Virksomheders milj øinformationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomheders milj øinformationer"

Transkript

1 Virksomheders milj øinformationer Et projekt om virksomheders grønne regnskaber RAPPORTSERIEN NR. 52 SEPT Institut for miljø, teknologi og samfund Department of Environment, Technology and Social Studies

2 Virksomheders miljøinformationer Specialet behandler muligheder for, at krav om miljøinformation, herunder grønne regnskaber, kan bidrage til en forbedret miljøadfærd i industrivirksomheder. I specialet rejses spørgsmål om, hvorvidt interessentkrav til virksomhedernes miljøinformationer kan påvirke virksomhederne til i højere grad selv at regulere deres egne miljøforhold. Loven om grønne regnskaber anskues som et eksempel på dokumentation af visse miljøforhold i virksomheder. Aflæggelsen af grønne regnskaber er med til at øge virksomhedens viden om sine miljøbelastninger, og kan dermed anvendes som et redskab for virksomhedens interessenter til at stille krav og udnytte markedskræfter til at påvirke virksomhederne til en forbedret miljøadfærd. Rapporten fremlægger og diskuterer en teoretisk baggrund for at betragte loven om grønne regnskaber som et led i en udvikling af en "refleksiv ret", d.v.s. en reguleringsform, der tilstræber at understøtte selvregulering inden for delsystemer ved at de selv udfylder lovgivningens rammer og selv reflekterer over lovgivningens normer. Rapportens giver en redegørelse for tilblivelsen af og indholdet i loven om grønne regnskaber set i forhold til andre former for krav om kommunikation af miljøforhold. Gennem en interessentanalyse undersøges muligheder for, at banker, forsikringsselskaber, pensionskasser, myndigheder m.fl. har interesse i og magt til at påvirke virksomhederne til en forbedret miljøadfærd. Gennem analyse af en enkelt virksomhed og dens udvikling i såvel miljøadfærd som miljøkommunikation og krav til miljødokumentation fra dens interessenter udvikles et konkret grundlag for at vurdere sammenhænge mellem miljøadfærd og krav til dokumentation og kommunikation af miljøforhold fra interessenter. Rapporten er på 175 sider og 7 sider bilag TEK - SAM FORLAGET ISBN Roskilde University P.O.Box 260 DK-4000 Roskilde Denmark Phone (+45) 4G Fax (+45) Telex 4315É rucbibl dk

3 Anmeldelse af specialet: "Virksomheders miljøinformationer - Et projekt om virksomheders grønne regnskaber". Udarbejdet af Katrine Milman og Henriette Post. Vejledt af Inger Stauning og Jesper Holm. Anmeldelse af hans Chr. O. Jensen, miljøchef i Roskilde Kommune: Specialet er interessant og velskrevet og kan med fordel læses af alle med interesse i virksomheders miljøinformationer og grønne regnskaber. Et af specialets kvaliteter er en grundig redegørelse for tilblivelsen af og indholdet i loven om grønne regnskaber. Herudover er der gennemført en interessentanalyse af hvilke krav f.eks. banker, investorer o. lign. stiller til en virksomheds miljøforhold. Specialet diskuterer mange problemstillinger, der er i forbindelse med grønne regnskaber, og sætter disse i forbindelse med en selvreguleringsstrategi. Specialet er velunderbygget med praktiske erfaringer fra en virksomhed, der har udarbejdet et grønt regnskab, hvilket medfører at virksomhedens erfaringer kan inddrages i de problemstillinger, der diskuteres. Anmeldelse af Trine Damgaard. Brdr. Hartmann A/S: Miljøaspektet er de seneste år blevet en del af mange virksomheders overordnede forretningsstrategi, Miljø er blevet en konkurrenceparameter, og for en del danske virksomheder har denne ændring været medvirkende til forbedringer af miljøforholdene, der i flere tilfælde, som følge af konkurrenceforholdene, overgår myndighedskrav. Kommunikation af miljøforhold er væsentlig og helt afgørende for, om virksomhederne kan opnå miljørelaterede konkurrencefordele. Et kommunikationsmiddel som det grønne regnskab bør derfor indeholde information, der udover krav fra myndighederne - også opfylder kunder og finansielle interessenters informationskrav. Først herved kan virksomhederne vende kravet om udarbejdelse af grønne regnskaber fra en omkostning til en potentiel indtjening. De grønne regnskaber er således første trin i retning af en integration mellem miljø og økonomi. Som Katrine Milman og Henriette Post skriver: "De grønne regnskaber kan kritiseres for at befinde sig et sted i "ingenmandsland", og roses for at forsøge at nedbryde grænserne mellem 2 traditionelt adskilte fløje"

4 Virksomheders miljøinformationer - et projekt om virksomheders grønne regnskaber Udarbejdet af: Katrine Milman og Henriette Marott Post Vejledere: Inger Stauning og Jesper Holm Specialerapport, Maj 1996 Roskilde Universitetscenter Institut for Miljø, Teknologi og Samfund

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning og problemformulering Indledning Problemafgrænsning Problemformulering Metode Teori Empiri Case Interviews Metodekritik 14 Kapitel 2 Refleksive tendenser i miljøreguleringen Indledning Baggrunden for refleksiv rets udvikling Refleksiv ret ifølge Giinther Teubner Miljøreguleringen set i systemteoretisk perspektiv Teori kritik Opsamling på teori Den historiske udvikling inden for miljøretten Miljøbeskyttelsesloven fra Ændring af Miljøbeskyttelsesloven i Vedtagelse af miljøbeskyttelsesloven Kapitel 3 Loven om grønne regnskaber Indledning Historisk redegørelse for lovens tilblivelse Formel beskrivelse af loven om grønne regnskaber Udsættelse af det grønne regnskab Offentliggørelse af de grønne regnskaber Frivillige grønne regnskaber Indsigelser imod det grønne regnskab Indholdet i grønne regnskaber Diskussion af anvendelsen af begrebet væsentligt Konkurrencefølsomme oplysninger Arbejdsmiljø Opstilling af grønne regnskaber Kritik af de grønne regnskaber EMAS-forordningen Miljøgodkendelser Finansielle årsregnskaber Opsamling og diskussion af grønne regnskaber 69 Kapitel 4 Interessenter i grønne regnskaber 73

6 Indholdsfortegnelse 4.0 Indledning Opstilling af virksomhedens interessenter Interessenter med en økonomisk interesse i virksomheden Investorer Långivere Interessenter fra produktionskæden Forbrugere Industrien Reguleringsmæssige interessenter Centrale myndigheder Decentrale myndigheder Interessenter med andre interesser i det grønne regnskab Rådgivende ingeniører Revisorer Miljøorganisationer Lokale borgere Forsikringsselskaber Medier Opsamling på interessenters informationsbehov 107 Kapitel 5 Analyse af Brdr. Hartmann A/S Indledning Præsentation af Brdr. Hartmann i Tønder Markedsforhold Produktionsbeskrivelse Råvarer Pulptilberedning Støbeformen Tørreovne Farvning og etikkering af æggebakkerne Maskinfabrikken Brdr. Hartmanns miljømæssige historie Ansøgning om frivillig miljøgodkendelse Opstart af ny produktionslinie Bygning af EXCO-hallen Undersøgelser og forespørgsler fra Sønderjyllands Amt Central prioritering af miljøarbejdet Ansøgning om rammegodkendelse og udarbejdelse af miljøregnskab Renere teknologi projekter Hartmanns miljøinformation Miljøinformation i årsregnskaber Brdr. Hartmanns miljøstrategi Deltagelse i møder, konferencer o.lign 141

7 Indholdsfortegnelse Miljønyhedsbreve Miljøregnskab Delopsamling Brdr. Hartmanns interessenter Reguleringsmæssige interessenter Interessenter fra produktionskæden Interessenter med økonomisk interesse i virksomheden Andre interessenter Delkonklussion på casen 158 Kapitel 6 Diskussion og konklusion Indledning Diskussion Konklusion 168 Litteraturliste 170 Bilag 1 Bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab 181 Bilag 2 Miljøbilag for Brdr. Hartmann 182 Bilag 3 Spørgeskema, Dansk Pool for miljøansvarsforsikring 183 Bilag 4 Tidslinie for Brdr. Hartmanns miljøudvikling 184 Bilag 5 Kemikalier fra EXCO-hallen 190

8 Indledning og problemformulering Kapitel 1 Indledning og problemformulering 1.0 Indledning Dette projekt handler om virksomheders miljøinformationer, og hvordan disse kan bruges til at offentliggøre miljøforhold til omgivende interessenter. Inspirationen til projektet bunder i en grundlæggende interesse for regulering af industrivirksomheders miljøforhold, og hvilke tiltag der kan medvirke til at nedbringe miljøbelastningen. I Danmark er aflæggelse af grønne regnskaber vedtaget ved lov, der er trådt i kraft pr. 1. januar Loven giver ca virksomheder pligt til at aflægge grønt regnskab, der offentliggøres sammen med det finansielle regnskab én gang årligt. De udvalgte virksomheder er ifølge miljøstyrelsen blandt de potentielt mest miljøbelastende i Danmark. Grønne regnskaber skal ifølge Miljøstyrelsen bruges til, dels at oplyse offentligheden om forureningsgraden for de forskellige virksomheder, og dels at påvirke virksomhedernes holdning til miljøforhold. Vi mener, at vedtagelsen af loven om grønne regnskaber skal ses som udtryk for et stigende behov for informationer om virksomheders miljøforhold. Miljøinformationer kan have forskellige udformninger som f.eks. miljørapporter, grønne regnskaber, i årsberetninger o.lign. Udviklingen, som vi ser den i dag, viser et stigende behov fra den almene befolkning om at få oplysninger om, hvorledes virksomheder agerer miljømæssigt, og efter hvilke generelle principper virksomhederne producerer deres produkter. Forbrugere har herved sammen med medierne fået en magt, der ikke kan negligéers. Det er derfor i højere grad blevet virksomhedernes egen opgave at formidle informationer om produktionen ud til omverdenen. Fra myndighedernes side har en stor del af miljøreguleringen i de seneste år haft en overordnet målsætning om at finde en reguleringsform, der kan igangsætte en mere fremadrettet og kontinuert proces i virksomhederne, hvor virksomhederne får indarbejdet nogle metoder, der systematisk kan identificere de miljøproblemer, der eksisterer i produktionen. Ligeledes er der blevet fokuseret på det overordnede formål at få identificeret, hvor man samfundsmæssigt får "mest miljø for pengene".

9 Indledning og problemformulering Resultatet af den hidtidige regulering har vist, at en stor del af initiativet skal komme fra virksomhederne selv, hvis der skal skabes en fortsat udvikling af virksomhedens arbejde med miljøforhold, og hvis det skal være medvirkende til at ændre deres holdning til miljø. En holdningsændring opstår ikke alene ved, at virksomhederne overlades hele initiativet selv. Det er derimod vigtigt, at virksomheden bliver påvirket til at overveje deres miljømæssige forhold. Denne påvirkning kan dels komme fra myndighederne, men kan også komme fra virksomhedens markedsmæssige interessenter - f.eks. kunder, underleverandører o.s.v. Vedtagelsen af loven om grønne regnskaber betyder en ændring af de decentrale myndigheders forvaltningsmæssige rolle. Til trods for, at loven er en tilføjelse til miljøbeskyttelsesloven, medfører det ikke, at de decentrale myndigheder skal forvalte loven. Man har fra centralt hold valgt at springe et led over og regulere virksomhederne direkte. Dette betyder, at den viden, der er opbygget i de decentrale forvaltninger, ikke bliver anvendt ved denne lov. Mange vil hævde, at de decentrale myndigheders rolle i forbindelse med de grønne regnskaber burde have en kontrollerende funktion. Det er dog ikke fra Miljøstyrelsens side hensigten, at de decentrale myndigheder skal kontrollere regnskaberne, men blot bruge dem som et tilbud til at kvalificere tilsynsarbejdet. Vi ser miljøinformationer som en af de metoder, der fremover vil blive arbejdet meget med, da de bl.a. vil kunne bruges til at vurdere og evt. sammenligne virksomheders forureningsforhold. Disse oplysninger kan være til gavn for mange forskellige interessegrupper - ikke mindst myndighederne. Samtidig kan fremtidige og nuværende investorer have dels et taktisk/strategisk ønske om imagepleje og dels en økonomisk interesse i, om der er risiko for store udgifter til oprensning og lignende, der vil have indvirkning på virksomhedens drift og udviklingsevne. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor aftagere af virksomhedernes produkter kan have interesse i deres underleverandørers miljøbelastning. Dette mener vi er en tendens, der vil blive mere udbredt i takt med, at flere virksomheder også på internationalt plan tilslutter sig miljøstyringsprogrammer, hvor det skal dokumenteres, at det er den mindst miljøbelastende underleverandør, der er valgt. Frivillig offentliggørelse af miljøinformationer vinder mere og mere frem internationalt, og er for nogle virksomheder blevet en væsentlig del af deres imagepleje. En - omend lille del - af den danske industri har ligeledes valgt at offentliggøre udvalgte dele af deres miljøforhold. Det er typisk i årsberetningerne i det finansielle regnskab, mens enkelte

10 Indledning og problemformulering virksomheder har valgt at udgive separate miljøredegørelser. Særligt den kemiske industri i Europa og Nordamerika har gennem de seneste år arbejdet meget med miljøredegørelser. Virksomheder, der frivilligt udarbejder miljørapporter, henvender sig hovedsageligt til markedet, da det må forventes, at de søger en konkurrencefordel ved at offentliggøre miljøinformationerne. I det hele taget udviser aktører på markedet større interesse for miljøinformationer, end det har været tilfældet tidligere. Dette ses bl.a. af den øgede omtale virksomheder får i medierne ved forholdsvis simple ændringer i produktionen, der medfører besparelser på vand og energi. Ved at anvende ordet "regnskab" i miljømæssig sammenhæng, kan konsekvensen være, at accepten vil være større blandt virksomhederne, da det er et begreb de kender fra de finansielle regnskaber. Vi ser dette som et forsøg på at få virksomhederne til at forstå hensigten med de grønne regnskaber, og dermed få dem til at udføre opgaven. Hvis der skal opnås et forbedret miljø skal virksomhederne erkende, at spild og emissioner er en økonomisk udgift. På længere sigt vil det dog være problematisk udelukkende at fokusere på økonomiske besparelser, da virksomheden i sit miljøarbejde når til et "mætningspunkt" og derved ikke kan optimere det eksisterende produktionsapparat yderligere. Når virksomheden har gennemført alle de umiddelbare besparelser, er det væsentligt at arbejdet og de læreprocesser, virksomheden har gennemløbet, ikke går tabt. De grønne regnskabers udformning bliver derfor vigtig for, at virksomhederne bliver opmærksomme på forhold omkring deres produktion, som de ikke allerede har overvejet. Loven om grønne regnskaber betyder, at der bliver tilføjet endnu et reguleringsredskab fra myndighederne. Grønne regnskaber kan være et reguleringsinstrument, der supplerer den øvrige miljøreguleringen og i særlig grad understøtter de blødere reguleringsmidler. De blødere reguleringsmidler bygger på at informere virksomhederne om miljøproblemerne og deres mulige løsninger således, at virksomhederne selv søger en løsning på problemerne. Den forståelse for miljøforhold, der opstår i virksomhederne gennem brug af de bløde reguleringsmidler, kan lægge op til øget selvforvaltning i virksomheden. Vi vil i vores problemafgrænsning forsøge at skitsere det rum, vi mener omgiver virksomhederne i forhold til miljømæssige krav og målsætninger. Dette vil vi se i forhold til myndighedernes interesser og de markedsmæssige aktørers interesse.

11 Indledning og problemformulering 1.1 Problemafgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i loven om grønne regnskaber, som er et udtryk for virksomheders miljøinformationer. Vi mener, at denne lov indeholder nogle forventninger til virksomheders måde at handle på, der ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Vi mener med andre ord, at succes for de grønne regnskaber forudsætter, at virksomhederne selv handler og gør en indsats på miljøområdet. Vi vil i dette projekt arbejde med de potentialer, som vi mener, der er i loven om grønne regnskaber. Det vil vi gøre dels ud fra en interesse i den generelle udvikling i miljøreguleringen og dels i en interesse i, om de grønne regnskaber på sigt kan anvendes som en form for selvregulering. Selvregulering er et forholdsvist nyt begreb inden for miljøområdet, og det har været diskuteret, hvor selvregulerende virksomhederne skal være. Spørgsmålet er, hvordan og på hvilke præmisser myndighederne skal indgå i virksomhedernes selvregulering. Myndighedernes rolle set i et selvreguleringsperspektiv er at stille krav til de overordnede rammer for reguleringen. Vi mener dermed ikke, at myndighedernes rolle skal minimeres, men derimod ændres. Ændringen kan bestå i, at der bliver stillet flere rammekrav til virksomhederne, hvor virksomheden selv skal udfylde rammerne. Endvidere mener vi, at myndighederne stadig skal have en kontrollerende rolle omend i en anderledes form end nu. Ved selvregulering mener vi således, at myndighederne skal sætte de overordnede krav/- rammer til virksomheden samtidig med, at virksomhedens interessenter efterspørger de specifikke miljøinformationer. Selvregulering kommer ind i det øjeblik, hvor miljømæssige krav fra myndigheder og andre interessenter medfører, at virksomheden selv begynder at overveje sine miljøforhold og handler for at forbedre dem. Andre virksomheder i produktionskæden kan ved at stille miljømæssige krav presse virksomheden til at tage initiativer på miljøområdet. Markedskræfterne bliver således en vigtig del af miljøreguleringen. En sådan regulering kræver, at virksomheden er opmærksom på og kan tolke, hvilke krav omgivelserne stiller. Kravene fra myndigheder og interessenter betyder, at virksomheden må målrette sine informationer udadtil. Offentliggørelse af miljøinformationer og i særdeleshed tvungen aflæggelse af grønne regnskaber kan - som konkurrenceparameter - være både et potentiale og en barriere på markedet alt efter virksomhedens miljømæssige præstationer. Ud fra et miljømæssigt

12 Indledning og problemformulering synspunkt kan grønne regnskaber således i kraft af offentligheden have et væsentligt potentiale som en effektiv metode til at synliggøre en virksomheds miljøbelastninger. Ved at en virksomhed bliver bevidst om og offentliggører sine miljøbelastninger kan der fremkomme incitamenter til at nedbringe miljøbelastningen. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige, om de grønne regnskaber i fremtiden vil have størst effekt i forholdet mellem virksomhed og myndighed eller blandt de markedsmæssige aktører. Der er dog tendenser i retning af, at man fra de centrale myndigheders side ønsker et instrument, der understøtter de markedsmæssige mekanismer. En del af vores undersøgelse omhandler således spørgsmålet, om markedet kan påvirke virksomhedens miljøadfærd, og dermed skabe reelle miljøforbedringer ved, at virksomhederne ændrer deres miljøadfærd. Med ændret miljøadfærd mener vi, at virksomheden internaliserer miljøspørgsmål i modsætning til at betragte miljøforhold som en udefra kommende parameter, der udelukkende er omkostningsfuldt og ressourcekrævende. Endvidere mener vi, at ændringen skal forårsage en reel ændring i emissionerne fra virksomheden. Det vil sige, at vi ser 2 niveauer i en ændret miljøadfærd. 1) Har virksomhedens holdning til miljøforhold ændret sig? og 2) har denne holdningsændring medført ændringer i de faktiske emissioner? Spørgsmålet er, om miljøinformationer kan være med til at igangsætte denne ændring. Det er de færreste interessenter, der betragter naturen som værdifuld i sig selv og mener, at den skal beskyttes fra menneskelig forurening. De fleste betragter naturen i forhold til brugsværdien for mennesker og emissioner som en omkostning, dels i form af spildte råvarer og dels som en udgift til rensning. Disse holdninger er skarpt ridset op, men repræsenterer de grundlæggende forskelle mellem økonomi og økologi. Her kan således identificeres et konfliktfelt, idet virksomhedens interessenter normalt har en økonomisk og ikke en direkte miljømæssig interesse i virksomhedens produktion. Dette kan vise sig at være et væsentligt dilemma for de grønne regnskaber, da aktørerne på markedet hovedsageligt fokuserer på de økonomiske faktorer, hvor den grundlæggende holdning bag miljølovgivningen er, at naturen skal beskyttes fra forurening i videst muligt omfang. Her kan det være et problem, at de decentrale myndigheders rolle er nedprioriteret, da de netop må forventes hovedsageligt at repræsentere miljølovgivningens inter-

13 Indledning og problemformulering esser, og samtidig er det traditionelt myndighederne, der har haft informationer og værktøj til rådgivning og kontrol af virksomhederne. I projektet lægger vi vægten på, hvilke interessenter der har særlig interesse i virksomhedernes grønne regnskaber. De kan have deltaget som debattører, som brugere af de grønne regnskaber, som deltager i udviklingsprojekter eller ved direkte samarbejde med myndighederne omkring bekendtgørelsen. Med så forskellige interessenter i de grønne regnskaber bliver det en problematisk opgave at udstikke på en gang udførlige og generelle retningslinier, der kan dække både interessenternes informationsbehov og virksomhedens eventuelle eget behov for at offentliggøre miljøoplysningerne. Man har fra Miljøstyrelsens side valgt at udarbejde en bekendtgørelse for de grønne regnskaber, hvor det krævede indhold er begrænset til et minimum. Det er interessant at undersøge, om der kan dannes et selvregulerende system af virksomheden og dens interessenter, hvor krav fra interessenterne ikke alene medfører en holdningsændring, men også ændret miljøadfærd fra virksomhedernes side. Et væsentligt problem for effekten af de grønne regnskaber er, hvis ingen stiller krav til indhold, og hvis regnskaberne får lov til at fremstå uimodsagt og uden målsætninger. Vi er således nået frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvorledes påvirker interessentkrav til virksomhedernes miljøinformationer - herunder grønne regnskaber - virksomhedernes miljøadfærd? Som det fremgår af det ovenstående ønsker vi i dette projekt at arbejde med 2 centrale problemstillinger, der begge udspringer af loven om grønne regnskaber. Vi vil beskæftige os med følgende forhold: Interessentkrav til virksomhederne herunder også myndighedskrav. Ændret miljøadfærd evt. ved hjælp af selvregulering.

14 Indledning og problemformulering Vi ser interessentkravene til de grønne regnskaber som en væsentlig faktor til, at virksomhederne finder det væsentligt at kommunikere deres miljømæssige forhold ud til deres omgivelser. Interessentkrav kan i dette projekts sammenhæng komme fra 2 sider, myndighederne og de markedsmæssige aktører. I det ovenstående afgrænser vi os dermed fra opstille retningslinier for indholdet i de grønne regnskaber, da vi ikke vil se på de enkelte parametre, men samlet vurdere grønne regnskabers metoder og styrke som reguleringsinstrument overfor industrivirksomheder. Dette vil vi undersøge dels ud fra en generel analyse og dels ud fra en analyse af en case. 1.3 Metode Vi vil i det følgende redegøre for, hvorledes vi vil besvare vores problemformulering. Besvarelsen er delt ind i 3 områder, der omhandler; teori, empiri og sidst har vi valgt at arbejde med en case Teori Et af formålene med projektet er at forstå grønne regnskaber i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Dette skaber udgangspunkt for at vurdere de grønne regnskabers relevans som styringsmiddel. Vores vurdering af grønne regnskaber er, udover den konkrete analyse, baseret på en generel forståelse af de overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser, der har betinget de grønne regnskabers vedtagelse. I valget af teori har det været afgørende, at der indgik en beskrivelse af de selvreguleringsmekanismer vi skitserer i afgrænsningen. Teorien skal dermed sætte os i stand til at forstå de samfundsmæssige mekanismer, der danner udgangspunkt for selvregulering. Vi ønsker dermed at få en indsigt i, hvad selvregulering indeholder på et teoretisk plan. Dette skal sætte os i stand til at vurdere potentialer og barrierer ved de grønne regnskaber, når de skal anvendes i miljøreguleringen. Teorien om refleksiv ret, der tildels er udviklet af Giinther Teubner, giver nogle overordnede bud på, hvorfor der finder en deregulering sted i samfundet på nuværende tidspunkt. Samtidig forsøger teorien at forklare skiftet fra høj grad af offentlig styret regu- 10

15 Indledning og problemformulering lering (målorienteret) til en form, hvor der er større grad af deregulering, hvor selvregulering har en væsentlig plads (procedural regulering). Vi vil dels undersøge teoriens forklaringsværdi, og undersøge om teorien kan bruges til at identificere væsentlige udviklingstendenser på miljøområdet. Endvidere ser vi, at grønne regnskaber er en form for kommunikation mellem forskellige parter med forskellige rationaler. Vi mener, at teorien ligeledes kan anvendes til forstå, hvordan disse forskellige rationaler indvirker på muligheder og barrierer for kommunikationen mellem parterne. Refleksiv ret skal således ikke bruges til at opstille en løsningsmodel, der kan forklare specifikke sammenhænge på virksomhedsniveau, men derimod til at undersøge forekomsten og karakteren af de overordnede skift i den miljøretslige udvikling, og dermed den samfundsmæssig udvikling i retning af selvregulering. Da virksomheden er en del af denne udvikling vil vi undersøge, hvordan denne samfundsmæssige forståelse kan sætte sig igennem på virksomhedsniveau. Vi mener, at refleksiv ret kan danne baggrund for at vise, om der er tendenser til selvregulering i miljøreguleringen af industrivirksomheder. Teorien skal således forklare, dels de overordnede samfundsmæssige reguleringstendenser, og i sammenhæng hermed hvilken regulering dette fordrer på det virksomhedsspecifikke område. Vi vil efterfølgende se på udviklingen indenfor det miljøpolitiske område og forholde dette til teorien. Vi vil skitsere, hvilke påvirkninger miljøområdet har været underlagt og sidst diskutere, om der er refleksive tendenser i miljøreguleringen. Her vil vi således forsøge at forholde de teoretiske overvejelser til den politiske/historiske udvikling indenfor miljøområdet Empiri I vores empiri-indsamling har vi valgt dels at undersøge selve lovgrundlaget for de grønne regnskaber, dels at undersøge hvilke krav interessenterne kan og evt. vil stille til de grønne regnskaber. Sidst vil vi inddrage en virksomhed, der har udarbejdet et grønt regnskab. 11

16 Indledning og problemformulering Beskrivelsen af den miljøpolitiske udvikling gør det muligt for os at identificere eventuelle refleksive tendenser, vi mener eksisterer i forbindelse grønne regnskaber. Gennemgangen af loven om grønne regnskaber vil således sætte os i stand til at vurdere, hvorledes grønne regnskaber som reguleringsinstrument skal anvendes af virksomhederne, for at disse bliver mere selvregulerende. Vi vil ud fra allerede eksisterende miljøinformationer, (miljøgodkendelser, finansielle årsregnskaber og EMAS-miljøredegørelser) undersøge, hvordan krav til disse informationsinstrumenter spiller sammen med loven om grønne regnskaber. Derud fra vil vi vurdere anvendeligheden af grønne regnskaber i forhold til den nuværende regulering af industrivirksomheder. Ud fra de krav, vi får identificeret ved gennemgang af loven, vil vi se, hvilke krav de forskellige interessenter må forventes at stille til virksomhedernes miljøinformationer. I forlængelse af gennemgang af bekendtgørelsens indhold vil vi undersøge, hvordan interessenternes ønsker til miljøinformationer stemmer overens med de lovmæssige krav. Kriterierne for udvælgelse af interessenterne afhænger af, hvilke grupper der har været involverede i udarbejdelse af bekendtgørelsen til de grønne regnskaber samt de interessenter, der kan påvirke virksomhedernes handle muligheder. Kapitlet om virksomhedernes interessenter indledes således med en identifikation af, hvilke grupper der kan have interesse i virksomhedens miljøinformationer og derigennem mulighed for at påvirke virksomhederne. En undersøgelse af disse interessenters krav vil give et billede af, i hvor høj grad der vil ske en forandring af reguleringen, hvor de markedsmæssige krav i højere grad bliver styrende for, hvordan virksomhederne forholder sig til miljømæssige forhold. Vi mener her, at det er vigtigt at få en diskussion af, hvilke af interessenterne, der vil kunne påvirke virksomhedens miljøforhold. Her vil vi tage udgangspunkt i de grønne regnskaber, fordi vi mener, at indholdet i disse vil afhænge meget af de krav, der kommer fra interessenterne Case For at undersøge ovenstående forhold mere konkret har vi valgt at arbejde med en virksomhed som case. Virksomheden er valgt for at kunne indfange de specifikke krav, der opstår i forbindelse med produktionskæden, da vi ikke kan analysere dette ud fra den 12

17 Indledning og problemformulering generelle interessentanalyse. Endvidere vil vi se på, hvorledes dette stemmer overens med kravene til grønne regnskaber, der er opstillet fra centralt hold. Derudover vil vi undersøge, om virksomheden har ændret deres miljøadfærd og -information som reaktion på krav fra interessenterne. Casen bruges derfor i projektet til belysning af de problemer, en virksomhed kan løbe ind i, i forbindelse med udarbejdelse af et grønt regnskab, og hvilke krav de specifikke interessenter kan stille. Ud fra disse overvejelser har vi opstillet følgende kriterier, der ligger til grund for valg af case: Virksomheden skal være omfattet af loven om grønne regnskaber. Virksomheden skal være miljøpositiv, fordi de dermed har en holdning til miljømæssige forhold. Virksomheden skal have foretaget en miljøteknisk gennemgang af produktionen. Virksomheden skal være i gang med eller allerede have udarbejdet et grønt regnskab. Ovenstående kriterier betyder, at vi har et datagrundlag at arbejde og analysere ud fra. Samtidig vil virksomheden have en holdning til, hvilke parametre de anser for relevante at medtage i et grønt regnskab. Virksomheden skal være miljøpositiv, da vi ellers kan risikere, at de ikke har afklaret deres holdning til, hvordan de skal håndtere deres miljøforhold. En miljøpositiv virksomhed vil alt andet lige kunne forholde sig til spørgsmål omkring grønne regnskaber, da de har arbejdet med miljøspørgsmål før. Det kan være vanskeligt at vurdere, om en virksomhed er miljøpositiv eller ej, da de fleste virksomheder vil prøve at fremstå som miljørigtige/positive. Vi mener dog, at vi ud fra det materiale virksomheden har offentliggjort og kendskab til branchens generelle problemer kan vurdere, om der er tale om en miljøpositiv eller -negativ virksomhed. Ud fra de opstillede kriterier har vi valgt at arbejde med virksomheden Brdr. Hartmann, der producerer æggebakker i støbepap. 13

18 Indledning og problemformulering Interviews En stor del af projektet vil bygge på interviews, da omfanget af relevant litteratur er begrænset. Interview-metoden har været semi-strukturerede interview, hvor vi har forberedt alle spørgsmål i overordnede emneområder. Ved denne form for interviewteknik kan vi undervejs tilføje spørgsmål i relation til interviewpersonens svar. Dette giver os mulighed for at få nogle "uventede" svar, hvilket kan være nyttigt i vores undersøgelse, da emneområdet er så nyt. Gennem interview får vi ligeledes frembragt nogle holdninger til grønne regnskaber, der endnu ikke er offentliggjorte. Faren ved at anvende interviews i den udstrækning er, at der kommer mange personlige holdninger til kende. Det er således vores opgave at skelne mellem interview-personens private holdninger og holdninger fra den institution, som personen repræsenterer. Vi mener dog, at idet vi har relativt mange forskelligartede interessenter repræsenteret, kan vi få en nuanceret opfattelse af emnet, og der ud fra drage vores egne konklusioner. En del af kildeangivelserne er anonymiserede, da interview personerne ikke ønskede deres holdning kom til kende i en åben publikation. Vi er naturligvis bekendt med alle kilder og tidspunkt for interview Metodekritik I dette afsnit vil vi diskutere de problemer, der er ved at anvende den metode, som vi har beskrevet i det foregående afsnit. Dette er et projekt om, hvordan interessenter vil påvirke virksomheders adfærd på miljøområdet. Mange af interessenterne kan dog ikke forventes at have et indgående kendskab til miljøinformationer og deres udbredelse. Der er dog udkommet nogle få miljøredegørelser fra danske virksomheder, der dermed kan danne baggrund for de vurderinger interessenterne har. Metodisk kan dette være et problem, da interessenter således vil forholde sig til de få redegørelser der er udarbejdet, og dermed vil bruge dem som skabelon for deres vurdering. Vi vil følge vores casevirksomheds arbejde med det grønne regnskab på så tæt hold som muligt, og der ud fra se, hvilke problemer og potentialer dette arbejde indeholder. Dette kan give os problemer med, at vi ikke kan få lov at komme tæt nok på til at konkludere 14

19 Indledning og problemformulering entydigt. Dette er et problem, der tit opleves, når man som studerende forsøger at få interne oplysninger om virksomheder. Et lignende problem kan opstå, når vi skal interviewe casevirksomhedens interessenter. Vi har søgt at imødegå dette problem ved at kunne anvende baggrundsviden fra vores generelle interessentanalyse i de tilfælde, hvor vi ikke kan få specifikke oplysninger fra interessenterne. Et andet problem kan være udvælgelsen af én enkelt casevirksomhed. Denne kan være fundamentalt forskellig fra andre, og dermed ikke have nogen forklaringsværdi på et generelt niveau. Vi har ved udvælgelsen været opmærksomme på dette problem, der imidlertid altid vil være nærværende ved casearbejde. Vi har i vores arbejde valgt en bred tilgang til emnet, hvilket medfører at projektet i indhold bliver omfangsrigt i forhold til emnet grønne regnskaber. Dette betyder, at vi går i dybden med nogle områder, mens andre områder bliver mindre grundigt behandlet. Vi mener imidlertid, at det er vigtigt at få så mange aspekter med som muligt i forhold til, at det er et nyt område vi arbejder med, og at det kan være med til at nuancere den senere debat. Ligeledes mener vi, at der ligger en udfordring i at arbejde med et fremtidsorienteret problemstilling i modsætning til at skulle evaluere en allerede foregået handling, da vi mener, at der mangler en sådan analyse før loven om grønne regnskaber blev udarbejdet og implementeret. Endvidere mener vi, at det er positivt, at vores projekt kan være med til at påpege nogle af de områder, hvor der kan opstå problemer i forbindelse med implementeringen af grønne regnskaber. Vi mener dog, at vi med inddragelse af vores casevirksomhed, der har udarbejdet et grønt regnskab, kan opfange nogle af disse erfaringer. 15

20 Refleksive tendenser i miljøreguleringen Kapitel 2 Refleksive tendenser i miljøreguleringen 2.0 Indledning Den begrænsede effekt af den førte miljøregulering har de seneste år givet anledning til en diskussion af, hvordan den fremtidige regulering bør være for at nedbringe miljøbelastningen fra industrien mest muligt. Ligeledes har der været en diskussion af, hvordan miljøproblemerne omsættes til et sprog således, at virksomhederne forstår og kan handle ud fra hensigten bag miljølovgivningen. Det kan indimellem være svært for virksomhederne at håndtere miljøproblemer, når omfanget af f.eks. miljølove bliver større og mere indviklede. Viden omkring hvordan og i hvilken grad industrien påvirker og dermed belaster miljøet stiger, og derfor er det nødvendigt at regulere yderligere. Reguleringen har traditionelt foregået ved at man på centralt plan vedtager love, der efterfølgende skal efterleves af forskellige grupper i samfundet. Desto større et lovgrundlag er inden for et enkelt område, desto sværere er det for den enkelte at efterleve. Kompleksiteten i lovgivningens omfang betyder dermed, at det reguleringsmæssige grundlag ikke virker efter hensigten. Spørgsmålet er, hvordan den fremtidige miljøregulering skal udformes, således at samfundet dels får løst de miljømæssige problemer, og dels får virksomhederne til at tage aktivt del i denne regulering. Vi mener, at denne diskussion skal ses på baggrund af, hvordan den generelle samfundstruktur fungerer. Hermed bør udgangspunktet tages i, hvordan reguleringen virker, og hvilke forhold der evt. kunne forbedre den nuværende regulering. Konflikten er ikke ny, men løsningsmulighederne på ovenstående problem, mener vi ligger indenfor, at virksomheden i højere grad bliver selvregulerende. For at belyse dette yderligere har vi valgt at anvende en teoretisk retning, der tager dette udgangspunkt. Refleksiv ret er et bud på, hvordan et samfund kan løse de reguleringsproblemer, der er opstået ved at den enkelte reflektere over, hvordan tingene skal løses. Baggrunden for at anvende refleksiv ret i dette projekt er, at denne teori kan give en forståelse for, hvordan den retslige og reguleringsmæssige udvikling er foregået. Vi vil specielt se på den retlige regulering i forhold til regulering af industrivirksomheders 16

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Institut for miljø, teknologi og samfund

Institut for miljø, teknologi og samfund Kommunale miljømyndigheders mulighed for at påvirke virksomheder til at ændre adfærd i miljøinnovativ retning - med Albertslund kommune som case. Udarbejdet af: Karin Friberg Mette Søe Henriksen Jens Johansen

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere