Viden og læring i sundhedsfaglige praksisfællesskaber. Fortællinger om lægers og sygeplejerskers læring i praksis. Et feltstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden og læring i sundhedsfaglige praksisfællesskaber. Fortællinger om lægers og sygeplejerskers læring i praksis. Et feltstudie"

Transkript

1

2 Viden og læring i sundhedsfaglige praksisfællesskaber. Fortællinger om lægers og sygeplejerskers læring i praksis. Et feltstudie Ph.d.-afhandling 2005, Eva Just ISBN (e-book) Udgivet af Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet 9220 Aalborg Øst tlf

3 Viden og læring i sundhedsfaglige praksisfællesskaber Fortællinger om lægers og sygeplejerskers læring i praksis Et feltstudie Ph.d. afhandling indleveret til forsvar ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet og Institut for Læring, Ålborg Universitet 2005.

4 Forord So What! Forord. I sommeren 2004 var mit Ph.d. stipendium ved Institut for Læring ved at udløbe, og jeg brugte hele sommeren til at skrive. Jeg tog en pause fra skriveprocessen i en uge, hvor jeg tog på højskole med min saxofon for at spille jazz! Her blev jeg snart konfronteret med, at denne uge heller ikke var uden udfordringer. Vi spillede bl.a. et nummer af Miles Davis So What! Det er et langsomt intenst nummer, som umiddelbart lyder meget enkelt, men stiller store krav til præcision, fraseringer, intonering, improvisation og først og fremmest en fælles feeling! Det var svært. Det lykkedes dog i ugens løb, at nå frem til en god fælles fremførelse med improvisationer på havnen i Ærøskøbing og folk klappede. Undervejs spøgte ph.d. projektet i mit baghoved, og det gik op for mig, at der er mange paralleller mellem det at lære spille So what i en jazzgruppe og det at lære at fungere som sygeplejerske/læge i en sygehusafdeling. Som erfaren læge og sygeplejerske har man lært de grundlæggende færdigheder i faget (kender instrumentet og noderne) og har spillet sammen med andre i nogle år i et eller flere specialer (kender nogle melodier). Man har opbygget er fagligt repertoire og kender de grundlæggende spilleregler i forhold til at spille sammen. Men der er hele tiden nye udfordringer, fordi der kommer ny viden, eller de kendte metoder virker ikke godt. Der ansættes nye medarbejdere eller ledere, arbejdsgangene skal være mere effektive osv. Det er ikke nok, at hver især er dygtig på sit instrument. Hele gruppen/ organisationen skal orientere sig i forhold til omgivelserne og skal på den ene side fastholde sine færdigheder, på den anden side udfordre og forandre sin praksis. Denne komplicerede proces i sundhedsfaglige praksisfællesskaber har jeg valgt at forsøge at afdække og udfordre i min Ph.d. afhandling. Jeg har ofte tænkt på, om man nu kan fortælle en Ph.d. afhandling. Fortællingen er blevet et gennemgående træk i afhandlingen, i både de metodiske overvejelser og i den måde jeg skriver på. Det har også sneget sig ind i de læringsteoretiske overvejelser. Inspirationen til dette valg stammer oprindeligt fra mine forældre, dels fra min far der var en eminent fortæller af begivenheder om såvel fortiden som nutiden, dels fra min mor, som har en utrolig hukommelse og har fortalt mange historiske sagaer om såvel familien, som det danske samfund. Men inspirationen kommer også fra mere teoretiske diskussioner om anvendelse af fortællinger til at beskrive erfaringsdannelse og organisatoriske processer. Jeg har dermed valgt at bruge fortællingerne til at bygge en bro mellem 1

5 Forord mine mangeårige erfaringer som sygeplejerske og konsulent i sundhedsvæsenet og en forskningsmæssig distance til dette felt. Jeg er meget taknemmelig over, at en medicinsk afdeling kaldet Alfa, turde stille sin hverdag til rådighed for mine observationer og tolkninger. I har taget meget godt imod mig, om end ikke uden bekymring for, hvad jeg nu kunne få øje på og skrive om. Det har givet et spændende indblik i, hvad der sker i en travl sygehusafdeling og hvordan man kan forstå de læreprocesser, der er en del af hverdagen. Jeg håber I fik/kan få gavn af mine analyser, men er også klar over, at jeres virkelighed er en anden, her 3 år efter afslutning af mine observationer. Jeg vil også tak til sygehusledelsen Kirsten Bruun, Jørn Koch og Jens Peder Graversen ved Århus Kommunehospital (nu Århus Sygehus) og Forskningsinitiativet i Århus amt samt Institut for Læring, fordi I troede på mit projekt og bevilgede økonomisk støtte. Der er mange andre, som skal have mange tak for at have lagt øre til mine mange ikke altid lige optimistiske fortællinger om projektet. Det er især min meget interesserede vejleder Jan Brødslev Olesen og min nærmeste familie og venner Maja, Ellen, Inger, Knud, Poul, Vibeke, Annette og Helle samt mange kolleger, medstuderende og ansatte ved Institut for Læring og ved Århus Sygehus. Sidst, men ikke mindst en tanke til min nære veninde Jessy, som har bidraget meget til, at jeg valgte at undersøge mit eget fag og faglige system som forsker. Jessy er her ikke mere, men har deltaget i mange af mine indre dialoger i hele forløbet. Eva Just, april

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. So What! Forord 1 Indholdsfortegnelse 3 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring Indledning Udfordringer i den sundhedsfaglige praksis. 9 Evidens og risikovurdering Forandring af - og læring i praksis Mellem profession og organisation problemstilling 16 Problemstilling og forskningsspørgsmål At undersøge en praksis? Afhandlingens opbygning og proces. 19 Kapitel 2. Kultur og fortælling som forskningsperspektiv Indledning. Et kulturmøde Videnskab som et kulturfænomen. 24 Objektiv viden. Subjektiv viden. 25 Social konstrueret viden og forskellige socialkonstruktivistiske positioner 25 Forskningsperspektiver 27 Erkendelsesteoretisk position og perspektiv - konklusion Viden og læring som kulturfænomener. 30 Viden og praksis 30 Læring i praksis Forskningstraditioner - og metoder Et kulturelt og narrativt forskningsperspektiv sammenfatning. 34 Kapitel 3. Viden og sundhedsfaglig praksis Indledning - professioner under forandring Viden og praksis. 38 Episteme teoretisk videnskabelig viden. 39 Tavse dimensioner i teoretisk viden 42 Techne viden i handling 43 Fronesis den etiske og personlige viden Viden i den sundhedsfaglige praksis 50 Professionsudvikling læger 50 Professionsudvikling sygeplejersker 52 Evidensbaseret praksis 53 Fra evidens til praksis 55 Lægernes diskussion af evidensbaseret praksis 56 Sygeplejerskernes diskussion af evidensbaseret praksis Viden i sundhedsfaglig praksis diskussion og konklusion. 63 Videnskab og praksis 63 Evidens og praktisk erfaring, komplementært eller modsætning? 65 3

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 4. Læring i sundhedsfaglig praksis Indledning Hverdagsliv Social læring og deltagelse i praksisfællesskaber 71 Praksisfællesskaber fælles læringshistorier. 74 Fælles virksomhed 75 Gensidigt engagement 76 Fælles repertoire Forhandling af mening i praksisfællesskaber Erfaringslæring og social læring. 80 Læreprocesser og læringssituationer Sproget rolle i praksislæring 84. Det logiske videnskabelige sprog. 85 Det narrative sprog 86 Det kritiske potentiale i sproget Forhandlinger og grænsemøder mellem praksisfællesskaber Læring i sundhedsfaglig praksis - konklusion. 91 Kapitel 5. Læring i organisering af praksis Indledning Organisatorisk læring i sundhedsvæsenet Forskellige teoritraditioner i forhold til organisatorisk læring 98 Organisatorisk læring i et teknisk- rationelt organisationsperspektiv 100 Et humanistisk perspektiv på organisatorisk læring 102 Et konflikt perspektiv på organisatorisk læring. 104 Et løst koblet perspektiv på organisatorisk læring. 105 Et postmoderne perspektiv på organisatorisk læring Fem perspektiver på organisatoriske læring sammenfatning Et forskningsperspektiv på organisatorisk læring 111 Organizing 112 Entactment og udfordring af erfaringssystemer 113 Sprog og refleksion 114 Særlige læringssituationer i hverdagen Læring i i organisering af praksis- konklusion Samlet teoretisk forforståelse et overblik. 119 Kapitel 6. Design, metoder og forskningsproces Undersøgelsesdesign et casestudie 121 Case design. 122 Casestudier og validitet 123 Personlig forforståelse praktikerforsker 125 Teoretisk forforståelse og casedesign Metoder - etnografi i organisationer 127 Feltstudier adgang til feltet 128 4

8 Indholdsfortegnelse At etablere en rolle i feltet 129 Deltagelse i en travl hverdag. 131 Observationer - læring som symbolske handlinger i hverdagslivet! Metoder fortællinger og historier 134 Begreber historier og fortællinger 136 Fortællinger i en sygehusafdeling Interviewmetoder Forskningsprocessen 142 Datamaterialet 142 Forskningsprocessen 143 Plotanalysen Vurdering af analyseprocessen validitet 151 Caseudvælgelse og generaliserbarhed 152 Pålidelighed 152 Validitet 153 EMPIRISK DEL. Kapitel 7. Læring i organisering af en sygehusafdeling Indledning En medicinsk afdeling Organisationen som tekster og ledelsesideer 161 Hjemmesiden 161 Faggrupperne og tekster 162 Instrukser 162 Ledervisioner 163 Organisationen forskellige og fælles perspektiver Organisationen som rum og arkitektur. 166 Rummenes funktioner 167 Rum og arkitektur forskellige domæner Organisationen som hverdagsliv og deltagelsesformer. 173 Uniformering og bevægemønstre. 174 Når hverdagslogikken brydes 175 Travlhed og koordinering 176 Hverdagsliv og deltagelsesformer Afdelingens legitimitet og historie 179 Afdelingens etablering og start 180 Krisen. 186 Genetablering af afdelingen og sporene fra krisen 187 Afdelingens legitimitet og historie en fælles læringshistorie Læring i organisering af en sygehusafdeling konklusion 195 Kapitel 8. Sygeplejerskernes læring i hverdagspraksis Indledning Hverdag, sygeplejefag og læring 200 5

9 Indholdsfortegnelse 8.3. Læringsmiljøet forvirring, orden, spørgsmål, humor. 202 Forvirring og orden 203 Arbejdsmiljø humor og spørgsmål 206 Læringsmiljøet og forhandling af mening Møder som læringssituationer 211 Plejepersonalets egne møder og diskussionsform. 211 Gruppekonferencen 214 Sproglige udtryksformer 216 Møder med lægerne som læringssituationer 217 Møder som læringssituationer og grænsemøder Læremestre og opretholdelse af praksis. 222 Oplæring af nye medarbejdere 223 Læremestre 225 Fastholdelse af rutiner instrukser, rutiner 226 At lære- og fastholde en praksis Udvikling af praksis. 231 At læse faglitteratur 232 Ernæring det er vi gode til 233 Instrukser, fastholdelsesstrategier og træthedsfænomenet 235 Ledelse af faglig udvikling 237 Udvikling og ufuldendte læreprocesser Konklusion - hvordan lærer sygeplejerskerne i hverdagspraksis? 242 Kapitel 9. Lægernes læreprocesser i hverdagspraksis Indledning Hverdag, lægefag og læring Læringsmiljøet - selvstændighed og disciplin, spørgsmål og humor. 247 Selvstændighed og disciplin 248 Spørgsmål og humor. 250 Læringsmiljøet og lægernes forhandling af mening Læringssituationer og læringsrum. 253 Konferencerne 253 Sproglige udtryk kommunikation 255 Morgenmødet og stuegangen som læringssituationer. 256 Skiftende læger overblik og kontinuitet. 260 Mysterier. 260 Læringssituationer hvordan lærer lægerne? Oplæring af yngre læger. 265 Donut rounds. 266 Oplæring af yngre læger påvirker læringsmiljøet Videnskab erfaring og udvikling. 268 Vidensgrundlaget og udvikling af lægernes praksisfællesskab Hvordan lærer lægerne i den praktiske hverdag - Konklusion 274 6

10 Indholdsfortegnelse Kapitel 10. Begivenheder og grænsemøder Indledning Vanskelige patientforløb og mysterier Patienten der ikke spiste 279 Plotanalyse Den forgiftede patient 283 Plotanalyse Den unge kvinde med smerter 289 Plotanalyse At informere om en kritisk diagnose 295 Plotanalyse Vanskelige patientforløb og mysterier. Konklusion 298 Kapitel 11. Diskussion konklusion og perspektivering Indledning Professionernes vidensgrundlag og fagkulturer 303 Professionernes vidensgrundlag fælles og komplementært Praksisfællesskaber udvikler fælles læringshistorier 309 Praksisfællesskaber og læringsmiljøer Rum og geografi som rammer for læring 312 Adskilles og fællesskab mellem faggrupperne 313 De åbne og lukkede/afgrænsede rum 313 Organisationens rum som læringsrammer Grænsemøder, grænserelationer og begivenheder 314 Grænseobjekter og møder forskellige faglige og sproglige traditioner 315 Begivenheder som læringssituationer Sygehusafdelingen som organisatorisk ramme for læring 317 Mellem rationalitet og professionstraditioner 317 Mellem konsensus og konflikt 319 Organisationen som ramme for læring Forskellige fagkulturer og organisering stabilitet og opbrud Perspektivering 321 Praksisfællesskaber mellem stabilitet og udfordring 322 Kulturmøder mellem praksisfællesskaber dialog og kritisk refleksion 324 Kapitel 12. Teoretiske og metodiske refleksioner 324 Teorigrundlaget 324 Design og metoder 324 Bilag. 327 Litteraturliste 339 Resumé 348 Summary 352 7

11 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring. 1.1 Indledning. Læring i praksis er et tema, som har fået stigende opmærksomhed i de aktuelle læringsteoretiske diskussioner (Wahlgren, Høyrup, Pedersen & Rattleff 2002; Nielsen & Kvale 1999, 2003; Ellström 2001). Det er en diskussion som også kan spores i den sundhedsfaglige debat, både i forhold til styrkelse af den praktiske del af de mange forskellige sundhedsuddannelser (Larsen 95; Wichman - Hansen 2004), og i forskning vedrørende sygehusvæsenets organiseringsprocesser (Vinge 2003, Borum 2003 ) Indtil videre er det begrænset, hvor meget der er forsket i de erfarne professionelles praksislæring (Bjørg 2001), selvom flere undersøgelser, som fokuserer på implementering af forskellige nye metoder viser, at de lokale faglige miljøer har stor betydning for hvordan ny viden/metoder omsættes til praksis.( Bartunek et al.2003; Newman et al.1998) Det er derfor denne afhandlings intention, at bidrage til viden om læring i praksis i det sundhedsfaglige område, især med fokus på hvordan to professionelle faggrupper læger og sygeplejersker, lærer i den praktiske hverdag. Praksislæring har optaget mig i mange år, dels som leder - og dels som konsulent/underviser i sygehusvæsenet, hvor jeg har været vidne til de mange krav om forandringer af den faglige praksis. Det handler både om strukturelle ændringer, som påvirker de faglige miljøer og det handler om at omfattende forskning i at udvikle nye behandlingsmetoder, stiller krav om nye praksisformer. Aktuelt er der meget fokus på at sikre den faglige kvalitet Jeg har som underviser og konsulent ofte oplevet, at de professionelle som enkeltindivider har haft svært ved at fastholde det faglige niveau i en tempopræget hverdag, eller de har ikke været i stand til at omsætte ny viden til konkrete praktiske handlinger i hverdagen, selvom der i en undervisningskontekst har været mange pædagogiske bestræbelser for at sikre en kobling mellem deltagernes erfaringer og et givent fagligt tema. På det organisatoriske niveau har jeg set mange forskellige ledelsesinitiativer, som har haft til formål at understøtte faglige forandringsprocesser, f ex kompetenceudvikling, medarbejderudviklingssamtaler, en lærende organisation m.m. Disse initiativer er blevet modtaget med stor interesse, men er ofte alligevel forblevet skueværdier og har ikke ændret grundlæggende ved læreprocesserne i den konkrete hverdagspraksis.( Just 2000, 2001) Det er således blevet mere og mere tydeligt for mig, at der er en skrøbelig kobling mellem 8

12 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring eksplicit viden/teori og hverdagens dominerende virkelighed i en sygehusafdeling. Endvidere er det blevet klart, at læring i praksis ikke alene kan begribes ved at fokusere på, hvordan enkeltindivider lærer i en undervisningssammenhæng eller med fokus på hvordan arbejdet organiseres, men må ses i en sammenhæng mellem profession og organisation, tæt på hverdagen og de traditioner, der understøtter hverdagspraksis og professionskompetencer. Det første og helt overordnede spørgsmål jeg ønsker at undersøge nærmere i denne afhandling er derfor: Hvordan lærer sygeplejersker og læger i den praktiske hverdag.? Men indledningsvis vil jeg skitsere nogle af de politisk/administrative udfordringer, som de professionelle aktuelt møder og forventes at kunne omsætte til nye praktiske handlinger i hverdagen. 1.2 Udfordringer i den sundhedsfaglige praksis. Sundhedsvæsenet er præget af, at der konstant produceres ny viden om nye behandlingsmetoder, undersøgelser m.m. Denne nye viden skal omsættes til nye praksisformer, som i forskellig grad indebærer krav om nye færdigheder og rutiner for både læger, plejepersonale og andre faggrupper. Et eksempel fra min undersøgelse, hvor afdelingssygeplejersken fortæller om en ny undersøgelsesmetode: Jo, jeg har et aktuelt eksempel. Det er en ny undersøgelse jeg ved ikke, om du har hørt om det. Det var i lægens bord (Tv-udsendelse) Det var det der med kapsel endoskopi. Det er en ny undersøgelse, hvor patienten skal sluge en kapsel som sender nogle signaler ud. Det blinker hele vejen ned i systemet og det tager 8 timer sådan en undersøgelse. Den tager hele tiden fotografier og det bliver så optaget af en båndoptager, så kan man afspille filmen bagefter. Det gode ved det er, at du kan nå den del af tyndtarmen, som du ikke kan nå hverken ved at nå ned oppefra eller nedefra. Den går ind og fotograferer hele vejen ned. Nogle patienter kommer jo ind med blødning fra rectum hvor man ikke kan finde en blødningskilde det kan så være at det sidder i det stykke i ileum som man ellers ikke kan se. (Int.spl.:3 ). Denne nye undersøgelse er ifølge sygeplejersken et typisk eksempel på en ny faglig og evidensbaseret metode, som dels rummer nye undersøgelsesteknikker, dels rummer nye plejerutiner, hvor plejepersonalet skal pleje og observere patienten for bivirkninger i 8 10 timer. Som alle andre undersøgelser vil der være et risikoaspekt knyttet til undersøgelsen, efterfølgende observationer m.m. Der skal derfor etableres nye, sikre faglige rutiner i hverdagen. Mange nye metoder har denne karakter, at der udvikles en ny teknologi eller ny medicin, som fungerer anderledes end de kendte metoder og kræver derfor nye 9

13 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring færdigheder og rutiner af både læger og sygeplejersker. Lægerne er oftest den faggruppe som træffer beslutningen om at afprøve en ny metode, og introducerer den efterfølgende til de øvrige faggrupper, som derefter skal tilegne sig/ændre på faglige nye rutiner, observationspunkter m.m. Andre ændringer er især initierede af plejepersonalet, terapeuter, diætister mm og er knyttet til opgaver omkring patienternes basale behov, kommunikation m.m. Faglige ændringer, som ovennævnte eksempel, ligger tæt på de nuværende metoder i denne afdeling, og er derfor formentlig ikke så vanskelige at omsætte til nye praktiske handlinger. Andre ændringer kan være mere indgribende i forhold til rutiner, faglige værdier mm og kræver andre processer. Under alle omstændigheder vil forskellige former for læreprocesser altid indgå som et aspekt i forhold til at kunne forandre den faglige praksis. Den eksisterende praksis i en sygehusafdeling er på den ene side baseret på faglige traditioner i de forskellige professionsgrupper, på den anden side er den knyttet til traditioner for organisering af sygehuse. Denne praksis udfordres fra mange forskellige sider og dette kan rumme nogle dilemmaer. Det er min opfattelse, at samfundet på den ene side forventer, at sygehusvæsenet leverer en kvalificeret, stabil og sikker indsats overfor mennesker, der er syge og har behov for professionel hjælp. På den anden side forventes det, at sygehusvæsenet er i stand til at ændre på denne praksis, i takt med at der opstår nye behandlingsformer, strukturer mm. Og dette rummer en risiko for destabilisering af praksis, dvs. de professionelle skal balancere mellem at opretholde en stabil, sikker og kvalificeret praksis og samtidig udfordres de til at forandre denne praksis. Forandringerne strækker sig aktuelt over en række forskellige områder fx. Effektivisering af den faglige indsats for at reducere udgifterne eller frigøre midler til nye behandlingsmetoder. Dette har bl.a. op gennem 90erne handlet om mange strukturelle ændringer i form af meget kortere indlæggelsesforløb, øget dag- og ambulantbehandling, ændrede ledelsesstrukturer m.m. Det medfører på det praktiske niveau, at mange faglige rutiner og samarbejdsrelationer ændres, effektiviseres m.m. 1 Udvikling af nye behandlingsmetoder, er initiativer som de professionelle oftest selv tager, og hvor det medfører ændrede arbejdsprocesser og rutiner. Krav om bedre dokumentation af kvalitet og ydelsesomfang. Dette tema er der meget fokus på aktuelt og det handler f ex. om akkreditering, kvalitetsdatabaser, 1 Denne proces fik især fart i forbindelse med oplæg om modernisering af den offentlige sektor i starten af 90erne og er en proces jeg som konsulent og underviser i sygehusvæsenet har fulgt på tæt hold i en række år.. (Just 1997) 10

14 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring registrering af fejl m.m., og betyder at der skal arbejdes med systematisk dokumentation af de praktiske handlinger. (Rasmussen L. et al. 2003) Øget fokus på brugeroplevelser, tilfredshed, klagemuligheder, indflydelse, som udfordrer faggruppernes eksisterende måder at kommunikere med patienterne på. (Just 1997) Ændringer i sundhedsuddannelsernes praksisuddannelse og øget krav om forbedring af specialuddannelser. Begge områder stiller krav om udvikling af bedre læringsmiljøer i praksis. ( Helleshøj 2000, Ringsted 2003 ) Alle disse nye tendenser vil i et eller andet omfang spille en rolle i enhver sygehusafdeling, og vil udfordre den eksisterende praksis og de faglige traditioner. Som udgangspunkt for denne undersøgelse vil jeg især fokusere på nogle eksterne krav, som handler om implementering af nye behandlingsmetoder og dokumentation af den faglige kvalitet, dvs. de politiske/administrative dagsordener, der handler om at udvikle en evidensbaseret praksis og at forebygge utilsigtede hændelser. Evidensbaseret praksis handler om, at de professionelle skal arbejde på et mere forskningsbaseret grundlag (evidens), og utilsigtede hændelser handler om at reducere fejl i sundhedsvæsenet via registrering af hændelser og læreprocesser. Jeg kunne have valgt at tage udgangspunkt i mange andre faglige og organisatoriske udfordringer, som er på vej til at blive realiseret i sygehusvæsenet, f eks akkreditering, elektronisk patientjournal, brugerindflydelse, funktionsbærende enheder m.m., men vælger at fokusere på de to førstnævnte temaer, som man dels konkret arbejder med i alle sygehuse og endvidere efter min opfattelse i særlig grad vil påvirke professionernes identitet og det praktiske faglige arbejde. Jeg vil ikke udelukke, at andre af de nævnte temaer, kan vise sig at være lige så meget i forgrunden i den empiriske undersøgelse. Evidens og risikovurdering. Evidensbaseret praksis 2, handler om, at de praktiske handlinger i størst mulig omfang er baseret på den nyeste empiriske viden om undersøgelsesmetoder, behandling og pleje af sygdomme og hvor praksis skal overvåges via forskellige kvalitetssikringsmetoder. Det er et eksempel på en faglig ændring, som de professionelle delvis selv har taget initiativ til. En række faglige selskaber og foreninger (Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd) 2. Lægerne anvender mest udtrykket evidensbaseret medicin og sygeplejerskerne evidensbaseret sygepleje, fælles er udtrykket evidensbaseret praksis. 11

15 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring argumenterer således i diverse fagblade for at indføre evidensbaseret praksis, som af Mainz defineres som: en samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den bedst foreliggende evidens i beslutningstagen omkring behandlingen af individuelle patienter (Mainz m.fl. 1999) I den faglige debat, er der overvejende positiv interesse for at udvikle en evidensbaseret praksis (bl.a. Christensen 1999, Bjørnson 2001, Schiøler 2003, Pedersen T. et al. 2001). Nogle læger udtrykker dog en vis bekymring for, om det vil deres faglige autonomi (Mainz et al.1999) og for sygeplejerskernes vedkommende spores der en bekymring for, om det vil forandre sygeplejefagets omsorgsprofil, fordi der i tankegangen omkring evidensbaseret praksis er meget fokus på naturvidenskabelige metoder (Eriksson 2002) Evidensbaseret praksis indgår også som tema i den politiske/offentlige debat om sundhedsvæsenets ydelser, og hvor der er mange synspunkter om kvalitet, effektivitet, brugervenlighed, fejlbehandling m.m. Denne større grad af offentlig interesse for sundhedsvæsenets ydelser kan både ses som et ønske om at forbedre kvaliteten og at skabe mere gennemsigtighed af de faglige ydelser. Aktuelt diskuteres det om behandlingsresultater skal kunne sammenlignes, og evt. lægges ud på Internettet, så brugerne kan vurdere hvor de helst vil behandles. Ideen om evidensbaseret praksis indgår som et centralt aspekt i Den danske kvalitetsmodel, som er indbygget i en økonomiaftale mellem amter og regeringen i Den danske kvalitetsmodel har til formål at sikre gode patientforløb, bedre kvalitet - fagligt som organisatorisk, synliggøre vedvarende kvalitetsudvikling på det kliniske og ledelsesmæssige niveau (Schiøler 2003:42). Fælles for disse visioner er, at de rummer såvel en ekstern som en intern evaluering af den faglige indsats. Evidensbaseret praksis handler således især om ændringer af vidensg undlaget r for de praktiske handlinger, samt en større grad af dokumentation af kvaliteten overfor omverden og i de faglige fællesskaber. Det er en del af den politiske dagsorden og der er tilsyneladende en positiv interesse i de professionsgrupper, der skal realisere det, men også tegn på at det griber ind i de nuværende praksistraditioner. Begrebet utilsigtede hændelser, handler om at kunne håndtere og lære af de fejl der sker i sundhedsvæsenet. Her er udgangspunktet ikke ny viden, men fokus på konkrete hændelser i praksisfeltet, som ikke lever op til vedtagne standarder for pleje og behandling. Disse hændelser skal rapporteres og evalueres lokalt med henblik på at skabe læring (Hermann mfl. 2002). Én af baggrundshistorierne for starten af kvalitetsprojektet Det nationale indikatorprojekt, som er en forløber for den danske kvalitetsmodel, var 12

16 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring bl.a. en utilsigtet hændelse i form af en fejloperation, som medførte at patienten døde. En konsekvens af dette var en omfattende pressedebat og mistillid til det pågældende sygehus. (Bjørnson ). Udtrykket utilsigtede hændelser er en oversættelse af det engelske udtryk adverse events og blev i Danmark aktualiseret via en række udenlandske undersøgelser, som viste at næsen hver 10. indlagte patient kommer ud for en utilsigtet hændelse under indlæggelsen. En dansk undersøgelse dokumenterede, at det måske har samme omfang i det danske sundhedsvæsen. (Schiøler 2001) I Danmark har man derfor nu besluttet at indføre rapportering af utilsigtede hændelser på alle sygehuse fra 2004, for at sikre at disse begivenheder bliver registreret og samtidig giver anledning til læring. At fejlen ikke gentager sig! (Hermann 2002) Derfor skal de professionelle forholde sig til konkrete begivenheder der kan opfattes som utilsigtede hændelser og vænne sig til en langt større synlighed i forhold til de fejl der sker. Der foreligger endnu ikke undersøgelser af, hvordan denne proces forløber, men i en aktuel bog om patientsikkerhed er man opmærksom på, at en ny sikkerhedskultur kan gribe meget ind i de eksisterende fagkulturer, som ikke har meget tradition for offentliggørelse og diskussion af de fejl der sker. (Pedersen T. et al. 2003) Utilsigtede hændelser handler mere indirekte om vidensgrundlaget for de praktiske handlinger, og har samtidig, i lighed med evidensbaseret praksis, også meget fokus på dokumentation og synliggørelse. Derudover er der i kraft af læringsaspektet også fokus på hvordan man skal forebygge (lære at undgå) at der sker lignende hændelser. Både evidensbaseret praksis og utilsigtede hændelser handler ideelt set om at forbedre den faglige indsats, men indikerer samtidig en ændring af den hidtidige praksis, hvor sikring af den faglige kvalitet overvejende har været bestemt af de professionelles suveræne afgørelser i en lokal kontekst, til at det fremover skal baseres på et mere centralt/nationalt perspektiv og med større krav om at kunne måle den faglige kvalitet, så den kan dokumenteres overfor brugere, beslutningstagere m.fl. Jeg ser denne ændring som et øget fokus på - og kontrol af de professionelles vidensgrundlag, herunder krav om øget dokumentation af de praktiske handlinger. Evidensbaseret praksis har det perspektiv, at generel viden skal omsættes til praktiske handlinger, mens utilsigtede hændelser tager udgangspunkt i enkelt begivenheder i praksis. Men fælles er den opfattelse, at der kan defineres et sikkert vidensgrundlag for den faglige praksis og at man forholder sig kritisk til den eksisterende praksis. Det næste forskningsspørgsmål, jeg derfor ønsker belyst, har fokus på begrebet viden og er følgende: 13

17 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring Hvordan opretholdes og udfordres lægers og sygeplejerskers vidensgrundlag i den praktiske hverdag? Med dette spørgsmål har jeg skabt fokus på, at såvel fastholdelse - som ændring af praksis handler om læreprocesser knyttet til den praktiske hverdag. At der er læreprocesser, som kan sikre at de professionelle opretholder/fastholder den praksis, der allerede eksisterer, men også læreprocesser, der udfordrer den eksisterende praksis. En dualitet mellem kontinuitet og diskontinuitet. (Wenger 1998) 1.3. Forandring af - og læring i praksis. Hvordan håndterer de professionelle de mange forandringer i praksis? Sygehusafdelingen som et læringsmiljø er ifølge Bjørg et relativt uudforsket område i norden (Bjørk 2001:4). Jeg har heller ikke selv fundet mange studier i praksislæring, der handler om de erfarne professionelles praksislæring. Der er som beskrevet gennemført en del undersøgelser på uddannelsesområdet, som belyser sammenhænge mellem studerendes læring og miljøet i en sygehusafdeling (Bjerknes et al.1994, Larsen 1999, Heggen 1995, Wickmann - Hansen 2004). Bjørg (2001) har selv undersøgt de nyuddannede sygeplejerskers læreprocesser, og konkluderer her, at sygeplejerskerne er meget alene i transformationsprocessen fra studerende til sygeplejerske og at der mangler strategisk tænkning i forhold til at sikre læring og udvikling af kompetencer. De daglige arbejdsprocesser sikrer ikke tilstrækkelige muligheder for at lære gennem fælles refleksion og dialog, både fordi der mangler en åben kritisk faglig dialog, og fordi der er et konstant tidspres. Lederne handler endvidere ikke på de faglige dilemmaer der opstår. (Bjørk 2001:4) En anden norsk undersøgelse med fokus på yngre lægers praksislæring, peger på betydningen af at have adgang til læringssituationer og dialog, hvilket udspiller sig i en mulighedszone mellem den formelle organisering og de uformelle netværk (Akre og Ludvigsen 1999) Begge undersøgelser konkluderer således, at nyuddannede professionelle har brug for mere tid til refleksion og dialog, end det der er indbygget i en hverdagspraksis. Selvom der mangler generelle undersøgelser med fokus på de erfarne professionelles læreprocesser, er der til gengæld mange undersøgelser, som belyser læreprocesser relateret til mere specifikke problemstillinger, f eks implementering af nye behandlingsstrategier og implementering af evidensbaseret medicin/sygepleje m.m. En række udenlandske undersøgelser beskriver f x, at der er forskellige organisatoriske og kulturelle barrierer, 14

18 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring når man forsøger at implementere evidensbaseret medicin/sygepleje til praksis, såvel indenfor de enkelte faggrupper som på tværs af faggrupper. Et helt grundlæggende problem handler om, at når man forsøger at overføre eksplicit viden i form af forskningsresultater og kliniske retningslinier 3 til praksis, opstår der vanskeligheder, hvis ikke man inddrager såvel praksiskulturens rutiner som professionsgruppernes erfaringsbaserede - og evt. tavse viden.( Bartunek m fl.2003, Newman m fl 1998) Andre undersøgelser viser at evidensbaseret praksis griber ind i strukturelle forhold og at implementering kræver meget ledelsesopmærksomhed. Der skal være plads til lokale beslutningsprocesser, som fungerer som implicit og styrende normer og motivation i praksisfællesskaber (Thorsen1998, Bartunek 2003) Selvom utilsigtede hændelser er et relativt ny fænomen i det danske sundhedsvæsen, er der også her beskrevet nogle læringsmæssige barrierer, som bl.a. drejer sig om, at det kan være vanskeligt at gennemføre systematiske indberetninger (Lipczak og Schiøler 2001) og at sundhedspersonalet finder det vanskeligt at tale om fejl (Hellebæk og Pedersen 2001) Disse forskellige undersøgelser understøtter antagelsen om, at evidensbaseret praksis og utilsigtede hændelser griber ind i de eksisterende praksisformer på både et strukturelt, kulturelt og et praktisk niveau. Det ser ud til, at det griber ind i professionernes faglige traditioner og identiteter, f eks. i forhold til vidensgrundlaget for praksis, i forhold til beslutningsprocesser og i forhold til en større gennemsigtighed i de faglige processer, såvel internt i den daglige praksis som i forhold til omverden. Hvis man betragter disse forandrings- og læreprocesser i et organisatorisk perspektiv tegner der sig ifølge flere forskere nogle paradokser.(rönnquist, Thunborg, Ellström 1999) Der er på den ene side øgede kompetencekrav til de professionelle, men det ser ikke ud til, at de aktuelle måder at organisere denne praksis på, understøtter denne udvikling i form af en aktiv og udviklingsorienteret ledelsesform. Ellström peger på, at det er en produktionslogik der dominerer hverdagen i mange offentlige organisationer, dvs. at der først og fremmest er fokus på effektivitet og rationelle arbejdsprocesser. Denne logik giver ikke tilstrækkeligt plads til at udvikle nye praksisformer, fordi der ikke er tilstrækkelig tid/rum til læreprocesser, der udfordrer den gældende praksis. (Ellström 2001) Det billede der således tegner sig er, at udvikling og læring i hverdagen befinder sig i et spændingsfelt mellem faggruppernes eksisterende praksis og faglige traditioner på den ene side og på den anden side krav fra omverden om at udvikle såvel en effektiv, som en velbegrundet faglig indsats. Det ser ud til, at det er nødvendigt at forholde sig til traditio- 3 Kliniske retningslinier er guidelines til anbefalet behandling/pleje af patienter med en bestemt diagnose eller problematik 15

19 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring ner i fag og organisationskulturen, som spiller en rolle både på et tavst og et eksplicit formuleret niveau, når eksternt definerede faglige krav møder den konkrete hverdagspraksis. Det tredje forskningsspørgsmål har derfor fokus på organisering af læreprocesser i praksis, herunder at belyse den kulturelle indlejring af de professionelles viden og praksis og den betydning dette kan have i forhold til forandring af praksis: Hvordan opretholdes og udfordres den professionelle praksis gennem organisatorisk læring? 1.4. Mellem profession og organisation problemstillinger. Det er således min antagelse, at lægers og sygeplejerskers læreprocesser befinder sig i et spændingsfelt mellem professionernes etablerede praksisformer og de organisatoriske læreprocesser. Sundhedsvæsenet rummer en veletableret praksis med stærke faglige traditioner, som både er knyttet til de forskellige professioner, og til de lokale læringstraditioner i den konkrete sygehusafdeling/organisation. Denne problemstillingen kan for det første anskues i et professionsperspektiv, idet man kan betragte de aktuelle politikker omkring evidensbaseret praksis og utilsigtede hændelser som fænomener, der udfordrer de forskellige faggruppers grundlag i forhold til viden og metoder. I betragtning af, at lægefaget og sygeplejefaget er baseret på mangeårige traditioner, formoder jeg at der er en stærk kulturel indlejring af de professionelles viden og praksis, og at nye praksisformer møder meget etablerede rutiner og vaner, som sikrer at denne faglige praksis opretholdes og vedligeholdes. Det er endvidere en foreløbig antagelse, at der er noget forskelligt på spil for læger og sygeplejersker. Det er antydet, at lægerne udfordres i forhold til den faglige autonomi, mens sygeplejerskerne måske især udfordres i forhold til fagets vidensgrundlag. Problemstillingen kan endvidere anskues i et organisatorisk lærings perspektiv, med fokus på læreprocesser i den organisatoriske kontekst. Nye faglige visioner ser ud til at påvirke og udfordre strukturen, beslutningsprocesser og systematik/åbenhed omkring dokumentation af praksis, såvel indenfor faggrupperne som i den daglige organisation. Organisationens læringstraditioner kan både understøtte og danne barrierer for forandringer. Det er min antagelse, at læger og sygeplejersker både arbejder sammen i monofaglige fællesskaber omkring løsning af konkrete opgaver, og at de samtidig indgår i forskellige former for overlappende fællesskaber. Jeg vil som beskrevet belyse problemstillingen ud fra begge perspektiver, ud fra den antagelse, at udvikling af den sundhedsfaglige praksis befinder sig i et spændingsfelt mellem professionernes faglige traditioner og praksisformer og de traditioner og praksisfor- 16

20 Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring mer der knytter an til sygehusafdelingen som organisation. Dermed har jeg lanceret forskningsperspektiv, som især har fokus på de kollektive og kulturelle aspekter ved sygeplejerskers og lægers lærings i praksis. Men det betyder også en afgrænsning, som handler om, at jeg kun i begrænset omfang vil have fokus på de individuelle læreprocesser. Undersøgelsen afgrænses endvidere til én case, hvor jeg primært har fokus på de erfarne læger og sygeplejersker i én konkret sygehusafdeling. Dvs. jeg fokuserer ikke på andre faggrupper samt elever og studerende. Fænomenerne evidensbaseret praksis og utilsigtede hændelser vil i det følgende indgå som baggrundstemaer i såvel den teoretiske og empiriske analyse, og vil især blive inddraget i perspektivering af undersøgelsen. Problemstilling og forskningsspørgsmål. Den samlede problemstilling handler således om at få et dybere indblik i hvordan læger og sygeplejersker lærer i hverdagen og med den tese, at læreprocesserne udspiller sig i spændingsfeltet mellem professionernes viden/praksis og organisationens læringstraditioner/praksis. De spørgsmål, som vil være styrende for afhandlingen er følgende: Hvordan lærer sygeplejersker og læger i den praktiske hverdag.? Hvordan opretholdes og udfordres lægers og sygeplejerskers vidensgrundlag og praksis? Hvordan opretholdes og udfordres den professionelle praksis gennem organisatorisk læring? Der er i problemformuleringen en række styrende begreber, som defineres og uddybes nærmere i det følgende kapitel. Det er begreberne læring, hverdag, viden, praksis samt organisatorisk læring At undersøge en praksis? Det metodiske spørgsmål, der rejser sig, er hvordan man kan undersøge læreprocesser i hverdagen. Den norske forsker Kristin Heggen (1995), som har undersøgt praksislæring blandt sygeplejestuderende, ser sygehuset som et af de studerendes klasserum, og hvor deltagelse i hverdagspraksis udgør en betydningsfuld del af uddannelsen. Jeg vælger en tilsvarende vinkel, men med den forskel, at jeg ikke har fokus på de studerende, men på de fastansatte medarbejdere i sygehusvæsenet, som i udgangspunktet ikke befinder sig i sygehuset for at lære noget, men for at passe deres arbejde. Det er således ikke et klasserum, men et arbejdsrum jeg studerer. Det har både været mit teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen og er i løbet af forskningsprocessen blevet meget klart, at de professionelle lærer mange ting, mens de arbejder, og at den praktiske hverdag i en sygehusafdeling kan betegnes som et stort 17

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fra Faglig vejledning til sundhedsfaglig supervision.

Fra Faglig vejledning til sundhedsfaglig supervision. 1 Fra Faglig vejledning til sundhedsfaglig supervision. I 2005 udbydes der en ny sundhedsfaglig diplomuddannelse, som vil afløse den tidligere uddannelse til sygeplejefaglige vejleder, som gennem de sidste

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere