Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Transkript

1 Gødningsaktuelt Nr. 2 marts årgang Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som de andre overvintrende afgrøder er frøgræsset også gået tidligt i gang med væksten. Det øger behovet for tidlig gødning og giver mulighed for at dele gødningen. YaraVita Brassitrel Pro Næringstofblanding specielt tilpasset rapsens behov. Gødskning af vårsæd Vårsæd betaler næsten altid for placering af gødning og tildeling af fosfor og kalium. Sammenblanding af såsæd og gødning kan også lade sig gøre, men der skal tages visse forholdsregler. Gødskning af vinterrug Gødskningsstrategien i vinterrug afhænger i høj grad af om, der kan vækstreguleres.

2 Gødskningsstrategi for vinterhvede I år hvor de fleste hvedemarker står flot og kraftigt bør tildeling af alt gødning på en gang absolut være undtagelsen. Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning. Normalt er der en udbyttemæssig gevinst på ca. 1 hkg/ha ved at dele gødningen ad flere omgange. Tildelingen bør som minimum ske af to gange. Ved brødhvede og på ejendomme med høj kvote skal gødningen deles i tre. Gødes efter den generelle norm ( kg N) er der kun et meget lille incitament for at tredele gødningen. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige startegier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater. Der er et stort tidsligt vindue hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede. Risikoen for lejesæd stiger og proteinindholdet falder jo mere kvælstof der gives tidligt og jo tidligere den gives. Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at sparke væksten i gang. I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts eller allerhelst deles. Er hveden kraftig, men jorden udtømt for kvælstof bør den tildeles gødning tidligt, men i behersket mængde. De forskellige strategier er angivet i skemaet nedenfor, med procentdele af den totale kvælstofmængde. marker rent faktisk respondere bedre på kvælstof en de senere såede. Sagt på en anden måde så giver et kilo kvælstof flere kilo kerne i den tidligt såede mark end i den sent såede. Forskellene i disse forsøg har dog været små, så generelt er det svært at afgøre om man skal flytte kvælstof fra kraftige til svage marker eller omvendt. Kun i tilfælde af jorde med stort mineraliseringspotentiale (kløvergræs og meget husdyrgødning i markens sædskifte) kan det være en god ide at flytte kvælstof til andre marker eller afgrøder. Svovl bør tilføres tidligt og dermed i den første tildeling. Det samme gælder for fosfor og kalium. I sær fosforen er vigtig at give tidlig for at opnå en starteffekt og en god tidlig rodvækst. Her er en NPK-gødning med højt indhold af P og K ideel, f.eks. YaraMila NPK m. Mg, S, B. For flere gødskningsforslag se De stedvis meget kraftige hvedemarker rejser spørgsmålet om der skal flyttes gødning fra de tidligt såede og kraftige marker til de mindre kraftige marker. I landsforsøg er det tidligere vist at tidligt såede Hvedens tilstand Dato 1/3 15/3 1/4 15/4 1/5 15/5 1/6 Svag Kraftig, lav N-min Kraftig, høj N-min Brødhvede Procentvis fordeling af kvælstoftilførslen til hvede ved forskellige gødskningsstrategier Gødningsaktuelt 2

3 Gødskning af frøgræs Gødskning af frøgræs er en balancegang. Man ønsker at give en god vegetativ vækst som kan grundlægge et højt frøudbytte og en afgrøde som lægger sig ned inden modenhed. Samtidigt skal afgrøden blive stående længe nok til at give en god bestøvning og mulighed for nok lysindstråling nede i afgrøden så længe som muligt. Derfor hænger gødningsstrategier i frøgræs uvægerligt sammen med vækstregulering. I dette nyhedsbrev vil vi behandle rødsvingel og rajgræsarterne. Rødsvingel I det tidlige forår (først i marts måned) tilføres udlægget af grove typer med lange udløbere fra kg N pr. ha. Sorter med korte eller uden udløbere tilføres kg N pr. ha. Når forårsmængden fastlægges skal der naturligvis tages hensyn til hvor meget, der blev anvendt i efteråret. Derudover skal det også tages i betragtning at den milde vinter har givet græsset mulighed for at tage meget kvælstof op og hvorvidt det ønskes at marken skal vækstreguleres. Alm. rajgræs Gødes rajgræs over normen bør der også vækstreguleres. Normen er for forårsudlagt 143 kg N/ha og 177 kg N/ha for efterårsudlagt rajgræs. Størst behov for vækstregulering er der i de kraftige fodersorter. Normalt er der ikke merudbytter for at dele gødningen til rajgræs. Risikoen ved delt gødskning er at hvis den sidste tildeling giver en meget sen virkning på grund af tørt vejr, giver det udbyttetab og risiko for genvækst af bundgræs, med høstbesvær til følge. I år giver den meget tidlige vækststart dog bedre mulighed for at dele gødningen, men dog kun hvis der gødes over normen. Ved deling i år kan gødningen deles i to lige store dele. Første tildeling gives når marken er farbar først i marts og den sidste tildeling skal gives senest i den første uge af april. Kommer vi hen i slutningen af marts inden marken er farbar gives gødningen af en gang. Gødskning af vinterrug Gødskningsstrategien for vinterrug afhænger i høj grad af om det er muligt at vækstregulere. Er der mulighed for vækstregulering er det ikke så rikofyldt at give meget og tidligt kvælstof. Kvoten for rug er for almindelig vinterrug og for hybridrug afhængig af jordtype. Som nævnt under hvedeafsnittet så giver den formodentligt lange vækstsæson større behov og mulighed for deling af gødningen. Normalt vil en todeling af gødningen være passende. Første gødningstildeling (maks. 50 kg N pr. ha) skal gives snarest da væksten i allerhøjeste grad er i gang. Anden tildeling (resten) gives ultimo april. En tredeling af gødningen vil kun være formålstjenligt, hvis der ikke kan vækstreguleres, der gødes væsentligt over den normale kvote, f.eks. ved udbyttedokumentation, og marken allerede er kraftig. Ved en tredeling kan der gives 25 % nu, 25 % omkring 1. april og 50 % ultimo april. Er der undtagelsesvis tilført handelsgødning i efteråret skal denne mængde naturligvis fraregnes den samlede mængde. I dette tilfælde er det ikke så nødvendigt af gøde tidligt. Fosfor og kali tildeles helst ved alle tildelinger af handelsgødning i form af NPKgødning såsom YaraMila NPK m. Mg, S, B. Gødskning af vårsæd På grund af vårsædens relativt korte vækstsæson er det essentielt at næringsstofferne er tilgængelige så snart såsæden spirer. Der er ikke tid til at væksten står stille pga. lav tilgængelighed af næringsstoffer det koster udbytte. Dette betyder også at vårsæd altid betaler for tildeling af P og K. Kun ved meget høje P- og K-tal kan disse undværes for et enkelt år. I figuren på næste side ses et Landsforsøg med placering af gødning til vårbyg. Gødningsaktuelt 3

4 hkg/ha ,8 70,8 71,8 72,7 110 kg N/ha lsd: 3,6 Landsforsøg ,8 70,2 Jorden (JB 6) i forsøget havde jordbundstallene Pt 2,7 og Kt 6,2 ikke katastrofalt lave, men der må som minimum tilføres det som fraføres af P og K. Alle led fik 110 kg N. Som det ses er det signifikant positivt udslag for tildeling af P og K. Størst udbytte er opnået med YaraMila NPK m. Mg, S, B, hvor de tildeles 22 kg P og 83 kg K. Placering af gødningen i forbindelse med såningen giver normalt den sikreste og bedste virkning af gødningen. Optimalt set placeres hele gødningsmængden og helst 5 cm under og 5 cm ved siden af sårillen. Hermed opnås en sikker gødningseffekt uafhængigt af om der kommer regn efter såning. Ved placering opnås tillige den effekt at afgrøden får et forspring i forhold til ukrudtet afgrøden gødes i stedet for ukrudtet. Placeringseffekten opnås hovedsageligt ved placering af N og P. Af kapacitetsmæssige årsager kan det være formålstjenligt kun at placere kg gødning. Resten kan bredspredes helst inden såning. Ønskes der anvendt både NS- og NPK-gødning bør NPKgødningen placeres. Ved gødningsplacering skal der bruges en kvalitetsgødning uden støv så udmadningen sker problemfrit. En del har eksperimenteret med at iblande gødningen i såsæden med godt resultat. Iblanding af urea og kaliumklorid kan give spireskader så undgå dette. Risikoen for spireskader stiger med mængden af gødning. Sammenholdt med såkapaciteten er det optimalt at iblande 200 kg YaraMila NPK eller YaraMila NPK Hermed er risikoen for skader meget lille og der opnås en god placeringseffekt. Den resterende gødningsmængde kan udspredes og nedharves inden såning. Udspredning af den resterende mængde efter såning kan give for dårlig/sen virkning hvis vi får forårstørke. Da sen virkning kan give højt proteinindhold er denne fremgangsmåde i sær farlig ved maltbygdyrkning. Denne strategi er dog udmærket hvor der vandes. Nogle forsøg tyder dog på at handelsgødning bredspredt på vinterpløjet jord i nogle uger inden såning giver udbytter, der ligner dem der opnås ved placering. Denne strategi kan dog kun anbefales hvis det er muligt at udføre en præcis spredning (GPS bør anvendes) og ikke på sandjord. Denne metode kan med fordel kombineres med placering af en del af gødningen ved såning. YaraVita Brassitrel Pro Vinterrapsen står rigtigt flot de fleste steder og den eksplosive vækst vil ske så snart vi begynder at få tocifrede plusgrader flere dage i træk. Denne hurtige vækst sætter roden på overarbejde med at forsyne resten af planten med de nødvendige næringsstoffer. YaraVita Brassitrel Pro er sammensat så netop de næringsstoffer som rapsen behøver tilføres. Behovet er størst når rapsen har sin kraftige vegetative vækst og behandlingen skal derfor udføres en eller to gange, fra vækstens starter og indtil blomstringen. Anvend 2 liter pr. ha en gang hvis behovet vurderes at være mindre og gentag med 2 liter hvis behovet er større. Der kan blandes med et af følgende midler Agil, Biscaya, Caryx, Galera, Matrigon, Mavrik eller Plenum hvis det er formålstjenligt. Følg eventulle anvisninger om sammenblanding på etiketten af bekæmpelsesmidlet. Gødningsaktuelt 4

5 Baggrund for YaraVita Brassitrel Pro Planteanalyser fra danske landbrugsafgrøder, forsøg samt registreringsnet m.m. viser ofte mangel på mikronæringsstoffer. I vinterraps er det især indholdet af bor og magnesium som er lavt, men også kalcium og molybdæn ses i en del tilfælde at være for lavt. I enkelte tilfælde ses også lave indhold af mangan. Analyserne kan ses i Oversigt over Landsforsøg Analyseresultaterne tyder på at planterne i løbet af vækstsæsonen er udsat for en form for mangel på mikronæringsstoffer, hvilket betyder at betingelserne for optimal vækst er reduceret. Det kan for eksempel være i perioder med hurtig vækst, hvor planten gerne vil gro, men rødderne ikke kan levere næringsstoffer tilpas hurtigt til at opfylde behovet i planten. Dette er tilfældet i varmt og tørt vejr. I koldt vejr er der en lille fordampning fra planten og dermed et mindre optag af næringsstoffer via vandstrømmen indtil planten. Dette giver ofte bormangel især hvis reaktionstallet samtidigt er højt. Magnesiummangel ses ved lave magnesiumtal i jorden, og ofte ved høje kaliumtal da kalium og magnesium konkurrer om optagelsen i planten. Indhold: Kvælstof (N): Magnesium (Mg): Bor (B): Molybdæn (Mo): Mangan (Mn): Calcium (Ca) Vægtfylde 69 g/l 70 g/l 60 g/l 4 g/l 70 g/l 89 g/l 1,537 kg/l Som det eneste af mikronæringsstofferne bliver molybdæn mindre tilgængeligt med faldende reaktionstal. Høje niveauer af fosfor i jorden kan også hæmme optagelsen af molybdæn. Tilsvarende kan høje sulfatkoncentrationer begrænse optaget af molybdæn, da de to næringsstoffer konkurrer om optagelsen. Dette kan være et problem hvis alt svovl tilføres af en gang eller der gives meget svovl, f.eks. ved gylle forsuret med store mængder svovlsyre. Manganmangel opstår når jorden er løs og tør og når reaktionstallet er højt. Derfor følges mangan- og bormangel ofte ad. Læs mere om YaraVita produkterne på vores hjemmeside. Kontakt Kristian F. Nielsen kristian.nielsen@yara.com Tlf.: Jesper Juul Ulnitz jesper.juul.ulnitz@yara.com Tlf.: Gødningsaktuelt 5