i Kjøbenhavn, men holdt sig i Provindsbyerne. Endelig skulde de i Ildebrandstilfælde "gjøre Allarm og Anskrig og Folkene allesteds udi Husene paa deres Post med Banken og Ringen paa Dørene og Porte opvække, samt med at sætte mellem sig sluttet Tegn (formodenlig med 3 Slag af Kjæppen i Stenbroen) og Støden i Fløjten hverandre det tilkjendegive, og derhos raabe: Brand, Brand!... og strax nogle af de nærmeste Vægtere ved Ilden skal henløbe, nemlig en til Brandmajoren, en til Overpræsidenten, en til Politimesteren og Stadshauptmanden, en til Kommandanten og til den øverste Admiral og Holmens Chef, saa og en til Raadhus-Vagten og de militære Vagter, hvor Sprøjterne ere opbevarede, og en til Vægter-Inspektøren for dennem derom at advare." Ved den seneste Instrux for 4

5 Gadevægterne af 29. Marts 1860 bortfaldt den omtalte Allarmering ved Piben og Brandraab i Almindelighed; den skulde kun finde Sted paa udtrykkelig Befaling af Brandmajoren. senere en høj Læderkabuds med Knapper og Skygge. Paa alle disse Afbildninger ere Vægterne forsynede med de saakaldte Morgenstjerner. Men dette Vaaben, der har sin Oprindelse fra Middelalderen, blev i de Antallet af Kjøbenhavns Vægtere var i , iberegnet Taarnvægterne. I 1862 var Antallet 179, nemlig 143 i Byen, 5 paa Vesterbro, 7 paa Nørrebro, 2 paa Østerbro, 2 paa Amagerbro, 6 Patrouillevegtere, Politidirektørens Vægter, 12 Taarnvægtere (4 paa hvert Taarn) og 1 paa den dengang existerende "nye" Bro over Stadsgraven ved Teglgaardstræde. Fausbølls omtalte Skrift er illustreret med de Afbildninger af Vægtere fra forskjellige Tider (1726, 1784, 1808, 1839), som her ere gjengivne. Kostumet er omtrent det samme, en lang Frakke med Bælte om; kun Hovedbeklædningen er noget forskjellig, den var først en temmelig flad Hue uden Skygge, 5 senere Aar kun benyttet saa at sige til Galla, f. Ex. naar Vægterne i Forening med Politibetjente patrouillerede om Helligdagene i Byens Gader for at paase, at Bestemmelserne i Helligdagsanordningen om Butikernes Lukning, Arbejdsvognenes Kjørsel paa Gaden osv., bleve efterkomne, eller naar de mødte paa "Kamret". Til Tjenesten om Natten vare de bevæbnede med en Stok, omtrent som et Kosteskaft, der i Reglen var forsynet med en Jernpig, dels for at have en Støttestav i glat Føre, og dels for at kunne purre op i Tranlamperne. Denne Stok var tillige et slemt Vaaben i en Vægters Haand og blev som oftest med Eftertryk anvendt mod kaade Spektakelmagere, Urostiftere og Berusede. Hospitalernes

6 Annaler vide at fortælle om Exempler paa knækkede Ledemod og slemme Læsioner, bevirkede ved Brugen af disse Stave. De benyttedes ogsaa til Signaler paa Stenbroen, naar Patrouillen passerede forbi. Til Vægternes Udrustning hørte endvidere Vægterpiben, hvormed Assistance tilkaldtes eller Ildebrand signaliseredes. Tillige havde enhver Vægter en Nødlygte til Antænding af Tranlygterne, og endelig anvendtes det gule Læderbælte, som de havde om Livet, til en særegen Brug. Naar nemlig en Beruset fandtes paa Gaden i en saadan Tilstand, at han ikke kunde gaa eller slæbes til Raadstuen ved en eller to Mænds Bistand, blev han slængt paa en Stige, hvortil han spændtes fast med det nævnte Bælte eller Rem. Ved at pibe skaffede vedkommende Vægter, paa hvis Post Vagabonden blev truffen, sig Assistance fra Nabovægterne, Stigen toges paa Skuldrene af fire Mænd og blev saaledes efter fornøden Skiften baaren gjennem Byen til Raadstuen. At denne Procession altid var ledsaget af en hujende Skare, er en Selvfølge. Til Vægternes Funktioner hørte at slaa Kreds om Piskepælen paa Halmtorvet, naar en Forbryder blev "strøget til Kagen", som det hed, det vil sige: udstod den ham idømte Straf ved Svøbeslag, der undertiden gjentoges gjennem en Række af Aar. Ogsaa ved Henrettelser paa Amagerfælled maatte de afgive Vagten. Ved slig Lejlighed fik de noget extra, men deres Løn var ikke stort mere end et Par Daler om Ugen. Deres Hovedindtægt bestod nærmest i Sportler, saasom ved at lukke Døre og Porte op for Folk, der kom for sent hjem, og i Reglen fik de ogsaa af Husejerne noget vist for at være paapassende om Natten, hvortil kom en ikke ringe Indtægt i de Dusører, som de ved Nytaarstid og ved Kirkefester indsamlede hos Gadens Husbeboere. Mangen en Drikkeskilling faldt ogsaa af ved at se igjennem Fingre med Kommersbrødre og lystige Fættere, der havde faaet lidt mere at drikke, end de kunde taale. Det skulde overhoved gaa meget slemt til, naar Vægterne besluttede at foretage en Arrestation, da "der altid med denne var forbunden Tidsspilde og Ulejlighed. Forøvrigt havde de som Vægtere Lov til at drive en lille Handel med Frugt, Grønt og Kager. Vægterne skulde, som anført, passe Tranlygterne, hvilke de da ogsaa skulde fylde. Der blev fra Kjøbenhavns Materialgaard leveret dem et vist Kvantum Tran, paa hvilket de sikkert havde deres Fordel, og det antoges almindeligt, at de solgte en ikke ringe Del deraf til Stadens Hørkræmmere. "Trantyv" var derfor et sædvanligt Skældsord, hvormed de opvartedes under de Forfølgelser, som de ikke sjælden vare udsatte for. Det er ikke usandsynligt, at Talemaaden "han er trannet" om en Halvberuset har sin Oprindelse derfra, at Vægterne, som det hed, drak sig fulde i Tran, d, v. s. solgte Trannen og drak Pengene op. I Folkemunde kaldtes Vægteren hyppig "Justitsraad". Naar en Vægter, som i sin Tid havde Post paa Østergade, blev tituleret "Hr. Justitsraad", var hans stadige Svar: "Titlen er god nok, men Gasen (Gagen) er saa lille." Vægterens Forseelser straffedes i gamle Dage med den spanske Kappe, senere med Mulkt, Vand og Brød, Forsættelse til slettere Poster og Afsked. Deres nærmeste foresatte var en Vægterløjtnant, hvortil valgtes en af Politiets mere betroede Embedsmænd. En for sin strenge Justits meget bekjendt blandt disse var Politi-Adjutant Boelmann, der levede under Frederik den Sjette. Hans Død gav Anledning til en i sin Tid meget bekjendt Vise, som begyndte saaledes: O store Jammer, Boelmann døde, Forsamler Jer, o Vægtermænd o. s. v. Som ovenfor berørt, vare Vægterne udsatte for mange Plagerier og Drillerier af kaade Mennesker og lystige Fættere, især 6

7 saadanne, mod hvilke, de havde udøvet deres Myndighed i alvorligere Konflikter. Lejlighed til slige Plagerier gav mangen Vægter ikke sjældent ved den Forsømmelighed, han gjorde sig skyldig i Ved at faa sig en Slummer i en Kjælderhals. Del er jo let forklarligt, at en stakkels Mand, der maatte vaage om Natten og heller ikke om Dagen som Familieforsørger kunde faa synderlig Hvile, let blev fristet til at give efter for Naturens Krav, og at han da, naar han troede alt stille og roligt, og især naar Patrouillen var passeret, søgte at faa sig en Smule Søvn. Men det kom ham undertiden dyrt til at staa. En bekjendt Kommersbroder, der var en svoren Fjende af Vægterne og ved sine Sammenstød med disse vel ogsaa havde Grund dertil, gjorde sig en Fornøjelse af, jævnlig i Selskab med andre ligesindede, at overraske en eller anden paa sin Post sovende Vægter, liste Stokken, ja endog, naar Søvnen var meget fast, Piben fra ham, saa selv støde i Piben for at vække ham og lokke andre Vægtere til, og saaledes bringe ham i en slem Knibe, idet han manglede sine Apparater og derved forraadte, at han havde forsømt sin Pligt og var bleven overlistet. At der ogsaa skete ligefremme Sammenrottelser med det Formaal at prygle en ilde anset Vægter, hørte i gamle Dage heller ikke til Sjældenhederne, og mangen en mistede paa den Maade sit Helbred. I Biskop Bircherods Dagbog fortælles, at en Vægter den 29. Decbr af en Vovehals blev kastet i Vandet og druknet. Endnu kan anføres som en bekjendt Streg, at man tændte en Stump Lys og satte det i Kabudsen paa en i en Kjælderhals sovende Vægter, gav sig da til at pibe og raabe Brand, hvorefter Vægteren foer op, løb igjennem Gaden med det brændende Lys paa Hovedet, peb og raabte ligeledes af fuld Hals Brand. Præsten i Hostrups "Intrigerne" har været med til "Løjer og Spas", naar man "flyttede Skilte og raabte Brand om Natten, mens Vægteren sov", og han fortæller om Mads Hellebæk, at han lod, som han var fuld og blev taget af Vægteren: "En Aften som fuld han paa Langebro gik Med dinglende Krop, Til Vægteren peb og paa Stigen fik Ham praktiseret op. Men han sprang af Stigen og rendte sin Vej, Forbi Prindsens Palads -" Enden paa Visen var sørgelig: "Men saa fik han Prygl, saa det var en Gru. Ja, paa Hauserplads." Mange Steder er Vægteren bleven besungen, saa at han næsten er bleven en romantisk Figur. Saaledes i Carl Baggers ypperlige Vise: "Søren, saa kom da, ja, Søren, min Ven", af Heiberg i "Julespøg og Nytaarsløier", af Ingemann, af H. C. Andersen, af Erik Bøgh, af Adolf Recke, hvis Vise om "Pjaltenborgs Brand" begynder saaledes: "Den Vægter standser i sit Vers". Netop disse Vers, den saakaldte Vægtervise, forlenede jo ogsaa Vægternes Personlighed en vis poetisk Nimbus, for saa vidt som der virkelig var en digterisk Produktion, der i sin kraftige Naivitet gjengav de Stemninger, som det natlige Liv egner sig til at afføde. Vægtersangen er meget gammel. I et Udtog af Forordn. af 26. Juli 1683 om Gadelygterne og Natvægterne i Kjøbenhavn staar der nemlig, efter at der er sagt, at enhver Vægter hver Time skal raabe Klokkeslettet ("Hov Vægter, Klokken er slagen o. s. v."): "De Vers, som Vægterne ved hvert Klokkeslet om Natten skal synge, ere følgende", og derefter følge Versene. Disse ere til forskjellige Tider undergaaede nogle Forandringer, som det vilde være for vidtløftigt at angive. Fra 1784 indtil den sidste Tid af Korpsets Bestaaen lød Sangen saaledes: 7

8 Kl. 8. Naar Mørket Jorden blinder, Og Dagen tager af, Den Tid os da paaminder Om Dødsens mørke Grav. Lys for os, Jesus sød, Ved hvert et Fjed Til Gravens Sted, Og giv en salig Død. Kl. 9. Nu skrider Dagen under, Og Natten vælder ud, Forlad, for Jesu Vunder, Vor Synd, o milde Gud! Bevare Kongens Hus, Samt alle Mand I disse Land' Fra Fjendens Vold og Knus. Kl. 10. Om I vil Tiden vide, Husbonde, Pige og Dreng, Da er det paa de Tide Man føje sig til Seng. Befaler Eder Herren fri, Vær klog og snild, Vogter Lys og Ild, Vor Klokke er slagen Ti. Kl. 11. Gud Fader os bevare, De store med de smaa, Hans hellig Engleskare En Skandse om os slaa! Selv vogter han Byen vel; Vort Hus og Hjem Haver Gud i Gjem, Vort ganske Liv og Sjæl. Kl. 12. Det var om Midnatstide, Vor Frelser han blev født, Til Trøst Alverden vide, Som ellers var forødt. Vor Klokke er slagen Tolv. Med Tung' og Mund, Af Hjertens Grund Befal Eder Gud i Vold! Kl. 1. Hjælp os, o Jesu kjære! Vort Kors i Verden her Taalmodelig at bære; Der er ej Frelser fler. Vor Klokke er slagen Et. Ræk os din Haand, O Trøstermand; Saa vorder Byrden let. Kl. 2. Du milde Jesulille, Som haver os saa kjær, I Mørke fødes vilde, Dig ske Lov, Pris og Ær'! Du værdig Hellig-Aand, Oplyse os Evindelig, At vi Dig skue kan. Kl. 3. Nu skrider Natten sorte, Og Dagen stunder til, Gud lad Dem blive borte, Som os bedrøve vil! Vor Klokke er slagen Tre. O Fader from! Til Hjælp os kom, Din Naade os betee! Kl. 4. Du evig Gud ske Ære I høje Himmelkor, Som Vogter vilde være For os, paa Jorden bor! Det ringer nu af Vagt. For en god Nat Sig Herren Tak, Tag Tiden vel i Agt! Kl. 5. O Jesu Morgenstjerne! Vor Konge i din Vold Befale vi saa gjerne, Bliv du hans Sol og Skjold! Vor Klokke er slagen Fem. Kom blide Sol Fra Naadens Pol, Oplys vort Hus og Hjem! Lovet være Gud vor Herre, Hannem ske Lov, Pris og Ære! 8

9 Om Forfatteren til Vægtersangen har der været Tvivl blandt de Lærde. Nogle, deriblandt Rasm. Nyerup, have antaget, at den skyldes Digteren Anders Christensen Arreboe 3, til hvis hjertelige og simple Digtning den i Aand og Tone passer. Men da han allerede døde 1637, og det ikke vides, at Vægtersangen er indført før den Tid, er der langt større Grund til at antage, hvad ogsaa de fleste mene, at vor store, i 1703 afdøde Psalmedigter Kingo 4 er Forfatteren, hvis Aand, Tanker og ejendommelige Form, som de vise sig i hans religiøse Digtninge, ogsaa paa en smuk Maade gjenfindes i denne Sang. Hvem der har komponeret Melodien, er ikke bekjendt, sandsynligvis har den været en gammel Salmemelodi. Den kom heller ikke ret frem ved Brugen, thi i Reglen vare Vægterne ingen Sangvirtuoser. Som Kuriosum kan anføres, at Sangen er oversat baade paa Engelsk (af R. S. Ellis, forhen britisk Legationspræst i Kjøbenhavn) og to Gange, paa Fransk af Dargaud og A. de Flaux, to franske Rejsende, der i Begyndelsen af Aarene Treds besøgte Danmark. 3 Anders Christensen Arrebo. Født 2. januar 1587 i Ærøskøbing, død12. marts 1637 i Vordingborg. [JVF] 4 Thomas Hansen Kingo.Født 15. december 1634 i Slangerup, død 14. oktober 1703 i Odense. [JVF] 9 Tillæg 1: Instruction for de udi Forstæderne beskikkede Natte=Vægtere 5 1. De skal med Flid, Aarvaagenhed og Ædruelighed tage vare paa deres Poster, fra den Tid de samme antræder, som er hver Aften, saasnart det er mørkt om Vinteren, og indtil Kl. 7 om Morgenen, og om Sommeren fra Kl. 9 om Aftenen til Kl. 5 om Morgenen. 2. De skal hver Time uden for hvert Huus, saavidt deres Post gaaer, raabe hvad Klokken er slagen, og de sædvanlige Vægter=Vers, samt hvad Vinden er, og desuden hver Time gaae deres Post nogle gange igiennem, og nøie give Agt og iagttage om Ildebrand, endog uden for deres Poster, paa Stadens Grund skulde opkomme, eller Mord, Tyverie, Indbrud eller anden Uleilighed paa deres Poster skulde forefalde, ligesom de og have at tilsee, især de som nærmest derved have Post, at ingen beskadiger Træerne, Grøfterne eller 5 Anonym. København. Tykt hos Hofbogtrykker Nicolaus Møller [JVF].

10 Bommene udi de nye anlagte Alleer, og om saadant skeer, da at anholde de Skyldige, og kan Vægterne derfor vente den Belønning som ved Placaten af 22 Januar 1781 er tilstaaet Angiveren. 3. kulde de imedens Porten er lukket, Spaagribe nogen som vilde begaae Indbrud, Tyverie, eller Træerne i Alleerne at beskadige, eller anden Uorden, haver de dennem at bevogte hvor de hos Beboerne kunde nærmest faae dem indbragt, til Portens Aabning, og da at indføre dem i Raadhuus=Arresten, og hvis nogen af dem vil give Vægterne Drikke=Penge for at komme løs, maae de samme annamme, og dog ikke forskaane dem for at blive aresteret. 4. De skal hver Morgen, saasnart de gaae fra deres Post, rapportere Vægter Inspecteuren hvad som i een eller anden Maade paa deres Post kan være passeret om Natten, paa det samme for Øvrigheden kan anmeldes. S 5. kulde Ildsvaade om Aftenen eller Natten, paa deres Post eller noget andet Sted uden for Staden, paa dens Grund, opkomme, maae den Vægter, som først bliver det vaer, strax giøre Allarm med Piben og Anskrig, Brand, Brand, der, eller der, og Folkene allesteder udi Huse og Gaarde, med Banken paa Døre og Porte, opvække, og den Vægter som nærmest har Post hvor Brand=Sprøiten er i Forvaring, og hvor Trommen er, besørger at Trommen strax røres og Brand=Redskabet henføres, og derefter forføier dem til deres Post, og om Ilden er der, da at være behielpelig med at redde og forrette hvad muelig kan være til Ildens Dæmpning. 6. Det bliver hermed Vægterne alvorligen befalet, at de med Beskedenhed begegne alle Folk, og med gode styre til rette, og forhindre Klammerie, Mord og Tyverie af yderste Ævne, og ikke, uden de personlig anfaldes, nogen med Hug eller Slag begegne, og udi disse eller andre Tilfælde skal de komme hverandre til Hielp, og ufortøvet løbe til hvor Vægter=Fløiten høres eller de paakaldes, og da hinanden uden Falskhed bistaae, og de Skyldige i Arrest føre. 7. Vægterne skal hver Løverdag efter den dennem af Vægter=Inspecteuren meddelende Liste, indfordre Vægter=Pengene hos Beboerne paa deres Post, og derfor til Vægter=Inspecteuren strax samme Dag aflægge Rigtighed, samt anmelde hvad Af= eller Paagang kan være forefalden, som af Inspecteuren paa deres Liste antegnes. 8. I Øvrigt skal Vægterne i Forstæderne rette og forholde sig efter hvad Ordres dennem ved Vægter=Inspecteuren og Lieutenanten samt Politiens Betiente og de antagne Commissarier paa Broerne befales, og samme nøie at efterkomme; og om de findes forsømmelige eller drukne, eller ikke findes paa deres Poster udi den i forestaaende 1ste Artikel ommeldte Tid, eller at efterlade noget af disse dem paalagte Pligter, samt hvad Ordres dennem af forbemeldte maatte gives, maae de vente med tilbørlig Straf af Spansk Kappe, Fængsel paa Vand og Brød, eller deres Tienestes Fortabelse, eller anden Straf efter Omstændighederne og Politiemesterens Kiendelse, at vorde anseet. 9. aalænge de Tienesten ellers troelig og Sflittig opvarte, nyde de ugentlig til dem og deres Hund (som de dog udi en Snor, bunden i deres Belte, bør holde ved sig) 1 10

11 Rdlr. 2 Mark, hvilke de efter Repartitions= og Indkrævnings=Listerne, selv hver Løverdag hos Beboerne indkræver og giøre sig betalt, men det overskydende giøres Regnskab for til Inspecteuren; saa nyde de og hvert tredie Aar en nye Mondour med Tilbehør ligesom de andre Gade=Vægtere i Byen, hvilken Mondour de ikke uden i den Tid de ere paa deres Post, eller møder udi nogen Forretning paa Raadstuen eller Politie=Kammeret, maae bære. Kiøbenhavns Raadstue den 24 Junii 1784 antaget til Vægter, og aflagt Eed den 17 og ved Aftrædelsen afleveres Instruxen til Inspecteuren. Tillæg 2: Vægter=Posternes Nye Inddeling i Kiøbenhavn Aar 1784 Kiøbenhavn Post. 1. Paa Slots=Pladsen. 2. Fra Midten af Christianshavns Broe, lange med Børsen forved, til Enden af Børs=Trappen paa Slots=Pladsen. 3. Bag Børsen, fra Enden ved Canalen, langs Børsens Bagboder til enden af Børstrappen paa Slots=Pladsen, samt det lidet Stykke Gade imellem Børs=Trappen og Raadmand Hundewadts Huus. 4. Bag Børsen fra den anden Ende ved Canalen eller Langs Sukker=Raffinaderiet, langs med Canalen, Lerches Gaard, og Cancellie=Bygningen, til Slots=Pladsen, og ind i Løngangen til Indgangen til Tøihuset. 5. Fra Tøihuus=Indgangen, langs med Stald=Officianternes Vaaninger til Prindsens Broe, og det Stykke fra Prindsens Broe til forrige Bryghuus. 6. Fra Høibroe, langs med Slots=Kirken og Garder=Stalden, til Midten af Stormbroen. 7. Langs Strande, fra Holmens Broe til Fortunstrædet og Boldhuusgaden. 8. Høibrostrædet, og det lidet Stykke ved Stranden, fra Høibroestrædet til Fortunstrædet. 9. Store Kirkestrædet, det Stykke af lille Kongensgade, langs Stakitet for Kirkegaarden, samt Tverstrædet fra Østergade, og det lidet Stykke ved Kirkegaarden fra Kirkestrædet til Hvælvingen. 11

12 10. Store Færgestrædet, og det Stykke af Kiøbmagergaden, fra Østergaden til Silkegaden. 11. Størrestrædet, fra Holmens Broe, Ulkegaden forbi, til Gaarden No Holmens Reveer fra Gaarden No til Kongens Nye=Torv. 13. Hummergaden. 14. Laxegaden. 15. Dybensgaden. 16. Sqvaldergaarden, fra Størrestrædet til Nicolai Kirke, og det lidet Stykke af Viingaardsstrædet imellem Sqvaldergaarden og Ulkegaden. 17. Ulkegaden. 18. Lille Kongensgade, fra Kongens Nye=Torv til Nicolai Kirke. 19. Østergade, fra Kongens Nye=Torv til Christen Bernikovstrædet. 20. Østergade fra Christen Bernikovstrædet til Amager Torv. 21. Peder Madsens Gang og Pistolstrædet. 22. Lille Kirkestrædet og lille Færgestrædet. 23. Admiralgaden. 24. Fortunstrædet, det Stykke af Viingaardstrædet langs Stakitet til Sqvaldergaarden, og det lidet Stykke af Hvelvingen, fra Fortunstrædet til Taarnet. 25. Viingaardstrædet, fra Kongens Nye=Torv til Ulkegaden, samt Smedens Gang og Nellikegangen. 26. Pilestrædet, fra Østergaden til Regnegaden. 27. Silkegaden og Anthoniestrædet. 28. Klareboderne og Myntergaden. 29. Springgaden, og det Stykke af Pilestrædet, fra Springgaden til Regnegaden. 30. Grønnegaden og Didrik Badskersgang. 31. Christenbernikovstrædet. 32. Store og lille Regnegaden. 33. Store Kiøbmagergade, fra Silkegaden til Skindergaden, og David Skolemesters Gaard. 34. Store Kiøbmagergade, fra Skindergaden til Landemerket, og lille Kiøbmagergade, til Kul=Torvet. 35. Klosterstrædet og Graabrødrestrædet. 36. Skindergaden, fra Kiøbmagergaden til Klosterstrædet og lille Kannikestrædet. 37. Skindergaden, fra Klosterstrædet til Klædeboderne samt Skovboegaden, tilligemed den liden Gade imellem latinske Skole=Bygning og Viintapper Rohdes Gaard. 38. Store Kanikestrædet, fra Kiøbmagergaden til Fiolstrædet. 39. Graabrødre=Torv og Keisergaden. 40. Løvstrædet og Trompetergangen. 41. Lille Helliggeiststrædet og Tugthuusporten. 42. Store Helliggeiststrædet og Kokkegaden. 43. Peder Hvidtfeldtstrædet og det Stykke af Skidenstrædet, fra Peder Hvidtfeldtstrædet til Kiøbmagergaden. 44. Skidenstrædet, fra Nørregade til Peder Hvidtfeldtstrædet. 45. Fiolstrædet, fra Volden til Skidenstrædet. 46. Fiolstrædet, fra Skidenstrædet til Skindergaden, og det Stykke Gade langs Kirkens Stakit fra Fiolstrædet til Nørregaden. 47. Rosengaarden og Pustervig, samt det Stykke af Kul=Torvet imellem Pustervig og Rosengaarden. 48. St. Gertrudsstrædet, fra Pustervig til Rosenborggaden, og Rosenborggaden. 12

13 49. Kul=Torvet, og Friderichsborggaden til Nørre Port. 50. Amager Torv, til Vimmelskaftet. 51. Vimmelskaftet og Nyegaden. 52. Nørregaden, fra Volden til St. Pederstrædet. 53. Nørregaden, fra St. Pederstrædet til Gammel Torv, og den liden Gade ved Kirken hvor Klokkeren boer. 54. Studiistrædet. 55. St. Pederstrædet. 56. Store og lille Larsbiørnstrædet. 57. Nye=Torv og Sluttergaden. 58. Gammel=Torv. 59. Vestergaden. 60. Friderichsberggaden. 61. Badstuestrædet. 62. Knaboestrædet, fra Vimmelskaftet til Canalen. 63. Broelæggerstrædet og Endeløsstrædet. 64. Hyskenstrædet, Naboløs til Canalen ved Assistentshuset. 65. Læderstrædet, fra Høibroestrædet til Hyskenstrædet. 66. Compagniestrædet, fra Hyskenstrædet til Raadhuusstrædet. 67. Farvegaden. 68. Raadhuusstrædet og Vandmøllestrædet, fra Nye=Torv til Vandkunsten. 69. Magstrædet og Snaregaden. 70. Stranden, fra Høibrostrædet til Snaregaden. 71. Langs Canalen, fra Assistentshusets Hiørne til Raadhuusstrædet. 72. Vandkunsten og Løngangsstrædet, samt Gaasegaden. 73. Friderichsholms Canal, fra Vandkunsten til Prindsensgaden. 74. Stormgaden, til Midten af Stormbroen. 75. Vigantsgaden. 76. Prindsensgade og Prindsens Broe. 77. Canalen, fra Prindsensgade, langs med Materialgaarden, om ved det nye Bryghuus og Grynmøllen til Langebroe. 78. Aabenraae og Tornebuskegaden. 79. Landemerket, fra Kiøbmagergaden til Aabenraae. 80. Vognmagergaden. 81. Store og lille Brøndstrædet. 82. Gammel Mynt, fra Myntergaden til Grønnegaden. 83. Kattesundet og Hestemøllestrædet samt Henrik Fyrensgang. 84. Lavendelstrædet og Mikkebryggersgaden. 85. Vestervold, fra Prindsensgade til Farvegaden. 86. Vestervold fra Farvegaden til Vestergaden. 87. Vestervold, fra Vestergade til Teilgaardstrædet. 88. Nørrevold, fra Teilgaardstrædet til Larsleistrædet, samt Teilgaardstrædet og Larsleistrædet. 89. Nørrevold, fra Larsleistrædet til Nørregade og Skiden=Torvet til Fiolstrædet. 90. Nørrevold, fra Fiolstrædet til Gottersgaden. 91. Gottersgaden, fra Volden til Slippen. 92. Gottersgaden, fra Slippen til Myntergaden og Slippen. 93. Gottersgaden, fra Myntergaden til Kongens Nye=Torv. 94. Nyehavn, Byens Side, fra Kongens Nye=Torv til Toldboegaden. 95. Nyehavn, fra Toldboegaden til Enden og Toldboegaden, samt det Stykke af Qvæsthuusgaden, fra Nyehavn til forrige Qvæsthuus. 96. Store og lille Strandstrædet. 97. Norgesgaden, fra Kongens Nye=Torv til Dronningens Tvergade, og det 13

14 Stykke Gade af St. Anne=Plads, fra Norgesgaden til Amaliegaden og langs med Garnisons Kirke. 98. St. Annegaden fra Garnisons Kirke til forrige Qvæsthuus, og det Stykke af Qvæsthuusgaden, saa langt forrige Qvæsthuus=Bygning gaaer. 99. Norgesgaden, fra Tvergaden til Enden, eller Toldboeveien Amaliegaden, fra St. Annegaden til Torvet hvor Statuen staaer, og det halve af bemeldte Torv Amaliegaden, fra Torvet til Friderichs Hospital og det halve Torv, samt den Nyegade imellem Norgesgaden og Amaliegaden Amaliegaden, fra Friderichs Hospital til Toldboeveien, og det Stykke af Toldboeveien fra Amaliegaden til Toldboen Toldboeveien, fra Amaliegaden til store Kongensgade Kongens Nye=Torv, fra Norgesgaden til Gottersgaden, og fra Gottersgaden til Østergaden, samt Nye Adelgaden og Prammandsgangen Kongens Nye=Torv, fra Østergade til Reverentsgaden og Reverentsgaden, samt fra bemeldte Gade omkring Comediehuset forbi forrige Giæthuus og Charlottenborg til Nyehavn Nyehavn, Charlottenborg Side, fra Kongens Nye=Torv til Enden, og det lidet Stykke ind ved Mynten Nye Kongensgade, fra Kongens Nye=Torv til Dronningens Tvergade Nye Kongensgade, fra Tvergaden til Canine=Længden, og Canine=Længden, saavidt Byens Huse gaaer Nye Kongensgade, fra Canine=Længden til Toldbodveien og Cadetgaden Borgergaden, fra Gottersgaden til Dronningens Tvergade Borgergaden, fra Tvergaden til Brygger Smits Gaard No. 93 og Borgergaden, fra bemeldte Smits Gaard til Nyeboder, og det Stykke af Brygger=Længden, saa vidt Byens Huse gaaer Adelgaden, fra Gottersgaden til Helsingøersgaden og Helsingøersgaden Adelgaden, fra Helsingøersgaden til Prindsensgaden Adelgaden, fra Prindsensgaden til Nyeboder og Prindsensgaden Dronningens Tvergade, fra Norgesgaden til Rosenborgs Hauges Plankeverk Sølvgaden Rigensgaden, og de Stykker af Balsamgaden, Kokkegaden og Rosengaden, saa vidt Byens Huse gaaer Klærkegaden og Hiortestrædet Langs Rosenborgs Muur, fra Gottersgaden til Gartnerens Boelig Fra Gartnerens Boelig forbi Vaskerhuset og Enden af Sølvgaden, langs med Christians Pleiehuus til Hiørnet af Stokhuset Fra Hiørnet af Stokhuset, langs med Steenkulgaden eller Stokhuus=Længden, til Grønland, og det lidet Stykke lige for Grønland imellem Steenkulgaden og Rigensgaden, samt Stokhuusgaden. Christianshavn 123. Langebroegaden, fra Midten af Knippelsbroe til Strandgaden og det lidet Stykke imellem bemeldte Broe og Torvegaden Strandgaden, fra den Tydske Kirke til St. Annegaden Strandgaden, fra St. Annegaden til Wilders Plads, og om ved forrige 14

15 Grynmølle Langs Canalen ved Wilders Plads, fra Strandgaden til Gaden neden Vandet, og det lidet Stykke af Kongensgaden, fra Canalen til Baadsmandsstrædet, samt hele Baadsmandsstrædet Store Kongensgaden, fra Baadsmandsstrædet til lille Torvegaden Lille Kongensgaden, fra lille Torvegaden til Laboratorium og lille Sophiegaden Overgaden neden Vandet, fra Laboratorium til Snorrebroen Overgaden neden Vandet, fra Snorrebroen til Enden af Canalen mod Wilders=Plads, samt St. Annegaden, fra Snorrebroen til Strandgaden Lille Torvegaden, fra Bolverket ved Knippelsbroe til Midten af Steenbroen Torvet, fra Midten af Steenbroen og store Torvegaden til Amager port Overgaden over Vandet, fra Steenbroen til Enden af Qvæsthuset eller Indgangen til Bodenhofs Plads Baadsmandsstrædet, fra Overgaden over Vandet til Enden og det Stykke af Dronningensgade fra Qvæsthuset langs med Exerceerhuset og Kirken til St. Annegaden St. Annegaden, fra Snorrebroen til Volden Prindsensgaden, fra Qvæsthusets Plads til store Torvegaden Lille Amagergaden, fra St. Annegaden til Volden Sophiegaden, fra Overgaden over Vandet til Volden Prindsensgaden, fra store Torvegaden til Volden Dronningensgaden, fra St. Annegaden til Volden Overgaden over Vandet, fra Steenbroen til Agent Appelbyes Plads og Reberbane samt de tvende smaae Søndervoldstræder Langs med bemeldte Reberbane, fra Overgaden til Langebroe. 15

Københavnske gader og sogne i 1787

Københavnske gader og sogne i 1787 Københavnske gader og sogne i 1787 Numrene i parentes er sognets nummer Gade Sogn Adelgade... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)... Holmens (21) Admiralgade... Sankt Nikolai (86) Amagerstræde... Vor

Læs mere

Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer

Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer Gade Sogn Adelgade... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)... Holmens (21) Admiralgade... Garnisons (19) Amagerbro... Vor Frelser

Læs mere

Gade kvarter sogn Efter vejviser 1863 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre

Gade kvarter sogn Efter vejviser 1863 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gade kvarter sogn Efter vejviser 1863 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gade Kvarter Sogn Aabenraa Aagade.. Udenbys Klædebo Sankt Johannes (10) Absalonsgade.. Udenbys Vester Frederiksberg

Læs mere

HJÆLPEMIDDEL. Københavnske gader og sogne i 1863

HJÆLPEMIDDEL. Københavnske gader og sogne i 1863 HJÆLPEMIDDEL Københavnske gader og sogne i 1863 RIGSARKIVET SIDE 2 Københavnske gader og sogne Der står ikke i folketællingerne, hvilket kirkesogn de enkelte familier hørte til. Det kan derfor være vanskeligt

Læs mere

Sæbesyderier: Lysestøberier:

Sæbesyderier: Lysestøberier: Liste over skadelige næringsveje (først og fremmest pga. lugtgener, dernæst pga. larm) i København. Kommissionen af 30. marts 1848 angående visse for sundheden skadelige næringsvejes henlæggelse udenfor

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Gader og sogne 1870 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre

Gader og sogne 1870 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gader og sogne 1870 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gade Sogn Absalonsgade... Frederiksberg (64) Adelgade... Trinitatis Søndre (12)... Holmens (21) Admiralgade... Holmens (21)

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

København. Fra gader til sogne

København. Fra gader til sogne København Fra gader til sogne 1787-1890 Landsarkivet for Sjælland Lolland-Falster & Bornholm Gader og sogne 1787 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gade Sogn Adelgade... Trinitatis

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den gode Hyrde. En prædiken af. Kaj Munk

Den gode Hyrde. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4de Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Paaske 1846 5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere