IDEER natur (tematiseret)

Transkript

1 IDEER natur (tematiseret) Ideerne er afleveret i nationalpark-undersøgelsens idevogn, ved borgermøder, på hjemmesiden eller af medlemmer af naturgruppen ved dennes første møde eller siden. Al materialet ligger fortsat på hjemmesiden. I denne udgave er ideerne samlet under 11 overskifter med udgangspunkt i natur- eller landskabsformer samt dyreliv. Punkt 12 handler om processen frem mod nationalparken, punkt 13 om forbedret adgang til naturen og formidling af naturværdierne og punkt 14 opsamler GENERELT/ANDET. Disse ideer, som alle kommer fra borgere, skal i gruppearbejdet suppleres med ideer/anbefalinger fra de tre analyser, som er udarbejdet til naturgruppen: Natur i det sydfynske øhavsområde, Landskaber og Landskabselementer og Kystfugle i Det Sydfynske Øhav. De ligger alle tre på 1. STRANDENGE OG MADER Forslag til afgræsning af: Næbbet på Ærø Ommelshoved på Ærø: Strandenge på Tåsinge Strandenge ved Tjørnehoved og Enemærket ved Helnæs Bugt: (Resterende omdriftsarealer omlægges til vedvarende græsningsareal.) Strandenge på vestlige del af Bjørnø Helnæs Made: Fortsat naturgenopretning. Genskabelse af våde enge Støtteordninger til pasning af halvkultur (stævningsskove, overdrev, enge, mv.) 2. OVERDREV Knold ved Dyreborg Udlægning af hele halvøen (ca. 45 hektar agerjord) til overdrev. Dele af halvøen er i dag fine overdrev. Genopretning af overdrev Svanninge Bakker/Svanninge Bjerge Egebjerg Bakker Hatbakker på Langeland Jordløse Bakker Ristinge Mellem skovene syd for Korinth Mellem Fagsted Lung og Nybo mose, og mellem Fagsted Lung og Storskov Mellem Diernæs og Store Øresø 1

2 Støtteordninger til pasning af halvkultur (stævningsskove, overdrev, enge, mv.) 3. LEVENDE HEGN OG DIGER Plante læhegn Bevaring af landskaber ved forbud mod vindmøller og plantning af hegn, der tager udsyn Etablering af små biotoper: Levende hegn, vandhuller, grønne korridorer, sammenhængende naturområder Genopretning af diger Hvis Birkholm skal overleve rent fysisk - undgå at drukne - er det afgørende, at der iværksættes et naturgenopretningsprojekt for øens diger. Hvis de får lov at forfalde, er det slut med Birkholm. 4. STÆVNINGSSKOVE Støtteordninger til pasning af halvkultur (stævningsskove, overdrev, enge, mv.) 5. SKOVKORRIDORER + FLERE SKOVE Forslag om skovrejsning Øst for landevejen mellem Tryggelev og Humble Mellem Græsholmene og Brændeskov Mere skovrejsning Der bør tænkes skovrejsning ind i en nationalpark af hensyn ikke bare til forbedrede rekreative muligheder, men også til klimaet. Skov på Strynø Strynø har jo ingen skov, men det ville være skønt at få én. Det ville også være godt for dyrene. Vil også gerne have nogle flere vandhuller til alle frøerne. Mere skov nær byerne Der skal rejses mere skov nær byerne, som jo ikke er planlagt medtaget i en evt. nationalpark. Etablering af naturskov Etablering af børneskov 6. ØHAVET DET MARINE MILJØ 2

3 7. SØER, MOSER, VANDHULLER, RIGKÆR Genopret mose Holmdrup Mose har altid stået mit hjerte nær (min barndoms legeplads og en kulturperle med tørvegravning og filmoptagelse, svaner, blishøns, aborrer, vårfluelarver i træskelet osv. osv. - stierne var trådt til dengang, men er nu tilgroede - lodsejerne er ikke glade for besøg vist (nogle af dem i hvert fald - jeg har oplevet varselsskud over hovedet - så der er ganske megen saft og kraft i den mose!!!) Afgræsning: Egeløkke Lung Rydning og afgræsning: Åmose ved Ollerup Naturgenopretning Omkring Silke å syd for Brændegård Sø Omkring Arreskov Sø På Siø Etablering af små biotoper: Levende hegn, vandhuller, grønne korridorer, sammenhængende naturområder Oprette nye små søer: Op- og udgravning af gamle mergelgrave Flere vandhuller, flere søer Ingen udretning af vandløb 8. NORENE Afgræsning Ristinge Nor. Huggen ved Lindelse Nor: Genopretning af vådområder: Magleby Nor Lavbundsarealerne omkring Lindelse Nor Siø Langs Hundstrup Å fra Løgeskov til udløbet Øst og vest for Grubbe Mølle Sydvest for Ærøskøbing Gråsten Nor Ristinge Nor 9. HATBAKKER Genskabelse af overdrev på hatbakker på Langeland 3

4 10. NATURVENLIG AREALANVENDELSE DYNAMISK NATURBEVARING Vandbøfler omkring noret Fint med de vilde heste på sydspidsen af Langeland, Måske man kunne opnå tilsvarende succes ved at lade vandbøfler afgræsse området omkring den nye sø, Nørreballe Nor? De må da være ideelle i det fugtige område... Mere økologisk landbrug Der bør gøres en særlig indsats for at fremme økologisk landbrug inden for parken. Ærø som ren ø Hvad med at gøre hele Ærø til Danmarks reneste ø, med forbud imod over-hovedet at smide affald i naturen, og med giftfrit landbrug, så vi også beskytter grundvandet? Velfungerende, dynamisk naturbeskyttelse En nationalparkstatus kan bidrage til, at der tages vare på stedets mange kvaliteter. Selv en halvhjertet park anser jeg for bedre end ingen park. Men jeg finder det også trist, hvis ikke man vælger en park med visioner. Min skitse har som formål at sikre øhavsområdet en velfungerende naturbeskyttelse. En visionær udformning af nationalparken mener jeg kunne bygge på, at en passiv naturbe-varing ikke står alene, men kombineres med en ansvarlig naturanvendelse. Den særlige udformning, jeg tænker på, vil jeg kalde dynamisk bevaring. Her skal nævnes fem elementer, hvoraf det ene afhænger af det andet: - Agroturisme - Økologisk landbrugsdrift - Højværdi/kvalitetsproduktion - Forskningsmæssige udfordringer - Livskvalitet Med dynamisk bevaring satses på en nyformuleret agroturisme med appel til flere grupperinger end naturturismens. Attraktionen vil være samspillet mellem en aktivt anvendt natur og den natur, vi lader være (på Ærø for eksempel i forholdet 2-1). Ved dynamisk bevaring indgår det udyrkede land i et samspil med økologisk landbrugsdrift. En af gevinsterne er en større blodiversitet. Samtidig vil en målrettet satsning på den økologiske produktionsform give renere grundvand, renere vådområder og et renere øhav end det, vi har i dag - med det rigere liv og de flere muligheder, der følger heraf. Dynamisk bevaring indbefatter en fødevareproduktion. Som konsekvensens af øhavetsområdets klima, jordens frugtbarhed og den her valgte økologiske produktionsform bliver det indlysende at satse på en højværdi/kvalitetsproduktion. Førstnævnte tre elementer i en dynamisk bevaring vil ved sit innovationsindhold kunne vise sig at have forskningsmæssige muligheder. Med denne nye udfordring trækkes viden til området. Grundlæggende vil dynamisk bevaring kunne gøre området et bedre sted for egne beboere og trække flere til. Støtteordninger til pasning af halvkultur (stævningsskove, overdrev, enge, mv.) Favorable vilkår til øernes landmænd. Man skal få lov til at udføre sin gerning - brugsret og ejerskab. Flerårigt tilskud Kogræsselaug på Helnæs 4

5 Er interesseret i nogle fællesarealer til rekreative formål f.eks. bag ved Helnæs By og ikke i selve naturområderne. Er interesseret i, om man kunne oprette et Kogræsselaug. Forskellige forslag til afgræsning: Tilskud til græsning af små arealer (Nationalparksekretariatet kan hjælpe med papirarbejde) Samlet græsningslav (kreaturer og heste) - langt flere dyr end nu Græsningsaftaler for at sikre høj biologisk værdi Hjælp til afgræsning hos lodsejere på øerne Afgræsningssamarbejde landbrugsjord/dyrehold Købe en andel i en ko Naturfredning - jord købes op og udlægges til afgræsning 11: DYR: KYSTFUGLE, ØRNE, STORKE, FRØER, KRYBDYR, MARSVIN, ANDRE Sæt fokus på marinbiologi: Fisk, pattedyr (sæler, marsvin), stenodder Skaf storkene tilbage Det må være muligt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsfonds gods Skovsgaard at skaffe storkene tilbage til Langeland. Pas på ørnene Vi skal sørge for en bedre beskyttelse af de ørne der yngler i området (på Langeland), og gøre mere for at tiltrække flere ørne. Løvfrøen tilbage til Ærø Der findes historiske optegnelser, der indikerer, at løvfrøen, før alle landbrugs-arealer blev drænet og 90 procent af vandhullerne blev sløjfet, har eksisteret på Ærø. Der er nu, igennem et storstilet projekt for klokkefrøen, genskabt levesteder, der ville kunne danne grundlag for en genetablering af en bestand af løvfrøer. Korridor til klokkefrøer og snoge Det er fuldstændig oplagt at etablere en naturkorridor på midten af Ærø. En sådan ville kunne forbinde det omfattende Natura 2000 område ved Voderup Klint, midt på den sydvestlige kystlinje, med den allerede eksisterende natur-park midt på den nordøstlige kystlinje. Der er gjort et omfattende arbejde med klokkefrøen og dens levesteder i begge områder, til stor gavn for flora og fauna! En sådan naturkorridor ville øge chancerne betragteligt for succes med reetablering af en levedygtig bestand af netop klokkefrøen, snoge m.m. Kikker man på kortet så er indsatsen rimeligt overkommelig! 12. EN BEDRE PROCES FREM MOD/I EN EVT. NATIONALPARK Gennemskuelighed Det er vigtigt, at det bliver meget gennemskueligt, hvem der styrer en eventuel nationalpark. Hvordan bestyrelsen er sammensat og hvordan den træffer beslutninger. Valg af bestyrelse 5

6 Valg af bestyrelse til nationalpark til sikring af folkelig opbakning (ikke udelukkende udpegede medlemmer) 13. ADGANG OG FORMIDLING Besøgscenter: Der oprettes mindst ét centralt besøgscenter og gerne flere lokale for at formidle indholdet af en evt. nationalpark og de muligheder, de besøgende har for at komme ud i den. Herfra kan også udgå guidede ture rundt i omegnen. Skab nogle stilleområder : Nationalparken bør sikre nogle områder, hvor det er muligt at fordybe sig enten i fællesskab eller alene, uden at blive generet af maskin- eller motorstøj. Mere ro og stilhed: Opfordrer til at der i en evt. kommende nationalpark sikres områder, hvor der er helt ro og stilhed fra menneskelige forstyrrelser. Giv hingsten chip i øret: De vilde heste (på Sydlangeland, ved Klise Nor og Søgård, red.) er et fint projekt, men mange turister har besvær med at finde hestene. Hvis man nu sætter en chip med en sender i øret på hingsten og stiller computerskærme op rundt omkring i området, så kan turisterne hurtigt finde frem til, hvor flokken er lige på det tidspunkt. Natur og kultur hånd i hånd: Måske kunne man arbejde i retning af at integrere natur- og kulturoplevelser i nationalparken, især for børn. Altså f.eks. arrangere naturture med indlagte kulturoplevelser, musik, teater, kunst... Endagsture til krydstogtturister: Baseret på kendskab til USA og amerikanere: Når de store krydstogtskibe lægger til i København, skal de amerikanske/japanske turister tilbydes en endags bustur til Sydfyn og Langeland - f.eks. en naturtur, hvor de ser de smukkeste steder og smager de lokale råvarer. Hatbakketure - kom ud og oplev, gerne med lokale guider Oplev stenrev fra både med glasbund Lokale guider skal fortælle: Nationalparken kan måske entrere med lokale beboer, som i et frivilligt, ulønnet netværk vil stille sig til rådighed som guider. Intet virker bedre end den mundtlige overlevering fra folk, der virkelig kender egnen, naturen, de spændende mennesker i for- og nutid og kulturhistorien. Lav din egen rute: På Nationalparkens hjemmeside bør det være muligt at tegne sin egen rute gennem parken. Altså vælge blandt de mange tilbud om natur- og kulturoplevelser i området, lægge en rute, og printe et kort. Måske kombineret med muligheden for på sin mobiltelefon at få flere informationer om naturen og kulturen under-vejs. Lav en forening: Foreslår at stifte en Nationalpark-under-opbygning-forening, som alle kan blive medlem af for et symbolsk beløb. En slags venneforening: - Det vil få folk til at tage ansvar og promovere ideen. Køb et stykke nationalpark: Folk, der bor uden for en eventuel nationalpark, kunne købe et stykke af parken, lige som man tidligere kunne købe et stykke sydamerikansk regnskov. 6

7 Opbyg netværk: I opbygningen af nationalparken skal det vægtes, at der opbygges netværk på kryds og tværs af øhavet om initiativerne. En flerdags sejltur Øhavet Rundt. Ideen er at etablere tur-sejlads på tværs mellem de små øer i Øhavet, så turister kan sejle til én af små-øerne den første dag, overnatte i telt eller på Bed & Breakfast, sejle videre til en anden ø den næste dag og så videre - og på den måde opleve både naturen og kulturhistorien øhavet rundt uafhængig af færgedriften. Flere ture i naturen: Ønsker at der arrangeres flere rundture i naturen, både til gå-selv og med guider. Ture med guide: Guidede ture, så flere får glæde af naturen, især børn Flere bænke: Opfordrer til, at der etableres flere bænke langs øhavsstien. Flere stier: Flere cykelstier og flere oplevelser for lystsejlere Anbefaler at der oprettes flere cykelstier i nationalparken, og at der sikres flere oplevelser for lystsejlere. Junglestier til børn Kortlægning/retablering/modernisering af gamle poststier og kirkestier Genåbne gamle poststier Cykelstier på hoved/amtsvejen Dykkerstier (under vandet!) Etablering af naturlegepladser Regulering af trafikken Styring af færdsel i følsomme perioder Styring af kitesurfere Styre adgang via skiltning, stisystemer mm Reguleret adgang til mange naturområder. Bedre skiltning. Hård straf til skovsvin. Styre adgangen via skiltning, stisystemer mm. Især i områder med begrænset adgang Udbygge og styre adgangen til området Tydelige restriktioner Massiv formidling og information i de forskellige områder Formidle at skoleklasser besøger stærke, stabile områder Formidling på skoler Styrk faciliteter til forskellige former for naturturisme 14. GENERELT/ANDET Etablering af små biotoper: Levende hegn, vandhuller, grønne korridorer, sammenhængende naturområder Mere beplantning i egnede områder øget mulighed for beplantning i kystbeskyttelseslinjen 7

8 Styrk naturgenopretning Mere natur i form af flere korridorer, mere dynamik Øge naturindholdet, beskrivelser og prioriteter Udvidelse af naturindholdet ad frivillighedens vej Forslag fra DOF Dansk Ornitologisk Forening knytter følgende bemærkninger til er række forslag, som er medtaget under overskifterne herover: DOF kan tilslutte sig forslagene til naturforbedring i den naturfaglige analyse Natur i det sydfynske øhavsområde, samt Fyns Amts råd til kommunerne (i denne sammenhæng de fem øhavskommuner) fra december 2006 med titlen Naturgenopretning, udvikling og pleje af den lysåbne natur, som er tilpasset de enkelte kommuner. Dansk Ornitologisk Forening tilslutter sig desuden rådene i følgende af Fyns Amts basisanalyser: Rødme Svinehaver, Habitatområde H241 Vestlige del af Avernakø, Habitatområde H109 Maden på Helnæs og havet vest for, Habitatområde H108 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, Habitatområde H98 Thurø Rev, Habitatområde 242 Svanninge Bakker, Habitatområde H240 Bøjden Nor, Habitatområde H107 Store Øresø, Sortesø og Iglesø, Habitatområde H106 Sydfynske Øhav, Habitatområde H111 EF-Fuglebeskyttelsesområde 71 og 72 Arreskov Sø, Habitatområde H105, EF-Fuglebeskyttelsesområde 78 Skove og søer syd for Brahetrolleborg, Habitatområde H104 EF-Fuglebeskyttelsesområde 74 Bøjden Nor, Habitatområde H107 Øget dialog Øget dialog mellem lodsejere og myndigheder. På frivillig basis kan der opnås store resultater. Navnet (1): Nationalpark er en dårlig betegnelse. Kald den Kulturlandskabspark i stedet for - eller i hvert fald et navn, som lægger mere vægt på kultur. Navnet (2): Betegnelsen nationalpark antyder folkedragter eller vidtstrakt natur uden menneskeliv eller et meget lille område ( park ). Find et andet navn. Vent fem år Lad være med at forcere en nationalpark igennem nu. Vent fem år, så Sydfyn og øer kan drage nytte af erfaringerne fra de fem nationalparker, som enten er etableret eller bliver det i år og næste år. CO2-neutralitet I forbindelse med etableringen af nationalparken kan man have som målsætning, at hele området blive CO2 neutralt. Mærkedag: Udnævn 15. juli som nationalpark-mærkedag 8