GRØNT REGNSKAB 2011 L L Y Y N N G G B B Y Y - - T T A A A A R R B BÆ Æ K K K K O O M M M M U UN N E E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB 2011 L L Y Y N N G G B B Y Y - - T T A A A A R R B BÆ Æ K K K K O O M M M M U UN N E E"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2011 LLYYNNG G BBY Y- - TTAAAARRBBÆ O MMMM UN EE ÆKK KKO UN

2

3 Indhold Forord...4 Klimakommunens resultater CO2-status...6 Når vi færdes i trafikken...8 Når vi bruger vand...10 Når vandet skal væk...12 Når vi smider ud...14 Når vi bruger naturen...16 Forbrug i den kommunale virksomhed...18 Kommunens miljøresultater...20 Figuroversigt...21 Tabeloversigt

4 I Lyngby-Taarbæk Kommunes Grønne Regnskab er det muligt at følge udviklingen på områderne CO2-udslip, trafik, drikkevand, spildevand, affald, natur og forbruget i den kommunale virksomhed. Større begivenheder eller kampagner inden for miljø og klima afrapporteres også her, da vi i disse år har særlig fokus på CO2-udslippet. I forslaget til kommunens klimastrategi er der opstillet en række mål - bl.a. at reducere CO2-udledningen fra kommunen som geografisk område med 20 % i 2020, mens CO2-udledningen fra den kommunale drift skal reduceres med 2 % om året frem til Da mindre end 5 % af CO2-udslippet kommer fra den kommunale drift, er dialog, partnerskab og samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører helt afgørende for at nå målet. Klimapartnerskab og grøn strøm Lyngby-Taarbæk Kommune har i 2011 indgået et klimapartnerskab med DONG Energy. Samarbejdet skal bl.a. være med til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen over de næste år. Klimapartnerskabet er en rammeaftale, som kan komme til at indeholde mange forskellige former for samarbejde inden for vedvarende energi, energiforbrug og CO2-udledning. Kommunen har allerede indgået en aftale med DONG Energy om at modernisere vejbelysningen med LED-lygter. Kommunens energiforbrug til vejbelysningen forventes at blive halveret i de berørte områder. Det er tanken at partnerskabet med DONG Energy også kan komme til at omhandle projekter, der har til formål at udbrede viden om elbiler til kommunens borgere, institutioner og virksomheder, lige som det kan komme på tale at etablere et anlæg, der kan opgradere biogas til naturgas og gennemføre energisparekampagner til borgere m.m. Som en del af klimapartnerskabet har kommunen købt såkaldte RECS certifikater, svarende til 23 % af kommunens forventede elforbrug i de kommunale bygninger i Certifikaterne fungerer som dokumentation for, at der er produceret den givne mængde elektricitet baseret på vedvarende energikilder i dette tilfælde vindmøllestrøm fra en ny havmøllepark ved Anholt. Vidensbystrategi og klimanetværk 2011 blev også året, hvor kommunen sammen med en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner vedtog en vidensbystrategi, der bl.a. har til formål at sikre, at Lyngby- Taarbæk bliver et område kendetegnet ved bæredygtig vækst. Den bæredygtige vækst skal bl.a. sikres gennem tætte netværk, hvor lokale aktører bringes sammen for at drøfte, udvikle og afprøve den nyeste viden. Vidensbynetværket Klima og Grøn Teknologi er et af de 5 netværk, der er etableret i regi af vidensbystrategien. Om det lykkes at skabe en bæredygtig vækst, vil bl.a. kunne aflæses i de fremtidige grønne regnskaber 2 4

5 Resumé af Grønt Regnskab 2011 Kort fortalt blev 2011 et år, hvor det på mange områder lykkedes at reducere ressourceforbruget og belastningen på miljøet til gavn for både klima og miljø. Kommunen som virksomhed Resultatet efter 4 år som klimakommune er en CO2-reduktion på 12,2 % fra 2007 til 2011 (beregnet med CO2- emmisionsfaktoren for 2010 alle år). Fra 2010 til 2011 er CO2-udslippet alene reduceret med 3,3 %. Klimakommuneaftalen er således opfyldt i 2011, hvis dette år ses isoleret fra de forrige år. Det totale el- og varmeforbrug i den kommunale drift er faldet fra 2010 til 2011, mens vandforbruget er steget minimalt. Set i forhold til forbrug pr. m 2 er forbruget faldet over hele linjen. I 2011 er der investeret i alt ca. 6,1 mio. kr. og udført 110 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, har indsatsen givet en besparelse på i alt 1,1 mio. kr. i 2011 i forhold til Den geografiske kommune Det totale elforbrug er faldet med 2,6% fra 2010 til Faldet er sket hos både private borgere, i industrien og i den kommunale drift. Vandforbruget er faldet med ca. 1 % fra 2010 til Spildprocenten er faldet minimalt fra 9,9 % til 9,85 % af den udpumpede vandmængde. Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op, for bl.a. at nedbringe spildprocenten. Trafikken på 15 udvalgte veje er faldet med 12 % fra 2007 til Faldet lokalt er større end det generelle fald for hele landet, som er på 3-4 %. Der kan ikke peges på specifikke lokale forhold, der kan forklare det store fald. Til sammenligning er antallet af indregistrerede personbiler i kommunen i samme periode faldet med 3 %. På kloakområdet er indsatsen for bedre at kunne håndtere de større regnmængder fortsat. I 2011 er der arbejdet med planlægning og projektering af kapacitetsudvidelser på kloaksystemet i flere områder i kommunen. Den samlede mængde affald fra husstande har været nogenlunde konstant fra 2009 til 2010, mens mængden af genanvendeligt affald fra husholdninger desværre er faldet med 11 % fra 2009 til Bagerst i Det Grønne Regnskab findes en miljøoversigt, hvor kommunens miljøresultater for de seneste 3 år er samlet. Rigtig god læselyst Søren P. Rasmussen Borgmester 35

6 I april 2010 forlængede kommunalbestyrelsen klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, så målet om en årlig CO2-reduktion på 2 % nu gælder helt frem til En klimahandlingsplan skal i løbet af 2012 synliggøre mulighederne for at reducere CO2-udslippet fra kommunen som geografisk enhed, og efterfølgende danne grundlag for en evt. udvidelse af klimakommuneaftalen. Da ca. 80 % af CO2-udslippet fra den kommunale drift kommer fra de kommunale bygninger, er den primære kilde til at nå CO2-reduktionsmålet energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. CO2-status for den kommunale drift Kilde Tons CO Bygninger i alt * Vejbelysning Vandforsyningen Rensningsanlægget Genbrugsstationen ** Brændstof CO2-udslip i alt % CO2-reduktion *** 6,6 2,6 0,2 3,3 * Kraftvarme-emissionsfaktor 2010, individuelt pr.ejendom ** Genbrugsstationen var til og med 2008 ejet af LTK, og blev regnet med i Bygninger i alt *** CO2-emissionsfaktorer fra 2010 brugt alle fire år. Tabel 1: CO2-udslippet fra Lyngby-Taarbæk Kommune som virksomhed CO2-belastningen fra elproduktionen (og i mindre grad fra kraftvarmeanlæg) varierer en del fra år til år. I Tabel 1 ses en opgørelse over CO2-udslippet fra kommunen som virksomhed. For bedre at kunne sammenligne udviklingen, er CO2-emissionsfaktorer fra 2010 brugt alle fem år. Havde de faktiske CO2-emmisionsfaktorer været brugt, havde der været tale om en reduktion på 11,4 % fra 2010 til Elforbrug Bygninger Der er i kommunens bygninger brugt 614 MWh mindre end i Det svarer til en 5,6 % besparelse på forbrug/m2. Teknisk Forvaltnings forbrug er faldet meget ifht. 2010, primært pga. nedlukning af krematoriet (-170 MWh), men også vejvæsenet har sparet, idet den meget kolde vinter i 2010 gav et mindreforbrug i 2011(-20MWh). Stadsbibliotekets forbrug er faldet med 52 MWh, forårsaget af driftproblemer med køleanlægget i sommer. Derudover er der pæne besparelser generelt, bl.a. fordi der er opsat nye lyskilder mange steder. Af elbesparende foranstaltninger foretaget i årets løb kan nævnes renovering af belysningen hal 2, foyer m.m. i Virumhallen, montering af strålevarme i gymnastiksalene på Virum Skole og udskiftning til ventilationsaggregater med elsparemotorer og elspareventilatorer i bl.a. Lundtoftehallen, Trongårdsskolens Svømmehal og Virum Skole i omklædning og i bygning 3. Desuden er der monteret varmepumper i vuggestuen Garantien og i Dameroklubben. 64

7 Vejbelysningen Kommunens vejbelysning har siden 2005 været under renovering. I 2011 var ca. halvdelen af vejbelysningen blevet udskiftet med lavenergipærer. For den resterende halvdel af vejbelysningen har kommune i 2011 indgået en ny aftale med DONG Energy, der betyder, at de elektriske luftledninger i Lyngby-Taarbæk Kommune i løbet af de næste tre år skal erstattes af kabler i jorden. Aftalen betyder også, at ca gamle lygter samtidig udskiftes med ny LEDbelysning. DONG Energy startede med at grave i det centrale Lyngby i starten af oktober 2011,og afhængigt af vejret er arbejdet i området færdigt i slutningen af Planer for områderne kan ses på DONG Energys hjemmeside. I den resterende del af kommunen forventes vejbelysningen udskiftet i perioden fra begyndelsen af 2013 til medio Kommunens energiforbrug til vejbelysningen forventes at blive halveret i de berørte områder. De nye LED-lygter Brændstofforbruget Brændstofforbruget er i mange tilfælde afhængigt af et bestemt antal biler til f.eks. hjemmeplejen men også af vejret i forbindelse med f.eks. antallet af snerydninger. I Figur 1 ses brændstofforbruget i de kommunale forvaltninger. Brændstofforbruget søges nedbragt ved bl.a. at udnytte det eksisterende materiel optimalt, ved at købe/lease A- energimærkede biler og, hvor det er muligt, ved at bruge cykler i stedet for biler. Samtlige biler i ældreplejen er nu erstattet med A-energimærkede biler. liter Diesel Benzin Figur 1: Brændstofforbrug i de kommunale forvaltninger Elforbruget fra kommunen som geografisk enhed Forbrug MWh Boliger Industri Kommunale drift I alt Det totale elforbrug er faldet med 2,6 % fra 2010 til Faldet er sket hos både private borgere, i industrien og i den kommunale drift. Tabel 2: Udviklingen i elforbruget CO2-udledningen fra det totale elforbrug i kommunen som geografisk enhed I Tabel 3 ses CO2-udledningen fra det totale elforbrug fra boliger og erhverv inkl. de kommunale bygninger i Lyngby- Taarbæk Kommune fra 2007 til Fra 2010 til 2011 er den faktiske CO2-udledning fra elforbruget faldet med 12 %. Dette skyldes dels et lavere elforbrug, dels at CO2-belastningen fra den elektricitet, der er forbrugt i 2011, er betydeligt lavere end i 2010 mere vind og sol, mindre kul og gas! Tons CO2* *CO2 mængde pr. MWh, 2007=543 kg, 2008=429 kg, 2009=460 kg, 2010=449 kg og 2011=378 kg. Kilde: Tabel 3: CO2-udledningen fra det totale elforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune 7 5

8 Trafikudviklingen Kommunen foretager trafiktællinger på kommunens veje. For at følge udviklingen tælles systematisk på 15 udvalgte veje hvert år. Disse veje er bl.a. flere indgangsveje fra nabokommunerne samt veje i bymidten. Der tælles i 1 uge i september måned. Trafikudviklingen fremgår af figur 2. Det ses, at trafikken er faldet med 12 % fra 2007 til Faldet er større end det generelle fald for hele landet på 3-4 %. Der kan ikke peges på specifikke lokale forhold, der kan forklare det store fald. index bilbestand Trafikudvikling Figur 2: Udviklingen i antallet af personbiler i kommunen. Index 100 = 2007 Til sammenligning fremgår det også at antallet af indregistrerede personbiler i kommunen i samme periode er faldet med 3 %. Trafiksikkerhed Figur 3 viser udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken, samt målsætning for antallet af tilskadekomne. Målet er at reducere antallet af tilskadekomne med 40 % i år 2012 i forhold til antal Alv. tilskadekomne alv. tilskade målsætning let tilskadekomne let tilskade målsætning Figur 3: Uheldsstatistik og mål Der er i 2011 udarbejdet forslag til en trafiksikkerhedsplan. Heri foreslås, at kommunen målretter indsatsen indenfor følgende 5 indsatsområder for at reducere antallet af personskader på kommunens vejnet. - Uheld i kryds - Uheld med cyklister - Uheld med unge trafikanter ml år - Uheld med ældre på 65 år og mere - For høj fart Der er endvidere udarbejdet en sortpletanalyse for de 10 mest uheldsbelastede kryds og strækninger i kommunen. Disse lokaliteter er besigtiget og der er udarbejdet forslag til forbedringer. Trafiksikkerhedsplanen blev godkendt i foråret

9 Cykelsuperstier 18 kommuner i Storkøbenhavn har i samarbejde udpeget et net af cykelsuperstier. Hensigten er at indrette et overordnet cykelstinet med god fremkommelighed og sikkerhed, så det er attraktivt at benytte for dem, der har ca km til arbejde. Se mere på: Cykelkampagner 2011 I alt 101 klasser deltog i årets cykelkonkurrence for skoleklasser. I år havde kun 1 klasse opnået max-point som fås ved at alle børn i klassen cykler alle dage med hjelm! Og det var 6A fra Lundtofte Skole. Virum Skole var for syvende år i træk den skole, der deltog i cykelkampagnen med % -vis flest klasser nemlig samtlige 40 klasser! 6A Lundtofte Skole I cykelkampagnen Frisk i trafikken, hvor Cykelskildpadden Skjold skulle lokke børn og forældre i sadlen deltog 9 daginstitutioner i kampagnen. Børnehuset Svanen løb af med sejren. Børnene fra Svanen vandt en klovneforestilling med Cirkus 3. Tanken med de lokale cykelkampagner for børn er også at få mor og far til at cykle videre på arbejde, efter at have afleveret børn. Den landsdækkende kampagne "Vi cykler til arbejde" kører nemlig samtidigt. Fra virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune deltog 235 hold med i alt cyklister i kampagnen, hvilket er en lille stigning i forhold til året før. Glade børn fra Børnehuset Svanen Grøn transport til Roskilde Festivalen tag toget! Som en del af kommunens klimakampagne, støttede Lyngby-Taarbæk Kommune i 2011 et studenterprojekt på DTU Bæredygtig transport til Roskilde Festival. Projektet havde bl.a. til formål, forud for årets Roskilde Festival, at gøre gæsterne opmærksomme på, at de ved at tage toget sparer både samfundet og miljøet for en konkret og målbar CO2 belastning. Denne opmærksomhed blev skabt gennem et installations-projekt lavet af studerende i samarbejde med studenterorganisationen på DTU, Polyteknisk Forening, foreningen Grøn Vision samt Roskilde Festivalen. 79

10 Målsætningerne for vandforsyningen er bl.a. at sikre en god drikkevandskvalitet nu og i fremtiden og at opretholde stor forsyningssikkerhed og lokal vandforsyning. Vandforbrug Vandforbruget er faldet med ca. 1 % fra 2010 til m Figur 4: Vandforbrug Vandforbrug Husholdningsforbrug Årstal Landsgennemsnit Lyngby-Taarbæk Kommune l/person/dag l/person/dag Kendes endnu ikke 125 Tabel 4 viser vandforbruget pr. person pr. dag fra private husstande i Lyngby-Taarbæk Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet. Tabel 4: Vandforbruget fra private husstande Vandspild Spildprocenten er fra 2010 til 2011 faldet fra 9,9 % til 9,85 % af den udpumpede vandmængde. Vandtabet skyldes utætheder på ledningsnettet, akut tab ved større brud på ledningsnettet, målerdifferencer, umålt forbrug til brandslukning, sprinklerprøver samt filter- og ledningsskylning. Figur 5: Udviklingen i spildprocenten fra 2007 til 2011 % 11 10,5 10 9,5 9 8, Spildprocent 10 8

11 For blandt andet at reducere vandtabet, er ledningsnettet blevet opdelt i sektioner, der via målerbrønde kan give oplysninger om flow og tryk og dermed gøre det muligt hurtigere at finde frem til lækager og brud på ledningssystemet. Sætning af sektionsmålerbrønd på ledningesnettet på fuglevadsvej. Vandledningsrenovering Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op for bl.a. at nedbringe spildprocenten. Figur 6 viser, hvor mange km vandledninger der er lagt i de forskellige tidsperioder, mens Figur 7 viser, hvor mange meter vandledninger, der er blevet renoveret i perioden fra 2007 til km 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Figur 6: Vandledningernes alder km 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur 7: Renoveringstakt for vandledninger Vandkvalitet Kvaliteten af drikkevandet i Lyngby-Taarbæk Kommune har generelt været tilfredsstillende i Der har fortsat været fokus på at indvinde og distribuere drikkevand af god kvalitet. Der var dog i efteråret 2011 en mindre forureningshændelse i Taarbæk, der formentlig var forårsaget af en uhensigtsmæssig arbejdsgang i forbindelse med renoveringsarbejde på vandledningerne. Arbejdsgangene i forbindelse med denne type renoveringsarbejde er efterfølgende blevet forbedret. På Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside kan resultaterne fra nogle udvalgte vandprøver ses. Det er prøver fra Dybendal og Lyngby Vandværker og en prøve taget på ledningsnettet. 9 11

12 Strategi Strategiplanen fra 2009 for kloakområdet har styret anlægsarbejdernes iværksættelse. Forsyningsselskabet har således i 2011 fortsat arbejdet med udførelse og detailprojektering af de kloakprojekter, der er i strategiplanens højst prioriterede oplande. Det nye regnvandsbassin ved Virum Overdrev blev taget i brug i foråret Den større kapacitet i bassinet betyder, at aflastningshyppigheden til Furesøen nu er nedsat til 1 gang hvert andet år mod tidligere 2 gange årligt. Det vil have en gavnlig indvirkning på badevandskvaliteten ved Frederiksdal Fribad. Det grønne overdrev over det underjordiske bassin har nu fin sammenhæng med Furesøparken, og arealet kan i langt højere grad end før benyttes af områdets beboere. Bygning af et nyt underjordisk bassin ved Slotsvænget til erstatning for det gamle nedslidte åbne bassin blev påbegyndt i Bassinet forventes taget i brug i foråret Skybruddet den 2. juli 2011 var også i Lyngby-Taarbæk Kommune årsag til oversvømmede veje og vandfyldte kældre spredt rundt i hele kommunen. Det har sat ekstra fokus på klimatilpasningsprojekter. Nedrivning af det eksisterende bassin på Slotsvænget I 2011 er der arbejdet med planlægning og projektering af kapacitetsudvidelser på kloaksystemet i flere områder i kommunen. Udvidelsen af bassinet ved Frem er i etape 2 i arbejdet med forbedring af kapaciteten i Birkholmsvejskvarteret, hvor der i 2010 blev anlagt et rørbassin i Peter Rørdams Vej. Udførelsen af bassinudvidelsen påbegyndes i I Fortunoplandet projekteres et nyt bassin og udvidelse af kapaciteten. Dette projekt forventes også påbegyndt i Herudover er der arbejdet med planlægning af klimatilpasningsprojekter i Sorgenfrigårdskvarteret, ved Chr. Winthers Vej, omkring Fæstningskanalen, ved Buskevej, Frederiksdalsvej, Nymøllevej og i Borrebakkeoplandet. Rensning af spildevandet Mølleåværket, der renser spildevand fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommune, fjerner de stoffer, som er problematiske for miljøet. Det drejer sig om organiske stoffer, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Størstedelen af de problematiske stoffer fjernes ved mekanisk, kemisk og biologisk rensning, hvorefter det rensede spildevand ledes til Øresund. Der er renset ca. 14 % mere spildevand i 2011 i forhold til 2010, inklusiv biologisk rensning. Naturstyrelsen Roskilde kontrollerer om krav til udledning, fastsat i en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28, er overholdt. Renseanlægget har i kontrolperioden 2011 kørt stabilt og alle afløbskrav er opfyldt. Renseanlæg Lundtofte I maj 2011 startede udbygning af renseanlægget med et MBR-anlæg. Formålet er at øge behandlingskapaciteten og samtidigt overholde meget strenge krav til fosfor- og kvælstoffjernelse, samt miljøfarlige forurenende stoffer, i overensstemmelse med aftalen med Naturstyrelsen om udledning til Mølleåsystemet

13 I juni 2011 trådte et nyt EU-krav til elektromotorer i kraft. Efter denne dato må der kun købes energieffektive motorer. Renseanlægget følger den teknologiske udvikling og udskifter til mere energibesparende udstyr løbende. For at forbedre arbejdsmiljøet er der bygget askesilo i 2010, hvor aske fra både cyklon og filterpose transporteres i et separat rørsystem således, at sammenblanding af de to fraktioner ikke er mulig. Askesiloen er taget i brug i 2011 og fungerede efter hensigten hele året. Miljømilliarden I 2007 har staten via miljømilliarden bevilget støtte til et projekt, der har til formål at tilføre Mølleåsystemet mere vand. Vand af den nødvendige kvalitet skal komme ved ekstraordinær rensning af en del af spildevandet fra Mølleåværket. Det samlede projekt inkluderer vandløbsregulering og sørestaurering i Rudersdal Kommune m.m. Arbejdet med VVM-redegørelsen er fortsat i VVM står for Vurderinger og Virkning på Miljøet og redegørelsen skal afklare, hvordan projektet vil påvirke det omgivende miljø. Der er blandt andet fokus på miljøfremmede stoffer, fosfor og kvælstof. Der er stadig udeståender, der skal undersøges for at kvalificere data og afsøge muligheder inden, der kan gives en VVM tilladelse. Kloakrenovering Der er særlig fokus på at sikre, at kloaknettet kan håndtere de store regnmængder, der kommer, som resultat af klimaforandringerne. Kloakrenoveringen foregår på baggrund af vurderinger af det samlede kloaknets alder og brugsmæssige belastning. Den igangværende kloakrenovering gennemføres i størst muligt omfang uden opgravning og med skelen til, hvor kapacitetsforøgelser er nødvendige. Kloakrenovering er desuden et vigtigt led i bestræbelserne på at undgå udsivning af spildevand fra spildevandssystemet. Som det ses af Figur 8 og Figur 9, har der været god fremgang i omfanget af renoverede kloakledninger i 2011 i forhold til de foregående år kr Figur 8: Kommunen og Forsyningens investeringer i kloakrenovering fra 2008 til Meter Figur 9: Omfanget af renoverede kloakledninger i meter i perioden 2008 til Innovationsprojekter Også i 2011 har Forsyningsselskabet deltaget i forskellige innovationsprojekter i samarbejde med rådgivere, forskningsinstitutioner og andre kommuner/forsyninger: Projekt Intelligent Spildevandshåndtering ser i en større sammenhæng på planer for kloakudbygning i Lynetteoplandet med henblik på at optimere kommunernes indsats på dette område. Under Projekt Vand i byer har kommunen sammen med Lyngby-Taarbæk Forsyning, DTU management m.fl. indgået aftale om et delprojekt innovativ klimatilpasning med borgerne. Projektets formål er at styrke borgernes aktive deltagelse i en innovativ klimatilpasning med vand i byer. Projektet Regnvandsforum handler om at finde løsninger på de problematikker der opstår i hovedstadsområdet på grund af de større regnmængder

14 Miljøstyrelsens centrale database Affaldsdataregistret er på nuværende tidspunkt så mangelfuldt, at data fra 2010 og 2011 ikke kan bruges til en retvisende beskrivelse af affaldets håndtering og mængde. Dette skyldes, at den nationale affaldsdatabase er ændret radikalt, og det er indberetningsmønsteret også. Dette er særligt gældende for erhvervsaffald, hvorfor Grønt Regnskab i år udelukkende fokuserer på affaldsdata fra husstande. Den samlede affaldsmængde fra husstandene er rimelig konstant, mens mængden af affald fra husholdninger til genanvendelse er faldet med 11 % fra 2009 til Heraf er mængden af bygge- og anlægsaffald og haveaffald faldet med 9 %. Nedenfor vises tal for husstande og genbrugsstationer. Affaldsmængder fordelt på indberetningstyper og behandlingsformer (ton) I alt husholdninger Heraf genanvendelse Heraf forbrænding Heraf deponering Heraf særlig behandling Tabel 5: Affald fra husholdninger fordelt på behandlingsformer Tabel 6 viser udviklingen i affaldsmængderne fra husholdningerne for udvalgte fraktioner. Data er indhentet via genbrugsstation, fortovsindsamling, kuber og forsøgsområder. Genbrugskuber ved Åbrinken Ton Haveaffald Papir Pap Glas/flasker Beton Gips Tegl/mursten/gasbeton Jord Jern/Metal Køleskabe Elskrot Kabelskrot Andet genbrug I alt Tabel 6: Affaldsmængderne fra husholdningerne for udvalgte fraktioner 12 14

15 Tabel 7 viser affaldsfraktioner fordelt per husstand og per indbygger for LyngbyTaarbæk Kommune (LTK) og for gennemsnittet af Vestforbrænding s kommuner (VF). Samlet set blev der smidt mindre ud i Lyngby-Taarbæk end i gennemsnittet af Vestforbrænding s 18 kommuner. Tabel 7: Husholdningsaffald pr. husstand i hhv. LTK og VF s opland 2010 Affaldsfraktioner husholdninger Dagrenovation restaffald Pr. husstand (kg) LTK VF Pr. indbygger (kg) LTK VF Papir Glas Pap Organisk affald *Storskrald, byggeaffald m.m Haveaffald Husholdningsaffald i alt *Storskrald omfatter de resterende fraktioner Nye tiltag Genbrug af døre og vinduer Siden 1. november 2011 har det på genbrugsstationen været muligt at aflevere døre og vinduer i god stand til direkte genbrug. Forsøget kører et år og er et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Forsyning, Genbyg.dk og Vestforbrænding. Det er første skridt i et fælles forsøg på at fremme direkte genbrug af byggematerialer. Papirrødderne fokus på papirindsamling og genbrug i børnehøjde 7 klasser med elever fra klassetrin indsamlede i alt 700 kilo papir til genbrug i kampagnen Papirrødderne. Eleverne arbejdede med temaerne papir, genbrug og affald. De fleste klasser besøgte den lokale genbrugsstation i forbindelse med kampagnen. 2.a fra Lyngby Private Skole indsamlede 201 kilo papir, mens 4. b fra Trongårdsskolen indsamlede 180 kilo papir. Begge klasser tjente penge til klassekassen, og fik som ekstrapræmie en tur til Eksperimentariet. Genbrug af døre og vinduer Aflevering af batterier i husstande Private husstande kan nu komme af med deres batterier ved at lægge dem på låget af deres affaldsstativ i en gennemsigtig plastpose. Så tager renovationsfirmaet dem med, når de henter dagrenovation. Udvidelse af Genbrugsstationen til håndtering af haveaffald Arealet til modtagelse af haveaffald er i 2011 blevet udvidet med ca m2. Det har betydet bedre plads og bedre flow omkring aflevering af haveaffald. Det første læs haveaffald til den nye Grengård

16 Sikring af biodiversiteten frem mod 2020 Overalt i verden er naturens mangfoldighed, biodiversiteten, truet. Det skyldes menneskelige aktiviteter som inddragelse af naturområder til veje, byudvikling og landbrug samt klimaændringer. For at dæmme op for den tiltagende forringelse af naturen har EU s stats- og regeringsledere vedtaget et ambitiøst mål for den biologiske mangfoldighed under navnet Countdown 2020, nemlig at tabet af biodiversitet er stoppet inden Kommunerne har en stor rolle i at sikre målet i 2020 ved bl.a. at beskytte, forbedre og genskabe levesteder for planter og dyr. Det er også målet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer på jorden samt alle de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Mangfoldigheden vurderes på tre niveauer: 1. mangfoldigheden i samspillet mellem arter og deres omgivelser i økosystemer. 2. mangfoldigheden af forskellige arter af planter og dyr. 3. den genetiske mangfoldighed eller arvelige variation, der findes blandt forskellige individer og bestande af samme art. Samarbejde med kommunens borgere. Rigtig mange borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune bruger de grønne områder og er bevidste om kommunens naturværdier. Derfor nyder interesseorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Vandrelaug etc. opbakning blandt kommunens borgere. Grønt Råd Efter Amternes nedlæggelse, er der i næsten alle landets kommuner oprettet Grønne Råd. Således også i Lyngby- Taarbæk Kommune, hvor elleve interesseforeninger og to statsfunktioner rådgiver og er i dialog med kommunen i spørgsmål indenfor natur, kulturhistorie og friluftsliv. Grønt Råd holdt sit første møde i Efter en pause blev rådet gendannet i Invasive arter Med baggrund i Fokusstrategi for Landskabet fra 2009, indkaldte kommunen i 2011 en række interesseforeninger og Naturstyrelsen til et møde om bekæmpelse af invasive arter. Som et resultat af mødet blev der kort tid efter dannet en borgergruppe til bekæmpelse af den invasive mink, der er ved at sprede sig i Mølleåsystemet og som bl.a. er en stor trussel mod de fugle og pattedyr, der lever i området. Det er gruppens opgave at tilse de fælder som, med hjælp fra Naturstyrelsen, er stillet op flere steder langs Mølleåen og i Lyngby Åmose. Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med at kortlægge og udarbejde en plan for bekæmpelse af de invasive arters udbredelse i kommunen. Invasive arter er planter eller dyr, der ikke hører hjemme i den danske natur og som ikke har nogen naturlige fjender. For planternes vedkommende danner de store bestande og truer de naturligt hjemmehørende planter. I Lyngby-Taarbæk Kommune findes følgende invasive arter: Kæmpe Bjørneklo, Canadisk- og Sildig Gyldenris, Japansk Pileurt, Have-Guldnælde, Kæmpe-Balsamin, Pastinak og af dyrearter er minken ved at brede sig. Gyldenris danner tætte bestande. Hér ved Frederiksdal 14 16

17 Naturpleje Kommunen har et ønske om at bevare og pleje de mange naturområder for at undgå, at de gror til. Kommunen har indgået aftaler med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at varetage plejen i udvalgte områder ved leslåning. Plejen ved leslåning er mere skånsom, end de større græsklippere kan gøre det. Derudover bliver det afskårne materiale efter en leslåning revet sammen og kørt væk, så der kommer lys og luft til planter og insekter. Engen langs Mølleåen mellem Fuglevad og Brede slås en gang årligt med le af medlemmer af DN. Her vokser bla. den sjældne Forskelligbladet Tidsel. Leslåning langs Mølleåen I kommunen vokser den ualmindelige Blåtoppet Kohvede på en lille, privatejet lokalitet. Kommunen indgik for flere år siden en aftale med grundejerforeningen om udarbejdelse af en plejeplan og efterfølgende pleje af området. Et medlem af DN overvåger jævnligt bestanden af planten, som er i fremgang. Tordals Mose er gennem de sidste mange år blevet plejet. DN slår nogle områder omkring den våde del af mosen med le, mens kommunen slår de omgivende arealer med græsklipper. Det skaber gode betingelser for en stor artsrigdom med mange fine og ualmindelige planter. Operation Ren Sø De sidste mange år har Lyngby-Taarbæk kommune sammen med Gladsaxe Kommune støttet Operation Ren Sø. Operation Ren Sø er en årlig aktivitet arrangeret af 361 Kano- & Kajakklub, hvor alle inviteres til en hyggelig dag langs Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Mølleåen med trillebøre og gribetænger, for at fjerne affald. Hvis vejret tillader det, ror nogle i kanoer langs bredden og fjerner affald fra vandsiden. Ved oprensningen finder de aktive borgere typisk mængder af vejskilte, plastikposer, kasser, flasker, hundeposer, fyrværkeri, og affaldspapir, men også større genstande som cykler, knallerter, indkøbsvogne og tidligere også et pengeskab. Genstande som området nu ikke mere er svinet til af. De frivillige hjælpere, der har deltaget i arrangementet i mange år, har bemærket, at mængderne af affald heldigvis er faldende, hvilket sandsynligvis hænger sammen med tidligere års succesfulde Operation Ren Sø arrangementer, og den generelle stigende interesse for at holde vores natur pæn og ren. Resultatet efter operation Ren Sø Hjertestien Udover at arbejde for at sikre og bevare de grønne områder er det også et mål for kommunen at sikre borgernes mulighed for at opleve naturen og få motion. Flere undersøgelser konkluderer at mennesker, der bor tæt på grønne områder, er mere fysisk og psykisk raske end dem der bor uden udsigt til og langt fra parker og naturområder. Endvidere konkluderer undersøgelser at enhver form for motion, også gåture, forebygger livsstilssygdomme og giver større velvære. I 2010 afmærkede kommunen i samarbejde med Hjerteforeningen en Hjertesti rundt om Lyngby Sø. I 2011 blev planerne om en motionsplads i tilknytning til Hjertestien en realitet. Pladsen er anlagt på strækningen langs den østlige bred af Lyngby Sø på et lille område uden sjældne naturværdier. Motionsplads ved Lyngby Sø 17 15

18 FORBRUG I DEN KOMMUNALE VIRKSOMHED Hvert år opgøres opvarmnings-, el- og vandforbruget for kommunens egne ejendomme og institutioner i rapporten Grøn Energistyring. Nedenfor er bragt et sammendrag af resultaterne fra Opvarmning De fleste af kommunens ejendomme og bygninger er opvarmet med naturgas. I Tabel 8 ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh (megawatttimer). Opvarmningsforbruget er graddagereguleret, hvorved vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes. Opvarmnings forbrug Samlet opvarmningsforbrug Tabel 8: Opvarmningsforbrug i MWh. Sammenlignet med 2010 har der været et fald i det totale opvarmningsforbrug på 593 MWh. MWh/m 2 0,18 0,17 0,16 0,15 0,14 0,13 0, Opvarmningsforbruget pr. m 2 er reduceret med 0,7 % fra 2010 til Reduktionen pr. m 2 er forbundet med en vis usikkerhed, da bygninger er revet ned på flere omsorgscentre, hvilket gør, at størrelsen af de opvarmede arealer i 2011 ikke helt kan præciseres. Desuden har der været fejl i styringen på to svømmehallers ventilationsanlæg, og der har været holdt igen med udskiftning af gaskedler, da det forventes, at dele af kommunen går over til fjernvarme. Når/hvis der konverteres til fjernvarme, betyder det en besparelse i opvarmningsforbrug og i særdeleshed i CO2-udledning. Der er dog løbende foretaget energibesparende foranstaltninger. Bl.a. udskiftning til ventilationsaggregater med varmegenvinding, i Lundtoftehallen, Trongårdsskolens Svømmehal og på Virum Skole i omklædning og i bygning 3. Figur 10: Udviklingen i opvarmningsforbrug pr. M 2 (etageareal) El Det totale elforbrug er fra 2010 til 2011 faldet med MWh, mens elforbruget til bygninger er faldet med 614 MWh. For uddybning af elforbruget se side 4. ELFORBRUG Bygninger boldbaner Vejbelysning Rensnings anlægget Vandværket Samlet forbrug kwh/m Tabel 9: Elforbrug i MWh Figur 11:Udviklingen i elforbruget pr. m 2 (etageareal) 18

19 Vand Sammenlignet med 2010 er det totale vandforbrug steget med ca m 3. For bygninger alene er forbruget faldet med ca m 3. Vandforbruget pr. m 2 for bygningerne er faldet med 3,6 % i forhold til Det mindre vandforbrug skyldes installeringen af automatiske vandmålere i en del større institutioner, og generelt tættere opfølgning via energistyringen. Flere plejehjem er ikke længere kommunalt ejede, men er overgået til boligselskaber, hvilket har medført et mindre kommunalt vandforbrug. Vandforbrug Bygninger Vandmålere uden for bygninger Rensningsanlægget Samlet forbrug M 3 /m 2 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0, Tabel 10: Vandforbrug i m 3. Figur 12: Udviklingen i vandforbruget pr. m 2 (etageareal) Ressourcebegrænsende tiltag Siden 1996 har der eksisteret et energiprojekt med det formål at nedbringe energiforbruget på kommunens ejendomme. Til projektet hører en energipulje til finansiering af ressourcebesparende projekter. I 2011 er der investeret i alt ca. 6,1 mio. kr. (2,9 mio. kr. fra Klimainvesteringspuljen og 3,2 mio. fra Energipuljen), og udført ca. 110 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, har besparelsen i opvarmning, el og vand i alt givet en besparelse på ca. 1,1 mio. kr. i 2011 i forhold til Energimærkning af offentlige bygninger. Kommunen skal energimærke alle sine bygninger med et areal på mere end 60 m 2. Alle institutioner og udlejningsejendomme er nu energimærket. I perioden 2007 til 2011 er der udført ca. 207 energimærker. I Energimærkerapporten beskrives en række forslag til energitiltag, der kan udføres for at mindske energiforbruget disse forslag indarbejdes løbende via Energiprojektet, som står for energistyring og energioptimering af bygningerne. 19

20 AFFALD OG GENANVENDELSE Dagrenovation og dagrenovationslignende affald tons Haveaffald i alt tons Glas til genbrug via kubeordning tons Papir til genbrug via kubeordning tons STORSKRALDSORDNINGEN (fortovsindsamling) Aviser og papir tons Flasker og glas tons Jern og metal Tons Kølemøbler tons Elektronik tons Stort og småt brændbart tons GENBRUGSSTATIONEN I alt tons Brændbart tons Genanvendelse tons Deponering tons Specialbehandling, elskrot, lyskilder og farligt affald tons FARLIGT AFFALD modtaget på Storkøbenhavns modtagestation og Kommune Kemi Farligt affald tons VANDFORSYNING Udpumpet vand i alt 1000 m Vand leveret til forbrug (vandsalg) 1000 m Spildprocent % 9,7 9,9 9,8 RENSEANLÆG LUNDTOFTE Vandmængde 1000 m Udledt organisk stof (COD) til Øresund tons Udledt organisk stof (BOD) til Øresund tons Udledt suspenderet stof til Øresund tons Udledt kvælstof til Øresund tons Udledt fosfor til Øresund tons 7,9 9,6 11 ENERGI Elforbrug totalt i kommunen MWh CO2-udledning for elforbruget tons KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Opvarmning, primært naturgas MWh Elforbrug MWh Vandforbrug m Diesel Liter Blyfri benzin Liter CO2-UDSLIP FRA KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Kommunale bygninger Tons CO transport (diesel og benzin) Tons CO Vejbelysning Tons CO Rensningsanlæg Tons CO Vandforsyning Tons CO Genbrugsstationen Tons CO I alt Tons CO Tabel 11: Miljøresultater

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E GRØNT REGNSKAB 2010 LY N G B Y - TA A R B Æ K KO M M U N E Indhold Forord... 2 Termografering 2010... 4 Klimakommunens resultater CO2-status... 6 Når vi færdes i trafikken... 8 Når vi bruger vand... 10

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Indhold Forord 7 Resumé af Grønt Regnskab 2013 9 Strategisk Energiplan 2013 4 Klar til mere regn i fremtiden 14 Klimakommunens resultater CO 2 -status 6 Forbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.479 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere