Virksomheders milj øinformationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomheders milj øinformationer"

Transkript

1 Virksomheders milj øinformationer Et projekt om virksomheders grønne regnskaber RAPPORTSERIEN NR. 52 SEPT Institut for miljø, teknologi og samfund Department of Environment, Technology and Social Studies

2 Virksomheders miljøinformationer Specialet behandler muligheder for, at krav om miljøinformation, herunder grønne regnskaber, kan bidrage til en forbedret miljøadfærd i industrivirksomheder. I specialet rejses spørgsmål om, hvorvidt interessentkrav til virksomhedernes miljøinformationer kan påvirke virksomhederne til i højere grad selv at regulere deres egne miljøforhold. Loven om grønne regnskaber anskues som et eksempel på dokumentation af visse miljøforhold i virksomheder. Aflæggelsen af grønne regnskaber er med til at øge virksomhedens viden om sine miljøbelastninger, og kan dermed anvendes som et redskab for virksomhedens interessenter til at stille krav og udnytte markedskræfter til at påvirke virksomhederne til en forbedret miljøadfærd. Rapporten fremlægger og diskuterer en teoretisk baggrund for at betragte loven om grønne regnskaber som et led i en udvikling af en "refleksiv ret", d.v.s. en reguleringsform, der tilstræber at understøtte selvregulering inden for delsystemer ved at de selv udfylder lovgivningens rammer og selv reflekterer over lovgivningens normer. Rapportens giver en redegørelse for tilblivelsen af og indholdet i loven om grønne regnskaber set i forhold til andre former for krav om kommunikation af miljøforhold. Gennem en interessentanalyse undersøges muligheder for, at banker, forsikringsselskaber, pensionskasser, myndigheder m.fl. har interesse i og magt til at påvirke virksomhederne til en forbedret miljøadfærd. Gennem analyse af en enkelt virksomhed og dens udvikling i såvel miljøadfærd som miljøkommunikation og krav til miljødokumentation fra dens interessenter udvikles et konkret grundlag for at vurdere sammenhænge mellem miljøadfærd og krav til dokumentation og kommunikation af miljøforhold fra interessenter. Rapporten er på 175 sider og 7 sider bilag TEK - SAM FORLAGET ISBN Roskilde University P.O.Box 260 DK-4000 Roskilde Denmark Phone (+45) 4G Fax (+45) Telex 4315É rucbibl dk

3 Anmeldelse af specialet: "Virksomheders miljøinformationer - Et projekt om virksomheders grønne regnskaber". Udarbejdet af Katrine Milman og Henriette Post. Vejledt af Inger Stauning og Jesper Holm. Anmeldelse af hans Chr. O. Jensen, miljøchef i Roskilde Kommune: Specialet er interessant og velskrevet og kan med fordel læses af alle med interesse i virksomheders miljøinformationer og grønne regnskaber. Et af specialets kvaliteter er en grundig redegørelse for tilblivelsen af og indholdet i loven om grønne regnskaber. Herudover er der gennemført en interessentanalyse af hvilke krav f.eks. banker, investorer o. lign. stiller til en virksomheds miljøforhold. Specialet diskuterer mange problemstillinger, der er i forbindelse med grønne regnskaber, og sætter disse i forbindelse med en selvreguleringsstrategi. Specialet er velunderbygget med praktiske erfaringer fra en virksomhed, der har udarbejdet et grønt regnskab, hvilket medfører at virksomhedens erfaringer kan inddrages i de problemstillinger, der diskuteres. Anmeldelse af Trine Damgaard. Brdr. Hartmann A/S: Miljøaspektet er de seneste år blevet en del af mange virksomheders overordnede forretningsstrategi, Miljø er blevet en konkurrenceparameter, og for en del danske virksomheder har denne ændring været medvirkende til forbedringer af miljøforholdene, der i flere tilfælde, som følge af konkurrenceforholdene, overgår myndighedskrav. Kommunikation af miljøforhold er væsentlig og helt afgørende for, om virksomhederne kan opnå miljørelaterede konkurrencefordele. Et kommunikationsmiddel som det grønne regnskab bør derfor indeholde information, der udover krav fra myndighederne - også opfylder kunder og finansielle interessenters informationskrav. Først herved kan virksomhederne vende kravet om udarbejdelse af grønne regnskaber fra en omkostning til en potentiel indtjening. De grønne regnskaber er således første trin i retning af en integration mellem miljø og økonomi. Som Katrine Milman og Henriette Post skriver: "De grønne regnskaber kan kritiseres for at befinde sig et sted i "ingenmandsland", og roses for at forsøge at nedbryde grænserne mellem 2 traditionelt adskilte fløje"

4 Virksomheders miljøinformationer - et projekt om virksomheders grønne regnskaber Udarbejdet af: Katrine Milman og Henriette Marott Post Vejledere: Inger Stauning og Jesper Holm Specialerapport, Maj 1996 Roskilde Universitetscenter Institut for Miljø, Teknologi og Samfund

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning og problemformulering Indledning Problemafgrænsning Problemformulering Metode Teori Empiri Case Interviews Metodekritik 14 Kapitel 2 Refleksive tendenser i miljøreguleringen Indledning Baggrunden for refleksiv rets udvikling Refleksiv ret ifølge Giinther Teubner Miljøreguleringen set i systemteoretisk perspektiv Teori kritik Opsamling på teori Den historiske udvikling inden for miljøretten Miljøbeskyttelsesloven fra Ændring af Miljøbeskyttelsesloven i Vedtagelse af miljøbeskyttelsesloven Kapitel 3 Loven om grønne regnskaber Indledning Historisk redegørelse for lovens tilblivelse Formel beskrivelse af loven om grønne regnskaber Udsættelse af det grønne regnskab Offentliggørelse af de grønne regnskaber Frivillige grønne regnskaber Indsigelser imod det grønne regnskab Indholdet i grønne regnskaber Diskussion af anvendelsen af begrebet væsentligt Konkurrencefølsomme oplysninger Arbejdsmiljø Opstilling af grønne regnskaber Kritik af de grønne regnskaber EMAS-forordningen Miljøgodkendelser Finansielle årsregnskaber Opsamling og diskussion af grønne regnskaber 69 Kapitel 4 Interessenter i grønne regnskaber 73

6 Indholdsfortegnelse 4.0 Indledning Opstilling af virksomhedens interessenter Interessenter med en økonomisk interesse i virksomheden Investorer Långivere Interessenter fra produktionskæden Forbrugere Industrien Reguleringsmæssige interessenter Centrale myndigheder Decentrale myndigheder Interessenter med andre interesser i det grønne regnskab Rådgivende ingeniører Revisorer Miljøorganisationer Lokale borgere Forsikringsselskaber Medier Opsamling på interessenters informationsbehov 107 Kapitel 5 Analyse af Brdr. Hartmann A/S Indledning Præsentation af Brdr. Hartmann i Tønder Markedsforhold Produktionsbeskrivelse Råvarer Pulptilberedning Støbeformen Tørreovne Farvning og etikkering af æggebakkerne Maskinfabrikken Brdr. Hartmanns miljømæssige historie Ansøgning om frivillig miljøgodkendelse Opstart af ny produktionslinie Bygning af EXCO-hallen Undersøgelser og forespørgsler fra Sønderjyllands Amt Central prioritering af miljøarbejdet Ansøgning om rammegodkendelse og udarbejdelse af miljøregnskab Renere teknologi projekter Hartmanns miljøinformation Miljøinformation i årsregnskaber Brdr. Hartmanns miljøstrategi Deltagelse i møder, konferencer o.lign 141

7 Indholdsfortegnelse Miljønyhedsbreve Miljøregnskab Delopsamling Brdr. Hartmanns interessenter Reguleringsmæssige interessenter Interessenter fra produktionskæden Interessenter med økonomisk interesse i virksomheden Andre interessenter Delkonklussion på casen 158 Kapitel 6 Diskussion og konklusion Indledning Diskussion Konklusion 168 Litteraturliste 170 Bilag 1 Bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab 181 Bilag 2 Miljøbilag for Brdr. Hartmann 182 Bilag 3 Spørgeskema, Dansk Pool for miljøansvarsforsikring 183 Bilag 4 Tidslinie for Brdr. Hartmanns miljøudvikling 184 Bilag 5 Kemikalier fra EXCO-hallen 190

8 Indledning og problemformulering Kapitel 1 Indledning og problemformulering 1.0 Indledning Dette projekt handler om virksomheders miljøinformationer, og hvordan disse kan bruges til at offentliggøre miljøforhold til omgivende interessenter. Inspirationen til projektet bunder i en grundlæggende interesse for regulering af industrivirksomheders miljøforhold, og hvilke tiltag der kan medvirke til at nedbringe miljøbelastningen. I Danmark er aflæggelse af grønne regnskaber vedtaget ved lov, der er trådt i kraft pr. 1. januar Loven giver ca virksomheder pligt til at aflægge grønt regnskab, der offentliggøres sammen med det finansielle regnskab én gang årligt. De udvalgte virksomheder er ifølge miljøstyrelsen blandt de potentielt mest miljøbelastende i Danmark. Grønne regnskaber skal ifølge Miljøstyrelsen bruges til, dels at oplyse offentligheden om forureningsgraden for de forskellige virksomheder, og dels at påvirke virksomhedernes holdning til miljøforhold. Vi mener, at vedtagelsen af loven om grønne regnskaber skal ses som udtryk for et stigende behov for informationer om virksomheders miljøforhold. Miljøinformationer kan have forskellige udformninger som f.eks. miljørapporter, grønne regnskaber, i årsberetninger o.lign. Udviklingen, som vi ser den i dag, viser et stigende behov fra den almene befolkning om at få oplysninger om, hvorledes virksomheder agerer miljømæssigt, og efter hvilke generelle principper virksomhederne producerer deres produkter. Forbrugere har herved sammen med medierne fået en magt, der ikke kan negligéers. Det er derfor i højere grad blevet virksomhedernes egen opgave at formidle informationer om produktionen ud til omverdenen. Fra myndighedernes side har en stor del af miljøreguleringen i de seneste år haft en overordnet målsætning om at finde en reguleringsform, der kan igangsætte en mere fremadrettet og kontinuert proces i virksomhederne, hvor virksomhederne får indarbejdet nogle metoder, der systematisk kan identificere de miljøproblemer, der eksisterer i produktionen. Ligeledes er der blevet fokuseret på det overordnede formål at få identificeret, hvor man samfundsmæssigt får "mest miljø for pengene".

9 Indledning og problemformulering Resultatet af den hidtidige regulering har vist, at en stor del af initiativet skal komme fra virksomhederne selv, hvis der skal skabes en fortsat udvikling af virksomhedens arbejde med miljøforhold, og hvis det skal være medvirkende til at ændre deres holdning til miljø. En holdningsændring opstår ikke alene ved, at virksomhederne overlades hele initiativet selv. Det er derimod vigtigt, at virksomheden bliver påvirket til at overveje deres miljømæssige forhold. Denne påvirkning kan dels komme fra myndighederne, men kan også komme fra virksomhedens markedsmæssige interessenter - f.eks. kunder, underleverandører o.s.v. Vedtagelsen af loven om grønne regnskaber betyder en ændring af de decentrale myndigheders forvaltningsmæssige rolle. Til trods for, at loven er en tilføjelse til miljøbeskyttelsesloven, medfører det ikke, at de decentrale myndigheder skal forvalte loven. Man har fra centralt hold valgt at springe et led over og regulere virksomhederne direkte. Dette betyder, at den viden, der er opbygget i de decentrale forvaltninger, ikke bliver anvendt ved denne lov. Mange vil hævde, at de decentrale myndigheders rolle i forbindelse med de grønne regnskaber burde have en kontrollerende funktion. Det er dog ikke fra Miljøstyrelsens side hensigten, at de decentrale myndigheder skal kontrollere regnskaberne, men blot bruge dem som et tilbud til at kvalificere tilsynsarbejdet. Vi ser miljøinformationer som en af de metoder, der fremover vil blive arbejdet meget med, da de bl.a. vil kunne bruges til at vurdere og evt. sammenligne virksomheders forureningsforhold. Disse oplysninger kan være til gavn for mange forskellige interessegrupper - ikke mindst myndighederne. Samtidig kan fremtidige og nuværende investorer have dels et taktisk/strategisk ønske om imagepleje og dels en økonomisk interesse i, om der er risiko for store udgifter til oprensning og lignende, der vil have indvirkning på virksomhedens drift og udviklingsevne. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor aftagere af virksomhedernes produkter kan have interesse i deres underleverandørers miljøbelastning. Dette mener vi er en tendens, der vil blive mere udbredt i takt med, at flere virksomheder også på internationalt plan tilslutter sig miljøstyringsprogrammer, hvor det skal dokumenteres, at det er den mindst miljøbelastende underleverandør, der er valgt. Frivillig offentliggørelse af miljøinformationer vinder mere og mere frem internationalt, og er for nogle virksomheder blevet en væsentlig del af deres imagepleje. En - omend lille del - af den danske industri har ligeledes valgt at offentliggøre udvalgte dele af deres miljøforhold. Det er typisk i årsberetningerne i det finansielle regnskab, mens enkelte

10 Indledning og problemformulering virksomheder har valgt at udgive separate miljøredegørelser. Særligt den kemiske industri i Europa og Nordamerika har gennem de seneste år arbejdet meget med miljøredegørelser. Virksomheder, der frivilligt udarbejder miljørapporter, henvender sig hovedsageligt til markedet, da det må forventes, at de søger en konkurrencefordel ved at offentliggøre miljøinformationerne. I det hele taget udviser aktører på markedet større interesse for miljøinformationer, end det har været tilfældet tidligere. Dette ses bl.a. af den øgede omtale virksomheder får i medierne ved forholdsvis simple ændringer i produktionen, der medfører besparelser på vand og energi. Ved at anvende ordet "regnskab" i miljømæssig sammenhæng, kan konsekvensen være, at accepten vil være større blandt virksomhederne, da det er et begreb de kender fra de finansielle regnskaber. Vi ser dette som et forsøg på at få virksomhederne til at forstå hensigten med de grønne regnskaber, og dermed få dem til at udføre opgaven. Hvis der skal opnås et forbedret miljø skal virksomhederne erkende, at spild og emissioner er en økonomisk udgift. På længere sigt vil det dog være problematisk udelukkende at fokusere på økonomiske besparelser, da virksomheden i sit miljøarbejde når til et "mætningspunkt" og derved ikke kan optimere det eksisterende produktionsapparat yderligere. Når virksomheden har gennemført alle de umiddelbare besparelser, er det væsentligt at arbejdet og de læreprocesser, virksomheden har gennemløbet, ikke går tabt. De grønne regnskabers udformning bliver derfor vigtig for, at virksomhederne bliver opmærksomme på forhold omkring deres produktion, som de ikke allerede har overvejet. Loven om grønne regnskaber betyder, at der bliver tilføjet endnu et reguleringsredskab fra myndighederne. Grønne regnskaber kan være et reguleringsinstrument, der supplerer den øvrige miljøreguleringen og i særlig grad understøtter de blødere reguleringsmidler. De blødere reguleringsmidler bygger på at informere virksomhederne om miljøproblemerne og deres mulige løsninger således, at virksomhederne selv søger en løsning på problemerne. Den forståelse for miljøforhold, der opstår i virksomhederne gennem brug af de bløde reguleringsmidler, kan lægge op til øget selvforvaltning i virksomheden. Vi vil i vores problemafgrænsning forsøge at skitsere det rum, vi mener omgiver virksomhederne i forhold til miljømæssige krav og målsætninger. Dette vil vi se i forhold til myndighedernes interesser og de markedsmæssige aktørers interesse.

11 Indledning og problemformulering 1.1 Problemafgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i loven om grønne regnskaber, som er et udtryk for virksomheders miljøinformationer. Vi mener, at denne lov indeholder nogle forventninger til virksomheders måde at handle på, der ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Vi mener med andre ord, at succes for de grønne regnskaber forudsætter, at virksomhederne selv handler og gør en indsats på miljøområdet. Vi vil i dette projekt arbejde med de potentialer, som vi mener, der er i loven om grønne regnskaber. Det vil vi gøre dels ud fra en interesse i den generelle udvikling i miljøreguleringen og dels i en interesse i, om de grønne regnskaber på sigt kan anvendes som en form for selvregulering. Selvregulering er et forholdsvist nyt begreb inden for miljøområdet, og det har været diskuteret, hvor selvregulerende virksomhederne skal være. Spørgsmålet er, hvordan og på hvilke præmisser myndighederne skal indgå i virksomhedernes selvregulering. Myndighedernes rolle set i et selvreguleringsperspektiv er at stille krav til de overordnede rammer for reguleringen. Vi mener dermed ikke, at myndighedernes rolle skal minimeres, men derimod ændres. Ændringen kan bestå i, at der bliver stillet flere rammekrav til virksomhederne, hvor virksomheden selv skal udfylde rammerne. Endvidere mener vi, at myndighederne stadig skal have en kontrollerende rolle omend i en anderledes form end nu. Ved selvregulering mener vi således, at myndighederne skal sætte de overordnede krav/- rammer til virksomheden samtidig med, at virksomhedens interessenter efterspørger de specifikke miljøinformationer. Selvregulering kommer ind i det øjeblik, hvor miljømæssige krav fra myndigheder og andre interessenter medfører, at virksomheden selv begynder at overveje sine miljøforhold og handler for at forbedre dem. Andre virksomheder i produktionskæden kan ved at stille miljømæssige krav presse virksomheden til at tage initiativer på miljøområdet. Markedskræfterne bliver således en vigtig del af miljøreguleringen. En sådan regulering kræver, at virksomheden er opmærksom på og kan tolke, hvilke krav omgivelserne stiller. Kravene fra myndigheder og interessenter betyder, at virksomheden må målrette sine informationer udadtil. Offentliggørelse af miljøinformationer og i særdeleshed tvungen aflæggelse af grønne regnskaber kan - som konkurrenceparameter - være både et potentiale og en barriere på markedet alt efter virksomhedens miljømæssige præstationer. Ud fra et miljømæssigt

12 Indledning og problemformulering synspunkt kan grønne regnskaber således i kraft af offentligheden have et væsentligt potentiale som en effektiv metode til at synliggøre en virksomheds miljøbelastninger. Ved at en virksomhed bliver bevidst om og offentliggører sine miljøbelastninger kan der fremkomme incitamenter til at nedbringe miljøbelastningen. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige, om de grønne regnskaber i fremtiden vil have størst effekt i forholdet mellem virksomhed og myndighed eller blandt de markedsmæssige aktører. Der er dog tendenser i retning af, at man fra de centrale myndigheders side ønsker et instrument, der understøtter de markedsmæssige mekanismer. En del af vores undersøgelse omhandler således spørgsmålet, om markedet kan påvirke virksomhedens miljøadfærd, og dermed skabe reelle miljøforbedringer ved, at virksomhederne ændrer deres miljøadfærd. Med ændret miljøadfærd mener vi, at virksomheden internaliserer miljøspørgsmål i modsætning til at betragte miljøforhold som en udefra kommende parameter, der udelukkende er omkostningsfuldt og ressourcekrævende. Endvidere mener vi, at ændringen skal forårsage en reel ændring i emissionerne fra virksomheden. Det vil sige, at vi ser 2 niveauer i en ændret miljøadfærd. 1) Har virksomhedens holdning til miljøforhold ændret sig? og 2) har denne holdningsændring medført ændringer i de faktiske emissioner? Spørgsmålet er, om miljøinformationer kan være med til at igangsætte denne ændring. Det er de færreste interessenter, der betragter naturen som værdifuld i sig selv og mener, at den skal beskyttes fra menneskelig forurening. De fleste betragter naturen i forhold til brugsværdien for mennesker og emissioner som en omkostning, dels i form af spildte råvarer og dels som en udgift til rensning. Disse holdninger er skarpt ridset op, men repræsenterer de grundlæggende forskelle mellem økonomi og økologi. Her kan således identificeres et konfliktfelt, idet virksomhedens interessenter normalt har en økonomisk og ikke en direkte miljømæssig interesse i virksomhedens produktion. Dette kan vise sig at være et væsentligt dilemma for de grønne regnskaber, da aktørerne på markedet hovedsageligt fokuserer på de økonomiske faktorer, hvor den grundlæggende holdning bag miljølovgivningen er, at naturen skal beskyttes fra forurening i videst muligt omfang. Her kan det være et problem, at de decentrale myndigheders rolle er nedprioriteret, da de netop må forventes hovedsageligt at repræsentere miljølovgivningens inter-

13 Indledning og problemformulering esser, og samtidig er det traditionelt myndighederne, der har haft informationer og værktøj til rådgivning og kontrol af virksomhederne. I projektet lægger vi vægten på, hvilke interessenter der har særlig interesse i virksomhedernes grønne regnskaber. De kan have deltaget som debattører, som brugere af de grønne regnskaber, som deltager i udviklingsprojekter eller ved direkte samarbejde med myndighederne omkring bekendtgørelsen. Med så forskellige interessenter i de grønne regnskaber bliver det en problematisk opgave at udstikke på en gang udførlige og generelle retningslinier, der kan dække både interessenternes informationsbehov og virksomhedens eventuelle eget behov for at offentliggøre miljøoplysningerne. Man har fra Miljøstyrelsens side valgt at udarbejde en bekendtgørelse for de grønne regnskaber, hvor det krævede indhold er begrænset til et minimum. Det er interessant at undersøge, om der kan dannes et selvregulerende system af virksomheden og dens interessenter, hvor krav fra interessenterne ikke alene medfører en holdningsændring, men også ændret miljøadfærd fra virksomhedernes side. Et væsentligt problem for effekten af de grønne regnskaber er, hvis ingen stiller krav til indhold, og hvis regnskaberne får lov til at fremstå uimodsagt og uden målsætninger. Vi er således nået frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvorledes påvirker interessentkrav til virksomhedernes miljøinformationer - herunder grønne regnskaber - virksomhedernes miljøadfærd? Som det fremgår af det ovenstående ønsker vi i dette projekt at arbejde med 2 centrale problemstillinger, der begge udspringer af loven om grønne regnskaber. Vi vil beskæftige os med følgende forhold: Interessentkrav til virksomhederne herunder også myndighedskrav. Ændret miljøadfærd evt. ved hjælp af selvregulering.

14 Indledning og problemformulering Vi ser interessentkravene til de grønne regnskaber som en væsentlig faktor til, at virksomhederne finder det væsentligt at kommunikere deres miljømæssige forhold ud til deres omgivelser. Interessentkrav kan i dette projekts sammenhæng komme fra 2 sider, myndighederne og de markedsmæssige aktører. I det ovenstående afgrænser vi os dermed fra opstille retningslinier for indholdet i de grønne regnskaber, da vi ikke vil se på de enkelte parametre, men samlet vurdere grønne regnskabers metoder og styrke som reguleringsinstrument overfor industrivirksomheder. Dette vil vi undersøge dels ud fra en generel analyse og dels ud fra en analyse af en case. 1.3 Metode Vi vil i det følgende redegøre for, hvorledes vi vil besvare vores problemformulering. Besvarelsen er delt ind i 3 områder, der omhandler; teori, empiri og sidst har vi valgt at arbejde med en case Teori Et af formålene med projektet er at forstå grønne regnskaber i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Dette skaber udgangspunkt for at vurdere de grønne regnskabers relevans som styringsmiddel. Vores vurdering af grønne regnskaber er, udover den konkrete analyse, baseret på en generel forståelse af de overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser, der har betinget de grønne regnskabers vedtagelse. I valget af teori har det været afgørende, at der indgik en beskrivelse af de selvreguleringsmekanismer vi skitserer i afgrænsningen. Teorien skal dermed sætte os i stand til at forstå de samfundsmæssige mekanismer, der danner udgangspunkt for selvregulering. Vi ønsker dermed at få en indsigt i, hvad selvregulering indeholder på et teoretisk plan. Dette skal sætte os i stand til at vurdere potentialer og barrierer ved de grønne regnskaber, når de skal anvendes i miljøreguleringen. Teorien om refleksiv ret, der tildels er udviklet af Giinther Teubner, giver nogle overordnede bud på, hvorfor der finder en deregulering sted i samfundet på nuværende tidspunkt. Samtidig forsøger teorien at forklare skiftet fra høj grad af offentlig styret regu- 10

15 Indledning og problemformulering lering (målorienteret) til en form, hvor der er større grad af deregulering, hvor selvregulering har en væsentlig plads (procedural regulering). Vi vil dels undersøge teoriens forklaringsværdi, og undersøge om teorien kan bruges til at identificere væsentlige udviklingstendenser på miljøområdet. Endvidere ser vi, at grønne regnskaber er en form for kommunikation mellem forskellige parter med forskellige rationaler. Vi mener, at teorien ligeledes kan anvendes til forstå, hvordan disse forskellige rationaler indvirker på muligheder og barrierer for kommunikationen mellem parterne. Refleksiv ret skal således ikke bruges til at opstille en løsningsmodel, der kan forklare specifikke sammenhænge på virksomhedsniveau, men derimod til at undersøge forekomsten og karakteren af de overordnede skift i den miljøretslige udvikling, og dermed den samfundsmæssig udvikling i retning af selvregulering. Da virksomheden er en del af denne udvikling vil vi undersøge, hvordan denne samfundsmæssige forståelse kan sætte sig igennem på virksomhedsniveau. Vi mener, at refleksiv ret kan danne baggrund for at vise, om der er tendenser til selvregulering i miljøreguleringen af industrivirksomheder. Teorien skal således forklare, dels de overordnede samfundsmæssige reguleringstendenser, og i sammenhæng hermed hvilken regulering dette fordrer på det virksomhedsspecifikke område. Vi vil efterfølgende se på udviklingen indenfor det miljøpolitiske område og forholde dette til teorien. Vi vil skitsere, hvilke påvirkninger miljøområdet har været underlagt og sidst diskutere, om der er refleksive tendenser i miljøreguleringen. Her vil vi således forsøge at forholde de teoretiske overvejelser til den politiske/historiske udvikling indenfor miljøområdet Empiri I vores empiri-indsamling har vi valgt dels at undersøge selve lovgrundlaget for de grønne regnskaber, dels at undersøge hvilke krav interessenterne kan og evt. vil stille til de grønne regnskaber. Sidst vil vi inddrage en virksomhed, der har udarbejdet et grønt regnskab. 11

16 Indledning og problemformulering Beskrivelsen af den miljøpolitiske udvikling gør det muligt for os at identificere eventuelle refleksive tendenser, vi mener eksisterer i forbindelse grønne regnskaber. Gennemgangen af loven om grønne regnskaber vil således sætte os i stand til at vurdere, hvorledes grønne regnskaber som reguleringsinstrument skal anvendes af virksomhederne, for at disse bliver mere selvregulerende. Vi vil ud fra allerede eksisterende miljøinformationer, (miljøgodkendelser, finansielle årsregnskaber og EMAS-miljøredegørelser) undersøge, hvordan krav til disse informationsinstrumenter spiller sammen med loven om grønne regnskaber. Derud fra vil vi vurdere anvendeligheden af grønne regnskaber i forhold til den nuværende regulering af industrivirksomheder. Ud fra de krav, vi får identificeret ved gennemgang af loven, vil vi se, hvilke krav de forskellige interessenter må forventes at stille til virksomhedernes miljøinformationer. I forlængelse af gennemgang af bekendtgørelsens indhold vil vi undersøge, hvordan interessenternes ønsker til miljøinformationer stemmer overens med de lovmæssige krav. Kriterierne for udvælgelse af interessenterne afhænger af, hvilke grupper der har været involverede i udarbejdelse af bekendtgørelsen til de grønne regnskaber samt de interessenter, der kan påvirke virksomhedernes handle muligheder. Kapitlet om virksomhedernes interessenter indledes således med en identifikation af, hvilke grupper der kan have interesse i virksomhedens miljøinformationer og derigennem mulighed for at påvirke virksomhederne. En undersøgelse af disse interessenters krav vil give et billede af, i hvor høj grad der vil ske en forandring af reguleringen, hvor de markedsmæssige krav i højere grad bliver styrende for, hvordan virksomhederne forholder sig til miljømæssige forhold. Vi mener her, at det er vigtigt at få en diskussion af, hvilke af interessenterne, der vil kunne påvirke virksomhedens miljøforhold. Her vil vi tage udgangspunkt i de grønne regnskaber, fordi vi mener, at indholdet i disse vil afhænge meget af de krav, der kommer fra interessenterne Case For at undersøge ovenstående forhold mere konkret har vi valgt at arbejde med en virksomhed som case. Virksomheden er valgt for at kunne indfange de specifikke krav, der opstår i forbindelse med produktionskæden, da vi ikke kan analysere dette ud fra den 12

17 Indledning og problemformulering generelle interessentanalyse. Endvidere vil vi se på, hvorledes dette stemmer overens med kravene til grønne regnskaber, der er opstillet fra centralt hold. Derudover vil vi undersøge, om virksomheden har ændret deres miljøadfærd og -information som reaktion på krav fra interessenterne. Casen bruges derfor i projektet til belysning af de problemer, en virksomhed kan løbe ind i, i forbindelse med udarbejdelse af et grønt regnskab, og hvilke krav de specifikke interessenter kan stille. Ud fra disse overvejelser har vi opstillet følgende kriterier, der ligger til grund for valg af case: Virksomheden skal være omfattet af loven om grønne regnskaber. Virksomheden skal være miljøpositiv, fordi de dermed har en holdning til miljømæssige forhold. Virksomheden skal have foretaget en miljøteknisk gennemgang af produktionen. Virksomheden skal være i gang med eller allerede have udarbejdet et grønt regnskab. Ovenstående kriterier betyder, at vi har et datagrundlag at arbejde og analysere ud fra. Samtidig vil virksomheden have en holdning til, hvilke parametre de anser for relevante at medtage i et grønt regnskab. Virksomheden skal være miljøpositiv, da vi ellers kan risikere, at de ikke har afklaret deres holdning til, hvordan de skal håndtere deres miljøforhold. En miljøpositiv virksomhed vil alt andet lige kunne forholde sig til spørgsmål omkring grønne regnskaber, da de har arbejdet med miljøspørgsmål før. Det kan være vanskeligt at vurdere, om en virksomhed er miljøpositiv eller ej, da de fleste virksomheder vil prøve at fremstå som miljørigtige/positive. Vi mener dog, at vi ud fra det materiale virksomheden har offentliggjort og kendskab til branchens generelle problemer kan vurdere, om der er tale om en miljøpositiv eller -negativ virksomhed. Ud fra de opstillede kriterier har vi valgt at arbejde med virksomheden Brdr. Hartmann, der producerer æggebakker i støbepap. 13

18 Indledning og problemformulering Interviews En stor del af projektet vil bygge på interviews, da omfanget af relevant litteratur er begrænset. Interview-metoden har været semi-strukturerede interview, hvor vi har forberedt alle spørgsmål i overordnede emneområder. Ved denne form for interviewteknik kan vi undervejs tilføje spørgsmål i relation til interviewpersonens svar. Dette giver os mulighed for at få nogle "uventede" svar, hvilket kan være nyttigt i vores undersøgelse, da emneområdet er så nyt. Gennem interview får vi ligeledes frembragt nogle holdninger til grønne regnskaber, der endnu ikke er offentliggjorte. Faren ved at anvende interviews i den udstrækning er, at der kommer mange personlige holdninger til kende. Det er således vores opgave at skelne mellem interview-personens private holdninger og holdninger fra den institution, som personen repræsenterer. Vi mener dog, at idet vi har relativt mange forskelligartede interessenter repræsenteret, kan vi få en nuanceret opfattelse af emnet, og der ud fra drage vores egne konklusioner. En del af kildeangivelserne er anonymiserede, da interview personerne ikke ønskede deres holdning kom til kende i en åben publikation. Vi er naturligvis bekendt med alle kilder og tidspunkt for interview Metodekritik I dette afsnit vil vi diskutere de problemer, der er ved at anvende den metode, som vi har beskrevet i det foregående afsnit. Dette er et projekt om, hvordan interessenter vil påvirke virksomheders adfærd på miljøområdet. Mange af interessenterne kan dog ikke forventes at have et indgående kendskab til miljøinformationer og deres udbredelse. Der er dog udkommet nogle få miljøredegørelser fra danske virksomheder, der dermed kan danne baggrund for de vurderinger interessenterne har. Metodisk kan dette være et problem, da interessenter således vil forholde sig til de få redegørelser der er udarbejdet, og dermed vil bruge dem som skabelon for deres vurdering. Vi vil følge vores casevirksomheds arbejde med det grønne regnskab på så tæt hold som muligt, og der ud fra se, hvilke problemer og potentialer dette arbejde indeholder. Dette kan give os problemer med, at vi ikke kan få lov at komme tæt nok på til at konkludere 14

19 Indledning og problemformulering entydigt. Dette er et problem, der tit opleves, når man som studerende forsøger at få interne oplysninger om virksomheder. Et lignende problem kan opstå, når vi skal interviewe casevirksomhedens interessenter. Vi har søgt at imødegå dette problem ved at kunne anvende baggrundsviden fra vores generelle interessentanalyse i de tilfælde, hvor vi ikke kan få specifikke oplysninger fra interessenterne. Et andet problem kan være udvælgelsen af én enkelt casevirksomhed. Denne kan være fundamentalt forskellig fra andre, og dermed ikke have nogen forklaringsværdi på et generelt niveau. Vi har ved udvælgelsen været opmærksomme på dette problem, der imidlertid altid vil være nærværende ved casearbejde. Vi har i vores arbejde valgt en bred tilgang til emnet, hvilket medfører at projektet i indhold bliver omfangsrigt i forhold til emnet grønne regnskaber. Dette betyder, at vi går i dybden med nogle områder, mens andre områder bliver mindre grundigt behandlet. Vi mener imidlertid, at det er vigtigt at få så mange aspekter med som muligt i forhold til, at det er et nyt område vi arbejder med, og at det kan være med til at nuancere den senere debat. Ligeledes mener vi, at der ligger en udfordring i at arbejde med et fremtidsorienteret problemstilling i modsætning til at skulle evaluere en allerede foregået handling, da vi mener, at der mangler en sådan analyse før loven om grønne regnskaber blev udarbejdet og implementeret. Endvidere mener vi, at det er positivt, at vores projekt kan være med til at påpege nogle af de områder, hvor der kan opstå problemer i forbindelse med implementeringen af grønne regnskaber. Vi mener dog, at vi med inddragelse af vores casevirksomhed, der har udarbejdet et grønt regnskab, kan opfange nogle af disse erfaringer. 15

20 Refleksive tendenser i miljøreguleringen Kapitel 2 Refleksive tendenser i miljøreguleringen 2.0 Indledning Den begrænsede effekt af den førte miljøregulering har de seneste år givet anledning til en diskussion af, hvordan den fremtidige regulering bør være for at nedbringe miljøbelastningen fra industrien mest muligt. Ligeledes har der været en diskussion af, hvordan miljøproblemerne omsættes til et sprog således, at virksomhederne forstår og kan handle ud fra hensigten bag miljølovgivningen. Det kan indimellem være svært for virksomhederne at håndtere miljøproblemer, når omfanget af f.eks. miljølove bliver større og mere indviklede. Viden omkring hvordan og i hvilken grad industrien påvirker og dermed belaster miljøet stiger, og derfor er det nødvendigt at regulere yderligere. Reguleringen har traditionelt foregået ved at man på centralt plan vedtager love, der efterfølgende skal efterleves af forskellige grupper i samfundet. Desto større et lovgrundlag er inden for et enkelt område, desto sværere er det for den enkelte at efterleve. Kompleksiteten i lovgivningens omfang betyder dermed, at det reguleringsmæssige grundlag ikke virker efter hensigten. Spørgsmålet er, hvordan den fremtidige miljøregulering skal udformes, således at samfundet dels får løst de miljømæssige problemer, og dels får virksomhederne til at tage aktivt del i denne regulering. Vi mener, at denne diskussion skal ses på baggrund af, hvordan den generelle samfundstruktur fungerer. Hermed bør udgangspunktet tages i, hvordan reguleringen virker, og hvilke forhold der evt. kunne forbedre den nuværende regulering. Konflikten er ikke ny, men løsningsmulighederne på ovenstående problem, mener vi ligger indenfor, at virksomheden i højere grad bliver selvregulerende. For at belyse dette yderligere har vi valgt at anvende en teoretisk retning, der tager dette udgangspunkt. Refleksiv ret er et bud på, hvordan et samfund kan løse de reguleringsproblemer, der er opstået ved at den enkelte reflektere over, hvordan tingene skal løses. Baggrunden for at anvende refleksiv ret i dette projekt er, at denne teori kan give en forståelse for, hvordan den retslige og reguleringsmæssige udvikling er foregået. Vi vil specielt se på den retlige regulering i forhold til regulering af industrivirksomheders 16

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere