HD Regnskab HD afhandling. Grønne regnskaber - og deres informationsværdi for naboerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HD Regnskab HD afhandling. Grønne regnskaber - og deres informationsværdi for naboerne"

Transkript

1 Institut for Regnskab HD Regnskab HD afhandling Opgaveløser: Brita Lind Nielsen Vejleder: Per Henrik Lindrup Grønne regnskaber - og deres informationsværdi for naboerne Handelshøjskolen i Århus Efterår 2004

2 Indholdsfortegnelse Grønne regnskaber Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition Metode Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Interessenter Interessenter til virksomhedens miljøinformation Ledelse Medarbejdere Deltagende ejere Investorer Långivere Leverandører Kunder Tilsynsmyndigheder Nyhedsmedier Miljøorganisationer Naboer Blomstermodellen Afhandlingens model Sammenfatning af afhandlingens model Grønne regnskaber (1. generation) Bekendtgørelsens overordnede bestemmelser (1. generation) Bekendtgørelsens krav til indhold i det grønne regnskab (1 generation) Indledende oplysninger Ledelsens redegørelse Miljøpræstationen Informationsværdien for naboerne (1. generation) Sammenfatning af informationsværdien for naboerne (1. generation) Grønne regnskaber (2. generation) Bekendtgørelsens overordnede bestemmelser (2. generation) Bekendtgørelsens krav til indhold i det grønne regnskab (2. generation) Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Oplysninger om miljøforhold Informationsværdien for naboerne (2. generation) Sammenfatning af informationsværdien for naboerne (2. generation)

3 Indholdsfortegnelse Grønne regnskaber 6 Sammenfatning Konklusion Litteraturliste

4 1 Indledning Grønne regnskaber 1 Indledning Kommunikation med dine medmennesker og samarbejdspartnere er i dagens Danmark blevet et nøgleord. Både i privatlivet og indenfor erhvervslivet er kommunikation kommet på dagsordenen. Indenfor erhvervslivet er mange virksomheder blevet bedre til samt mere fokuserede på betydningen af kommunikation med deres interessenter. Mange virksomheder bliver i dag ledet med en mere åben ledelsesstil end for år tilbage. Man er blevet mere bevidst om betydningen af en åben dialog internt i virksomheden såvel som eksternt, og med erkendelsen af at denne åbenhed kan vende tifold tilbage, eventuelt i form af mere tilfredse medarbejdere, et godt forhold til lokalsamfundet og velvillige investorer. Erhvervslivet har åbnet op for informationsstrømmen med en bevidsthed om, at der også kan spores en gevinst for dem selv. Førhen bestod virksomhedernes kommunikation med interessenterne udelukkende af deres årsregnskab, som blev udarbejdet én gang om året. Årsregnskabet var henvendt til virksomhedens økonomiske interessenter, for eksempel investorer og långivere. I takt med udviklingen i samfundet begyndte flere virksomheder at øge informationen til ikke blot deres økonomiske interessenter, men også til de interessenter, hvorimellem der ikke var et økonomisk mellemværende. Flere virksomheder begyndte at fokusere mere og mere på ikke-finansielle rapporteringer som en del af informationen til interessenterne, men naturligvis stadigvæk med årsregnskabet som centrum. At virksomhederne på den måde udadtil viser samfundsengagement, samt at det ikke kun drejer sig om cool cash, kan være med til at skabe et godt omdømme ikke bare lokalt, men også nationalt og globalt og dermed skabe værdi for ejerne og for samfundet som helhed. Ikke bare som en tendens i samfundet, men også rent lovgivningsmæssigt, har betydningen af ikke-finansiel information vundet indpas. Den forholdsvise nye årsregnskabslov, der trådte i kraft den 1. januar 2002, er med til at vise tendensen i samfundet og blandt virksomhederne. Ledelsesberetningen er blevet en del af selve årsrapporten og indgår på lige fod sammen med resultatopgørelsen, balancen, pengestrømsopgørelsen og noterne. Ledelsesberetningen skal være med til at give et retvisende billede af virksomheden og skal indeholde emner, som ikke direkte fremgår af det finansielle regnskab. Herved har man fra lovgiverens side af bragt fokus på, at det finansielle regnskab ikke kan stå alene i beretningen om virksomhedens nuværende status, men at det er væsentligt for helhedsbilledet, at der også medgår information af 3

5 1 Indledning Grønne regnskaber ikke-finansiel karakter. Et eksempel på information af ikke-finansiel karakter, som der nu er blevet krav om skal være omhandlet i ledelsesberetningen, er virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø, såfremt det er af væsentlig betydning. Som noget nyt kan virksomhederne sammen med årsrapporten vælge at give supplerende beretninger. Det være sig beretninger om miljø, arbejdsmiljø, bæredygtighed etc., det vil sige ikke-finansielle beretninger. De supplerende beretninger er frivillige og indgår ikke som en del af det lovmæssige krav om et retvisende billede, men beretningerne skal det til trods naturligvis stadigvæk give et retvisende billede. Et af områderne for ikke-finansielle rapporteringer er miljøregnskaber/miljørapporter. Disse kan optræde særskilt, men specielt efter vedtagelsen af den nye årsregnskabslov vil man kunne se denne type afrapporteringer, som en supplerende beretning til årsrapporten. For visse virksomhedstyper er der lovkrav om, at de skal udarbejde et miljøregnskab et såkaldt grønt regnskab 1. De virksomhedstyper der er tale om er virksomheder, som har en vis påvirkning på miljøet og som kræver en miljøgodkendelse af myndighederne det være sig kommunalt eller amtskommunalt. Nogle betegner dem som miljøtunge virksomheder. Herved skiller de grønne regnskaber sig lidt ud fra mængden af ikke-finansielle rapporteringer, idet de er lovpligtige og med nærmere angivne regler for, hvorledes de skal udformes. For andre typer af ikke-finansielle rapporteringer, f.eks. videnregnskaber og sociale regnskaber er det op til virksomhederne selv at vurdere, hvorvidt de ønsker at udarbejde sådanne og hvad indholdet skal være. Et grønt regnskab kan optræde som en supplerende beretning til årsrapporten, men det er virksomheden der træffer dette valg. Alternativt kan den være tilgængelig uafhængig af årsrapporten. I 1995 blev miljøbeskyttelsesloven ændret og den første bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab blev offentliggjort på baggrund heraf. De første grønne regnskaber skulle udarbejdes for regnskabsåret I 2002 kom der en ny bekendtgørelse på området. Bekendtgørelsen var en udløber af en evaluering 2 af de to første hold grønne regnskaber, som virksomhederne havde udarbejdet. 1 I nærværende afhandling vil begrebet grønt regnskab blive brugt om regnskaber, som er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 (tidligere nr. 975 af 13. december 1995) om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. 2 Miljøstyrelsen, Rapport om evaluering af de grønne regnskaber, juni

6 1 Indledning Grønne regnskaber Som anført i forordet i Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder skal de grønne regnskaber give offentligheden let tilgængelig information om virksomhedernes miljøforhold. Formålet er at forbedre borgernes muligheder for at følge virksomhedernes miljøarbejde men også den anden vej rundt at inspirere virksomhederne til at sætte indsatsen for miljøet i system og opnå forretningsmæssige fordele. 3 Så for at styrke de grønne regnskabers værdi for offentligheden og dialogen mellem tilsynsmyndighed og virksomhed var miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen blevet revideret. At man i Danmark fra politisk side af har valgt at lovgive om visse virksomhedstypers pligt til udarbejdelse af et grønt regnskab - det vil sige en ikke-finansiel rapportering - skal ses i lyset af hvad der i 80 erne og først i 90 erne sker på globalt plan, i EU og nationalt. Der bliver fokuseret mere og mere på, at vi alle er med til i vores hverdag, via vores levevis, at påvirke naturen og miljøet, og at virksomhedernes produktion også har et væsentligt bidrag hertil. Midt i 90 erne lovgiver man så i Danmark om obligatorisk offentlig miljørapportering de grønne regnskaber - for visse virksomhedstyper. Det overordnede politiske mål med de grønne regnskaber var at vække interesse for og tilskynde til en aktiv miljøindsats hos virksomhederne og borgerne 4, samt at sikre offentligheden let tilgængelig information om, hvordan særligt forurenende virksomheder påvirker miljøet 5. En aktiv miljøindsats betyder beskyttelse af jorden, overfladevandet, grundvandet og luften. At beskyttelse af miljøet har så stor betydning for hele befolkningen skal ses med baggrund i, at påvirkninger på miljøet kan transporteres over store afstande. Som eksempler kan nævnes transport af forurening via Europas floder fra Østeuropa til Nordsøen samt syreregn stammende fra forbrændingsanlæg med ingen eller dårlig røggasrensning. Dertil kommer påvirkninger på miljøet, som kun opleves af nærmiljøet, men som alt andet lige vil have en kraftig her og nu virkning på omgivelserne. Det være sig påvirkninger, der relaterer sig til støj og lugt. Disse former for påvirkninger vil blive registreret af omgivelserne med det samme og vil medføre ubehag, men påvirkninger af denne art vil ikke blive transporteret over store afstande, eksempelvis til nabolande. Selv om vi som enkeltpersoner ofte ikke er opmærksomme på, at vi hver især er med til at påvirke naturen og dens ressourcer, via de varer vi køber, via den el vi dagligt bruger, via de 3 Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder, s.7. 4 Miljøstyrelsen, Rapport om evaluering af de grønne regnskaber, juni 1999, s Orientering fra Miljøstyrelsen, Håndbog til udarbejdelse af grønne regnskaber, nr , s. 7. 5

7 1 Indledning Grønne regnskaber vaskemidler vi bruger etc., er det blevet mere og mere væsentligt at vi i nutidens brug og smid væk samfund gør os bevidste om, hvordan vi hver især har et ansvar herfor. I det ansvar ligger der også at vi som ansatte, virksomhedsejere m.v. er med til at påvirke i en positiv retning. De grønne regnskaber kan være en hjælp til på arbejdspladsen at fastholde fokus på virksomhedens påvirkning på miljøet og hele tiden tænke det ind i de forskellige beslutninger der træffes i virksomheden, men også som et bevis overfor omverdenen på, at virksomheden tager stilling til og forholder sig til hvorledes virksomhedens produktion indvirker på naturen og miljøet. En sidegevinst for virksomhederne, som udarbejder grønne regnskaber, kan være, at de ligefrem opnår forretningsmæssige fordele. Virksomheden kan eventuelt bruge de grønne regnskaber og deres indikation af virksomhedens fokus på miljøet i forbindelse med deres markedsføring, men også som et signal til miljømyndighederne, naboerne etc. om at de ikke har noget at skjule og at de er åbne overfor en konstruktiv dialog. Det vil sige, at naturen og dens ressourcer og de påvirkninger vi via vores levevis - og indirekte heraf virksomhedernes produktion har herpå bør vi ikke negligere, men derimod være bevidste om at vi har et medansvar. De grønne regnskaber er derfor interessante og kan være af betydning for os som samfundsborgere, idet de kan tjene som en indgangsvinkel til at opnå indsigt i de virksomheder, der omgiver os, og være med til at give et billede af, hvorledes den enkelte virksomheds holdning er til at varetage miljøets interesser. De grønne regnskaber skal som sagt give offentligheden let tilgængelig information om virksomhedens miljøforhold og det skal opstilles og fremlægges i en overskuelig form beregnet på information af en ikke fagligt kyndig læser 6. Det grønne regnskab kan have mange forskellige interessenter, som hver især har ønsker for, hvad det grønne regnskab skal give dem, men de forskellige interessenter har også meget forskellige indgangsvinkler til at kunne læse et grønt regnskab. En del af interessenterne vil være fagkyndige og have let ved at læse og forstå et grønt regnskab, hvorimod ikke fagkyndige kan have svært derved. Det grønne regnskab skal rettes mod og skrives til den brede offentlighed, som må antages ikke at være fagkyndige. Populært sagt kan man sige, at det grønne regnskab skal aflægges, så det kan læses og forstås af Maren i kæret. Interessenter til det grønne regnskab er mangeartede og med en vidt forskellig indgangsvinkel til området/emnet. Hvis man blandt interessenterne skal udvælge en gruppe, der må antages som udgangspunkt ikke at være fagkyndige og for hvem det oftest vil være vigtigt, at de 6 10, bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli

8 1 Indledning Grønne regnskaber grønne regnskaber fremtræder i en let tilgængelig form, vil naboerne være den mest nærliggende gruppe at betragte. Naboerne består af en broget gruppe, som har forskellig uddannelsesmæssig baggrund og flertallet vil efter al sandsynlighed ikke have særligt stort kendskab til miljøområdet og de termer, der normalt bruges inden for dette fagområde. Endvidere står der som tidligere nævnt også anført i forordet i Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder at formålet også er at give borgerne mulighed for at følge virksomhedernes miljøarbejde. Hvis man her tager udgangspunkt i betegnelsen borgere vil interessentgruppen naboer ligeledes være den mest nærliggende at betragte. 1.1 Problemformulering Idet naturen og miljøet som helhed har betydning for det samfund vi lever i, og at interessen herfor ikke er blevet mindre over årene og efter al sandsynlighed ikke bliver mindre med tiden, er det interessant at kigge nærmere på ét af de redskaber, der har øget informationen på miljøområdet, og som siden 1996 har været tilgængelige i Danmark nemlig de grønne regnskaber. Med udgangspunkt i det faktum at lovgivningen vedrørende grønne regnskaber i 2002 blev revideret med baggrund i at styrke de grønne regnskabers værdi for offentligheden, har jeg i denne afhandling valgt at se nærmere på, hvorvidt det er sket. Som den brede offentlighed har jeg valgt at tage afsæt i interessentgruppen naboer, idet der her er tale om en bredt sammensat gruppe med vidt forskellige forudsætninger for at læse og forstå et grønt regnskab. Jeg vil tage udgangspunkt i følgende problemstilling: Har offentligheden fået større værdi af 2. generations grønne regnskaber her med særlig fokus på interessentgruppen naboer og deres informationsbehov. Problemstillingen vil blive belyst som følger: 1) Foretage en generel beskrivelse af 1. generation og 2. generation af de grønne regnskaber. Hvilke krav til indhold skulle/skal virksomheden opfylde? 2) Fremdrage 2. generations grønne regnskabers svagheder/styrker kontra 1. generations grønne regnskaber set i forhold til naboernes informationsbehov. 7

9 1 Indledning Grønne regnskaber Belysningen af punkt 2 vil ske ud fra et pointsystem af egen tilvirkning, hvor pointscoren vil være et udtryk for informationsværdien. For at understøtte problemstillingen vil jeg også belyse årsregnskabslovens sammenhæng med information/rapportering om virksomhedens miljøforhold samt begrebet interessenter mere generelt. Det er min formodning, før selve analysen, at 2. generations grønne regnskaber for interessentgruppen naboer har fået større relevans end 1. generations grønne regnskaber havde. Denne formodning bygger jeg på, at der er pågået et stort stykke arbejde forud for revideringen i 2002, og at man dermed alt andet lige må antage, at der er sket en forbedring. Det kan sammenfattes til følgende hypoteser: 2. generations grønne regnskaber har betydet, at interessentgruppen naboer får dækket deres informationsbehov bedre end de gjorde ved 1. generations grønne regnskaber. Når interessentgruppen naboer får dækket deres informationsbehov må det alt andet lige betyde, at den brede offentlighed dermed også får let tilgængelig information om virksomhedernes miljøforhold. 1.2 Afgrænsning De kvalitative egenskaber og grundlæggende kriterier, som der bør tages hensyn til i forbindelse med udarbejdelse af et grønt regnskab, herunder blandt andet udvælgelse af målgrupper, som man primært vil henvende sig til, vil ikke nærmere blive behandlet. I kapitlet om årsregnskabslovens sammenhæng med information/rapportering om virksomhedens miljøforhold vil der ikke blive redegjort nærmere for, hvem der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligeledes vil der ikke blive redegjort for de forskellige regnskabsklassers mindstekrav til, hvilke bestanddele årsrapporten skal bestå af, herunder de specifikke krav til indholdet i ledelsesberetningen. Endvidere vil kvalitetskravene samt de grundlæggende forudsætninger, for eksempel klarhed, substans og væsentlighed, for udarbejdelse af årsrapporten ikke blive nærmere omtalt i denne afhandling. 8

10 1 Indledning Grønne regnskaber Ikke-finansielle rapporteringer, ud over grønne regnskaber, vil ikke blive behandlet i denne afhandling. For at afgrænse problemstillingen, vedrørende svagheder og styrker 7, har jeg valgt kun at tage udgangspunkt i, hvilke informationsbehov de private naboer har. Private naboer er beboere i virksomhedens nærmiljø, som bor i ejer- eller lejeboliger. Under begrebet naboer, som benyttes fremover i denne afhandling, hører eksempelvis ikke andre virksomheder, som ligger i virksomhedens nærmiljø. De øvrige interessenter vil i afhandlingen kun kort blive behandlet. Det formodes, at naboerne efterspørger informationer som flertallet af den brede offentlighed også efterspørger. Til den brede offentlighed hører selvfølgelig også interessenter, som efterspørger meget specifikke oplysninger, som kun netop de har brug for. I denne afhandling er naboer udvalgt som en slags synonym for den brede offentlighed. Hvorvidt det kan betragtes som den hele sandhed vil ikke nærmere blive diskuteret. Til fastsættelse af interessenternes informationsbehov har jeg valgt at tage udgangspunkt i Blomstermodellen. Modellen vil kort blive beskrevet, men der vil ikke blive redegjort for, hvorledes modellens forfattere har fundet frem til og udvalgt de enkelte informationer, som interessenterne efterspørger. I gennemgangen af kravene til de grønne regnskaber vil der ikke blive gået i dybden med de mere formelle krav til det grønne regnskab, såsom anmeldelse, tidsfrister, straffebestemmelser m.m. Fokus vil ligge på kravene til selve indholdet i det grønne regnskab. Som nævnt i forordet til Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder skal de grønne regnskaber også være med til at inspirere virksomhederne til at sætte indsatsen for miljøet i system og opnå forretningsmæssige fordele. Det grønne regnskab kan være en hjælp til at gøre virksomheden bevidst om deres påvirkninger på miljøet, og tænke det ind i de forskellige beslutninger, som der træffes i virksomheden. Endvidere kan virksomheden gøre brug af det grønne regnskab til at skabe forretningsmæssige fordele, eksempelvis i 7 Styrker vil være, når det grønne regnskab indeholder informationer som naboerne efterspørger. Svagheder vil være, når det grønne regnskab ikke indeholder informationer som naboerne efterspørger. 9

11 1 Indledning Grønne regnskaber forbindelse med markedsføring. Virksomhedernes brug af deres egne grønne regnskaber vil ikke indgå i denne afhandling. 1.3 Disposition Efter det indledende kapitel indeholdende problemformulering m.v. vil jeg belyse, hvorvidt der er sammenhæng mellem virksomhedens miljøforhold og årsregnskabsloven. I kapitel 3 redegøres der for de forskellige interessentgrupper, som en virksomhed har i relation til deres miljøinformation. Idet problemformuleringen tager udgangspunkt i interessentgruppen naboer vil der blive fokuseret på denne gruppe og deres informationsbehov. Til fastsættelse af naboernes informationsbehov udarbejdes der et eget fremstillet pointsystem. I kapitel 4 vil jeg fokusere på 1. generations grønne regnskaber. Der vil blive givet en gennemgang af, hvilke krav der rent lovgivningsmæssigt stilles til et 1. generations grønt regnskab. Herefter vil jeg ud fra det eget udarbejdede pointsystem fastsætte scoren med hensyn til naboernes informationsbehov for et 1. generations grønt regnskab samt fremdrage svagheder/styrker set i forhold til naboernes informationsbehov. I kapitel 5 vil jeg fokusere på 2. generations grønne regnskaber. Kapitel 5 vil følge skabelonen for kapitel 4. Til slut vil jeg drage sammenligninger mellem 1. generations grønne regnskaber og 2. generations grønne regnskaber med hensyn til at dække naboernes informationsbehov. 1.4 Metode Min indgangsvinkel til emnet er for den største dels vedkommende teoretisk, men jeg har været ansat i en virksomhed, som udarbejdede grønt regnskab samt var EMAS-registreret, men i mit daglige arbejde har jeg ikke beskæftiget mig med emnet. Den information, som jeg har valgt at lægge til grund for afhandlingen, består udelukkende af offentligt tilgængeligt materiale. 10

12 1 Indledning Grønne regnskaber For at få et udtryk for naboernes informationsbehov og for efterfølgende at kunne vurdere 1. og 2. generations grønne regnskabers værdi for naboerne benyttes et eget fremstillet pointsystem. Pointsystemet tager hensyn til de enkelte informationers værdi for naboerne samt i hvor høj grad informationsbehovet bliver dækket via de grønne regnskaber. 11

13 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Siden 1996 har det været lovpligtigt for visse virksomheder at udarbejde et grønt regnskab, hvor virksomheden skal redegøre for de eksterne påvirkninger på miljøet, som virksomhedens produktion medfører. Med vedtagelsen af den nuværende årsregnskabslov blev der endnu en gang lovgivet om og pålagt visse virksomheder at: beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå 8. I henhold til årsregnskabsloven skal alle erhvervsdrivende virksomheder for hvert regnskabsår udarbejde en årsrapport. Undtaget herfor er finansielle og offentlige virksomheder samt visse andre undtagelser, som omhandler virksomhedsformen og -størrelsen. I henhold til 11 i Årsregnskabsloven skal årsrapporten give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten skal indeholde: 1. Årsregnskab for virksomheden. 2. Koncernregnskab - hvis virksomheden er del af en koncern. 3. Ledelsesberetning for virksomheden og koncernen, hvis virksomheden er del af en sådan. 4. Ledelsespåtegning. Årsrapporten kan indeholde: 5. Eventuelle supplerende beretninger som virksomheden ønsker at tilføje. 9 Den nuværende årsregnskabslov, der trådte i kraft for regnskabsår påbegyndt 1. januar 2002 eller senere, har betydet, at visse virksomheder nu også skal rapportere om miljøforhold i deres årsrapport. Rapporteringen om miljøforhold skal indgå i ledelsesberetningen. Oplysninger om miljø er blevet en lovpligtig del af årsrapporten i Årsregnskabsloven. 9 2 i Årsregnskabsloven. 12

14 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber Årsregnskabsloven deler virksomhederne op i fire regnskabsklasser A, B, C og D. Regnskabsklasse A og B kan frivilligt medtage relevante miljøoplysninger i ledelsesberetningen, hvorimod regnskabsklasse C og D skal medtage relevante miljøoplysninger. Det er anskueliggjort i figur 2.1. Figur 2.1: Krav om miljøoplysninger Klasse Virksomhedstype Størrelseskrav* Miljøoplysninger D Børsnoterede og statslige aktieselskaber Ingen Krav C B A Alle øvrige virksomheder end klasse A og B, der ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber A/S, ApS, partnerselskaber og erhvervsdrivende fonde samt øvrige virksomheder, der er omfattet af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder Virksomheder med personligt ansvar uanset størrelse samt virksomheder, der er omfattet af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og opfylder størrelseskravene Nettoomsætning > DKK 40 mio. Balancesum > DKK 20 mio. Antal ansatte > 50 Nettoomsætning DKK 40 mio. Balancesum DKK 20 mio. Antal ansatte 50 Nettoomsætning DKK 10 mio. Balancesum DKK 4 mio. Antal ansatte 10 Krav Frivilligt Frivilligt * Størrelsesgrænserne overskrides, når virksomheden i to på hinanden følgende år har overskredet to af størrelsesgrænserne Kilde: Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder, s.99. Virksomhederne skal i ledelsesberetningen som tidligere nævnt beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå. Ved eksternt miljø forstås naturlige fysiske omgivelser såsom luft, vand, flora, fauna og ikke-fornybare ressourcer som mineraler og fossile brændstoffer 10. Beskrivelsen i ledelsesberetningen skal ske på et overordnet plan og omfatte hele virksomheden/koncernen. Der er ikke en facitliste for, hvad der skal indgå i beskrivelsen, men den skal anskueliggøre en retvisende sammenhæng mellem virksomhedens miljøforhold, økonomi og drift. Det vil sige, hvorledes omsætningen og årets resultat påvirkes af miljøforhold eller ændringer heraf. Er der for eksempel kommet ny lovgivning på miljøområdet, som har betydning for virksomheden eller vil der i nærmeste fremtid komme ny lovgivning? Er virksomhedens produkter blevet mere miljøvenlige for slutbrugerne, eksempelvis med et mindre elforbrug til følge, og vil det kunne betyde øget omsætning? Har virksomheden investeret i en ny produk- 10 Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder, s

15 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber tionsmetode, som betyder et mindre vandforbrug? Har virksomheden optimeret udnyttelsen af råvarerne og dermed mindsket udgifterne til affaldsbortskaffelse? Der er mange måder for en virksomhed at påvirke miljøet på, så det er op til ledelsen at tage konkret stilling til, hvilke miljøforhold, der har betydning for virksomhedens økonomiske drift. Det vil naturligvis ofte foregå i samarbejde med virksomhedens miljøafdeling og/eller produktionsafdeling. En virksomhed kan kun undlade miljøbeskrivelsen, hvis det eksterne miljø ikke påvirkes af driften af virksomheden 11. Virksomhederne har endvidere muligheden for at medtage supplerende beretninger i årsrapporten. De supplerende beretninger kan for eksempel omhandle virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå. Beretningerne skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger 12. De supplerende beretninger skal placeres særskilt i årsrapporten efter det lovpligtige indhold. I modsætning til de lovpligtige bestanddele i årsrapporten er der ikke krav om at eventuelle supplerende beretninger skal revideres af en eller flere revisorer. Revision af den lovpligtige del gælder for regnskabsklasserne B, C og D 13. Som nævnt ovenfor kan der blandt andet udarbejdes en supplerende beretning om virksomhedens miljøforhold. Såfremt virksomheden i forvejen er forpligtiget til at udarbejde grønt regnskab kan den overveje, hvorvidt det grønne regnskab skal indgå som en supplerende beretning i årsrapporten. Det grønne regnskab udarbejdes på anlægsplan (produktionssteder), hvorimod årsrapporten omfatter hele virksomheden. Såfremt der medtages grønne regnskaber, som kun omhandler en del af virksomheden skal det tydeligt fremgå, at det er tilfældet. Alternativt kan man udvide det lovpligtige grønne regnskab til at omfatte hele virksomheden og dermed opnå et mere fyldestgørende billede af virksomhedens påvirkninger på miljøet. Ved at inddrage det grønne regnskab eller alternativt en udvidet udgave af det lovpligtige grønne regnskab i årsrapporten kan man opnå et mere sammenhængende billede af virksomheden for den som søger information om virksomheden. Hvis man derimod vælger at det 11 PriceWaterhouseCoopers, Miljø og årsrapporten i Årsregnskabsloven i Årsregnskabsloven. 14

16 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber grønne regnskab ikke skal indgå i årsrapporten, vil det overfor interessenterne kunne give indtryk af en virksomhed, hvor kommunikationen flyder tilfældigt. For nogle interessenter vil det betyde, at de både skal søge informationer i årsrapporten samt i det grønne regnskab. Ved at lade det grønne regnskab indgår som en supplerende beretning i årsrapporten skal informationen kun søges ét sted. 15

17 3 Interessenter Grønne regnskaber 3 Interessenter Tidligere blev virksomhederne ofte ledet ud fra et økonomisk synspunkt og virksomhederne opfattede sine interessenter som samarbejdspartnere med hvem de havde en økonomisk interaktion. Det være sig kunder, medarbejdere, leverandører m.v. I takt med tendensen i samfundet og hos virksomhederne, om øget interesse for de ikkefinansielle faktorer og deres indvirkning på virksomheden, er virksomhedernes interessentgruppe blevet udvidet til også at omfatte personer/grupper med hvem der ikke er økonomiske interaktioner. Som følge heraf er informationsstrømmen fra virksomhederne til interessenterne blevet øget i de senere år. Det har blandt andet betydet større fokus på ikke-finansielle rapporteringer. De ikke-finansielle rapporteringer er mangeartede og der vil alt afhængig af fagområde være tale om forskellige interessenter, men hvor en del interessenter vil have interesse i flere områder som anskueliggjort på figur 3.1. Der pågår derfor i virksomheden et stort arbejde med at afdække interessenternes behov for viden samt en afklaring i selve virksomheden om, hvilke interessenter man vil målrette sin information mod. Figur 3.1: Eksemplificeret model over interessenternes interesseområder sociale rapporteringer miljørapporteringer interessent videnrapporteringer Kilde: Egen tilvirkning. 16

18 3 Interessenter Grønne regnskaber 3.1 Interessenter til virksomhedens miljøinformation Interessenter til virksomhedens miljøinformation består af en blanding af interessenter med en økonomisk interesse i virksomheden samt interessenter, som virksomheden ikke direkte er i kontakt med og med hvem der ikke er et økonomisk mellemværende. Figur 3.2 er en sammenfatning af interessenter til det grønne regnskab hentet hos to kilder. Der er ikke tale om en endelig facitliste over interessenter til det grønne regnskab, men en ledetråd i forbindelse med beskrivelsen af virksomhedens interessenter indenfor området. Figur 3.2. Interessenter til det grønne regnskab kunder leverandører deltagende ejere långivere miljøorganisationer nyhedsmedier Grønt regnskab naboer tilsynsmyndigheder ledelse medarbejdere investorer Egen tilvirkning. Kilde: Sandberg K. m.fl., Miljørapportering s. 46 og Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder s Interessenterne til det grønne regnskab er mangeartede og har hver især forskellige indgangsvinkler til at læse og forstå et grønt regnskab og dertil kommer at deres informationsbehov er vidt forskellige. 17

19 3 Interessenter Grønne regnskaber Et grønt regnskab skal i henhold til den gældende bekendtgørelse 14 opstilles og fremlægges i en overskuelig form beregnet på information af en ikke fagligt kyndig læser. Det vil sige, at det grønne regnskab skal henvende sig til den brede offentlighed og ikke nogen specifik målgruppe. Man kan derfor forvente, at det grønne regnskab alt andet lige vil appellere lige lidt eller lige meget til alle interessenter. Virksomheden kan med fordel målrette det grønne regnskab mod den eller de interessenter, som den anser for de vigtigste, men dog under hensyntagen til overholdelse af lovgivningen bag det grønne regnskab. Det optimale vil naturligvis være, at der udarbejdes flere forskellige grønne regnskaber, som hver især henvender sig til én eller flere interessentgrupper. Dette vil betyde et stort arbejde for virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet, men gevinsten kan komme tilbage i form af et bedre samarbejde, større forståelse etc Ledelse Man må som udgangspunkt naturligvis antage, at virksomhedens ledelse finder interesse for det grønne regnskab og virksomhedens miljøpåvirkninger i det hele taget. Det grønne regnskab kan være virksomhedens værktøj til udadtil at informere om virksomhedens miljøpolitik og mål. Det kan være modsætningsfyldt for ledelsen at føle et ansvar for miljøet. Ledelsen ønsker hvert år at årsregnskabet ender med en positiv bundlinie, men til tider betyder miljørigtig virksomhedsledelse her og nu en negativ indflydelse på årets resultat. Dog vil mange miljøinvesteringer over tid blive betalt tilbage , bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli

20 3 Interessenter Grønne regnskaber Medarbejdere Medarbejderne må forventes at være interesserede i de miljøforhold, som direkte har en indvirkning på dem. Der kan være tale om forhold, som direkte har indflydelse på deres velbefindende og sundhed. De ønsker viden om, hvorvidt de i deres daglige arbejde udsættes for farlige stoffer/kemikalier, og hvad man fra ledelsens side af gør for at mindske påvirkningerne på medarbejderne. Forsøger ledelsen aktivt og til stadighed at gøre en indsats for at substituere de farlige stoffer/kemikalier med mindre sundhedsskadelige. Som eksempel herpå kan nævnes, at man for år tilbage i trykkeribranchen fandt ud af, at de opløsningsmidler man hidtil havde brugt til at gøre valser rene med kunne substitueres med totalt uskadelige spiseolier. En landvinding for medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø og et tiltag som bestemt var i miljøets interesse. Endvidere var det en substitution, som også direkte betød en besparelse rent økonomisk. I tilfælde hvor substitution ikke er muligt er det vigtigt, at medarbejderne har adgang til værnemidler, for eksempel åndedrætsværn, beskyttelsesdragter og handsker. En del af medarbejderskaren vil udvise interesse for virksomhedens påvirkninger på det eksterne miljø og for miljøforhold af mere national og global karakter. Det kan være forhold om, hvad virksomheden udleder via skorstenen og/eller via spildevandet. Denne del af medarbejderne vil udvise interesse for virksomhedens grønne regnskab Deltagende ejere De deltagende ejere har en direkte økonomisk interesse i hvorledes virksomheden bliver drevet og hvorvidt der er et økonomisk afkast. Som følge deraf vil de oftest være mest interesseret i virksomhedens årsregnskab, hvor de vil finde de fleste af de oplysninger, som de har behov for. I dag hvor man er blevet mere bevidst om de bløde værdier og deres indflydelse på virksomhedens drift, og deraf det økonomiske afkast, vil de deltagende ejere også kunne finde interesse i det grønne regnskab hvori de kan få informationer om hvorledes virksomheden via sin drift påvirker miljøet og naturen. Heri ligger også hvordan forholdet er til naboerne og lokalsamfundet. Har virksomheden et godt renomme i lokalsamfundet eller er virksomheden til stadig gene og irritation for de nære omgivelser. 19

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til 99 a i årsregnskabsloven skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar.1 Erhvervs- og

Læs mere

Undervisningsnote til emne 11:

Undervisningsnote til emne 11: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 11: Alternative regnskabsformer Valdemar Nygaard Alternative regnskabsformer: Indledning: Igennem en lang tidsperiode har det eksterne årsregnskab

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr. 52 42 79 16) 4720 Præstø Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Revisionens formål og formelle indhold... 2 3. Revisionens

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

BLUEPHONE ApS. Trekronergade 126, Valby. Årsrapport 1. januar december 2016

BLUEPHONE ApS. Trekronergade 126, Valby. Årsrapport 1. januar december 2016 BLUEPHONE ApS Trekronergade 126, 3 2500 Valby Årsrapport 1. januar 2016-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/03/2017 Mads Kreutzer Bergmann

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde I medfør af 131, stk. 6, 132, stk. 1, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2015/16

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2015/16 Palægade 3, 4. th. 1261 København K CVR-nr. 32478786 Årsrapport 2015/16 7. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. marts 2017 Johnny Hast Hansen

Læs mere

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer)

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer) Revisoreksamen 2010 Opgave 1. dag Mandag den 16. august 2010 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund... 4 2.1 Datagrundlag...

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER

AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER STL Holding ApS Holmevej 6 7361 Ejstrupholm CVR-nr. 27594255 Årsrapport for 2013 10. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen,

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skelagervej 1A 9000 Aalborg www.pwc.dk Telefon 96 35 40 00 Telefax 96 35 40 99 Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

GELMEDIC HOLDING ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

GELMEDIC HOLDING ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den GELMEDIC HOLDING ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/06/2015 Anders Dam Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens GK AGIO ApS Stensballe Strandvej 195 8700 Horsens CVR-nr. 26 73 91 95 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/03 2016 Gert Kristiansen Dirigent

Læs mere

KOMPLEMENTARSELSKABET WIND PARTNER 15 ApS

KOMPLEMENTARSELSKABET WIND PARTNER 15 ApS KOMPLEMENTARSELSKABET WIND PARTNER 15 ApS Københavnsvej 4 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/05/2016

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

KIS Sintrupvej 30, Brabrand

KIS Sintrupvej 30, Brabrand CYR-nr. 155651 01 Genpart af revisionsprotokollat (side41-45) af 14. april 2004 vedrørende årsregnskabet 2003 ) i!/ ERNST&YOUNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Identifikation af det reviderede årsregnskab 2. 3.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER

REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER SEPTEMBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

GR HOLDING 2009 A/S. Østre Stationsvej Odense C. Årsrapport 1. januar december 2015

GR HOLDING 2009 A/S. Østre Stationsvej Odense C. Årsrapport 1. januar december 2015 GR HOLDING 2009 A/S Østre Stationsvej 1-5 5000 Odense C Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2016 Nicoline

Læs mere

Hans Øder Byg ApS Frederiksværksgade 54 A 3400 Hillerød. Årsrapport. 3. oktober 2011 til 31. december CVR-nr

Hans Øder Byg ApS Frederiksværksgade 54 A 3400 Hillerød. Årsrapport. 3. oktober 2011 til 31. december CVR-nr Hans Øder Byg ApS Frederiksværksgade 54 A 3400 Hillerød Årsrapport 3. oktober 2011 til 31. december 2012 CVR-nr. 33957106 Godkendt på selskabets generalforsamling, den / 2013 Hans Henning Øder Dirigent

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Calum Randers Centrum K/S CVR-nr

Calum Randers Centrum K/S CVR-nr CVR-nr. 33 87 99 03 Årsrapport for 2013 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 29.05.14 Jakob Axel Nielsen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Marts 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund...

Læs mere

K/S Karlstad Bymidte

K/S Karlstad Bymidte K/S Karlstad Bymidte Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr.

Læs mere

FISKER+ UDLEJNING ApS

FISKER+ UDLEJNING ApS FISKER+ UDLEJNING ApS Årsrapport 4. december 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/05/2014 Anders Fisker Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015 Lygten 65, 4. th. 2400 København NV CVR-nr. 28308795 Årsrapport for 2015 11. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18. maj 2016 Claus Holm Jacobsen

Læs mere

Fyns Døveforening Årsrapport for 2016

Fyns Døveforening Årsrapport for 2016 Fyns Døveforening Årsrapport for 2016 Indholdsfortegnelse Side Fyns Døveforenings bestyrelse og revisorer i Bestyrelsens påtegning 2 Kritiske revisorer udtalelse 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Regnskabspraksis

Læs mere

D. Bil Holding ApS. Årsrapport for 2013/14

D. Bil Holding ApS. Årsrapport for 2013/14 Grønttorvet 1 2500 Valby CVR-nr. 35475125 Årsrapport for 2013/14 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22-12-2014 Per Kronborg Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013 A ApS og B mod registreret revisor K afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 3. december 2013 har A ApS (CVR. XX XX XX XX) og B (CVR.nr. XX XX

Læs mere

Komitéen for god Selskabsledelse

Komitéen for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse Fremgangsmåde for komitéens compliance undersøgelse I. Indledende bemærkninger Komitéen for god Selskabsledelse gennemfører hvert år i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

DANSKE SHARE INVEST III ApS

DANSKE SHARE INVEST III ApS DANSKE SHARE INVEST III ApS Værkmestergade 25, 14 8000 Aarhus C Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/05/2016

Læs mere

J.S. Reklame, Århus ApS

J.S. Reklame, Århus ApS J.S. Reklame, Århus ApS Sødalsparken 18, 8220 Brabrand CVR-nr. 70 99 02 10 Årsrapport for 2014/15 (regnskabsår 1/9 31/8) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 b I henhold til årsregnskabslovens 99 b, skal store virksomheder (regnskabsklasse C og D) i ledelsesberetningen redegøre for: - status for det opstillede måltal

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

Martin V. Olsen Holding ApS. Årsrapport for 2014

Martin V. Olsen Holding ApS. Årsrapport for 2014 Mølleåparken 57, 2 f 2800 Kongens Lyngby CVR-nr. 31744229 Årsrapport for 2014 6. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27. januar 2015 Martin Vesterskov

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 4 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Gribskovs Projekt K/S CVR-nr

Gribskovs Projekt K/S CVR-nr CVR-nr. 33 88 46 64 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 29.05.15 Klaus Landstrøm Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Vagn Hansen Holding A/S CVR-nr

Vagn Hansen Holding A/S CVR-nr CVR-nr. 11 73 13 41 Årsrapport for 2012 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 01.03.13 Vagn Hansen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International

Læs mere

PER Ø ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/05/2015

PER Ø ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/05/2015 PER Ø ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/05/2015 Per Østerberg Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

PROPOX ApS. Vognmandsvej 34, 3 th 5800 Nyborg. Årsrapport 14. januar december 2015

PROPOX ApS. Vognmandsvej 34, 3 th 5800 Nyborg. Årsrapport 14. januar december 2015 PROPOX ApS Vognmandsvej 34, 3 th 5800 Nyborg Årsrapport 14. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/05/2016 Per Olesen Dirigent

Læs mere

PLO Frederiksberg. CVR nr. 34 55 20 29. Årsrapport for 2011/12

PLO Frederiksberg. CVR nr. 34 55 20 29. Årsrapport for 2011/12 PLO Frederiksberg CVR nr. 34 55 20 29 Årsrapport for 2011/12 Indholdsfortegnelse Oplysninger om foreningen 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 3 Ledelsesberetning 5

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D 14. marts 2013 V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D Folketinget vedtog den 6. december 2012 en ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. Ændringen betyder, at virksomheder i regnskabsklasse

Læs mere

ENID INGEMANNS FOND. Årsrapport 1. april marts Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ENID INGEMANNS FOND. Årsrapport 1. april marts Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den ENID INGEMANNS FOND Årsrapport 1. april 2013-31. marts 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/06/2014 Klaus Søgaard Dirigent Side 2 af 15 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

Årsrapport for 2015/16

Årsrapport for 2015/16 H. og S. Iversen Holding ApS Strandvejen 17, 7800 Skive Årsrapport for 2015/16 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 19 74 89 01 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

CMX Holding ApS CVR-nr

CMX Holding ApS CVR-nr CVR-nr. 33 76 41 54 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 12.06.15 Anne Dorthe Jensen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Årsrapport for regnskabsår

Årsrapport for regnskabsår Årsrapport for 2012 4. regnskabsår Nifo ApS Annasvej 6, th. 2900 Hellerup CVR-nr. 32094775 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31. maj 2013. Det er blevet

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Polaris II Invest Fonden. CVR.nr

Polaris II Invest Fonden. CVR.nr CVR.nr. 34 14 85 97 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 Oplysninger om fonden 4 Beretning 5 Årsregnskab 1. januar 31. december 6 Resultatopgørelse 6 Balance

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

Bilag A Vedtægter for Fonden Fristaden Christiania

Bilag A Vedtægter for Fonden Fristaden Christiania Bilag A Vedtægter for Fonden Fristaden Christiania VEDTÆGTER for Fonden Fristaden Christiania Fondens navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Fristaden Christiania. 2. Fondens hjemsted er Københavns

Læs mere

Søndersøparken A/S Kanehaven 2, 8240 Risskov CVR-nr

Søndersøparken A/S Kanehaven 2, 8240 Risskov CVR-nr Kanehaven 2, 8240 Risskov CVR-nr. 27 72 35 00 Årsrapport for regnskabsåret 01.07.14-30.06.15 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 18.01.16 Peder Malmkjær Dirigent STATSAUTORISERET

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr Årsrapport for 1. juli 2012-30. juni 2013 CVR-nr. 33592868 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. november 2013 Bjarke Kjær Dirigent Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

Ændringer til årsregnskabslovens størrelsesgrænser

Ændringer til årsregnskabslovens størrelsesgrænser Temaartikel 1 / november 2015 Årsregnskabsloven 2016 Ændringer til årsregnskabslovens størrelsesgrænser OPDATERET DECEMBER 2015 Hvad skal du vide? Alle størrelsesgrænser for opdeling i regnskabsklasser

Læs mere

I. O. Holding ApS Landlystvej Hvidovre

I. O. Holding ApS Landlystvej Hvidovre ES ÅRSRAPPORT 2012 I. O. Holding ApS Landlystvej 64 2650 Hvidovre CVR nr. 33163843 Indsender: Profil Revision A-S Korskildeeng 1 2670 Greve Fremlagt og godkendt på den ordinære generalforsamling den 20.

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Per og Lise Aarsleffs Fond. Årsrapport for 2014/15

Per og Lise Aarsleffs Fond. Årsrapport for 2014/15 Per og Lise Aarsleffs Fond Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj Årsrapport for 2014/15 (regnskabsår 1/10-30/9) CVR-nr. 25 59 80 59 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på fondens bestyrelsesmøde den 29/01 2016 Niels

Læs mere

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41 Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme CVR-nr. 11 66 31 41 Årsregnskab for Årsregnskabets godkendelse Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktør har dags dato aflagt årsregnskabet for

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Flexi Holding af 2007 ApS

Flexi Holding af 2007 ApS Flexi Holding af 2007 ApS Hjejlevej 10, 7480 Vildbjerg CVR-nr. 31 25 76 97 Årsrapport for 2012/13 6. regnskabsår Til Erhvervsstyrelsen Nærværende årsrapport er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære

Læs mere

Guldklumpen Holding ApS Fælledvej Dragør

Guldklumpen Holding ApS Fælledvej Dragør ES ÅRSRAPPORT 2012 Guldklumpen Holding ApS Fælledvej 200 2791 Dragør CVR nr. 32148050 Indsender: Profil Revision A-S Korskildeeng 1 2670 Greve Fremlagt og godkendt på den ordinære generalforsamling den

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Aalborg Advokatkurser ApS CVR-nr

Aalborg Advokatkurser ApS CVR-nr CVR-nr. 24 23 41 42 Årsrapport for 2012 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 15.03.13 Lars Munch Andersen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere