HD Regnskab HD afhandling. Grønne regnskaber - og deres informationsværdi for naboerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HD Regnskab HD afhandling. Grønne regnskaber - og deres informationsværdi for naboerne"

Transkript

1 Institut for Regnskab HD Regnskab HD afhandling Opgaveløser: Brita Lind Nielsen Vejleder: Per Henrik Lindrup Grønne regnskaber - og deres informationsværdi for naboerne Handelshøjskolen i Århus Efterår 2004

2 Indholdsfortegnelse Grønne regnskaber Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition Metode Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Interessenter Interessenter til virksomhedens miljøinformation Ledelse Medarbejdere Deltagende ejere Investorer Långivere Leverandører Kunder Tilsynsmyndigheder Nyhedsmedier Miljøorganisationer Naboer Blomstermodellen Afhandlingens model Sammenfatning af afhandlingens model Grønne regnskaber (1. generation) Bekendtgørelsens overordnede bestemmelser (1. generation) Bekendtgørelsens krav til indhold i det grønne regnskab (1 generation) Indledende oplysninger Ledelsens redegørelse Miljøpræstationen Informationsværdien for naboerne (1. generation) Sammenfatning af informationsværdien for naboerne (1. generation) Grønne regnskaber (2. generation) Bekendtgørelsens overordnede bestemmelser (2. generation) Bekendtgørelsens krav til indhold i det grønne regnskab (2. generation) Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Oplysninger om miljøforhold Informationsværdien for naboerne (2. generation) Sammenfatning af informationsværdien for naboerne (2. generation)

3 Indholdsfortegnelse Grønne regnskaber 6 Sammenfatning Konklusion Litteraturliste

4 1 Indledning Grønne regnskaber 1 Indledning Kommunikation med dine medmennesker og samarbejdspartnere er i dagens Danmark blevet et nøgleord. Både i privatlivet og indenfor erhvervslivet er kommunikation kommet på dagsordenen. Indenfor erhvervslivet er mange virksomheder blevet bedre til samt mere fokuserede på betydningen af kommunikation med deres interessenter. Mange virksomheder bliver i dag ledet med en mere åben ledelsesstil end for år tilbage. Man er blevet mere bevidst om betydningen af en åben dialog internt i virksomheden såvel som eksternt, og med erkendelsen af at denne åbenhed kan vende tifold tilbage, eventuelt i form af mere tilfredse medarbejdere, et godt forhold til lokalsamfundet og velvillige investorer. Erhvervslivet har åbnet op for informationsstrømmen med en bevidsthed om, at der også kan spores en gevinst for dem selv. Førhen bestod virksomhedernes kommunikation med interessenterne udelukkende af deres årsregnskab, som blev udarbejdet én gang om året. Årsregnskabet var henvendt til virksomhedens økonomiske interessenter, for eksempel investorer og långivere. I takt med udviklingen i samfundet begyndte flere virksomheder at øge informationen til ikke blot deres økonomiske interessenter, men også til de interessenter, hvorimellem der ikke var et økonomisk mellemværende. Flere virksomheder begyndte at fokusere mere og mere på ikke-finansielle rapporteringer som en del af informationen til interessenterne, men naturligvis stadigvæk med årsregnskabet som centrum. At virksomhederne på den måde udadtil viser samfundsengagement, samt at det ikke kun drejer sig om cool cash, kan være med til at skabe et godt omdømme ikke bare lokalt, men også nationalt og globalt og dermed skabe værdi for ejerne og for samfundet som helhed. Ikke bare som en tendens i samfundet, men også rent lovgivningsmæssigt, har betydningen af ikke-finansiel information vundet indpas. Den forholdsvise nye årsregnskabslov, der trådte i kraft den 1. januar 2002, er med til at vise tendensen i samfundet og blandt virksomhederne. Ledelsesberetningen er blevet en del af selve årsrapporten og indgår på lige fod sammen med resultatopgørelsen, balancen, pengestrømsopgørelsen og noterne. Ledelsesberetningen skal være med til at give et retvisende billede af virksomheden og skal indeholde emner, som ikke direkte fremgår af det finansielle regnskab. Herved har man fra lovgiverens side af bragt fokus på, at det finansielle regnskab ikke kan stå alene i beretningen om virksomhedens nuværende status, men at det er væsentligt for helhedsbilledet, at der også medgår information af 3

5 1 Indledning Grønne regnskaber ikke-finansiel karakter. Et eksempel på information af ikke-finansiel karakter, som der nu er blevet krav om skal være omhandlet i ledelsesberetningen, er virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø, såfremt det er af væsentlig betydning. Som noget nyt kan virksomhederne sammen med årsrapporten vælge at give supplerende beretninger. Det være sig beretninger om miljø, arbejdsmiljø, bæredygtighed etc., det vil sige ikke-finansielle beretninger. De supplerende beretninger er frivillige og indgår ikke som en del af det lovmæssige krav om et retvisende billede, men beretningerne skal det til trods naturligvis stadigvæk give et retvisende billede. Et af områderne for ikke-finansielle rapporteringer er miljøregnskaber/miljørapporter. Disse kan optræde særskilt, men specielt efter vedtagelsen af den nye årsregnskabslov vil man kunne se denne type afrapporteringer, som en supplerende beretning til årsrapporten. For visse virksomhedstyper er der lovkrav om, at de skal udarbejde et miljøregnskab et såkaldt grønt regnskab 1. De virksomhedstyper der er tale om er virksomheder, som har en vis påvirkning på miljøet og som kræver en miljøgodkendelse af myndighederne det være sig kommunalt eller amtskommunalt. Nogle betegner dem som miljøtunge virksomheder. Herved skiller de grønne regnskaber sig lidt ud fra mængden af ikke-finansielle rapporteringer, idet de er lovpligtige og med nærmere angivne regler for, hvorledes de skal udformes. For andre typer af ikke-finansielle rapporteringer, f.eks. videnregnskaber og sociale regnskaber er det op til virksomhederne selv at vurdere, hvorvidt de ønsker at udarbejde sådanne og hvad indholdet skal være. Et grønt regnskab kan optræde som en supplerende beretning til årsrapporten, men det er virksomheden der træffer dette valg. Alternativt kan den være tilgængelig uafhængig af årsrapporten. I 1995 blev miljøbeskyttelsesloven ændret og den første bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab blev offentliggjort på baggrund heraf. De første grønne regnskaber skulle udarbejdes for regnskabsåret I 2002 kom der en ny bekendtgørelse på området. Bekendtgørelsen var en udløber af en evaluering 2 af de to første hold grønne regnskaber, som virksomhederne havde udarbejdet. 1 I nærværende afhandling vil begrebet grønt regnskab blive brugt om regnskaber, som er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 (tidligere nr. 975 af 13. december 1995) om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. 2 Miljøstyrelsen, Rapport om evaluering af de grønne regnskaber, juni

6 1 Indledning Grønne regnskaber Som anført i forordet i Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder skal de grønne regnskaber give offentligheden let tilgængelig information om virksomhedernes miljøforhold. Formålet er at forbedre borgernes muligheder for at følge virksomhedernes miljøarbejde men også den anden vej rundt at inspirere virksomhederne til at sætte indsatsen for miljøet i system og opnå forretningsmæssige fordele. 3 Så for at styrke de grønne regnskabers værdi for offentligheden og dialogen mellem tilsynsmyndighed og virksomhed var miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen blevet revideret. At man i Danmark fra politisk side af har valgt at lovgive om visse virksomhedstypers pligt til udarbejdelse af et grønt regnskab - det vil sige en ikke-finansiel rapportering - skal ses i lyset af hvad der i 80 erne og først i 90 erne sker på globalt plan, i EU og nationalt. Der bliver fokuseret mere og mere på, at vi alle er med til i vores hverdag, via vores levevis, at påvirke naturen og miljøet, og at virksomhedernes produktion også har et væsentligt bidrag hertil. Midt i 90 erne lovgiver man så i Danmark om obligatorisk offentlig miljørapportering de grønne regnskaber - for visse virksomhedstyper. Det overordnede politiske mål med de grønne regnskaber var at vække interesse for og tilskynde til en aktiv miljøindsats hos virksomhederne og borgerne 4, samt at sikre offentligheden let tilgængelig information om, hvordan særligt forurenende virksomheder påvirker miljøet 5. En aktiv miljøindsats betyder beskyttelse af jorden, overfladevandet, grundvandet og luften. At beskyttelse af miljøet har så stor betydning for hele befolkningen skal ses med baggrund i, at påvirkninger på miljøet kan transporteres over store afstande. Som eksempler kan nævnes transport af forurening via Europas floder fra Østeuropa til Nordsøen samt syreregn stammende fra forbrændingsanlæg med ingen eller dårlig røggasrensning. Dertil kommer påvirkninger på miljøet, som kun opleves af nærmiljøet, men som alt andet lige vil have en kraftig her og nu virkning på omgivelserne. Det være sig påvirkninger, der relaterer sig til støj og lugt. Disse former for påvirkninger vil blive registreret af omgivelserne med det samme og vil medføre ubehag, men påvirkninger af denne art vil ikke blive transporteret over store afstande, eksempelvis til nabolande. Selv om vi som enkeltpersoner ofte ikke er opmærksomme på, at vi hver især er med til at påvirke naturen og dens ressourcer, via de varer vi køber, via den el vi dagligt bruger, via de 3 Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder, s.7. 4 Miljøstyrelsen, Rapport om evaluering af de grønne regnskaber, juni 1999, s Orientering fra Miljøstyrelsen, Håndbog til udarbejdelse af grønne regnskaber, nr , s. 7. 5

7 1 Indledning Grønne regnskaber vaskemidler vi bruger etc., er det blevet mere og mere væsentligt at vi i nutidens brug og smid væk samfund gør os bevidste om, hvordan vi hver især har et ansvar herfor. I det ansvar ligger der også at vi som ansatte, virksomhedsejere m.v. er med til at påvirke i en positiv retning. De grønne regnskaber kan være en hjælp til på arbejdspladsen at fastholde fokus på virksomhedens påvirkning på miljøet og hele tiden tænke det ind i de forskellige beslutninger der træffes i virksomheden, men også som et bevis overfor omverdenen på, at virksomheden tager stilling til og forholder sig til hvorledes virksomhedens produktion indvirker på naturen og miljøet. En sidegevinst for virksomhederne, som udarbejder grønne regnskaber, kan være, at de ligefrem opnår forretningsmæssige fordele. Virksomheden kan eventuelt bruge de grønne regnskaber og deres indikation af virksomhedens fokus på miljøet i forbindelse med deres markedsføring, men også som et signal til miljømyndighederne, naboerne etc. om at de ikke har noget at skjule og at de er åbne overfor en konstruktiv dialog. Det vil sige, at naturen og dens ressourcer og de påvirkninger vi via vores levevis - og indirekte heraf virksomhedernes produktion har herpå bør vi ikke negligere, men derimod være bevidste om at vi har et medansvar. De grønne regnskaber er derfor interessante og kan være af betydning for os som samfundsborgere, idet de kan tjene som en indgangsvinkel til at opnå indsigt i de virksomheder, der omgiver os, og være med til at give et billede af, hvorledes den enkelte virksomheds holdning er til at varetage miljøets interesser. De grønne regnskaber skal som sagt give offentligheden let tilgængelig information om virksomhedens miljøforhold og det skal opstilles og fremlægges i en overskuelig form beregnet på information af en ikke fagligt kyndig læser 6. Det grønne regnskab kan have mange forskellige interessenter, som hver især har ønsker for, hvad det grønne regnskab skal give dem, men de forskellige interessenter har også meget forskellige indgangsvinkler til at kunne læse et grønt regnskab. En del af interessenterne vil være fagkyndige og have let ved at læse og forstå et grønt regnskab, hvorimod ikke fagkyndige kan have svært derved. Det grønne regnskab skal rettes mod og skrives til den brede offentlighed, som må antages ikke at være fagkyndige. Populært sagt kan man sige, at det grønne regnskab skal aflægges, så det kan læses og forstås af Maren i kæret. Interessenter til det grønne regnskab er mangeartede og med en vidt forskellig indgangsvinkel til området/emnet. Hvis man blandt interessenterne skal udvælge en gruppe, der må antages som udgangspunkt ikke at være fagkyndige og for hvem det oftest vil være vigtigt, at de 6 10, bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli

8 1 Indledning Grønne regnskaber grønne regnskaber fremtræder i en let tilgængelig form, vil naboerne være den mest nærliggende gruppe at betragte. Naboerne består af en broget gruppe, som har forskellig uddannelsesmæssig baggrund og flertallet vil efter al sandsynlighed ikke have særligt stort kendskab til miljøområdet og de termer, der normalt bruges inden for dette fagområde. Endvidere står der som tidligere nævnt også anført i forordet i Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder at formålet også er at give borgerne mulighed for at følge virksomhedernes miljøarbejde. Hvis man her tager udgangspunkt i betegnelsen borgere vil interessentgruppen naboer ligeledes være den mest nærliggende at betragte. 1.1 Problemformulering Idet naturen og miljøet som helhed har betydning for det samfund vi lever i, og at interessen herfor ikke er blevet mindre over årene og efter al sandsynlighed ikke bliver mindre med tiden, er det interessant at kigge nærmere på ét af de redskaber, der har øget informationen på miljøområdet, og som siden 1996 har været tilgængelige i Danmark nemlig de grønne regnskaber. Med udgangspunkt i det faktum at lovgivningen vedrørende grønne regnskaber i 2002 blev revideret med baggrund i at styrke de grønne regnskabers værdi for offentligheden, har jeg i denne afhandling valgt at se nærmere på, hvorvidt det er sket. Som den brede offentlighed har jeg valgt at tage afsæt i interessentgruppen naboer, idet der her er tale om en bredt sammensat gruppe med vidt forskellige forudsætninger for at læse og forstå et grønt regnskab. Jeg vil tage udgangspunkt i følgende problemstilling: Har offentligheden fået større værdi af 2. generations grønne regnskaber her med særlig fokus på interessentgruppen naboer og deres informationsbehov. Problemstillingen vil blive belyst som følger: 1) Foretage en generel beskrivelse af 1. generation og 2. generation af de grønne regnskaber. Hvilke krav til indhold skulle/skal virksomheden opfylde? 2) Fremdrage 2. generations grønne regnskabers svagheder/styrker kontra 1. generations grønne regnskaber set i forhold til naboernes informationsbehov. 7

9 1 Indledning Grønne regnskaber Belysningen af punkt 2 vil ske ud fra et pointsystem af egen tilvirkning, hvor pointscoren vil være et udtryk for informationsværdien. For at understøtte problemstillingen vil jeg også belyse årsregnskabslovens sammenhæng med information/rapportering om virksomhedens miljøforhold samt begrebet interessenter mere generelt. Det er min formodning, før selve analysen, at 2. generations grønne regnskaber for interessentgruppen naboer har fået større relevans end 1. generations grønne regnskaber havde. Denne formodning bygger jeg på, at der er pågået et stort stykke arbejde forud for revideringen i 2002, og at man dermed alt andet lige må antage, at der er sket en forbedring. Det kan sammenfattes til følgende hypoteser: 2. generations grønne regnskaber har betydet, at interessentgruppen naboer får dækket deres informationsbehov bedre end de gjorde ved 1. generations grønne regnskaber. Når interessentgruppen naboer får dækket deres informationsbehov må det alt andet lige betyde, at den brede offentlighed dermed også får let tilgængelig information om virksomhedernes miljøforhold. 1.2 Afgrænsning De kvalitative egenskaber og grundlæggende kriterier, som der bør tages hensyn til i forbindelse med udarbejdelse af et grønt regnskab, herunder blandt andet udvælgelse af målgrupper, som man primært vil henvende sig til, vil ikke nærmere blive behandlet. I kapitlet om årsregnskabslovens sammenhæng med information/rapportering om virksomhedens miljøforhold vil der ikke blive redegjort nærmere for, hvem der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligeledes vil der ikke blive redegjort for de forskellige regnskabsklassers mindstekrav til, hvilke bestanddele årsrapporten skal bestå af, herunder de specifikke krav til indholdet i ledelsesberetningen. Endvidere vil kvalitetskravene samt de grundlæggende forudsætninger, for eksempel klarhed, substans og væsentlighed, for udarbejdelse af årsrapporten ikke blive nærmere omtalt i denne afhandling. 8

10 1 Indledning Grønne regnskaber Ikke-finansielle rapporteringer, ud over grønne regnskaber, vil ikke blive behandlet i denne afhandling. For at afgrænse problemstillingen, vedrørende svagheder og styrker 7, har jeg valgt kun at tage udgangspunkt i, hvilke informationsbehov de private naboer har. Private naboer er beboere i virksomhedens nærmiljø, som bor i ejer- eller lejeboliger. Under begrebet naboer, som benyttes fremover i denne afhandling, hører eksempelvis ikke andre virksomheder, som ligger i virksomhedens nærmiljø. De øvrige interessenter vil i afhandlingen kun kort blive behandlet. Det formodes, at naboerne efterspørger informationer som flertallet af den brede offentlighed også efterspørger. Til den brede offentlighed hører selvfølgelig også interessenter, som efterspørger meget specifikke oplysninger, som kun netop de har brug for. I denne afhandling er naboer udvalgt som en slags synonym for den brede offentlighed. Hvorvidt det kan betragtes som den hele sandhed vil ikke nærmere blive diskuteret. Til fastsættelse af interessenternes informationsbehov har jeg valgt at tage udgangspunkt i Blomstermodellen. Modellen vil kort blive beskrevet, men der vil ikke blive redegjort for, hvorledes modellens forfattere har fundet frem til og udvalgt de enkelte informationer, som interessenterne efterspørger. I gennemgangen af kravene til de grønne regnskaber vil der ikke blive gået i dybden med de mere formelle krav til det grønne regnskab, såsom anmeldelse, tidsfrister, straffebestemmelser m.m. Fokus vil ligge på kravene til selve indholdet i det grønne regnskab. Som nævnt i forordet til Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder skal de grønne regnskaber også være med til at inspirere virksomhederne til at sætte indsatsen for miljøet i system og opnå forretningsmæssige fordele. Det grønne regnskab kan være en hjælp til at gøre virksomheden bevidst om deres påvirkninger på miljøet, og tænke det ind i de forskellige beslutninger, som der træffes i virksomheden. Endvidere kan virksomheden gøre brug af det grønne regnskab til at skabe forretningsmæssige fordele, eksempelvis i 7 Styrker vil være, når det grønne regnskab indeholder informationer som naboerne efterspørger. Svagheder vil være, når det grønne regnskab ikke indeholder informationer som naboerne efterspørger. 9

11 1 Indledning Grønne regnskaber forbindelse med markedsføring. Virksomhedernes brug af deres egne grønne regnskaber vil ikke indgå i denne afhandling. 1.3 Disposition Efter det indledende kapitel indeholdende problemformulering m.v. vil jeg belyse, hvorvidt der er sammenhæng mellem virksomhedens miljøforhold og årsregnskabsloven. I kapitel 3 redegøres der for de forskellige interessentgrupper, som en virksomhed har i relation til deres miljøinformation. Idet problemformuleringen tager udgangspunkt i interessentgruppen naboer vil der blive fokuseret på denne gruppe og deres informationsbehov. Til fastsættelse af naboernes informationsbehov udarbejdes der et eget fremstillet pointsystem. I kapitel 4 vil jeg fokusere på 1. generations grønne regnskaber. Der vil blive givet en gennemgang af, hvilke krav der rent lovgivningsmæssigt stilles til et 1. generations grønt regnskab. Herefter vil jeg ud fra det eget udarbejdede pointsystem fastsætte scoren med hensyn til naboernes informationsbehov for et 1. generations grønt regnskab samt fremdrage svagheder/styrker set i forhold til naboernes informationsbehov. I kapitel 5 vil jeg fokusere på 2. generations grønne regnskaber. Kapitel 5 vil følge skabelonen for kapitel 4. Til slut vil jeg drage sammenligninger mellem 1. generations grønne regnskaber og 2. generations grønne regnskaber med hensyn til at dække naboernes informationsbehov. 1.4 Metode Min indgangsvinkel til emnet er for den største dels vedkommende teoretisk, men jeg har været ansat i en virksomhed, som udarbejdede grønt regnskab samt var EMAS-registreret, men i mit daglige arbejde har jeg ikke beskæftiget mig med emnet. Den information, som jeg har valgt at lægge til grund for afhandlingen, består udelukkende af offentligt tilgængeligt materiale. 10

12 1 Indledning Grønne regnskaber For at få et udtryk for naboernes informationsbehov og for efterfølgende at kunne vurdere 1. og 2. generations grønne regnskabers værdi for naboerne benyttes et eget fremstillet pointsystem. Pointsystemet tager hensyn til de enkelte informationers værdi for naboerne samt i hvor høj grad informationsbehovet bliver dækket via de grønne regnskaber. 11

13 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Siden 1996 har det været lovpligtigt for visse virksomheder at udarbejde et grønt regnskab, hvor virksomheden skal redegøre for de eksterne påvirkninger på miljøet, som virksomhedens produktion medfører. Med vedtagelsen af den nuværende årsregnskabslov blev der endnu en gang lovgivet om og pålagt visse virksomheder at: beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå 8. I henhold til årsregnskabsloven skal alle erhvervsdrivende virksomheder for hvert regnskabsår udarbejde en årsrapport. Undtaget herfor er finansielle og offentlige virksomheder samt visse andre undtagelser, som omhandler virksomhedsformen og -størrelsen. I henhold til 11 i Årsregnskabsloven skal årsrapporten give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten skal indeholde: 1. Årsregnskab for virksomheden. 2. Koncernregnskab - hvis virksomheden er del af en koncern. 3. Ledelsesberetning for virksomheden og koncernen, hvis virksomheden er del af en sådan. 4. Ledelsespåtegning. Årsrapporten kan indeholde: 5. Eventuelle supplerende beretninger som virksomheden ønsker at tilføje. 9 Den nuværende årsregnskabslov, der trådte i kraft for regnskabsår påbegyndt 1. januar 2002 eller senere, har betydet, at visse virksomheder nu også skal rapportere om miljøforhold i deres årsrapport. Rapporteringen om miljøforhold skal indgå i ledelsesberetningen. Oplysninger om miljø er blevet en lovpligtig del af årsrapporten i Årsregnskabsloven. 9 2 i Årsregnskabsloven. 12

14 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber Årsregnskabsloven deler virksomhederne op i fire regnskabsklasser A, B, C og D. Regnskabsklasse A og B kan frivilligt medtage relevante miljøoplysninger i ledelsesberetningen, hvorimod regnskabsklasse C og D skal medtage relevante miljøoplysninger. Det er anskueliggjort i figur 2.1. Figur 2.1: Krav om miljøoplysninger Klasse Virksomhedstype Størrelseskrav* Miljøoplysninger D Børsnoterede og statslige aktieselskaber Ingen Krav C B A Alle øvrige virksomheder end klasse A og B, der ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber A/S, ApS, partnerselskaber og erhvervsdrivende fonde samt øvrige virksomheder, der er omfattet af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder Virksomheder med personligt ansvar uanset størrelse samt virksomheder, der er omfattet af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og opfylder størrelseskravene Nettoomsætning > DKK 40 mio. Balancesum > DKK 20 mio. Antal ansatte > 50 Nettoomsætning DKK 40 mio. Balancesum DKK 20 mio. Antal ansatte 50 Nettoomsætning DKK 10 mio. Balancesum DKK 4 mio. Antal ansatte 10 Krav Frivilligt Frivilligt * Størrelsesgrænserne overskrides, når virksomheden i to på hinanden følgende år har overskredet to af størrelsesgrænserne Kilde: Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder, s.99. Virksomhederne skal i ledelsesberetningen som tidligere nævnt beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå. Ved eksternt miljø forstås naturlige fysiske omgivelser såsom luft, vand, flora, fauna og ikke-fornybare ressourcer som mineraler og fossile brændstoffer 10. Beskrivelsen i ledelsesberetningen skal ske på et overordnet plan og omfatte hele virksomheden/koncernen. Der er ikke en facitliste for, hvad der skal indgå i beskrivelsen, men den skal anskueliggøre en retvisende sammenhæng mellem virksomhedens miljøforhold, økonomi og drift. Det vil sige, hvorledes omsætningen og årets resultat påvirkes af miljøforhold eller ændringer heraf. Er der for eksempel kommet ny lovgivning på miljøområdet, som har betydning for virksomheden eller vil der i nærmeste fremtid komme ny lovgivning? Er virksomhedens produkter blevet mere miljøvenlige for slutbrugerne, eksempelvis med et mindre elforbrug til følge, og vil det kunne betyde øget omsætning? Har virksomheden investeret i en ny produk- 10 Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder, s

15 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber tionsmetode, som betyder et mindre vandforbrug? Har virksomheden optimeret udnyttelsen af råvarerne og dermed mindsket udgifterne til affaldsbortskaffelse? Der er mange måder for en virksomhed at påvirke miljøet på, så det er op til ledelsen at tage konkret stilling til, hvilke miljøforhold, der har betydning for virksomhedens økonomiske drift. Det vil naturligvis ofte foregå i samarbejde med virksomhedens miljøafdeling og/eller produktionsafdeling. En virksomhed kan kun undlade miljøbeskrivelsen, hvis det eksterne miljø ikke påvirkes af driften af virksomheden 11. Virksomhederne har endvidere muligheden for at medtage supplerende beretninger i årsrapporten. De supplerende beretninger kan for eksempel omhandle virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå. Beretningerne skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger 12. De supplerende beretninger skal placeres særskilt i årsrapporten efter det lovpligtige indhold. I modsætning til de lovpligtige bestanddele i årsrapporten er der ikke krav om at eventuelle supplerende beretninger skal revideres af en eller flere revisorer. Revision af den lovpligtige del gælder for regnskabsklasserne B, C og D 13. Som nævnt ovenfor kan der blandt andet udarbejdes en supplerende beretning om virksomhedens miljøforhold. Såfremt virksomheden i forvejen er forpligtiget til at udarbejde grønt regnskab kan den overveje, hvorvidt det grønne regnskab skal indgå som en supplerende beretning i årsrapporten. Det grønne regnskab udarbejdes på anlægsplan (produktionssteder), hvorimod årsrapporten omfatter hele virksomheden. Såfremt der medtages grønne regnskaber, som kun omhandler en del af virksomheden skal det tydeligt fremgå, at det er tilfældet. Alternativt kan man udvide det lovpligtige grønne regnskab til at omfatte hele virksomheden og dermed opnå et mere fyldestgørende billede af virksomhedens påvirkninger på miljøet. Ved at inddrage det grønne regnskab eller alternativt en udvidet udgave af det lovpligtige grønne regnskab i årsrapporten kan man opnå et mere sammenhængende billede af virksomheden for den som søger information om virksomheden. Hvis man derimod vælger at det 11 PriceWaterhouseCoopers, Miljø og årsrapporten i Årsregnskabsloven i Årsregnskabsloven. 14

16 2 Miljøforhold og sammenhængen med årsregnskabsloven Grønne regnskaber grønne regnskab ikke skal indgå i årsrapporten, vil det overfor interessenterne kunne give indtryk af en virksomhed, hvor kommunikationen flyder tilfældigt. For nogle interessenter vil det betyde, at de både skal søge informationer i årsrapporten samt i det grønne regnskab. Ved at lade det grønne regnskab indgår som en supplerende beretning i årsrapporten skal informationen kun søges ét sted. 15

17 3 Interessenter Grønne regnskaber 3 Interessenter Tidligere blev virksomhederne ofte ledet ud fra et økonomisk synspunkt og virksomhederne opfattede sine interessenter som samarbejdspartnere med hvem de havde en økonomisk interaktion. Det være sig kunder, medarbejdere, leverandører m.v. I takt med tendensen i samfundet og hos virksomhederne, om øget interesse for de ikkefinansielle faktorer og deres indvirkning på virksomheden, er virksomhedernes interessentgruppe blevet udvidet til også at omfatte personer/grupper med hvem der ikke er økonomiske interaktioner. Som følge heraf er informationsstrømmen fra virksomhederne til interessenterne blevet øget i de senere år. Det har blandt andet betydet større fokus på ikke-finansielle rapporteringer. De ikke-finansielle rapporteringer er mangeartede og der vil alt afhængig af fagområde være tale om forskellige interessenter, men hvor en del interessenter vil have interesse i flere områder som anskueliggjort på figur 3.1. Der pågår derfor i virksomheden et stort arbejde med at afdække interessenternes behov for viden samt en afklaring i selve virksomheden om, hvilke interessenter man vil målrette sin information mod. Figur 3.1: Eksemplificeret model over interessenternes interesseområder sociale rapporteringer miljørapporteringer interessent videnrapporteringer Kilde: Egen tilvirkning. 16

18 3 Interessenter Grønne regnskaber 3.1 Interessenter til virksomhedens miljøinformation Interessenter til virksomhedens miljøinformation består af en blanding af interessenter med en økonomisk interesse i virksomheden samt interessenter, som virksomheden ikke direkte er i kontakt med og med hvem der ikke er et økonomisk mellemværende. Figur 3.2 er en sammenfatning af interessenter til det grønne regnskab hentet hos to kilder. Der er ikke tale om en endelig facitliste over interessenter til det grønne regnskab, men en ledetråd i forbindelse med beskrivelsen af virksomhedens interessenter indenfor området. Figur 3.2. Interessenter til det grønne regnskab kunder leverandører deltagende ejere långivere miljøorganisationer nyhedsmedier Grønt regnskab naboer tilsynsmyndigheder ledelse medarbejdere investorer Egen tilvirkning. Kilde: Sandberg K. m.fl., Miljørapportering s. 46 og Miljøstyrelsen, Vejledning om grønne regnskaber til virksomheder og miljømyndigheder s Interessenterne til det grønne regnskab er mangeartede og har hver især forskellige indgangsvinkler til at læse og forstå et grønt regnskab og dertil kommer at deres informationsbehov er vidt forskellige. 17

19 3 Interessenter Grønne regnskaber Et grønt regnskab skal i henhold til den gældende bekendtgørelse 14 opstilles og fremlægges i en overskuelig form beregnet på information af en ikke fagligt kyndig læser. Det vil sige, at det grønne regnskab skal henvende sig til den brede offentlighed og ikke nogen specifik målgruppe. Man kan derfor forvente, at det grønne regnskab alt andet lige vil appellere lige lidt eller lige meget til alle interessenter. Virksomheden kan med fordel målrette det grønne regnskab mod den eller de interessenter, som den anser for de vigtigste, men dog under hensyntagen til overholdelse af lovgivningen bag det grønne regnskab. Det optimale vil naturligvis være, at der udarbejdes flere forskellige grønne regnskaber, som hver især henvender sig til én eller flere interessentgrupper. Dette vil betyde et stort arbejde for virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet, men gevinsten kan komme tilbage i form af et bedre samarbejde, større forståelse etc Ledelse Man må som udgangspunkt naturligvis antage, at virksomhedens ledelse finder interesse for det grønne regnskab og virksomhedens miljøpåvirkninger i det hele taget. Det grønne regnskab kan være virksomhedens værktøj til udadtil at informere om virksomhedens miljøpolitik og mål. Det kan være modsætningsfyldt for ledelsen at føle et ansvar for miljøet. Ledelsen ønsker hvert år at årsregnskabet ender med en positiv bundlinie, men til tider betyder miljørigtig virksomhedsledelse her og nu en negativ indflydelse på årets resultat. Dog vil mange miljøinvesteringer over tid blive betalt tilbage , bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli

20 3 Interessenter Grønne regnskaber Medarbejdere Medarbejderne må forventes at være interesserede i de miljøforhold, som direkte har en indvirkning på dem. Der kan være tale om forhold, som direkte har indflydelse på deres velbefindende og sundhed. De ønsker viden om, hvorvidt de i deres daglige arbejde udsættes for farlige stoffer/kemikalier, og hvad man fra ledelsens side af gør for at mindske påvirkningerne på medarbejderne. Forsøger ledelsen aktivt og til stadighed at gøre en indsats for at substituere de farlige stoffer/kemikalier med mindre sundhedsskadelige. Som eksempel herpå kan nævnes, at man for år tilbage i trykkeribranchen fandt ud af, at de opløsningsmidler man hidtil havde brugt til at gøre valser rene med kunne substitueres med totalt uskadelige spiseolier. En landvinding for medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø og et tiltag som bestemt var i miljøets interesse. Endvidere var det en substitution, som også direkte betød en besparelse rent økonomisk. I tilfælde hvor substitution ikke er muligt er det vigtigt, at medarbejderne har adgang til værnemidler, for eksempel åndedrætsværn, beskyttelsesdragter og handsker. En del af medarbejderskaren vil udvise interesse for virksomhedens påvirkninger på det eksterne miljø og for miljøforhold af mere national og global karakter. Det kan være forhold om, hvad virksomheden udleder via skorstenen og/eller via spildevandet. Denne del af medarbejderne vil udvise interesse for virksomhedens grønne regnskab Deltagende ejere De deltagende ejere har en direkte økonomisk interesse i hvorledes virksomheden bliver drevet og hvorvidt der er et økonomisk afkast. Som følge deraf vil de oftest være mest interesseret i virksomhedens årsregnskab, hvor de vil finde de fleste af de oplysninger, som de har behov for. I dag hvor man er blevet mere bevidst om de bløde værdier og deres indflydelse på virksomhedens drift, og deraf det økonomiske afkast, vil de deltagende ejere også kunne finde interesse i det grønne regnskab hvori de kan få informationer om hvorledes virksomheden via sin drift påvirker miljøet og naturen. Heri ligger også hvordan forholdet er til naboerne og lokalsamfundet. Har virksomheden et godt renomme i lokalsamfundet eller er virksomheden til stadig gene og irritation for de nære omgivelser. 19

Undervisningsnote til emne 11:

Undervisningsnote til emne 11: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 11: Alternative regnskabsformer Valdemar Nygaard Alternative regnskabsformer: Indledning: Igennem en lang tidsperiode har det eksterne årsregnskab

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer)

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer) Revisoreksamen 2010 Opgave 1. dag Mandag den 16. august 2010 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

PLO Frederiksberg. CVR nr. 34 55 20 29. Årsrapport for 2011/12

PLO Frederiksberg. CVR nr. 34 55 20 29. Årsrapport for 2011/12 PLO Frederiksberg CVR nr. 34 55 20 29 Årsrapport for 2011/12 Indholdsfortegnelse Oplysninger om foreningen 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 3 Ledelsesberetning 5

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper Valdemar Nygaard Love, bekendtgørelser, standards og vejledninger m.v.,

Læs mere

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Støt Soldater & Pårørende CVR-nr.

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Version 1.0 23. august 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Regelgrundlag... 5

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41 Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme CVR-nr. 11 66 31 41 Årsregnskab for Årsregnskabets godkendelse Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktør har dags dato aflagt årsregnskabet for

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Foreningen Støt Soldater & Pårørende

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 19. august 2014 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 4, Mødet starter kl. 16.00 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/11848

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere

Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov ----------------------------------------

Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov ---------------------------------------- REVISIONSFIRMAET MICHAEL FRÆMOHS REGISTRERET REVISOR, HD HØEGH-GULDBERGS GADE 67, 8000 ÅRHUS C Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov CVR-nr. 32 10 70 44 ----------------------------------------

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Brørup Revisionskontor

Brørup Revisionskontor Brørup Revisionskontor Registreret revisionsanpartsselskab BRYGGERSTRÆDE 20 6650 BRØRUP TLF. 75 38 16 77 FAX 75 38 38 40 revision@br-rev.dk CVR 13 26 09 82 BEPLANTNINGSSELSKABET STAUSHEDE AKTIESELSKAB

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. CVR.nr. 14 76 21 08

ÅRSRAPPORT 2014. CVR.nr. 14 76 21 08 ÅRSRAPPORT 2014 CVR.nr. 14 76 21 08 Årsrapportens godkendelse Således forelagt og vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 26. februar 2015. Dirigent: INDHOLD Side Virksomhedsoplysninger

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 14. december 2012 blev der i sag nr. 86/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Revision eller udvidet gennemgang?

Revision eller udvidet gennemgang? www.pwc.dk/udvidetgennemgang Revision eller udvidet gennemgang? Stil skarpt på din virksomheds behov Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73 UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB 2013 CVR-NR. 17 22 92 73 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Foreningsoplysninger... Ledelsespåtegning... Den uafhængige revisors

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 REGNSKAB 2013-14 Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 Tel +45 86 89 32 22 soj@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/soj SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere