Præhospital håndtering af voksne traumepatienter med potentiel spinal skade
|
|
- Ingrid Holst
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holdningspapir fra Præhospital- og akutmedicinsk udvalg under DASAIM: Præhospital håndtering af voksne traumepatienter med potentiel spinal skade Baggrund I Danmark håndteres traumepatienten efter anvisninger fra American College of Surgeons gennem Advanced Trauma Life Support (ATLS), Advanced Trauma Care for Nurses (ATCN), Prehospital Trauma Life Support (PHTLS) (Civil- og Military edition). Det er stadig anerkendt, at opmærksomhed på in-line stabilisering af patienten med columna i neutralstilling er den måde en patient mistænkt for medullær skade skal håndteres og transporteres på, - om end det ikke er veldokumenteret. De seneste år er der dog tilkommet evidens for, at noget af det udstyr, der traditionelt anvendes til in-line stabilisering kan være problematisk med uhensigtsmæssige eller direkte skadelige bivirkninger [1-4]. Derfor bør spinal stabilisering forbeholdes de patienter, der har risiko for medullær skade. De seneste år er der kommet flere gode undersøgelser og guidelines [5-9] vedrørende den præhospitale håndtering af den voksne traumepatient med potentiel spinal skade [3]. I DASAIMs Præhospitale og Akutmedicinske udvalg (PAU) har vi fulgt denne udvikling. Med baggrund i undersøgelserne har PAU udformet dette dokument, som udtrykker vores holdning til håndteringen af patienter med potential spinal skade. Der er vores hensigt at initiere en proces, hvori der udformes nationale tværfaglige retningslinjer. Metode: De norske guidelines er publiceret januar 2017 af DK Kornhall et al. [3] og er resultat af et multidisciplinært arbejde med repræsentanter fra relevante specialer. Guidelines er baseret på en systematisk litteraturgennemgang med brug af internationalt anerkendte analyseværktøjer (AGREE og PICO) til udfærdigelse af klinisk anvendelige guidelines. GRADE-systemet (Grading of recommendations, assesment, development and evaluation) er blevet kombineret med standarder for kliniske retningslinjer og bedste tilgængelige evidens. Arbejdet illustrerer en standardiseret konsensusproces og er, efter vores mening, det til dato mest gennemarbejdede på området. PAU har derfor i aktuelle holdningspapir vægtet arbejdet af DK Kornhall et al., herunder tilknyttede litteratursøgning og konsensusbeslutning, meget tungt.
2 Resultater: Figur 1 illustrerer det af PAU fremsatte forslag til en algoritme for præhospital stabilisering af patienter med potentiel spinal skade: Figur 1: Algoritme til stabilisering af columna fra skadested til afklaring. Patienter med isoleret penetrerende traume skal ikke undergå spinal stabilisering, da der i disse situationer er vist øget mortalitet forbundet hermed. Den øgede mortalitet skyldes formentlig, at spinal stabilisering forlænger tiden til final kirurgi ved at øge on-scene-time [10]. I tilfælde, hvor der er tale om en traumepatient med et alvorligt ABCD-problem, bør der foretages minimal spinal stabilisering og hurtig udtagning. Herved sikres mest effektiv behandling af potentielt livstruende tidskritiske tilstande [3]. Ansvaret for at vurdere om der foreligger en kritisk skadet patient med et alvorligt ABCD-problem, ligger hos den behandlingsansvarlige sundhedsfaglige person i hver enkelt situation.
3 I valg af algoritme er der lagt vægt på, at den skal være klinisk anvendelig for sundhedsfagligt præhospitalt personel. NEXUS NEXUS (National Emergency X-radiography Utilisation Study) anbefales som værktøj til at vurdere behovet for spinal stabilisering, da det har acceptabel sensitivitet og specificitet og uden samtidig unødvendig overtriagering [11-17]. NEXUS baserer sig på kliniske fund og i algoritmen indgår fem kliniske spørgsmål: 1. Har patienten palpationsømhed langs columna? Midtlinjeømhed ved palpation af procesi spinosi over columna. OBS! patienten skal ikke spørges direkte til ømhed, men observeres for tegn på smerter ved palpation. 2. Har patienten påvirket bevidsthed? GCS < 15 eller svarer med latens. 3. Er patienten intoksikeret? Påvirket af medicin, alkohol eller stoffer. 4. Har patienten neurologiske udfald? Vurderet ved grov neurologisk vurdering (bilateralt håndtryk, vip med begge fødders tæer). 5. Har patienten andre skader, der giver afledende smerter? Defineret som en skade der afholder patienten fra at føre en fokuseret samtale med behandleren (eks. fraktur af lange rørknogler, mistanke om viscerale skader der kræver kirurgisk evaluering/undersøgelse, store lacerationer, decollement, crush injury, forbrændinger). Kan der svares JA på et af disse spørgsmål bør der gøres spinal stabilisering. Ved tvivlsituationer, hvor pt. ikke er kritisk skadet (ABCD-stabil) og spinal stabilisering ud fra en helhedsvurdering vurderes ikke at gøre yderligere skade, kan der gøres spinal stabilisering. Der foreligger ikke evidens for brugen af stiv halskrave til spinal stabilisering af cervikalcolumna. Derimod er der mulige uhensigtsmæssige eller ligefrem skadelige bivirkninger forbundet hermed. Brugen af klassisk spineboard til transport af patienter over længere afstande frarådes. Spineboard bør så vidt muligt kun benyttes til udtagning af patienter. Dette gælder også brugen af Scoop/Combi-board, der primært tjener til flytning af patient over kortere afstande, eksempelvis transporttid under 30 minutter [18-20] Ved transport af patienter over længere afstande bør der anvendes madras lavet af blødere og mere stødabsorberende materiale, eks. vacuum-madras eller ambulancebåre [21,22].
4 Spinal stabilisering bør tilpasses den enkelte patient. PAU foreslår spinal stabilisering etableret på en/flere af følgende måder: Manuel in-line stabilisering Hovedblokke og tape Stiv halskrave (bør ikke anvendes rutinemæssigt, men kan anvendes til udvalgte patientgrupper i kortere tidsinterval) Samt en af følgende: Scoop/Combi-board (ved transport under 30 minutter) Vakuummadras Ambulancebåre Den behandlingsansvarlige vurderer, i hvert enkelt tilfælde, hvilke af ovennævnte kombinationer der giver den mest optimale in-line stabilisering. Konklusion: PAU anbefaler: Udformning af national og tværfaglig retningslinje med henblik på en mere differentieret og selektiv tilgang til traumepatienter med mistanke om skade på columna. Spinal stabilisering kan opnås på flere måder og der anbefales en individualiseret tilgang hertil. Stiv halskrave bør ikke anvendes rutinemæssigt. Transport af traumepatienten på klassisk spineboard anbefales ikke. Scoop/Combi-board kan anvendes ved mindre end 30 minutters transport. Ved længere transport bør anvendes vakuummadras eller ambulancebåre. Med disse anbefalinger ønsker PAU at indbyde relevante samarbejdspartnere til i fællesskab at få udformet opdaterede danske retningslinjer på området.
5 Forfattere og medlemmer af PAU: Nanna Kruse: Marianne Toftegaard: Torben Krabbe Laustrup: Søren Steemann Rudolph: Dennis Köhler: Jesper Hedegaard: Martin Rostgaard-Knudsen: Formand PAU, Overlæge,, Anæstesiologisk afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød. Overlæge, Anæstesiologisk Afdeling Syd, Klinik Akut, Aalborg Universitetshospital Overlæge, Anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg Afdelingslæge, Anæstesi og Operationsklinikken, HOC, Rigshospitalet Overlæge, Anæstesiologisk afdeling, Kolding Sygehus. Leder Akutlægebil Kolding Overlæge, Operation og Intensiv Nord, Aarhus Universitetshospital Afdelingslæge, Anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Randers Alle medlemmer af PAU har umiddelbar tilknytning til eller kører fast på en/flere af landets akutlægebiler. Nogle medlemmer har desuden tilknytning til den landsdækkende akutlægehelikopterordning.
6 Referencer: 1. Advanced Trauma Life Support Student Course Manual (9th edition), American College of Surgeons. 2. Hauswald M, Ong G, Tandberg D, Omar Z. Out-of-hospital spinal immobilization: its effect on neurologic injury. Acad Emerg Med. 1998;5: Kornhall, D. K., Jørgensen, J. J., Brommeland, T., Hyldmo, P. K., Asbjørnsen, H., Dolven, T., Jeppesen, E. The Norwegian guidelines for the prehospital management of adult trauma patients with potential spinal injury. Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine Jan 5;25(1):2. 4. Theodore N, Hadley MN, Aarabi B, Dhall SS, Gelb DE, Hurlbert RJ, Rozzelle CJ, Ryken TC, Walters BC. Prehospital cervical spinal immobilization after trauma. Neurosurgery 2013 Mar;72 Suppl 2: ANZCOR Guideline Management of Suspected Spinal Injury, January Zideman DA, Singletary EM, De Buck ED, Chang WT, Jensen JL, Swain JM, Woodin JA, Blanchard IE, Herrington RA, Pellegrino JL, Hood NA, Lojero-Wheatley LF, Markenson DS, Yang HJ; First Aid Chapter Collaborators. Part 9: First aid: 2015 International Consensus on First Aid Science with Treatment Recommendations. Resuscitation Oct; 95: e National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Spinal injury: assessment and initial management (NG41), August Connor D, Greaves I, Porter K, Bloch M; consensus group, Faculty of Pre-Hospital Care. Prehospital spinal immobilisation: an initial consensus statement. Emerg Med J Dec; 30(12): White CC, Domeier RM, Millin MG, Standards, Clinical Practice Committee NAoEMSP. EMS spinal precautions and the use of the long backboard resource document to the position statement of the National Association of EMS Physicians and the American College of Surgeons Committee on Trauma. Prehosp Emerg Care. 2014;18: Stuke LE, Pons PT, Guy JS, Chapleau WP, Butler FK, McSwain NE. Prehospital spine immobilization for penetrating trauma review and recommendations from the Prehospital Trauma Life Support Executive Committee. J Trauma. 2011;71: discussion Hoffman JR, Mower WR, Wolfson AB, Todd KH, Zucker MI. Validity of a set of clinical criteria to rule out injury to the cervical spine in patients with blunt trauma. National Emergency X-Radiography Utilization Study Group. N Engl J Med Jul 13;343(2):94-9.
7 12. Michaleff, Z. A, Maher, C. G., Verhagen, A. P., Rebbeck, T., & Lin, C. C. (2012). Following Blunt Trauma : a Systematic Review. Canadian Medical Association Journal, 184(16), John J. Como, MD, Jose J. Diaz, MD, C. Michael Dunham, MD et al. Practice Management Guidelines for Identification of Cervical Spine Injuries Following Trauma: Update From the Eastern Association for the Surgery of Trauma Practice Management Guidelines Committee. The Journal of Trauma, Injury, Infection, and Critical Care. Volume 67, Number 3, September Robert M. Domeier, MD, Robert A. Swor, DO, Rawden W. Evans, MD, PhD et al. Multicenter Prospective Validation of Prehospital Clinical Spinal Clearance Criteria. J Trauma. 2002;53: Stiell IG, Clement CM, McKnight RD et al. The Canadian C-spine rule versus the NEXUS lowrisk criteria in patients with trauma. N Engl J Med Dec 25; 349(26): Stroh G, Braude D. Can an out-of-hospital cervical spine clearance protocol identify all patients with injuries? An argument for selective immobilization. Ann Emerg Med. 2001;37: Burton JH, Dunn MG, Harmon NR, Hermanson TA, Bradshaw JR. A statewide, prehospital emergency medical service selective patient spine immobilization protocol. J Trauma. 2006;61: Luscombe MD, Williams JL. Comparison of a long spinal board and vacuum mattress for spinal immobilisation. Emerg Med J. 2003;20: Chan D, Goldberg R, Tascone A, Harmon S, Chan L. The effect of spinal immobilization on healthy volunteers. Ann Emerg Med. 1994;23: Cordell WH, Hollingsworth JC, Olinger ML, Stroman SJ, Nelson DR. Pain and tissue-interface pressures during spine-board immobilization. Ann Emerg Med. 1995;26: Hamilton RS, Pons PT. The efficacy and comfort of full-body vacuum splints for cervicalspine immobilization. J Emerg Med. 1996;14: Johnson DR, Hauswald M, Stockhoff C. Comparison of a vacuum splint device to a rigid backboard for spinal immobilization. Am J Emerg Med. 1996;14:369 72
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereAkutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM
Akutmedicin som speciale Christian Skjærbæk, DASEM En gammel disciplin Akutmedicin Etablering af Emergency Medicine 1966 Accidental injuries killed 107,000. "The general public is insensitive to the magnitude
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereAGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse
AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator
Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereDriftsrapportering for 2015
Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereHvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier
Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier Serviceeftersyn af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hovedog halskræft. Behandling af patienter
Læs mereNiels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE
Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereAt arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle
At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mere5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger
5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket
Læs mereVelkommen til Design EM konferencen Patientsikkerhed og akutafdelingernes organisering: Hvad er sammenhængen? VERSITUENTI
Velkommen til Design EM konferencen 2018. Patientsikkerhed og akutafdelingernes organisering: Hvad er sammenhængen? VERSITUENTI ORGANISATIONSDESIGN OG RESULTAT Organisations design forklarer i gennemsnit
Læs mereAfklaring af patienters ønsker for den sidste tid.
Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid. Lone Tuesen Ph.d.-studerende, cand. cur., sygeplejerske Anæstesiologiske Afdeling, Vejle Sygehus Institut for Regional Sundhedsforskning Syddansk Universitet
Læs mereAkutdatabasen Resultater, erfaringer og fremtidigt perspektiv
Akutdatabasen Resultater, erfaringer og fremtidigt perspektiv Jakob Lundager Forberg Konst. Ledende Overlæge, PhD, Fagområde Akutmedicin Akutafdelingen Disposition Data - også en del af kerne opgaven Akutdatabasen
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereKvalitetsudfordringerne på akutområdet.
Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereTT, Odense, December 2013
TT, Odense, December 2013 Teamtræning Ved modtagelse af svært tilskadekomne patienter Traumekoordinator Randi Melhedegård Overlæge Overlæge Afdelingslæge TT, Odense, December 2013 Hvorfor er vi her i dag
Læs mereGodkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.
Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereTeam træning i Danmark
Team træning i Danmark Betydning for traume- og akutbehandlingen BEST netværksmøde, Bergen 12. november 2012 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Traumecenterleder Akutcenteret Fælles AKUT
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereTraumevisitation i Nordsjælland før og efter indsættelse af akutlægebil
2548 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/36 31. august 2009 Traumevisitation i Nordsjælland før og efter indsættelse af akutlægebil Klinisk assistent Rikke Meisler & overlæge Peter Anthony Berlac ORIGINALARTIKEL
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereDansk Intensiv Database
Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereCreated with the AGREE II Online Guideline Appraisal Tool.
Bilag 1: AGREE II vurdering af international guideline A critical appraisal of: Clinical recommendations for pain, sedation, withdrawal and delirium assessment in critically ill infants and children: an
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereLiving with Statins. Final Symposium. University of Copenhagen
Living with Statins Final Symposium Monday 27 th Tuesday 28 th November 2017 University of Copenhagen Faculty of Faculty of Social Sciences Faculty Auditorium: Henrik Dam Blegdamsvej 3, 2200 Copenhagen
Læs mereLone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Lone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital lojo@rn.dk, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg
Læs mereSTUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Læs mereMission and Vision. ISPE Nordic PAT COP Marts Jesper Wagner, AN GROUP A/S, Mejeribakken 8, 3540 Lynge, Denmark
Mission and Vision ISPE Nordic PAT COP Marts 2007 Mission Statement To provide a professional technical group to support all levels of competence of Process Analytical Technology within the Scandinavian
Læs mereCT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG. Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi
CT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi Dansk Radiologisk Selskabs 8. årsmøde og Videnskabeligt møde for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin,
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereDe vigtigste akutmedicinske nyheder 2013
De vigtigste akutmedicinske nyheder 2013 Erika Frischknecht Christensen Præhospital lægelig chef Adj. lektor Århus, Region Midtjylland De vigtigste akutmedicinske nyheder 2013 Jeg blev bedt om at: Præsentere
Læs mere# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi
!!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler
Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning
Læs mereATLS Denmark Fond Love og Vedtægter
ATLS Denmark Fond Love og Vedtægter 1. Navn ATLS Denmark Fond er en selvejende institution, og omfattes lovmæssigt som en Erhvervsdrivende Fond. Stk. 2. Adresse. ATLS Denmark Fond har hjemsted i Lyngby
Læs merePatienternes perspektiv
Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereD A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E
SOCIALE AKTIVITETER PÅ PLEJEHJEM FOR BORGERE MED MODERAT TIL SVÆR DEMENS U D D R A G A F F O R E L Ø B I G E R E S U LTAT E R F R A P H. D. - S T U D I E P Å D E M E N S P L E J E H J E M I AALBORG K O
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereAkutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?
Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)
Læs mereHvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik
Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereICH Guideline fra European Stroke Organisation
ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand
Læs mere!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereNyhedsbrev, september 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, september 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU
16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 ERA-NET CORE ORGANIC II PROPIG (2011-2014) 9 Partnere i 8 Lande (AT, CH, CZ, DE, DK, FR, IT, UK)
Læs mereAkutberedskabets projekt med kunstig intelligens
Akutberedskabets projekt med kunstig intelligens EMDC-Copenhagen case 1 Disclosure I have no actual or potential conflict of interest in relation to this research project Received an unrestricted research
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereKapitel 4. Baggrundstabeller
69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs mereTaktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen
Taktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen Hvad skal vi være klar til? Den præhospitale organisations rolle Efter sundhedsloven
Læs mere