GRØNT REGNSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB 2013. www.albertslund.dk/groentregnskab"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2013

2 Indhold Forord 3 Varme 4 El 6 Vand 8 Affald 10 Transport 12 Natur 14 Indkøb 16 CO GRØNT REGNSKAB 2013 // INDHOLD

3 Forord Med Grønt Regnskab 2013 sætter vi flueben ud for et af vores centrale mål, nemlig målet om at indbyggere i Albertslund ikke bruger mere end 100 liter vand i døgnet. Målet er vigtigt, fordi vi i Danmark kan drikke vandet direkte fra hanen, og det er et privilegium som mange mennesker i andre lande misunder os. Men rent drikkevand må man ikke tage for givet. Vi har kun rent drikkevand, så længe vi værner om det, og det gør vi for eksempel ved at spare på det. Hvordan vi i fællesskab har nået landets sandsynligvis laveste vandforbrug på 99 liter/borger/døgn kan man læse i dette regnskab. Regnskabet giver i det hele taget et overblik over, hvordan det går med kommunens mange miljø- og klimamål. Det går glædeligvis godt inden for de fleste områder, men inden for enkelte områder viser regnskabet, at vi har svært ved at gøre fremskridt. Men det er det, vores grønne regnskab kan; bringe de rå og ærlige fakta om vores forbrug og miljøpåvirkninger frem i lyset. erhvervsliv og i demokratiske fællesskaber med borgere og kommunale medarbejdere. Til disse samarbejder er det grønne regnskab en vigtig platform, fordi det giver åbenhed og viser troværdighed. Du sidder med den korte udgave af Albertslund Kommunes grønne regnskab i hånden. Den er et uddrag af kommunens digitale regnskab, som rummer den samlede datamængde for byens ressourceforbrug. Find det på Rigtigt god læselyst både her og der. Den åbenhed om byens miljøpåvirkninger, som det grønne regnskab leverer, synes vi er en ordentlig måde at adressere vores lokale, nationale og globale miljø- og klimaudfordringer på. Det er udfordringer, som i høj grad skal løses i fællesskab i professionelle partnerskaber med vidensinstitutioner og Steen Christiansen borgmester GRØNT REGNSKAB 2013 // FORORD 3

4 VArME Graddagskorrigering For bedre at kunne sammenligne energiforbrug til opvarmning år for år, graddagskorrigerer man det faktiske energiforbrug i forhold til, om året gennemsnitligt har været koldt eller varmt. Det graddagskorrigerede varmeforbrug giver dermed et billede på, hvor gode vi er til at spare på varmen, uanset hvor hård eller mild vinteren er. I 2013 faldt det samlede energiforbrug til varme med MWh, fra MWh i 2012 til MWh i 2013, svarende til 2%. Det lavere varmeforbrug hænger sammen med, at 2013 var varmere end Når det samlede energiforbrug til varme graddagskorrigeres, er forbruget faldet med 1,4%. Varmeforbrug i Albertslund Kommune MWh Ser man på sektorerne, er det graddagskorrigerede varmeforbrug faldet i boligerne, mens det ligger stabilt i alle andre sektorer. Det er faldet 3% i boligerne, og det skyldes til dels indsatsen med at energirenovere boligerne i Albertslund. For eksempel er rækkehusene i Syd i gang med en totalrenovering, Topperne har fået skiftet vinduer, Hedemarken har fået skiftet radiatorventiler, og Morbærhaven har installeret et vejrkompenseringsanlæg, der regulerer varmeforbruget på baggrund af vejrprognoser. Resultaterne af disse indsatser vil for alvor vise sig i Erhverv Kommune Boliger Stat Landbrug 4 GRØNT REGNSKAB 2013 // VARME

5 ALBERTSLUND VARMEFORSYNING ER OMFATTET AF DEN NATIONALE MÅLSÆTNING OM, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal medvirke til at realisere dokumenterbare energibesparelser på i alt 10,7 PJ/år i årene 2013 og 2014, samt 12,2 PJ/år fra 2015 til Indsatsen er rettet mod slutforbruget af energi samt reduktion af nettab. Albertslund Forsyning kom ikke helt i hus med energibesparelserne i Der blev indberettet i alt MWh, hvilket skal sammenholdes med et sparekrav på MWh MWh var fjernvarmebesparelser blandt slutbrugerne, 22 MWh var naturgasbesparelser, 29 MWh var oliebesparelser, mens MWh var elbesparelser. Resten var fjernvarmebesparelser i værkets eget ledningsnet. 65% af besparelserne hos slutbrugerne skete i husholdningerne, 2% skete i offentlige bygninger, og de resterende 33% kom fra erhverv. Albertslund Varme forsyning lever fortsat op til sparekravet, da overskud fra tidligere år kan overføres. Usynlig renovering er synligt i varmeregnskabet COOP har over de sidste tre år energirenoveret sin hovedkontorbygning i Albertslund. Alle 760 vinduer i bygningen er blevet taget ud og har fået udskiftet det inderste glas med en energitermorude. Vinduernes oprindelige aluminiumsrammer er bibeholdt for at værne om bygningens arkitektur, spare ressourcer og fordi vinduerne har fungeret godt og vedligeholdelsesfrit siden bygningen blev bygget i Udluftningslemme, der sad over vinduerne, er samtidig sløjfet, og hele bygningen er blevet isoleret indvendig og i etageadskillelserne. Sidst men ikke mindst har kontorhuset fået nye varme- og ventilationsanlæg med roterende vekslere, som udnytter varmen bedre og samtidig sparer strøm. Hovedkontorbygningen står lige så flot og funktionalistisk, som kooperationens egne arkitekter tegnede den i tidernes morgen, med sin oprindelige skiferfacade og sine aluvinduer. Men kigger man i COOPs varmeregnskab kan man se, at renoveringen har givet en varmebesparelse på over 20%. GRØNT REGNSKAB 2013 // VARME 5

6 E l El spiller en stor rolle i CO2 regnskabet Selvom el kun udgør ca. 1/3 af det samlede energiforbrug i kommunen, mens varme udgør ca. 2/3, er det vigtigt at fokusere på elforbruget, da den relative CO 2 udledning (pr. MWh) fra elproduktionen er langt højere end fra varmeproduktionen. Emissionsfaktorerne for de to energityper beregnes ud fra de energi kilde, der bruges til produktionen af henholdsvis el og varme. Det samlede elforbrug ændrede sig ikke væsentligt i Det steg med 414 MWh, fra MWh i 2012 til MWh i 2013, svarende til 0,3%. Erhvervslivets elforbrug steg med næsten 7% fra 2012 til 2013, og netop udviklingen i virksomhedernes forbrug er væsentlig, da de står for over halvdelen af det samlede elforbrug i kommunen. Generelt har erhvervsaktiviteten været højere i 2013 end i de senere år, hvilket kan forklare det højere elforbrug. Der opleves en fortsat stigende interesse fra virksomhederne for at deltage i kommunens klimaprojekter og tilbud om energibesparelser. Elforbrug i Albertslund Kommune MWh Stigningen i erhvervslivets elforbrug blev opvejet af et mindre forbrug i kommunens øvrige sektorer. I 2013 faldt elforbruget i boligerne med 6%, mens forbruget til de kommunale aktiviteter faldt med 7%. Det statslige forbrug faldt med 10% Erhverv Kommune Boliger Stat Landbrug GRØNT REGNSKAB 2013 // EL

7 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL, at reducere CO 2 udledningen fra kommunale bygninger og biler med 2% om året frem til I 2013 faldt CO 2 udledningen fra kommunale bygninger og biler med 3% i forhold til 2012 og det til trods for at CO 2 belastningen for el steg med næsten 20% fra 2012 til Det kommunale elforbrug faldt med 8,3% fra 2012 til Halvt så meget energi dobbelt så grøn station Albertslunds S-togsstation har længe været Grøn Station, men mest af navn. Efter en større modernisering er den også blevet det af gavn. Moderniseringen er gennemført af DSB Ejendomme i samarbejde med Albertslund Kommune. Stationen har fået grønne tage, grønne vægge, solceller og en række energibesparende tiltag. LED belysning på perronen og i tunnelen giver en energibesparelse til stationens belysning på 55%. Solcellerne på taget og i glasoverdækningen over perronen producerer ca kwh pr. år, hvilket dækker en stor del af energiforbruget på stationen. På en solskinsdag kan solcellerne i glasoverdækningen alene levere energi nok til hele tunnelbelysningen. Det grønne tag på stationsbygningen gør, at regnvandssystemet bliver mindre belastet ved kraftige regnskyl, og glasloftet og den nu mere åbne perron skaber mere trykhed. Som en sidste detalje er der lavet Info-vægge, der fortæller passagerne om byen og aktuelle kulturbegivenheder. Alt i alt har byen fået en mere attraktiv station med et halveret energiforbrug. Stationen er med andre ord blevet dobbelt så grøn. GRØNT REGNSKAB 2013 // EL 7

8 Vandtabet skal regnes med Det reelle vandforbrug i Albertslund er mere end det vand, der løber ud af bruserne og vandhanerne. I distributionsnettet er der et vandtab, som skyldes utætheder og brud i vandledningerne. Der arbejdes fortløbende på at minimere vandtabet, så der ikke skal hentes mere vand, end der bruges. VAnd I 2013 faldt det samlede vandforbrug med m 3 vand, fra 1,347 mio. m 3 i 2012 til 1,275 mio. m 3 i 2013, svarende til 5%. Husholdningsforbruget faldt tilsvarende med 5%, og forbruget pr. indbygger nåede således ned på 99 liter pr. person pr. døgn. Erhvervsforbruget faldt med 10% fra 2012 til 2013, mens forbruget i de kommunale bygninger steg med 2%. Vandforbruget er i denne sammenhæng den mængde vand, der når ud til forbrugerne. Vandtabet i ledningerne er således ikke regnet med. Det faldende vandforbrug hos erhvervslivet er en del af en tendens over flere år. Fra 2006 til 2013 er forbruget reduceret med 17%, og det skyldes, at de særligt vandforbrugende virksomheder er flyttet væk, og en generel opmærksomhed blandt virksomhederne på den økonomiske gevinst ved vandbesparelser. Vandforbrug i Albertslund Kommune Erhverv Kommune Boliger Øvrige m Stigningen i de kommunale bygningers vandforbrug skyldes, at Musikteateret har haft flere aktiviteter end normalt, og at Materialegården har leveret mere vand end tidligere til spuling af kloaker. 8 GRØNT REGNSKAB 2013 // VAND

9 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at reducere vandforbruget i de kommunale bygninger med 25% i Udgangspunktet er vandforbruget i 2010, og reduktionen skal totalt være på m 3. I 2010 var vandforbruget i de kommunale bygninger m 3. I 2013 er vandforbruget reduceret med m 3, svarende til 5%. at husholdningernes vandforbrug reduceres til maksimalt 100 liter pr. person pr. døgn Med et forbrug på 99 liter pr. person pr. døgn er målet nået i at vandtabet i ledningsnettet er maksimalt 5% i Målet er ikke opfyldt i 2013, idet ledningstabet var 6,9%. Til gengæld iværksættes tiltag for at bringe ledningstabet tilbage på tidligere års niveauer omkring 4%. Et langt sejt træk har fået albertslunderne i mål Albertslund Kommune har siden 2007 haft et mål om at reducere vandforbruget i husholdningerne til maksimalt 100 liter pr. person pr. døgn. Gennem et langt sejt træk fra forsyningsselskabet og Agenda Center Albertslunds side er det lykkedes år for år at sænke vandforbruget, og i 2013 kan albertslunderne med et gennemsnitligt forbrug på 99 liter pr. person pr. døgn bryste sig af at være landets mest vandsparsommelige. Vandforbrug pr. person pr. døgn liter liter liter liter liter liter liter liter Agendacentret har løbende haft oplysningskampagner om vandbesparende vaner, de har stemt dørklokker og uddelt vandspareperlatorer til byens borgere. Igennem årene er der uddelt og solgt op mod af de små perlatorer, der skrues på vandhanens munding, så vandgennemstrømningen reduceres. Vandforsyningen har hovedsageligt fokuseret på at få boligområderne til at etablere individuelle vandmålere, fordi erfaring viser, at et skift fra kollektiv til individuel måling og afregning reducerer vandforbruget i husholdninger med 15-20%. I dag har alle boliger undtagen i Topperne, Hedemarken og Galgebakken individuel afregning, og det er sammen med stigende vandpriser en væsentlig årsag til det lave vandforbrug i dag. Med en vedholdende indsats er et ambitiøst mål nået, og det kan både forsyningsselskab, agendacenter og borgere være stolte af. GRØNT REGNSKAB 2013 // VAND 9

10 AFFAld I 2013 faldt mængden af registreret affald med 438 tons, fra tons i 2012 til tons i 2013, svarerende til et fald på 2,5%. De tons i 2013 svarer til godt 600 kg pr. borger. Der har været et generelt fald i affaldsmængderne fra 2011 til 2013, som muligvis kan tilskrives en stagnation i den økonomiske aktivitet. Mængden af affald der går til forbrænding, genanvendelse, deponi og specialbehandling er nærmest uændrede. Der er nogle udsving fra år til år, som der ikke kan udledes en klar tendens af. Sådan måles mængden af affald Affaldsmængderne måles ved, at skraldevognene bliver vejet når de kører ind til de forskellige modtageanlæg med affald fra Albertslund. Hvert år indberetter disse anlæg til kommunen, hvor store mængder affald, de har modtaget fra husholdningerne. affaldsdatabase, og denne registrering kan endnu ikke levere troværdig tal. Affaldsmængder i Albertslunds husholdninger tons Det er desværre ikke muligt at lave en samlet opgørelse, der indeholder henholdsvis husholdnings-, kommunalt og erhvervsaffald. Det affald, der genereres af kommunens medarbejdere, indsamles og registreres som husholdningsaffald. Det affald, der genereres af kommunens virksomheder skal virksomheder og transportører selv indberette til en national Genanvendelse Forbrænding Deponi Specialbehandling 10 GRØNT REGNSKAB 2013 // AFFALD

11 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at reducere mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger med 30% i 2018 i forhold til Mængden steg kraftigt fra 2010 til 2011, hvorefter det faldt igen; hovedsageligt fra 2011 til I 2013 er mængden lidt over 2010-niveauet. at genanvende 25% af plast og 20% af metal fra husholdninger i 2018 i forhold til potentialet. Potentialet for genanvendelsen af plast er 191 tons om året og 124 tons for metalemballage. Indsamlingen af plast er steget fra stort set ingenting til godt 20 tons om året. Indsamlingen af metalemballage opgøres endnu ikke særskilt. For at nå målet planlægges husstandsnær indsamling med fast opsamlingsmateriel. Træ til genbrug Stort brændbart er i 2013 blevet afskaffet på genbrugsstationen i Albertslund og bliver sammen med træet fra småt brændbart genbrugt i spånplader. Samtidig kører der et forsøg i en boligforening, som har fået opstillet en container til Træ i deres containergård. Den nye affaldstype Træ går igen på Vestforbrændingen, som regner med at kunne få næsten tons mere genbrug om året på den baggrund. I Albertslund blev der i 2013 indsamlet godt 350 tons træ til genbrug. Træet bliver brugt i spånplader, som består af 75-80% genbrugstræ. Det medfører 1 ton mindre CO 2 pr. tons genbrugstræ, der bruges frem for frisk træ. Spånplader fra 350 tons genbrugstræ betyder altså en CO 2 besparelse på 350 tons. Ud over miljøfordelen håber kommunen også at vinde en økonomisk fordel, når borgere og virksomheder sorterer træ fra. Det koster en ekstra container eller sorteringsmulighed, men samtidig er der penge at spare på bortskaffelsen til Vestforbrændingen. GRØNT REGNSKAB 2013 // AFFALD 11

12 TrAnSPorT Måling af trafikmængden Modellen til udregning af trafikmængden er kalibreret i 2012, er der er derfor ikke umiddelbar kontinuitet mellem målingen i 2011 og Derimod er resultaterne for 2012 og frem mere kvalificerede. Modellen simulerer trafikken på hele vejnettet i Albertslund ved hjælp af trafiktællinger på enkelte veje samt data om lokalisering, turrater m.m. I 2013 faldt den samlede trafikmængde med 2 mio. km fra 233 mio. km i 2012 til 231 mio. km i 2013, svarende til 0,4%. Der er sket en lille stigning i den gennemkørende trafik (primært på Motorring 4), og et lidt større fald i den trafik, der har udgangspunkt eller mål i Albertslund. Til sammenligning var der en beskeden generel trafikvækst i Danmark på 0,7% fra 2012 til Mens bustrafikken i 2013 er på niveau med 2012, er både personbilstrafikken, varebilstrafikken og lastbilstrafikken faldet i 2013 i forhold til Trafikmængden i Albertslund Kommune mio. km I 2013 faldt antallet af buspassagerer pr. hverdagsdøgn med 3,8%. Der blev foretaget flere ændringer på busdriften i Linje 153E blev nedlagt, og busterminalen blev flyttet til nord for S-togstationen, hvilket kan spille negativt ind på passagerantallet. Til gengæld blev bussernes fremkommelighed forbedret på Fabriksparken og Vestskovvej med reduceret rejsetid til følge Personbiler Varebiler Lastbiler 2011 Busser GRØNT REGNSKAB 2013 // TRANSPORT

13 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at øge cykeltrafikken og den kollektive trafik med samlet set 25% i 2020 alternativt at reducere biltrafikken med 25%. Udgangspunktet er transportadfærden i Cykeltrafikken og den kollektive trafik er godt på vej mod målet. Fra 2010 til 2013 er cykeltrafikken øget med 27%, og den kollektive trafik er øget med 6,5%. Det er foreløbig ikke lykkedes at reducere biltrafikken, som er omtrent den samme i 2013 som i at mindst 50% af biltransporten er baseret på alternative drivmidler i Der er fortsat ikke mange biler, der kører på alternative drivmidler i Albertslund. Kommunen går dog foran og viser vejen ved løbende at udskifte flere og flere køretøjer til el-køretøjer. Ved udgangen af 2013 havde kommunen 13 elkøretøjer, hvilket svarer til 14% af den samlede vognpark. Albertslund Kommune kører grønt At kunne transportere sig er nødvendigt for en kommune såvel som for alle andre større virksomheder. Hjemmeplejen skal på hjemmebesøg hos borgerne, Materialegårdens mænd og kvinder skal vedligeholde veje og parker, og jobcenterets personale skal rundt til møder med virksomheder. Til disse formål rækker cyklen ikke altid, og så er elbilen et udemærket alternativ til benzin- og dieselbiler. Albertslund Kommune satser på el som fremtidens drivmiddel, fordi det er en miljømæssig gevinst. I dag udleder en elbil 72 g CO 2 pr. km, hvor en dieselbil udleder 84 g CO 2 pr. km, og efterhånden som elproduktionen bliver grønnere, vil gevinsten blive større. Med udgangen af 2013 har Albertslund Kommune 13 eldrevne køretøjer, hvilket svarer til 14% af kommunens bilflåde. Når hjemmeplejen i løbet af 2014 overgår til elbiler, vil Albertslund Kommune opfylde Region Hovedstadens målsætning om at 25% af den offentlige bilflåde i 2015 er elbiler eller biltyper drevet af grøn energi. Ud over at køre i grønne biler har flere af kommunens ansatte været på Kør Grønt kursus, hvor man lærer at køre langt på literen eller på kilowatttimen. GRØNT REGNSKAB 2013 // TRANSPORT 13

14 natur Da naturens tilstand udvikler sig langsomt, undersøges den ikke i bred forstand hvert år. I 2013 blev fiskebestanden i Store Vejleå og Vridsløselille Å undersøgt ved hjælp af elektrofiskeri. Undersøgelserne påviste ål, hundestejle, gråskaller og bækørred, hvilket betyder at vandet er forholdsvist rent. Aldersfordelingen på ørrederne i Store Vejleå tyder på en levedygtig bestand i den forholdsvis lille å. Forholdene i Vridsløselille Å er ikke er så gode som i St. Vejleå, men gode nok til at flere fiskearter har fundet sig til rette. Flere søer blev også undersøgt i Stor vandsalamander blev undersøgt ved hjælp af en ny metode, hvor vandprøver analyseres for padde-dna. Der blev fundet spor i tre af 15 søer, så den er altså mere udbredt end den enlige observation i 2011 tydede på. Ved hjælp af natlytning blev 11 søer undersøgt for tilstedeværelsen af løgfrø, men der var desværre Prioriterede arter I 2010 fik Albertslund ligesom landets øvrige kommuner tildelt en ansvarsart af miljøministeriet. Det var spidssnudet frø. Siden har Green Cities kommunerne valgt selv at udpege en række prioriterede dyre- og plantearter som pejlemærker for naturpleje og som indikatorer på naturtilstanden i kommunerne. Albertslund har i dag 28 prioriterede arter, men der kan komme flere til efterhånden som viden om naturen bliver større. ikke tegn på, at den var indvandret til Vestskoven endnu. Af byens nye søer, herunder regnvandsbassinerne ved motorvejene, blev naturtilstanden vurderet til dårlig i tre søer, til moderat i syv søer og til god i én sø. Den sidste ligger i et vådengsområde, og her så plantelivet også mest lovende ud, idet bl.a. butblomstret siv havde indfundet sig formentlig fra en skjult frøbank. De øvrige havde kun kransnålalger eller sumpplanter som tagrør. I tre af søerne blev der fundet padder; butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse. Som tiden går vil planteog dyreliv nærme sig søernes potentiale mere og mere. Man kan ikke sige noget præcist om den biologiske mangfoldighed i Albertslund, men af byens 28 prioriterede arter blev der i 2013 påvist fremgang for otte. Det drejer sig om butsnudet frø, spidssnudet frø, skrubtudse, stor vandsalamander, blågrøn star og vinget perikon, butblomstret siv og bækørred. 14 GRØNT REGNSKAB 2013 // NATUR

15 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at mindst 20% af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk inden udgangen af Målet er opfyldt, idet 78% af landbrugsjorden i kommunen er certificeret økologisk. at øge den biologiske mangfoldighed inden Der er fortsat ikke et præcist billede af, hvordan det går. I 2013 og foregående år er der foretaget undersøgelser af udvalgt dyre- og planteliv. Flere arter i bestemte biotoper er i fremgang som følge af ændret pleje, men det er fortsat usikkert at konkludere at mangfoldigheden er øget. at øge tilgængeligheden til, anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur. Tilgængeligheden og anvendelsen af byens natur vurderes at være høj, og der blev ikke g jort noget i 2013 for direkte at øge disse. Samarbejdet med Bjørnens Sportsfiskerforening og kommunens folkeskoler, hvor elever laver naturgenopretning i St. Vejleå, er fortsat og udvidet i Derudover blev natur- og udeoplevelser for de 0-6 årige udpeget som et fælles kommunalt indsatsområde i Indsatsen involverer dagplejen og kommunens daginstitutioner og vil bidrage til et øget naturkendskab. Gå et ton træ Siden 2007 har borgerne i Albertslund gået for et bedre klima. Det er Stadion, Sundhedsrådet og Agenda Center Albertslund, der inviterer til klimamarchen Gå-1-Ton. I mange år udløste hver tilbagelagt kilometer støtte til energiprojekter rundt om i verden, men i 2013 blev det ændret, så man i stedet går sig til nye træer i byen. Den gavnlige effekt for klimaet er den sammen som altid, for træerne optager CO 2 mens de vokser og modvirker dermed klimaforandringerne. Derudover vil de med tiden give mulighed for at høste æbler og pærer lige til at spise. Til glæde og gavn for både klimaet og borgerne. I 2013 deltog op mod 100 borgere i klimamarchen, og de udløste tilsammen 31 frugttræer. Træerne er i foråret 2014 blevet plantet ud i en lille ny Gå-1-Træ-lund ved Roskilde Kro. Så længe der er borgere, der vil gå for et bedre klima og et grønnere lokalmiljø, så længe vil der skyde Gå-1-Træ-lunde op rundt omkring i byen. Gå-1-Træ afvikles hvert år sidste søndag i maj. GRØNT REGNSKAB 2013 // NATUR 15

16 Indkøb er ikke altid lig med forbrug Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem årets indkøb og årets forbrug. Især ikke hvis produkter købes ind til lager, hvilket kan gælde for både rengøringsmidler og papir. Data for indkøb leveres af Albertslund Kommunes leverandører med centrale indkøbsaftaler. IndKØB Indkøb er en relativ ny kategori i det grønne regnskab, og indtil videre er det muligt at opgøre indkøb af rengøringsmidler, papir og økologiske fødevarer. I 2013 var 71% af maden fra kommunens køkkener økologisk. Dette er en stigning i forhold til 2012, hvor 66% af maden var økologisk. Der har været fremgang inden for alle køkkentyper, undtaget skolemad. Stigningen har været mest markant i køkkenerne på idræts- og ældreområdet med henholdsvis 22 og 20 procentpoint. Indkøb af rengøringsmidler er samlet set steget fra 2012 til Indkøb af flydende rengøringsmiddel er faldet med 1,1%, indkøb af fast rengøringsmiddel er steget med 14,3%, indkøb af tabletter er steget med 28,4% og indkøb af rengøringsservietter er næsten tredoblet. Det vurderes ikke, at der er tale om et øget forbrug af rengøringsmidler, blot at disse produkttyper har været købt hos andre leverandører tidligere. Økologiprocent i Albertslunds kommunale institutioner Kommunens indkøb af papir er i 2013 steget med knap ark i forhold til Stigningen er på 1,8%. Efter at indkøbet af papir er reduceret med 1,7 mio. ark i perioden , må årets stigning betegnes som marginal % 16 GRØNT REGNSKAB 2013 // INDKØB

17 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at mindst 75% af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af Med en økologiprocent på 71% opfylder kommunen endnu ikke målet. Økologiske spisemærker vinder frem Køkkenerne i Albertslund Kommune har i mange år serveret økologisk mad, og de senere år har flere endda skiltet med et økologisk spisemærke fra Fødevarestyrelsen. Spisemærkerne findes i guld, sølv og bronze, som svarer til en økologiandel på henholdsvis %, 60-90% og 30-60%. Seks kommunale køkkener har i dag et spisemærke, og det betyder, at Fødevarestyrelsen jævnligt kontrollerer økologiandelen i deres faktiske indkøb. Køkkenet på Albo har et bronzemærke, Børnehaven Søndergård, Børnehuset Trinbrættet, Børnehuset Lindegården og kantinen på Herstedlund Skole har et sølvmærke, mens Vuggestuen kanen har et guldmærke. Daginstitutionerne har længe været kommunens frontløbere hvad angår økologiarbejde, men på Albo har køkkenpersonalet især de senere år g jort en ekstra indsats for at indfri kommunens økologimålsætning. I 2013 nåede omsorgscentret op på 54% økologi, hvilket er det højeste køkkenet nogensinde har haft. Køkkenet, beboerne og deres gæster er glade for bronzemærket, og ambitionen er at opretholde udviklingen, så køkkenet der er kommunens største kan hente et sølvmærke hjem i GRØNT REGNSKAB 2013 // INDKØB 17

18 C o 2 regnskab CO 2 emissionsfaktorer For at omregne energiforbruget (MWh) for el og varme til CO 2 benyttes CO 2 emissionsfaktorer. CO 2 emissionsfaktorerne angiver hvor meget CO 2, produktionen af el og varme har bidraget med, og afhænger af, hvordan energien er fremstillet. CO 2 emissionsfaktorerne skifter år for år, i takt med at energiproduktionen ændrer sig. I 2013 steg den samlede CO 2 udledning fra Albertslund Kommune med tons, fra tons i 2012 til tons i 2013, svarende til ca. 4%. Stigningen skyldes især, at CO 2 belastningen fra elproduktionen var 19,2% højere i 2013 end i Selvom det samlede elforbrug kun steg med 0,3% i 2013, steg CO 2 belastningen fra elforbruget altså med næsten 20%. Samlet CO2 udledning i Albertslund Kommune tons Den største stigning er sket i erhvervslivet, hvor CO 2 udledningen steg med 15% i CO 2 udledningen fra boliger og kommune steg med henholdsvis 0,9% og 4%. Til gengæld faldt udledningen fra transport med 1%. De fire sektorer skal bidrage til en samlet CO 2 reduktion på 25%. Allerede i 2011 var reduktionsmålet for erhverv nået, og i 2012 blev også den kommunale reduktion nået, og det var nok til at nå det samlede reduktionsmål på 25% i Den generelle stigning fra 2012 til 2013 betyder, at Albertslund Kommune samlet set ikke er i mål i > Transport Erhverv Kommune Boliger Mål Landbrug, affald og spildevand GRØNT REGNSKAB 2013 // CO2

19 ALBERTSLUND KOMMUNE HAR SOM MÅL at reducere CO 2 udslippet med 25% i Udgangspunktet er CO 2 udledningen i 2006, og reduktionen skal totalt være på tons. Målet var opfyldt i 2012, men er ikke længere opfyldt i 2013, hvor der er sket en reduktion på tons CO 2 i forhold til Det svarer til 98% af den samlede mængde CO 2, der skal spares inden at reducere CO 2 udslippet med 80% i Udgangspunktet er CO 2 udledningen i 1986, og reduktionen skal totalt være på tons. I 2013 er der sket en reduktion på tons CO 2 i forhold til Det svarer til ca. 68% af den samlede mængde CO 2, der skal spares inden at kommunens el- og varmeforsyning er CO 2 neutral inden udgangen af I 2013 var 46% af fjernvarmen, leveret i Albertslund, baseret på CO 2 neutrale kilder. El bestod af 48% vedvarende energi, mens affald, biomasse og biogas udg jorde 13%. 2% procent kom fra atomkraft. Det gennemrenoverede hus på Lodager 13 På Lodager 13 ligger i dag et lækkert, energioptimeret parcelhus. Husejer og murermester Torben Lorentzen har over de sidste to år gennemført en omfattende renovering, der omfatter nye 3lags vinduer, isolerede gulve med gulvvarme, isoleret loft og vægge isoleret på indersiden, ydersiden og i hulmuren. Det 135 m 2 store parcelhus fra 1960 erne havde et energi/varmeforbrug på 16 MWh årligt, da familien Lorentzen flyttede ind i 2011, men nu regner de med at bruge 6 MWh årligt. Det svarer til en besparelse på ca kr. om året. Renoveringen har samtidig givet et rarere indeklima med mindre kuldenedslag og bedre lysindfald. Som en yderligere økonomisk og miljømæssig investering har familien etableret en faskine i haven til nedsivning af regnvand, ligesom der er etableret regnvandsopsamling til toiletter og vaskemaskine. Agenda Center Albertslund har fulgt arbejdet og g jort en aktiv indsats for at formidle projektet til andre boligejere med interesse for at optimere deres bolig. Albertslund Forsyning har støttet projektet med kr. fra energisparepuljen, som alle borgere kan søge til at realisere energibesparelser. GRØNT REGNSKAB 2013 // CO2 19

20 ALBERTSLUND kommune HAR SOM MÅL at CO 2 udledningen fra Kommune reduceres med ca. 25%, fra ca tons i 2006 til tons inden Målet er opfyldt i 2013 med en reduktion på tons CO 2 i forhold til Det svarer til 115% af den samlede mængde CO 2, der i følge målet skal spares inden Co 2 UdlEdnInG FrA KoMMUnE I 2013 steg CO 2 udledningen fra de offentlige bygninger med ca. 535 tons, fra tons i 2012 til tons i 2013, svarende til en stigning på 4%. Elforbruget i de kommunale og statslige bygninger er faldet med 9% i 2013, sammenlignet med Fjernvarmeforbruget i de kommunale og statslige bygninger er i 2013 steget med 1,4%, sammenlignet med Naturgasforbruget er steget med ca. 18% og olieforbruget er faldet med ca. 2%. Fjernvarmeforbruget har den største indflydelse på det samlede billede. CO 2 udledning fra Kommune tons Når CO 2 udledningen alligevel er steget skyldes det, at produktionen af el var forbundet med ca. 20% større CO 2 belastning i 2013 end i Set i forhold til referenceåret 2006 er CO 2 udledningen fra kommunen faldet med tons, svarende til 30% > El Fjernvarme Naturgas Olie Mål 20 GRØNT REGNSKAB 2013 // CO2 UDLEDNING FRA KOMMUNE

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 213 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi... 1 Vandforbrug... 11 Forbrug

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere