GRØNT REGNSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB 2013. www.albertslund.dk/groentregnskab"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2013

2 Indhold Forord 3 Varme 4 El 6 Vand 8 Affald 10 Transport 12 Natur 14 Indkøb 16 CO GRØNT REGNSKAB 2013 // INDHOLD

3 Forord Med Grønt Regnskab 2013 sætter vi flueben ud for et af vores centrale mål, nemlig målet om at indbyggere i Albertslund ikke bruger mere end 100 liter vand i døgnet. Målet er vigtigt, fordi vi i Danmark kan drikke vandet direkte fra hanen, og det er et privilegium som mange mennesker i andre lande misunder os. Men rent drikkevand må man ikke tage for givet. Vi har kun rent drikkevand, så længe vi værner om det, og det gør vi for eksempel ved at spare på det. Hvordan vi i fællesskab har nået landets sandsynligvis laveste vandforbrug på 99 liter/borger/døgn kan man læse i dette regnskab. Regnskabet giver i det hele taget et overblik over, hvordan det går med kommunens mange miljø- og klimamål. Det går glædeligvis godt inden for de fleste områder, men inden for enkelte områder viser regnskabet, at vi har svært ved at gøre fremskridt. Men det er det, vores grønne regnskab kan; bringe de rå og ærlige fakta om vores forbrug og miljøpåvirkninger frem i lyset. erhvervsliv og i demokratiske fællesskaber med borgere og kommunale medarbejdere. Til disse samarbejder er det grønne regnskab en vigtig platform, fordi det giver åbenhed og viser troværdighed. Du sidder med den korte udgave af Albertslund Kommunes grønne regnskab i hånden. Den er et uddrag af kommunens digitale regnskab, som rummer den samlede datamængde for byens ressourceforbrug. Find det på Rigtigt god læselyst både her og der. Den åbenhed om byens miljøpåvirkninger, som det grønne regnskab leverer, synes vi er en ordentlig måde at adressere vores lokale, nationale og globale miljø- og klimaudfordringer på. Det er udfordringer, som i høj grad skal løses i fællesskab i professionelle partnerskaber med vidensinstitutioner og Steen Christiansen borgmester GRØNT REGNSKAB 2013 // FORORD 3

4 VArME Graddagskorrigering For bedre at kunne sammenligne energiforbrug til opvarmning år for år, graddagskorrigerer man det faktiske energiforbrug i forhold til, om året gennemsnitligt har været koldt eller varmt. Det graddagskorrigerede varmeforbrug giver dermed et billede på, hvor gode vi er til at spare på varmen, uanset hvor hård eller mild vinteren er. I 2013 faldt det samlede energiforbrug til varme med MWh, fra MWh i 2012 til MWh i 2013, svarende til 2%. Det lavere varmeforbrug hænger sammen med, at 2013 var varmere end Når det samlede energiforbrug til varme graddagskorrigeres, er forbruget faldet med 1,4%. Varmeforbrug i Albertslund Kommune MWh Ser man på sektorerne, er det graddagskorrigerede varmeforbrug faldet i boligerne, mens det ligger stabilt i alle andre sektorer. Det er faldet 3% i boligerne, og det skyldes til dels indsatsen med at energirenovere boligerne i Albertslund. For eksempel er rækkehusene i Syd i gang med en totalrenovering, Topperne har fået skiftet vinduer, Hedemarken har fået skiftet radiatorventiler, og Morbærhaven har installeret et vejrkompenseringsanlæg, der regulerer varmeforbruget på baggrund af vejrprognoser. Resultaterne af disse indsatser vil for alvor vise sig i Erhverv Kommune Boliger Stat Landbrug 4 GRØNT REGNSKAB 2013 // VARME

5 ALBERTSLUND VARMEFORSYNING ER OMFATTET AF DEN NATIONALE MÅLSÆTNING OM, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal medvirke til at realisere dokumenterbare energibesparelser på i alt 10,7 PJ/år i årene 2013 og 2014, samt 12,2 PJ/år fra 2015 til Indsatsen er rettet mod slutforbruget af energi samt reduktion af nettab. Albertslund Forsyning kom ikke helt i hus med energibesparelserne i Der blev indberettet i alt MWh, hvilket skal sammenholdes med et sparekrav på MWh MWh var fjernvarmebesparelser blandt slutbrugerne, 22 MWh var naturgasbesparelser, 29 MWh var oliebesparelser, mens MWh var elbesparelser. Resten var fjernvarmebesparelser i værkets eget ledningsnet. 65% af besparelserne hos slutbrugerne skete i husholdningerne, 2% skete i offentlige bygninger, og de resterende 33% kom fra erhverv. Albertslund Varme forsyning lever fortsat op til sparekravet, da overskud fra tidligere år kan overføres. Usynlig renovering er synligt i varmeregnskabet COOP har over de sidste tre år energirenoveret sin hovedkontorbygning i Albertslund. Alle 760 vinduer i bygningen er blevet taget ud og har fået udskiftet det inderste glas med en energitermorude. Vinduernes oprindelige aluminiumsrammer er bibeholdt for at værne om bygningens arkitektur, spare ressourcer og fordi vinduerne har fungeret godt og vedligeholdelsesfrit siden bygningen blev bygget i Udluftningslemme, der sad over vinduerne, er samtidig sløjfet, og hele bygningen er blevet isoleret indvendig og i etageadskillelserne. Sidst men ikke mindst har kontorhuset fået nye varme- og ventilationsanlæg med roterende vekslere, som udnytter varmen bedre og samtidig sparer strøm. Hovedkontorbygningen står lige så flot og funktionalistisk, som kooperationens egne arkitekter tegnede den i tidernes morgen, med sin oprindelige skiferfacade og sine aluvinduer. Men kigger man i COOPs varmeregnskab kan man se, at renoveringen har givet en varmebesparelse på over 20%. GRØNT REGNSKAB 2013 // VARME 5

6 E l El spiller en stor rolle i CO2 regnskabet Selvom el kun udgør ca. 1/3 af det samlede energiforbrug i kommunen, mens varme udgør ca. 2/3, er det vigtigt at fokusere på elforbruget, da den relative CO 2 udledning (pr. MWh) fra elproduktionen er langt højere end fra varmeproduktionen. Emissionsfaktorerne for de to energityper beregnes ud fra de energi kilde, der bruges til produktionen af henholdsvis el og varme. Det samlede elforbrug ændrede sig ikke væsentligt i Det steg med 414 MWh, fra MWh i 2012 til MWh i 2013, svarende til 0,3%. Erhvervslivets elforbrug steg med næsten 7% fra 2012 til 2013, og netop udviklingen i virksomhedernes forbrug er væsentlig, da de står for over halvdelen af det samlede elforbrug i kommunen. Generelt har erhvervsaktiviteten været højere i 2013 end i de senere år, hvilket kan forklare det højere elforbrug. Der opleves en fortsat stigende interesse fra virksomhederne for at deltage i kommunens klimaprojekter og tilbud om energibesparelser. Elforbrug i Albertslund Kommune MWh Stigningen i erhvervslivets elforbrug blev opvejet af et mindre forbrug i kommunens øvrige sektorer. I 2013 faldt elforbruget i boligerne med 6%, mens forbruget til de kommunale aktiviteter faldt med 7%. Det statslige forbrug faldt med 10% Erhverv Kommune Boliger Stat Landbrug GRØNT REGNSKAB 2013 // EL

7 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL, at reducere CO 2 udledningen fra kommunale bygninger og biler med 2% om året frem til I 2013 faldt CO 2 udledningen fra kommunale bygninger og biler med 3% i forhold til 2012 og det til trods for at CO 2 belastningen for el steg med næsten 20% fra 2012 til Det kommunale elforbrug faldt med 8,3% fra 2012 til Halvt så meget energi dobbelt så grøn station Albertslunds S-togsstation har længe været Grøn Station, men mest af navn. Efter en større modernisering er den også blevet det af gavn. Moderniseringen er gennemført af DSB Ejendomme i samarbejde med Albertslund Kommune. Stationen har fået grønne tage, grønne vægge, solceller og en række energibesparende tiltag. LED belysning på perronen og i tunnelen giver en energibesparelse til stationens belysning på 55%. Solcellerne på taget og i glasoverdækningen over perronen producerer ca kwh pr. år, hvilket dækker en stor del af energiforbruget på stationen. På en solskinsdag kan solcellerne i glasoverdækningen alene levere energi nok til hele tunnelbelysningen. Det grønne tag på stationsbygningen gør, at regnvandssystemet bliver mindre belastet ved kraftige regnskyl, og glasloftet og den nu mere åbne perron skaber mere trykhed. Som en sidste detalje er der lavet Info-vægge, der fortæller passagerne om byen og aktuelle kulturbegivenheder. Alt i alt har byen fået en mere attraktiv station med et halveret energiforbrug. Stationen er med andre ord blevet dobbelt så grøn. GRØNT REGNSKAB 2013 // EL 7

8 Vandtabet skal regnes med Det reelle vandforbrug i Albertslund er mere end det vand, der løber ud af bruserne og vandhanerne. I distributionsnettet er der et vandtab, som skyldes utætheder og brud i vandledningerne. Der arbejdes fortløbende på at minimere vandtabet, så der ikke skal hentes mere vand, end der bruges. VAnd I 2013 faldt det samlede vandforbrug med m 3 vand, fra 1,347 mio. m 3 i 2012 til 1,275 mio. m 3 i 2013, svarende til 5%. Husholdningsforbruget faldt tilsvarende med 5%, og forbruget pr. indbygger nåede således ned på 99 liter pr. person pr. døgn. Erhvervsforbruget faldt med 10% fra 2012 til 2013, mens forbruget i de kommunale bygninger steg med 2%. Vandforbruget er i denne sammenhæng den mængde vand, der når ud til forbrugerne. Vandtabet i ledningerne er således ikke regnet med. Det faldende vandforbrug hos erhvervslivet er en del af en tendens over flere år. Fra 2006 til 2013 er forbruget reduceret med 17%, og det skyldes, at de særligt vandforbrugende virksomheder er flyttet væk, og en generel opmærksomhed blandt virksomhederne på den økonomiske gevinst ved vandbesparelser. Vandforbrug i Albertslund Kommune Erhverv Kommune Boliger Øvrige m Stigningen i de kommunale bygningers vandforbrug skyldes, at Musikteateret har haft flere aktiviteter end normalt, og at Materialegården har leveret mere vand end tidligere til spuling af kloaker. 8 GRØNT REGNSKAB 2013 // VAND

9 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at reducere vandforbruget i de kommunale bygninger med 25% i Udgangspunktet er vandforbruget i 2010, og reduktionen skal totalt være på m 3. I 2010 var vandforbruget i de kommunale bygninger m 3. I 2013 er vandforbruget reduceret med m 3, svarende til 5%. at husholdningernes vandforbrug reduceres til maksimalt 100 liter pr. person pr. døgn Med et forbrug på 99 liter pr. person pr. døgn er målet nået i at vandtabet i ledningsnettet er maksimalt 5% i Målet er ikke opfyldt i 2013, idet ledningstabet var 6,9%. Til gengæld iværksættes tiltag for at bringe ledningstabet tilbage på tidligere års niveauer omkring 4%. Et langt sejt træk har fået albertslunderne i mål Albertslund Kommune har siden 2007 haft et mål om at reducere vandforbruget i husholdningerne til maksimalt 100 liter pr. person pr. døgn. Gennem et langt sejt træk fra forsyningsselskabet og Agenda Center Albertslunds side er det lykkedes år for år at sænke vandforbruget, og i 2013 kan albertslunderne med et gennemsnitligt forbrug på 99 liter pr. person pr. døgn bryste sig af at være landets mest vandsparsommelige. Vandforbrug pr. person pr. døgn liter liter liter liter liter liter liter liter Agendacentret har løbende haft oplysningskampagner om vandbesparende vaner, de har stemt dørklokker og uddelt vandspareperlatorer til byens borgere. Igennem årene er der uddelt og solgt op mod af de små perlatorer, der skrues på vandhanens munding, så vandgennemstrømningen reduceres. Vandforsyningen har hovedsageligt fokuseret på at få boligområderne til at etablere individuelle vandmålere, fordi erfaring viser, at et skift fra kollektiv til individuel måling og afregning reducerer vandforbruget i husholdninger med 15-20%. I dag har alle boliger undtagen i Topperne, Hedemarken og Galgebakken individuel afregning, og det er sammen med stigende vandpriser en væsentlig årsag til det lave vandforbrug i dag. Med en vedholdende indsats er et ambitiøst mål nået, og det kan både forsyningsselskab, agendacenter og borgere være stolte af. GRØNT REGNSKAB 2013 // VAND 9

10 AFFAld I 2013 faldt mængden af registreret affald med 438 tons, fra tons i 2012 til tons i 2013, svarerende til et fald på 2,5%. De tons i 2013 svarer til godt 600 kg pr. borger. Der har været et generelt fald i affaldsmængderne fra 2011 til 2013, som muligvis kan tilskrives en stagnation i den økonomiske aktivitet. Mængden af affald der går til forbrænding, genanvendelse, deponi og specialbehandling er nærmest uændrede. Der er nogle udsving fra år til år, som der ikke kan udledes en klar tendens af. Sådan måles mængden af affald Affaldsmængderne måles ved, at skraldevognene bliver vejet når de kører ind til de forskellige modtageanlæg med affald fra Albertslund. Hvert år indberetter disse anlæg til kommunen, hvor store mængder affald, de har modtaget fra husholdningerne. affaldsdatabase, og denne registrering kan endnu ikke levere troværdig tal. Affaldsmængder i Albertslunds husholdninger tons Det er desværre ikke muligt at lave en samlet opgørelse, der indeholder henholdsvis husholdnings-, kommunalt og erhvervsaffald. Det affald, der genereres af kommunens medarbejdere, indsamles og registreres som husholdningsaffald. Det affald, der genereres af kommunens virksomheder skal virksomheder og transportører selv indberette til en national Genanvendelse Forbrænding Deponi Specialbehandling 10 GRØNT REGNSKAB 2013 // AFFALD

11 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at reducere mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger med 30% i 2018 i forhold til Mængden steg kraftigt fra 2010 til 2011, hvorefter det faldt igen; hovedsageligt fra 2011 til I 2013 er mængden lidt over 2010-niveauet. at genanvende 25% af plast og 20% af metal fra husholdninger i 2018 i forhold til potentialet. Potentialet for genanvendelsen af plast er 191 tons om året og 124 tons for metalemballage. Indsamlingen af plast er steget fra stort set ingenting til godt 20 tons om året. Indsamlingen af metalemballage opgøres endnu ikke særskilt. For at nå målet planlægges husstandsnær indsamling med fast opsamlingsmateriel. Træ til genbrug Stort brændbart er i 2013 blevet afskaffet på genbrugsstationen i Albertslund og bliver sammen med træet fra småt brændbart genbrugt i spånplader. Samtidig kører der et forsøg i en boligforening, som har fået opstillet en container til Træ i deres containergård. Den nye affaldstype Træ går igen på Vestforbrændingen, som regner med at kunne få næsten tons mere genbrug om året på den baggrund. I Albertslund blev der i 2013 indsamlet godt 350 tons træ til genbrug. Træet bliver brugt i spånplader, som består af 75-80% genbrugstræ. Det medfører 1 ton mindre CO 2 pr. tons genbrugstræ, der bruges frem for frisk træ. Spånplader fra 350 tons genbrugstræ betyder altså en CO 2 besparelse på 350 tons. Ud over miljøfordelen håber kommunen også at vinde en økonomisk fordel, når borgere og virksomheder sorterer træ fra. Det koster en ekstra container eller sorteringsmulighed, men samtidig er der penge at spare på bortskaffelsen til Vestforbrændingen. GRØNT REGNSKAB 2013 // AFFALD 11

12 TrAnSPorT Måling af trafikmængden Modellen til udregning af trafikmængden er kalibreret i 2012, er der er derfor ikke umiddelbar kontinuitet mellem målingen i 2011 og Derimod er resultaterne for 2012 og frem mere kvalificerede. Modellen simulerer trafikken på hele vejnettet i Albertslund ved hjælp af trafiktællinger på enkelte veje samt data om lokalisering, turrater m.m. I 2013 faldt den samlede trafikmængde med 2 mio. km fra 233 mio. km i 2012 til 231 mio. km i 2013, svarende til 0,4%. Der er sket en lille stigning i den gennemkørende trafik (primært på Motorring 4), og et lidt større fald i den trafik, der har udgangspunkt eller mål i Albertslund. Til sammenligning var der en beskeden generel trafikvækst i Danmark på 0,7% fra 2012 til Mens bustrafikken i 2013 er på niveau med 2012, er både personbilstrafikken, varebilstrafikken og lastbilstrafikken faldet i 2013 i forhold til Trafikmængden i Albertslund Kommune mio. km I 2013 faldt antallet af buspassagerer pr. hverdagsdøgn med 3,8%. Der blev foretaget flere ændringer på busdriften i Linje 153E blev nedlagt, og busterminalen blev flyttet til nord for S-togstationen, hvilket kan spille negativt ind på passagerantallet. Til gengæld blev bussernes fremkommelighed forbedret på Fabriksparken og Vestskovvej med reduceret rejsetid til følge Personbiler Varebiler Lastbiler 2011 Busser GRØNT REGNSKAB 2013 // TRANSPORT

13 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at øge cykeltrafikken og den kollektive trafik med samlet set 25% i 2020 alternativt at reducere biltrafikken med 25%. Udgangspunktet er transportadfærden i Cykeltrafikken og den kollektive trafik er godt på vej mod målet. Fra 2010 til 2013 er cykeltrafikken øget med 27%, og den kollektive trafik er øget med 6,5%. Det er foreløbig ikke lykkedes at reducere biltrafikken, som er omtrent den samme i 2013 som i at mindst 50% af biltransporten er baseret på alternative drivmidler i Der er fortsat ikke mange biler, der kører på alternative drivmidler i Albertslund. Kommunen går dog foran og viser vejen ved løbende at udskifte flere og flere køretøjer til el-køretøjer. Ved udgangen af 2013 havde kommunen 13 elkøretøjer, hvilket svarer til 14% af den samlede vognpark. Albertslund Kommune kører grønt At kunne transportere sig er nødvendigt for en kommune såvel som for alle andre større virksomheder. Hjemmeplejen skal på hjemmebesøg hos borgerne, Materialegårdens mænd og kvinder skal vedligeholde veje og parker, og jobcenterets personale skal rundt til møder med virksomheder. Til disse formål rækker cyklen ikke altid, og så er elbilen et udemærket alternativ til benzin- og dieselbiler. Albertslund Kommune satser på el som fremtidens drivmiddel, fordi det er en miljømæssig gevinst. I dag udleder en elbil 72 g CO 2 pr. km, hvor en dieselbil udleder 84 g CO 2 pr. km, og efterhånden som elproduktionen bliver grønnere, vil gevinsten blive større. Med udgangen af 2013 har Albertslund Kommune 13 eldrevne køretøjer, hvilket svarer til 14% af kommunens bilflåde. Når hjemmeplejen i løbet af 2014 overgår til elbiler, vil Albertslund Kommune opfylde Region Hovedstadens målsætning om at 25% af den offentlige bilflåde i 2015 er elbiler eller biltyper drevet af grøn energi. Ud over at køre i grønne biler har flere af kommunens ansatte været på Kør Grønt kursus, hvor man lærer at køre langt på literen eller på kilowatttimen. GRØNT REGNSKAB 2013 // TRANSPORT 13

14 natur Da naturens tilstand udvikler sig langsomt, undersøges den ikke i bred forstand hvert år. I 2013 blev fiskebestanden i Store Vejleå og Vridsløselille Å undersøgt ved hjælp af elektrofiskeri. Undersøgelserne påviste ål, hundestejle, gråskaller og bækørred, hvilket betyder at vandet er forholdsvist rent. Aldersfordelingen på ørrederne i Store Vejleå tyder på en levedygtig bestand i den forholdsvis lille å. Forholdene i Vridsløselille Å er ikke er så gode som i St. Vejleå, men gode nok til at flere fiskearter har fundet sig til rette. Flere søer blev også undersøgt i Stor vandsalamander blev undersøgt ved hjælp af en ny metode, hvor vandprøver analyseres for padde-dna. Der blev fundet spor i tre af 15 søer, så den er altså mere udbredt end den enlige observation i 2011 tydede på. Ved hjælp af natlytning blev 11 søer undersøgt for tilstedeværelsen af løgfrø, men der var desværre Prioriterede arter I 2010 fik Albertslund ligesom landets øvrige kommuner tildelt en ansvarsart af miljøministeriet. Det var spidssnudet frø. Siden har Green Cities kommunerne valgt selv at udpege en række prioriterede dyre- og plantearter som pejlemærker for naturpleje og som indikatorer på naturtilstanden i kommunerne. Albertslund har i dag 28 prioriterede arter, men der kan komme flere til efterhånden som viden om naturen bliver større. ikke tegn på, at den var indvandret til Vestskoven endnu. Af byens nye søer, herunder regnvandsbassinerne ved motorvejene, blev naturtilstanden vurderet til dårlig i tre søer, til moderat i syv søer og til god i én sø. Den sidste ligger i et vådengsområde, og her så plantelivet også mest lovende ud, idet bl.a. butblomstret siv havde indfundet sig formentlig fra en skjult frøbank. De øvrige havde kun kransnålalger eller sumpplanter som tagrør. I tre af søerne blev der fundet padder; butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse. Som tiden går vil planteog dyreliv nærme sig søernes potentiale mere og mere. Man kan ikke sige noget præcist om den biologiske mangfoldighed i Albertslund, men af byens 28 prioriterede arter blev der i 2013 påvist fremgang for otte. Det drejer sig om butsnudet frø, spidssnudet frø, skrubtudse, stor vandsalamander, blågrøn star og vinget perikon, butblomstret siv og bækørred. 14 GRØNT REGNSKAB 2013 // NATUR

15 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at mindst 20% af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk inden udgangen af Målet er opfyldt, idet 78% af landbrugsjorden i kommunen er certificeret økologisk. at øge den biologiske mangfoldighed inden Der er fortsat ikke et præcist billede af, hvordan det går. I 2013 og foregående år er der foretaget undersøgelser af udvalgt dyre- og planteliv. Flere arter i bestemte biotoper er i fremgang som følge af ændret pleje, men det er fortsat usikkert at konkludere at mangfoldigheden er øget. at øge tilgængeligheden til, anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur. Tilgængeligheden og anvendelsen af byens natur vurderes at være høj, og der blev ikke g jort noget i 2013 for direkte at øge disse. Samarbejdet med Bjørnens Sportsfiskerforening og kommunens folkeskoler, hvor elever laver naturgenopretning i St. Vejleå, er fortsat og udvidet i Derudover blev natur- og udeoplevelser for de 0-6 årige udpeget som et fælles kommunalt indsatsområde i Indsatsen involverer dagplejen og kommunens daginstitutioner og vil bidrage til et øget naturkendskab. Gå et ton træ Siden 2007 har borgerne i Albertslund gået for et bedre klima. Det er Stadion, Sundhedsrådet og Agenda Center Albertslund, der inviterer til klimamarchen Gå-1-Ton. I mange år udløste hver tilbagelagt kilometer støtte til energiprojekter rundt om i verden, men i 2013 blev det ændret, så man i stedet går sig til nye træer i byen. Den gavnlige effekt for klimaet er den sammen som altid, for træerne optager CO 2 mens de vokser og modvirker dermed klimaforandringerne. Derudover vil de med tiden give mulighed for at høste æbler og pærer lige til at spise. Til glæde og gavn for både klimaet og borgerne. I 2013 deltog op mod 100 borgere i klimamarchen, og de udløste tilsammen 31 frugttræer. Træerne er i foråret 2014 blevet plantet ud i en lille ny Gå-1-Træ-lund ved Roskilde Kro. Så længe der er borgere, der vil gå for et bedre klima og et grønnere lokalmiljø, så længe vil der skyde Gå-1-Træ-lunde op rundt omkring i byen. Gå-1-Træ afvikles hvert år sidste søndag i maj. GRØNT REGNSKAB 2013 // NATUR 15

16 Indkøb er ikke altid lig med forbrug Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem årets indkøb og årets forbrug. Især ikke hvis produkter købes ind til lager, hvilket kan gælde for både rengøringsmidler og papir. Data for indkøb leveres af Albertslund Kommunes leverandører med centrale indkøbsaftaler. IndKØB Indkøb er en relativ ny kategori i det grønne regnskab, og indtil videre er det muligt at opgøre indkøb af rengøringsmidler, papir og økologiske fødevarer. I 2013 var 71% af maden fra kommunens køkkener økologisk. Dette er en stigning i forhold til 2012, hvor 66% af maden var økologisk. Der har været fremgang inden for alle køkkentyper, undtaget skolemad. Stigningen har været mest markant i køkkenerne på idræts- og ældreområdet med henholdsvis 22 og 20 procentpoint. Indkøb af rengøringsmidler er samlet set steget fra 2012 til Indkøb af flydende rengøringsmiddel er faldet med 1,1%, indkøb af fast rengøringsmiddel er steget med 14,3%, indkøb af tabletter er steget med 28,4% og indkøb af rengøringsservietter er næsten tredoblet. Det vurderes ikke, at der er tale om et øget forbrug af rengøringsmidler, blot at disse produkttyper har været købt hos andre leverandører tidligere. Økologiprocent i Albertslunds kommunale institutioner Kommunens indkøb af papir er i 2013 steget med knap ark i forhold til Stigningen er på 1,8%. Efter at indkøbet af papir er reduceret med 1,7 mio. ark i perioden , må årets stigning betegnes som marginal % 16 GRØNT REGNSKAB 2013 // INDKØB

17 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at mindst 75% af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af Med en økologiprocent på 71% opfylder kommunen endnu ikke målet. Økologiske spisemærker vinder frem Køkkenerne i Albertslund Kommune har i mange år serveret økologisk mad, og de senere år har flere endda skiltet med et økologisk spisemærke fra Fødevarestyrelsen. Spisemærkerne findes i guld, sølv og bronze, som svarer til en økologiandel på henholdsvis %, 60-90% og 30-60%. Seks kommunale køkkener har i dag et spisemærke, og det betyder, at Fødevarestyrelsen jævnligt kontrollerer økologiandelen i deres faktiske indkøb. Køkkenet på Albo har et bronzemærke, Børnehaven Søndergård, Børnehuset Trinbrættet, Børnehuset Lindegården og kantinen på Herstedlund Skole har et sølvmærke, mens Vuggestuen kanen har et guldmærke. Daginstitutionerne har længe været kommunens frontløbere hvad angår økologiarbejde, men på Albo har køkkenpersonalet især de senere år g jort en ekstra indsats for at indfri kommunens økologimålsætning. I 2013 nåede omsorgscentret op på 54% økologi, hvilket er det højeste køkkenet nogensinde har haft. Køkkenet, beboerne og deres gæster er glade for bronzemærket, og ambitionen er at opretholde udviklingen, så køkkenet der er kommunens største kan hente et sølvmærke hjem i GRØNT REGNSKAB 2013 // INDKØB 17

18 C o 2 regnskab CO 2 emissionsfaktorer For at omregne energiforbruget (MWh) for el og varme til CO 2 benyttes CO 2 emissionsfaktorer. CO 2 emissionsfaktorerne angiver hvor meget CO 2, produktionen af el og varme har bidraget med, og afhænger af, hvordan energien er fremstillet. CO 2 emissionsfaktorerne skifter år for år, i takt med at energiproduktionen ændrer sig. I 2013 steg den samlede CO 2 udledning fra Albertslund Kommune med tons, fra tons i 2012 til tons i 2013, svarende til ca. 4%. Stigningen skyldes især, at CO 2 belastningen fra elproduktionen var 19,2% højere i 2013 end i Selvom det samlede elforbrug kun steg med 0,3% i 2013, steg CO 2 belastningen fra elforbruget altså med næsten 20%. Samlet CO2 udledning i Albertslund Kommune tons Den største stigning er sket i erhvervslivet, hvor CO 2 udledningen steg med 15% i CO 2 udledningen fra boliger og kommune steg med henholdsvis 0,9% og 4%. Til gengæld faldt udledningen fra transport med 1%. De fire sektorer skal bidrage til en samlet CO 2 reduktion på 25%. Allerede i 2011 var reduktionsmålet for erhverv nået, og i 2012 blev også den kommunale reduktion nået, og det var nok til at nå det samlede reduktionsmål på 25% i Den generelle stigning fra 2012 til 2013 betyder, at Albertslund Kommune samlet set ikke er i mål i > Transport Erhverv Kommune Boliger Mål Landbrug, affald og spildevand GRØNT REGNSKAB 2013 // CO2

19 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at reducere CO 2 udslippet med 25% i Udgangspunktet er CO 2 udledningen i 2006, og reduktionen skal totalt være på tons. Målet var opfyldt i 2012, men er ikke længere opfyldt i 2013, hvor der er sket en reduktion på tons CO 2 i forhold til Det svarer til 98% af den samlede mængde CO 2, der skal spares inden at reducere CO 2 udslippet med 80% i Udgangspunktet er CO 2 udledningen i 1986, og reduktionen skal totalt være på tons. I 2013 er der sket en reduktion på tons CO 2 i forhold til Det svarer til ca. 68% af den samlede mængde CO 2, der skal spares inden at kommunens el- og varmeforsyning er CO 2 neutral inden udgangen af I 2013 var 46% af fjernvarmen, leveret i Albertslund, baseret på CO 2 neutrale kilder. El bestod af 48% vedvarende energi, mens affald, biomasse og biogas udg jorde 13%. 2% procent kom fra atomkraft. Det gennemrenoverede hus på Lodager 13 På Lodager 13 ligger i dag et lækkert, energioptimeret parcelhus. Husejer og murermester Torben Lorentzen har over de sidste to år gennemført en omfattende renovering, der omfatter nye 3lags vinduer, isolerede gulve med gulvvarme, isoleret loft og vægge isoleret på indersiden, ydersiden og i hulmuren. Det 135 m 2 store parcelhus fra 1960 erne havde et energi/varmeforbrug på 16 MWh årligt, da familien Lorentzen flyttede ind i 2011, men nu regner de med at bruge 6 MWh årligt. Det svarer til en besparelse på ca kr. om året. Renoveringen har samtidig givet et rarere indeklima med mindre kuldenedslag og bedre lysindfald. Som en yderligere økonomisk og miljømæssig investering har familien etableret en faskine i haven til nedsivning af regnvand, ligesom der er etableret regnvandsopsamling til toiletter og vaskemaskine. Agenda Center Albertslund har fulgt arbejdet og g jort en aktiv indsats for at formidle projektet til andre boligejere med interesse for at optimere deres bolig. Albertslund Forsyning har støttet projektet med kr. fra energisparepuljen, som alle borgere kan søge til at realisere energibesparelser. GRØNT REGNSKAB 2013 // CO2 19

20 ALBERTSLUND kommune HAR SOM MÅL at CO 2 udledningen fra Kommune reduceres med ca. 25%, fra ca tons i 2006 til tons inden Målet er opfyldt i 2013 med en reduktion på tons CO 2 i forhold til Det svarer til 115% af den samlede mængde CO 2, der i følge målet skal spares inden Co 2 UdlEdnInG FrA KoMMUnE I 2013 steg CO 2 udledningen fra de offentlige bygninger med ca. 535 tons, fra tons i 2012 til tons i 2013, svarende til en stigning på 4%. Elforbruget i de kommunale og statslige bygninger er faldet med 9% i 2013, sammenlignet med Fjernvarmeforbruget i de kommunale og statslige bygninger er i 2013 steget med 1,4%, sammenlignet med Naturgasforbruget er steget med ca. 18% og olieforbruget er faldet med ca. 2%. Fjernvarmeforbruget har den største indflydelse på det samlede billede. CO 2 udledning fra Kommune tons Når CO 2 udledningen alligevel er steget skyldes det, at produktionen af el var forbundet med ca. 20% større CO 2 belastning i 2013 end i Set i forhold til referenceåret 2006 er CO 2 udledningen fra kommunen faldet med tons, svarende til 30% > El Fjernvarme Naturgas Olie Mål 20 GRØNT REGNSKAB 2013 // CO2 UDLEDNING FRA KOMMUNE

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1 Grønt regnskab 211-212 Miljøet i din kommune side 1 Indhold Forord Bæredygtighed Ballerups samlede energiforbrug Affald Erhvervslivet Erhvervslivets energiforbrug Trafik Formel M Cyklerne Borgerne Vandforbuget

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

NYT FRA FORMANDEN. Nyhedsbrev September 2013

NYT FRA FORMANDEN. Nyhedsbrev September 2013 NYT FRA FORMANDEN Beboervenlige budgetter Som et led i BO-VESTs strategi, hvor beboerne og den gode service er i fokus, lanceres nu det beboervenlige budget. Formålet med det beboervenlige budget er først

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser Indhold Præsentation... 3 Ledelsesberetning... 3 Samlet CO 2 miljøregnskab... 7 Indsatsområder i 2015-2016... 10 Side 2 af 14 Præsentation Holbæk Forsyning A/S er et Holdingselskab med seks underliggende

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere