At-VEJLEDNING. Gravides og ammendes arbejdsmiljø. A.1.8 Februar Erstatter At-anvisning nr af marts 1998

Transkript

1 At-VEJLEDNING A.1.8 Februar 2002 Erstatter At-anvisning nr af marts 1998 Gravides og ammendes arbejdsmiljø

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Indhold 1. Påvirkninger, der kan udgøre en fare for graviditeten Fysiske påvirkninger Stød og vibrationer Støj og ultralyd Ioniserende stråling Ikke-ioniserende stråling Ekstrem kulde og varme Manuel håndtering af tunge byrder Langvarigt stående og gående arbejde Træk og skub Kombinerede arbejdsbelastninger Højt overtryk Smitsomme påvirkninger Røde hunde (Rubella) Haresyge (Toxoplasma gondii, toxoplasmose) Skoldkopper (varicella-zoster-virus) Den 5. børnesygdom (Erythema infectiosum, parvo-virus B 19 eller lussingesyge) Cytomegalovirus (CMV) Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A-virus) Blodoverført leverbetændelse (Hepatitis B-virus) Papegøjesyge (Ornithose, chlamydia psittaci) Kemiske påvirkninger Kræftfremkaldende stoffer Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler Bekæmpelsesmidler Bly og blyforbindelser Kviksølv og kviksølvforbindelser Narkosegasser Cytostatika og andre lægemidler Kvælende gasser Kemiske stoffer, som optages gennem huden Påvirkninger, der kan udgøre en fare for amningen

4 4 At-vejledningen oplyser om de påvirkninger, som kan indebære en fare for graviditet eller amning. En arbejdsgiver skal når han bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Arbejdsgiveren skal træffe følgende foranstaltninger over for den gravide eller ammende, hvis det vurderes, at denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditet eller amning: Tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er muligt, Foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, eller hvis det ikke er muligt, Overførsel af den gravide eller ammende til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt, Beslutning om, at den gravide eller ammende ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde. Arbejdstilsynet anbefaler, at arbejdspladser, der beskæftiger kvinder i den fødedygtige alder, allerede på forhånd sørger for, at deres arbejdspladsvurdering indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. En gravidpolitik kan indeholde særlige retningslinjer, som virksomheden og de ansatte fastlægger for at sikre, at medarbejderne kan få sunde børn. Politikken bliver på den måde en integreret del af virksomhedens sikkerhedsarbejde og kan i praksis udføres, så alle parter er tilfredse. Det giver større tryghed og bedre planlægning af arbejdet, hvis virksomheden på forhånd har planlagt, hvordan den vil håndtere, at en medarbejder bliver gravid. At-vejledningens gennemgang af de påvirkninger, som kan indebære en fare for graviditet eller amning, er ikke udtømmende. Hvis arbejdspladsvurderingen viser, at der er andre påvirkninger på arbejdspladsen, der kan udgøre en fare for graviditet eller amning, skal arbejdsgiveren også vurdere, om den gravide eller ammende er udsat for disse.

5 5 1. Påvirkninger, der kan udgøre en fare for graviditeten Afsnittet giver et grundlag for at vurdere, om og under hvilke omstændigheder påvirkninger i arbejdsmiljøet kan være fosterskadende. Grundlæggende skal man altid udføre en risikovurdering, der både er baseret på påvirkningens farlighed og dens styrke og varighed. Spørgsmålet om, hvorvidt en gravid kan eller ikke kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor afgøres i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold. Fosterskader er en samlebetegnelse for alle tilfælde, hvor en graviditet ikke begynder eller ender normalt, fx ufrivillige aborter, lav fødselsvægt, fostervæksthæmning og alvorlige reproduktionsskader som medfødte misdannelser og dødfødsel Fysiske påvirkninger Stød og vibrationer Stød eller slag direkte mod den gravides mave må anses for at være en påvirkning, der kan udgøre en fare for graviditeten. Moderkagen kan rive sig løs, og der kan opstå blødninger i livmoderen. Kun stød af en vis kraft udgør en risiko. På arbejdspladser med særlig voldsrisiko, fx i politiets uropatrulje og på døgninstitutioner med aggressive og svært fysisk eller psykisk handicappede, må det konkret vurderes, hvornår der er særlige behov for at beskytte den gravide. Helkropsvibrationer anses for at være en påvirkning, der kan udgøre en fare for graviditeten. Risikoen afhænger af vibrationernes styrke. Gravide bør ikke udsættes for kraftige helkropsvibrationer Støj og ultralyd Kraftig påvirkning med støj anses ikke for at udgøre nogen særlig fare for fosteret. Fosteret er beskyttet af moderens krop og fostervandet, som dæmper støjimpulsen med omkring 25 db. Der vil derfor næppe være arbejdssituationer, hvor der vil være behov for at dæmpe støjen af hensyn til fosteret. Selv ved kraftig ultralyd i luft er fosteret ligesom ved støj beskyttet af moderens krop. Ved legemlig kontakt med faste genstande eller væsker, der svinger med ultralydsfrekvenser, vil ultralyden passere over i det menneskelige væv. Høje ultralydsniveauer kan udgøre en fare for såvel mor som barn. De dele i et ultralydsapparatur, som operatøren berører under drift, skal være isoleret og helst med luft fra de ultralydbærende dele. De ultralydbærende dele i apparater og emner/væsker skal desuden være afskærmet, så man undgår utilsigtet berøring.

6 Ioniserende stråling Ioniserende stråling omfatter flere stråletyper, fx alfa-, beta- og gammastråling. Ioniserende stråling kan medføre skader på fosteret, fx påvirkning af arveanlæggene og udvikling af medfødte misdannelser og kræft. Sundhedsstyrelsen fastsætter dosisgrænser ved erhvervsmæssig udsættelse for ioniserende stråling. Der er fastsat følgende dosisgrænser: Arbejdstagere i almindelighed må ikke udsættes for helkropsbestråling på mere end 20 msv pr. år. Gravide arbejdstagere må når arbejdsgiveren er oplyst om graviditeten ikke udsættes for en belastning på mere end 1 msv pr. år. Den gravide skal flyttes til andre arbejdsopgaver, hvor der er mindre udsættelse for stråler, hvis det vurderes, at stråledosis overstiger 1 msv pr. år. Der bør suppleres med en måleperiode på ikke over én måned for at overvåge dosis, hvis det er nødvendigt. Ellers må den gravide flyttes til andet arbejde, der ikke udsætter hende for ioniserende stråling. Dosis til fosteret forventes at overstige 1 msv pr. år ved arbejde i lokaler med røntgenapparater, fx ved arbejde med røntgendiagnostikanlæg til medicinsk og veterinært brug, industrielle røntgenanlæg og acceleratorer til teknisk bestråling. Det skal dog præciseres, at der ved ophold bag beskyttelsesskærme ikke vil være stråleproblemer. Det vurderes, at arbejde ved fx dentalrøntgen-, hudterapi- og røntgenanalyseanlæg samt acceleratorer til medicinsk strålebehandling sjældent indebærer stråledoser, der overstiger 1 msv pr. år. Radioaktive kilder, hvor den eksterne bestråling kan forventes at overstige 1 msv, er fx fremstilling, dispensering og administration af radioaktive lægemidler, scintigrafi af patienter og gammaradiografi i åbne anlæg. Radioaktive kilder, hvor den interne bestråling forventes at overstige 1 msv pr. år, er fx arbejde med jodering med I-125 og pleje af terapipatienter (fx I-131 og Sr-89). Ved arbejde med radioimmunassay (RIA-kit) er de forventede stråledoser mindre end 1 msv pr. år Ikke-ioniserende stråling Ikke-ioniserende stråling er benævnelsen for elektromagnetiske felter med frekvenser op til 3x10 15 Hz. De vigtigste frekvensområder i arbejdsmiljøet er: Ekstremt lavfrekvent stråling/felter med frekvenser under 300 Hz Radiofrekvent stråling med frekvenser fra ca. 10 khz til 300 GHz. Arbejdstilsynet bruger ved ikke-ioniserende stråling med frekvenser mellem GHz ICNIRP s anbefalede grænseværdier til at vurdere personeksponeringer. ICNIRP er en forkortelse for: International Commission on Non-ionizing Radiation Protection. Fosteret anses for at være særligt følsomt for stråling. Derfor anbefaler Arbejdstilsynet, at det er ICNIRP s grænseværdier for befolkningen i almindelighed og ikke grænseværdierne for arbejde, som er retningsgivende for gravides arbejde.

7 7 Arbejdsgiveren bør informere den gravide om risici og træffe de fornødne foranstaltninger, hvis påvirkningen overstiger grænseværdierne for befolkningen i almindelighed. De vigtigste feltkilder i arbejdsmiljøet er: 1. Ekstremt lavfrekvent stråling/felter Kilder og anlæg i arbejdsmiljøet er: Modstandssvejsning (punkt- og pressesvejsning), elektrosvejsning, større induktionsovne og arbejde på kraftværker. Konsekvensen af, at fosteret udsættes for ekstremt lavfrekvente magnetfelter, er uafklaret, men magnetfelterne er klassificeret som muligt kræftfremkaldende (klasse 2B) af det internationale kræftforskningsinstitut International Agency for Research on Cancer (IARC). Klassifikationen er baseret på observationer af en øget risiko for leukæmi hos børn, der har boet nær højspændingsledninger. Det er især modstandssvejsning med vekselstrømsanlæg, der giver anledning til kraftige magnetfelter. Feltpåvirkningen kan overskride de anbefalede grænseværdier, hvis man arbejder med modstandssvejsning en hel arbejdsdag. Det anbefales derfor, at gravide ikke udfører længerevarende modstandssvejsning eller opholder sig umiddelbart op ad anlæg, hvor der modstandssvejses. Man udsættes også for moderat kraftige lavfrekvente felter, når man arbejder med elektrosvejsning, induktionsovne eller på kraftværker. Påvirkningen anses dog ikke for at udgøre en risiko for fosteret. 2. Radiofrekvent stråling Eksempler på udsættelse i arbejdsmiljøet er: Radar- og mobilantenneanlæg, medicinsk kortbølgebehandlingsudstyr samt anlæg til limhærdning og plastsvejsning. Basisstationer til mobiltelefoni placeres ofte på flade tage. Der er normalt en risikozone omkring antenner. Gravide bør overholde de sikkerhedsafstande, som gælder for befolkningen i almindelighed, inklusive særlige risikogrupper. Gravide bør ikke give medicinsk kortbølgebehandling, og de bør ikke være nærmere end to meter fra apparaturer, som andre arbejder med. Anlæg til plastsvejsning og limhærdning forekommer i fx plastindustrien til svejsning af plastfolier samt ved arbejde med limhærdning i træ- og møbelindustrien. Gravide bør ikke placeres direkte op ad svejse- eller limprocessen, men i passende afstand fra den aktive kilde, fx i en afstand på mindst to meter fra processen Ekstrem kulde og varme Temperaturer på mere end 35 C kan være til skade for fosterets udvikling. Det skyldes måske overopvarmning af fostrets væv eller svigtende blodcirkulation til fosteret. Høje arbejdstemperaturer kan forekomme i støberier, glaspusterier, tropelande (badeanlæg), ved arbejde i nærheden af store industriovne og i væksthuse om sommeren.

8 8 Det vil for gravide i sidste halvdel af graviditeten oftest være forbundet med stort besvær at arbejde under ekstrem varme, og de bør derfor undgå vedvarende arbejde under sådanne betingelser. Den gravide bør under alle omstændigheder anvises lettere og ikke-kraftbetonet arbejde, når hun arbejder i forholdsvis varme omgivelser. Man skal tage højde for forværrende faktorer som fx høj luftfugtighed og direkte varmebestråling fra sollys eller ovne, når man vurderer den gravides varmebelastning. Arbejde under ekstremt kolde forhold giver ikke anledning til særlige foranstaltninger for gravide, hvis de er passende klædt på Manuel håndtering af tunge byrder Det kan øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel, hvis den gravide gentagne gange håndterer byrder over 12 kg. Det må i almindelighed frarådes gravide at foretage tunge løft og ikke mindst gentagne løft. Det anses ikke for skadeligt for fosteret at løfte byrder under 4-5 kg. Den samlede daglige løftemængde bør ikke overstige kg på en arbejdsdag, og løftene bør fordeles over hele dagen. Fra begyndelsen af sjette-syvende graviditetsmåned bør de nævnte byrdevægte 12 kg for enkeltløft og en samlet løftemængde på maksimalt kg reduceres til omkring det halve. Uanset byrdens vægt bør der altid sikres optimale løfteforhold. Ved optimale forhold forstås: At løftet foregår midt foran kroppen At løftet foregår mellem midtlår- og albuehøjde At byrden er beregnet til håndtering At fodfæstet er stabilt. Hvis løfteforholdene ikke er optimale, må man reducere de maksimale niveauer for at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den gravide Langvarigt stående og gående arbejde Langvarigt stående og gående arbejde giver påvirkninger, der kan øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel. Arbejdet bør fra begyndelsen af fjerde graviditetsmåned tilrettelægges, så den gravide kan veksle mellem siddende arbejde og stående eller gående arbejde. Den aflastning, der opnås ved siddende arbejde, bør fordeles jævnt over arbejdsdagen. Perioderne bør være uden afbrydelse og af betydelig længde. Den første aflastningsperiode på ca. en halv time kan fx være placeret midt i tiden fra arbejdets begyndelse til frokostpausen. Der bør fra frokostpausen til arbejdstids ophør indlægges to aflastningsperioder af ca. en halv times varighed. Den fornødne aflastning opnås ikke blot ved at afkorte arbejdstiden med varigheden af den sidste aflastningsperiode. Der bør findes tilsvarende løsninger for arbejde, der er placeret uden for almindelig dagtid. Behovet for variation med aflastning i arbejdet er stigende gennem graviditeten. Det vil ofte i de sidste måneder af graviditeten være nødvendigt, at den gravide har mulighed for hvilepauser på en passende hvileplads.

9 Træk og skub Fysisk anstrengende arbejde med at trække og skubbe må anses for at være en påvirkning, der kan øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel. Det er derfor særligt vigtigt, især i sidste halvdel af graviditeten, at gravide ikke belastes unødigt ved træk og skub af arbejdsvogne e.l. Belastningen under træk og skub bør være så lille som muligt. Det kan sikres ved: At arbejdet udføres på vandret og plant underlag At der er minimal hjulmodstand og minimal friktion mellem vogn og underlag At der er en passende last af vognen At håndtagene er hensigtsmæssigt placeret, så skub- og trækkraften er parallel med underlaget At arbejdet kan igangsættes i roligt tempo uden ryk Kombinerede arbejdsbelastninger Kombinerede fysiske belastninger af gentagne tunge løft, manuelle flytninger af personer, meget gående og stående arbejde samt træk og skub anses for at øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel. Kombinerede arbejdsbelastninger kan fx forekomme i plejesektoren og i rengøringsbranchen. Det er især en god ide, at man i disse brancher udarbejder en gravidpolitik, da belastningerne over en hel arbejdsdag kan være meget komplekse og vanskelige at fastsætte normer for. En politik for gravide skal både sigte mod at beskytte fosteret og den gravide mod overbelastninger. Gravidpolitikken bør på de nævnte typer af arbejdspladser være orienteret mod helhedsløsninger, som både indarbejder arbejdets organisering og arbejdsstedets indretning, fx adgang til egnede tekniske hjælpemidler for løft og flytninger. Når man vurderer påvirkningers betydning for graviditetsforløbet, bør omfanget af andre belastninger tages med i vurderingen, fx meget lange arbejdsdage, tilbagevendende overarbejde, lang transporttid, skifteholdsarbejde eller meget stressende arbejdssituationer Højt overtryk Arbejde under højt overtryk i fx trykkamre og ved dykning må anses for at udgøre en særlig risiko for gravide. Gravide må derfor ikke beskæftiges med den type arbejde Smitsomme påvirkninger Smitsomme påvirkninger kan medføre øget risiko for graviditetsforløbet ved direkte skadevirkning på fosteret, eller fordi moderen bliver så medtaget, at graviditeten lider under det. Der kan i nogle tilfælde være tale om, at begge virkninger optræder samtidig Røde hunde (Rubella) Infektion med røde hunde er en betydelig fare for fosterets sundhed, hvis moderen smittes inden for de første 20 uger af graviditeten, men infektionen udgør ingen særlig fare for den gravides sundhed. Der er stor risiko for, at foste-

10 10 ret pådrager sig svære misdannelser, hvis det smittes før den 20. svangerskabsuge. Virus overføres via dråber fra inficerede, fx via hoste eller nys. Risikoen for, at gravide smittes med røde hunde, er lille, fordi de fleste her i landet er blevet vaccineret eller har haft sygdommen. Kvinder i den fødedygtige alder, der ikke har haft røde hunde, eller som ikke er vaccineret, bør vaccineres straks ved ansættelsen i børneinstitutioner og på skoler. Der bør ikke foretages vaccination af gravide. Gravide uden immunitet (modstandskraft mod smitte) må ikke arbejde på en arbejdsplads, hvor der er konstateret blot et enkelt tilfælde af røde hunde. En blodprøve kan give svar på, om den gravide er immun. Den gravide kan fortsætte sit arbejde, hvis der påvises immunitet, mens ikke-immune ikke må beskæftiges ved det pågældende arbejde indtil den 20. svangerskabsuge Haresyge (Toxoplasma gondii, toxoplasmose) Haresyge er en af de mest kendte og mest frygtede smitsomme sygdomme hos gravide. Sygdommen kan medføre dødfødsel, hjerneskader eller udviklingsforstyrrelser, hvis fosteret smittes. Haresyge kan opstå ved smitte fra inficerede pattedyr, da smitstoffet findes i deres kød. Det er formentlig huskattens ekskrementer, der er den vigtigste smittekilde. Det er ved pelsdyravl, især minkavl, at der i praksis kan være en erhvervsmæssig smitterisiko. Gravide, der pelser minke, kan smittes, da smitstoffet ligger under skindet på dyrene og frigives ved pelsning. Også dyrlægeassistenter, dyrlæger og kennelpersonale kan være risikogrupper. Gravide, der ikke er immune, må ikke pelse dyr. Gravide, der ved en blodtest er konstateret immune over for toxoplasmose, kan uden risiko fortsætte med arbejdet Skoldkopper (varicella-zoster-virus) Fosteret kan blive smittet og få medfødte misdannelser, hvis moderen får skoldkopper til og med den 20. svangerskabsuge. Skoldkopper er en sjælden sygdom hos gravide, fordi 98 pct. af den voksne danske befolkning har haft sygdommen som barn. Sygdommen efterlader livslang immunitet. Gravide indvandrere kan smittes i Danmark, da skoldkopper er en voksensygdom i troperne. Skoldkoppevirus overføres via dråber fra inficerede, fx via hoste, nys og smådråber fra hududslæt. Der kan være fare for smitte af gravide, fx på daginstitutioner og i skoler, når der er udbrud af skoldkopper hos børnene. Den gravide må i en sådan situation ikke arbejde til og med den 20. svangerskabsuge, hvis hun ikke er immun. En blodprøve kan give svar på, om den gravide er immun. Hun kan derfor straks genoptage sit arbejde, hvis blodprøven viser, at hun har haft sygdommen.

11 Den 5. børnesygdom (Erythema infectiosum, parvo-virus B 19 eller lussingesyge) Vira kan overføres fra den gravide til fosteret, og smitten kan udgøre en risiko for abort, fosterdød eller misdannelser hos barnet. Den 5. børnesygdom smitter ved dråbeinfektion, fx via hoste eller nys. Der kan være fare for erhvervsmæssig smitte af gravide på skoler og i børneinstitutioner, hvis der er udbrud af sygdommen blandt børnene. Hvis der er udbrud af sygdommen, må den gravide ikke fortsætte med det pågældende arbejde, før der er sikkerhed for, at hun har haft sygdommen og er immun. Det kan konstateres ved en blodprøve. Den gravide kan fortsætte sit arbejde uden risiko, hvis hun er immun. I modsat fald må hun ikke arbejde med det pågældende arbejde, mens epidemien står på det vil i praksis sige indtil seks uger efter, at det seneste tilfælde af sygdommen er konstateret på arbejdspladsen. Det gælder i hele graviditeten Cytomegalovirus (CMV) CMV kan udgøre en fare for fosterets sundhed, idet en infektion hos den gravide kan medføre risiko for svære varige skader på barnets centralnervesystem. CMV-infektioner er hyppigt forekommende, og man kan smittes flere gange uden at få varig immunitet. Sygdommen er dog ikke særligt smitsom. Smitte overføres via sekreter ved tæt direkte personlig kontakt. Risiko for erhvervsmæssig smitte er størst på institutioner for multihandicappede børn under et år med medfødt CMV-infektion. Spædbørnene udskiller meget store mængder smitstof, og der er riskio for smitte af gravide, der passer dem. Gravide må derfor ikke arbejde med spædbørn med CMV-infektion. I alle andre tilfælde, hvor der kan være udsættelse for CMV, kan risikoen for smitte af gravide undgås ved almindelige hygiejniske foranstaltninger. Det er tilstrækkeligt på fx sygehuse og i almindelige daginstitutioner Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A-virus) Smitsom leverbetændelse må anses for at være en påvirkning, der kan udgøre en fare for den gravides sundhed. Vira udskilles med afføringssekreter, og smitte overføres oftest fra forurenede hænder til munden, fx efter toiletbesøg, og når smittede blebørn bliver skiftet. Der kan være en risiko for smitte af gravide på fx asylcentre og daginstitutioner. Indvandrere og flygtninge kan være smittet med hepatitis A ofte uden at de selv er klar over det. Overførsel af smitte kan undgås ved agtpågivenhed og almindelige hygiejniske foranstaltninger. Særligt udsatte gravide bør have gammaglobulin. Det er et lægemiddel, der giver passiv immunitet i ca. tre måneder. Gravide må ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde, hvis disse foranstaltninger ikke er mulige. Vaccination er mulig, men gravide bør ikke vaccineres Blodoverført leverbetændelse (Hepatitis B-virus) Blodoverført leverbetændelse må anses for at være en påvirkning, der kan udgøre en fare for den gravides og fosterets sundhed. Effektiv vaccine findes, og ansatte, der tilhører risikogrupper, bør være vaccineret.

12 12 Generelt anbefales vaccinationen ikke til gravide, fx i hjemmeplejen eller på sygehuse. Personale i døgnplejen, som arbejder under husstandslignende vilkår, og hvor man ved, at klienter har aktivt smitstof i blodet, er specielt udsatte for smitte. Gravide, der ikke er vaccineret, må derfor ikke arbejde på sådanne institutioner. Gravide, der udsættes for muligt smitstof via stik- og skæreulykker, bør vaccineres umiddelbart efter hændelsen Papegøjesyge (Ornithose, chlamydia psittaci) Smittekilden ved papegøjesyge er især fugle og i sjældne tilfælde får. Smitte mellem mennesker er ikke påvist. Der er almindeligvis tale om milde sygdomsforløb, som kan ligne influenza, men infektion kan muligvis forårsage abort og misdannelser hos fosteret. Papegøjesyge kan behandles med antibiotika, der ikke medfører fare for fosteret. Erhvervsmæssig smitterisiko er størst på fjerkræslagterier (gæs, ænder og kalkuner) i slagtesæsonen fra juni til oktober. Mennesker smittes ved at indånde støv under fjerplukning eller dråber ved skylning. Det anbefales derfor, at gravide ikke beskæftiges ved dette arbejde. Andre smittekilder er fugle i dyrehandler Kemiske påvirkninger Visse kemiske stoffer kan være farlige for den gravides og fosterets sundhed. Kemikalier, der er dokumenteret fosterskadende eller kan give skader, som sidestilles med dette, er klassificeret og mærket efter Miljøministeriets regler. Gravide skal være særlig opmærksomme på disse risikosætninger: R40: Mulighed for varig skade på helbred R45: Kan fremkalde kræft R46: Kan forårsage arvelige genetiske skader R48: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning R49: Kan fremkalde kræft ved indånding R60: Kan skade evnen til forplantning R61: Kan skade barnet under graviditeten R63: Mulighed for skader på barnet under graviditeten. Risikosætningerne R60, R61 og R63 vedrører specifikke farer under graviditet. Også stoffer og materialer, der er mærket med de andre risikosætninger, kan give effekter, som fosterets celler kan være følsomme over for. Hovedparten af de faremærkede kemikalier er bekæmpelsesmidler, organiske opløsningsmidler og tungmetaller. Man skal være opmærksom på, at lægemidler ikke er mærket efter Miljøministeriets regler, men er klassificeret efter medicinallovgivningen. Det fremgår af lægemiddelkataloget, om de enkelte medicinske stoffer er fosterskadende. Lægemidler, som ikke opbevares i standardpakninger, skal faremærkes og forsynes med en brugsanvisning, hvis de er farlige Kræftfremkaldende stoffer Kræftfremkaldende virkning af et stof er en effekt, som også fosterets celler i princippet kan være følsomme over for. Det skal vurderes, om stofferne udsætter fosteret for fare, hvis der foreligger dokumentation for kræftrisiko. Stof-

13 13 fet bør, hvis dokumentationen mangler, anses for at være en påvirkning, der kan udgøre en fare for graviditeten. Det er ikke alle kræftfremkaldende stoffer eller materialer, der kan overføres til fosteret, selv om moderen er udsat for stofferne. Sådanne kræftfremkaldende stoffer eller materialer er ikke en fare for fosteret. Som eksempler kan nævnes asbest, mineraluldsfibre, respirabelt kvarts og formaldehyd, der ikke overføres fra moderen til fosteret. Svejserøg er muligvis kræftfremkaldende, men det er ikke afklaret, om svejserøg efter indånding når frem til fosteret. Risikoen for gravide svejsere må derfor indtil videre vurderes ud fra de konkrete arbejdsforhold. Arbejde med kræftfremkaldende stoffer, materialer og processer skal under alle omstændigheder foregå fuldt forsvarligt i forhold til at forebygge risikoen for kræft hos de ansatte. Behov for særlige foranstaltninger til at beskytte gravide afhænger af, hvilket stof eller materiale der er tale om. Det giver ikke tilstrækkelig beskyttelse af gravide blot at overholde de gældende grænseværdier for en række organiske opløsningsmidler, der anses for at være kræftfremkaldende, som fx benzen, chloroform og styren. Det samme gælder for cadmium og visse andre metaller eller metalforbindelser, fx nikkel, kobalt og krom. Det vil være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte den gravide, hvis luftforureningen ikke er væsentligt lavere end stoffernes grænseværdi. For visse andre kræftfremkaldende stoffer, fx acrylamid, natriumarsenat, polyklorede bifenyler (PCB), natriumarsenit, ethylendibromid og ethylenoxid, vurderes det, at risikoen for fosterskader er meget lille, hvis arbejdet foregår forsvarligt. Det gælder i arbejdsmiljømæssige sammenhænge også for de bromerede flammehæmmere og de hormonforstyrrende stoffer, fx phtalater. Det vil i praksis sjældent være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte gravide, hvis arbejdet i øvrigt foregår fuldt forsvarligt Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler Stoffer og materialer med indhold af flygtige stoffer, især organiske opløsningsmidler, kan udgøre en risiko. I almindelighed vil alle flygtige organiske opløsningsmidler kunne overføres fra moder til foster. Organiske opløsningsmidler må derfor anses for at udgøre en fare for fosteret selv ved eksponeringer, der ikke giver helbredsskader hos moderen. Der vil derfor være behov for at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte graviditeten. Man kan regne med, at risikoen for fosterskader med klassiske organiske opløsningsmidler som toluen, xylen, butanon og mineralsk terpentin er meget lille, hvis arbejdet fx udføres i indkapslede systemer, i effektive udsugningsbokse eller i stinkskabe. Det betyder nemlig, at luftforureningen og dermed indåndingen kan holdes meget lav. Andre organiske opløsningsmidler virker fosterskadende ved lave koncentrationer. Det gælder fx methylglycol, ethylglycol og karbondisulfid. Disse opløsningsmidler bruges dog kun i få materialer. Det vil være nødvendigt med særlige foranstaltninger for at beskytte graviditeten, hvis stofferne bruges på en arbejdsplads.

14 14 Der forekommer først fosterskader, hvis den gravide udsættes for høje koncentrationer af opløsningsmidlet ethanol (sprit). Det vil derfor normalt ikke være nødvendigt med særlig beskyttelse af gravide, hvis arbejdet i øvrigt foregår fuldt forsvarligt. Som en generel regel betragtes risikoen for fosteret som ubetydelig, hvis luftkoncentrationen af flygtige opløsningsmidler er lavere end 1/10 af grænseværdien Bekæmpelsesmidler Kemiske bekæmpelsesmidler kan udgøre en fare for graviditeten. Gravide må derfor ikke blande eller udbringe bekæmpelsesmidler eller rengøre sprøjteudstyr. De må heller ikke opholde sig i væksthuse, hvor der samtidigt udbringes bekæmpelsesmidler. Gravide gartnere kan komme i kontakt med rester af allerede udlagte bekæmpelsesmidler, fx når de håndterer behandlede væksthusplanter (re-entry-arbejde i væksthuse). Re-entry-arbejde kan indebære, at de udlagte bekæmpelsesmidler afsættes på den gravides hænder og arme. Bekæmpelsesmidlerne kan trænge gennem huden eller optages ved indtagelse, hvis hænderne føres op til læberne. Gravide bør derfor undgå at arbejde i væksthuse, der er behandlet med kendte eller mistænkte fosterskadende bekæmpelsesmidler. Den gravide bør under alle omstændigheder altid bruge beskyttelseshandsker og gennemføre jævnlig håndvask især før hun indtager mad og drikke hvis det er nødvendigt at arbejde i sprøjtede væksthuse. På gartnerier bruges også biologisk bekæmpelse. Der er ingen mistanke om, at disse midler udgør en risiko for graviditeten. Miljøstyrelsen godkender bekæmpelsesmidler, før de må bruges, og udgiver hvert år en oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. Det er dog tilladt at bruge nogle midler, så længe lager haves på virksomheden, selv om produktet ikke længere er godkendt til salg. Der kan derfor nogle steder findes bekæmpelsesmidler flere år efter, at de er trukket ud af markedet. Der er særlig grund til at være opmærksom på insektmidler af typen organofosfater, klorholdige insektmidler og visse svampemidler. Det kan blive nødvendigt at foretage en konkret vurdering af de enkelte stoffer og den gravides arbejdsplads Bly og blyforbindelser Tungmetallet bly og dets forbindelser kan være fosterskadende ved lav eksponering. Man kan undersøge, om et arbejde med bly og blyforbindelser indebærer risiko for optagelse, ved at måle indholdet af bly i blodet. Koncentrationen af bly i blodet hos de gravide må ikke afvige fra normalværdierne hos kvinder, der ikke arbejder med bly. Man skal dog begrænse udsættelsen for bly mest muligt Kviksølv og kviksølvforbindelser Tungmetallet kviksølv og dets forbindelser anses for fosterskadende ved lav eksponering. De gravides arbejde skal derfor udføres, så der ikke optages

15 15 kviksølv. Det kan man fx undersøge ved at måle kviksølv i blodet eller urinen. Koncentrationen af kviksølv i blodet hos de gravide må ikke afvige fra normalværdierne hos kvinder, der ikke arbejder med kviksølv. Man skal dog begrænse udsættelsen for kviksølv mest muligt Narkosegasser Narkosegasser er fx halothane og lattergas. Narkosegasser anses for påvirkninger, der kan udgøre en fare for graviditeten. Brug af narkosegasser i lukkede systemer udgør ikke en risiko for gravide, hvis de almindelige foranstaltninger ved brug af narkosegasser overholdes, og hvis der ikke forekommer udslip. Der kan være en risiko, hvis narkosegasserne ikke bruges i lukkede systemer. Der kan fx være en betydelig udsættelse for narkosegasser ved åben thoraxkirurgi, operationer i halsen og børneanæstesi på maske. Det samme gælder for opvågningsstuerne, hvor patienterne ligger og ånder narkosegasser ud. Det kan her være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte den gravide. Også andre jobgrupper kan være udsatte for betydelige mængder narkosegasser (lattergas), fx klinikassistenter hos tandlæger, dyrlæger og personale på fødestuer. Som generel regel betragtes risikoen for fosteret som ubetydelig, hvis luftkoncentrationen af narkosegasser er lavere end 1/10 af grænseværdien Cytostatika og andre lægemidler Lægemidler af typen cytostatika kan udgøre en fare for graviditeten. Arbejde med cytostatika er derfor kun forsvarligt for gravide, hvis arbejdet udføres, så der ikke er risiko for, at lægemidlerne optages af den gravide. Enkelte andre lægemidler anses for at kunne udgøre en fare for graviditeten. Det er særligt visse antibiotika såsom tetracyklin, aminoglykosider og sulfonamider. Lægemidler, der ifølge lægemiddelkataloget ikke må gives til gravide, bør som udgangspunkt anses for at have påvirkninger, der kan udgøre en fare. Om arbejdet reelt indebærer en risiko for graviditeten, afhænger af, i hvor stort omfang den gravide udsættes for stoffet, og om der er risiko for at optage det under arbejdet Kvælende gasser Kulilte, blåsyredampe og andre kvælende gasser kan medføre iltmangel. Stofferne må derfor anses for at udgøre en fare for den gravide og for fosteret, idet et lavere iltindhold i blodet hos moderen kan medføre skader på fosteret. Det vil normalt være tilstrækkelig beskyttelse af gravide at overholde de gældende grænseværdier. Risikoen for fosteret betragtes generelt som ubetydelig, hvis luftkoncentrationen af kvælende gasser er lavere end 1/10 af grænseværdien. Man skal træffe særlige foranstaltninger, hvis luftforureningen overstiger det niveau.

16 Kemiske stoffer, som optages gennem huden Man kan ikke bruge grænseværdier for luftforurening som hjælp til at vurdere risikoen, hvis et stof overvejende optages gennem huden. Man skal derfor konkret vurdere, om stoffet udgør en fare for graviditeten, når man arbejder med stofferne. Som hjælp til at vurdere dette henvises til Arbejdstilsynets grænseværdiliste, hvor de stoffer, som kan trænge gennem huden, har en særlig markering (H). Der kan være stoffer, som trænger gennem huden, der ikke er markeret. I tilfælde, hvor man er i tvivl, anbefales det, at man søger sagkyndigt råd, fx hos de arbejdsmedicinske klinikker eller bedriftssundhedstjenesten. 2. Påvirkninger, der kan udgøre en fare for amningen Stoffer og materialer, der er klassificeret og mærket med R64 (kan skade børn i ammeperioden), må anses for at udgøre en fare for amningen, idet de koncentreres i modermælken. Tungmetallet bly og dets forbindelser er mærket med R64. Arbejde med bly og blyforbindelser er kun forsvarligt for ammende, hvis arbejdet udføres, så de ikke optager bly. Andre påvirkninger kan udgøre en fare for amning, men risikoen afhænger af, hvor stor en dosis barnet udsættes for via modermælken. Der kan især ved arbejde med meget fedtopløselige farlige stoffer som organisk kviksølv, organiske halogenerede opløsningsmidler og enkelte bekæmpelsesmidler være behov for særlige foranstaltninger for at beskytte amningen. Behovet for foranstaltninger afhænger af barnets alder og af, hvor meget der ammes. Smitsomme påvirkninger, der kan medføre en fare for erhvervsmæssig smitte, udgør generelt ikke en særlig fare for amningen. Jens Jensen