Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching
|
|
- August Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet Niels Agerholm, Ph.d studerende 1, agerholm@plan.aau.dk Jens Juhl, Lektor 2, jensjuhl@stofanet.dk Ian Berg Sonne, Naturgeograf 3, iabso@aal.mim.dk Harry Lahrmann, Lektor 1, lahrmann@plan.aau.dk 1. Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning og Samfundsudvikling, Aalborg Universitet 2. Forskningsgruppen for Geoinformatik, Institut for Planlægning og Samfundsudvikling, Aalborg Universitet 3. Miljøcenter Aalborg Abstract Spar på Farten er et nordjysk Intelligent Farttilpasningsprojekt. Projektet er baseret på et princip om, at i jo mindre grad hastighedsgrænsen overskrides, jo mere sparer den enkelte forsøgsdeltager på sin bilforsikring. Når overskridelser af hastighedsgrænsen skal opgøres finansielt, er det vigtigt, at overskridelserne er baseret på korrekte hastighedsgrænser. Derfor er vedligeholdelse af hastighedskortet af vital betydning. Det udviklede kort er planlagt til at være delt mellem kommunerne i Nordjylland og projektet. På trods af det, har det vist sig, at opdateringerne fra kommunerne har været begrænset og at kun 46 % af kommunerne har indrapporteret ændringer til hastighedskortet. Det har dermed vist sig, at det er svært at basere opdatering af hastighedskort på frivillige bidrag fra kommunerne. Keywords Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching English: Intelligent Transport Systems, Intelligent Speed Adaptation, digital speed map, maintenance, map matching, ISA, ITS Baggrund Forskningsprojektet Spar på Farten er en videreførelse og videreudvikling af INFATI-projektet (INtelligent FArtTIlpasning), på engelsk Intelligent Speed Adaptation (ISA), som Aalborg Universitet gennemførte i Projektet Spar på Farten er et forsøg i det gamle Nordjyllands Amt og målgruppen er primært unge førere, dvs. aldersgruppen år. Det er projektets overordnede formål at afprøve, om økonomiske incitamenter i form af præmienedsættelser på bilforsikringen ved overholdelse af hastighedsgrænserne kan tilskynde målgruppen til at køre langsommere og dermed reducere gruppens meget høje uheldsfrekvens. Forskningsprojektet begyndte i 2004 og vil fortsætte indtil Projektets hardware og software er udviklet, og de første deltagere har kørt med udstyret i godt ét år. Op til ca. 300 forsøgspersoner skal ud at køre med udstyret. Spar på Farten er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Nordjyllands Amt, det private elektronikfirma M-Tec samt forsikringsselskabet Topdanmark. Endvidere har Færdselsstyrelsen under Transport- og Energiministeriet bidraget med væsentlige økonomiske tilskud til projektet. En kort projektpræsentation Udstyret For at minde føreren af bilen om en eventuel hastighedsoverskridelse, monteres der i bilen tre mindre enheder [1]: Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 1
2 En lille computer, der indeholder en GPS-modtager inkl. antenne, en ombygget GSM-telefon, et digitalt vejkort med hastighedsgrænser i hele Nordjylland samt software, der kan guide føreren, et display med en lille højttaler og en GPS-antenne Figur 1. Display med højttaler. GPS-modtageren fortæller hvert sekund computeren, hvor bilen er. Computeren beregner hvilken vej bilen befinder sig på (map matching), og hastighedsgrænsen på vejen, der vises i displayet. Se figur 1. Overskrides grænsen med mere end 5 km/t, minder en kvindestemme hvert 6. sekund føreren om overskridelsen, og føreren får strafpoint fra og med den 3. advarsel. Hvor mange strafpoint, advarslen koster, afhænger af, hvor mange procent overskridelsen er på. Umiddelbart efter en afsluttet tur indrapporteres eventuelle overskridelser til en server. Kort efter kan deltageren gå på Nettet og orientere sig om sine overskridelser. Deltageren har mulighed for at påklage evt. forkerte strafpoint via projektets hotline. Figur 2 viser et screen dump fra webserveren, hvor tre overskridelser er markeret på motorvejen i nordgående retning i Aalborg. Yderligere information vedrørende overskridelserne ses under kortet. Figur 2. Screen dump fra webserveren. De første testkørere fik installeret udstyret i maj Siden er udstyret installeret løbende i takt med rekrutteringen. I juli 2007 kørte ca. 100 biler med udstyret. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 2
3 Opbygning af hastighedskortet Et hastighedskort kan i sin simpleste form se ud som et vejmidtetema med en hastighed som attributdata. Det vil i langt de fleste tilfælde være nok (med vejmidtetema menes den geografiske form, som vejnettet findes i i kortværket). Der vil dog være enkelte steder, hvor to hastigheder pr. vejstrækning er nødvendige. Enkelte steder, f.eks. før nogle kryds, er der forskellige hastigheder i vejens to retninger, da hastigheden her nedsættes et stykke før krydset for igen at ophæves straks efter krydset. Det er altså nødvendigt med to hastigheder pr. vejstrækning. For at få et pålideligt hastighedskort, hvor opdateringsprocedurerne og kommunikationen af opdateringerne bliver overkommelige, blev det besluttet, at hastighedskortet skal indeholde: Vejmidter (Northing og Easting koordinater), to hastigheder (en hver vej) samt én vejkode. (Unikt nummer relateret til hver vej i Danmark. Hvor vejkoden er 0, er det oftest fordi, det er en vej uden adresse tilknyttet. Det kan dog også skyldes, at vejen er foreløbig i kortværket og derfor endnu ikke har fået tildelt et nummer. De første 3 cifre er kommunenummeret, mens de sidste fire er det unikke nummer for en given vej) Her tages ikke højde for vejarbejder samt sæsonændringer af hastighedsgrænsen. Se figur 4 for et eksempel på hvad hastighedskortet skal indeholde. N-koordinat E-koordinat Hast. med Hast. mod Vejkode Figur 4. Et eksempel på indhold af hastighedskortet. Indsamling af data Baseret på erfaringerne fra INFATI-projektet var vi klare over de problemer, indsamling af hastighedsdata kunne give. Umiddelbart skulle man tro, at man blot kontakter de relevante vejmyndigheder og beder om et vejmidtetema med skiltede hastigheder og vejkode. Det er dog ikke muligt. Det har vist sig, at kun få kommuner har styr på hastighedsgrænserne. For amts- og statsveje, kan der fås nogen hjælp i Vejsektorens Informationssystem (VIS), men vejmidtetemaet findes heller ikke her i en acceptabel kvalitet. F.eks. tager det på grund af Kort og Matrikelstyrelsens opdateringsprocedurer sommetider næsten to år fra en ny vej åbner, til den findes i vejmidtetemaet [2]. På baggrund af ovenstående forhold var status: Vi har fået et vejmidtetema, men dele af det kan være flere år gammelt og hastighederne måtte vi selv indsamle Strategi for lagring af data Der er principielt to måder til at få oprettet et vejmidtetema med hastigheder: 1. Hastighederne gemmes som attributter i den nyeste version af KMS vejmidtetema eller 2. der oprettes en skiltedatabase for hele Nordjylland, og der udvikles et stykke software, der automatisk kan opdatere et vejmidtetema med hastigheder Metode 1 ser umiddelbart tillokkende ud. Men så er vi tilbage til samme strategi som Navteq og TeleAtlas benytter. Det vil sige, at projektet Spar på Farten selv skal vedligeholde vejmidtetemaet, f.eks. ved at finde ændringerne mellem det nye og gamle vejmidtetema leveret af KMS, opdatere vejmidtetemaet med de fundne ændringer og derefter påsætte attributter på de nye/ændrede veje. Ikke Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 3
4 at det vil være en umulig opgave, men vi vurderede på det tidspunkt, at metode 2 vil gøre opdateringerne enklere. Metoden beskrevet under punkt 2 tillader, at projektet får nye vejmidtetemaer fra KMS, hver gang de kommer med en ny version af vejmidtetemaet (ca. 3 gange om året). Derefter kan hastighederne så automatisk generes, og ændringer til kortet er parat til at sende til bilerne næsten uden manuel indgriben. Ved at vælge metode 2 fik vi altså to databaser (vejmidter og skilte) og et stykke software, der automatisk kan opdatere vejmidterne med hastigheder. Vejmidtedatabase KMS vejmidter for hele Danmark består af ca punkter. I Nordjylland er der knap punkter. Reduceres punktantallet for vejmidterne, så punkter med pilhøjde under 2 meter slettes, reduceres antallet af punkter i Nordjylland til ca Det vil sige, at alle punkter mellem to andre punkter udgår, hvis de ligger indenfor 2 meter fra en ret linie mellem de to førnævnte punkter. På den måde regnes alle punkterne i vejnettet igennem. Dermed er der valgt en sikkerhed, der er bedre end det bedste en GPS-modtager kan præstere og usikkerheder i kortværket vil næppe påvirke systemet i større grad. Se figur 5 og 6. Figur 5 til venstre. Vejmidter med knækpunkter markeret. Uden reduktion i punktantal. Figur 6 til højre. Vejmidter med knækpunkter markeret. Med reduktion i punktantal. Pilhøjde min. 2 meter. Skiltedatabase For at få metode 2 til at virke nogenlunde smertefrit, var det nødvendigt at opbygge en skiltedatabase med følgende indhold: Skiltetype, N, E og Retning (grader). Retningen er retningen på den vej, skiltet skal kobles sammen med (snappes ind på). Det vil sige, at skiltet selv vælger en vej at blive sammenkobles med, hvis afstanden hertil er mindre end en tidligere defineret distance. Til indsamling af data blev der udviklet et specialtastatur med én knap pr. hastighedsskilt. Tastaturet er bygget sammen med en GPS-enhed. GPS-enheden registrerer en koordinat hvert sekund, som blev lagret på et multimediekort. Blev tastaturet rørt, blev en tastaturregistrering udløst bestående af: ID for tast (skiltetype) og antal millisekunder siden sidste GPS-registrering. Denne registrering blev lagret mellem to GPS-registreringer. Se figur 7. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 4
5 Figur 7. Specialudviklet skiltetastatur. Det tog ca. otte uger i bil at gennemkøre de nordjyske veje, ca km i alt. I alt skilte blev registreret. Før dette, blev der mailet/ringet til alle 27 kommuner i Nordjylland for at høre, om de skulle ligge inde med data om hastighedsbegrænsninger i kommunen. Det lykkedes at få materiale fra en del af kommunerne. I alt blev der registreret ca. 90 Mb (koordinater hvert sekund + skiltene ). Ud fra disse registreringer er skiltedatabasen opbygget med Skiltetype, N, E og Retning. Et eksempel på en skiltedatabase fremgår af figur 8. Skiltetype N-koordinat E-koordinat Skilteretning Lokal Byzone Figur 8. Eksempel på skiltedatabase. Software til generering af hastighedskortet Først snappes skiltepunkterne ind på vejene. Det snappede punkt bygges ind i vejmidten, og vejmidten deles i to objekter, et på hver side af det nye punkt, så der opstår en form for knudepunkt i skiltepunktet. Da der nemt kan ligge flere veje inden for en kort afstand fra skiltet, vægtes vejene i forhold til afstanden mellem skilt og vej og i forhold til retningsdifferencen mellem skilt og vej. Retningen får størst vægt, da et skilt ofte står tættere på en tværvej end på den vej, som skiltet tilhører. En stor vægt for retningsdifferensen bevirker et korrekt snap. Nu skulle man tro, at der nu kun manglede følgende: At pålægge 80 km/t på hele vejnettet, at finde zonerne og pålægge vejene inden for zonen med den aktuelle hastighedsgrænse og at pålægge vejene de lokale hastigheder (60 km/t, 70 km/t mv.) Det har imidlertid vist sig, at zonerne kun er lukkede i få tilfælde. Pålagdes f.eks. 50 km/t i byzone, fandt programmet en vej ud af zonen, hvor der manglede et byzoneskilt. Og så havde hele Nordjylland 50 km/t på alle veje. Kun ca. 20 bysamfund ud af de ca. 350 var lukkede. Altså manglede der mindst 330 byzoneskilte! Se figur 9 for et eksempel på dette. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 5
6 Figur 9 til venstre: Byzone, der ikke lukker. Figur 10 til højre. Screen dump fra den udviklede software til generering af hastighedskortet. Forklaringen herpå er sparsommelighed. Byzoneskiltet på en lille grusvej med en trafikbelastning på få biler om dagen er ofte sparet væk. Heller ikke motorvejene er én zone. Der eksisterer ikke motorvej ophør på afkørselsramperne. Det er ligeledes ganske fremherskende i sommerhusområder, hvor en vilkårlig grundejerforening f.eks. investerer i et 20 km/t skilt, og placerer det på den mest trafikerede indfaldsvej til området. Disse hastighedsskilte er ofte kun opsat i én retning, og bliver sjældent ophævet. I et knudepunkt kan der i nogle tilfælde være tvivl om, ad hvilken vej hastigheden skal fortsætte. F.eks. kan der i en Y-forgrening være tvivl, om hastigheden skal fortsætte til højre eller til venstre, fordi kortet ikke indeholder information om vigepligt i kryds. Den lokale hastighedsgrænse påsættes, således at retningsændringen i knudepunktet er mindst mulig. Er dette ikke tilfældet, altså at den lokale hastighed fortsætter ad den vej, der har den mindste retningsændring, er der manuelt indsat et fiktivt skilt, der fortæller programmet, at den lokale hastighedsgrænse ikke skal fortsætte ad denne vej. For at lukke zoner er der således bygget rigtig mange skilte ind manuelt. Derudover er der bygget en hel del ensretningsskilte ind i skiltedatabasen. Disse skilte er bygget ind i rundkørsler, på vejstrækninger med midterrabat og ved ensrettede veje. I alt er der i dag ca punkter i skiltedatabasen. Den manuelle opdatering af skiltedatabasen med fiktive skilte, har været et større arbejde end forventet. Teknisk set er skiltedatabasen i dag korrekt. Alle zoner lukker. Ingen lokale hastigheder er for lange. Det kan forekomme, at hastighederne på vejene ikke er korrekte, specielt i sommerhusområder, hvor de registrerede skilte er opdateret med mange fiktive skilte. Se figur 10 for et eksempel på hvordan hastighedszoner afgrænses. Opdatering i bilerne Hele kortværket i bilerne er opdelt i små filer på 3 3 kilometer plus ca. 150 meter overlap. Ved ændringer i vejmidter og hastigheder sendes kun de kvadrater, der er berørt af ændringerne, til alle biler. Dermed formindskes omkostningerne ved opdateringerne. Opdateringen af kortene i bilerne foregår ca. to gange om året. Der anvendes den til en hver tid nyeste version af vejmidterne fra KMS. Derudover foretages der opdateringer ved ændringer af hastigheder (nye/ændrede/fjernede skilte) på de mere betydende veje. Fra den webbaserede skiltedatabase foretages et udtræk af de ændringer af hastighedsskiltene, der er sket siden sidste opdatering. Efter opdatering af skiltedatabasen påsættes hastighederne automatisk på den sidste nye version af KMS vejmidtetema. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 6
7 Vedligeholdelse af hastighedskortet Erfaringer fra andre digitale kort I forbindelse med opbygning og vedligeholdelse af digitale kort har der flere steder i såvel Danmark som i udlandet kunnet konstateres problemer. Herunder følger nogle af de erfaringer, der er gjort. I Norge blev en fælles digital vejdatabase gældende for kommunerne og staten oprettet i Fire år senere havde en stor del af kommunerne endnu ikke bidraget til databasen [3]. Også engelske og hollandske statslige notater beskriver vedligeholdelsen af et hastighedskort som en af de største udfordringer ifm. et eventuelt ISA-projekt [4], [5]. Tillige blev et nyligt afsluttet svensk ISA-projekt forsinket ét år, primært pga. problemer med hastighedskortet [6]. De private udbydere, som er blevet kontaktet ifm. denne undersøgelse, har også konstateret at opdateringer fra myndighederne ikke er tilstrækkeligt til en tilfredsstillende kortkvalitet. Krak baserer deres kort på Dansk adresse- og vejdatabase (DAV), hvorfra der modtages en årlig opdatering. Desuden kontaktes vejmyndigheder på alle niveauer ad hoc. Der er ingen standardprocedurer for disse kontakter, men de foretages, når der opnås kendskab til nye projekter osv. Endelig modtager Krak en stor mængde feedback fra brugere af deres kort, som efterfølgende verificeres [7]. De Gule Sider baserer deres kort på opdateringer fra Kort & Matrikelstyrelsen samt feedback fra brugerne [8]. En af de store internationale kortudbydere, Teleatlas, baserer sit digitale kort på et udtræk fra DAV fra starten af 1990erne. Med dette som udgangspunkt bruges en del markmedarbejdere samt brugernes feedback til opdateringer. Dette suppleres med oplysninger fra kommunerne og Vejdirektoratet. Endvidere er mobile mapping ved at blive en vigtig del af opdateringsproceduren. Her gennemkøres og registreres hovedvejene én gang årligt og de mindre veje hvert fjerde år med et stort antal digitale kameraer. Der anvendes ikke nye opdateringer fra DAV [9]. Også NAVTEQ anvender mobile mapping, men, det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger om deres opdateringsprocedurer. Endelig skal det nævnes, at EU støtter en erfaringsopsamling af ITS-resultater og herunder også digitale kort frembragt via projekter under 5. og 6. rammeprogram i EU. Dette projekt hedder Rosetta (10). Vedligeholdelse af Spar på Farten kortet Grundlæggende er der to tilgange, når et digitalt hastighedskort skal vedligeholdes. 1; Med udgangspunkt i et givent hastighedstema foretages løbende opdateringer i den takt, der opnås kendskab til ændringerne. Det er en administrativ nem metode, men ulempen er, at kortet vokser fra de officielle kort, som vejmyndighederne bruger. 2; Et hastighedskort lavet og vedligeholdt med feedback fra de berørte vejmyndigheder. Denne metode er sværere at administrere, men i teorien er hastighedskortet altid opdateret, da det er i vejmyndighedernes interesse. Derfor er tilgang 2 valgt. Vedligeholdelsen af hastighedskortet i Spar på Farten består af to kilder. Den ene er feedback fra deltagerne, der efterfølgende verificeres hos den relevante vejmyndighed og/eller ved at besøge lokaliteten. Den anden er løbende opdatering fra vejmyndighederne, så der altid er et opdateret hastighedskort. Den førstnævnte er nem at administrere, men må forventes at have bias, da deltagerne kun sjældent indberetter om for høje hastighedsgrænser. Som beskrevet herunder, har erfaringerne været blandede på dette område. En webapplikation, der gør det nemt at opdatere ændrede hastighedsskilte og -grænser blev udviklet som en del af Spar på Farten. Her kan kommunerne gå ind og oprette/ændre/slette hastighedsskilte og dermed dels hjælpe Spar på Farten og dels altid have et fuldt opdateret hastighedskort til rådighed. Et screen dump af webapplikationen fremgår af figur 11. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 7
8 Figur 11. Screen dump af webapplikationen, hvor der er muligt at ændre hastighedsskiltene. Stort set alle 27 kommuner i Nordjyllands lovede at opdatere hastighedskortet, når der skete ændringer på deres vejnet. En god del har bidraget med opdateringer, mens andre har været mindre entusiastiske. Siden Spar på Farten begyndte, er kommunerne blevet kontaktet flere gange for at få dem til at forpligte sig til at bidrage til vedligeholdelsen af hastighedskortet. Kommunernes kendskab til Spar på Farten I efteråret 2004 blev alle kommunerne besøgt af en ansat fra projektet og blev introduceret til webapplikationen. Besøget blev gentaget primo 2005, hvor de igen blev opfordret til at indsende opdateringer. Erfaringerne var, at en mindre del af kommunerne ikke kunne afsætte ressourcer til opdateringen, samt at nogle var usikre på IT og derfor ikke ville anvende webapplikationen. På baggrund af dette besøg var erfaringerne følgende: Ca. 15 % af kommunerne havde fravalgt opdateringerne pga. manglende ressourcer, ca. halvdelen var meget interesserede og hjælpsomme omkring hastighedskortet, ca. ⅓ havde aldrig prøvet webapplikationen, ca. ⅓ havde prøvet webapplikationen men aldrig brugt den, den sidste ⅓ brugte webapplikationen når der var opdateringer og der var en tendens til, at de større kommuner var lidt bedre til at bruge webapplikationen. I september 2006 blev kommunerne kontaktet via telefon omkring deres brug af webapplikationen. Her blev der spurgt ind til: Brug af webapplikationen, brugervenlighed, eventuelle opdateringsprocedurer, årsager til fravalg af applikationen, samt hvordan hastighedsgrænserne bliver registreret i de enkelte kommuner. Det blev suppleret med et spørgsmål omkring deres vurdering af indsatsen når kommunalreformen er faldet på plads. I to kommuner arbejdede kontaktpersonen ikke længere ved kommunen. Kendskab til projektet og webapplikationen var ikke overdraget til andre medarbejdere. Størsteparten af de kontaktede kommuner var meget positive, mens en enkel kontaktperson var utilfreds med opdateringsproceduren. Brug af Webapplikationen Siden sidste besøg havde 54 % ikke brugt webapplikationen. Resten havde besøgt applikationen, men kun 38 % havde foretaget opdateringer. Det betyder, at der ikke er kommet opdateringer fra kommuner, der administrerede km ud af km kommunevej i Nordjyllands Amt. Årsagerne hertil fremgår af figur 12. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 8
9 Årsager til fravalg af webapplikation Registrering af hastighedsgrænser Antal kommun Ingen ændringer Har glemt det Manglende tid Ej edb-kendskab Km vej I hovedet I database I GIS SPF-kort SPF-kort og GIS Figur 12 til venstre. Årsager til manglende brug af webapplikationen. Figur 13 til højre. Administration af hastighedsgrænserne på det kommunale vejnet. 28 % af kommunerne sagde, at de havde glemt webapplikationen. 21 % sagde, at de ikke havde tid til opdateringerne, mens kun 14 % sagde, at manglende IT-kendskab var årsagen. De sidste 37 % sagde, at der ikke havde været ændringer i perioden. Omkring sidstnævnte gruppe må det siges, at perioden var temmelig lang, ca. 1½ år, men at der i projektgruppen er registreret flere ændringer i disse kommuner, som den kontaktede medarbejder ikke havde kendskab til eller havde glemt. Problemet med manglende IT kendskab er blevet reduceret siden Hvorvidt manglende tid eller uændrede hastigheder kan forklare, at webapplikationen var blevet gemt, er uklart, men den nyligt overståede kommunalreform har formodentligt trukket i negativ retning. Hvordan registrerer kommunerne deres hastighedsgrænser Før kommunalreformen var de nordjyske kommuner ansvarlige for ca km kommuneveje, hvilket svarer til ca. 85 % af de offentligt administrerede veje i amtet. Figur 13 viser hvordan hastighedsgrænserne administreres. I de fleste mindre kommuner findes intet centralt register, og de ansvarlige personer har hastighedsgrænserne i hovedet 1. Ved tvivl besøges lokaliteten. Enkelte af kommunerne supplerer dette med brug af Spar på Farten webapplikationen som opslagsværk - En af hovedideerne med kortet. I de fleste større kommuner er der i en central database med hastighedsgrænserne. For enkelte af disse er det kun dele af deres vejnet, der er i en database. Andre har hastighedsgrænserne i et GIS-tema. Endelig supplerer en enkel af kommunerne deres GIS-tema med opslag i Spar på Farten kortet. Der findes dermed intet register over hastighedsgrænsen for 53 % af kommunevejene og kun 23 % eller ca km er registreret i et GIS-tema og dermed på et kort. Baseret på disse erfaringer, må det siges, at der er lang vej, før et opdateret digitalt hastighedskort findes for alle kommunerne. Det fremgår ovenfor, at vedligeholdelsen af hastighedskortet ikke har fungeret som forventet. Mange kommuner har ikke haft ressourcer til opdateringen, der må betragtes som mangelfuld. Der er næppe tvivl om, at den nyligt overståede kommunalreform har forværret ressourcesituationen. Et andet forhold er kommunestørrelsen. I små kommuner er det tekniske personale få og har derfor en meget bred vifte af opgaver, så en lille opgave som denne måske forsvinder. Med de nye større kommuner med mere specialiserede medarbejdere mente en del af de adspurgte kommuner, at et bedre vedligeholdelsesniveau for det digitale hastighedskort kunne forventes. 1 De fleste hastighedsgrænser er selvfølgeligt blevet godkendt af det lokale politi på et tidspunkt og må derfor være beskrevet i et notat. Det er imidlertid ikke noget der anvendes efterfølgende, og det fungerer derfor ikke som et register, der slås op i. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 9
10 Sammenfatning og diskussion Baseret på projektets nuværende stade, vurderer vi, at halvårlige opdateringer er ofte nok, og at problemet snarere findes i forbindelse med vejmyndighedernes behandling af data om hastighedsgrænserne. Vores erfaringer med hastighedskortet viser, at det er relativt enkelt og økonomisk overkommeligt at oprette et digitalt hastighedskort over Nordjylland. Den virkelige udfordring er vedligeholdelsen. En brugervenlig webapplikation blev udviklet, som alle vejadministratorerne kan bruge. Vi lavede en frivillig opdateringsprocedure - vi havde ikke andre muligheder. Vi forsøgte at overbevise kommunerne om vigtigheden af opdateringerne og de fordele, som kommunerne selv kan få ud af arbejdet. Vi må konstatere, at kun en mindre del af kommunerne leverer en troværdig opdatering til hastighedskortet. Vores vurdering er derfor, at man ikke kan få et hastighedskort af tilstrækkelig høj kvalitet, hvis det skal baseres på frivillig vedligeholdelse hos kommunerne. Derfor må det konkluderes, at et selvstændigt kortværk opbygget til projektet, er en bedre garanti for at være opdateret, end det udviklede system. 10 i Lov om offentlige veje siger, at det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vores anbefaling er, at der laves en ændring i denne lov, så det bliver obligatorisk at lave og vedligeholde et digitalt hastighedskort, der skal være tilgængelige for offentligheden. Det er den eneste måde, hvorpå man kan få et digitalt hastighedskort af tilstrækkelig kvalitet. Dette er i tråd med Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan [11]. Litteraturliste [1] Agerholm, N.; Klarborg, B.; Lahrmann, H.; Tradisauskas, N.; Harms, L.; Spar På Farten De Første Resultater af et ISA-projekt med Unge Bilister i Nordjylland ; Paper til Trafikdage august 2007; Aalborg [2] Juhl, Jens; Heide, Poul; Lahrmann, Harry; Sonne, Ian Berg; (2006) Spar på Farten ; Notat fra Forskningsgruppen for Geoinformatik, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet [3] Akre, Bjørn; (2003) Nasjonal vegdatabank ubrukelig på grunn av mangelfull registrering ; Artikel i Samfersel nr ; Transportøkonomisk Institut; Norge; ISSN: [4] Gelderen, Martin van; (2005) 2005 Government status report of the Netherlands ; Directorate-General Passenger Transport; Ministerium for Transport, Public Works and Water Management; Holland [5] Jeyes, John; (2005) United Kingdom Status report ; Department for Transport (DfT); United Kingdom; Paper at ESV 19th Conference, Washington DC; USA [6] Swedish Road Administration; Stockholm Region; Transek; SWECO VBB; (2005) ISA in Stockholm - Results from trials and possibilities for implementation ; Sverige [7] Bøgemose, Morten; Produktionschef hos Krak; Denmark; Telefoninterview d. 12. september 2006 [8] Nikolajsen, Jørgen Henning; Ansvarlig for kortopdateringen hos De Gule Sider; korrespondance d september 2006 [9] Christensen, Troels (2006); Teleatlas, Telefoninterview d. 22. november 2006 [10] Rosetta, 2008; Tilgængelig på set 7. august 2008 [11] Færdselssikkerhedskommissionen, 2007; Færdselssikkerhedskommissionen; Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål Forslag til revision af strategier og indsatser - 7. maj 2007 ; set 18. juli 2007 Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 10
Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten
Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition
Læs mereSpar på Farten Agerholm, Niels; Juhl, Jens; Sonne, Ian Berg; Lahrmann, Harry Spaabæk
Aalborg Universitet Spar på Farten Agerholm, Niels; Juhl, Jens; Sonne, Ian Berg; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg
Læs mereSpar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet
Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign
Læs mereIntelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten
Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition
Læs mereSpar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper
Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereINFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet
INFATI Mapmatching Notat 3 Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereSPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)
SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereSpar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth
Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets
Læs mereIntelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater
Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann
Læs mereHvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata
Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDIGITALT VEJNET PÅ VEJ
DIGITALT VEJNET PÅ VEJ Hans Jørgen Larsen Chefkonsulent Vejdirektoratet Vejdirektoratet har fået til opgave at gennemføre et forprojekt vedrørende etablering af et Digitalt Vejnet i Danmark. Det langsigtede
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereBrugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark
Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder
Læs mereStatus for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan
Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele
Læs mereKøretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data
Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen
Læs mereVejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet
Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet DTU, 5. okt. 2010 1 05-10-2010 Intelligent brug af trafikale datakilder Baggrund Politisk aftale om En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mere"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk
Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereFARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED
27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIntelligent farttilpasning
Intelligent farttilpasning Af Harry Lahrmann,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet lahrmann@plan.auc.dk Jesper Runge Madsen,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet runge@plan.auc.dk Teresa
Læs mereSpar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle
Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereIndholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger
Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs mereHURTIGSTE VERSUS MEST
HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry
Læs mereIntelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater
Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Forfattere: Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Harry Lahrmann 1, lahrmann@plan.aau.dk
Læs mereInformation om SpeedMap
september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereMidteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring
Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,
Læs merevejman.dk Brugerdokumentation Det rutenummererede vejnet og cykelruter 16. februar 2014 Version 1.9 sp7
Brugerdokumentation Det rutenummererede vejnet og cykelruter 16. februar 2014 Version 1.9 sp7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Visning af rutelag på kort... 4 3 Opret ny rute... 10 3.1 Udpegning
Læs mereITS fagområdets behov for digitalt vejnet: ITS ejernes forventninger. v/vej- og Trafikchef, Charlotte Vithen
ITS fagområdets behov for digitalt vejnet: ITS ejernes forventninger v/vej- og Trafikchef, Charlotte Vithen Hvad er Vejdirektoratet? Mission Vejbestyrelse for ca. 3.800 km vej Vejsektorfunktion for det
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTest af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem
Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet
Læs mereOperatørrollen hvor langt er vi i dag?
Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne
Læs mereIdentifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9
Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereINFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema
INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereUDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER
UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET
Læs mereI den første GPS var der en indbygget humoristisk funktion
I den første GPS var der en indbygget humoristisk funktion Medlemmer af ITS Danmark Vi har digitale vejnet nok, Vi mangler digitale vejdata! Jens Peder Kristensen ITS Danmark Der er mange leverandører
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereStatus på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting
Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting Anne Eriksson, VD København Trafiksikkerhed og cykling
Læs mereNyheder i version 3.x (siden 2.x)
Nyheder i version 3.x (siden 2.x) Generelle ændringer: Vista kompatibel 64bit kompatibel Nyt grafisk layout Nemmere installationsprogram Beregning af den hurtigste vej fra forrige stop til den fanger log
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereSPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)
SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereVariable hastighedstavler
Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...
Læs mereINDLEDNING... 2 1. VEJEN FINDES I REFERENCESYSTEMET MEN IKKE I KORTET... 3 2. ÆNDRING AF VEJDELSNUMMER I VEJIDENTIFIKATIONEN (VEJID)...
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 Svend Schrøder ssc@vd.dk 7244 7420 Revideret 24-05-2013 REFERENCESYSTEM EKSEMPELSAMLING Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450
Læs mereRejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen
Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereParkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan?
Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Niels Agerholm Lektor Trafikforskningsgruppen AAU Tanja K. O. Madsen Civilingeniør, Videnskabelig assistent Trafikforskningsgruppen AAU Tanja
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mereBilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
Læs mereBrugervejledning HERE Drive
Brugervejledning HERE Drive 1.0. udgave DA HERE Drive HERE Drive guider dig til det sted, du vil hen, med rutevejledning sving for sving og taleinstruktioner. Du kan: finde vej i dit hjemland eller det
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereINFATI Test af GPS-nøjagtighed og digitale kort med hastighedsgrænser
INFATI Test af GPS-nøjagtighed og digitale kort med hastighedsgrænser Notat 4 Martin Brandi Ole Runge Madsen Nikolaj Møller Nielsen Jesper Runge Madsen INFATI Test af GPS-nøjagtighed og digitale kort med
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereUdlæsning af opslagsfil til scanneren 1. Opret mappen pdt på C-drevet (c:\pdt).
Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Udlæsning af opslagsfil til scanneren... 3 Installation af scanneren... 4 Indlæsning af datafil i scanneren... 6 Brug af scanneren... 7 Sådan scanner du... 7 Tømning
Læs mereTrafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning
Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5
Læs mereMidttrafik TRAFIKADMINISTRATION. Brugermanual august-2013 vers. 1.2
Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION 2 34 Brugermanual august-2013 vers. 1.2 1 intro! På de følgende sider vil du finde en lille og hurtig gennemgang af Midttrafik Trafikadministration. Med Midttrafik Trafikadministration
Læs mereAbsalon - guide. Login. Opbygning
Absalon - guide Login Alle ansatte og studerende på Københavns Universitetet har adgang til Absalon. For at komme ind i Absalon skal du logge dig på www.kunet.dk med dit CPR nr. og din PIN-kode. Når du
Læs mereTrafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt
Trafikulykker med unge18-21 årige står for 1/4 af de eneulykker, bilister laver i Nordjylland. Trafiksikre Unge et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Med udstyr
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereI Windows fil struktur er der følgende ting Drev, Mapper, Filer og Genveje.
Windows Fil Struktur I Windows fil struktur er der følgende ting Drev, Mapper, Filer og Genveje. Hvad er et drev Et drev, er en afgrænsning af fil strukturen. Når du går ind på et drev vil du stå i roden
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereBrug af høj tavlevogn
Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdveksling af data om veje. Information om vejreferencemodellen
Udveksling af data om veje Information om vejreferencemodellen Formålet med vejreferencemodellen VRD: At gøre det lettere at anvende og sammenstille data, der på en eller anden måde er relateret til en
Læs mereHastighedsændringer som følge af ombygning af enkeltsporede rundkørsler i landzone til modulvogntog
Hastighedsændringer som følge af ombygning af enkeltsporede rundkørsler i landzone til modulvogntog Charlotte Tønning Fuldmægtig Aalborg Universitet Niels Agerholm Sektionsleder Aalborg Universitet Niels
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mereFang Prikkerne. Introduktion. Scratch
Scratch 2 Fang Prikkerne All Code Clubs must be registered. Registered clubs appear on the map at codeclubworld.org - if your club is not on the map then visit jumpto.cc/ccwreg to register your club. Introduktion
Læs mereUdtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene
Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7
Læs mereIt-sikkerhedstekst ST8
It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning
Læs mereINFATI Brugertest - adfærdsændringer
INFATI Brugertest - adfærdsændringer Notat 7 Jesper Runge Madsen T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U N I V E R S I T E T INFATI Brugertest adfærdsændringer Aalborg Universitet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner..
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. side 2 Adgang til webgraf 3 Opslag adresse... 4 Styring af layout.. 5 Zoom funktioner.. 6 Panorere på skærmen. 7 Information om grafikken.... 8-10 Print et udsnit.....
Læs mereRundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt
Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mere