Dansk Cardiologisk Selskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Cardiologisk Selskab"

Transkript

1 Dansk Cardiologisk Selskab Hjerte-CT et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir Nr. 1 Hjerte-CT 1 DCS holdningspapir, maj 2017

2 Hjerte-CT et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2017 Nr. 1 Udgivet maj 2017 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Vognmagergade 7, 3. sal DK-1120 København K Copyright : Dansk Cardiologisk Selskab. Indholdet af denne vejledning må anvendes, herunder kopieres i forsknings, undervisnings, planlægnings- og informationsøjemed. Dette forudsætter, at Dansk Cardiologisk Selskab nævnes som kilde, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af vejledningens tekst og data i markedsføringsøjemed samt kopiering eller elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra selskabet. Layout: Birger Gregers, Frederiksberg Hjerte-CT 2 DCS holdningspapir, maj 2017

3 Hjerte-CT DCS Holdningspapir Kommissorium Hjerte-CT har undergået en betydelig udvikling de seneste år. Undersøgelsen er nu vidt udbredt i Danmark, og antallet af undersøgelser er fortsat stigende. Den primære indikation for Hjerte-CT er fortsat non-invasiv evaluering af potentiel sygdom i koronarkarrene, men der er tilkommet et stigende antal kliniske situationer, hvor Hjerte-CT kan bibringe vigtig information f.eks. forud for TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation) og ablation af atrieflimren, ved mistanke om koronare anomalier mv. Med henblik på at sikre en ensartet høj kvalitet i Danmark ønsker DCS en opdatering af holdningspapiret fra Holdningspapiret skal beskrive evidensbaserede indikationer, men også angive hvornår undersøgelsen ikke er egnet. Specielt vedrørende brug af Hjerte-CT i udredningen af stabil angina pectoris ønskes beskrivelse af 1) egnede patienter, 2) såvel anatomisk som mulighed for funktionel karakterisering af koronarkar foruden 3) de mulige konsekvenser af undersøgelsen. Krav til organisation herunder uddannelse, volumen, databaser og kvalitetssikring skal også beskrives. Skrivegruppen vil blive sammensat med udgangspunkt i Imaging arbejdsgruppen og med en bred sammensætning både geografisk og fagligt. Formand Axel Diederichsen. Skrivegruppe: Jawdat Abdulla, Morten Bøttcher, Martina DeKnegt, Axel Diederichsen, Fredrik Folke, Erik Lerkevang Grove, Birgit Jurlander, Charlotte Kragelund, Tobias Kühl, Jess Lambrechtsen, Jesper Linde. Hjerte-CT metode Forudsætninger Patienter skal kun undersøges, hvis resultatet har betydning for patientens fortsatte behandling og/eller prognose, og hvis man kan opnå tilstrækkelig god billedkvalitet. Således kræves både omhyggelig visitation og forberedelse af patienten. 1-4 Egnede patienter Der er flere forskellige indikationer for Hjerte-CT, og samtidigt forskellige forudsætninger for undersøgelsen. Fælles er, at patienten skal kunne kooperere til undersøgelsen, særligt kunne følge instruks vedr. vejrtrækning. I forhold til en standard koronar undersøgelse er regelmæssig sinusrytme en forudsætning, og ved høj calciumscore (f.eks. Agatston score>400) kan alternativ test overvejes. 4 For flere af de øvrige indikationer er der ingen absolutte kontraindikationer. Nedenstående liste er således vejledende. Relative kontraindikationer: Nefropati (estimeret glomerulær filtrationshastighed [egfr]<45ml/min) Kontrastallergi Graviditet Klinisk ustabil (f. eks. lavt blodtryk, bronkospasme, inkompensatio cordis, o.a.) Overvægt (Body Mass Index [BMI] > 35 kg/m 2, bør vurderes individuelt) Arytmi Brug af Sildenafil Præmedicinering Vigtigheden af hjertefrekvenskontrol varierer med skannertype (bl.a. temporal opløsning) og indikation. Beta-blokker givet peroralt eller intravenøst er 1. valgs præparat til at sænke hjertefrekvensen. Ofte anvendes mg metroprolol 12 til 24 time før undersøgelsen. Ved behov kan det gentages 1 time før undersøgelsen. Alternativt eller supplerende kan gives iv seloken i refrakte doser af 5 mg op til et maksimum af 50 mg. 1 Andre betablokkere samt Ivabradin (7,5-15 mg) kan også anvendes. 1 Nitroglycerin (NTG) anvendes rutinemæssigt som vasodilatator umiddelbart forud for Hjerte-CT mhp. at lette evalueringen af kornararkarrene. Der anvendes sublingual NTG spray eller resoribletter mikrogram. Man bør være opmærksom på, at NTG kan nedsætte blodtrykket væsentligt, og blodtrykket bør derfor være målt forinden. 1-3 Kontrast Risikoen for kontrastinduceret nefropati afhænger af nyrefunktion og anden comorbiditet som diabetes. Det er vigtigt at anvende mindst muligt kontrastdosis, som fortsat giver optimal billedkvalitet. Medikamentelle bivirkninger ved anvendelse af intravenøs kontrast ses hos < 1%. 5;6 For intravenøs kontrastindgift anvendes en grænseværdi på egfr <45 ml/min, men dette afhænger af indikationen for undersøgelsen. Væsketerapi er forsat standard mhp. at forebygge kontrastinduceret nefropati. 1;5;6 Stråledosis Den vigtigste strategi for at undgå unødig stråledosis er at undgå unødige undersøgelser. Ligeledes må man sikre sig, at udbyttet af undersøgelsen er væsentlig i forhold til stråledosis. 7 I øvrigt anvendes princippet»as low as reasonably achievable«(alara). Stråledosis bør monitoreres med doselength product (DLP) for at man kan sammenligne stråledoser. 7 Skanningsprotokollen skal skræddersys til den enkelte patient og den kliniske problemstilling med videst mulig indskrænkning af skanfelt og skanlængde. 7 Ofte anvendes prospektivt EKG-gated teknik, med mindst mulig strålevindue (opnås med stabil sinusrytme med puls slag/min). Sjældent anvendes retrospektivt EKG-gated protokol (ved uregelmæssig rytme). 7 Skanningsprotokoller med reduceret kilovolt (kv) vil reducere stråledosis men potentielt øge støj. Hos ikke overvægtige voksne patienter anbefales kv. Hos patienter > 120 kg og/eller BMI>30 kg/m 2 anbefales 120 kv eller højere. 7 Endelig anvendes iterativ rekonstruktion mhp. yderligere dosisreduktion. Coronary artery calcium (CAC) score Med en simpel EKG-gated prospektiv nonkontrast CT skanning kan koronar aterosklerose erkendes. CT definitionen af koronar aterosklerose er pixler med et CT-tal 130 Hounsfield units (Agatston metoden), og med dedikerede Hjerte-CT programmer kan CAC detekteres semiautomatisk. Hjerte- CT radiografer kan oplæres til at måle CAC score. Risikostratificering af asymptomatiske personer uden kendt hjertekarsygdom CAC er en meget stærk prædiktor for hjertekarsygdom, og CAC score kan indgå i en individuel risikovurdering (IIb rekommandation). 8 Imidlertid anbefales screening ikke indført i Danmark, da der ikke er påvist en positiv klinisk værdi. Symptomatiske patienter I udredningen af patienter med mistænkt stabil angina pectoris kan en non-kontrast Hjerte-CT skanning mhp CAC score fore- Hjerte-CT 3 DCS holdningspapir, maj 2017

4 tages forud for kontrastindgift, 9;10 men selv patienter uden koronar aterosklerose (CAC score = 0) kan have koronare stenoser. 4 CAC score kan derfor ikke stå alene i vurderingen af hverken patienter med mistænkt stabil angina pectoris eller patienter med mistænkt akut koronar syndrom Hvis der er svære koronare kalcifikationer vil en efterfølgende Hjerte-CT have nedsat værdi. Dels fordi den positive prædiktive værdi falder, dels fordi patienter med svære kalcifikationer har større sandsynlighed for af have signifikante stenoser og dermed alligevel skal videresendes til yderligere udredning. 1;4;10 Derfor vælger mange centre at undlade Hjerte-CT, hvis CAC score er meget høj (f.eks 400, 600 eller 1000), men der findes ingen etableret øvre grænseværdi. 4;10 Koronar Hjerte-CT Indikation Hjerte-CT er velegnet i udredningen af stabile angina pectoris patienter med lav til intermediær sandsynlighed for at have signifikante koronare stenoser. 4 Hjerte-CT kan også anvendes til patienter med (1) akut opståede brystsmerter efter akut myokardieinfarkt er afkræftet, (2) uafklaret hjertesvigt, og (3) forud for hjerteklapkirurgi. 2 Undersøgelsen anbefales ikke til patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom og ej heller som screeningstest af asymptomatiske. Beskrivelse Hjerte-CT er en morfologisk vurdering af koronararteriernes anatomi inklusiv vurdering af arterievæggen. Metoden er robust til udelukkelse af signifikante stenoser. Sensitiviteten og specificiteten afhænger af patienternes a priori sandsynlighed for koronarsygdom samt forberedelsen af patienterne. Ved beskrivelse af den koronare anatomi er det essentielt at definere undersøgelsens kvalitet og betydende artefakter som der evt. skal tages forbehold for i beskrivelsens konklusion. 9 I beskrivelsen af koronartræet bruges 18 segment modellen. Normal undersøgelse: Metodens styrke er, at iskæmisk hjertesygdom kan udelukkes ved normale forhold på grund af metodens høje negative prædiktive værdi. Abnorm undersøgelse: Fundene fordeler sig i 2 kategorier: 1. Metoden giver mulighed for beskrivelse af plaques i karvæggen. Forandringerne kan differentieres som kalcificerede, delvist kalcificerede og ikke-kalcificerede. 9 Dette kan have prognostisk betydning, ændre patientens risikoscore og/eller eventuelt medføre forebyggende tiltag Ved fund af stenose kan en rutinemæssig procentuel gradering af denne ikke anbefales på grund af for stor usikkerhed ved evalueringen. Stenosegradering kan derfor i stedet inddeles i let koronar sygdom (ikke funktionel betydende), moderat (svarer til 50-70% stenose og kan være funktionelt betydende) eller svær stenose (formentlig funktionelt betydende). 9 Klinisk konsekvens af koronar Hjerte-CT Rapportering af Hjerte-CT fund bør indeholde beskrivelse af tilstedeværelse eller fravær af aterosklerose og i tilfælde af obstruerende koronarsygdom graderes denne ud fra den maximale stenosegrad. For at sikre optimal kommunikation mellem henvisende og beskrivende læge bør konklusionen i tillæg til den anatomiske beskrivelse også indeholde forslag til den kliniske konsekvens af undersøgelsen. Tabel 1 er baseret på retningslinjer udgivet af Society of Cardiovascular Computed Tomography (SCCT) og giver forslag til den videre kliniske håndtering Stenose grad Fortolkning Konsekvens 0 Koronarsygdom udelukket af patienten ud fra de anatomiske fund hos patienter med stabil angina pectoris. 1. Disse forslag skal dog altid af den behandlingsansvarlige læge tolkes i lyset af det fulde kliniske billede. Nye muligheder med Hjerte-CT Hjerte-CT har høj negativ prædiktiv værdi, men mindre stærk positiv prædiktiv værdi. Dette skyldes dels, at Hjerte-CT kan overestimere stenoser ved større kalk-plaques og dels at den blotte anatomiske vurdering (luminografien) af en intermediærstenose ikke er tilstrækkelig til at forudsige dens hæmodynamiske (funktionelle) betydning. Studier har vist, at den hæmodynamiske betydning af en koronarstenose er nødvendig for at udpege den korrekte behandling og forudsige langtidsprognosen for patienterne Antallet af falsk positive undersøgelser kan nedbringes ved at kombinere luminografisk uafklaret Hjerte-CT med en vurdering af den koronare hæmodynamik. Dette kan ske ved at undersøge yderligere med en traditionel funktionstest, såsom myokardieskintigrafi, positron emission tomografi (PET) eller Hjerte-MR (Magnetisk resonans scanning), 17;18 men som et nyt alternativ Tabel 1: Rapportering af anbefalinger til patienthåndtering ud fra stenosegrad hos patienter med stabil angina pectoris Overvej ikke-aterosklerotiske årsager til brystsmerter 1-49% Let koronarsygdom Overvej ikke-aterosklerotiske årsager til brystsmerter Overvej modificering af risikofaktorer 50-69% Moderat stenose Symptom-guidet anti-iskæmisk medicinsk behandling samt risikomodificering 4 Overvej funktionstest 70-99% eller LM** >50% Svær stenose Symptom-guidet anti-iskæmisk medicinsk behandling samt risikomodificering 4 Overvej funktionstest eller KAG*. Ved LM** stenose >50% eller 3-kars sygdom anbefales KAG* 100% Total obstruktion Symptom-guidet anti-iskæmisk medicinsk behandling samt risikomodificering 4 Overvej KAG* og/eller funktionstest Inkonklusiv test Fortsat uafklaret Yderligere evaluering er nødvendig * KAG Koronarangiografi ** LM Venstre hovedstamme (Left main) Hjerte-CT 4 DCS holdningspapir, maj 2017

5 udvikles aktuelt CT baserede teknikker til at estimere den hæmodynamiske betydning af en stenose, herunder FFR-CT og CT-perfusion. Ingen af disse nye CT baserede metoder er endnu i guidelines, men beskrives kort nedenfor. FFR-CT Invasiv fraktionel flowreserve (FFR) angiver trykfaldet over en stenose og kan måles som ratioen af det post-stenotiske, intrakoronare tryk i forhold til trykket før stenosen ved stabil hyperæmi. Det er muligt at beregne en non-invasiv FFR på basis af Hjerte-CT vha. billedbaseret matematisk modellering og hydrodynamiske principper (computational fluid dynamics). 19 Hjerte-CT med FFR-CT muliggør vurdering af de anatomiske forhold i kombination med noninvasiv funktionel vurdering af specifikke koronarstenoser. Herved kan den hæmodynamiske betydning af en given stenose estimeres. Det er i flere mindre studier vist, at tillæg af FFR-CT til Hjerte-CT blandt patienter med intermediære stenoser med fordel kan anvendes ved stillingtagen til KAG vs. medicinsk behandling, idet specificiteten og den positive prædiktive værdi for diagnosticering af hæmodynamisk betydende koronarstenoser forbedres I forhold til rutine Hjerte-CT kræves ikke supplerende kontrastforbrug, øget stråledosis eller post-processering, og FFR-CT kan udføres trods høj Agatston kalkscore. FFR- CT kan ikke udføres ved inkonklusiv Hjerte- CT billedkvalitet og er ikke valideret hos patienter med akut koronart syndrom, stents eller tidligere koronar bypass operation. TAVI (Transcatheter aortic valve implantation) CT bruges til at vurdere adgangsforhold (via a. femoralis, a. subclavia, transapikalt eller direkte gennem aorta via minitorakotomi) og kan bruges til pålideligt at identificere risikofaktorer til vaskulære komplikationer, som ofte er forårsaget af den relativt store devicestørrelse ift. minimum lumendiameter, aterosklerose med kalcifikation samt karsnoning.27 Korrekt valg af stentstørrelse afhænger af en akkurat måling af aortaannulus dimensioner, og CT er egnet hertil. En for lille protese kan føre til embolidannelse og øget frekvens af paravalvulær lækage,28 hvorimod en for stor protese kan føre til ruptur. Øvrige vigtige informationer er bl.a. koronarostium-aortaannulusafstand, aortacusplængde, bredden af sinus, den sinotubulære overgang og aorta ascendens dimensioner. Disse mål er vigtige for at undgå koronarokklusion og skade på aortaroden.29 Informationer om aterosklerose i aorta ascendens og arcus aorta, aortaklapstruktur og graden af aortaklapskalcificering samt optimale fluoroskopi projektionsvinkler kan ligeledes opnås ved CT.30;31 Ablation for atrieflimren Hjerte-CT mht visualisering af venstre atrium og lungeveneanatomi er vigtig forud for ablation af atrieflimren.32 Derudover kan Hjerte-CT bruges til at be-/afkræfte tromber i venstre aurikel.33 Peri-proceduralt har integration af Hjerte-CT med ablationsoftware vist sig til at være nyttig mht. reduktion i proceduretid og peri-procedurale komplikationer.34 Post-proceduralt kan Hjerte-CT bruges til at vurdere pulmonal venestenose.35 Venstre aurikellukning I forbindelse med devicelukning af venstre aurikel er Hjerte-CT egnet mht. devicestørrelse, devicetype og fremførelsesvej. Derudover bliver Hjerte-CT i tiltagende grad brugt til post-procedural evaluering af devicerelaterede komplikationer som, f.eks. para-device lækage og trombose.34 Nyretransplantation Patienter kan forud for nyretransplantation med fordel få foretaget Hjerte-CT dels for at udelukke koronarsygdom og dels fordi man samtidig kan fremstille iliacakar mhp vurdering af målkar for nyretransplantationen. Kongenit hjertesygdom Koronaranomalier er relativt sjældne og oftest benigne.36 Eksakt karakterisering af det anatomiske forløb er afgørende for vurdering af anomaliens hæmodynamiske betydning. Hjerte-CT er i denne sammenhæng andre modaliteter (KAG eller MR angiografi) overlegen pga. den høje opløselighed, korte skanningstid og præcise 3-dimensionelle billeddannelse inkl. kortlægning af anatomisk relation til nabostrukturer. Hjerte- CT er derfor 1. valg ved udredning og kontrol af kendte koronare anomalier.37 Uafklaret kardial anatomi Hjerteklapsygdomme: Transthorakal og transøsofageal ekkokardiografi (TTE/TEE) er førstevalg ved primær vurdering af klapsygdomme. Ved aortaklapstenose kan Hjerte-CT dog bidrage med vurdering af aortaklappens morfologi, kvantificering af stenosegraden, præcis udmåling af left ventricle outflow tract samt estimere omfanget af kalkbyrden ved low-gradient aortaklapstenose. Hjerte-CT har også en nyttig funktion ved at visualisere tromber ved klapproteser, og ved endokarditis kan Hjerte-CT bidrage til vurdering af paravalvulære forhold, ledsagende abscesser og aneurysmedannelse.38 Kardiomyopatier: TTE og MR er de primære modaliteter for vurdering af kardiomyopatier. Hjerte-CT kan dog bidrage med udmåling af septumtykkelse, påvisning af underliggende koronarsygdom og identificering af myokardie-bridging ved eksempelvis hypertrofisk kardiomyopati. Ved mistanke om non-compaction kardiomyopati kan Hjerte-CT skelne det normale fra det non-kompakte myokardievæv. Som alternativ metode kan Hjerte-CT benyttes til måling af hjertekamrenes dimensioner og kvantificering af venstre ventrikels uddrivningsfraktion,39 og ved mistanke om arytmogen højre ventrikel kardiomyopati kan Hjerte-CT anvendes til visualisering af højre ventrikels anatomi. Perikardiesygdomme: Hjerte-CT er brugbart til diagnosticering af sygdomme i perikardiet, idet væskeansamlinger, fedt og forkalkninger fremstår tydeligt. Hjerte-CT bruges derfor undertiden i diagnostik ved akut og kronisk perikarditis, konstriktiv perikarditis, perikardie-effusion og cyster.40 Hjerte-CT ved implantation af biventrikulær pacemaker: Hjerte-CT kan anvendes som alternativ metode til retrograd venografi for at visualisere venesystemets anatomi før anlæggelse af en venstresidig ledning gennem sinus coronarius. Tabel 2: Andre indikationer for Hjerte-CT CT-perfusion Hjerte-CT perfusion hviler på studier, der viser, at forøgelsen af attenuationsdensiteten i myokardiet, der optræder efter indgivelse af iodkontrast, korrelerer med perfusion. CT-perfusion består af en hvile og en stressoptagelse. Statisk CT-perfusion er mest udbredt, hvor der efter indgift af iodkontrast optages et enkelt billede under diastole i hvile og herefter under farmakologis stress (med Adenosin eller Regadenoson). Billederne gennemses for relative perfusionsdefekter i myokardiet med henblik på at vurdere størrelse og reversibilitet. CT-perfusion er vist at forbedre den diagnostiske værdi i forhold til Hjerte-CT alene, 25 og er sikker og reproducerbar, men kræver grundig oplæring pga. artefakter. 26 Dynamisk CT-perfusion er en anden metode, hvor kontrastgennemstrømningen i myokardiet og i aorta optages i serielle (dynamiske) målinger under first-pass af kontraststof. Teknikken er interessant, men den usikre kliniske anvendelighed og den relativt store mængde røntgenstråling gør at teknikken ikke anbefales til klinisk brug. Hjerte-CT 5 DCS holdningspapir, maj 2017

6 Andre indikationer for Hjerte-CT Selvom den hyppigste indikation for brug af Hjerte-CT fortsat er udredning for koronarsygdom bruges Hjerte-CT i dag i et stigende antal kliniske situationer. Disse er beskrevet i Tabel 2. Organisation Den overordnede klinisk ansvarlige for Hjerte-CT skal være speciallæge i kardiologi. Den overordnet ansvarlige for strålehygiejne, skal være godkendt af Statens Institut for Strålehygiejne og er ifølge Røntgenbekendtgørelsen (bekendtgørelse 975/1998) hospitalets fysiker. Såfremt skanneren er placeret på en kardiologisk afdeling kan ansvaret for strålehygiejne og CT teknologi varetages af kardiologisk speciallæge med relevant uddannelse heri. Uddannelse Hjerte-CT funktionen varetages i kardiologisk regi og alle kardiologer, der er involveret i Hjerte-CT, skal som minimum have en SCCT uddannelse svarende til niveau 2 jfr. tidligere mini MTV fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. De overordnede guidelines fra SCCT for beskrivelse af Hjerte-CT undersøgelsen skal følges. 1 Volumen For at opretholde et acceptabelt erfaringsgrundlag skal alle Hjerte-CT centre have et volumen på mindst 250 undersøgelser pr. år. Den enkelte kardiolog bør som minimum forestå 100 undersøgelser pr. år. Specielt for centre med årligt volumen under 1000 scanninger pr. år vil et samarbejde med et højvolumen center i mange tilfælde være formålstjenligt. Databaseindberetning og kvalitetssikring Alle kliniske Hjerte-CT undersøgelser skal indberettes til den regionale database (VDH eller Webpats) samt til Dansk Hjerteregister (Sundhedsplatformen). I et samarbejde med Sundhedsstyrelsen er der tidligere fastlagt følgende kvalitetsindikatorer: 1) stråledosis (gennemsnit og andel af undersøgelser > 700 DLP), 2) komplikationer, 3) andel af ikke-evaluerbare undersøgelser, 4) andel af undersøgelser med ekstrakardielle beskrivelse, 5) andel af patienter viderehenvist til funktionsundersøgelse, 5) andel af patienter viderehenvist til invasiv undersøgelse, 6) revaskulariseringsgrad for viderehenviste og 7) forekomst af død/mi i den afsluttede gruppe. Referenceliste 1 Abbara S, Blanke P, Maroules CD et al. SCCT guidelines for the performance and acquisition of coronary computed tomographic angiography: A report of the society of Cardiovascular Computed Tomography Guidelines Committee: Endorsed by the North American Society for Cardiovascular Imaging (NASCI). J Cardiovasc Comput Tomogr Taylor AJ, Cerqueira M, Hodgson JM et al. ACCF/SCCT/ACR/AHA/ASE/ASNC/NASCI/ SCAI/SCMR 2010 appropriate use criteria for cardiac computed tomography. A report of the American College of Cardiology Foundation Appropriate Use Criteria Task Force, the Society of Cardiovascular Computed Tomography, the American College of Radiology, the American Heart Association, the American Society of Echocardiography, the American Society of Nuclear Cardiology, the North American Society for Cardiovascular Imaging, the Society for Cardiovascular Angiography and Interventions, and the Society for Cardiovascular Magnetic Resonance. J Am Coll Cardiol 2010;56: Perrone-Filardi P, Achenbach S, Mohlenkamp S et al. Cardiac computed tomography and myocardial perfusion scintigraphy for risk stratification in asymptomatic individuals without known cardiovascular disease: a position statement of the Working Group on Nuclear Cardiology and Cardiac CT of the European Society of Cardiology. Eur Heart J 2011;32: , 1993a, 1993b. 4 Montalescot G, Sechtem U, Achenbach S et al ESC guidelines on the management of stable coronary artery disease: the Task Force on the management of stable coronary artery disease of the European Society of Cardiology. Eur Heart J 2013;34: Stacul F, van der Molen AJ, Reimer P et al. Contrast induced nephropathy: updated ESUR Contrast Media Safety Committee guidelines. Eur Radiol 2011;21: Geenen RW, Kingma HJ, van der Molen AJ. Contrast-induced nephropathy: pharmacology, pathophysiology and prevention. Insights Imaging 2013;4: Halliburton SS, Abbara S, Chen MY et al. SCCT guidelines on radiation dose and dose-optimization strategies in cardiovascular CT. J Cardiovasc Comput Tomogr 2011;5: Piepoli MF, Hoes AW, Agewall S et al European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: The Sixth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice (constituted by representatives of 10 societies and by invited experts)developed with the special contribution of the European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation (EACPR). Eur Heart J 2016;37: Leipsic J, Abbara S, Achenbach S et al. SCCT guidelines for the interpretation and reporting of coronary CT angiography: a report of the Society of Cardiovascular Computed Tomography Guidelines Committee. J Cardiovasc Comput Tomogr 2014;8: Raff GL, Chinnaiyan KM, Cury RC et al. SCCT guidelines on the use of coronary computed tomographic angiography for patients presenting with acute chest pain to the emergency department: a report of the Society of Cardiovascular Computed Tomography Guidelines Committee. J Cardiovasc Comput Tomogr 2014;8: Wolk MJ, Bailey SR, Doherty JU et al. ACCF/ AHA/ASE/ASNC/HFSA/HRS/SCAI/SCCT/ SCMR/STS 2013 multimodality appropriate use criteria for the detection and risk assessment of stable ischemic heart disease: a report of the American College of Cardiology Foundation Appropriate Use Criteria Task Force, American Heart Association, American Society of Echocardiography, American Society of Nuclear Cardiology, Heart Failure Society of America, Heart Rhythm Society, Society for Cardiovascular Angiography and Interventions, Society of Cardiovascular Computed Tomography, Society for Cardiovascular Magnetic Resonance, and Society of Thoracic Surgeons. J Am Coll Cardiol 2014;63: Rybicki FJ, Udelson JE, Peacock WF et al ACR/ACC/AHA/AATS/ACEP/ASNC/NASCI/ SAEM/SCCT/SCMR/SCPC/SNMMI/STR/STS Appropriate Utilization of Cardiovascular Imaging in Emergency Department Patients With Chest Pain: A Joint Document of the American College of Radiology Appropriateness Criteria Committee and the American College of Cardiology Appropriate Use Criteria Task Force. J Am Coll Cardiol 2016;67: Al-Mallah MH, Qureshi W, Lin FY et al. Does coronary CT angiography improve risk stratification over coronary calcium scoring in symptomatic patients with suspected coronary artery disease? Results from the prospective multicenter international CONFIRM registry. Eur Heart J Cardiovasc Imaging 2014;15: Shaw LJ, Berman DS, Maron DJ et al. Optimal medical therapy with or without percutane- Hjerte-CT 6 DCS holdningspapir, maj 2017

7 ous coronary intervention to reduce ischemic burden: results from the Clinical Outcomes Utilizing Revascularization and Aggressive Drug Evaluation (COURAGE) trial nuclear substudy. Circulation 2008;117: Boden WE, O Rourke RA, Teo KK et al. Optimal medical therapy with or without PCI for stable coronary disease. N Engl J Med 2007;356: Hachamovitch R, Hayes SW, Friedman JD, Cohen I, Berman DS. Comparison of the shortterm survival benefit associated with revascularization compared with medical therapy in patients with no prior coronary artery disease undergoing stress myocardial perfusion single photon emission computed tomography. Circulation 2003;107: Rispler S, Keidar Z, Ghersin E et al. Integrated single-photon emission computed tomography and computed tomography coronary angiography for the assessment of hemodynamically significant coronary artery lesions. J Am Coll Cardiol 2007;49: Di Carli MF, Dorbala S, Hachamovitch R. Integrated cardiac PET-CT for the diagnosis and management of CAD. J Nucl Cardiol 2006;13: Kim HJ, Vignon-Clementel IE, Coogan JS, Figueroa CA, Jansen KE, Taylor CA. Patientspecific modeling of blood flow and pressure in human coronary arteries. Ann Biomed Eng 2010;38: Koo BK, Erglis A, Doh JH et al. Diagnosis of ischemia-causing coronary stenoses by noninvasive fractional flow reserve computed from coronary computed tomographic angiograms. Results from the prospective multicenter DIS- COVER-FLOW (Diagnosis of Ischemia-Causing Stenoses Obtained Via Noninvasive Fractional Flow Reserve) study. J Am Coll Cardiol 2011;58: Min JK, Leipsic J, Pencina MJ et al. Diagnostic accuracy of fractional flow reserve from anatomic CT angiography. JAMA 2012;308: Norgaard BL, Leipsic J, Gaur S et al. Diagnostic performance of noninvasive fractional flow reserve derived from coronary computed tomography angiography in suspected coronary artery disease: the NXT trial (Analysis of Coronary Blood Flow Using CT Angiography: Next Steps). J Am Coll Cardiol 2014;63: Norgaard BL, Hjort J, Gaur S et al. Clinical Use of Coronary CTA-Derived FFR for Decision- Making in Stable CAD. JACC Cardiovasc Imaging Douglas PS, Pontone G, Hlatky MA et al. Clinical outcomes of fractional flow reserve by computed tomographic angiography-guided diagnostic strategies vs. usual care in patients with suspected coronary artery disease: the prospective longitudinal trial of FFR(CT): outcome and resource impacts study. Eur Heart J 2015;36: Rochitte CE, George RT, Chen MY et al. Computed tomography angiography and perfusion to assess coronary artery stenosis causing perfusion defects by single photon emission computed tomography: the CORE320 study. Eur Heart J 2014;35: Linde JJ, Hove JD, Kuhl JT et al. Clinical feasibility of myocardial computed tomographic perfusion imaging in patients with recent acute-onset chest pain. Int J Cardiol 2014;174: Toggweiler S, Gurvitch R, Leipsic J et al. Percutaneous aortic valve replacement: vascular outcomes with a fully percutaneous procedure. J Am Coll Cardiol 2012;59: Athappan G, Patvardhan E, Tuzcu EM et al. Incidence, predictors, and outcomes of aortic regurgitation after transcatheter aortic valve replacement: meta-analysis and systematic review of literature. J Am Coll Cardiol 2013;61: Masson JB, Kovac J, Schuler G et al. Transcatheter aortic valve implantation: review of the nature, management, and avoidance of procedural complications. JACC Cardiovasc Interv 2009;2: Achenbach S, Delgado V, Hausleiter J, Schoenhagen P, Min JK, Leipsic JA. SCCT expert consensus document on computed tomography imaging before transcatheter aortic valve implantation (TAVI)/transcatheter aortic valve replacement (TAVR). J Cardiovasc Comput Tomogr 2012;6: Binder RK, Leipsic J, Wood D et al. Prediction of optimal deployment projection for transcatheter aortic valve replacement: angiographic 3-dimensional reconstruction of the aortic root versus multidetector computed tomography. Circ Cardiovasc Interv 2012;5: Kiuchi K, Yoshida A, Takei A et al. Topographic variability of the left atrium and pulmonary veins assessed by 3D-CT predicts the recurrence of atrial fibrillation after catheter ablation. J Arrhythm 2015;31: Lazoura O, Ismail TF, Pavitt C et al. A low-dose, dual-phase cardiovascular CT protocol to assess left atrial appendage anatomy and exclude thrombus prior to left atrial intervention. Int J Cardiovasc Imaging 2016;32: Donal E, Lip GY, Galderisi M et al. EACVI/EHRA Expert Consensus Document on the role of multi-modality imaging for the evaluation of patients with atrial fibrillation. Eur Heart J Cardiovasc Imaging 2016;17: Niinuma H, George RT, Arbab-Zadeh A, Lima JA, Henrikson CA. Imaging of pulmonary veins during catheter ablation for atrial fibrillation: the role of multi-slice computed tomography. Europace 2008;10 Suppl 3:iii14-iii Abdulla J, Kofoed KF, Diederichsen AC, Vejlstrup N, Andersen NH, Nielsen-Kudsk JE et al. Kongenitte koronararterie anomalier hos voksne DCS. 37 Warnes CA, Williams RG, Bashore TM et al. ACC/AHA 2008 guidelines for the management of adults with congenital heart disease: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (Writing Committee to Develop Guidelines on the Management of Adults With Congenital Heart Disease). Developed in Collaboration With the American Society of Echocardiography, Heart Rhythm Society, International Society for Adult Congenital Heart Disease, Society for Cardiovascular Angiography and Interventions, and Society of Thoracic Surgeons. J Am Coll Cardiol 2008;52:e143- e Vahanian A, Alfieri O, Andreotti F et al. Guidelines on the management of valvular heart disease (version 2012). Eur Heart J 2012;33: Fuchs A, Mejdahl MR, Kuhl JT et al. Normal values of left ventricular mass and cardiac chamber volumes assessed by 320-detector computed tomography angiography in the Copenhagen General Population Study. Eur Heart J Cardiovasc Imaging 2016;17: Cosyns B, Plein S, Nihoyanopoulos P et al. European Association of Cardiovascular Imaging (EACVI) position paper: Multimodality imaging in pericardial disease. Eur Heart J Cardiovasc Imaging 2015;16: Hjerte-CT 7 DCS holdningspapir, maj 2017

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

Bilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3

Bilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3 Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT som diagnostisk metode til detektering af stenoser og arterosklerose Studie Design og metode Studiepopulation Formål og effektmål Resultat/konklusion

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut

Læs mere

Hjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter

Hjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter 2728 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/38 14. september 2009 Hjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter 1. reservelæge Kristian Altern Øvrehus, 1. reservelæge Jesper Khédri Jensen, overlæge

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

DCS Holdningspapir Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom

DCS Holdningspapir Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom Kommissorium Mulighederne for udredning af patienter mistænkt for stabil angina pectoris har undergået en betydelig udvikling inden for

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerte-MR & Hjerte-CT DCS vejledning 2010. Nr. 2 Hjerte-MR & Hjerte-CT DCS vejledning 2010 Nr. 2 Udgivet januar 2011 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Rigshospitalet Hjertecentret TAVI and use of Local Anesthesia

Rigshospitalet Hjertecentret TAVI and use of Local Anesthesia TAVI and use of Local Anesthesia Barbara Wulff, RN Cath.lab / TAVI Program Coordinator Rigshospitalet Copenhagen University Hospital 1 How many of you do TAVI under Local Anesthesia?? 2 Why did it take

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Kronisk iskæmisk hjertesygdom

Kronisk iskæmisk hjertesygdom 816 KARDIOLOGI Kronisk iskæmisk hjertesygdom Kenneth Egstrup I serien om kardiovaskulære lidelser bringes denne artikel. Både at få mistanke om diagnose og korrekt henvisning til endelig diagnostik ved

Læs mere

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier

Læs mere

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Hjertesygdom hos børn er typisk medfødte misdannelser Steno-Fallots Tetralogi beskrives første

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet?

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Årsmøde 2015 Middelfart Poul Erik Mortensen Afd. T OUH Perfusion og fremtiden! Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Hvad er databaser? Hvad er databaser? Journaler Laboratorieskemaer Anæstesiskemaer

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Radiograf Ditte Marie Toft og Lena Lassen, Vejle Sygehus

Radiograf Ditte Marie Toft og Lena Lassen, Vejle Sygehus 1 FRD Landskursus 2011 Radiograf Ditte Marie Toft og Lena Lassen, Vejle Sygehus INDHOLD Hjerte CT-Center Vejle Sygehus Hvorfor CT KAG Hvilke patienter til CT KAG Siemens Somatom Definition Flash Dosis

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b

Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Hjerte CT i Svendborg. Imaging arb. Gruppe 13. Januar 16

Hjerte CT i Svendborg. Imaging arb. Gruppe 13. Januar 16 Hjerte CT i Svendborg. Imaging arb. Gruppe 13. Januar 16 Hjerte CT i Svendborg Optageområde på 225.000 indbyggere Startede i 2007 2 kardiologer (11 i alt), Level III certificeret 5 radiografer Radiologer

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013 Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):

Læs mere

HCT & KAG % unødige KAG-undersøgelser

HCT & KAG % unødige KAG-undersøgelser Århus den 28.2.2013 Udtalelse fra Regionshospitalerne i Herning, Randers, Viborg og Horsens vedrørende Kardiologisk Specialeråd s høringssvar til Kardiologirapporten. Det er i Kardiologirapporten foreslået

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerte MR et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2017. Nr. 2 Hjerte MR 1 DCS holdningspapir, maj 2017 Hjerte MR et holdningspapir fra

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Multislice Spiral CT-scanning

Multislice Spiral CT-scanning Multislice Spiral CT-scanning Konsekvenser ved indførelse af MSCT som diagnostisk metode til udredning af patienter med stabil angina pectoris på Vejle Sygehus Maj 2005 Udarbejdet af: Pernille Warrer Vally

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget?

Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Underviser: Albert Marni Joensen, overlæge, AAUH Moderator: Mette Fredberg Greth Nordjysk Praksisdag 2016 Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Læs mere

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

CT af hjertet. Iskæ misk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose. Stabil a ngina. Akut koronar syndrom (AKS)

CT af hjertet. Iskæ misk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose. Stabil a ngina. Akut koronar syndrom (AKS) Iskæ misk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Se programmet på de efterfølgende sider!

Se programmet på de efterfølgende sider! Hjerte imaging med SPECT, PET og MR Dette kursus afholdes i samarbejde med forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy. Se kursusprogrammet og forskerskolens øvrige kurser på www.dacra.dk Formål

Læs mere

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Implementering af CardIQ Fusion på Aalborg Sygehus

Implementering af CardIQ Fusion på Aalborg Sygehus Implementering af CardIQ Fusion på Aalborg Sygehus - Sundhedsteknologi 5. Semester Asger Ågård Jensen Christian Bruun Jensen Mikkel Gram Lasse Lefevre Samson Rasmus Kragh Nielsen Gruppe 5 71 Titel: Implementering

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 1. OG 2. KVARTAL 217 217 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 1. og

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Kommissorium Forfattere:

Kommissorium Forfattere: Akut fokuseret ultralydsundersøgelse af hjertet versus ekkokardiografi Et holdningspapir fra Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK - KAG, PCI, BY-PASS- OG KLAPKIRURGI 2005 Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirurgi Udarbejdet

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 428 Offentligt Dato 21. august 2013 Sagsnr. 4-1010-39/1 Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Læs mere