Udenrigsministeriet: Retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure. 01DAN30

Transkript

1 UDENRIGSMINISTERIET RETNINGSLINJER FOR DEN DANSKE EU-BESLUTNINGSPROCEDURE APRIL 2015

2 1. Indledning Aktører i den danske EU-beslutningsprocedure Specialudvalg EU-udvalget EU-procedure internt i regeringen Regeringens K- og Ø-udvalg Folketingets Europaudvalg EU-repræsentationen De danske ambassader i EU-landene Når et forslag præsenteres: De indledende faser Når en sag er tæt på afgørelse eller drøftes på et rådsmøde: Regeringens position og forelæggelse i Folketingets Europaudvalg Vurdering af behov for forelæggelse (orientering/forhandlingsoplæg) Tidspunktet for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forberedelse af møder i Folketingets Europaudvalg Rådsmøde Samspillet med Folketingets Europaudvalg i øvrigt Orientering af Europaudvalget om udviklingen i traktatkrænkelsessager samt sager ved EU-Domstolen Åbenhed og fortrolighedshensyn Folketingets fagudvalg Samspillet med EU-repræsentationen i Bruxelles Instruktioner til arbejdsgrupper Instruktioner til Coreper Kontakt til institutionerne Komitésager (gennemførelsesretsakter) og delegerede retsakter

3 7.1. Komitésager (gennemførelsesretsakter) Delegerede retsakter Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser Samfundsøkonomiske konsekvenser Erhvervsøkonomiske konsekvenser Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet Gennemførelse af EU-retsakter Forordninger Direktiver Notifikation af gennemførelse af EU-retsakter Manglende gennemførelse af EU-retsakter (traktatkrænkelsessag) Brug af beskyttelsesklausuler, herunder miljøgarantien Bilag 1: Oversigt over notater knyttet til den danske EU-beslutningsprocedure Bilag 2: Skabelon til brug for udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotater, rammenotater, samlenotat og kommenterede dagsordener Bilag 3: Vejledning vedr. skriftlig forelæggelse af gennemførelsesretsakter (komitésager) for Folketingets Europaudvalg Bilag 4: Vejledning vedr. skriftlig forelæggelse af delegerede retsakter til Folketingets Europaudvalg Bilag 5: Rådets dagsorden Bilag 6: Kørebemærkninger Statsfinansielle konsekvenser Konsekvenser for EU s budget Udgifter til national medfinansiering og afledte nationale udgifter eller mindre-provenu

4 2. Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering Erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering

5 1. Indledning Danmarks stemme i EU lyder klarere og højere, når budskabet på et tidligt tidspunkt er udtryk for en konsolideret dansk holdning. Samtidig er det af stor betydning for opbakningen til EUpolitikken, at der allerede fra et tidligt tidspunkt er transparens om indholdet af de sager, der forhandles og opbakning fra Folketinget til regeringens linje. Den danske EU-beslutningsprocedure er anerkendt som værende systematisk og omfattende samtidig med, at den er effektiv og smidig. Den bygger på et nært samspil mellem regeringen og Folketinget, og internt i regeringen mellem Udenrigsministeriet, ressortministerierne, den danske EU-repræsentation i Bruxelles og de danske EU-ambassader. Den danske EU-beslutningsprocedure er tredelt. Første del af proceduren består i at sikre enighed internt i regeringen om den danske holdning til en given EU-sag. Det sker normalt på tre niveauer: Specialudvalg, Regeringens EU-udvalg (EUU) og EU-procedure internt i regeringen. Særligt væsentlige eller principielle sager kan desuden behandles i Regeringens Økonomiudvalg og/eller Koordinationsudvalg. Anden del af proceduren består i at sikre den parlamentariske opbakning til regeringens linje i EU-sagerne. Regeringen er forpligtet til at inddrage Folketingets Europaudvalg, når den danske holdning til væsentlige EU-sager fastlægges. Folketingets Europaudvalg skal orienteres om væsentlige sager og konsulteres mhp. et forhandlingsoplæg i sager af større rækkevidde. Tredje del af proceduren vedrører den danske ageren i forhandlingerne i Bruxelles. Den danske EU-repræsentation i Bruxelles er det officielle bindeled mellem Danmark og EU-institutionerne og indgår i et tæt samspil med de danske ministerier om at varetage Danmarks interesser. Der er naturligvis i praksis en tæt tids- og indholdsmæssig sammenhæng mellem de tre dele af proceduren. Arbejdet er tilrettelagt således, at Udenrigsministeriet har den overordnede koordinerende rolle. Formålet med Retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure er at fastlægge rammerne for den danske EU-beslutningsprocedure samt at give sagsbehandlerne i ministerierne en række praktiske redskaber til at håndtere de mange spørgsmål, der opstår i det daglige arbejde med EU-beslutningsproceduren. For en gennemgang af EU s beslutningsprocedurer henvises bl.a. til EU-repræsentationens håndbøger om arbejdet med Europa-Parlamentet (juli 2011) og Europa-Kommissionen (maj 2011). 2. Aktører i den danske EU-beslutningsprocedure 2.1. Specialudvalg Regeringen har nedsat 30 specialudvalg, der beskæftiger sig med EU-sager på forskellige ressortområder (se EU-extranettet for en oversigt over specialudvalgene). Specialudvalgene analyserer sagernes indhold, rækkevidde og konsekvenser og udarbejder forslag til danske holdninger til enkeltsager, herunder i forberedelsen af rådsmøder. Ressortministeriet har ansvaret for, at alle relevante problemstillinger, som en sag måtte indebære, afklares under specialudvalgsbehandlingen, samt at alle relevante ministerier 5

6 inddrages. Det er hovedreglen, at enighed på embedsmandsniveau om den danske holdning opnås på specialudvalgsniveau med efterfølgende bekræftelse i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Specialudvalget begynder sin behandling af en given sag så tidligt som muligt. Dels for at sikre, at man fra dansk side tidligt er i stand til at argumentere for konsoliderede danske synspunkter i arbejdsgrupper og komitéer i EU-systemet. Dels for at ministeren i tilfælde af et tidligt samråd i et fagudvalg eller i Europaudvalget kan give udtryk for en koordineret regeringsholdning. Dette betyder i praksis, at beslutningsgrundlag i form af f.eks. grund- og nærhedsnotater og rammenotater skal være udarbejdet og behandlet på specialudvalgsniveau så hurtigt som muligt efter at et forslag er fremsat. Der søges opnået interministeriel enighed på specialudvalgsniveau om samlenotat og kommenteret dagsorden inden behandling i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Et specialudvalg består af de ministerier, styrelser og i en række tilfælde interesseorganisationer, der arbejder inden for udvalgets sagsområde. Antallet af medlemmer varierer, ligesom andre deltagere kan inviteres på ad hoc basis. Formanden for specialudvalget er normalt en embedsmand på kontorchefs-, afdelingschefs- eller styrelsesdirektørniveau fra det ministerium, som er ansvarlig for det pågældende specialudvalgs sagsområde. Sekretariatsfunktionen varetages ligeledes af det pågældende ministerium. Udenrigsministeriet er på grund af sin koordinerende rolle i EU-spørgsmål repræsenteret i alle specialudvalg. Ændringer i et specialudvalgs sammensætning meddeles Udenrigsministeriet, men ændringer i sammensætningen af et specialudvalg skal ikke i høring i EU-udvalget. Oprettelse af et nyt specialudvalg sker efter godkendelse i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Såfremt specialudvalget omfatter interesseorganisationer, kan det af hensyn til de igangværende forhandlinger overvejes at undlade drøftelse af indstillinger mv. i specialudvalget, herunder behandling af sensitive oplysninger om eksempelvis andre landes forhandlingspositioner EU-udvalget EU-udvalget (EUU) består af embedsmænd fra alle ministerier med EU-sager, som oftest kontorchefer fra EU-kontorerne eller tilsvarende. Udenrigsministeriet varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for EU-udvalget. EU-udvalget har ansvaret for den overordnede koordination af EU-sagerne på embedsmandsniveau og forbereder den videre godkendelse af den førte politik i EU-procedure internt i regeringen. EU-udvalget behandler horisontale, principielle eller sensitive spørgsmål, herunder spørgsmål som det ikke er lykkedes at nå til enighed om på specialudvalgsniveau. EU-udvalget foretager en samlet afvejning af de sager, hvor Danmark har afgørende interesser med henblik på indstilling til EU-procedure internt i regeringen. 6

7 En vigtig opgave i EU-udvalgets arbejde er behandlingen af kommende rådsmøder og forelæggelser i Folketingets Europaudvalg. Drøftelserne af sagerne på en rådsmødedagsorden sker på baggrund af en kommenteret dagsorden. Af andre tilbagevendende dagsordenspunkter kan nævnes afrapportering fra formelle og uformelle rådsmøder samt en halvårlig strategisk drøftelse af vigtige EU-sager, hvor fokus er på sager af særlig strategisk relevans for Danmark. Udvalget er desuden forum for drøftelser af horisontale og institutionelle emner samt principielle spørgsmål af relevans for både den danske beslutningsprocedure og beslutningsprocedurerne i EU. EU-udvalget mødes normalt tirsdag kl i Udenrigsministeriet. Materiale til brug for møder i EU-udvalget vil i videst muligt omfang blive udsendt fredag eftermiddag med eftersendelse af materiale i løbet af mandagen. En del sager godkendes i skriftlig procedure i EU-udvalget EU-procedure internt i regeringen Når en sag er koordineret i EU-udvalget, sikrer EU-proceduren internt i regeringen (forkortes EU-RP) den endelige, politiske godkendelse af regeringens holdning. I praksis har EUproceduren internt i regeringen form af en skriftlig høring, der foregår meget tæt, hvis ikke parallelt, med koordinationen i EU-udvalget. Personkredsen for høringer der angår EUproceduren internt i regeringen er dog udvidet i forhold til personkredsen for høringer i EUudvalget Regeringens K- og Ø-udvalg En EU-sag med væsentlige økonomiske konsekvenser vil efter aftale med Finansministeriet efter en konkret vurdering skulle forelægges for Økonomiudvalget med henblik på afklaring af sagens økonomiske aspekter. Sager af større politisk rækkevidde vil efter aftale med Statsministeriet efter en konkret vurdering skulle forelægges for regeringens Koordinationsudvalg. En evt. behandling i K- eller Ø-udvalg skal ske, før sagen forelægges til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg. Behandlingen af aspekter af en EU-sag i Ø- og/eller K-udvalg erstatter ikke den almindelige behandling i EU-beslutningsproceduren fsva. fastlæggelse af den samlede danske holdning til den givne sag. Udfaldet af drøftelse i Ø- og/eller K-udvalg skal være afspejlet i det materiale, der tilgår EU-udvalget/specialudvalg. En evt. ændring af indstillinger, der er godkendt i K- eller Ø-udvalg, kræver fornyet behandling i samme udvalg Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg (FEU) spiller en central rolle i den danske EU-beslutningsprocedure. Regeringen er forpligtet til at orientere Udvalget om alle væsentlige sager i EU og forelægge sager af større rækkevidde til forhandlingsoplæg i udvalget. Hermed sikres parlamentarisk kontrol med regeringens EU-politik. Udvalget har ansvaret for alle sager, der behandles i EU og WTO. Europaudvalget er et af Folketingets stående udvalg og består af 29 medlemmer. Partierne har samme antal forholdsmæssige stemmer i Europaudvalget, som de har mandater i Folketinget. 7

8 Folketingets fagudvalg beskæftiger sig også med EU-spørgsmål. Fagudvalgene har den faglige ekspertise på deres respektive områder og har eksempelvis mulighed for at foretage en tidlig behandling af et forslag og afgive en udtalelse herom til støtte for Europaudvalgets senere behandling. Se afsnit 5.3 for en nærmere beskrivelse af fagudvalgenes rolle. Regeringens samspil med Europaudvalget er fastlagt i Tiltrædelsesloven og videreudviklet ved en række beretninger fra Europaudvalget, som er tiltrådt af regeringen. Centrale tekstuddrag vedr. samspillet mellem regeringen og Folketingets Europaudvalg Tiltrædelsesloven (senest ændret 30. april 2008) 6 stk. 2. Regeringen underretter i fornødent omfang et af Folketinget nedsat udvalg om forslag til rådsvedtagelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig. Beretning afgivet af Markedsudvalget den 29. marts 1973 Regeringen rådfører sig med Folketingets Markedsudvalg i markedspolitiske spørgsmål af væsentlig betydning, således at såvel hensynet til Folketingets indflydelse som til regeringens forhandlingsfrihed respekteres. Forud for forhandlinger i EF s råd om vedtagelser af større rækkevidde forelægger regeringen mundtligt et forhandlingsoplæg. Såfremt der ikke i udvalget konstateres et flertal imod forhandlingsoplægget, forhandler regeringen på dette grundlag. En fuldstændig oversigt over vedtagne beretninger fra 1973 til i dag kan findes på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside EU-repræsentationen Den danske EU-repræsentation varetager i tæt samarbejde med de danske ministerier Danmarks interesser i forhold til EU s institutioner, herunder særligt Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. EU-repræsentationens primære opgave er at være Danmarks stemme i de arbejdsgrupper og møder, som behandler EU-sager og forbereder rådsmøder. Under disse møder forhandler EUrepræsentationen på Danmarks vegne med de øvrige medlemsstater. Ligeledes bistår EUrepræsentationen de danske ministre, når de deltager i møder i Rådet. EU-repræsentationen er således omdrejningspunkt for formelle og uformelle kontakter til centrale aktører i EU, navnlig i Rådssekretariatet, Kommissionen og Europa-Parlamentet, herunder de danske MEP ere. EU-repræsentationen ledes af Danmarks faste repræsentant ved den Europæiske Union og Danmarks stedfortrædende faste repræsentant ved den Europæiske Union, der begge er ambassadører udsendt fra Udenrigsministeriet. Ambassadørerne repræsenterer Danmark i hhv. Coreper II og I, hvor EU-sagerne gøres klar til vedtagelse og behandling på rådsmøderne. Coreper-møderne forberedes i hhv. Antici- og Mertens-gruppen. Forud for Coreper- 8

9 behandlingen af en given sag foregår behandling i en relevant arbejdsgruppe. Næsten alle ministerier har udsendt attachéer til EU-repræsentationen, som følger arbejdet i arbejdsgrupperne og sagernes gang i Bruxelles. Arbejdsgrupper kan dog også følges af medarbejdere i København. EU-repræsentationen arbejder efter instruktion og inden for rammerne af den danske EUbeslutningsprocedure. Se i øvrigt afsnit 6 om samspillet med EU-repræsentationen De danske ambassader i EU-landene Også de danske ambassader i EU-landene kan bidrage med viden om opholdslandets holdninger og bevæggrunde samt hjælpe med at fremme danske synspunkter og opbygge alliancer. Der kan i forbindelse med forberedelsen af rådsmøder eller det løbende arbejde med konkrete EU-sager ofte være behov for at tage kontakter til aktører i andre europæiske hovedstæder. De danske ambassader bistår gerne ministerierne hermed. Det er altid muligt for ressortministeriet at tage en direkte uformel kontakt til en ambassade. Instruktioner skal foretages af det relevante kontor i Udenrigsministeriet. Ved udarbejdelsen af en instruktion til en eller flere ambassader er det vigtigt at sikre, at ambassaderne er klædt på til at indgå i en faglig dialog med opholdslandets myndigheder. Det kræver at instruktionen skræddersyes, således at formålet med ambassadens henvendelse til opholdslandet er klart. Instruktionen bør indeholde en overordnet indføring i sagsområdet, konkrete spørgsmål, der søges afdækket samt oplysninger om danske holdninger. Derudover kan med fordel vedlægges et enkelt, dækkende baggrundsnotat, f.eks. et nyligt samlenotat. Der bør altid være kontaktinformation på de ansvarlige i ministeriet, således at ambassaden kan tage en opfølgende telefonisk kontakt, hvis der er spørgsmål. Endelig bør instruktionen indeholde information om evt. tidligere direkte bilaterale kontakter til opholdslandets myndigheder. Tips til instruktion af de danske ambassader i EU-landene Hvilke lande skal der indhentes oplysninger fra? Husk at hyppige henvendelser til samme myndighed i værtslandet kan opfattes som en belastning for den pågældende myndighed. Hvornår skal oplysningerne bruges og til hvad? Begræns antallet af spørgsmål. Fokusér på det, der reelt gør en forskel. Skriv spørgsmålene med kort engelsk introduktion til emnet, hvis de skal udleveres, eller angiv fagtermer på engelsk, hvis det er til brug for mundtlig henvendelse. Beskriv baggrund, indhold og dansk holdning til brug for ambassaderne. Overvej at udarbejde et positionspapir ( non paper ) på engelsk til udlevering (max 1 side). Angiv kontaktperson med titel, telefon og mail til brug for opfølgning. Angiv på modtagere af indberetningen. Angiv om bilagsmateriale kan udleveres. Angiv hvis der har været relevante direkte bilaterale kontakter. 9

10 3. Når et forslag præsenteres: De indledende faser Den danske EU-beslutningsprocedure er tilrettelagt med udgangspunkt i, at danske interesser varetages bedst, når regeringens holdning til EU-politikken på et tidligt tidspunkt er velkoordineret og velkonsolideret. Danmark skal tale med én stemme i forhandlingerne i EU. Det kræver et nært samarbejde mellem de forskellige dele af centraladministrationen allerede på et tidligt tidspunkt. Tidlig holdningsfastlæggelse: Positionspapirer I sager, hvor der er et uformelt forhandlingsforløb i gang, inden Kommissionen har fremlagt et forslag, kan man udarbejde et positionspapir. Herved sikres, at Danmark tidligt vil kunne gøre koordinerede synspunkter gældende og dermed maksimere indflydelsen i EU-systemet. Positionspapirer udarbejdes af ressortministeriet så tidligt som muligt, når det står klart, at det er hensigtsmæssigt at føde danske synspunkter ind, imens Kommissionen er ved at udarbejde et forslag. Papiret behandles i det relevante specialudvalg og forelægges EU-udvalget og EUprocedure i regeringen med henblik på godkendelse. Undervejs i forhandlingerne: Non-papers Non-papers er en samlebetegnelse for uformelle, skriftlige indspil, der har til formål at fremme danske synspunkter. Non-papers kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i forhandlingerne og antage mange forskellige former. Et non-paper kan f.eks. sendes til Kommissionen i forbindelse med udformningen af forslag eller fremsendes til de øvrige medlemslande som et vigtigt led i at skabe alliancer forud for f.eks. arbejdsgruppe/coreperforhandlingerne i Rådet. Non-papers f.eks. fremsendelse af et tekstforslag anvendes i stadigt stigende grad også i forhold til Europa-Parlamentet (snævert til udvalgte MEP ere eller bredt til f.eks. et udvalg), når der er behov for at gøre opmærksom på danske forslag og/eller interesser. Begrebet non-paper dækker over et bredt spektrum af dokumenter fra korte, beskrivende fremstillinger eller tekstforslag, til mere omfattende indspil, der indholdsmæssigt ligger tæt op ad formelle høringssvar. Non-papers skal være koordineret med relevante ministerier. Nonpapers kan fordeles i arbejdsgrupperne efter behov af den relevante attaché eller i Coreper af Antici/Mertens. Det bør altid overvejes, om den relevante Coreper-ambassadør bør orienteres eller inddrages om non-papers forud for disses oversendelse til Kommissionen eller Europa- Parlamentet. Under alle omstændigheder skal EU-repræsentationen orienteres (både relevant attaché og Antici/Mertens-koordinatorerne). Grund- og nærhedsnotat Formålet med grund- og nærhedsnotatet er på et tidligt tidspunkt at gøre Folketinget bekendt med lovgivningsinitiativer fra EU, samt at give Europaudvalget og fagudvalgene et fagligt grundlag for at varetage deres rolle i henhold til Lissabon-traktatens nærhedsprotokol. Ministerierne udarbejder grund- og nærhedsnotater om alle direktivforslag samt væsentlige forordningsforslag og andre væsentlige forslag til retsakter. Der udarbejdes endvidere grund- og 10

11 nærhedsnotater for samtlige grøn- og hvidbøger samt for øvrige væsentlige meddelelser fra Kommissionen, herunder høringsdokumenter. Det er ressortministeriets ansvar at skønne, hvorvidt en sag er væsentlig. Hovedreglen er, at grund- og nærhedsnotatet skal fremsendes til Europaudvalget, senest når den danske regering begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altid senest 4 uger efter, at forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion. 4-ugers fristen hænger bl.a. sammen med, at Folketinget har en frist på 8 uger til at gøre nærhedsindsigelse imod et forslag. Grund- og nærhedsnotatet udgør et vigtigt bidrag til Europaudvalgets overvejelser herom. Såfremt et notat ikke kan færdiggøres inden for de 4 uger, kan der afsendes et foreløbigt notat. Notatet kan efterfølgende opdateres med f.eks. resultatet af større analysearbejder eller høringsrunder. Som udgangspunkt skal der også udarbejdes et grund- og nærhedsnotat, selv om et samlenotat om sagen forelægges Europaudvalget inden for eller tæt på fristen for oversendelse af grund- og nærhedsnotatet, f.eks. fordi sagen drøftes på et rådsmøde hurtigt efter, at forslaget er fremsat. Såfremt et samlenotat foreligger inden for 4-ugers fristen for grund- og nærhedsnotatet om samme sag, kan det søges aftalt med Europaudvalgets Sekretariat via EU-sekretariatet i Udenrigsministeriet, at samlenotatet træder i stedet for et grund- og nærhedsnotat. Datoen for Rådets modtagelse af den danske sprogversion står i øverste højre hjørne, evt. i parentes, på Rådssekretariatets fremsendelsesskrivelse, der kan findes i Rådets dokumentdatabase (X-doc). August måned medregnes ikke ved fastsættelsen af fristen. Skabelon for grund- og nærhedsnotatet samt krav til indholdet heraf kan findes i bilag 2 samt på EU-extranettet. Fsva. de forslag, der er sat på Europaudvalgets årlige oversigt over prioriterede nye forslag skal grund- og nærhedsnotatet fremsendes til Europaudvalget og til det relevante fagudvalg hurtigst muligt og senest 3 uger efter, at det er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion. Det bemærkes, at listen over de prioriterede forslag typisk ikke udelukkende er blevet til på baggrund af en forventning om problemer med nærhedsprincippet. Listen indeholder således også forslag/meddelelser, der først og fremmest vurderes at være politisk interessante. Europaudvalgets liste over prioriterede lovforslag fremsendes fra Europaudvalget til Udenrigsministeriet, som fordeler til EU-udvalget. Det påhviler ministerierne at sikre, at 3-ugers fristen for de udvalgte sager overholdes. 3-ugers grund- og nærhedsnotatet for de prioriterede sager skal som de øvrige grund- og nærhedsnotater indeholde en beskrivelse af baggrunden for forslaget, forslagets hjemmelsgrundlag, formål og indhold, høringsparter og høringsfrist samt Europa-Parlamentets inddragelse. Som følge af den korte frist kan der oversendes et foreløbigt notat, såfremt de vurderende afsnit ikke kan færdiggøres inden for fristen. Notatet skal dog på det foreløbige grundlag indeholde en selvstændig vurdering af, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt, samt en foreløbig tilkendegivelse af, om forslaget ventes at have konsekvenser for dansk ret, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet og regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget. Såfremt notatet er af foreløbig karakter, eftersender regeringen snarest muligt et færdigt grund- og nærhedsnotat. 11

12 Høringssvar fra interesseorganisationer og andre høringspartnere og/eller et notat, der redegør for hovedindholdet af høringssvarene, oversendes, så snart høringssvarene foreligger. I praksis vil det være formålstjenligt at oversende materialet i en samlet pakke efter høringsfristens udløb, evt. som et revideret grund- og nærhedsnotat eller som et samlenotat til brug for et rådsmøde. Det kan overvejes at anmode høringsparterne om at indlede høringssvaret med et resumé, som kan anvendes i notaterne til Europaudvalget. Grund- og nærhedsnotater skal normalt ikke godkendes i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Det påhviler altid det sagsansvarlige ministerium at sikre, at indholdet af grund- og nærhedsnotater koordineres med øvrige relevante ministerier via et specialudvalg i internt format. I tilfælde af, at et ministerium ikke entydigt finder, at nærhedsprincippet er overholdt, vil notatet skulle godkendes af EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen inden oversendelse til Europaudvalget. Rammenotat Formålet med rammenotatet er at definere og prioritere de ønsker, som man fra dansk side søger at få opfyldt under forhandlingerne i EU, efter at et forslag er fremlagt. Der udarbejdes rammenotater om alle væsentlige forslag. Dette omfatter ligeledes forhandlingsmandater til, at Kommissionen kan forhandle på EU s vegne i internationale sammenhænge. Rammenotatet bør som udgangspunkt bidrage til at sikre en specifik og tidlig vurdering af et forslags konsekvenser, herunder de statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser, samt eventuelle væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Skabelon for rammenotatet samt krav til indholdet kan findes i bilag 2 samt på EU-extranettet. Rammenotatet udarbejdes af ressortministeriet og godkendes på specialudvalgsniveau. Notatet skal normalt ikke godkendes i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Dog godkendes rammenotater vedr. komitésager og delegerede retsakter i EU-udvalget og EUprocedure internt i regeringen forud for orientering af Folketingets Europaudvalg. Rammenotater udarbejdes på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen, dvs. så vidt muligt 4 uger og senest 6 uger efter, at et forslag er modtaget i dansk sprogversion i Rådet. Når rammenotatet er godkendt i specialudvalget, udgør det forhandlerens "ramme" under drøftelserne i rådsarbejdsgruppen. Det er forhandlerens ansvar at sikre, at rammenotatets grænser ikke overskrides. Opstår der tvivl herom, eller ændres grundlaget for den fastlagte holdning, må spørgsmålet drøftes i specialudvalget og kan give anledning til, at rammenotatet revideres. Høringssvar Regeringen udarbejder normalt svar på Europa-Kommissionens offentlige høringer i forbindelse med direktivforslag, grøn- eller hvidbøger m.v., hvis der vurderes at være væsentlige 12

13 konsekvenser af forslagene set fra dansk side. Høringssvaret udgør et væsentligt element i den tidlige interessevaretagelse og kan - i lighed med positionspapiret - bidrage til tidligt i forløbet at fastlægge danske prioriteter og sikre koordinering såvel internt i regeringen som i forhold til eksterne interessenter. Høringssvaret udarbejdes af ressortministeriet og behandles i det relevante specialudvalg, hvorefter det forelægges EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen med henblik på godkendelse. Såfremt der er mulighed for elektronisk fremsendelse af høringssvar, for hvilke der kvitteres, kan ressortministeriet efter aftale med Udenrigsministeriet selv forestå fremsendelsen. Dette forudsætter, at høringssvar i nødvendigt omfang har undergået interministeriel koordination, at EU-repræsentationen og Udenrigsministeriet får kopi af høringssvaret, samt at Kommissionens kvittering journaliseres, således at fremsendelsen efterfølgende kan dokumenteres. I de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at fremsende et elektronisk høringssvar, fremsendes svaret til Kommissionen via Udenrigsministeriet og EU-repræsentationen, jf. afsnit 6.3. Høringssvaret fremsendes til Folketingets Europaudvalg til orientering. Såfremt høringssvaret er udarbejdet på et andet sprog end dansk, bør det i givet fald ledsages af et kort notat på dansk. 13

14 4. Når en sag er tæt på afgørelse eller drøftes på et rådsmøde: Regeringens position og forelæggelse i Folketingets Europaudvalg Når en sag skal drøftes på et rådsmøde og/eller nærmer sig sin afslutning, vil Regeringens holdning skulle fastlægges, ligesom Folketingets Europaudvalg vil skulle orienteres og/eller konsulteres mhp. et forhandlingsoplæg Vurdering af behov for forelæggelse (orientering/forhandlingsoplæg) Regeringen forelægger sager for Europaudvalget mundtligt enten til orientering eller med henblik på forhandlingsoplæg (ofte kaldet FO ). Regeringen forelægger sager af væsentlig betydning til orientering og forelægger forhandlingsoplæg i sager af større rækkevidde. Det er regeringens ansvar at skønne, hvorvidt en sag er hhv. væsentlig eller af større rækkevidde. I praksis betyder det, at det sagsansvarlige ministerium træffer beslutning om forelæggelse baseret på et fagligt skøn af sagens politiske, økonomiske og juridiske betydning. Der foreligger ikke nærmere kriterier for denne vurdering af sagens væsentlighed. Der kan dog gives visse pejlemærker: I forbindelse med rådsmøder vil B-punkter (punkter, der skal drøftes) på en rådsmødedagsorden altid skulle forelægges. Fsva. A-punkter (punkter, der blot godkendes), frokostdrøftelser og eventuelt-punkter (AOB) afhænger spørgsmålet om forelæggelse af en konkret væsentlighedsvurdering, idet det bemærkes, at der ikke kan træffes beslutninger under frokostdrøftelser og eventuelt-punkter, og at disse normalt ikke forelægges. En sag vil normalt skulle forelægges mhp. forhandlingsoplæg, hvis den efterfølgende nationale gennemførelse vil kræve Folketingets medvirken, dvs. i form af lovgivning eller ved større statsfinansielle konsekvenser. Der skal foretages en væsentlighedsvurdering af komitésager og delegerede retsakter i lighed med øvrige sager. Der er praksis for, at væsentlige komitésager og delegerede retsakter kan forelægges skriftligt i henhold til en særlig procedure. Komitésager og delegerede retsakter af større rækkevidde vil skulle forelægges mundtligt til forhandlingsoplæg. Se i øvrigt afsnit 7 om komitésager og delegerede retsakter. For sager på området for retlige og indre anliggender (RIA) gælder, at stort set hele området efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse er forbeholdsbelagt for Danmarks vedkommende. Det betyder samtidig, at RIA-sager i hovedreglen alene forelægges til orientering. På udvalgte områder af RIA-samarbejdet har Danmark dog mulighed for at deltage uagtet forbeholdet. Det gælder for RIA-sager, der vedtages med hjemmel uden for traktatens RIAafsnit (f.eks. civilbeskyttelse). Her vil et forhandlingsoplæg afhænge af den sædvanlige væsentlighedsvurdering. I forbeholdsbelagte sager, hvor Danmark er sikret mulighed for efterfølgende mellemstatslig tilslutning til retsakten (f.eks. Schengen-samarbejdet), vil der kunne tages et forhandlingsoplæg, der retter sig mod Danmarks eventuelle meddelelse om efterfølgende tilslutning til retsakten. Et sådant forhandlingsoplæg kan aldrig stå i stedet for et samtykke i Folketinget iht. Grl

15 For sager, der hører ind under EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), er regeringen alene forpligtet til at orientere Europaudvalget, da udenrigspolitik er regeringens prærogativ. Regeringen kan dog i særlige tilfælde vælge at forelægge FUSP-sager til forhandlingsoplæg. Ved sager med både FUSP- og kommunautære aspekter, herunder såkaldt blandede aftaler og autonome sanktioner, vil de generelle kriterier for forelæggelse normalt være gældende, idet vurderingen af sagens rækkevidde primært bør basere sig på dens politiske, økonomiske og juridiske vurdering for Danmark og ikke dens generelle udenrigspolitiske betydning. Som hovedregel gælder, at væsentlige tredjelandeaftaler forelægges Europaudvalget to gange, første gang inden Rådets vedtagelse af et forhandlingsmandat og anden gang inden forhandlingernes afslutning. Som ved andre sager vil tredjelandeaftaler normalt skulle forelægges mhp. forhandlingsoplæg, hvis den efterfølgende nationale gennemførelse vil kræve Folketingets medvirken, dvs. i form af lovgivning eller ved større statsfinansielle konsekvenser. Europaudvalget har tilkendegivet, at man ønsker, at påtænkte ændringer af traktaterne forelægges til forhandlingsoplæg uanset den indholdsmæssige rækkevidde. Regeringen forelægger WTO-sager efter samme kriterier som EU-sager. Regeringen kan desuden redegøre mundtligt for udviklingen i væsentlige sager under dagsordenspunktet siden sidst -punktet i forbindelse med en rådsmødeforelæggelse. Orienteringer under siden sidst -punktet kan f.eks. omhandle deltagelse i domstolssager eller væsentlige udviklinger i en sag, der interesserer Udvalget. Orienteringerne udgør en god mulighed for at holde Udvalget ajour med væsentlige sager, uden at der foretages en egentlig forelæggelse. Sager, der forventes rejst under siden sidst -punktet, bør om muligt fremgå af dagsordenen. Der udarbejdes ikke samlenotat og kommenterede dagsordener for sådanne dagsordenspunkter. Dagordenen for Det Europæiske Råd omfatter normalt sager, der hidrører fra de forskellige rådsformationer. Det påhviler de enkelte ministerier at vurdere behovet for forhandlingsoplæg samt at sikre, at eventuelle forhandlingsoplæg er taget, før statsministeren forelægger mødet i Det Europæiske Råd for Europaudvalget Tidspunktet for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Regeringens orientering af Europaudvalget skal ske på en sådan måde, at hensynet til såvel Folketingets indflydelse som regeringens forhandlingsfrihed respekteres. Det har betydning for, hvornår en sag forelægges for udvalget. Udgangspunktet er, at Europaudvalget på det ugentlige fredagsmøde behandler sager på rådsmødedagsordenen for den kommende uge. Mødet i Europaudvalget finder normalt sted om fredagen, således at man vil kunne tage højde for Coreper-drøftelsen af rådsmødet, der finder sted onsdag eller torsdag i samme uge. 15

16 Forelæggelsen i Europaudvalget angår dog ikke altid rådsmødedagsordenspunkter, idet der kan være behov for at forelægge en sag uden for normal rådsmødekadence. Ministeriet træffer beslutning herom på baggrund af den forventede tidsplan for behandlingen af sagen, samt sagens karakter. Følgende retningslinjer kan lægges til grund: Sager af væsentlig betydning skal forelægges for Europaudvalget til orientering. Det vil sige, at en sag: o skal forelægges, hvis den drøftes på det kommende rådsmøde (såkaldt B-punkt). B- punkter er per definition væsentlige. o kan forelægges, hvis sagen behandles som et A-punkt på det kommende rådsmøde, men vurderes at være væsentlig. o kan forelægges tidligt, dvs. inden sagen står foran drøftelse på et rådsmøde og/eller afgørelse. Sager af større rækkevidde skal forelægges for Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg, inden den danske holdning meddeles Rådet. Det fortolkes således: - Kombinationen af, at en sag forelægges til forhandlingsoplæg samtidig med, at den vedtages som A-punkt på det kommende rådsmøde skal undgås. Man kan ikke anmode om opbakning til en linje, hvis forhandlingerne reelt er kørt. - For sager der behandles i den fælles beslutningsprocedure bør et forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden Coreper giver formandskabet mandat til at indgå en aftale med Europa-Parlamentet. I praksis vil det dog ofte være formålstjenligt at forelægge forhandlingsoplægget, inden Coreper giver mandat til formandskabet om at indgå i trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet (se nedenstående illustration af en førstebehandlingsaftale). - For sager, hvor Rådet vedtager en generel indstilling i førstebehandlingen, vil det som hovedregel være relevant at forelægge sagen til forhandlingsoplæg inden vedtagelsen af denne, da Danmark her kommer tæt på at binde sig til en holdning. Såfremt sagen forelægges inden vedtagelsen af en generel indstilling, kan det blive aktuelt med et revideret forhandlingsoplæg senere, såfremt der er sket grundlæggende ændringer i forslaget i den videre behandling af forslaget. - For sager, der behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, men som ikke afsluttes med en førstebehandlingsaftale, vil forhandlingsoplægget i Europaudvalget normalt skulle tages, inden Rådet vedtager sin fælles holdning. Afhængigt af forhandlingernes videre gang, kan det blive aktuelt at forelægge et nyt forhandlingsoplæg, såfremt der er sket grundlæggende ændringer i forslaget i den videre behandling af forslaget. - I sager af større rækkevidde, hvor Kommissionen forhandler på Unionens vegne (f.eks. ved internationale handelsaftaler), skal det af hensyn til Folketingets medindflydelse tilstræbes, at forhandlingsoplægget forelægges, når Kommissionen får et 16

17 forhandlingsmandat, samt igen (til orientering) når Kommissionen har forhandlet sig frem til en aftale med tredjepart. - I sager, hvor der træffes en bindende principbeslutning, inden der foreligger et udkast til en retsakt (f.eks. autonome sanktioner), vil sagen skulle forelægges og evt. forhandlingsoplæg indhentes forud for principbeslutningen. - Regeringen søger at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg i sager, hvor Europaudvalget har tilkendegivet eller vurderes at have en særlig interesse. Centrale tekstuddrag vedr. samspillet mellem regeringen og Folketingets Europaudvalg Beretning afgivet af Folketingets Europaudvalg den 23. juni 2006 Regeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt at orientere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde. Dette kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt, Siden sidst, på Europaudvalgets møder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaudvalget. Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg, inden den danske holdning fastlægges (f.eks. i forbindelse med førstelæsningsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet). I de tilfælde, hvor der under forhandlingerne sker grundlæggende ændringer i forslaget, kan det være nødvendigt, at regeringen forelægger et nyt forhandlingsoplæg. Brev fra udenrigsministeren til formanden for Folketingets Europaudvalg af 27. juni 2006 [Vedr. fortolkning af beretning af 23. juni 2006:]. Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt. ved forelæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse med mulige førstelæsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme med sit forhandlingsoplæg inden Coreper giver formandskabet mandat til at indgå en aftale med Europa-Parlamentet. Herudover søger regeringen i sager, hvor Europaudvalget under den første orientering (under siden sidst ) har tilkendegivet særlig interesse, at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg. En fuldstændig oversigt over vedtagne beretninger fra 1973 til i dag kan findes på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside Såfremt en sag forelægges for Europaudvalget uden for almindelig rådsmødekadence, markeres dette tydeligt på udvalgets dagsorden med teksten tidlig forelæggelse. Denne kategori kan evt. suppleres af en kørebemærkning, der beskriver status for sagen (se listen over kørebemærkninger i bilag 6). 17

18 Et forhandlingsoplæg bør som udgangspunkt formuleres således, at det respekterer regeringens forhandlingsfrihed. I de tilfælde, hvor der under forhandlingerne sker grundlæggende ændringer i forslaget, kan det være nødvendigt, at regeringen forelægger et nyt forhandlingsoplæg. Figur 1: Illustration af en førstebehandlingsaftale FØRSTEBEHANDLINGSAFTALE Rådets standpunkt ( generel indstilling ) Formandskabets brev til Europa-Parlamentet Rådet vedtager tekst som A-punkt Kommissionens forslag Uformelle triloger Kompromisforslag Underskrivelse af retsakt EPs betænkning (ændringsforslag?) EP vedtager kompromisforslaget på plenar 18

19 4.3. Forberedelse af møder i Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg holder som regel møde hver fredag i værelse i Folketinget. På møderne behandles de rådsmøder, som finder sted i den efterfølgende uge, andre sager regeringen ønsker at forelægge for Europaudvalget samt besvarelse af samråd. Dagsordenen kan endvidere omfatte udvalgets egne interne, lukkede drøftelser af eksempelvis grønbøger eller møder med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Såfremt flere ministre har sager til behandling på et møde i Europaudvalget, vil udgangspunktet være Statsrådsrækkefølgen. Dog vil man samtidig af hensyn til udvalget så vidt muligt bestræbe sig på at undgå en opdeling af de enkelte rådsformationer. Evt. ændringer af rækkefølgen af ministrenes forelæggelser koordineres med EU-sekretariatet i Udenrigsministeriet og aftales direkte mellem de pågældende ministersekretariater. Europaudvalget lægger stor vægt på, at ministrene selv forelægger deres sager, da udvalget hermed har mulighed for dialog med den minister, som kender sagerne bedst og er ansvarlig for området. Såfremt dette undtagelsesvist ikke er muligt pga. sygdom, bortrejse eller tvingende officielle pligter, kan ministeren anmode en kollega om at forelægge rådsmødet eller selv forelægge rådsmødet på et tidligere møde i Europaudvalget. Dvs. at alene ministerens sygdom og tvingende officielle pligter i ind- og udland, som ministeriet ikke selv arrangerer, accepteres som lovligt forfald. Da ressortfordelingen i regeringen ikke nødvendigvis passer med rådsmødeformationerne i Bruxelles, kan det desuden være relevant, at ministre dækker ind for hinanden på sager af mindre betydning. Dagsorden Dagsordenen for møderne i Europaudvalget udarbejdes af regeringen og oversendes til Europaudvalget via Udenrigsministeriets EU-sekretariat. Dagsordenen består af en forside, der angiver rækkefølgen, hvorefter mødet afvikles, samt detaljerede oversigter for de enkelte rådsmøder, der forelægges. Rækkefølgen på dagsordenen bør følge rækkefølgen for samlenotaterne. Ministerierne udarbejder bidrag til dagsordenen (på baggrund af den af Rådet udarbejdede dagsorden, jf. bilag 5) og sikrer nødvendige opdateringer heraf. Der udarbejdes tre dagsordener for mødet: 1. udgave af dagsordenen fremsendes til Udenrigsministeriet ni dage før mødet i Europaudvalget (normalt onsdag). Dagordenen skal være påført dagsordenspunkter, KOMnumre, kørebemærkninger, ressort samt oplysning om forventet forhandlingsoplæg (FF) samt forventet lukket drøftelse (FL). 2. udgave fremsendes til Udenrigsministeriet tre dage før mødet i Europaudvalget (normalt tirsdag). Dagsordenen opdateres, og der tilføjes oplysninger om, hvilken minister der forelægger de enkelte sager på dagsordenen. 19

20 3. udgave fremsendes til Udenrigsministeriet dagen før mødet i Europaudvalget (normalt torsdag). Dagsordenen opdateres, og det anføres, om der er sager til forhandlingsoplæg (FO) og sager, der behandles for lukkede døre (L). Det er af hensyn til udvalgsmedlemmernes forberedelse vigtigt, at dagsordenen for hver enkelt sag påføres kørebemærkninger, dvs. oplysninger om, hvad der vil skulle ske på rådsmødet (f.eks. politisk drøftelse, vedtagelse mv.). Der er udarbejdet en liste over hyppigt forekommende kørebemærkninger (se bilag 6), der i videst muligt omfang bedes benyttet ved udarbejdelsen af bidrag til dagsordenen. Det er desuden vigtigt for medlemmernes forberedelse, at sagens KOM-nummer fremgår korrekt. Hermed kan medlemmerne nemt finde frem til de relevante referencedokumenter og tidligere materiale. KOM-nummeret er det nummer, som Kommissionen giver hvert enkelt forslag, og som fremgår på forsiden af dokumentet. For dokumenter, der er fælles Kommissions- og FUT-dokumenter, skal det relevante JOIN-nummer ligeledes påføres dagsordenen. Samlenotat Formålet med samlenotatet er at orientere Folketingets Europaudvalg om sagernes indhold forud for forelæggelsen af et rådsmøde. Samlenotatet er en opdateret udgave af grund- og nærhedsnotatet og eventuelle tidligere samlenotater. Europaudvalget lægger stor vægt på, at ændringer i forhold til tidligere notater markeres tydeligt, med enten kursiv, fed skrift eller streg i venstre margen, da dette letter medlemmernes mødeforberedelse betragteligt. For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. sager der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke har været skønnet væsentlige, skal samlenotatet i princippet indeholde de samme informationer som et grund- og nærhedsnotat. Der lægges fra Europaudvalgets side stor vægt på, at alle væsentlige aspekter af en sag, inkl. omfanget af væsentlige bemyndigelser til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, er gengivet, og at det fremgår, hvis der som følge af forhandlingerne er sket grundlæggende ændringer i forslaget. Samlenotatet skal indeholde et ajourført afsnit om regeringens generelle holdning til et Kommissionsforslag. Der skal ligeledes være et afsnit i notatet om generelle forventninger til andre landes holdninger og til holdningen i Europa-Parlamentet. Der udvises generelt tilbageholdenhed med referencer til navngivne medlemslande, idet kun allerede offentligt kendte holdninger bør anføres. Endelig skal det i samlenotatet for de sager der afgøres med kvalificeret flertal anføres, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokerende mindretal. Samlenotatet godkendes i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Dette kan ske i skriftlig procedure. 20

21 Samlenotatet sendes via EU-sekretariatet i Udenrigsministeriet til Europaudvalget senest 8 dage før ministerens forelæggelse af rådsmødet. Notatet sendes af relevant ressortministerium eventuelt efterfølgende til det relevante fagudvalg i Folketinget. Europaudvalget publicerer samlenotatet på deres hjemmeside umiddelbart efter oversendelsen. Skabelon for samlenotat samt krav til indhold af samlenotat kan findes i bilag 2 samt på EUextranettet. Kommenteret dagsorden En kommenteret dagsorden er et internt regeringsdokument. Forud for rådsmøder udarbejder ressortministeriet en såkaldt kommenteret dagsorden, dvs. en redegørelse med en begrundet indstilling til hvert enkelt dagsordenspunkt. Der udarbejdes endvidere en kommenteret dagsorden i forbindelse med tidlig forelæggelse af sager for Folketingets Europaudvalg. Formålet med den kommenterede dagsorden er at afklare Danmarks stillingtagen til sagen, herunder slutposition, når Rådet forventes at afslutte forhandlingerne (f.eks. internt i Rådet eller forud for en generel indstilling/fælles holdning eller en aftale med Europa-Parlamentet). Den kommenterede dagsorden indeholder en vurdering af det foreliggende forslag sammenholdt med danske synspunkter, samt regeringens holdning til det forventede forhandlingsresultat i form af indstillinger til regeringens videre ageren i sagen. Indstillingerne danner også grundlaget for det eventuelle forhandlingsoplæg i Europaudvalget og bør nøje overvejes. F.eks. indikerer formuleringen, at regeringen lægger afgørende vægt på, at regeringen agter at stemme imod forslaget, såfremt de givne betingelser ikke er opfyldt. Den kommenterede dagsorden tager udgangspunkt i et eventuelt tidligere udarbejdet rammenotat. Den kommenterede dagsorden svarer til samlenotatet dog med tilføjelsen af indstillinger og evt. uddybende om andre landes holdninger. Skabelon for den kommenterede dagsorden samt krav til indholdet kan findes i bilag 2 samt på EU-extranettet. For læsevenlighedens skyld kan ændringsmarkeringer markeres på samme måde som i samlenotater. Den kommenterede dagsorden skal være udarbejdet og færdigbehandlet i regeringen, inden ministerens forelæggelse af den pågældende sag i Folketingets Europaudvalg. Der søges derfor opnået interministeriel enighed på specialudvalgsniveau senest i ugen forud for forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg. Den kommenterede dagsorden behandles normalt i EU-udvalget tirsdag forud for forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg og godkendes herefter i EUprocedure internt i regeringen. Folketingets Europaudvalg modtager ikke den kommenterede dagsorden. Forelæggelse/talepunkter Forelæggelsen af et rådsmøde i Europaudvalget sker ved en mundtlig gennemgang af dagsordenspunkterne på det pågældende rådsmøde samt af eventuelle sager, som regeringen ønsker at forelægge for udvalget. Endelig drøftes også de sager, som udvalget selv ønsker at tage op. Udvalget kan således til enhver tid anmode den relevante minister om en nærmere redegørelse for et forslag fra Kommissionen, for Danmarks foreløbige holdning hertil, samt for forslagets eventuelle lovgivningsmæssige og finansielle konsekvenser. 21

22 Grundlaget for drøftelsen forud for forelæggelsen af et rådsmøde er samlenotatet, der sendes til Europaudvalget senest 8 dage før mødet i udvalget. Med henblik på at sikre de bedst mulige vilkår for mødeforberedelsen, lægger udvalgets medlemmer stor vægt på, at skriftligt materiale og især samlenotater sendes rettidigt. I praksis foregår forelæggelsen ved, at ministeren i én samlet forelæggelse først forelægger de sager, der er til forhandlingsoplæg, og dernæst de sager, der alene er til orientering. Det skal tydeligt fremgå, hvad forhandlingsoplægget er (jf. indstillingen i kommenteret dagsorden). Ministeren behøver ikke gennemgå samtlige sager på rådsmødedagsordenen i sin mundtlige præsentation, men skal kunne redegøre for dem, hvis der stilles spørgsmål. Forelæggelsen skal generelt være kortfattet, men dækkende. Omfattende tekniske fremlæggelser bør undgås eller begrænses mest muligt, idet det dog bemærkes, at spørgsmålene fra medlemmerne kan være meget tekniske og f.eks. angå konkrete bemyndigelser til delegerede retsakter o.lign. Derudover orienterer regeringen løbende Europaudvalget mundtligt om væsentlige verserende sager ved EU-domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Orienteringen omfatter navnlig større, principielle sager, og sager, der kan få væsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark. Orienteringen gives, når regeringen skønner, at der er behov for at orientere udvalget om udviklingen i en sag, dog inden der afsiges dom i sagen. Sager ved EU-domstolen sættes på dagsordenen til mødet i Europaudvalget som et selvstændigt punkt. Endelig kan det faste dagsordenpunkt siden sidst bruges til løbende og så tidligt som muligt at orientere om udviklingen i sager af større rækkevidde samt f.eks. orientering om væsentlige drøftelser på uformelle rådsmøder. Sager der omtales under siden sidst anses dog ikke for at være forelagt Europaudvalget og træder således ikke i stedet for en sådan. Efter den mundtlige redegørelse har udvalgets medlemmer mulighed for at stille spørgsmål, som ministeren besvarer. I spørgsmål af meget teknisk karakter, kan ministeren overlade ordet til en medfølgende embedsmand eller tilkendegive en skriftlig opfølgning. Når spørgsmålsrunderne (normalt tre) er færdige, runder formanden debatten af. Fsva. eventuelle forhandlingsoplæg konkluderer formanden, at der ikke er konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, med mindre ordførere, som repræsenterer et flertal i folketingssalen, går imod forhandlingsoplægget. Forhandlingsoplægget sættes således ikke til afstemning. Det bemærkes, at den særlige afstemningsform i Europaudvalget ikke er beskrevet i Folketingets forretningsorden, men er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt af skiftende udvalgsformænd gennem mange år. I tilfælde af, at et parti ikke er tilstede under en forelæggelse, vil stillingtagen til regeringens forhandlingsoplæg på forhånd kunne meddeles formanden og dermed indgå i formandens samlede konklusion. Hvis partiet ikke har meddelt sin holdning til formanden inden mødet, vil dette blive taget som udtryk for, at partiet giver sin tilslutning til regeringens forhandlingsoplæg. 22

23 Til brug for udarbejdelsen af referatet sætter Sekretariatet for Folketingets Europaudvalg pris på at modtage en fysisk version af ministerens talepunkt umiddelbart inden mødet. Den elektroniske version af talepapiret eftersendes til adressen Figur 2: Opsummering: Den danske EU-beslutningsprocedure DEN DANSKE EU-BESLUTNINGSPROCEDURE Dokumenter til Folketingets Europaudvalg Grund- og nærhedsnotat Samlenotat Max 4 uger EUU/RP EUU/RP FEU Max 6 uger Uge n-1 Uge n Forslag fremsættes Interne regeringsdokumenter Rammenotat Kommenteret dagsorden 23

24 4.4. Rådsmøde EU-beslutningsproceduren slutter for Rådets vedkommende i Ministerrådet, hvor Rådets holdning til lovgivningssager og rådskonklusioner mv. vedtages endeligt. Ministerrådet udstikker ligeledes retningen for behandlingen af væsentlige sager, idet formandskabet f.eks. kan foranstalte en præsentation af et nyt forslag, ligesom der kan være en statusdrøftelse af et forslag undervejs i en beslutningsproces. Ministerrådet mødes i forskellige tematiske formationer, således at der f.eks. er én rådsformation for udenrigsanliggender, én for landbrug og fiskeri og én for finansministre. Rådsformationerne afspejler ikke nødvendigvis ressortfordelingen i regeringen. De forskellige ministerråd mødes med varierende hyppighed fra én gang om måneden til én gang halvårligt. Rådsmødets gang Rådsmødet forberedes af ressortministeriet på baggrund af drøftelserne i og evt. forhandlingsoplæg fra Europaudvalget. Rådsmødet starter typisk med en briefing i det danske delegationslokale før rådsmødets start, typisk kl , med deltagelse af den relevante ambassadør fra EU-repræsentationen, attachéer samt den tilrejsende delegation. Der er som regel afsat ½ time til briefingen. Under briefingen gennemgås talepunkter og anden nødvendig taktik i forhold til dagens dagsorden. Forventet presseinteresse og håndtering af pressen er også normalt en del af briefingen, hvorfor EU-repræsentationens pressemedarbejder normalt også deltager. Herefter går delegationen imod rådsmødesalen. I rådsmødesalen sidder ministrene enten i yderkredsformat med ministeren i den danske stol og ambassadøren ved sin side eller i inderkredsformat, hvor ministrene sidder i indercirklen i salen. Hver delegation har et vist antal (normalt tre) pladser bagved ministeren (alt efter rådsmødets format). Hvis alle pladser i salen er optaget, følger den øvrige delegation rådsmødet fra en lyttesal (salle d ecoute). Rådsmødet kan enten være åbent (tv-transmitteret) eller lukket, hvilket der bør tages højde for i forhold til budskaber. Såfremt der er tale om et heldagsmøde afbrydes mødet midt på dagen. Mødet genoptages som regel kl. 15. Der er normalt ministerfrokost afholdt af formandskabet i de dertil indrettede lokaler. Af og til kan det være en arbejdsfrokost i selve mødelokalet. TJEKLISTE FOR FORBEREDELSE AF RÅDSMØDE 1 måned før rådsmødet Tidsplan/fristliste udarbejdes i samarbejde mellem ressortministeriet og Udenrigsministeriet. Samlenotat/kommenteret dagsorden udarbejdes mhp. drøftelse/godkendelse i specialudvalg, EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. 3 uger før Fredag: Samlenotat sendes til Udenrigsministeriet mhp. skriftlig høring i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. 24

25 2 uger før Bidrag til instruktion til udvalgte EU-ambassader udarbejdes i samarbejde med Udenrigsministeriet. Pressehåndtering drøftes med EU-repræsentationens pressemedarbejder. Evt. møde i specialudvalg (varierer fra udvalg til udvalg). Onsdag: Dagsorden for møde i Folketingets Europaudvalg, 1. udgave. Torsdag: Samlenotat oversendes til Europaudvalget. Fredag: Kommenteret dagsorden sendes til Udenrigsministeriet mhp. udsendelse til EUudvalget. 1 uge før Tirsdag: Kommenteret dagsorden drøftes/godkendes i EU-udvalget. Efterfølgende godkendelse i EU-procedure internt i regeringen. Tirsdag: Dagsorden for møde i Folketingets Europaudvalg, 2. udgave. Torsdag: Dagsorden for møde i Folketingets Europaudvalg, 3. udgave. Evt. forelæggelse af rådsmødet i relevant fagudvalg. Fredag: Rådsmødet forelægges i Folketingets Europaudvalg. Efter rådsmødet Mundtlig afrapportering fra rådsmødet i EU-udvalget. De enkelte ministerier vil derudover have egne interne produkter og frister, herunder fsva. udarbejdelsen af ministerens talepapirer til møderne i Europaudvalget og i Rådet. 25

26 5. Samspillet med Folketingets Europaudvalg i øvrigt Udvalgsspørgsmål Spørgsmål fra Europaudvalget stilles til den sagsansvarlige minister med kopi til udenrigsministeren. Med mindre andet er angivet, bør udvalgsspørgsmålet besvares inden 4 uger. Såfremt denne frist ikke kan overholdes, kan der sendes en foreløbig besvarelse med angivelse af, hvornår spørgsmålet kan forventes besvaret. 4 ugers fristen for besvarelsen regnes herefter fra datoen for den foreløbige besvarelse. Ministeriet forestår udarbejdelsen af et svar, der i relevant omfang koordineres med øvrige ministerier, før det sendes til Europaudvalget med en følgeskrivelse fra udenrigsministeren. Fremsendelsen sker via EU-sekretariatet i Udenrigsministeriet. Samråd Europaudvalget kan i henhold til Folketingets forretningsorden anmode en minister om mundtligt at besvare et spørgsmål under et samråd på et udvalgsmøde. Samrådet berammes via EU-sekretariatet. Med mindre andet er angivet, bør samrådsspørgsmål i lighed med andre udvalgsspørgsmål besvares inden 4 uger. Det er ofte praktisk at lægge samrådsbesvarelsen i forlængelse af et planlagt Europaudvalgsmøde. Indholdet af besvarelsen skal ikke godkendes i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Det påhviler imidlertid det ansvarlige ministerium at sikre, at indholdet af besvarelsen i nødvendigt omfang koordineres med øvrige relevante ministerier. Teknisk gennemgang En minister kan tilbyde Europaudvalget at afholde en teknisk gennemgang med henblik på at drøfte tekniske aspekter af et konkret forslag. Ministeren er ansvarlig for dialogen med Udvalget og skal derfor være til stede. Selve den tekniske gennemgang vil dog typisk blive overladt til en eller flere embedsmænd. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de tekniske gennemgange ikke får karakter af egentlige samråd. Som udgangspunkt afholdes den tekniske gennemgang i det relevante ministerium, men gennemgangen kan også finde i sted i Folketinget, såfremt logistiske hensyn taler herfor. I givet fald forestår Europaudvalgets sekretariat logistikken, herunder administrationen af tilmeldinger. Såfremt gennemgangen afholdes i ressortministeriet, vil tilmeldingerne mv. blive håndteret af det pågældende ministersekretariat, efter at Europaudvalgets sekretariat via EU-sekretariatet har videreformidlet en invitation til medlemmerne. Uformelle møder mellem ministre og Europaudvalget Med beretningen af 5. juli 2013 åbnedes op for afholdelsen af uformelle møder mellem Europaudvalget og regeringens ministre. Udenrigsministeren har, som overordnet ansvarlig for regeringens relationer til Udvalget, en jævnlig, uformel mødekadence med Udvalget. Andre ministre vil dog også i relevante tilfælde kunne mødes uformelt med Udvalget. Sådanne arrangementer kan aftales via EU-sekretariatet i Udenrigsministeriet. 26

27 5.1. Orientering af Europaudvalget om udviklingen i traktatkrænkelsessager samt sager ved EU-Domstolen Regeringens forpligtelse til at orientere Folketinget om EU-retlige tvister omfatter dels dansk deltagelse i sager ved EU-domstolen, dels traktatkrænkelsessager mod Danmark. For så vidt angår retssager er regeringen forpligtet til at oversende et notat til orientering af Europaudvalget, når regeringen beslutter at deltage i en retssag ved EU-Domstolen. Orienteringen skal ske, inden der afgives indlæg i retssagen. Derudover er regeringen forpligtet til mundtligt at orientere Europaudvalget om væsentlige sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Orienteringen forestås af ressortministeren, inden der afsiges dom i sagen. Det vil ofte være praktisk at orientere om sagen, når generaladvokatens udtalelse foreligger. Som ved forelæggelsen af øvrige sager, er det regeringens ansvar at skønne, hvilke sager, der er væsentlige. Som et pejlemærke gælder dog, at mundtlig orientering især bør ske i større, principielle sager, samt sager der kan få væsentlige lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Orienteringen vil normalt ske, når ministeren forelægger sager i Europaudvalget i forbindelse med et rådsmøde. I sager hvor Danmark modtager en stævning orienteres Europaudvalget og relevante fagudvalg om modtagelsen og stævningens indhold ved et kort notat (selve stævningen oversendes ikke). Inden afgivelse af svarskrift orienteres Europaudvalget igen ved et notat på samme måde som ved andre retssager. Endelig oversender regeringen en oversigt hver anden uge over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger fsva. sager, som Danmark deltager i, eller som den danske regering følger. Oversigten udarbejdes af Udenrigsministeriet. For så vidt angår traktatkrænkelsessager er regeringen forpligtet til at orientere Europaudvalget skriftligt på følgende måde: Kort meddelelse om modtagelsen af åbningsskrivelser og begrundede udtalelser. Disse udarbejdes af Udenrigsministeriet. Notat om regeringens svar på åbningsskrivelser og begrundede udtalelser. Fortrolig oversendelse af åbningsskrivelser og begrundede udtalelser samt regeringens svar herpå. En månedlig liste over Kommissionens henlæggelse af traktatkrænkelsessager. Denne liste udarbejdes af Udenrigsministeriet. En månedlig opdateret liste over verserende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Denne liste udarbejdes af Udenrigsministeriet. 27

28 Med beretningen af 5. juli 2013 er det aftalt med Europaudvalgets sekretariat, at fagministerierne fremover fordeler kopi af notitser om modtagne åbningsskrivelser og begrundede udtalelser og om svar på åbningsskrivelser og begrundede udtalelser til relevante fagudvalg, ligesom de i dag fordeler samlenotater, spørgsmål mv. til fagudvalgene. EUsekretariatet sender fortsat notitsen til Europaudvalget. For så vidt angår anmodninger om oversendelse af pilothenvendelser træffes beslutning om eventuel oversendelse på baggrund af en konkret anmodning fra Europaudvalget. Regeringen udviser generelt tilbageholdenhed med at oversende pilothenvendelser, da disse ikke nødvendigvis giver det retvisende billede af en sag. Såfremt det besluttes at oversende en verserende pilotsag til Europaudvalget, skal dette altid ske til fortrolig orientering. Hvis Europaudvalget orienteres, vil det pågældende fagudvalg typisk også være interesserede i pilothenvendelsen. Oversendelse til fagudvalget bør ske efter aftale med Udenrigsministeriet og efter samme krav om fortrolighed, som gælder i Europaudvalget. Se afsnit 9.4 for en gennemgang af sagsgangen for traktatkrænkelsessager Åbenhed og fortrolighedshensyn Regeringen tilstræber ved varetagelsen af den danske EU-beslutningsprocedure en stor grad af åbenhed i forholdet til Folketingets Europaudvalg og offentligheden. Europaudvalgets møder Europaudvalgets møder er som udgangspunkt åbne. De åbne møder streames og transmitteres på Folketingets web tv-kanal TV fra Folketinget, der også kan fås som app til smartphones. Møderne kan, i tilfælde hvor hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, lukkes. Det er i givet fald en beslutning, som Udvalget og regeringen træffer i fællesskab, normalt i forbindelse med udarbejdelsen af Europaudvalgets dagsordener. Der er dog intet til hinder for, at det på selve mødet besluttes at lukke mødet for offentligheden. Ved et lukket møde gælder Folketingets almindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i udvalg, jf. Folketingets forretningsorden. Det vil sige, at medlemmerne bl.a. kan referere til egne udsagn og drøfte sagerne med sine gruppemedlemmer. Europaudvalgets dokumenter Langt hovedparten af de dokumenter, som regeringen oversender til Europaudvalget, bliver af Folketinget lagt på EU-oplysningens og Folketingets hjemmeside og er dermed offentligt tilgængelige. Det gælder bl.a. oversendelsesskrivelser, grund- og nærhedsnotater samt samlenotater. Regeringen har i særlige situationer mulighed for at fremsende dokumenter til Udvalgets fortrolige orientering. Det gælder eksempelvis, når hensynet til igangværende forhandlinger tilsiger, at dokumenter ikke offentliggøres. I helt særlige tilfælde har regeringen mulighed for at indskærpe en såkaldt dobbelt fortrolighed, hvor dokumentet ikke fordeles til medlemmerne af Europaudvalget, men hvor dokumentet alene foreligger i fysisk form i Europaudvalgets 28

29 sekretariat og dér kan læses af medlemmerne. Dokumentet skal da bringes til Europaudvalgets sekretariat. Europaudvalgets adgang til Rådets dokumenter Folketingets Europaudvalg vedtog i enighed med regeringen en ny beretning den 5. juli 2013 om styrkelse af Europaudvalgets adgang til information om forhandlinger i Rådet. Konkret indebærer vedtagelsen af beretningen, at Europaudvalgets sekretariat har adgang til Rådets interne dokumentdatabase og kan udlevere dokumenter herfra til medlemmerne, samt på baggrund af informationen i databasen udarbejde interne notater om aktuelle sager. Sekretariatet har bl.a. adgang til arbejdsgruppedokumenter og Coreper-noter, ligesom sekretariatet via databasen kan følge udviklingen i trilogforhandlingerne med Europa- Parlamentet. Europaudvalgets sekretariat er forpligtet til at underrette regeringen om, hvilke dokumenter som udleveres til medlemmerne. Operationelt vil EU-sekretariatet i Udenrigsministeriet modtage en mail, hver gang et dokument udleveres til et medlem. Denne information vil straks blive videreformidlet per mail til det relevante ministerium, således at det relevante ministerium holdes orienteret om den særlige interesse, som et konkret dokument vises fra et udvalgsmedlem. Der kan ikke stilles spørgsmål til eller refereres til udleverede dokumenter under åbne møder i Europaudvalget. Desuden gælder særlige fortrolighedshensyn. Det bemærkes, at det er vigtig løbende i et sagsforløb at sikre sig, at den danske holdning er afspejlet korrekt i de dokumenter, som kan blive udleveret til medlemmer af Folketingets Europaudvalg. Derudover bør man i større sager sikre sig, at de nødvendige undersøgelsesog/eller parlamentariske forbehold fremgår af referaterne, hvorfor det ellers kunne fremstå som om, at den danske forhandlingsposition er besluttet uden Folketingets samtykke Folketingets fagudvalg Folketingets fagudvalg har den faglige ekspertise på deres respektive områder og har i kraft heraf mulighed for at spille en vigtig rolle i behandlingen af EU-sagerne, ikke mindst i den tidlige fase. Fagudvalgenes rolle er løbende blevet søgt styrket, senest med Europaudvalgets beretning af 9. april Fagudvalgene afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne. Flere af fagudvalgene har udviklet en praksis, hvor den ansvarlige minister indkaldes i samråd forud for ministerens forelæggelse af rådsmødet i Europaudvalget. En række ministre vælger også på eget initiativ at orientere og rådføre sig med fagudvalgene. Endelig kan fagudvalgene stille udvalgsspørgsmål til regeringen eller etablere kontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kun er Europaudvalget, der tager stilling til evt. forhandlingsoplæg. Forelæggelsen af rådsmøder i fagudvalgene vil derfor altid gå forud for forelæggelsen i Europaudvalget. 29

30 Regeringens samspil med Folketingets fagudvalg om EU-sager må overholde de spilleregler, der følger af retningslinjerne for den danske EU-beslutningsprocedure og Europaudvalgets beretninger. Materiale om EU-sager, der fremsendes til fagudvalgene, fremsendes samtidig til Europaudvalget. Udformningen af notater til fagudvalgene danner ikke præcedens for standardkravene til notaterne til Europaudvalget. 30

31 6. Samspillet med EU-repræsentationen i Bruxelles Den danske EU-repræsentation varetager i tæt samarbejde med de danske ministerier Danmarks interesser i forhold til EU s institutioner, herunder særligt Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Fsva. samspillet med Kommissionen og Europa-Parlamentet henvises til EU-repræsentationens håndbøger, som er tilgængelige på EU-extranettet. EU-repræsentationen arbejder efter instruktion og inden for rammerne af den danske EUbeslutningsprocedure. Formålet med instruktionerne er at sætte de danske forhandlere i stand til at varetage danske interesser og fremme danske synspunkter bedst muligt i forhandlingerne med de øvrige medlemslande og institutionerne. Instruktionerne sikrer, at de danske forhandlere er bekendt med danske holdninger og giver en ramme inden for hvilken, forhandlerne kan operere Instruktioner til arbejdsgrupper Danske repræsentanter i arbejdsgrupperne forhandler på grundlag af det i EU-proceduren behandlede rammenotat, den kommenterede dagsorden samt evt. supplerende instruktioner udarbejdet af ressortministeriet baseret på rammenotatet, Ø- eller K-udvalgsbeslutninger eller evt. andre behørigt koordinerede og godkendte publikationer, der fsva. EU-aspekter bør være koordineret i EU-udvalget/EU-proceduren internt i regeringen. Der bør altid sendes en instruktion forud for drøftelsen af væsentlige sager, og under alle omstændigheder sendes en instruktion, inden man på arbejdsgruppeniveau opnår enighed om væsentlige aspekter i en sag og/eller vedtager væsentlige delelementer. Det gælder både for Bruxelles- og hovedstadsbaserede arbejdsgrupper. Ministeriet instruerer endvidere direkte de danske repræsentanter i Mertens- og Antici-grupperne og ved skriftlige procedurer i Rådet. Kopi af instruktioner sendes til Udenrigsministeriet og EU-repræsentationens funktionspostkasse (brurep@um.dk). Der skal altid udarbejdes et referat fra arbejdsgruppemøder. Referaterne sendes som udgangspunkt til de af ministeriernes og styrelsernes repræsentanter i det relevante specialudvalg, der har anmodet om det, til relevante personer på EU-repræsentationen og i Udenrigsministeriet samt til centraladministrationens EU-extranet Instruktioner til Coreper Coreper er de faste repræsentanters komité og består af en ambassadør fra hvert medlemsland. Coreper II behandler økonomiske emner, udenrigspolitik, retlige- og indre anliggender, institutionelle spørgsmål samt alt relateret til Det Europæiske Råd. Coreper I behandler sager inden for det indre marked, beskæftigelse, socialpolitik, sundhed, telekommunikation, fiskeri, fødevarer, transport, søfart, klima- og energi, forskning og uddannelse, ungdom og kultur, AV og sport. Danske repræsentanter i Coreper forhandler på grundlag af instruktion. I-punkter Hvis der er opnået enighed om en sag på arbejdsgruppeniveau, er der ikke behov for, at sagen drøftes igen på Coreper-niveau. Sådanne sager vedtager Coreper derfor som såkaldte I-punkter ( romer-i- punkter). I-punktsvedtagelsen repræsenterer den endelige behandling og godkendelse af en sag på embedsmandsniveau forud for den efterfølgende politiske vedtagelse 31

32 på rådsmødet. Ressortministerierne instruerer den danske repræsentant i Coreper i alle sager inden for deres ressort, som behandles som I-punkter i Coreper. Hvis der ikke i tide er fremsendt en instruktion om, at et givent I-punkt kan vedtages, vil den danske repræsentant være nødt til at anmode formandskabet om, at sagen tages af dagsordenen mhp. behandling på et senere tidspunkt med deraf følgende risiko for forsinkelser mv. På tilsvarende vis arbejder man med A-punkter på rådsmøder. Disse punkter drøftes ikke, men vedtages af ministrene ved mødets begyndelse, såfremt ingen medlemslande gør indsigelser herimod. Af instruktionen til Coreper skal det klart fremgå, hvorvidt Danmark kan tiltræde, at punktet behandles som et A- punkt på et rådsmøde ( Kan tiltrædes / Kan ikke tiltrædes ). Såfremt A-punktsbehandling ikke kan tiltrædes, anføres begrundelsen herfor. Det bemærkes, at det er muligt at tiltræde A-punktsbehandling af et punkt og samtidig tage et forbehold (f.eks. sprogligt forbehold, undersøgelsesforbehold, venteforbehold pga. manglende dokument og evt. parlamentarisk forbehold). Det bemærkes endvidere, at der ikke er noget til hinder for, at man fra dansk side tiltræder, at et punkt behandles som et A-punkt, uanset at Danmark agter at stemme imod punktet på rådsmødet. I sådanne tilfælde kan f.eks. følgende anføres: Kan tiltrædes, idet det dog bemærkes, at Danmark agter at stemme imod forslaget. Undtagelsen fra instruktionskravet til Coreper er enkelte standardpunkter, der er omfattet af en rammeinstruktion. Hvis en sag er omfattet af en rammeinstruktion, vil Repræsentationen kun agere og/eller modsætte sig punktets vedtagelse, såfremt der er modtaget instruktion herom. Der er rammeinstruktioner for udnævnelsen af andres landes medlemmer af ØSU og Regionsudvalget samt andre fora, vedtagelsen af svar på MEP-spørgsmål, information om retssager og godkendelse af rådsreferater. I-punkts instruktioner sendes direkte til EU-repræsentationen, dvs. ikke via Udenrigsministeriet. I-punkts instruktioner til Coreper I sendes senest kl to dage før Coreper-mødet formelt til EU-repræsentationens officielle postkasse (brurep@um.dk) med kopi til coreper1@um.dk, repræsentationens dokumentalist (stiron@um.dk), Coreper I- ambassadøren, Mertens-repræsentanten, relevante medarbejdere på EU-repræsentationen, samt relevante enheder i Udenrigsministeriet. Den tidlige fremsendelse skyldes, at I-listen godkendes af Mertens-repræsentanterne dagen før mødet i Coreper I. Instruktioner til Coreper II sendes senest kl dagen før Coreper-mødet formelt til EUrepræsentationens officielle postkasse (brurep@um.dk) med kopi til coreper2@um.dk, repræsentationens dokumentalist (stiron@um.dk), den faste repræsentant, Anticirepræsentanten, relevante medarbejdere på EU-repræsentationen, samt relevante enheder i Udenrigsministeriet. II-punkter II-punkter ( romer-ii punkter) repræsenterer sager, der i modsætning til I-punkter drøftes af ambassadørerne i Coreper. Udenrigsministeriet instruerer i samarbejde med relevante ministerier i alle løbende sager, som behandles som II-punkter i Coreper. 32

33 Den relevante enhed i Udenrigsministeriet udsender anmodning om evt. instruktionsbidrag til de sagsansvarlige ministerier, så snart dagsordenen for Coreper-mødet foreligger. II-punktsinstruktioner sendes via Udenrigsministeriet og ikke direkte til EU-repræsentationen. Ministerierne sender senest kl dagen før Coreper-mødet et instruktionsbidrag til Udenrigsministeriet for hvert II-punkt på Corepers dagsorden. Endelig instruktion til EUrepræsentationen vedrørende såvel Coreper I som Coreper II-punkter skal afsendes fra Udenrigsministeriet til Repræsentationen senest kl dagen før Coreper-mødet. Endelig afsendelse af instruktioner på II-punkter bør som udgangspunkt altid afvente referatet fra hhv. Antici-/Mertens-gruppens møde. Den gode Coreper-instruktion er ikke en arbejdsgruppeinstruktion Skriv i et klart og ikke-teknisk sprog og overhold formalia. Husk referencer til de relevante dokumenter. Redegør i relevant omfang for sagens status/baggrund især hvis sagen har været kørt fra København. Tag konkret stilling til de spørgsmål/forslag, der er på bordet i Bruxelles. Prioriter og forklar de danske synspunkter (1-2 hovedbudskaber). Vær fleksibel frem for kategorisk, medmindre dette er absolut påkrævet. Angiv evt. bundlinjer. Såfremt der er ønske om ændringer til en tekst: Anfør konkrete tekstforslag på engelsk med tydelig angivelse af, hvor de skal indsættes. Overvej hand-outs som bilag til instruksen. Angiv oplysninger om forventet dansk procedure, herunder om der skal tages parlamentarisk forbehold. Overhold tidsfristerne! Udenrigsministeriet sender den færdige II-punkts-instruktion til EU-repræsentationens officielle postkasse med kopi til coreper1@um.dk/coreper2@um.dk, repræsentationens dokumentalist (stiron@um.dk), den stedfortrædende faste repræsentant/den faste repræsentant, Mertens-repræsentanten/Antici-repræsentanten, relevante medarbejdere på EUrepræsentationen, samt relevante ministerier og enheder i Udenrigsministeriet. Instruktionen skal indeholde den korrekte titel på dagsordenspunktet, journalnummer og de relevante dokumentreferencer, så der er sikkerhed for, at instruktionen gælder netop de dokumenter, som EU-repræsentationen godkender/tilslutter sig i Coreper, inden dokumenterne vedtages endeligt i Rådet. 33

34 Instruktionen underskrives med fulde navn og kontor/institution. Der kan med fordel tilføjes autosignatur med kontaktoplysninger, så EU-repræsentationen om nødvendigt kan kontakte den relevante medarbejder. Referater fra Coreper-møderne udarbejdes af den ansvarlige medarbejder og fremsendes så vidt muligt samme dag som mødets afholdelse til ministeriernes og styrelsernes repræsentanter i det relevante specialudvalg, samt til centraladministrationens EU-extranet. Det bemærkes, at der også for II-punkter eksisterer nogle rammeinstruktioner. Det gælder bl.a. godkendelsen af rådsmødedagsordener og opfølgning på rådsmøder, samt afrapportering fra triloger. For sådanne punkter gælder, at Repræsentationen vil forholde sig tavs og dermed acceptere punktet med mindre, der er modtaget instruktion om det modsatte. Det påhviler det sagsansvarlige ministerium at følge en given sag og fremsende en instruktion, såfremt der er behov for en intervention fra dansk side, f.eks. et ønske om tilføjelsen af et dagsordenspunkt. Derudover modtager Repræsentationen som udgangspunkt ikke instruktioner til AOB-punkter. Eksempel på instruktion til COREPER INSTRUKTION vedr. møde i COREPER I den 18. juni 2014 (II punkt): European Foundation 9. Proposal for a Council Regulation on the Statute for a European Foundation (FE) Guidance for future work 10830/14 DRS 84 SOC 505 Der henvises til nedenstående instruktion fra Erhvervs- og Vækstministeriet: Instruktion Danmark finder, at kapitalkravet bør være substantielt højere end de foreslåede eksempler af hensyn til at sikre fondenes virke og kreditorerne. (..) Danmark finder derfor, at option 1 med et fælles EU-kapitalkrav vil være den mest hensigtsmæssige løsning af hensyn til at sikre ens vilkår for fondene. Der bør gælde samme kapitalkrav i medlemsstaterne. Danmark finder desuden option 2 problematisk, idet denne løsning risikerer at underminere merværdien ved forordningen, og (...) Hvis det ikke vil være muligt at blive enige om ét fælles kapitalkrav, så kan Danmark overveje at se på mulige optioner, der introducerer en vis fleksibilitet. (..). Baggrund Baggrunden for at kapitalkravet tages op på Coreper er, at en lang række medlemsstater, herunder Danmark, har udtrykt skepsis over for forordningens nuværende kapitalkrav. Forslaget om en statut for en europæisk fond er fremsat af Kommissionen i februar 2012, med henblik på, at ( ) En række MS er, herunder særligt DE, FR, SE og DK, ønsker at beløbet skal være betydeligt højere, mens en række ( ) 34

35 Forligsudvalg Udenrigsministeriet instruerer i samarbejde med ressortministeriet i sager, som behandles i forligsudvalg. Udenrigsministeriet sender den færdige instruktion til EU-repræsentationens officielle postkasse med kopi til coreper1@um.dk/coreper2@um.dk, repræsentationens dokumentalist (stiron@um.dk), den stedfortrædende faste repræsentant/den faste repræsentant, Mertensrepræsentanten/Antici-repræsentanten, relevante medarbejdere på EU-repræsentationen, samt relevante ministerier og enheder i Udenrigsministeriet Kontakt til institutionerne Regeringen har som led i arbejdet med EU-sagerne et omfattende samspil med EUinstitutionerne. EU-repræsentationen er Danmarks officielle bindeled til EU-institutionerne, og formelle henvendelser til (og fra) EU-institutionerne - herunder til EU-institutioner uden for Bruxelles - går derfor via EU-repræsentationen. Repræsentationen bør desuden som minimum holdes orienteret om alle væsentlige øvrige kontakter mhp. at forebygge risikoen for ukoordinerede og i værste fald kontraproduktive tiltag. Generelt, og altid ved formelle henvendelser, bør henvendelse ske på passende niveau, f.eks. minister/kommissær/mep og departementschef/generaldirektør. Den faste repræsentant og den stedfortrædende repræsentant vil dog i alle tilfælde kunne besvare henvendelser. I praksis vil der dog i det daglige arbejde også typisk være tæt kontakt mellem attachéer på EU-repræsentationen og f.eks. relevante MEP-assistenter eller sagsbehandlere i Kommissionen. Notifikation af statsstøttesager Det påhviler det sagsansvarlige ministerium at sikre notifikation af nye statsstøttesager over for Kommissionen. Notifikationen skal ske elektronisk gennem databasen SANI (State Aid Notifications Interactive). Ministeriet indfører selv de relevante oplysninger om statsstøttesagen i SANI, hvorefter EU-repræsentationen som gate keeper validerer oplysningerne og påser videreformidling til Kommissionen. EU-repræsentationen fremsender Kommissionens automatiske kvittering for modtagelse af notifikationen samt omkring en uge senere et sagsnummer til sagsbehandleren i ministeriet samt en fast kreds af modtagere på alle sager. EU-repræsentationen videresender elektronisk al korrespondance vedr. igangværende statsstøttesager mellem Kommissionen og det ansvarlige ministerium/sagsbehandler, samt hvem der måtte stå anført som modtagere på sagen med kopi til en fast kreds af modtagere på alle sager. Fremsendelse af officielle skrivelser til Kommissionen sker udelukkende efter instruks fra Udenrigsministeriet. EU-repræsentationen fremsender Kommissionens elektroniske kvittering for modtagelse af skrivelsen som anført på instruktionen fra Udenrigsministeriet. 35

36 Al formel kontakt til EU-repræsentationen vedr. statsstøtte skal ske ved henvendelse til Henvendelse om oprettelse af brugere i SANI kan ske til Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Ministeriet rådgiver myndigheder om statsstøtte, når de er i tvivl om, hvorvidt offentlige støtteordninger eller offentlig finansiering indeholder statsstøtte, der er uforenelig med EU's statsstøtteregler. Endvidere forelægges principielle sager om statsstøtte for regeringens statsstøtteudvalg. Elektronisk notifikation af national gennemførelse af direktiver Det påhviler ressortministeriet at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af et direktiv samt at notificere de danske regler over for Kommissionen, inden den i direktivet anførte frist (se mere herom i afsnit 9.3). Notifikation til Rådet om dansk deltagelse i Schengen-relaterede retsakter Ifølge artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at Rådet har vedtaget en foranstaltning, som er omfattet af retsforbeholdet, men som udgør en udbygning af Schengen-reglerne, beslutte, om man vil gennemføre den pågældende foranstaltning i dansk ret. Det påhviler ressortministeriet at sikre, at Rådet senest 6 måneder fra vedtagelsen af retsakten får meddelelse om, at Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret. Ressortministeriet anmoder Udenrigsministeriets EU-retskontor om gennem EUrepræsentationen skriftligt at meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre foranstaltningen. EUrepræsentationen oversender herefter meddelelsen til Rådets Generalsekretariat med kopi til Kommissionen til orientering og sender efterfølgende en kvittering for, at Rådet har modtaget meddelelsen, til Udenrigsministeriets EU-retskontor og til ressortministeriet. Høringssvar Regeringens svar på Kommissionens høringer, herunder hvid- og grønbøger, kan oversendes elektronisk af ressortministeriet, såfremt der kvitteres for modtagelsen og efter aftale med Udenrigsministeriet. Dette forudsætter, at høringssvar i nødvendigt omfang har undergået interministeriel koordination, at EU-repræsentationen og Udenrigsministeriet får kopi af høringssvaret, samt at Kommissionens kvittering journaliseres, således at fremsendelsen efterfølgende kan dokumenteres. I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for elektronisk fremsendelse, kan høringssvaret overbringes til Kommissionen af EU-repræsentationen par porteur (med bud). Herved sikres det, at der kvitteres for modtagelsen. Ressortministeriet sender det færdigkoordinerede høringssvar til den relevante enhed i Udenrigsministeriet, der instruerer EU-repræsentationen om at overbringe svaret til Kommissionen. EU-repræsentationen sender kvittering for Kommissionens modtagelse af dokumentet til Udenrigsministeriet med kopi til ministeriet. Anden korrespondance, herunder ministerbreve Formelle henvendelser til (og fra) EU-institutionerne, herunder f.eks. breve fra en minister til en kommissær, fremsendes via EU-repræsentationen par porteur (med bud). Herved sikres det, at 36

37 der kvitteres for modtagelsen. Ministerbreve til medlemmer af Europa-Parlamentet kan ligeledes fremsendes via EU-repræsentationen. Ressortministeriet sender henvendelsen til den relevante enhed i Udenrigsministeriet, der instruerer EU-repræsentationen om at overbringe henvendelsen til den relevante modtager. EU-repræsentationen sender kvittering for modtagelsen af dokumentet til Udenrigsministeriet med kopi til det relevante ministerium. Det påhviler forinden ministeriet at sikre, at indholdet afspejler en koordineret dansk holdning. 37

38 7. Komitésager (gennemførelsesretsakter) og delegerede retsakter Med Lissabon-traktaten opdeltes adgangen til at overdrage beføjelser til Kommissionen i to: 1) Beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, jf. TEUF artikel 290 og; 2) Beføjelser til Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter, jf. TEUF-traktatens artikel 291 (komitésager). Europaudvalget lægger generelt stor vægt på, at overdragelsen af beføjelser til Kommissionen er belyst tilstrækkeligt i forbindelse med behandlingen af de relevante basisretsakter, som giver Kommissionen de pågældende beføjelser. Konkret sætter Europaudvalget pris på, at samlenotatet indeholder en gennemgang af og stillingtagen til væsentlige bemyndigelser. I den forbindelse bør det så vidt muligt overvejes, hvorledes en bemyndigelse kan tænkes anvendt i fremtiden. Ministeren bør være i stand til at svare på spørgsmål herom under forelæggelsen af sagen i Europaudvalget Komitésager (gennemførelsesretsakter) Når det i en lovgivningsmæssig retsakt er fastsat, at Kommissionens vedtagelse af en gennemførelsesretsakt skal kontrolleres af medlemsstaterne, sker dette inden for rammerne af komitologi. Gennemførelsesretsakten forelægges således for en komité, hvor alle medlemsstater er repræsenteret. I sjældne tilfælde hvor dette er fastsat i basisretsakten forekommer det, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som ikke skal kontrolleres af medlemsstaterne og således ikke forelægges for en komité. Medlemsstaterne har som udgangspunkt ingen kontrolbeføjelser i relation til disse gennemførelsesretsakter. Regeringen forelægger komitésager for Europaudvalget efter samme retningslinjer som øvrige sager. Det betyder, at den almindelige væsentlighedsvurdering for EU-sager også gælder for komitésager (se afsnit 4.1). Væsentlige forslag forelægges til orientering, mens sager af større rækkevidde forelægges til forhandlingsoplæg. Det er op til det enkelte ministerium at vurdere, hvorvidt en kommissionsbeslutning, der vedtages i komitéprocedure, opfylder væsentlighedskriteriet i forhold til Europaudvalget. Som følge af de korte tidsfrister, der ofte forekommer i forbindelse med komitésager, er der udviklet en fast praksis, hvorefter komitésager forelægges skriftligt for Europaudvalget. Den skriftlige forelæggelse sker med fremsendelsen af et notat, der i indhold er bygget op som et grund- og nærhedsnotat. Notatet må dog ikke forveksles med et grund- og nærhedsnotat, da der trods samme opbygning af notaterne er tale om to væsensforskellige elementer i den danske EU-beslutningsprocedure. Grund- og nærhedsnotatet udgør den første, tidlige sagsfremstilling i en sag, mens komiténotatet er en egentlig skriftlig forelæggelse af en komitésag. Det skal tydeligt fremgå af notatets forside (resuméet), at der er tale om en komitésag, hvornår afgørelsen vil blive truffet, hvordan sagen vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, samt regeringens stillingtagen til forslaget. Disse oplysninger medtages ligeledes i Udenrigsministeriets fremsendelsesskrivelse til Europaudvalget. Notatet godkendes sammen med et rammenotat forinden i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Skabelon for notatet, samt krav til indholdet kan findes i bilag 3. 38

39 Orienteringen skal ske så tidligt, at Europaudvalget og fagudvalget har reel mulighed for at drøfte sagen og reagere, herunder f.eks. at indkalde ministeren i samråd, før der træffes afgørelse. Det tilstræbes, at notatet fremsendes senest 8 dage inden afgørelsen træffes. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor komitésager kommer op med så kort varsel, at det vil være umuligt at orientere Europaudvalget med en tilfredsstillende frist. I sådanne tilfælde orienteres Europaudvalget hurtigst muligt. I komitésager af større rækkevidde vil der skulle forelægges et mundtligt forhandlingsoplæg. Såfremt dette af tidsmæssige årsager ikke kan ske på et ordinært Europaudvalgsmøde, vil der kunne indkaldes til et ekstraordinært møde i udvalget eller aftales en skriftlig forelæggelse. Med beretningen af 5. juli 2013 er der etableret en ny ordning med standardmandater at betragte som stående forhandlingsoplæg inden for grupper af relaterede komité-sager. Denne ordning svarer til den praksis, der gælder i nogle fagudvalg i Folketinget. Dette indebærer, at der fastlægges en ramme, inden for hvilken regeringen kan stemme i standard-komitésager, uden at sagerne forelægges enkeltvis for Europaudvalget. Det bør klart fremgå af både forsiden og resuméet i notatet til Folketingets Europaudvalg, at der er tale om et standardmandat. Dette kombineres med en årlig afrapportering om årets afstemninger om standard-komitésager. Komitésager, der ligger ud over denne ramme, samt andre væsentlige komitésager, vil fortsat blive forelagt Europaudvalget. Denne ordning gælder ikke for delegerede retsakter Delegerede retsakter Kommissionen kan i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Delegerede retsakter udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlig elementer i den lovgivningsmæssige retsakt. Den lovgivningsmæssige retsakt skal udtrykkeligt afgrænse delegationens formål, indhold, omfang og varighed. Den lovgivningsmæssige retsakt fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen, og som kan være præcisering af indholdet af delegationen eller dennes varighed samt Europa-Parlamentets og Rådets kontrolmuligheder, der kan være at (1) Europa-Parlamentet eller Rådet kan tilbagekalde delegationen, og/eller at (2) den delegerede retsakt kun kan træde i kraft, hvis Europa- Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt. Regeringen forelægger delegerede retsakter for Europaudvalget efter samme retningslinjer som øvrige sager. Det betyder, at den almindelige væsentlighedsvurdering for EU-sager også gælder for delegerede retsakter (se afsnit 4.1). Væsentlige forslag forelægges til orientering, mens sager af større rækkevidde forelægges til forhandlingsoplæg. Det er op til det enkelte ministerium at vurdere, hvorvidt en delegeret retsakt opfylder væsentlighedskriteriet i forhold til Europaudvalget. Når Kommissionen udnytter sine beføjelser til at udstede delegerede retsakter, skal disse som udgangspunkt ikke forelægges, med mindre de efter en konkret vurdering ud fra de almindelige kriterier for EU-sager (se afsnit 4.1) vurderes at være væsentlige eller af større rækkevidde. Det vil sige, at væsentlige sager forelægges til orientering, mens sager af større rækkevidde forelægges med henblik på forhandlingsoplæg. Dette kan forekomme paradoksalt, idet 39

40 delegerede retsakter, jf. art. 290, kun anvendes ved ikke-væsentlige elementer, men forelæggelse og forhandlingsoplæg kan ikke desto mindre være relevante, idet den EU-retlige væsentlighedsbetragtning angår forholdet til basisretsakten, mens regeringens væsentlighedsbetragtning også tager udgangspunkt i en politisk kontekst. Såfremt sagen vurderes at være væsentlig, forelægger regeringen sagen skriftligt for Europaudvalget som ved komitésager. Den skriftlige forelæggelse sker med fremsendelsen af et notat, der i indhold er bygget op som et grund- og nærhedsnotat. Notatet må dog ikke forveksles med et grund- og nærhedsnotat. Trods den samme opbygning af notaterne er der tale om to væsensforskellige elementer i den danske EU-beslutningsprocedure grund- og nærhedsnotatet udgør den første, tidlige sagsfremstilling i en sag, mens notatet om den delegerede retsakt udgør en egentlig skriftlig forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Det skal tydeligt fremgå af notatets forside (resuméet), at der er tale om en delegeret retsakt, hvornår fristen for Rådets indsigelse imod den konkrete retsakt udløber, hvordan sagen vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark samt regeringens stillingtagen. Endelig anføres det, at regeringen 8 dage fra oversendelsen af notatet til Folketingets Europaudvalg vil lægge denne holdning til grund. Disse oplysninger medtages ligeledes i Udenrigsministeriets fremsendelsesskrivelse til Europaudvalget. Notatet godkendes sammen med et rammenotat forinden i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. Skabelon for notatet samt krav til indholdet kan findes i bilag 4 samt på EU-extranettet. Europaudvalget orienteres, senest når den danske regering begynder at binde sig til holdninger i forhold til de øvrige medlemslande, dog altid senest 4 uger efter, at Kommissionen har oversendt en delegeret retsakt til Rådet og Europa-Parlamentet. Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsoplæg, skal sættes på dagsordenen for et Europaudvalgsmøde. Kan dette ikke ske på et ordinært Europaudvalgsmøde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde. Tjekliste: Behandling af komitésager og delegerede retsakter Ressortministeriet vurderer behovet for koordination i regeringen og forelæggelse for Europaudvalget. Er sagen væsentlig? Sagen skal forelægges skriftligt for Europaudvalget, senest 8 dage inden afstemning. - Ministeriet udarbejder et rammenotat mhp. koordination internt i regeringen og, afhængigt af praksis, i specialudvalg. - Ministeriet udarbejder et notat til Europaudvalget inkl. et resumé indeholdende oplysninger om, at der er tale om en komitésag, tidspunkt for afgørelse i komitéen, konsekvenser for beskyttelsesniveauet samt regeringens stillingtagen. - Udenrigsministeriet sender rammenotat og notat i skriftlig høring i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen. - Udenrigsministeriet fremsender notatet til Europaudvalget. Udenrigsministeriets 40

41 fremsendelsesskrivelse indeholder oplysninger om, at der er tale om en delegeret retsakt/komitésag, tidspunkt for afgørelse, konsekvenser for beskyttelsesniveauet samt regeringens stillingtagen. Er sagen af større rækkevidde? Sagen skal forelægges mundtligt for Europaudvalget mhp. forhandlingsoplæg. - Sagens sættes på dagsordenen for et Europaudvalgsmøde. - Forberedelsen af mødet følger sædvanlig procedure for forelæggelse af rådsmøder (samlenotat, kommenteret dagsorden). 41

42 8. Økonomiske konsekvenser EU-retsakter, beslutninger mv. adskiller sig principielt ikke fra lovforslag, folketingsbeslutninger og regeringsudmeldinger i forhold til kravet om forudgående konsekvensvurderinger. Økonomiske konsekvenser af EU-retsakter er derfor et vigtigt aspekt i fastlæggelsen af dansk holdning til en EU-retsakt. Der skal altid foreligge en retvisende vurdering af en sags økonomiske konsekvenser baseret på den information, der er til rådighed. Overvejelser om et forslags økonomiske konsekvenser skal gennemføres for såvel bindende som ikke-bindende forskrifter, idet f.eks. rådskonklusioner og meddelelser fra Kommissionen i en række tilfælde vil markere en kurs, der reelt fastlægger rammerne for senere retsakter og dermed indirekte baner vej for tiltag på EU-plan eller nationalt, der kan have økonomiske konsekvenser. Det skal således også bemærkes i notaterne, hvis drøftelser på EU-niveau kan føre til beslutninger, der har økonomiske konsekvenser, også selvom drøftelserne ikke i sig selv har økonomiske konsekvenser. Der sondres overordnet mellem tre former for økonomiske konsekvenser: 1. Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner) 2. Samfundsøkonomiske konsekvenser 3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Overblik over de økonomiske konsekvenser er relevant i alle faser af en sag, dvs. både fastlæggelsen af en foreløbig dansk holdning og undervejs i en forhandlingsproces på arbejdsgruppeniveau, i rådsregi eller i en forligsprocedure med Europa-Parlamentet. I forbindelse med dansk stillingtagen til en EU-retsakt skal der derfor gives så konkret et skøn som muligt over de økonomiske konsekvenser, så vidt muligt i form af kvantificerede skøn. I de allertidligste faser i EU-beslutningsproceduren skal grund- og nærhedsnotater/ rammenotater/samlenotater/kommenterede dagsordener samt notater vedr. komitésager og delegerede retsakter som minimum indeholde en vurdering af, hvilke parametre eller elementer i forslaget, der vil være udslagsgivende for omfanget af forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og/eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Idet der kan være ganske betydelige forskelle på det forslag til en ny EU-retsakt, som Kommissionen fremsætter, og det politiske kompromis, som ender med at blive vedtaget, påhviler det det enkelte ressortministerium i de tilfælde, hvor det er relevant, at vurdere på hvilket tidspunkt i forhandlingerne, det er mest hensigtsmæssigt at skønne eller beregne de forventede økonomiske konsekvenser af et forslag, dog senest forud for forelæggelse af en sag til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg. Dette ændrer dog ikke ved, at ressortministeriet i de tidlige faser i EU-beslutningsproceduren skal identificere og angive de parametre, der er udslagsgivende i forhold til konsekvenser. En konsekvensvurdering, identificering af nøglevariable eller best/worst case scenarier, udarbejdes således før fastlæggelsen af dansk holdning og opdateres i nødvendigt omfang i løbet af forhandlingsprocessen. Formålet med dette er at understøtte regeringens løbende 42

43 overvejelser om, hvordan en retsakt kan udformes, så den bliver mindst mulig byrdefuld under hensyntagen til formålet med retsakten, og dermed forbedre grundlaget for en aktiv forhandlingsindsats i Bruxelles. En substantiel vurdering af eventuelle forventede økonomiske konsekvenser skal være foretaget på det tidspunkt, hvor en nærmere dansk holdning til forslaget fastlægges og senest forud for forelæggelse af en sag til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg. Resultatet af denne vurdering skal herefter fremgå af efterfølgende samlenotater og kommenterede dagsordener. I tilfælde af, at der i en sag sker væsentlige ændringer i løbet af forhandlingsprocessen, som påvirker omfanget af et forslags økonomiske konsekvenser, opdateres konsekvensvurderingen i overensstemmelse hermed. Såfremt det for komitésager og delegerede retsakter ikke er muligt inden for tidsfristen at foretage en konsekvensvurdering, skal der som minimum foretages et skøn over de økonomiske konsekvenser. Det er som udgangspunkt ressortministeriets opgave at udarbejde konsekvensanalysen, under inddragelse af relevante og berørte ministerier. I sager med mulige væsentlige økonomiske konsekvenser, skal Finansministeriet dog inddrages allerede i opstartsfasen fsva. statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, mens Erhvervs- og Vækstministeriet kan vejlede om erhvervsøkonomiske konsekvenser. Både positive og negative konsekvenser skal indgå i den økonomiske konsekvensvurdering Statsfinansielle konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser kan overordnet opdeles i tre: 1) Den danske andel af udgifter i relation til EU s budget 2) Udgifter til dansk medfinansiering 3) Afledte nationale udgifter, eller mindre-provenu for stat, regioner eller kommuner Udgifter i relation til EU-budgettet repræsenterer reelt en national merudgift svarende til Danmarks forholdsmæssige finansiering af EU s udgifter (aktuelt ca. 2 pct.). Sådanne budgetkonsekvenser skal derfor altid angives som en del af de statsfinansielle konsekvenser. Udgifter til national medfinansiering, afledte nationale udgifter og mindre-provenu, der følger af EU-retsakter, skal afholdes inden for de eksisterende rammer. Dette skal fremgå af notaterne i EU-beslutningsproceduren. I det omfang nationale udgifter undtagelsesvis ikke vurderes at kunne afholdes inden for ressortministeriets egne rammer, eller medfører væsentlig omprioritering inden for ministeriets budget, skal der snarest efter forslagets fremsættelse være en drøftelse med Finansministeriet. Denne drøftelse skal finde sted senest forud for sagens behandling i det relevante specialudvalg og vil bl.a. være med henblik på, at sagen efter en nærmere vurdering kan forelægges for Regeringens Økonomiudvalg. I tilfælde af, at en retsakt vil få statsfinansielle konsekvenser på tværs af ressortministerier, påhviler det ministerieriet, der forhandler sagen, at inddrage de øvrige berørte ministerier, både 43

44 mht. at sikre fuldstændigheden af konsekvensvurderingen, men også mhp. at sikre enighed om forhandlingslinjen i forhold til de økonomiske konsekvenser. Når EU-retsakter med væsentlige nationale udgifter vedtages, sendes orienterende aktstykker til Folketingets Finansudvalg. Der vil i praksis være mange sager, hvor de statsfinansielle konsekvenser ikke er væsentlige eller helt fraværende, og hvor der derfor ikke er grundlag for en nærmere analyse. Udgifter, der ikke overstiger kr. årligt betragtes som ikke væsentlige (bagatelgrænse). Alle udgifter for det offentlige skal opgøres og anføres eksplicit, når de overstiger denne bagatelgrænse. Se bilag 7 for en nærmere beskrivelse af de statsfinansielle konsekvenser Samfundsøkonomiske konsekvenser Den økonomiske konsekvensvurdering skal også indeholde en vurdering af, om forslaget vil have samfundsøkonomiske konsekvenser. Generelle konsekvenser for samfundsøkonomien kan f.eks. være konsekvenser for arbejdsudbud/-efterspørgsel, opsparing og investeringer eller væsentlige konsekvenser for betydende dele af dansk erhvervsliv eller de offentlige finanser. Konsekvenser for enkeltsektorer kan ligeledes resultere i generelle samfundsøkonomiske konsekvenser, som vil nødvendiggøre en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse. Et forslag med generelle samfundsøkonomiske konsekvenser vil således indeholde både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og strukturelle konsekvenser for samfundet. Når et forslag skønnes at have væsentlige strukturelle virkninger således at virkningen på det strukturelle BNP er over 100 mio. kr., skal effekterne af forslaget kvantificeres. Fremgangsmåden ved vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser i sådanne sager vil helt afhænge af den konkrete sag, og en fyldestgørende vurdering vil typisk kunne indebære behov for inddragelse af særlig ekspertise på tværs af ministerier. Hvis ressortministeriet vurderer, at en sag vil kunne have væsentlige strukturelle virkninger eller omfattende konkrete virkninger, skal ministeriet derfor tage kontakt til Finansministeriet med henblik på at drøfte den videre proces. Sådanne sager vil også forventeligt have så stor opmærksomhed, at de naturligt vil blive genstand for nærmere drøftelser i bl.a. EU-udvalget. Den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse skal gennemføres med anvendelse af gængse samfundsøkonomiske metoder. Se bilag 7 for en nærmere beskrivelse af konsekvensvurderingen Erhvervsøkonomiske konsekvenser Ressortministerierne skal aktivt tage stilling til alle EU-forslags potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringens vurdering af sådanne konsekvenser skal fremgå af alle de notater, 44

45 der knytter sig til den danske EU-beslutningsprocedure. Hvis der ikke vurderes at være erhvervsøkonomiske konsekvenser af et givent forslag, skal dette angives. 1 De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan opdeles i henholdsvis: Skatter, afgifter, subsidier mv., Administrative konsekvenser, Øvrige efterlevelseskonsekvenser og Adfærdsvirkninger, jf. tabel 1 nedenfor. Hvis omkostningerne af de enkelte delelementer i de erhvervsøkonomiske konsekvenser overstiger de bagatelgrænser, der fremgår af nedenstående tabel, skal omkostningerne kvantificeres, og sagen skal som udgangspunkt forelægges regeringens økonomiudvalg med henblik på drøftelse af de økonomiske aspekter af forslaget, inden den samlede danske holdning til sagen fastlægges i regeringens EU-udvalg og i EU-procedure internt i regeringen. Ressortministeriet skal holde sig for øje, at forhandlingspositionen i Bruxelles til tider kan udvikle sig hurtigt, og at den nærmere kvantificering af de erhvervsøkonomiske omkostninger ikke skal forsinke dansk stillingtagen i en given sag, således at Danmark i ventetiden mister indflydelse på udformningen af EU-reguleringen. Tabel 1. Krav om kvantificering af erhvervsøkonomiske konsekvenser Erhvervsøkonomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder Type af konsekvens Krav om kvantificering Ansvarlig myndighed Administrative konsekvenser Ja, hvis > 4 mio. kr. årligt Opgøres af Erhvervsstyrelsen Skatter, afgifter, subsidier mv. Ja 1) Opgøres af ressortministeriet Øvrige efterlevelseskonsekvenser Ja, hvis > 10 mio. kr. årligt Opgøres af ressortministeriet Adfærdsvirkninger Beskrives kvalitativt 2) Beskrives af ressortministeriet Konsekvenser på samfundsniveau Type af konsekvens Krav om kvantificering Ansvarlig myndighed BNP Ja, hvis vurderet > 100 mio. kr. årligt el. hvis direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser >50 mio. kr. årligt 3) BNP-effekter opgøres af Finansministeriet 4) Afledte effekter Beskrives alene kvalitativt (af ressortministeriet) Beskrives af ressortministeriet Note: 1) I henhold til praksis 2) Det står de enkelte ressortministerier frit, om de vil kvantificere konsekvenser for adfærdsvirkninger og afledte effekter 3) Eller, hvis erhvervsøkonomiske konsekvenser > 50 mio. kr. 4) Der skal foreløbig ikke ske opgørelse af BNP-effekter vedrørende skatte- og afgiftsområdet. Finansministeriet er ansvarlig for beregning af BNP-effekter på de omfattede områder efter inddragelse af de relevante ministerier Vurderingen og kvantificeringen udarbejdes på baggrund af Vejledning til erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger (Erhvervs- og Vækstministeriet 2015). Ved tvivlsspørgsmål, herunder vedr. den foreløbige vurdering af forslagets konsekvenser, kan Finansministeriet eller Erhvervsstyrelsen (Team Effektiv Regulering) kontaktes. Det vil være 1 Erfaringerne med beskrivelserne af de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive drøftet i andet halvår af 2015 mhp. udvikling af teksteksempler til den hjemlige EU-procedures notater. 45

46 muligt at afstå fra kvantificering, såfremt administrative eller datamæssige hensyn ikke tillader det. Enten Finansministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet skal godkende en sådan undtagelse fra kvantificering Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet Ud over de økonomiske konsekvenser bør andre væsentlige konsekvenser, herunder konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og udviklingslandene af et forslag, beskrives. For forslag, der berører miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse, skal forholdet til beskyttelsesniveauet angives, herunder en vurdering af beskyttelsesniveauet i forhold til Danmark og generelt i EU. Eventuelle konsekvenser for udviklingslandene af EU-retsakter eller politikker skal angives, hvis Kommissionen i sin konsekvensanalyse af forslaget har vurderet, om den pågældende retsakt eller politik vil få konsekvenser for udviklingslandene eller såfremt det af andre årsager skønnes relevant. 46

47 9. Gennemførelse af EU-retsakter I hvilket omfang EU-retsakter skal gennemføres i national ret, afhænger af den konkrete retsakt. For en detaljeret redegørelse for gennemførelse af retsakter henvises til Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet (juni 2005) og Justitsministeriets Vejledning om notehenvisninger i love og administrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, mv. (28. februar 2011) Forordninger Forordninger gælder umiddelbart og direkte i medlemsstaterne. Forordninger hverken skal eller må gennemføres i den nationale lovgivning. Der kan dog være behov for ledsagende nationale regler, f.eks. om administrationen af forordningen eller straf for overtrædelse af den Direktiver Direktiver skal derimod gennemføres nationalt og har som udgangspunkt ikke direkte retsvirkning i medlemsstaterne. Det er overladt til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. Mange direktiver er dog i praksis så detaljerede, at medlemsstaten kun har begrænset manøvrefrihed ved gennemførelsen i national lovgivning. Hertil kommer, at hvis et direktiv ikke er gennemført rettidigt eller ikke er gennemført korrekt, følger det af EU-Domstolens praksis, at nationale domstole under visse betingelser vil være forpligtede til at lade direktivet have direkte virkning i retsforhold mellem borgere og staten. Gennemførelse af direktiver og beslutninger rettet til medlemsstaterne sker i Danmark normalt ved lov eller gennem administrative forskrifter med hjemmel i lov eller ved konstatering af normharmoni, dvs. konstatering af, at der består fuld overensstemmelse mellem den pågældende EU-retsakt og de eksisterende danske regler. Det skal fremgå af bemærkningerne til et lovforslag, i hvilket omfang de enkelte elementer i lovforslaget sker til opfyldelse af EUforpligtelser. Dette gælder også ved normharmoni. Er der tale om overopfyldelse af EUretlige minimumsforpligtelser, skal dette også anføres. Lovforslagets bemærkninger om konsekvenser skal desuden i fornødent omfang omtale konsekvenserne af den foreslåede overopfyldelse, jf. Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet (juni 2005) og Vejledning til erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger (januar 2015) Notifikation af gennemførelse af EU-retsakter Det påhviler ministeriet at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af et direktiv samt at notificere de danske regler over for Kommissionen, inden den i direktivet anførte frist. Notifikationspligten gælder også i tilfælde, hvor der kan konstateres normharmoni. Notifikationen skal ske elektronisk gennem databasen MNE (National Execution Measures, Ministeriet indfører selv de relevante oplysninger om gennemført EU-lovgivning, hvorefter EU-repræsentationen validerer oplysningerne og forestår videreformidling til Kommissionen. EU-repræsentationen fremsender Kommissionens elektroniske kvittering for modtagelse af notifikationen direkte til den relevante MNE-bruger samt som evt. anført i notifikationen. 47

48 Al kontakt til EU-repræsentationen vedr. notifikation af national gennemførelse af retsakter, herunder oprettelse af brugere i MNE, skal ske ved henvendelse til dkrepnotifications@eurepdenmark.be Manglende gennemførelse af EU-retsakter (traktatkrænkelsessag) Det følger af EU-Domstolens praksis, at medlemsstaterne kan ifalde erstatningsansvar ved manglende eller ukorrekt gennemførelse af EU-retsakter. Såfremt Danmark ikke gennemfører et direktiv inden for den angivne frist og/eller ikke notificerer rettidigt, kan Kommissionen indlede en såkaldt traktatkrænkelsessag i henhold til TEUF artikel 258. Tilsvarende gælder, hvis gennemførelsen efter Kommissionens opfattelse er mangelfuld. Generelt består en traktatkrænkelsessag af en administrativ og, om nødvendigt, en retlig fase. Traktatkrænkelsesprocedurens administrative fase indledes med, at Kommissionen sender en såkaldt åbningsskrivelse. Forud herfor har Kommissionen typisk sendt en pilothenvendelse. Finder Kommissionen, at svaret på åbningsskrivelsen ikke er fyldestgørende, fremsender den en såkaldt begrundet udtalelse. Såfremt meningsudvekslingen mellem medlemsstaten (Danmark) og Kommissionen ikke fører til enighed, kan Kommissionen anlægge en retssag ved EU-Domstolen, hvorved proceduren går ind i den retlige fase. Kommissionen benytter sig ofte i den administrative fase af yderligere korrespondance i form af supplerende åbningsskrivelser og, i sjældnere tilfælde, supplerende begrundede udtalelser. For så vidt angår behandlingen af konkrete traktatkrænkelsessager mod Danmark, skal ressortministeriet være opmærksomt på følgende: Kommissionens korrespondance i traktatkrænkelsessager fremsendes til EU-repræsentationen. Udenrigsministeriet udsender herefter korrespondancen, f.eks. en modtaget åbningsskrivelse, til ressortministeriet og til Juridisk Specialudvalg. Fire dage regnet fra udsendelsen til ministeriet og Juridisk Specialudvalg, sender Udenrigsministeriet en kort meddelelse om modtagelse af skrivelsen til Europaudvalget til orientering. Parallelt hermed skal ressortministeriet orientere det relevante fagudvalg ved at oversende en tilsvarende kort meddelelse. Samtidigt oversender Udenrigsministeriet selve åbningsskrivelsen til Europaudvalget til fortrolig orientering. Fagudvalgene modtager ikke selve åbningsskrivelsen. Fristen for besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelser mv. er typisk to måneder, hvilket altid vil fremgå af Udenrigsministeriets fremsendelse til ressortministeriet og Juridisk Specialudvalg. Der er mulighed for at anmode om fristudsættelse, typisk én måned. Juridisk Specialudvalg behandler ressortministeriets udkast til svar på Kommissionens åbningsskrivelse, et notat til EU-udvalget og EU-procedure internt i Regeringen, indeholdende en kort beskrivelse af indholdet af åbningsskrivelsen og svaret til Kommissionen samt en indstilling, og endelig udkast til notat til Folketingets Europaudvalgs orientering ligeledes indeholdende en kort beskrivelse af indholdet af åbningsskrivelsen og svaret til Kommissionen. Når materialet er godkendt af Juridisk Specialudvalg, skal det efterfølgende godkendes af EU- 48

49 udvalget og i EU-procedure internt i regeringen. Herefter uploader Udenrigsministeriet regeringens svar til Kommissionen samt oversender notatet til Europaudvalgets orientering. Det påhviler ministerierne selv at sørge for orientering af relevante fagudvalg i Folketinget. Samme procedure anvendes for besvarelse af al korrespondance fra Kommissionen (supplerende åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og supplerende begrundede udtalelser). For så vidt angår traktatkrænkelsessager, hvor der ved besvarelsen af den begrundede udtalelse viser sig at være uenighed mellem regeringen og Kommissionen, skal notaterne til EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen indeholde en retlig vurdering af regeringens mulighed for at få medhold under en eventuel retssag ved EU-Domstolen. Såfremt Kommissionen beslutter at indbringe sagen for EU-Domstolen, og regeringen modtager Kommissionens stævning fra Domstolen, skal Folketinget orienteres igen, og sagen skal på ny behandles i Juridisk Specialudvalg. Indledningsvist sendes en kort meddelelse om modtagelse af stævningen til Europaudvalget og relevante fagudvalg. Ressortministeriet udarbejder efterfølgende et notat med beskrivelse af sagen samt indstilling om, at der nedsættes en procesdelegation med Udenrigsministeriet som formand og med deltagelse af Justitsministeriet og de berørte ministerier til sagens førelse. Dette notat samt notat til orientering af Europaudvalget skal godkendes af Juridisk Specialudvalg, EU-udvalget og EUprocedure internt i regeringen. Det bemærkes, at det alene er notatet til Europaudvalget, men ikke selve stævningen, der oversendes til udvalget. Herefter er det procesdelegationen, der efter de angivne retningslinjer fører sagen for EU-Domstolen. I direkte retssager mod Danmark skal der, som i de øvrige retssager, som Danmark deltager i ved EU-Domstolen, i notatet til EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen foretages en vurdering af, hvorvidt den ansvarlige minister bør orientere Europaudvalget mundtligt om sagen, inden der falder dom. Det vil ofte være praktisk at forelægge sagen, når generaladvokatens udtalelse foreligger. Afslutningsvis bemærkes det, at Kommissionen inden iværksættelse af traktatkrænkelsesproceduren kan fremsende henvendelser i det såkaldte pilotprojekt for potentielle traktatkrænkelsessager. Projektet omfatter i princippet alle Kommissionens henvendelser om spørgsmål, der potentielt kan lede til en egentlig traktatkrænkelsessag. Projektet anvendes dog især i tilfælde, hvor Kommissionen har brug for yderligere oplysninger for at vurdere, om der foreligger en krænkelse af traktaterne, der bør føre til en egentlig traktatkrænkelsessag. Kommissionens henvendelser i pilotprojektet kan have meget forskellig karakter. Samtidig kan de have et bredere sigte end åbningsskrivelser og begrundede udtalelser under en traktatkrænkelsessag. Derfor er en del af henvendelserne af mere afklarende karakter og kan f.eks. vedrøre Kommissionens ønske om at få oplyst faktuelle forhold. Kommunikationen mellem Kommissionen og medlemslandene er knyttet til en database, og hvert land udpeger et centralt kontaktpunkt. For Danmarks vedkommende varetager 49

50 Udenrigsministeriet denne rolle. Det indebærer navnligt at fordele Kommissionens henvendelser til vedkommende ressortministerium, der herefter udarbejder besvarelsen. Pilotprojektet har i vid udstrækning erstattet de såkaldte præ-åbningsskrivelser. Inden ressortministeriets besvarelse af Kommissionens henvendelse i pilotprojektsagen sendes til Kommissionen, skal udkastet godkendes i Juridisk Specialudvalg. Derimod skal den ikke koordineres i EU-udvalget eller sendes i EU-proceduren internt i regeringen, med mindre specialudvalget konkret finder dette nødvendigt. Udenrigsministeriet uploader det godkendte svar i Kommissionens database. Der sker normalt ikke orientering af Europaudvalget, men henvendelser i pilotprojektet kan udleveres til Europaudvalget i fortrolighed på konkret anmodning. Der udvises dog normalt tilbageholdenhed hermed, da henvendelserne ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af sagen. Se også afsnit 5.1. om orientering af Folketingets Europaudvalg Brug af beskyttelsesklausuler, herunder miljøgarantien Miljøgarantien (TEUF artikel 114, stk. 4-9) giver under visse betingelser medlemsstaterne mulighed for permanent at opretholde eller indføre strengere nationale regler til trods for vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning. En række retsakter indeholder endvidere beskyttelsesklausuler, som gør det muligt for medlemsstaterne midlertidigt at suspendere eller begrænse anvendelsen af bestemmelser i særforanstaltninger, hvis en medlemsstat som følge af nye videnskabelige oplysninger eller en ny vurdering af foreliggende oplysninger har præcise grunde til at konkludere, at anvendelsen af et materiale eller en genstand udgør en fare for f.eks. menneskers sundhed eller miljøet, selv om materialet eller genstanden er i overensstemmelse med de relevante særforanstaltninger. Overvejelser om anvendelse af miljøgarantien gøres til genstand for behandling i Juridisk Specialudvalg, således at specialudvalgets eventuelle synspunkter indgår i den videre beslutningsproces. For øvrige beskyttelsesklausuler kan inddragelse af Juridisk Specialudvalg overvejes. 50

51 10. Praktiske fif EU-extranettet EU-extranettet ( er den enkelte EU-sagsbehandlers indgang til information og viden om EU. Formålet er at skabe overblik over tilgængelig information samt at sikre videndeling på tværs af centraladministrationen. På EU-extranettet findes alt relevant materiale, som løbende ekspederes i EU-proceduren, herunder bl.a. referater fra arbejdsgrupper, Coreper I og II og rådsmøder, skriftlige procedurer i EU-udvalget og EU-procedure internt i regeringen, oversendelser til Europaudvalget samt indberetninger fra de danske ambassader i EU-landene. Endvidere kan findes diverse vejledninger til det daglige EU-arbejde, som f.eks. retningslinjer for den danske EUbeslutningsprocedure og skabeloner til dokumenter, der indgår i EU-beslutningsproceduren. Endelig indeholder EU-extranettet diverse links til ekstern dokumentsøgning samt til EU s institutioner. Sagsbehandlere i ministeriernes EU- og/eller internationale enheder samt i direktionssekretariater kan få adgang til EU-extranettet ved henvendelse til euextranet@um.dk, hvor man oplyser navn, stilling og . Den enkelte bruger får herefter tildelt et personligt brugernavn og adgangskode. Der er også adgang til EU-extranettet fra de danske delegationslokaler i Bruxelles (Justus Lipsius), Strasbourg og Luxembourg. Spørgsmål vedr. EU-extranettet kan sendes til euextranet@um.dk. Adgang til Rådets dokumenter Rådets dokumenter, herunder dagsordener og Coreper-dokumenter, kan findes i Rådets dokumentdatabase (den danske portal kaldes X-doc). Udenrigsministeriet kan ikke oprette brugere i forbindelse med adgang til rådsdokumenter, det skal man selv. Man kan få direkte web-adgang ved at bruge følgende link: Vejledning kan findes på EU-extranettet. Der er af sikkerhedsmæssige årsager ikke adgang til klassificeret materiale (benævnt R.E.S.T.R.E.I.N.T (til tje.nes.te.brug)) eller højere i X-doc. Ministerierne kan ved henvendelse til Udenrigsministeriets arkiv dok@um.dk få udleveret nærmere specificerede dokumenter, der skal bringes til det pågældende ministerium i en lukket konvolut, da dokumenterne ikke må sendes over åbne linjer. 51

52 Bilag 1: Oversigt over notater knyttet til den danske EUbeslutningsprocedure 52