GRØNT REGNSKAB

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING INTRODUKTION TILSYNSMYNDIGHEDENS UDTALELSE OFFENTLIGGØRELSE BASISOPLYSNINGER SELSKABET BESTYRELSE DIREKTION AFDELINGER TILSYNSMYNDIGHED EJERFORHOLD BRANCHEBETEGNELSE LISTEPUNKT HOVEDAKTIVITET VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER MILJØGODKENDELSER OG TILSLUTNINGSTILLADELSER REVISION AF MILJØGODKENDELSE KVALITATIV BESKRIVELSE AF MILJØ- OG RESSOURCEMÆSSIGE FORHOLD LEDELSENS REDEGØRELSE BEGRUNDELSE FOR VÆSENTLIGHED AFGRÆNSNINGER MILJØPOLITIK MILJØMÅLSÆTNINGER MILJØKRAV TIL LEVERANDØRER/BEHANDLERE MEDARBEJDERINDDRAGELSE ARBEJDSMILJØMÆSSIGE RISICI VILKÅRSOVERTRÆDELSER VÆSENTLIGE KLAGER VÆSENTLIGE AFVIGELSER I FORHOLD TIL SIDSTE REGNSKAB OPLYSNING OM MILJØFORHOLD AFFALDSMÆNGDER FORDELT PÅ HOVEDTYPER FORBRUG AF HJÆLPESTOFFER OPLYSNING OM FORBRUG AF UØNSKEDE OG FORURENENDE STOFFER EMISSION TIL LUFT EMISSION TIL VAND OG JORD RESUMÉ AF EGENKONTROL SLAGGE EKSTERNT STØV EKSTERN STØJ EKSTERN LUGT UDLEDNING TIL LUFTEN SPILDEVAND GIPS, FILTERKAGE, OG FLYVEASKE DIOXIN FRA SPILDEVAND I BRØND UDLEDNING AF STOFFER OMFATTET AF PRTR ORDFORKLARING Bilag 1: Tilsynsmyndighedens udtalelse 2

3 1. INDLEDNING 1.1 Introduktion Tilsynsmyndigheden for L90 Affaldsforbrænding får årligt en rapport med udspring i miljøgodkendelsens krav. Selvsamme myndighed afgiver tillige en udtalelse til det grønne regnskab. Derfor er det fundet formålstjenligt at dække oplysningskravene til det grønne regnskab såvel som årsrapporten i én rapport. Det grønne regnskab for L90 Affaldsforbrænding for regnskabsåret 2013 er udarbejdet efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomhedens afgivelse af miljøoplysninger. Rapporten består i nævnte rækkefølge af: Basisoplysninger (bekendtgørelsens 5). Ledelsens redegørelse (bekendtgørelsens 6). Oplysninger om miljøforhold (bekendtgørelsens 7-9). Basisoplysningerne præsenterer virksomheden, ledelsens redegørelse fortæller om virksomhedens holdninger, ambitioner og prioriteter på miljøområdet, mens oplysninger om miljøforhold i oversigtsform viser virksomhedens input og output. Det er tilstræbt at gøre regnskabet let læseligt og forståeligt. Det kan dog ikke undgås, at der er tekniske oplysninger, der kræver et vist kendskab til processer og driftsforhold. Til hjælp herfor er udarbejdet en ordforklaring, der findes på side Tilsynsmyndighedens udtalelse Tilsynsmyndighedens udtalelse er indsat bagerst som bilag Offentliggørelse Virksomhedens grønne regnskab er indsendt til tilsynsmyndigheden til udtalelse og efterfølgende sendt til Miljøstyrelsen sammen med udtalelsen til offentliggørelse. 3

4 2. BASISOPLYSNINGER 2.1 Selskabet L90 Uldjydevej Herning Telefon: Mail: L90@L90.dk CVR-nr.: P-nr.: Bestyrelse Formand Ole Kamp Ringkøbing-Skjern Næstformand Allan Clifford Christensen Viborg Best.medlem Anders Kronborg Esbjerg Best.medlem Ib Boye Lauritsen Ikast-Brande Best.medlem Leif Bæk Silkeborg Best.medlem Preben Friis-Hauge Varde Best.medlem Søren Peschardt Vejle 2.3 Direktion Direktør Poul Kristensen 2.4 Afdelinger L90 (administration) Uldjydevej Herning L90 Affaldsforbrænding Måde Industrivej Esbjerg Ø 2.5 Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen 4

5 2.6 Ejerforhold Affaldsselskabet er fælleskommunalt, og ejes af følgende kommuner: Billund Esbjerg Fanø Hedensted Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Silkeborg Varde Vejle Viborg 2.7 Branchebetegnelse Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald. 2.8 Listepunkt 5.2a, efter Bilag 1 Anlæg til forbrænding af dagrenovation- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 ton pr. time. 2.9 Hovedaktivitet Forbrænding af affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser Dato Miljøgodkendelser: Miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg placeret i Måde samt tilladelse til udledning af overfladevand til Må- (Ikke gældende) de Bæk (Gældende) (Ikke gældende) (Gældende) (Ikke gældende) (Ikke gældende) (Gældende) Miljøgodkendelse af anlæg til sortering af affaldsforbrændingsslagge. Ændring af vilkår 18 i miljøgodkendelsen vedr. kontrol af emission af dioxiner og furaner. Miljøgodkendelse af L90 Affaldsforbrænding, Esbjerg samt tilladelse til direkte udledning af spildevand. Tilslutningstilladelser: Tilslutningstilladelse til afledning af spildevand fra affaldsforbrændingsanlægget til det offentlige kloaksystem. Ændring af vilkår i affaldsforbrændingsanlæggets tilslutningstilladelse. Påbud om ændring af vilkår i affaldsforbrændingsanlæggets tilslutningstilladelse. 5

6 (Gældende) Påbud om ændring af vilkår i affaldsforbrændingsanlæggets tilslutningstilladelse. L90 s vurdering af Bedste Anvendelige Teknologi på L90 Affaldsforbrænding I miljøgodkendelsen for L90 Affaldsforbrænding af 21. december 2005 fremgår det af vilkår nr. G1, at L90 skal udarbejde en vurdering af L90 Affaldsforbrændings eksisterende anlæg i forhold til Reference Document on the Best Available Techniques for Waste Incineration (BAT-note). L90 Affaldsforbrænding lever op til en moderne teknisk og miljømæssig standard. Ribe Amt har vurderet, at L90 Affaldsforbrænding opfylder alle relevante anbefalinger angivet i BAT-noten. BAT-noten blev vedtaget i august 2006 og er ikke siden revideret Revision af miljøgodkendelse Der er ingen igangværende revision. Seneste revision blev afsluttet den 21. december L90 har i december 2013 meddelt tilsynsmyndigheden, at selskabet i vil indsende ansøgning om en ny miljøgodkendelse til L90 Affaldsforbrænding Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold L90 s væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af olie, el, vand, kalk, ammoniakvand, aktivt kul, natronlud, saltsyre og vand. Hovedparten af ressourceforbruget finder sted i forbindelse med forbrænding af affald. Sekundært forbruges el, vand og fjernvarme i forbindelse med kontor-, kantine- og omklædningsfaciliteter. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter: Udledning af røggas til luften. Afledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem. Produktion af affaldsforbrændingsslagge. Produktion af gips, slam og flyveaske ved røggasrensning. Røggasserne indeholder bl.a. saltsyre (HCl), svovldioxid (SO 2 ), kulilte (CO) og dioxin. Spildevandet opdeles i: Sanitært spildevand (vand fra badefaciliteter, toiletter og køkken) afledes til offentligt renseanlæg. Regnvand fra ubelastede arealer (opsamlet fra befæstede veje, pladser, tagflader, tagrørsbassin og grønne områder) afledes via søbassin til Måde Bæk. Regnvand fra belastede arealer (spulevand fra rengøring af pladser, rengøringsvand fra kedelnedblæsning og regnvand fra arealer, der kan være tilsmudsede) afledes til opsamlingsbassin og genbruges. Processpildevand (fra røggasrensningsanlægget). Spildevand fra røggasrensningen behandles i spildevandsrensningsanlægget, hvor der tilsættes kalk og lud for at hæve ph-værdien samt andre kemikalier for at udfælde f.eks. faste stoffer og tungmetaller før vandet ledes til offentligt rensningsanlæg. 6

7 Slagge indeholder bl.a. en række tungmetaller, klorid, natrium og sulfat samt rester af uforbrændt materiale. Flyveaske, slam og gips er stærkt forurenet med bl.a. tungmetaller og behandles som farligt affald. Der findes ikke genanvendelsesmuligheder for disse fraktioner i Danmark. 7

8 3. LEDELSENS REDEGØRELSE 3.1 Begrundelse for væsentlighed Kriterier for væsentlighed ved udvælgelsen af oplysninger og data til det grønne regnskab har taget udgangspunkt i de miljøforhold, som ledelsen har opsat miljømålsætninger for samt de vilkår, myndighederne har fastsat i miljøgodkendelsen. 3.2 Afgrænsninger Regnskabet omfatter selskabets aktivitet på adressen Måde Industrivej 35, Esbjerg. 3.3 Miljøpolitik Der skal arbejdes for, at anlægget løbende udviser en faldende miljøbelastning. Der skal arbejdes for, at affaldets energipotentiale optimeres. Der skal arbejdes for, at der skal være et sundt, trygt, motiverende og udviklende arbejdsmiljø for alle ansatte. Der skal arbejdes for, at anlæggets værdi sikres bedst muligt. 3.4 Miljømålsætninger At minimere energi- og ressourceforbruget på følgende punkter: El-forbrug Støttebrændsel Kemikalieforbrug Vandforbrug 3.5 Miljøkrav til leverandører/behandlere Leverandører af affald til L90 Affaldsforbrænding skal sikre sig, at affaldet er sorteret i ht. gældende sorteringsvejledning, der indeholder miljøkrav herfor. Alt affald, som modtages til forbrænding på affaldsforbrændingsanlægget, indvejes og registreres ved vejerbod og udsættes efterfølgende for visuel stikprøvekontrol ved aflæsning af affaldet i affaldssiloen. L90 sikrer sig, at aftagere af restprodukter og genbrugsmaterialer har de miljøgodkendelser, der er påkrævede. I kontrakt med aftageren af slagge er bestemt, at slagge skal henligge til modning i 3 måneder med henblik på at overholde kravene til kategori 3 i bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Således kan slaggen uden yderligere tilladelse genanvendes til bygge- og anlægsarbejder (kategori 3-slagge). Hjælpematerialer skal som udgangspunkt være godkendt af bedriftssundhedstjenesten. Produktgrupper, som ikke analyseres af bedriftssundhedstjenesten, anser L90 dog som værende i orden at bruge på anlægget. 8

9 3.6 Medarbejderinddragelse Hvis en L90-medarbejder finder områder, indenfor hvilke, virksomheden kan optimere produktionen på en måde, så der sker besparelser på kemikalier, vandværksvand, el, varme m.v. skrives forslaget i logbogen i kontrolrummet eller på til anlæggets ledelse. 3.7 Arbejdsmiljømæssige risici Uddrag af L90 s arbejdsmiljøpolitik: L90 vil overholde gældende lovgivning og årligt evaluere arbejdsmiljøindsatsen med hensyn til de opstillede mål, sikre og dokumentere dette samt sætte nye mål for at forbedre vor arbejdsmiljøindsats. I forbindelse med håndtering af affald forekommer støv- og lugtgener. Forebyggelsen heraf består i, at al forbrændingsluft til kedlen suges fra affaldssiloen. Luften i siloen skiftes dermed flere gange i timen og der er en kontinuerlig luftstrøm udefra og ind i siloen. I hele kedelanlægget er undertryk, når der er forbrænding i kedlen, hvorved det sikres, at røggasser og flyveaske ikke trænger ud i produktionsbygningerne. Alle mobile maskiner er udstyret med aircondition og mp3/kulfilter, der udskiftes og gennemgås en gang årligt. Alle maskiner arbejder endvidere ved lavt støjniveau. Personer, som skal arbejde i de områder på anlægget, hvor der er risiko for affaldsstøv, skal desuden iføre sig beskyttelsestøj og åndedrætsværn med mp3/kulfilter. I forbindelse med omklædningsfaciliteter er der defineret beskidt og ren zone for at sikre, at der ikke slæbes forurenede stoffer ind. 3.8 Vilkårsovertrædelser Der har i været en overskridelse af zink og en overskridelse af suspenderende stof i udløbet fra spildevandssystemet ved brønd 2, dette forhold arbejdes der sammen med Krüger på at gøre noget ved, da det suspenderende stof opstår i forbindelse med fjernelse af antimon og molybdæn. Disse stoffer har der i ikke været nogen overskridelser på. 3.9 Væsentlige klager Der er ikke modtaget klager i årets løb Væsentlige afvigelser i forhold til sidste regnskab Der er i solgt mere strøm og varme end nogen sinde før. Dette kan forklares med at der i ikke har været afholdt noget hovedeftersyn af anlægget, og dermed har anlægget væsentligt flere driftstimer end tidligere og således også produceret mere strøm og varme. 9

10 4. OPLYSNING OM MILJØFORHOLD Mængderne i dette kapitel er enten målte, beregnede (B) eller anslåede (A). Hvor intet er nævnt er der tale om målte mængder. Nedenfor er vist mængden af input/output for anlæggets drift i år. Røggas Nm 3 Indfyret i alt ton Produkter: - heraf affald ton Produceret el MWh - Biomasse 38 tons Prod. varme MWh L90 Affaldsforbrænding Forbrug: El MWh Restprodukter: Varme 426 MWh Slagge/ristestof ton Byvand m 3 Flyveaske ton Gasolie 94 m 3 Slam 218 ton Kemikalier ton Gips 689 ton Spildevand til offentligt rensningsanlæg Udledt spildevandsmængde i alt: m 3 - heraf fra procesanlægget: m 3 hvorfra de m 3 kommer fra eget spildevandsanlæg ( brønd 2) Udvikling Solgt el [MWh] Solgt varme [MWh]

11 4.1 Affaldsmængder fordelt på hovedtyper Anlægget er godkendt til at modtage brændbart affald fra husholdninger og erhvervsvirksomheder. Der registreres således kun én type affald for hvilken mængden i har været ton. Udvikling i modtaget affaldsmængde Modtaget affaldsmængde [ton] heraf ballet affald [ton] Genindfyret sigterest [ton] Udvikling i producerede affaldsmængder Slagge/ristestof [ton] Flyveaske [ton] Slam [ton] Gips [ton] Spildevand [m 3 ] Forbrug af hjælpestoffer For at rense røggassen, inden udledning til atmosfæren, anvendes en række kemikalier i røggasrensningsanlægget. De anvendte mængder er som specificeret i nedenstående skema: Udvikling i Forbrug El [MWh] Varme [MWh] Byvand [m 3 ] Gasolie [m 3 ] Kemikalier Ton Ton Ton Ton Ton Ammoniakvand Aktiv koks Kalk Natronlud Jernklorid Saltsyre 0, TMT Brintoverilte Ej brugt Ej brugt Ej brugt Jernsulfat Ej brugt Ej brugt Ej brugt 6 8 Mangansulfat Ej brugt 2 11 Udgår 2 Udgået Natriumhypopchlorit Ej brugt Ej brugt 70 Udgår 11 Udgået I alt

12 Brintoverilte og jernsulfat er stoffer, som bruges i spildevands efterpoleringstrin, hvor antimon og molybdæn fjernes Oplysning om forbrug af uønskede og forurenende stoffer Der anvendes ikke kemikalier, som er opført på listen over uønskede stoffer. Der er redegjort for stoffer, opført på listen over forurenede stoffer (EPER) i afsnit 4.5 vedrørende emissioner til luft og vand samt slagge. Udledning af stoffer omfattet af PRTR fremgår af Emission til luft Udledning af saltsyre (HCl), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ), kulilte (CO), støv samt diverse tungmetaller fra affaldsforbrændingen. Der henvises til afsnit Emission til vand og jord Der er ikke udledt forurenede stoffer til jorden, da slagge henligger til modning på befæstede arealer. Regnvandet fra belastede arealer indvindes til brug for røggasrensningen og ledes efterfølgende til offentligt rensningsanlæg. Der har i årets løb ikke været overløb fra sø for opsamling af regnvand fra ubelastede arealer samt tagvand til Måde Bæk. Spildevand fra røggasrensningen behandles i spildevandsrensningsanlægget, hvor der tilsættes kalk og lud for at hæve ph-værdien samt andre kemikalier for at udfælde f.eks. faste stoffer og tungmetaller, før vandet ledes til offentligt rensningsanlæg. 4.5 Resumé af egenkontrol Egenkontrollen er nedenfor opdelt i slagge, ekstern støj, ekstern lugt, udledning til luft og spildevand. 12

13 4.5.1 Slagge I er der afsat ton slagge til genanvendelse, heraf ton forbrændingsjern og metaller. Den 31. december var der ton slagge på pladsen. I henhold til slaggebekendtgørelsen udtages en prøve for hver ton sorteret slagge til analyse med henblik på kategorisering af slaggens genanvendelsesmuligheder. Slaggen henligger til modning i ca. 3 måneder, hvorefter sortering finder sted. Der er udtaget 7 prøver i I alle 7 tilfælde er slaggen blevet kategoriseret som kategori 3-slagge. Analysen af de udtagne prøver viste nedenstående koncentrationer: Faststofanalyse: Produktionsperiode 25-31, 2013 Mile , 2013 Mile , 2013 Mile 68 46, og 1-4, 2013/ Mile Mile , Mile , Mile , Mile 73 Enhed Parameter Arsen, As 8,5 9,4 5,7 80,0 12,0 11 9,5 2,7 mg/kg TS Bly, Pb mg/kg TS Cadmium, Cd 1,5 1,6 3,0 1,1 2,4 2,6 4,5 1,9 mg/kg TS Chrom, Cr mg/kg TS Kobber, Cu mg/kg TS Nikkel, Ni mg/kg TS Kviksølv 0,41 0,11 0,030 0,016 0,760 0,024 0,460 0,016 mg/kg TS Zink, Zn mg/kg TS TOC 2,6 0,95 0,83 0,8 1,9 1,1 0,94 1,1 % Eluatanalyse: Produktionsperiode 25-31, 2013 Mile , 2013 Mile , 2013 Mile 68 46, og 1-4, 2013/ Mile Mile , Mile , Mile , Mile 73 Enhed Parameter ph 10,6 11,3 10,2 9,9 11,6 11,0 11,0 11,0 ph Ledningsevne MS/m Arsen, As 1,9 2,5 2,0 5,0 3,6 3,8 4,3 2,7 µg/l Barium µg/l Bly, Pb <0,07 0,3 0,57 0,8 4,7 1,0 0,29 0,10 µg/l Calcium, Ca µg/l Cadmium, Cd 0,39 0,095 0,13 0,40 0,28 0,25 0,41 0,28 µg/l Chrom, Cr 7,2 4,2 4, , µg/l Kobber, Cu µg/l Kviksølv <0,03 <0,03 <0,03 <0,03 <0,03 <0,03 0,003 <0,03 µg/l Nikkel, Ni 1,6 3,6 3,7 8,8 8,5 5,4 5,4 4,7 µg/l Selen 4,6 4,6 4,9 14 5, ,8 µg/l Zink, Zn µg/l Klorid µg/l Natrium, Na µg/l Sulfat µg/l Eksternt støv Der er ikke udført støvmålinger i. Af afsnit 3.9 fremgår, at der ikke er modtaget klager. 13

14 4.5.3 Ekstern støj Støjmålingerne udført i august 2003 viser, at anlægget overholder de angivne vilkår. I målingerne blev anvendt de i miljøgodkendelsen udpegede referencepunkter for støjmåling. Der er ikke udført støjmålinger i Ekstern lugt Den 21. januar 2004 har et akkrediteret laboratorium udtaget prøver af den rensede røggas fra anlægget og foretaget beregninger på lugtemissionen. Undersøgelsen viser, at miljøgodkendelsens vilkår til lugtbelastning af omgivelserne er overholdt. I lugtmålingerne blev anvendt de samme referencepunkter, som var angivet i miljøgodkendelsen til brug for støjmåling. Der er ikke udført lugtmålinger i. Lugtmåling foretaget den 21. januar 2004: Beregnet Miljøgodkendelsens vilkår Lugtkoncentration i røggassen (B), LE/m Lugtemission fra skorsten (B), LE/s Lugtbidrag ved boliger (B), LE/m LE: Lugtenheder - : Ingen vilkår Udledning til luften I forbrændtes affald i 8.700,5 timer ( målte ½ time værdier). Kvartalsrapporteringen til tilsynsmyndigheden kan sammenfattes i følgende skema, der giver overblik over overskridelser med hensyn til de kontinuerlige målinger: Parameter Overskridelser A-krav (½ timeværdier) Bemærkninger stk. Partikler 0 CO 17 2 pga. Anlægstrip, 8 pga. stop-start, 7 pga opblokning I tragt. NO x 0 HCl 0 SO 2 3 Affald med meget gibs. TOC 5 Affaldet sammensætning gør at det skal blandes mere. HF 0 I alt 25 14

15 Parameter Overskridelser B-krav (½ timeværdier) stk. Procent af samlet driftstid Bemærkninger Partikler 1 0,01 1 pga. stop-start NO x 2 0,01 1 pga. trip, 1 pga. stop-start HCl 0 0,00 SO ,33 58 pga. affald TOC 6 0,03 6 pga. affaldet kræver mere opblanding. HF 0 0,00 Myndighedskrav < 3,00 % af driftstid A-krav skal overholdes i hele anlæggets driftstid (100%). Overskrides de, stoppes indfyringen af affald automatisk, og anlægget overgår til ude-tid. Anlægget må maksimalt have 60 timers ude-tid pr. kalenderår. L90 Affaldsforbrænding havde 1,5 timer i. B- krav skal overholdes i 97% af anlæggets driftstid. L90 vælger i forbindelse med årsopgørelsen, hvilket krav der benyttes i det foregående kalenderår. Valget gælder for alle stofgrupper. I valgte L90 at benytte B-kravet. Udvikling i røggasmængden: Røggas mængde (B) [Nm 3 /år] 15

16 Af skemaet nedenfor fremgår, at godkendelsesvilkåret for dioxin/furan er overholdt i 2 ud af 2 målinger. Målt ng/nm 3 11 Miljøgodkendelsens vilkår Mængde/år [g] (B) vol%o 2 Marts 0,020 0,1 September 0,008 0,1 0,021 Gennemsnit ,0075 0,1 0,010 Gennemsnit ,021 0,1 0,026 Gennemsnit ,0285 0,1 0,034 Gennemsnit ,0425 0,1 0,051 Gennemsnit ,043 0,1 0,049 Gennemsnit 2008 (B) 0,041 0,1 0,044 Gennemsnit 2007 (B) 0,026 0,1 0,027 Endvidere er der foretaget stikprøvemåling på følgende parametre: Parameter Marts September Vilkår Enhed Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+ V 0,008 0,004 0,50 mg/nm 3 Cd+TI 0,0003 0,0002 0,05 mg/nm 3 Hg 0,0025 0,0009 0,05 mg/nm 3 HF 0,07 0,08 4 mg/nm 3 Gennemsnitsberegning og absolutte mængder: Parameter Gns. 2012* mg/nm 3 Gns mg/nm³ Gns. mg/nm³ Vilkår mg/nm 3 Mængde 2012 kg/år Mængde 2013 kg/år Mængde kg/år Partikler ** 3,01 0,4 0, CO ** 11,11 9,8 11, TOC ** 1,12 0,8 1, NO + NO 2 (som NO 2 ) ** Sb+As+Pb+Cr +Co+Cu+Mn+ 0,01 0,008 0,006 0, ,3 9,1 Ni+V Cd+TI 0,0005 0, , ,05 0,61 0,343 0,38 Hg 0,0043 0,0014 0, ,05 5,19 1,923 2,56 HCl ** 4,08 3,0 2, SO 2 ** 15,41 17,1 19, HF 0,10 0,25 0,075 1, ** Beregnet værdi ud fra kontinuerlige anlægsmålinger 16

17 Fra 1. januar 2013 har L90 Affaldsforbrænding været omfattet af EU s CO 2 -kvote system. Følgende CO 2 udledning er registreret fra anlægget i. Parameter Gns. 2012* Gns Gns. Mængde 2012 ton/år Mængde 2013 ton/år Mængde ton/år CO 2 total * g/nm g/nm CO 2 fossilt ** -- 47,9% 49,2% * Beregnet værdi ud fra kontinuerlige anlægsmålinger ** Målt ud fra 12 månedsprøver, analyseret for kulstof Spildevand Spildevandsmålinger ved målepunkt 1 brønd Parameter Enhed Grænseværdi Gennemsnit af målinger Antal målinger Antal målte overskridelser Absolut Udledning [Kg] (B) Total-N mg/l , Suspenderet stof mg/l , Alle krav overholdt i. Spildevandsmålinger ved målepunkt 2 spildevandsanlæg udledt liter i. Antal Antal målte Absolut Grænseværdi af målinger Gennemsnit Parameter Enhed målinger overskridelser udledning [kg] (B) Cadmium µg/l 5,0 0, ,0182 Chrom µg/l 50 2, ,0592 Kobber µg/l 50 7, ,1634 Kviksølv µg/l 5,0 0, ,0121 Nikkel µg/l , ,6922 Bly µg/l 50 0, ,0190 Zink µg/l , ,4513 Arsen µg/l 50 6, ,1371 Molybdæn µg/l , ,4609 Antimon µg/l , ,9282 Suspenderede mg/l 30/ ,1 7 1 stoffer Thallium µg/l 50 1, ,0235 L90 har i haft en overskridelse på zink og en overskridelse på suspenderende stof, dette arbejdes der sammen med Krüger på at løse, da problemet kommer fra fjernelsen af antimon og molybdæn Gips, filterkage, og flyveaske Der er erfaringsmæssigt ikke mulighed for at afsætte gips, filterkage og flyveaske til genanvendelsesformål indenfor Danmarks grænser. De tre fraktioner er i afsat til Tyskland, hvor genanvendelsesformålet er stabilisering af miner. I henhold til EU forordning 259/93 oplyses, at navnet på aftageren i Tyskland er NDH Entsorgungsbetreibergesellschaft mbh, Bleicherode, Nordhäuser Strasse. 17

18 4.5.8 Dioxin fra spildevand i brønd 2. Parameter Marts September Vilkår Enhed Absolut Udledning [Kg] (B) Dioxin 0, , ,30 ng/liter 0, Udledning af stoffer omfattet af PRTR Udledning kg/år Forurenende stof Til luft Til vand Kulmonoxid (CO) Ingen krav Nitrogenoxider (NO x /NO 2 ) Ingen krav Svovloxider (SO x /SO 2 ) Ingen krav Total kvælstof Ingen krav Arsen og arsenforbindelser (som As) 0,23 0,137 Cadmium og cadmiumforbindelser (som Cd) 0,10 0,018 Chrom og chromforbindelser (som Cr) 1,22 0,059 Kobber og kobberforbindelser (som Cu) 1,22 0,163 Kviksølv og kviksølvforbindelser (som Hg) 2,56 0,012 Nikkel og nikkelforbindelser (som Ni) 0,69 0,692 Bly og blyforbindelser (som Pb) 0,54 0,019 Zink og zinkforbindelser (som Zn) Ingen krav 1,451 PCDD + PCDF (dioxiner + furaner) (som Teq) 0, , Chlor og uorganiske chlorforbindelser (som HCl) Ingen krav Fluor og uorganiske fluorforbindelser (som HF) 114 Ingen krav Partikler (PM 10 )

19 ORDFORKLARING Ballet affald I L90 s opland (13 kommuner) er der gennem et stykke tid genereret en større mængde affald end der har været forbrændingskapacitet til. Siden 1998 er der således ballet omkring ton affald, som ligger på lagre på Måde deponi, ESØ losseplads ved Tarm og Østdeponi Affaldsbehandlingsanlæg ved Fasterholt. Bedriftssundhedstjeneste Arbejdsmiljøinstitution, der har til formål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysiske eller psykiske skadelige virkninger samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk. Byvand Dioxin Eper-listen Gips HF Indikatorparameter L90 Metan Mp3/kulfilter Nm 3 Ntot Organisk stof Overfladevand Vand købt af vandværk. En forkortelse for diverse klorforbindelser. Europæisk forureningsregister, der indeholder oplysninger om udledning til luft og vand. Restprodukt, der opstår i forbindelse med fjernelse af SO 2 i røggas. HF er en kemisk betegnelse for fluorsyre. Udvalgt parameter, der giver udslag ved en bestemt påvirkning. Selskab, hvis formål er at bortskaffe forbrændingsegnet affald fra 13 kommuner. Kemisk betegnelse CH 4, 1 carbon-/kulstofatom + 4 brintatomer. Brændbar gasart, som dannes under iltfrie forhold ved omdannelse af organisk materiale. Mekanisk partikelfilter, som også består af et aktiv kulfilter. Bruges i områder, hvor personer skal beskyttes mod støv og biologiske organismer. Normal kubikmeter (enhed). Total kvælstof. Stof, der indeholder carbon-/kulstofforbindelser. F.eks. regnvand. 19

20 PRTR-listen Recipient Slagge Pollutant Relese and Transfer Register. Udvidelse af Eperlisten i forhold til udledning til jord og affaldsmængder samt registreringspligtige virksomheder. Område (eng, å, sø, hav), der modtager spildevand o.l. I dette tilfælde er der tale om områder, som modtager overfladevand hidrørende fra affaldsforbrændingsanlæggets arealer, f.eks. over- og underjordiske vandløb. Den rest af uforbrændte elementer, der opsamles fra bunden af forbrændingskammeret efter frasortering af jernholdigt materiale, hvor anlægget hovedsageligt er baseret på afbrænding af dagrenovation og dagrenovationslignende affald samt affald fra industri og institutioner, der har en tilsvarende sammensætning. Slagge fra affaldsforbrænding opdeles i Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder i 3 kategorier, hvor kravene til godkendelse i kategori 3 er mindst restriktive. Dette betyder også, at kategori 3-slagge har de mest begrænsede anvendelsesmuligheder. Slam TOC VVM redegørelse Restprodukt, der opstår ved rensning af procesvandet fra røggasrensningen. På dansk: Total Organisk Kulstof. Vurdering af Virkningerne på Miljøet. F.eks. undersøgelse af en påtænkt nyetableret virksomheds påvirkning på omgivelserne. 20