GRØNT REGNSKAB 2011 L L Y Y N N G G B B Y Y - - T T A A A A R R B BÆ Æ K K K K O O M M M M U UN N E E

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2011 LLYYNNG G BBY Y- - TTAAAARRBBÆ O MMMM UN EE ÆKK KKO UN

2

3 Indhold Forord...4 Klimakommunens resultater CO2-status...6 Når vi færdes i trafikken...8 Når vi bruger vand...10 Når vandet skal væk...12 Når vi smider ud...14 Når vi bruger naturen...16 Forbrug i den kommunale virksomhed...18 Kommunens miljøresultater...20 Figuroversigt...21 Tabeloversigt

4 I Lyngby-Taarbæk Kommunes Grønne Regnskab er det muligt at følge udviklingen på områderne CO2-udslip, trafik, drikkevand, spildevand, affald, natur og forbruget i den kommunale virksomhed. Større begivenheder eller kampagner inden for miljø og klima afrapporteres også her, da vi i disse år har særlig fokus på CO2-udslippet. I forslaget til kommunens klimastrategi er der opstillet en række mål - bl.a. at reducere CO2-udledningen fra kommunen som geografisk område med 20 % i 2020, mens CO2-udledningen fra den kommunale drift skal reduceres med 2 % om året frem til Da mindre end 5 % af CO2-udslippet kommer fra den kommunale drift, er dialog, partnerskab og samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører helt afgørende for at nå målet. Klimapartnerskab og grøn strøm Lyngby-Taarbæk Kommune har i 2011 indgået et klimapartnerskab med DONG Energy. Samarbejdet skal bl.a. være med til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen over de næste år. Klimapartnerskabet er en rammeaftale, som kan komme til at indeholde mange forskellige former for samarbejde inden for vedvarende energi, energiforbrug og CO2-udledning. Kommunen har allerede indgået en aftale med DONG Energy om at modernisere vejbelysningen med LED-lygter. Kommunens energiforbrug til vejbelysningen forventes at blive halveret i de berørte områder. Det er tanken at partnerskabet med DONG Energy også kan komme til at omhandle projekter, der har til formål at udbrede viden om elbiler til kommunens borgere, institutioner og virksomheder, lige som det kan komme på tale at etablere et anlæg, der kan opgradere biogas til naturgas og gennemføre energisparekampagner til borgere m.m. Som en del af klimapartnerskabet har kommunen købt såkaldte RECS certifikater, svarende til 23 % af kommunens forventede elforbrug i de kommunale bygninger i Certifikaterne fungerer som dokumentation for, at der er produceret den givne mængde elektricitet baseret på vedvarende energikilder i dette tilfælde vindmøllestrøm fra en ny havmøllepark ved Anholt. Vidensbystrategi og klimanetværk 2011 blev også året, hvor kommunen sammen med en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner vedtog en vidensbystrategi, der bl.a. har til formål at sikre, at Lyngby- Taarbæk bliver et område kendetegnet ved bæredygtig vækst. Den bæredygtige vækst skal bl.a. sikres gennem tætte netværk, hvor lokale aktører bringes sammen for at drøfte, udvikle og afprøve den nyeste viden. Vidensbynetværket Klima og Grøn Teknologi er et af de 5 netværk, der er etableret i regi af vidensbystrategien. Om det lykkes at skabe en bæredygtig vækst, vil bl.a. kunne aflæses i de fremtidige grønne regnskaber 2 4

5 Resumé af Grønt Regnskab 2011 Kort fortalt blev 2011 et år, hvor det på mange områder lykkedes at reducere ressourceforbruget og belastningen på miljøet til gavn for både klima og miljø. Kommunen som virksomhed Resultatet efter 4 år som klimakommune er en CO2-reduktion på 12,2 % fra 2007 til 2011 (beregnet med CO2- emmisionsfaktoren for 2010 alle år). Fra 2010 til 2011 er CO2-udslippet alene reduceret med 3,3 %. Klimakommuneaftalen er således opfyldt i 2011, hvis dette år ses isoleret fra de forrige år. Det totale el- og varmeforbrug i den kommunale drift er faldet fra 2010 til 2011, mens vandforbruget er steget minimalt. Set i forhold til forbrug pr. m 2 er forbruget faldet over hele linjen. I 2011 er der investeret i alt ca. 6,1 mio. kr. og udført 110 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, har indsatsen givet en besparelse på i alt 1,1 mio. kr. i 2011 i forhold til Den geografiske kommune Det totale elforbrug er faldet med 2,6% fra 2010 til Faldet er sket hos både private borgere, i industrien og i den kommunale drift. Vandforbruget er faldet med ca. 1 % fra 2010 til Spildprocenten er faldet minimalt fra 9,9 % til 9,85 % af den udpumpede vandmængde. Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op, for bl.a. at nedbringe spildprocenten. Trafikken på 15 udvalgte veje er faldet med 12 % fra 2007 til Faldet lokalt er større end det generelle fald for hele landet, som er på 3-4 %. Der kan ikke peges på specifikke lokale forhold, der kan forklare det store fald. Til sammenligning er antallet af indregistrerede personbiler i kommunen i samme periode faldet med 3 %. På kloakområdet er indsatsen for bedre at kunne håndtere de større regnmængder fortsat. I 2011 er der arbejdet med planlægning og projektering af kapacitetsudvidelser på kloaksystemet i flere områder i kommunen. Den samlede mængde affald fra husstande har været nogenlunde konstant fra 2009 til 2010, mens mængden af genanvendeligt affald fra husholdninger desværre er faldet med 11 % fra 2009 til Bagerst i Det Grønne Regnskab findes en miljøoversigt, hvor kommunens miljøresultater for de seneste 3 år er samlet. Rigtig god læselyst Søren P. Rasmussen Borgmester 35

6 I april 2010 forlængede kommunalbestyrelsen klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, så målet om en årlig CO2-reduktion på 2 % nu gælder helt frem til En klimahandlingsplan skal i løbet af 2012 synliggøre mulighederne for at reducere CO2-udslippet fra kommunen som geografisk enhed, og efterfølgende danne grundlag for en evt. udvidelse af klimakommuneaftalen. Da ca. 80 % af CO2-udslippet fra den kommunale drift kommer fra de kommunale bygninger, er den primære kilde til at nå CO2-reduktionsmålet energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. CO2-status for den kommunale drift Kilde Tons CO Bygninger i alt * Vejbelysning Vandforsyningen Rensningsanlægget Genbrugsstationen ** Brændstof CO2-udslip i alt % CO2-reduktion *** 6,6 2,6 0,2 3,3 * Kraftvarme-emissionsfaktor 2010, individuelt pr.ejendom ** Genbrugsstationen var til og med 2008 ejet af LTK, og blev regnet med i Bygninger i alt *** CO2-emissionsfaktorer fra 2010 brugt alle fire år. Tabel 1: CO2-udslippet fra Lyngby-Taarbæk Kommune som virksomhed CO2-belastningen fra elproduktionen (og i mindre grad fra kraftvarmeanlæg) varierer en del fra år til år. I Tabel 1 ses en opgørelse over CO2-udslippet fra kommunen som virksomhed. For bedre at kunne sammenligne udviklingen, er CO2-emissionsfaktorer fra 2010 brugt alle fem år. Havde de faktiske CO2-emmisionsfaktorer været brugt, havde der været tale om en reduktion på 11,4 % fra 2010 til Elforbrug Bygninger Der er i kommunens bygninger brugt 614 MWh mindre end i Det svarer til en 5,6 % besparelse på forbrug/m2. Teknisk Forvaltnings forbrug er faldet meget ifht. 2010, primært pga. nedlukning af krematoriet (-170 MWh), men også vejvæsenet har sparet, idet den meget kolde vinter i 2010 gav et mindreforbrug i 2011(-20MWh). Stadsbibliotekets forbrug er faldet med 52 MWh, forårsaget af driftproblemer med køleanlægget i sommer. Derudover er der pæne besparelser generelt, bl.a. fordi der er opsat nye lyskilder mange steder. Af elbesparende foranstaltninger foretaget i årets løb kan nævnes renovering af belysningen hal 2, foyer m.m. i Virumhallen, montering af strålevarme i gymnastiksalene på Virum Skole og udskiftning til ventilationsaggregater med elsparemotorer og elspareventilatorer i bl.a. Lundtoftehallen, Trongårdsskolens Svømmehal og Virum Skole i omklædning og i bygning 3. Desuden er der monteret varmepumper i vuggestuen Garantien og i Dameroklubben. 64

7 Vejbelysningen Kommunens vejbelysning har siden 2005 været under renovering. I 2011 var ca. halvdelen af vejbelysningen blevet udskiftet med lavenergipærer. For den resterende halvdel af vejbelysningen har kommune i 2011 indgået en ny aftale med DONG Energy, der betyder, at de elektriske luftledninger i Lyngby-Taarbæk Kommune i løbet af de næste tre år skal erstattes af kabler i jorden. Aftalen betyder også, at ca gamle lygter samtidig udskiftes med ny LEDbelysning. DONG Energy startede med at grave i det centrale Lyngby i starten af oktober 2011,og afhængigt af vejret er arbejdet i området færdigt i slutningen af Planer for områderne kan ses på DONG Energys hjemmeside. I den resterende del af kommunen forventes vejbelysningen udskiftet i perioden fra begyndelsen af 2013 til medio Kommunens energiforbrug til vejbelysningen forventes at blive halveret i de berørte områder. De nye LED-lygter Brændstofforbruget Brændstofforbruget er i mange tilfælde afhængigt af et bestemt antal biler til f.eks. hjemmeplejen men også af vejret i forbindelse med f.eks. antallet af snerydninger. I Figur 1 ses brændstofforbruget i de kommunale forvaltninger. Brændstofforbruget søges nedbragt ved bl.a. at udnytte det eksisterende materiel optimalt, ved at købe/lease A- energimærkede biler og, hvor det er muligt, ved at bruge cykler i stedet for biler. Samtlige biler i ældreplejen er nu erstattet med A-energimærkede biler. liter Diesel Benzin Figur 1: Brændstofforbrug i de kommunale forvaltninger Elforbruget fra kommunen som geografisk enhed Forbrug MWh Boliger Industri Kommunale drift I alt Det totale elforbrug er faldet med 2,6 % fra 2010 til Faldet er sket hos både private borgere, i industrien og i den kommunale drift. Tabel 2: Udviklingen i elforbruget CO2-udledningen fra det totale elforbrug i kommunen som geografisk enhed I Tabel 3 ses CO2-udledningen fra det totale elforbrug fra boliger og erhverv inkl. de kommunale bygninger i Lyngby- Taarbæk Kommune fra 2007 til Fra 2010 til 2011 er den faktiske CO2-udledning fra elforbruget faldet med 12 %. Dette skyldes dels et lavere elforbrug, dels at CO2-belastningen fra den elektricitet, der er forbrugt i 2011, er betydeligt lavere end i 2010 mere vind og sol, mindre kul og gas! Tons CO2* *CO2 mængde pr. MWh, 2007=543 kg, 2008=429 kg, 2009=460 kg, 2010=449 kg og 2011=378 kg. Kilde: Tabel 3: CO2-udledningen fra det totale elforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune 7 5

8 Trafikudviklingen Kommunen foretager trafiktællinger på kommunens veje. For at følge udviklingen tælles systematisk på 15 udvalgte veje hvert år. Disse veje er bl.a. flere indgangsveje fra nabokommunerne samt veje i bymidten. Der tælles i 1 uge i september måned. Trafikudviklingen fremgår af figur 2. Det ses, at trafikken er faldet med 12 % fra 2007 til Faldet er større end det generelle fald for hele landet på 3-4 %. Der kan ikke peges på specifikke lokale forhold, der kan forklare det store fald. index bilbestand Trafikudvikling Figur 2: Udviklingen i antallet af personbiler i kommunen. Index 100 = 2007 Til sammenligning fremgår det også at antallet af indregistrerede personbiler i kommunen i samme periode er faldet med 3 %. Trafiksikkerhed Figur 3 viser udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken, samt målsætning for antallet af tilskadekomne. Målet er at reducere antallet af tilskadekomne med 40 % i år 2012 i forhold til antal Alv. tilskadekomne alv. tilskade målsætning let tilskadekomne let tilskade målsætning Figur 3: Uheldsstatistik og mål Der er i 2011 udarbejdet forslag til en trafiksikkerhedsplan. Heri foreslås, at kommunen målretter indsatsen indenfor følgende 5 indsatsområder for at reducere antallet af personskader på kommunens vejnet. - Uheld i kryds - Uheld med cyklister - Uheld med unge trafikanter ml år - Uheld med ældre på 65 år og mere - For høj fart Der er endvidere udarbejdet en sortpletanalyse for de 10 mest uheldsbelastede kryds og strækninger i kommunen. Disse lokaliteter er besigtiget og der er udarbejdet forslag til forbedringer. Trafiksikkerhedsplanen blev godkendt i foråret

9 Cykelsuperstier 18 kommuner i Storkøbenhavn har i samarbejde udpeget et net af cykelsuperstier. Hensigten er at indrette et overordnet cykelstinet med god fremkommelighed og sikkerhed, så det er attraktivt at benytte for dem, der har ca km til arbejde. Se mere på: Cykelkampagner 2011 I alt 101 klasser deltog i årets cykelkonkurrence for skoleklasser. I år havde kun 1 klasse opnået max-point som fås ved at alle børn i klassen cykler alle dage med hjelm! Og det var 6A fra Lundtofte Skole. Virum Skole var for syvende år i træk den skole, der deltog i cykelkampagnen med % -vis flest klasser nemlig samtlige 40 klasser! 6A Lundtofte Skole I cykelkampagnen Frisk i trafikken, hvor Cykelskildpadden Skjold skulle lokke børn og forældre i sadlen deltog 9 daginstitutioner i kampagnen. Børnehuset Svanen løb af med sejren. Børnene fra Svanen vandt en klovneforestilling med Cirkus 3. Tanken med de lokale cykelkampagner for børn er også at få mor og far til at cykle videre på arbejde, efter at have afleveret børn. Den landsdækkende kampagne "Vi cykler til arbejde" kører nemlig samtidigt. Fra virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune deltog 235 hold med i alt cyklister i kampagnen, hvilket er en lille stigning i forhold til året før. Glade børn fra Børnehuset Svanen Grøn transport til Roskilde Festivalen tag toget! Som en del af kommunens klimakampagne, støttede Lyngby-Taarbæk Kommune i 2011 et studenterprojekt på DTU Bæredygtig transport til Roskilde Festival. Projektet havde bl.a. til formål, forud for årets Roskilde Festival, at gøre gæsterne opmærksomme på, at de ved at tage toget sparer både samfundet og miljøet for en konkret og målbar CO2 belastning. Denne opmærksomhed blev skabt gennem et installations-projekt lavet af studerende i samarbejde med studenterorganisationen på DTU, Polyteknisk Forening, foreningen Grøn Vision samt Roskilde Festivalen. 79

10 Målsætningerne for vandforsyningen er bl.a. at sikre en god drikkevandskvalitet nu og i fremtiden og at opretholde stor forsyningssikkerhed og lokal vandforsyning. Vandforbrug Vandforbruget er faldet med ca. 1 % fra 2010 til m Figur 4: Vandforbrug Vandforbrug Husholdningsforbrug Årstal Landsgennemsnit Lyngby-Taarbæk Kommune l/person/dag l/person/dag Kendes endnu ikke 125 Tabel 4 viser vandforbruget pr. person pr. dag fra private husstande i Lyngby-Taarbæk Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet. Tabel 4: Vandforbruget fra private husstande Vandspild Spildprocenten er fra 2010 til 2011 faldet fra 9,9 % til 9,85 % af den udpumpede vandmængde. Vandtabet skyldes utætheder på ledningsnettet, akut tab ved større brud på ledningsnettet, målerdifferencer, umålt forbrug til brandslukning, sprinklerprøver samt filter- og ledningsskylning. Figur 5: Udviklingen i spildprocenten fra 2007 til 2011 % 11 10,5 10 9,5 9 8, Spildprocent 10 8

11 For blandt andet at reducere vandtabet, er ledningsnettet blevet opdelt i sektioner, der via målerbrønde kan give oplysninger om flow og tryk og dermed gøre det muligt hurtigere at finde frem til lækager og brud på ledningssystemet. Sætning af sektionsmålerbrønd på ledningesnettet på fuglevadsvej. Vandledningsrenovering Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op for bl.a. at nedbringe spildprocenten. Figur 6 viser, hvor mange km vandledninger der er lagt i de forskellige tidsperioder, mens Figur 7 viser, hvor mange meter vandledninger, der er blevet renoveret i perioden fra 2007 til km 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Figur 6: Vandledningernes alder km 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur 7: Renoveringstakt for vandledninger Vandkvalitet Kvaliteten af drikkevandet i Lyngby-Taarbæk Kommune har generelt været tilfredsstillende i Der har fortsat været fokus på at indvinde og distribuere drikkevand af god kvalitet. Der var dog i efteråret 2011 en mindre forureningshændelse i Taarbæk, der formentlig var forårsaget af en uhensigtsmæssig arbejdsgang i forbindelse med renoveringsarbejde på vandledningerne. Arbejdsgangene i forbindelse med denne type renoveringsarbejde er efterfølgende blevet forbedret. På Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside kan resultaterne fra nogle udvalgte vandprøver ses. Det er prøver fra Dybendal og Lyngby Vandværker og en prøve taget på ledningsnettet. 9 11

12 Strategi Strategiplanen fra 2009 for kloakområdet har styret anlægsarbejdernes iværksættelse. Forsyningsselskabet har således i 2011 fortsat arbejdet med udførelse og detailprojektering af de kloakprojekter, der er i strategiplanens højst prioriterede oplande. Det nye regnvandsbassin ved Virum Overdrev blev taget i brug i foråret Den større kapacitet i bassinet betyder, at aflastningshyppigheden til Furesøen nu er nedsat til 1 gang hvert andet år mod tidligere 2 gange årligt. Det vil have en gavnlig indvirkning på badevandskvaliteten ved Frederiksdal Fribad. Det grønne overdrev over det underjordiske bassin har nu fin sammenhæng med Furesøparken, og arealet kan i langt højere grad end før benyttes af områdets beboere. Bygning af et nyt underjordisk bassin ved Slotsvænget til erstatning for det gamle nedslidte åbne bassin blev påbegyndt i Bassinet forventes taget i brug i foråret Skybruddet den 2. juli 2011 var også i Lyngby-Taarbæk Kommune årsag til oversvømmede veje og vandfyldte kældre spredt rundt i hele kommunen. Det har sat ekstra fokus på klimatilpasningsprojekter. Nedrivning af det eksisterende bassin på Slotsvænget I 2011 er der arbejdet med planlægning og projektering af kapacitetsudvidelser på kloaksystemet i flere områder i kommunen. Udvidelsen af bassinet ved Frem er i etape 2 i arbejdet med forbedring af kapaciteten i Birkholmsvejskvarteret, hvor der i 2010 blev anlagt et rørbassin i Peter Rørdams Vej. Udførelsen af bassinudvidelsen påbegyndes i I Fortunoplandet projekteres et nyt bassin og udvidelse af kapaciteten. Dette projekt forventes også påbegyndt i Herudover er der arbejdet med planlægning af klimatilpasningsprojekter i Sorgenfrigårdskvarteret, ved Chr. Winthers Vej, omkring Fæstningskanalen, ved Buskevej, Frederiksdalsvej, Nymøllevej og i Borrebakkeoplandet. Rensning af spildevandet Mølleåværket, der renser spildevand fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommune, fjerner de stoffer, som er problematiske for miljøet. Det drejer sig om organiske stoffer, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Størstedelen af de problematiske stoffer fjernes ved mekanisk, kemisk og biologisk rensning, hvorefter det rensede spildevand ledes til Øresund. Der er renset ca. 14 % mere spildevand i 2011 i forhold til 2010, inklusiv biologisk rensning. Naturstyrelsen Roskilde kontrollerer om krav til udledning, fastsat i en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28, er overholdt. Renseanlægget har i kontrolperioden 2011 kørt stabilt og alle afløbskrav er opfyldt. Renseanlæg Lundtofte I maj 2011 startede udbygning af renseanlægget med et MBR-anlæg. Formålet er at øge behandlingskapaciteten og samtidigt overholde meget strenge krav til fosfor- og kvælstoffjernelse, samt miljøfarlige forurenende stoffer, i overensstemmelse med aftalen med Naturstyrelsen om udledning til Mølleåsystemet

13 I juni 2011 trådte et nyt EU-krav til elektromotorer i kraft. Efter denne dato må der kun købes energieffektive motorer. Renseanlægget følger den teknologiske udvikling og udskifter til mere energibesparende udstyr løbende. For at forbedre arbejdsmiljøet er der bygget askesilo i 2010, hvor aske fra både cyklon og filterpose transporteres i et separat rørsystem således, at sammenblanding af de to fraktioner ikke er mulig. Askesiloen er taget i brug i 2011 og fungerede efter hensigten hele året. Miljømilliarden I 2007 har staten via miljømilliarden bevilget støtte til et projekt, der har til formål at tilføre Mølleåsystemet mere vand. Vand af den nødvendige kvalitet skal komme ved ekstraordinær rensning af en del af spildevandet fra Mølleåværket. Det samlede projekt inkluderer vandløbsregulering og sørestaurering i Rudersdal Kommune m.m. Arbejdet med VVM-redegørelsen er fortsat i VVM står for Vurderinger og Virkning på Miljøet og redegørelsen skal afklare, hvordan projektet vil påvirke det omgivende miljø. Der er blandt andet fokus på miljøfremmede stoffer, fosfor og kvælstof. Der er stadig udeståender, der skal undersøges for at kvalificere data og afsøge muligheder inden, der kan gives en VVM tilladelse. Kloakrenovering Der er særlig fokus på at sikre, at kloaknettet kan håndtere de store regnmængder, der kommer, som resultat af klimaforandringerne. Kloakrenoveringen foregår på baggrund af vurderinger af det samlede kloaknets alder og brugsmæssige belastning. Den igangværende kloakrenovering gennemføres i størst muligt omfang uden opgravning og med skelen til, hvor kapacitetsforøgelser er nødvendige. Kloakrenovering er desuden et vigtigt led i bestræbelserne på at undgå udsivning af spildevand fra spildevandssystemet. Som det ses af Figur 8 og Figur 9, har der været god fremgang i omfanget af renoverede kloakledninger i 2011 i forhold til de foregående år kr Figur 8: Kommunen og Forsyningens investeringer i kloakrenovering fra 2008 til Meter Figur 9: Omfanget af renoverede kloakledninger i meter i perioden 2008 til Innovationsprojekter Også i 2011 har Forsyningsselskabet deltaget i forskellige innovationsprojekter i samarbejde med rådgivere, forskningsinstitutioner og andre kommuner/forsyninger: Projekt Intelligent Spildevandshåndtering ser i en større sammenhæng på planer for kloakudbygning i Lynetteoplandet med henblik på at optimere kommunernes indsats på dette område. Under Projekt Vand i byer har kommunen sammen med Lyngby-Taarbæk Forsyning, DTU management m.fl. indgået aftale om et delprojekt innovativ klimatilpasning med borgerne. Projektets formål er at styrke borgernes aktive deltagelse i en innovativ klimatilpasning med vand i byer. Projektet Regnvandsforum handler om at finde løsninger på de problematikker der opstår i hovedstadsområdet på grund af de større regnmængder

14 Miljøstyrelsens centrale database Affaldsdataregistret er på nuværende tidspunkt så mangelfuldt, at data fra 2010 og 2011 ikke kan bruges til en retvisende beskrivelse af affaldets håndtering og mængde. Dette skyldes, at den nationale affaldsdatabase er ændret radikalt, og det er indberetningsmønsteret også. Dette er særligt gældende for erhvervsaffald, hvorfor Grønt Regnskab i år udelukkende fokuserer på affaldsdata fra husstande. Den samlede affaldsmængde fra husstandene er rimelig konstant, mens mængden af affald fra husholdninger til genanvendelse er faldet med 11 % fra 2009 til Heraf er mængden af bygge- og anlægsaffald og haveaffald faldet med 9 %. Nedenfor vises tal for husstande og genbrugsstationer. Affaldsmængder fordelt på indberetningstyper og behandlingsformer (ton) I alt husholdninger Heraf genanvendelse Heraf forbrænding Heraf deponering Heraf særlig behandling Tabel 5: Affald fra husholdninger fordelt på behandlingsformer Tabel 6 viser udviklingen i affaldsmængderne fra husholdningerne for udvalgte fraktioner. Data er indhentet via genbrugsstation, fortovsindsamling, kuber og forsøgsområder. Genbrugskuber ved Åbrinken Ton Haveaffald Papir Pap Glas/flasker Beton Gips Tegl/mursten/gasbeton Jord Jern/Metal Køleskabe Elskrot Kabelskrot Andet genbrug I alt Tabel 6: Affaldsmængderne fra husholdningerne for udvalgte fraktioner 12 14

15 Tabel 7 viser affaldsfraktioner fordelt per husstand og per indbygger for LyngbyTaarbæk Kommune (LTK) og for gennemsnittet af Vestforbrænding s kommuner (VF). Samlet set blev der smidt mindre ud i Lyngby-Taarbæk end i gennemsnittet af Vestforbrænding s 18 kommuner. Tabel 7: Husholdningsaffald pr. husstand i hhv. LTK og VF s opland 2010 Affaldsfraktioner husholdninger Dagrenovation restaffald Pr. husstand (kg) LTK VF Pr. indbygger (kg) LTK VF Papir Glas Pap Organisk affald *Storskrald, byggeaffald m.m Haveaffald Husholdningsaffald i alt *Storskrald omfatter de resterende fraktioner Nye tiltag Genbrug af døre og vinduer Siden 1. november 2011 har det på genbrugsstationen været muligt at aflevere døre og vinduer i god stand til direkte genbrug. Forsøget kører et år og er et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Forsyning, Genbyg.dk og Vestforbrænding. Det er første skridt i et fælles forsøg på at fremme direkte genbrug af byggematerialer. Papirrødderne fokus på papirindsamling og genbrug i børnehøjde 7 klasser med elever fra klassetrin indsamlede i alt 700 kilo papir til genbrug i kampagnen Papirrødderne. Eleverne arbejdede med temaerne papir, genbrug og affald. De fleste klasser besøgte den lokale genbrugsstation i forbindelse med kampagnen. 2.a fra Lyngby Private Skole indsamlede 201 kilo papir, mens 4. b fra Trongårdsskolen indsamlede 180 kilo papir. Begge klasser tjente penge til klassekassen, og fik som ekstrapræmie en tur til Eksperimentariet. Genbrug af døre og vinduer Aflevering af batterier i husstande Private husstande kan nu komme af med deres batterier ved at lægge dem på låget af deres affaldsstativ i en gennemsigtig plastpose. Så tager renovationsfirmaet dem med, når de henter dagrenovation. Udvidelse af Genbrugsstationen til håndtering af haveaffald Arealet til modtagelse af haveaffald er i 2011 blevet udvidet med ca m2. Det har betydet bedre plads og bedre flow omkring aflevering af haveaffald. Det første læs haveaffald til den nye Grengård

16 Sikring af biodiversiteten frem mod 2020 Overalt i verden er naturens mangfoldighed, biodiversiteten, truet. Det skyldes menneskelige aktiviteter som inddragelse af naturområder til veje, byudvikling og landbrug samt klimaændringer. For at dæmme op for den tiltagende forringelse af naturen har EU s stats- og regeringsledere vedtaget et ambitiøst mål for den biologiske mangfoldighed under navnet Countdown 2020, nemlig at tabet af biodiversitet er stoppet inden Kommunerne har en stor rolle i at sikre målet i 2020 ved bl.a. at beskytte, forbedre og genskabe levesteder for planter og dyr. Det er også målet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer på jorden samt alle de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Mangfoldigheden vurderes på tre niveauer: 1. mangfoldigheden i samspillet mellem arter og deres omgivelser i økosystemer. 2. mangfoldigheden af forskellige arter af planter og dyr. 3. den genetiske mangfoldighed eller arvelige variation, der findes blandt forskellige individer og bestande af samme art. Samarbejde med kommunens borgere. Rigtig mange borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune bruger de grønne områder og er bevidste om kommunens naturværdier. Derfor nyder interesseorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Vandrelaug etc. opbakning blandt kommunens borgere. Grønt Råd Efter Amternes nedlæggelse, er der i næsten alle landets kommuner oprettet Grønne Råd. Således også i Lyngby- Taarbæk Kommune, hvor elleve interesseforeninger og to statsfunktioner rådgiver og er i dialog med kommunen i spørgsmål indenfor natur, kulturhistorie og friluftsliv. Grønt Råd holdt sit første møde i Efter en pause blev rådet gendannet i Invasive arter Med baggrund i Fokusstrategi for Landskabet fra 2009, indkaldte kommunen i 2011 en række interesseforeninger og Naturstyrelsen til et møde om bekæmpelse af invasive arter. Som et resultat af mødet blev der kort tid efter dannet en borgergruppe til bekæmpelse af den invasive mink, der er ved at sprede sig i Mølleåsystemet og som bl.a. er en stor trussel mod de fugle og pattedyr, der lever i området. Det er gruppens opgave at tilse de fælder som, med hjælp fra Naturstyrelsen, er stillet op flere steder langs Mølleåen og i Lyngby Åmose. Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med at kortlægge og udarbejde en plan for bekæmpelse af de invasive arters udbredelse i kommunen. Invasive arter er planter eller dyr, der ikke hører hjemme i den danske natur og som ikke har nogen naturlige fjender. For planternes vedkommende danner de store bestande og truer de naturligt hjemmehørende planter. I Lyngby-Taarbæk Kommune findes følgende invasive arter: Kæmpe Bjørneklo, Canadisk- og Sildig Gyldenris, Japansk Pileurt, Have-Guldnælde, Kæmpe-Balsamin, Pastinak og af dyrearter er minken ved at brede sig. Gyldenris danner tætte bestande. Hér ved Frederiksdal 14 16

17 Naturpleje Kommunen har et ønske om at bevare og pleje de mange naturområder for at undgå, at de gror til. Kommunen har indgået aftaler med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at varetage plejen i udvalgte områder ved leslåning. Plejen ved leslåning er mere skånsom, end de større græsklippere kan gøre det. Derudover bliver det afskårne materiale efter en leslåning revet sammen og kørt væk, så der kommer lys og luft til planter og insekter. Engen langs Mølleåen mellem Fuglevad og Brede slås en gang årligt med le af medlemmer af DN. Her vokser bla. den sjældne Forskelligbladet Tidsel. Leslåning langs Mølleåen I kommunen vokser den ualmindelige Blåtoppet Kohvede på en lille, privatejet lokalitet. Kommunen indgik for flere år siden en aftale med grundejerforeningen om udarbejdelse af en plejeplan og efterfølgende pleje af området. Et medlem af DN overvåger jævnligt bestanden af planten, som er i fremgang. Tordals Mose er gennem de sidste mange år blevet plejet. DN slår nogle områder omkring den våde del af mosen med le, mens kommunen slår de omgivende arealer med græsklipper. Det skaber gode betingelser for en stor artsrigdom med mange fine og ualmindelige planter. Operation Ren Sø De sidste mange år har Lyngby-Taarbæk kommune sammen med Gladsaxe Kommune støttet Operation Ren Sø. Operation Ren Sø er en årlig aktivitet arrangeret af 361 Kano- & Kajakklub, hvor alle inviteres til en hyggelig dag langs Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Mølleåen med trillebøre og gribetænger, for at fjerne affald. Hvis vejret tillader det, ror nogle i kanoer langs bredden og fjerner affald fra vandsiden. Ved oprensningen finder de aktive borgere typisk mængder af vejskilte, plastikposer, kasser, flasker, hundeposer, fyrværkeri, og affaldspapir, men også større genstande som cykler, knallerter, indkøbsvogne og tidligere også et pengeskab. Genstande som området nu ikke mere er svinet til af. De frivillige hjælpere, der har deltaget i arrangementet i mange år, har bemærket, at mængderne af affald heldigvis er faldende, hvilket sandsynligvis hænger sammen med tidligere års succesfulde Operation Ren Sø arrangementer, og den generelle stigende interesse for at holde vores natur pæn og ren. Resultatet efter operation Ren Sø Hjertestien Udover at arbejde for at sikre og bevare de grønne områder er det også et mål for kommunen at sikre borgernes mulighed for at opleve naturen og få motion. Flere undersøgelser konkluderer at mennesker, der bor tæt på grønne områder, er mere fysisk og psykisk raske end dem der bor uden udsigt til og langt fra parker og naturområder. Endvidere konkluderer undersøgelser at enhver form for motion, også gåture, forebygger livsstilssygdomme og giver større velvære. I 2010 afmærkede kommunen i samarbejde med Hjerteforeningen en Hjertesti rundt om Lyngby Sø. I 2011 blev planerne om en motionsplads i tilknytning til Hjertestien en realitet. Pladsen er anlagt på strækningen langs den østlige bred af Lyngby Sø på et lille område uden sjældne naturværdier. Motionsplads ved Lyngby Sø 17 15

18 FORBRUG I DEN KOMMUNALE VIRKSOMHED Hvert år opgøres opvarmnings-, el- og vandforbruget for kommunens egne ejendomme og institutioner i rapporten Grøn Energistyring. Nedenfor er bragt et sammendrag af resultaterne fra Opvarmning De fleste af kommunens ejendomme og bygninger er opvarmet med naturgas. I Tabel 8 ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh (megawatttimer). Opvarmningsforbruget er graddagereguleret, hvorved vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes. Opvarmnings forbrug Samlet opvarmningsforbrug Tabel 8: Opvarmningsforbrug i MWh. Sammenlignet med 2010 har der været et fald i det totale opvarmningsforbrug på 593 MWh. MWh/m 2 0,18 0,17 0,16 0,15 0,14 0,13 0, Opvarmningsforbruget pr. m 2 er reduceret med 0,7 % fra 2010 til Reduktionen pr. m 2 er forbundet med en vis usikkerhed, da bygninger er revet ned på flere omsorgscentre, hvilket gør, at størrelsen af de opvarmede arealer i 2011 ikke helt kan præciseres. Desuden har der været fejl i styringen på to svømmehallers ventilationsanlæg, og der har været holdt igen med udskiftning af gaskedler, da det forventes, at dele af kommunen går over til fjernvarme. Når/hvis der konverteres til fjernvarme, betyder det en besparelse i opvarmningsforbrug og i særdeleshed i CO2-udledning. Der er dog løbende foretaget energibesparende foranstaltninger. Bl.a. udskiftning til ventilationsaggregater med varmegenvinding, i Lundtoftehallen, Trongårdsskolens Svømmehal og på Virum Skole i omklædning og i bygning 3. Figur 10: Udviklingen i opvarmningsforbrug pr. M 2 (etageareal) El Det totale elforbrug er fra 2010 til 2011 faldet med MWh, mens elforbruget til bygninger er faldet med 614 MWh. For uddybning af elforbruget se side 4. ELFORBRUG Bygninger boldbaner Vejbelysning Rensnings anlægget Vandværket Samlet forbrug kwh/m Tabel 9: Elforbrug i MWh Figur 11:Udviklingen i elforbruget pr. m 2 (etageareal) 18

19 Vand Sammenlignet med 2010 er det totale vandforbrug steget med ca m 3. For bygninger alene er forbruget faldet med ca m 3. Vandforbruget pr. m 2 for bygningerne er faldet med 3,6 % i forhold til Det mindre vandforbrug skyldes installeringen af automatiske vandmålere i en del større institutioner, og generelt tættere opfølgning via energistyringen. Flere plejehjem er ikke længere kommunalt ejede, men er overgået til boligselskaber, hvilket har medført et mindre kommunalt vandforbrug. Vandforbrug Bygninger Vandmålere uden for bygninger Rensningsanlægget Samlet forbrug M 3 /m 2 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0, Tabel 10: Vandforbrug i m 3. Figur 12: Udviklingen i vandforbruget pr. m 2 (etageareal) Ressourcebegrænsende tiltag Siden 1996 har der eksisteret et energiprojekt med det formål at nedbringe energiforbruget på kommunens ejendomme. Til projektet hører en energipulje til finansiering af ressourcebesparende projekter. I 2011 er der investeret i alt ca. 6,1 mio. kr. (2,9 mio. kr. fra Klimainvesteringspuljen og 3,2 mio. fra Energipuljen), og udført ca. 110 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, har besparelsen i opvarmning, el og vand i alt givet en besparelse på ca. 1,1 mio. kr. i 2011 i forhold til Energimærkning af offentlige bygninger. Kommunen skal energimærke alle sine bygninger med et areal på mere end 60 m 2. Alle institutioner og udlejningsejendomme er nu energimærket. I perioden 2007 til 2011 er der udført ca. 207 energimærker. I Energimærkerapporten beskrives en række forslag til energitiltag, der kan udføres for at mindske energiforbruget disse forslag indarbejdes løbende via Energiprojektet, som står for energistyring og energioptimering af bygningerne. 19

20 AFFALD OG GENANVENDELSE Dagrenovation og dagrenovationslignende affald tons Haveaffald i alt tons Glas til genbrug via kubeordning tons Papir til genbrug via kubeordning tons STORSKRALDSORDNINGEN (fortovsindsamling) Aviser og papir tons Flasker og glas tons Jern og metal Tons Kølemøbler tons Elektronik tons Stort og småt brændbart tons GENBRUGSSTATIONEN I alt tons Brændbart tons Genanvendelse tons Deponering tons Specialbehandling, elskrot, lyskilder og farligt affald tons FARLIGT AFFALD modtaget på Storkøbenhavns modtagestation og Kommune Kemi Farligt affald tons VANDFORSYNING Udpumpet vand i alt 1000 m Vand leveret til forbrug (vandsalg) 1000 m Spildprocent % 9,7 9,9 9,8 RENSEANLÆG LUNDTOFTE Vandmængde 1000 m Udledt organisk stof (COD) til Øresund tons Udledt organisk stof (BOD) til Øresund tons Udledt suspenderet stof til Øresund tons Udledt kvælstof til Øresund tons Udledt fosfor til Øresund tons 7,9 9,6 11 ENERGI Elforbrug totalt i kommunen MWh CO2-udledning for elforbruget tons KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Opvarmning, primært naturgas MWh Elforbrug MWh Vandforbrug m Diesel Liter Blyfri benzin Liter CO2-UDSLIP FRA KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Kommunale bygninger Tons CO transport (diesel og benzin) Tons CO Vejbelysning Tons CO Rensningsanlæg Tons CO Vandforsyning Tons CO Genbrugsstationen Tons CO I alt Tons CO Tabel 11: Miljøresultater