PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Transkript

1 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = udgår A= afventer Center A C V Børne- og Ungeudvalgets indstilling Antal medlemmer Administration Skoler Sammenlægning af Center for Skoler og Center for Dagtilbud - udgår og løftes i ØPU U U U 3.01 Skoler Skoler Kan Greve Kommune gøres til 1 skoledistrikt? * x U U U Skoler Kan Greve Kommune gøres til 2 skoledistrikter? * U U U Skoler Kan Greve Kommune gøres til 3 skoledistrikter? * A A A Skoler Kan Greve Kommune gøres til 4 skoledistrikter?* A A A Skoler Skolestruktur - kan vi nøjes med 2 tre-sporede skoler i Greve Nord? x I I A Skoler Omorganisering af skolesvømning for klasse x A A A Skoler Skolesvømning - besparelse hvis tilbuddet gælder en årgang x A A A Skoler Øget undervisningsgennemsnit i overenskomst 05 på lærerområdet samt max x undervisningstid for lærere ** U U U Skoler Øget undervisningsgennemsnit i overenskomst 05 på lærerområdet samt max undervisningstid for lærere ** A A A Skoler Konsekvensen af at nedsætte ledelsesnormering med 50 % i SFO*** x A A A Skoler Regulering af lønsum med 10% for SFO*** x A A A Skoler af ledelsesstruktur i SFO'erne - overført fra effektiviseringssagen*** A A A Skoler af ledelsesstruktur i SFO'erne - overført fra effektiviseringssagen*** A A A Skoler Undervisere i hjemkundskab og sløjd med anden faglighed end læreruddannelse x U U U 1

2 Center A C V Skoler Yderligere digitalisering af skoleområdet - projekt med indkøb af pc til en årgang og x tilsvarende nedgang i andre materialer A A A Skoler Evt. nedsættelse af SFO tilskud til privatskolerne - aftale kan opsiges og besparelse indgå fra og med 2014 og frem x A A A Skoler Sammenlægning af Center for Skoler og Center for Dagtilbud x F F A Skoler Opgørelse over to-lærerordning i 1-3. klasse i dansk og matematik U U U Skoler Hvorfor vælge udenbys skoler? x U U U Skoler Undervisningsassistenter i indskolingen ( klasse) i alle dansk og matematiktimer x A A A Skoler Storholdsundervisning i idræt, f.eks. tre klasser x A A A Skoler Kantinedrift - mælkeordning. Mulighed for kun at have mælkeordning og lukke kantinerne x U U U på skolerne Skoler Notat: Elever med behov for praktisk hjælp - foretages den af uddannet personale, og kan U U U den foretages af uuddannet? Skoler Notat: Lærerakkorder til konsulentopgaver i skolen, som understøtter undervisningen U U U (AKT-lærere, bibliotek, tosprogede) Skoler Notat: Hvordan bliver 10. klasse mere attraktiv i Greve Kommue U U U 3.02 Dagpleje og daginstitutioner Økonomi & It Oprettelse af kommunalt vikarkorps og central administration af hjemtagning af x U U U lønrefusioner - Udgår og løftes i ØPU Dagtilbud Fremrykket overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave **** - Godkendelse x forudsætter anlæg U U U Dagtilbud Frokostordning i dagtilbud *** x F F F Dagtilbud Kapacitetstilpasning på 0-6 års området - uddybning af økonomi og konsekvenser ved x U U U forslag om at lukke institution i Greve C Dagtilbud Nedlæggelse af legetek x U U U Dagtilbud Samle sommerferiepasning i daginstitutioner i distrikter **** x I I A Dagtilbud Optimering af distriktsledelse i børnehuse - Udgår og indarbejdes i U U U effektiviseringsprocessen Økonomi & It Sponsorering af legepladser - Udgår og løftes i ØPU x U U U Dagtilbud Tilskud til pasning af egne børn. Mulighed for at 1,2 mio. kr. kan indgå i x A A A prioriteringskataloget, hvis aftalen kan opsiges Dagtilbud Fremrykket overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave - fleksibel overgang til x U U U børnehave fra 2½ til 3 år med udgangspunkt i barnets modenhed Dagtilbud Notat: Dagpleje: Kan-beløb på 1,3 mio. kr. Notat ønskes udarbejdet over, hvad der indgår x U U U i de 1,3 mio. kr 2

3 Center A C V 3.03 Forebyggelse og anbringelse Børn & Familier Sammenlægning af Kirkemosegård, Noten og De Unges Hus x U U U Børn & Familier Mor og far - første gang x A A A Børn & Familier Notat: Noten og Familiehusenes skole. Notat over kan-beløb ønskes udarbejdet x U U U Børn & Familier Notat: Rådgivning. Kan-beløb på 7 mio. kr. Notat ønskes udarbejdet, der redegør for tiltagene/beløbene x U U U 3.04 Fritid - unge Skoler Ændret organisering af Greve Ungdomsskole og Greve Ungdomscenter x U U U Børn & Familier Reduktion i antal gademedarbejdere x A A A Børn & Familier Dagskole og anbragte børns skoleudgifter x F F F Resultat af udvalgets behandling Mål for prioriteringsrum Samlet for Børne- og Ungeudvalg I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Forslagene kan ikke vælges sammen ** Forslagene kan ikke vælges sammen *** Alle forslag kan ikke vælges - 2 er valgt ****Opgjort i 2011-priser 3

4 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Kan Greve Kommune gøres til 1 skoledistrikt? I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Der er blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt det er muligt med færre skoledistrikter end antallet af skoler i kommunen. 36 stk. 2 i Folkeskoleloven definerer, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Det betyder, at man er nødt til at lægge flere skoler sammen til én skole, hvis det ønskes at minimere antallet af skoler/skoledistrikter, hvorved der fås en stor -skole fordelt på flere matrikler. Det betyder, at man ikke kan tillade, at disse matrikler tillægges et underdistrikt i betydningen af et egentligt skoledistrikt for en selvstændig skole. Når en skole af denne type deler sine klasser på flere adresser, skal det ske ud fra et sæt af generelle og saglige hensyn og principper for klassedannelser. I forslaget her lægges alle skoler i Greve sammen til én skole med én skolebestyrelse. Skolen vil være fordelt på i alt 11 matrikler i kommunen. Struktur I nærværende forslag er rationalet ved mulige klassesammenlægninger på alle klassetrin inden for hele kommunen taget i betragtning. Skolen er forstået som lodrette spor på alle matrikler. Et lodret spor er defineret ved at indeholde alle klasser fra Spørgsmål om ledelse og administration er ikke taget med i betragtning, og vil kræve en grundig analyse. Men der er underforstået, at stor -skolen skal have en leder. Der kan tænkes andre strukturer, og her skal nævnes den såkaldt vandrette struktur, som betyder, at stor -skolen inddeles i afdelinger med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling liggende på forskellige matrikler. 1

5 I nærværende forslag er alene rationalet ved mulige klassesammenlægninger taget i betragtning. Spørgsmål om ledelse og administration er ikke taget med i betragtning, og vil kræve en grundig analyse. Formalier En kommunes skolestruktur bestemmes af Kommunalbestyrelsen jf. FL 41 stk. 3, herunder antallet af skoler. Beslutninger vedrørende skolestrukturen, herunder antallet af skoler træffes efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler jf. FL 40 stk. 2, nr. 3 Målgruppe Elever, forældre og medarbejdere på alle kommunens skoler. Fordele og ulemper Fordele: Det vil være muligt at opnå en besparelse ved at optimere klassestørrelserne. Ulemper: o En række nye klasser skal dannes, og kendte relationer brydes. o Et antal elever vil få større afstand til skole end for nuværende. o Ved én skolebestyrelse vil arbejdet vil omfangsrigt. Afledte konsekvenser o På kommunes skoler er der pt. 260 klasser. Med sammenlægningen af alle skoler til én skole, og deraf følgende optimeringer på klassestørrelser, vil dette klassetal være 229. o Et antal elever skal flytte skole. o Ledelsesstruktur og administration på skolerne skal omorganiseres. o Afskedigelse af estimeret 21 lærere. Økonomi og tidsplan Økonomisk potentiale ved klassesammenlægninger er ca. 9,1 mio. kr. i årsvirkning Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. august Da der er tale om en større omforandring, er der i denne fremstilling alene taget udgangspunkt i det matematisk maksimale potentiale. Det vil kræve et større analysearbejde, at udarbejde et egentlig forslag af en så omfattende forandring. 2

6 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Kan Greve Kommune gøres til 2 skoledistrikter? I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Der er blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt det er muligt med færre skoledistrikter end antallet af skoler i kommunen. 36 stk. 2 i Folkeskoleloven definerer, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Det betyder, at man er nødt til at lægge flere skoler sammen til én skole, hvis det ønskes at minimere antallet af skoler/skoledistrikter, hvorved der fås en stor -skole fordelt på flere matrikler. Det betyder, at man ikke kan tillade, at disse matrikler tillægges et underdistrikt i betydningen af et egentligt skoledistrikt for en selvstændig skole. Når en skole af denne type deler sine klasser på flere adresser, skal det ske ud fra et sæt af generelle og saglige hensyn og principper for klassedannelser. I forslaget her lægges skolerne i Greve sammen til 2 skoler med 2 skolebestyrelser. Skolerne vil være fordelt på i alt 11 matrikler i kommunen. Struktur I nærværende forslag er alene rationalet ved mulige klassesammenlægninger på alle klassetrin inden for de 2 områder taget i betragtning. Skolerne er forstået som lodrette spor på begge skoler. Et lodret spor er defineret ved at indeholde alle klasser fra Spørgsmål om ledelse og administration er ikke taget med i betragtning, og vil kræve en grundig analyse. Men der er underforstået, at hver stor -skole skal have en leder. Der kan tænkes andre strukturer, og her skal nævnes den såkaldt vandrette struktur, som betyder, at stor -skolen inddeles i afdelinger med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling liggende på forskellige matrikler. Tune Skole vil fra august 2011 være en skole med vandret struktur nemlig; kl. og kl. 1

7 Formalier En kommunes skolestruktur bestemmes af Kommunalbestyrelsen jf. FL 41 stk. 3, herunder antallet af skoler. Beslutninger vedrørende skolestrukturen, herunder antallet af skoler træffes efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler jf. FL 40 stk. 2, nr. 3 I nærværende forslag er alene rationalet ved mulige klassesammenlægninger taget i betragtning. Spørgsmål om ledelse og administration er ikke taget med i betragtning, og vil kræve en grundig analyse. Målgruppe Elever, forældre og medarbejdere på alle kommunens skoler. Fordele og ulemper Fordele: Det vil være muligt at opnå en besparelse ved at optimere klassestørrelserne. Ulemper: o En række nye klasser skal dannes, og kendte relationer brydes. o Et antal elever vil få større afstand til skole end for nuværende. o Skolebestyrelsesarbejdet vil blive omfangsrigt. Afledte konsekvenser o På kommunes skoler er der pt. 260 klasser. Med sammenlægningen af alle skoler til én skole, og deraf følgende optimeringer på klassestørrelser, vil dette klassetal være 236. o Et antal elever skal flytte skole. o Ledelsesstruktur og administration på skolerne skal omorganiseres. o Afskedigelse af estimeret 16 lærere. Økonomi og tidsplan Økonomisk potentiale ved klassesammenlægninger er ca. 6,9 mio. kr. i årsvirkning Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. august Da der er tale om en større omforandring, er der i denne fremstilling alene taget udgangspunkt i det matematisk maksimale potentiale. Det vil kræve et større analysearbejde, at udarbejde et egentlig forslag af en så omfattende forandring. 2

8 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Kan Greve Kommune gøres til 3 skoledistrikter? I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Der er blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt det er muligt med færre skoledistrikter end antallet af skoler i kommunen. 36 stk. 2 i Folkeskoleloven definerer, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Det betyder, at man er nødt til at lægge flere skoler sammen til én skole, hvis det ønskes at minimere antallet af skoler/skoledistrikter, hvorved der fås en stor -skole fordelt på flere matrikler. Det betyder, at man ikke kan tillade, at disse matrikler tillægges et underdistrikt i betydningen af et egentligt skoledistrikt for en selvstændig skole. Når en skole af denne type deler sine klasser på flere adresser, skal det ske ud fra et sæt af generelle og saglige hensyn og principper for klassedannelser. I forslaget her lægges skolerne i Greve sammen til 3 skoler med 3 skolebestyrelser. Skolerne vil være fordelt på i alt 11 matrikler i kommunen. De 3 områder dækker Greve Nord med 3 matrikler, Greve Midt med 4 matrikler, Greve Syd med 4 matrikler. Struktur I nærværende forslag er alene rationalet ved mulige klassesammenlægninger på alle klassetrin inden for de 3 områder taget i betragtning. Skolerne er forstået som lodrette spor med 3 lodrette spor i nord, 4 lodrette spor i midt, og 4 lodrette spor i syd. Et lodret spor er defineret ved at indeholde alle klasser fra Spørgsmål om ledelse og administration er ikke taget med i betragtning, og vil kræve en grundig analyse. Men der er underforstået, at hver stor -skole skal have en leder. Der kan tænkes andre strukturer, og her skal nævnes den såkaldt vandrette struktur, som betyder, at stor -skolen inddeles i afdelinger med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling liggende på forskellige matrikler. Tune Skole vil fra august 2011 være en skole med vandret struktur nemlig; kl. og kl. 1

9 Formalier En kommunes skolestruktur bestemmes af Kommunalbestyrelsen jf. FL 41 stk. 3, herunder antallet af skoler. Beslutninger vedrørende skolestrukturen, herunder antallet af skoler træffes efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler jf. FL 40 stk. 2, nr. 3 Målgruppe Elever, forældre og medarbejdere på alle kommunens skoler. Fordele og ulemper Fordele: Det vil være muligt at opnå en besparelse ved at optimere klassestørrelserne. Ulemper: o En række nye klasser skal dannes, og kendte relationer brydes. o Et antal elever vil få større afstand til skole end for nuværende. o Ved én skolebestyrelse vil arbejdet vil omfangsrigt. Afledte konsekvenser o På kommunes skoler er der pt. 260 klasser. Med sammenlægningen af alle skoler til én skole, og deraf følgende optimeringer på klassestørrelser, vil dette klassetal være 241. o Et antal elever skal flytte skole. o Ledelsesstruktur og administration på skolerne skal omorganiseres. o Afskedigelse af estimeret 13 lærere. Økonomi og tidsplan Økonomisk potentiale ved klassesammenlægninger er ca. 5,65 mio. kr. i årsvirkning Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. august Da der er tale om en større omforandring, er der i denne fremstilling alene taget udgangspunkt i det matematisk maksimale potentiale. Det vil kræve et større analysearbejde, at udarbejde et egentlig forslag af en så omfattende forandring. 2

10 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Kan Greve Kommune gøres til 4 skoledistrikter? I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Der er blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt det er muligt med færre skoledistrikter end antallet af skoler i kommunen. 36 stk. 2 i Folkeskoleloven definerer, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Det betyder, at man er nødt til at lægge flere skoler sammen til én skole, hvis det ønskes at minimere antallet af skoler/skoledistrikter, hvorved der fås en stor -skole fordelt på flere matrikler. Det betyder, at man ikke kan tillade, at disse matrikler tillægges et underdistrikt i betydningen af et egentligt skoledistrikt for en selvstændig skole. Når en skole af denne type deler sine klasser på flere adresser, skal det ske ud fra et sæt af generelle og saglige hensyn og principper for klassedannelser. I forslaget her lægges skolerne i Greve sammen til 4 stor -skoler med 4 skolebestyrelser. De 4 stor -skoler vil være fordelt på i alt 11 matrikler i kommunen. De 4 områder dækker Greve Nord med 3 matrikler, Greve Midt med 3 matrikler, Greve Syd med 3 matrikler og Tune med 2 matrikler. Struktur I nærværende forslag er alene rationalet ved mulige klassesammenlægninger på alle klassetrin inden for de 4 områder taget i betragtning. Skolerne er i denne fremstilling forstået organiseret som lodret sporet, undtagen Tune Skole. 3 matrikler i nord, 3 matrikler i midt, 3 matrikler i syd og 2 matrikler i Tune. Med ét lodret spor forstås en organisering med én klasserække fra Spørgsmål om ledelse og administration er ikke taget med i betragtning, og vil kræve en grundig analyse. Men der er underforstået, at hver skole skal have en leder. Der kan tænkes andre strukturer, og her skal nævnes den såkaldt vandrette struktur, som betyder, at skolen inddeles i afdelinger med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling liggende på f.eks. forskellige matrikler. Tune Skole vil fra august 2011 være en skole med vandret struktur nemlig; kl. og kl. 1

11 Formalier En kommunes skolestruktur bestemmes af Kommunalbestyrelsen jf. FL 41 stk. 3, herunder antallet af skoler. Beslutninger vedrørende skolestrukturen, herunder antallet af skoler træffes efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler jf. FL 40 stk. 2, nr. 3 Målgruppe Elever, forældre og medarbejdere på alle kommunens skoler. Fordele og ulemper Fordele: Det vil være muligt at opnå en besparelse ved at optimere klassestørrelserne. Ulemper: o En række nye klasser skal dannes, og kendte relationer brydes. o Et antal elever vil få større afstand til skole end for nuværende. o Ved én skolebestyrelse og flere matrikler vil arbejdet være omfangsrigt. Afledte konsekvenser o På kommunes skoler er der pt. 260 klasser. Med sammenlægningen af alle skoler til 4 stor -skoler, og deraf følgende optimeringer på klassestørrelser, vil det kommunale klassetal kunne beregnes til 244. o Et antal elever skal flytte skole. o Ledelsesstruktur og administration på skolerne skal omorganiseres. o Afskedigelse af estimeret 10 lærere. Økonomi og tidsplan Økonomisk potentiale ved klassesammenlægninger er ca. 4,4 mio. kr. i årsvirkning Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. august Da det er en større omforandring, er det meget få overordnede faktorer, der er brugt i denne fremstilling. Det vil kræve et større analysearbejde, at udarbejde et egentlig forslag af en så omfattende forandring. 2

12 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Skolestruktur kan vi nøjes med 2 tre-sporede skoler i Greve Nord? I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund I nord er der tre skoler. De to af skolerne har hver ca. 6 specialgrupper tilknyttet. Kan man sammenlægge disse skoler til to skoler. OECD og andre anbefaler skoler på elever. Krogårdskolen har pt. 620 elever, Tjørnelyskolen 432 og Arena 300. Målgruppe Forslagets konsekvenser er, at der kan udmøntes 5-6 klassesammenlægninger heraf én bh.klasse. Det vil betyde en mindreudgift på mellem 1,7 1,95 mio. Desuden vil der kunne spares på ledelse og administration. Denne vil beløbe sig til ca. 1,4 mio. Fordele og ulemper Krogårdskolen har hidtid været 3 sporet. Det er besluttet, at Krogårdskolen på sigt skal være 2- sporet. I øjeblikket er den 3-sporet på de 7 ældste klassetrin og vil gå en klasse ned pr. år, idet der dannes to bh.kl. pr. år, så længe beslutningen om 2-sporethed gælder. Tjørnelyskolen og Arenaskolen har dalende elevtal, der på sigt kan udmønte sig i smådriftsulemper, hvilket allerede begyndende for Arenaskolen. Hvis ikke Arena skolen kan vende udviklingen og tiltrække elever, vil det kunne betale sig at samle de tre skoler på to matrikler. Udover beskrivelsen af almenskolen har Tjørnelyskolen og Arenaskolen specialgrupper. Der er tilsammen ca. 80 børn, som optager ca. 14 lokaler. Da der i øjeblikket pågår et initiativ i retning af mere inklusion, bør disse to funktioner medtages i en evt. fremtid med kun to skoler i nord. Afledte konsekvenser På de tre skoler er der pt. 64 klasser. Med 6 sammenlægninger vil dette klassetal være 58. Antallet af lokaler til almenklasser udgør tilsammen i øjeblikket 68 stk. (Ar: 21, Tj: 22, Kr: 25). Hvis man optimerer antal klasser og lukker f.eks. Arenaskolen, vil der skulle placeres i alt 58 almenklasser 1

13 plus de 7 specialgrupper fra Arenaskolen i de lokaler, der er til rådighed på Tjørnelyskolen og Krogårdskolen (ca. 47 stk.). Der vil være behov for tilbygning eller pavilloner. Økonomi og tidsplan Det samlede økonomiske potentiale vil være 3,1 mio. i helårsvirkning. Her er ikke medregnet omkostninger til opsigelse/feriegodtgørelse mm. Hvis det skal gennemføres, skal der forud udarbejdes materiale, som, ud over de pædagogiske muligheder, også nærmere beskriver de fysiske forhold på de to skoler, det drejer sig om. Igangsætning tidligst august

14 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 skoler Center: Økonomi & It Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Omorganisering af skolesvømning for klasse I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Byrådet har vedtaget en bemærkning til , der indebærer en undersøgelse af, hvorvidt der med økonomisk fordel kan indgås partnerskaber med fritids- og foreningslivet indenfor f.eks. svømning, integration, forebyggelse og sundhed. Undersøgelsen har som frist for udarbejdelsen 2. kvartal Besvarelsen af bemærkningen vil således omfatte området svømmeundervisning i folkeskolen. Det foreslås derfor, at udfaldet af den allerede igangsatte undersøgelse på området afventes. 1

15 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 skoler Center: Økonomi & It Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst skolesvømning for 3. klasse (kun én årgang) I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Børne- og Ungeudvalget har efterspurgt (B5/ ), hvad besparelsen er, hvis svømmeundervisningen kun dækker én årgang eks. 3. klassetrin. Greve Kommune har en kontrakt på buskørsel, som løber frem til sommer 2012, med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Kontrakten skal i givet fald opsiges og ny aftale indgås. P.t. betales kr. pr. uge for svømmekørsel (i 40 uger, men denne pris er billigere, fordi skolebuskørslen kan kombineres med svømmekørslen. Det er meget begrænset, hvad der kan spares på buskørsel, selvom der måske bliver tale om lidt færre lektioner. I dag betales 2760 kr. pr. dag man-torsdag, fredag betales 2360 kr. Men dette skal kombineres med ledig kapacitet i svømmehallen, hvilket kræver en større planlægning. Målgruppe: Eleverne på 4. klassetrin, som ikke længere tilbydes svømmeundervisning. Fordele og ulemper: Fordele: Det er muligt at reducere de samlede udgifter til svømmeundervisning. Ulemper: Eleverne får en reduceret svømmeundervisning. Afledte konsekvenser: 1

16 Der skal ske en reduktion i antallet af lærere. Økonomi og tidsplan Forslaget kan impleneteres pr. 1. august

17 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Øget undervisningsgennemsnit i overenskomst på lærerområdet samt max. Undervisningstid for lærere I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Det ønskes undersøgt, om lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal kan hæves, herunder en angivelse af det maksimalt mulige undervisningstimetal. For skoleåret 2011/2012 er det besluttet, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal skal være 660 timer lig 880 lektioner om året lig 22 lektioner om ugen pr. fuldtidsstilling. I den for skoleåret 2011/2012 gældende arbejdstidsaftale er lærernes arbejdstid defineret i forskellige kategorier, hvoraf særligt to skal iagttages i dette forslag. o Indivduel tid: Hver lærer på skolen er ifølge arbejdstisaftalen garanteret 375 timer til individuel tid. Den individuelle tid dækker primært over de funktioner, som knytter sig til lærerens forberedelse og efterbehandling af undervisningen og til forberedelse og efterbehandling af møder. Derudover behandler læreren eksempelvis også henvendelser fra forældre og besvarelser heraf i den individuelle tid. Den selvstændige løbende ajourføring finder også sted i den individuelle tid. o Skolens udviklingsarbejde: For hver fuldtidansat lærer afsættes 155 timer til skolens samlede udvikling, og lærerne kan ikke pålægges, at timerne skal anvendes til aktiviteter med eleverne. Den resterende del af tiden er til brug for undervisning, pauser og andre opgaver. Med det for skoleåret 2011/2012 vedtagne lektionsgennemsnit på 22 ugentlige lektioner plus den heraf udløste tid til pauser, er der 255 timer pr. lærer i gennemsnit til alle øvrige opgaver på skolen. Øvrige opgaver dækker bl.a. over: o Klasselærerakkord (75 timer pr. klasselærer. Timetallet er overenskomsmæssigt bestemt) o Centrale akkorder (eks. tillidsrepræsentanter, diverse faglige netværk etc.) 1

18 o o o o o o o o o Skole/hjem samarbejde MED-udvalg Skolebestyrelsesarbejde Team samarbejde Pædagogiske Råds møder Lejskoler Bibliotek Efter- og videreuddannelse Diverse lokale akkorder (eks. tilsyn med faglokaler, fagudvalg, pædagogiske dage etc.) Bruttoarbejdstiden er for en fuldtidsansat 1924 timer på et år. Nettoarbejdstiden udgør 1643 timer om året fratrukket ferie, søgne/helligdage og 6. ferieuge. I nedenstående forslag reduceres andelen af tid til andre opgaver til 225 timer i gennemsnit pr. fuldtidsansat lærer. Nettoarbejdstid pr. lærer til forberedelse pr. lærer til skolens udviklingsarbejde. tid til møder, akkorder, klasselærer, skole-hjem samarbejde, lejrskoler etc. rest til undervisning og pauser 1643 timer timer timer timer* 888 timer Hver ugentlig lektion i 40 uger plus pausetid er lig med 39 klokketimer pr. lektion om året. Muligt højeste ugentlige lektionstal: 888/39 = 22,77 lektion. I forhold til det nuværende ugentlige lektionstal er der således en difference på 0,77 lektion ugentligt. Hver lektion har på årsbasis en værdi af ,90 kr. i 2012 priser. Muligt rationale: lærerstillinger på fuld tid i kommunen 450 forøgelse i ugentligt lektionstal * 0,77 Værdi af hver lektion * ,90 kr ,30 kr. Målgruppe Lærere ansat i Greve Kommune Fordele og ulemper Fordele: Det er muligt at spare på kommunens samlede udgifter til lærerlønsressourcer Ulemper: o Forslaget vil betyde afskedigelse af ca. 14 lærere o Skolerne vil have formindsket tid til at løse en lang række af opgaver, som er knyttet til kerneydelsen. Det være sig efteruddannelse, skole-hjem samarbejde, team-samarbejde, lejrskoler etc. Afledte konsekvenser o Afskedigelse af 14 lærere o Mindre fleksibilitet i skolernes planlægning 2

19 o Mindre tid til en række områder knyttet til skolens kerneydelse (se beskrivelsen af øvrige opgaver). Opgaver, der er forbundet med kerneydelsen, skal prioriteres på den enkelte skole. Således vil det med forslaget ikke være muligt at holde det samme serviceniveau som for nuværende. Dette både i forhold til den undervisning, der varetages i øvrig tid (eks. lejrskoler og bibliotek), og i forhold til andre aktiviteter, der direkte eller indirekte påvirker elever og forældre (eks. skole/hjem samarbejde, efter- og videreuddannelse). Økonomi og tidsplan Forslaget kan iværksættes pr. 1. august *Bemærk: Det samlede forslag vil kræve en nærmere analyse, og rationalets størrelse er behæftet med usikkerhed. Den øvrige tid, som skolerne skal bruge på akkorder, klasselærer, lejrskoler, skole-hjem samarbejde etc., skal undersøges nærmere. 3

20 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Øget undervisningsgennemsnit i overenskomst på lærerområdet samt max. Undervisningstid for lærere I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Det ønskes undersøgt, om lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal kan hæves, herunder en angivelse af det maksimalt mulige undervisningstimetal. For skoleåret 2011/2012 er det besluttet, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal skal være 660 timer lig 880 lektioner om året lig 22 lektioner om ugen pr. fuldtidsstilling. I den for skoleåret 2011/2012 gældende arbejdstidsaftale er lærernes arbejdstid defineret i forskellige kategorier, hvoraf særligt to skal iagttages i dette forslag. o Indivduel tid: Hver lærer på skolen er ifølge arbejdstisaftalen garanteret 375 timer til individuel tid. Den individuelle tid dækker primært over de funktioner, som knytter sig til lærerens forberedelse og efterbehandling af undervisningen og til forberedelse og efterbehandling af møder. Derudover behandler læreren eksempelvis også henvendelser fra forældre og besvarelser heraf i den individuelle tid. Den selvstændige løbende ajourføring finder også sted i den individuelle tid. o Skolens udviklingsarbejde: For hver fuldtidansat lærer afsættes 155 timer til skolens samlede udvikling, og lærerne kan ikke pålægges, at timerne skal anvendes til aktiviteter med eleverne. Den resterende del af tiden er til brug for undervisning, pauser og andre opgaver. Med det for skoleåret 2011/2012 vedtagne lektionsgennemsnit på 22 ugentlige lektioner plus den heraf udløste tid til pauser, er der 255 timer pr. lærer i gennemsnit til alle øvrige opgaver på skolen. Øvrige opgaver dækker bl.a. over: o Klasselærerakkord (75 timer pr. klasselærer. Timetallet er overenskomsmæssigt bestemt) o Centrale akkorder (eks. tillidsrepræsentanter, diverse faglige netværk etc.) 1

21 o o o o o o o o o Skole/hjem samarbejde MED-udvalg Skolebestyrelsesarbejde Team samarbejde Pædagogiske Råds møder Lejskoler Bibliotek Efter- og videreuddannelse Diverse lokale akkorder (eks. tilsyn med faglokaler, fagudvalg, pædagogiske dage etc.) Bruttoarbejdstiden er for en fuldtidsansat 1924 timer på et år. Nettoarbejdstiden udgør 1643 timer om året fratrukket ferie, søgne/helligdage og 6. ferieuge. I nedenstående forslag reduceres andelen af tid til andre opgaver til 250 timer i gennemsnit pr. fuldtidsansat lærer. Nettoarbejdstid pr. lærer til forberedelse pr. lærer til skolens udviklingsarbejde. tid til møder, akkorder, klasselærer, skole-hjem samarbejde, lejrskoler etc. rest til undervisning og pauser 1643 timer timer timer timer* 863 timer Hver ugentlig lektion i 40 uger plus pausetid er lig med 39 klokketimer pr. lektion om året. Muligt højeste ugentlige lektionstal: 863/39 = 22,12 lektion. I forhold til det nuværende ugentlige lektionstal er der således en difference på 0,12 lektion ugentligt, altså meget tæt på det nuværende. Hver lektion har på årsbasis en værdi af ,90 kr. i 2012 priser. Muligt rationale: lærerstillinger på fuld tid i kommunen 450 forøgelse i ugentligt lektionstal * 0,12 Værdi af hver lektion * ,90 kr ,60 kr. Målgruppe Lærere ansat i Greve Kommune Fordele og ulemper Fordele: Det er muligt at spare på kommunens samlede udgifter til lærerlønsressourcer Ulemper: o Forslaget vil betyde afskedigelse af 2 lærere Afledte konsekvenser o Afskedigelse af 2 lærere 2

22 Økonomi og tidsplan Forslaget kan iværksættes pr. 1. august *Bemærk: Det samlede forslag vil kræve en nærmere analyse, og rationalets størrelse er behæftet med usikkerhed. Den angivne tid, som skolerne skal bruge på akkorder, klasselærer, lejrskoler, skole-hjem samarbejde etc., skal undersøges nærmere. 3

23 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Konsekvensen af at afskaffe SFO-ledere nedsættelse af ledelsestiden til halv tid I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Ifølge folkeskoleloven er det ikke pligtigt at have en SFO-leder ansat, der udelukkende varetager denne opgave. Således er der lovhjemmel til at nedsætte ledelsestiden til SFO-lederen. I forbindelse med forslaget bør følgende iagttages: 1. I Vejledning om skolefritidsordninger af fra Undervisningsministeriet er bl.a. anført følgende to punkter: o at der delegeres mest muligt kompetence vedrørende skolefritidsordningen til dennes daglige leder o at skolefritidsordningernes personale inddrages, når der træffes beslutninger, som har betydning for deres virksomhed. 2. I overenskomsten for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger i kommunerne, som er aftalt mellem KL og bl.a. BUPL med ikrafttræden april 2009, står der i de indledende bemærkninger, at: det er parternes forudsætning, at indgåelsen af overenskomsten ikke i sig selv kan danne grundlag for at igangsætte ændret organisation og struktur på det pædagogiske område eller for nedlæggelse af bestående stillinger Det vil, med udgangspunkt i ovenstående, formodentligt være nødvendigt, og som minimum god skik, at inddrage de faglige organisationer, primært BUPL, i arbejdet med at definere en ny ledelsesstruktur på kommunens skoler. 1

24 Målgruppe Forslagets målgruppe er skolernes ledelsesteam, herunder SFO-lederen. Fordele og ulemper Fordele: o Der kan bespares et beløb på 2,65 millioner kroner i årsvirkning. Ulemper: o Den faglige ledelse i SFO en vil blive væsentligt forringet. o Personalets tilgængelig til lederen vil blive mindre, da lederen halvdelen af tiden ikke fungerer som leder. o Forældrenes tilgængelighed til lederen vil blive mindre, da lederen halvdelen af tiden ikke fungerer som leder. o Den samlede opgaveportefølje for SFO-lederen er omfangsrig, og en halvering af ledelsestiden vil gøre det svært at løse det samlede ledelsesopgave o På baggrund af evidensbaserede undersøgelser i forbindelse med projekt Det gode Skolelederliv er det fastslået, at de bedst fungerende skoleledelser er der, hvor SFOlederen er en integreret del af skolens ledelsesteam. Med forslagets gennemførelse vil fastholdelsen af denne dimension blive besværliggjort. Afledte konsekvenser Løsningen af de samlede ledelsesopgaver på SFO en skal gentænkes, og der skal reduceres i den samlede ledelsesopgave. Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. august Forslaget vil have 5/12 virkning i 2012, og fuld virkning i overslagsårene. 2

25 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Regulering af lønsum med 10% for SFO hvad indeholder forslaget? I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommunes tildeling af både lønsum til SFO erne tildeles efter pengene følger barnet princippet, og i 2012 priser er prisen pr. barn til udmøntning af lønsum kr kr. En reduktion på 10 % vil betyde, at denne pris pr. barn nedjusteres til kr kr., samt at lønsummen til de 3 Nordskolers Hundigetillæg og til souscheferne ligeledes nedjusteres med 10 %. Målgruppe Målgruppen er de ansatte i kommunens SFO er, både medarbejdere, souschefer og ledere, samt SFO børnene, som også vil kunne mærke effekten af ændringsforslaget. Fordele og ulemper Fordel: Der kan opnås en besparelse på 4,735 millioner kroner i årsvirkning. Ulemper: Den pædagogiske kvalitet i det samlede SFO-tilbud forringes, og en gennemførelse af forslaget vil have konsekvens for den samlede pædagog/barn ratio i SFO en, altså færre voksne pr. barn i dagligdagen. Afledte konsekvenser En gennemførelse af forslaget vil betyde afskedigelse af i alt ca medarbejdere. Tallet varierer alt afhængig af, om det er pædagoger eller pædagogmedhjælpere, der skal afskediges. 1

26 Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. august Forslaget vil have 5/12 virkning i 2012, og fuld virkning i overslagsårene. 2

27 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst af ledelsestruktur i SFO erne I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser i % Indhold og baggrund Der teres med udgiften til en souschef i alle 10 SFO er. Hver SFO tildeles kroner til en souschef svarende til i alt 4,5 mio. kr. for hele kommunen. Den overvejende del af de kroner pr. SFO går til reel tid, som bruges i det direkte, pædagogiske arbejde med børnene. De kr. indeholder dog også ledelsesrelaterede opgaver og et løntillæg på kroner pr. SFO, som gives for at varetage souscheffunktionen. Målgruppe Forslagets målgruppe er skolernes ledelsesteam, herunder SFO-lederen. Fordele og ulemper Forslaget her er med andre ord lig en reduktion på kroner i hver SFO s lønsum, og en gennemførelse af forslaget vil således have konsekvens for den samlede pædagog/barn ratio i SFO en, altså færre voksne pr. barn i dagligdagen. Afledte konsekvenser En gennemførelse af forslaget vil ydermere betyde, at løsningen af de samlede ledelsesopgaver på SFO en skal gentænkes, herunder bl.a. placering af ledelsesansvar ved SFO-lederens fravær. Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. januar

28 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst af ledelsestruktur i SFO erne I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser i % Indhold og baggrund For nuværende har alle 10 SFO er i Greve Kommune en souschef. Hver SFO tildeles et beløb på kr. årligt, svarende til en fuldtidsstilling. En stor del af stillingen er dog reelt tid, som bruges i det direkte pædagogiske arbejde med børnene, og som der teres med i lønsummen på SFO en. Således udgør selve løntillægget, som souschefen lønnes med ud over den almindelige pædagogløn, ca kr. årligt pr. souschef. De ledelsesrelaterede opgaver vurderes at udgøre ca. 10 % af souschefernes arbejdstid svarende til en udgift på kr. om året. Det vil i fremtiden være muligt at afskaffe souscheffunktionen på SFO erne, og dermed spare udgifterne til løntillægget og til de ledelsesrelaterede opgaver. I overenskomsten for pædagoger er det formuleret således, at der pr. 2. april 2009 ved daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber kan oprettes stillinger som souschef, stedfortræder og afdelingsleder. Det er således ikke et lovkrav at oprette en af de nævnte stillinger, og det er en ensidig beslutning, som kommunen kan træffe. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at det vil være god skik at inddrage den relevante faglige organisation i en drøftelse af den fremtidige ledelsesstruktur. Dette særligt med tanke på, at der ved forslagets gennemførelse vil blive nedlagt en funktion, som for nuværende findes på alle institutioner. Målgruppe Forslagets målgruppe er skolernes ledelsesteam, herunder SFO-lederen. Fordele og ulemper I forhold til medarbejderne på SFO erne vil en gennemførelse af forslaget betyde, at den medarbejder, der for nuværende varetager souscheffunktionen, skal varsles ned i løn. Alternativt skal medarbejderen beholde sin løn, og så skal besparelsen findes ude lokalt på den enkelte SFO s lønsum til pædagoger og medhjælpere. 1

29 Afledte konsekvenser En gennemførelse af forslaget vil ydermere betyde, at løsningen af de samlede ledelsesopgaver på SFO en skal gentænkes, herunder bl.a. placering af ledelsesansvar ved SFO-lederens fravær. Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres med virkning fra 1. januar

30 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Undervisere i hjemkundskab og sløjd med anden faglighed end læreruddannelse I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Det er ønsket undersøgt, om der ved brug af andre fagfrupper end uddannede lærere er mulighed for at opnå et rationale igennem en lavere løn. Dette er ikke muligt. Overenskomsten på lærerområdet er en funktionsoverenskomst. Hvis man ansættes som lærer betyder dette, at overenskomsten for lærere er gældende, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Dette forhold er gældende for alle fag i folkeskolen. På denne baggrund er det ikke muligt at opnå et rationale ved at ansætte andre faggrupper som lærere i folkeskolen, da de skal aflønnes på samme vilkår som en seminarieuddannet lærer. Målgruppe Elever i folkeskolen Fordele og ulemper Ingen, forslaget kan ikke gennemføres. Afledte konsekvenser Ingen, forslaget kan ikke gennemføres. Økonomi og tidsplan Ingen, forslaget kan ikke gennemføres. 1

31 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Evt. nedsættelse af SFO tilskud til privatskolerne I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet B5/ , at det skulle undersøges, om tilskuddet til privatskolers SFO kunne nedsættes. Dette er ikke muligt jf. By 23/ , da sagen sidst blev behandlet. Her indgik Greve Kommune og de to privatskoler en aftale, hvoraf det fremgår at; 12: Aftalerne er uopsigelige de første 5 år (til 31. juli 2013), hvorefter aftalen kan opsiges af begge parter med 9 måneders varsel. 13 Aftalen har virkning fra 1. august 2008 og består så længe, der ydes økonomisk tilskud fra Greve Kommune, jf. 12 dog mindst 5 år. 1

32 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 og 3.02 Center: Skoler, Dagtilbud Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: xx 12 Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Sammenlægning af Center for Skoler og Center for Dagtilbud herunder administrations- og støttefunktioner til dagtilbud og skoler I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Børne- og Ungeudvalget besluttede på sit møde B5/ , at det skulle undersøges, om der er potentiale i at sammenlægge administrationerne i de to Centre Dagtilbud og Skoler. Målgruppe Forslaget har til formål at spare lønkroner, hvorfor det er de to centres personale, som kan komme spil. Fordele og ulemper Fordele: Centrene vi kunne opnå en mere rationel opgaveløsning af driftsopgaver på det administrative område. På det pædagogiske område vil det være muligt at optimere opgaveløsningen, således at konsulentopgaverne kan løses mere effektivt. Ulemper: der vil komme et yderligere arbejdspres på de tilbageværende medarbejdere herunder uafklarede ledelsesforhold. Derudover er der en del opgaver, som er så forskelligartede, at det ikke er ensbetydende med rationel opgaveløsning. På sigt vil der være mulighed for en effektivisering af ledelsesstrukturen f.eks. i form af en centerchef og en fagchef. Det skal dog bemærkes, at dette ikke vil medføre en økonomisk gevinst. Afledte konsekvenser Det må forventes, at forslaget vil betyde et øget arbejdspres. Økonomi og tidsplan Forslaget vil tidligst kunne implementeres fra juli 2012, da der opsigelsesvarsler. 1

33 OBS Forslag vedr. sammenlægning af Center for Skoler og Center for Dagtilbud har en afledt effekt på område Forslaget fremgår af ØPU s oversigt. 2

34 sforslag til Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Plus Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Opgørelse over to-lærerordning i 1-3. klasse i dansk og matematik Merudgift til dansk Merudgift til matematik I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Forslaget er en serviceforbedring, idet der foreslås en to-lærerordning i fagene dansk og matematik på klasetrin. En to-lærerordning koster pr. lektion for skoleåret 2012/13, og det er samme pris for både dansk og matematik. Det kan oplyses, at 1. klasse har eleverne 11 dansklektioner, 2. klasse har 10 dansklektioner, og 3. klasse har 9 dansklektioner. Mens 1. klasse har 5 matematiklektioner, 2. klasse har 5 matematiklektioner, og 3. klasse har 5 matematiklektioner. Målgruppe Elever i 1. til 3. klasse. Fordele og ulemper Det vil hæve det faglige niveau markant og give øgede muligheder for inkluderende undervisning, både for de fagligt stærke, men også de svageste elver. På sigt vil det formentlig kunne en afsmittende effekt på udgifterne til specialundervisning. Afledte konsekvenser, hvis der foretages visse motiverede modregninger Uddybning af forslaget, hvis der modregnes holddannelsestimer, vikarressourcer, ressourcer til tosprogede i forhold til det antal lektioner, der er afsat til tolærerordning, som ovenfor beskrevet. Hvis der ikke gives holddannelsesressourcetimer til den % -del af undervisningen, der har to-lærertimer (dansk og matematik kl.), så vil der kunne modregnes ca. 5,2 mio./årligt. 1