Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Viden om årsager/risikofaktorer (udvalgte analyser og rapporter)
|
|
- Marcus Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Viden om årsager/risikofaktorer (udvalgte analyser og rapporter) Titel/forfatter/år Konklusioner Dommervagtsprojektets kortlægning af Kortlægningen viser, at langt størstedelen de unge er berørt af mange af de risikofaktorer såvel psykologundersøgelser blandt unge psykiske vanskeligheder som psykosociale faktorer der kan være med til at øge risikoen for at begå varetægtsfængslede københavnere mellem 14 og 17 år Socialforvaltningen (2012) kriminalitet. Derudover ses, at de unge i kortlægningen ikke udredes i samme omfang som landsgennemsnittet, hvis man sammenligner med andre forskningsprojekter. Kortlægningen viser, at mange af de unge med overvejende sandsynlighed har et misbrug. Nogle (få) erkender det, hos andre må sagsbehandlere, forældre, lærere, pædagoger og osv. formode det ud fra den unges adfærd. Det er primært misbrug af hash, men også misbrug af alkohol finder man flere eksempler på. En nærmere analyse har dog vist at mange unge muligvis kan have et misbrug uden, at man i deres journaler har fundet tegn på det. Det kan være unge, hvor ingen i det sociale system, skole etc. har fået Pædagogisk observation i sikret regi en analyse af 10 sager i København - Socialforvaltningen (2006) øje på evt. misbrugssymptomer. De unge har en meget varierende familiebaggrund, hvor det kendetegnende for størstedelen dog er, at familien på den ene eller anden måde er økonomiske og/eller socialt belastet. For fem af de unge gælder det, at forældrene blev skilt mens de var i deres tidlige barndom, eller at der senere har været tale om konfliktfyldte og voldsomme skilsmisser. Tre familier har været præget af misbrug, og ifølge sagsbehandleren har der været tale om vold i familien for tre af de unges vedkommende. En pige bor hos en psykisk syg mor. To af pigerne har været udsat for seksuelt misbrug af personer i eller tæt på familien. Fire af de etniske minoritetsfamilier beskrives i sagsakterne som dårligt integrerede og meget marginaliserede i forhold til det danske samfund. I fire tilfælde har man i etnisk minoritetsfamilier talt om at sende, eller konkret sendt, den unge på genopdragelse eller koranskole i forældrenes hjemland. Tre unge kommer dog fra ikke nødvendigvis samboende, men stabilt fungerende familier, hvor deres forældre er uddannede og/eller arbejdende. Ud fra sagsmaterialet beskrivende de unge er det tydeligt at alle i større eller mindre grad har psykiske problemer. Størstedelen af de unge beskrives i større eller mindre grad at have været udsat for omsorgssvigt, samt have relationsmæssige vanskeligheder. En dreng har direkte psykotiske udbryd, to piger har været udsat for seksuelt misbrug, hvor en har været fast tilknyttet BBH, og den anden er i en psykologisk/psykiatrisk vurdering testet
2 Side 2 af 7 Screeningsprojektet Analyse af psykiatriske udredninger af unge på sikrede institutioner (2013) Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i Lausten et al. (2013) Utsatta barns hälsa. Socialmedicinsk tidsskrift, 5. Anderssons (2003) Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper. Justitsministeriets Forskningsenhed (2011) mindre begavet. Begge piger er taget i at skære i sig selv. En del af de resterende drenge er præget af vredesudbrud og udad reagerende adfærd, og har op til flere gange begået personfarlig kriminalitet. Viser store forskelle i praksis omkring udredning af unge på sikrede institutioner. Viser endvidere, at mange af unge har psykiatriske problemer samt at misbrug er meget udbredt. Anbragte og hjemgivne 15-årige er præget af en høj grad af psykisk sårbarhed og har i højere grad end deres jævnaldrende tegn på depression, spiseproblemer og selvskadende adfærd eller tanker om selvskade. De udviser desuden allerede nu en risikofyldt og grænsesøgende adfærd i form af omfattende erfaring med illegale stoffer samt kriminalitet. Svensk longitudinelt studie omhandlende anbragte unge dokumenterer, at de unge i høj grad eksperimenter med stoffer. Nogle af de unge beretter om erfaringer med terapeuter, der har opgivet dem som patienter, fordi de var for vanskelige, og om urealistiske krav fra deres plejeforældre. Flere af de unge nævner, at de har savnet en at snakke med om deres rusmiddelforbrug. Rapport, der bl.a. bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt folkeskoleelever i klasse på skoler, der er beliggende i socialt udsatte boligområder i Storkøbenhavn. Rapporten viser: I alt 13 pct. af de unge, der har besvaret spørgeskemaet, indgår i kriminelle grupper Disse 13 pct. står for 56 pct. af al den kriminalitet, som samtlige af de unge i undersøgelsen erkender at have begået De unge i kriminelle grupper har altså en langt større kriminalitetsfrekvens end andre unge De unge i kriminelle grupper adskiller sig især markant fra de øvrige unge, ved at de langt hyppigere har begået hærværk og vold, hyppigere har båret ulovlig kniv eller været i besid-delse af et ulovligt våben og hyppigere har været involveret i narkotikahandel De unge i kriminelle grupper har desuden hyppigere end de øvrige unge deltaget i gruppeslagsmål og gadeuroligheder, ligesom de hyppigere har været i konflikt med politiet De unge i kriminelle grupper afskiller sig endvidere markant fra de øvrige unge, ved at de giver udtryk for en meget mere accepterende holdning til kriminalitet Sammenlignes de unge i kriminelle grupper med de øvrige unge er følgende forhold forbundet med en øget risiko for at indgå i kriminelle grupper (risikofaktorer):
3 Side 3 af 7 At være dreng frem for pige At være efterkommer af indvandrere frem for af dansk herkomst At have svage prosociale værdier, dvs. ikke at tage afstand over for norm- og regelbrud At have mange venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler At færdes hyppigt i høj-risikomiljøer, dvs. på offentligt tilgængelige steder uden at foretage sig noget, være sent ude om aftenen eller om natten og komme på værtshuse, diskoteker mv. At have forældre, der holder ringe opsyn, dvs. at de kun sjældent har kendskab til, hvor de unge er, hvad de laver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme Sammenlignes de unge i kriminelle grupper med de øvrige unge er følgende forhold forbundet med en mindsket risiko for at indgå i kriminelle grupper (beskyttende faktorer): Sammenfatning på udvalgt forskningslitteratur, som peger på en række individuelle, familiemæssige og miljømæssige faktorer, som i hhv. høj, mellem og lav grad øger risikoen for at begå kriminalitet/fortsætte den kriminelle bane. Kilde: Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, SFI Christoffersen m.fl. (2011); Saving Children from a Life of Crime: Early Risk Factors and Effective Interventions - Farrington & Welsh (2007); Predictors of Violent or Serious Delinquency in Høj At færdes sjældent i høj-risikomiljøer Ikke at anvende rusmidler, dvs. alkohol, hash og hårdere stoffer At have høj selvkontrol, dvs. at være i stand til at styre sit temperament, undgå risikosøgen-de adfærd, impulsivitet mv. Individuelle Er dreng Har et misbrug Har forsøgt at begå selvmord Har ingen ungdomsuddannelse Har ADHD-symptomer Har haft mange skoleskift Mangler sociale relationer Er ikke dansk statsborger Har tidligere begået kriminalitet Har lav selvkontrol Har høj impulsivitet Familiemæssige Har været udsat for psykologisk mishandling Har været udsat for fysisk mishandling Har været udsat for vold i barndommen Moren er straffet Forældrene har dårlige forældreevner Forældrene har mange konflikter Miljømæssige Har antisociale venner -
4 Side 4 af 7 Adolescence and Early Adulthood - Lipsey & Derzon (1998) Mangler empati Middel Lav Viden om hvad der virker kriminalitetsforebyggende Vores egne indsatser Konklusioner Den kriminalpræventive indsats i Københavns Kommune - LG Insight (2008) Er arbejdsløs Er droppet ud af skolen Har en børnesag Har aggressiv adfærd Trives ikke i skolen Har dårligt psykisk helbred Har lav IQ Er fattig Er ikke i gang med en uddannelse Forældrene er skilt Der er vold i hjemmet Forældrene er arbejdsløse Faren er straffet Forældre-barn-relationen er dårlig Forældrene er antisociale Moren fik børn som teenager Faren har ingen uddannelse Moren har ingen uddannelse Forældrene har et dårligt psykisk helbred Familiens socioøkonomiske status er lav Forældrene har et misbrug Bor i udsat boligområde Bor i lejebolig Analyse af den kriminalpræventive indsats i københavn. Konkludere bl.a. at Indsatsen over for unge med bekymrende adfærd varierer mellem ingen indsats, hjemmebesøg hos forældrene, AKT støttetiltag i skolerne, underretning til socialcentret og forskellige indgreb. Det er vurderingen, at det kun i meget sjældne tilfælde er på det bekymrende stadie, at der sættes ind med tiltag også selvom aktørerne faktisk finder det nødvendigt. Det er påfaldende, at aktørerne generelt anerkender værdien af at sætte hurtigt og aktivt ind over for bekymrende adfærd, og alligevel er der ingen, der gør noget. De bekymrende unge havner tit i en gråzone, hvor politiet, skolerne og klubberne ikke synes, at de kan rumme de utilpassede unge inden for deres normaltilbud, og hvor socialcentrene ikke synes, at der er sag nok i sagen.
5 Side 5 af 7 Sikker By Effektmodel / Prioriteringsværktøj. Rambøll Management Evaluering pilotprojektet: Systematisk Tværfaglig Klassegennemgang i 4. klasse (2012) Diverse interne evalueringer og effektmålinger fx Exit/KIV, Den Korte Snor, MST, Den Flyvende Hollænder, Spydspidsen mv. Generelt/andre steder Sikker By vidensbank. Rambøll management (2013) Prioritering af en lang række Kriminalpræventive indsatser under Sikker By. Der skelned mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Med brugen af et ekspertpanel konkluderes det bl.a. at listen over kriminalpræventive indsatser i Københavns Kommune, mangler kriminalpræventive indsatser for unge med misbrug. Disse typer indsatser kunne med fordel inddrages, da undersøgelser peger på, at misbrug udgør en væsentlig risikofaktor for ungdomskriminalitet. Mange af Socialforvaltningens indsatser målrettet kriminelle unge (tertiær forebyggelse) har en meget belastet målgruppe, som bl.a. i høj grad er udsat for mange skoleskift, misbrug, psykisk sygdom, sociale problemer i hjemmet, lav IQ, anti-social adfærd, ADHD symptomer med mere. Evaluering af et screeningsredskab, som bl.a. har fokus på kendte risikofaktorer ift. kriminalitet og misbrug. Evalueringen peger på, at faste systematiske tværfaglige klassegennemgange i 4. Klasse kan styrke den tidlige indsats ved at man på dette tidspunkt i børnenes skoleforløb, identificerer og hjælper nogle børn, som man ellers først ville have startet en indsats for senere i skoleforløbet. Det antages dermed, at dette vil give skolen et bedre grundlag for at fremrykke en del af skolens forebyggende indsats for særligt gråzonebørnene og de uopdagede ofte stille børn inden problemerne vokser sig store. Vores mange interne evalueringer/målinger mv indikerer, at helhedsorienterede interventioner med fokus på familie, skole, prosociale relationer og arbejde er de mest effektive kriminalpræventive indsatser. Der tegner sig et billede af, at der mangler viden om behandling af de mest udsatte unge med alvorligt misbrug og/eller psykisk sygdom og videre at disse er sværest at rumme og skabe positive resultater for. Konklusioner Indsatser målrettet mod kriminelle unge (tertiær forebyggelse): Udover systemiske familieprogrammer, som har vist sig at have effekt både på sekundært og tertiært forebyggelsesniveau, er de øvrige indsatser på tertiært niveau typisk ikke sektor-specifikke men rettede mod den unges adfærd og kompetencer. I Danmark har man især haft succes med beskæftigelsesrettede indsatser. I Sverige har man desuden påvist positive effekter på recidiv ved forsøg på mægling mellem offer og gerningsmand. Derudover har man i USA gode erfaringer med mentorordninger og træning af kompetencer, som gør den unge bedre i stand til at mestre sit eget liv, kognitiv adfærdsterapi, samt koordinering af indsatser, der tydeliggør over for den unge og hans/hendes familie, hvilke mulige støttetilbud der er.
6 Side 6 af 7 Systematic review of youth crime prevention interventions - SFI 13:11 Der findes dog ikke umiddelbart indsatser specifikt målrettet kriminelle unge med misbrug og psykisk sygdom Kortlægningen begrænser sig til indsatser, der er blevet evalueret mellem 2008 og 2012 i alt 56 af slagsen, fortrinsvis fra USA. Baseret på det grundlag peger kortlægningen på en række forhold ved de indsatser, der har en positiv effekt for de kriminalitetstruede unge. De mest succesfulde kriminalitetsforebyggende indsatser overfor unge er dem, der inddrager flere aspekter af de unges liv og fx både arbejder med den unge selv, familien og det miljø, de indgår i. For det første inddrager de oftere familier og netværk, fx ved at træne den unges forældre til at sætte grænser og få et mere positivt samvær i familien. For det andet er der oftere tale om længerevarende indsatser, hvor man følger familien i mindst et lille halvt år. Generelt er de mest virkningsfulde indsatser dem, der spiller på flere strenge og både giver individuel behandling til den unge og træning til familien. Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge - en videns- og erfaringsopsamling - Socialstyrelsen (2012) Forebyggende foranstaltninger år - delrapport 5, Laustsen mfl. (2012) Kortlægningen viser dog også, at næsten halvdelen af de 56 indsatser ikke gjorde nogen målbar, positiv forskel i de unges liv. Enkelte forværrede endda de forhold, de skulle have forbedret. Det anbefales at tilbyde familiebaserede indsatser og opprioritere den tidligere opsporing. Der argumenteres endvidere for at kommuner, der gerne vil have mere viden om en specifik kriminel målgruppe, bør analysere udvalgte sagsforløb, hvor et barn eller en ung har begået kriminalitet fx via journalanalyser, interview med unge samt strukturerede faglige drøftelser af enkeltsagsforløb. Gennemgang af 10 kommuners forebyggende sociale foranstaltninger til årige. Resultater foreligger ikke endnu, men rapporten viser bl.a. at de unge har en lang række problemer at kæmpe med i deres hverdag: 56 pct. af de unge vurderes at have et dårligt psykisk helbred 35 pct. vurderes at have et dårligt fysisk helbred 62 pct. klarer sig dårligt fagligt i skolen 19 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene har ingen fremtidsplaner 20 pct. vurderes at være udpræget overvægtige, mens 13 pct. vurderes at være udpræget undervægtige
7 15 pct. af de unge piger og 7 pct. af de unge drenge udviser meget uhensigtsmæssig selvskadende adfærd 51 pct. af de unge drikker af og til eller ofte alkohol 29 pct. af de unge ryger af og til eller ofte hash 4 pct. af de unge tager af og til hårde stoffer 25 pct. af de unge vurderes at være meget kriminalitetstruede. Side 7 af 7
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereNotat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014
Notat Emne Til Kopi til Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget Den 7. november 2014 Aarhus Kommune 0. Baggrund og indhold I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereScore Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål
Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs merePolicy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI
Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereBaggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver
Læs mereDokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereHvad virker i kriminalitetsforebyggelse?
Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse? Aktuel bedste viden Souschef Anja Mangelsen Specialkonsulent Annie Gaardsted Frandsen Scandic Ringsted Visit Nørretorv 57, 4100 Ringsted Hvordan arbejder vi i Socialstyrelsen
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereYOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereVelkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30
Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger
Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereRisiko, behov og responsivitet
Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og
Læs mereRedskaber målrettet skoleområdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet skoleområdet Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereKORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE
KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE TEA TORBENFELDT BENGTSSON LAJLA KNUDSEN VIBEKE LEHMANN NIELSEN HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? KONFERENCE OM DEN NYESTE FORSKNING OG KOMMUNALE
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereRedskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereTemadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.
Temadag Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Formål med temadagen Indblik i regionale indsatser og udfordringer ift. problemskabende
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereKan man forudsige børns senere kriminalitet?
Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet
Læs mereNotatet indeholder en kortlægning af hvad tilbudsviften indeholder og en analyse/vurdering af hvordan tilbudsviften bør justeres og udvikles.
Analyse af tilbudsviften Tilbudsviften er de tilbud, som 0-25 års området i Ballerup Kommune samlet set har til udsatte børn og unge, der skal understøttes i at få uddannelse og job. Notatet indeholder
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge VURDERINGSREDSKAB HANDLEKATALOG MINIGUIDE 1 SYSTEMATISK RISIKOVURDERING AF KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE ET VURDERINGSREDSKAB OG ET HANDLEKATALOG
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereRedskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet SSP-samarbejdet Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereSLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009
SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition
Læs mereNOTAT. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
NOTAT Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Den 14. marts 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: 2012/0008264 Dok.nr.: 2012/0008264-8 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereEFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING
EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs merePartnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen: Hvad er Ungeprofilundersøgelsen? Indledning I Rødovre kommune har vi valgt at deltage i undersøgelsen i udskolingen på de seks skoler. 7 9 klasse har derfor i
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBørn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereKRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune
KRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune December 2016 Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service (Serviceloven)
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereOplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI
4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,
Læs mereKontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen
Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler Temadag, Socialstyrelsen Hvad kan I forvente de næste 30 min.? 1. Notatets formål, baggrund og indhold 2. Lidt om kontaktpersonindsatser 3. Tre eksempler
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereResume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013
Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 Rambøll Management Consulting A/S CVR NR. 60997918 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 5 3. Trivsel på anbringelsesstedet 9
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mere