Grønt regnskab 2013 Statoil Refining Denmark A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2013 Statoil Refining Denmark A/S"

Transkript

1 Grønt regnskab 2013 Statoil Refining Denmark A/S

2 Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab Statoil Refining Denmark A/S... 4 Miljøuheld 12 Brand 12 Klager 12 Basisoplysninger... 5 Dialog 13 Ledelsens redegørelse... 6 Miljøpåvirkninger Grundholdning til HMS/miljøpolitik 6 Energi 14 Helse 6 Energieffektivisering 14 Miljø 6 Vand 14 Sikkerhed 6 Udledning til vandmiljø 15 Ledelsessystemer 6 Udledning til luft 16 Forholdet til naboer 7 Råvarer og hjælpestoffer 16 HMS Investeringer 7 Sikkerhed og arbejdsmiljø 17 Revisors erklæring... 8 Sikring 17 Ledelsens erklæring... 9 Raffinaderiets drift Miljø anlæg 10 ATS anlæg 10 Spildevandsanlæg 10 VRU anlæg 10 Nedlukninger 10 VOC måleprogram 10 Støj 17 HMS mål Mål Mål Miljødata Noter Ordliste CO₂ 10 Hvis du efter endt læsning af Det grønne regnskab har spørgsmål til Statoil Raffinaderiets miljøarbejde, er du altid velkommen til at kontakte Anne Grumstrup Sørensen på tlf , mail eller skrive til: Statoil Refining Denmark A/S, Melbyvej 17, 4400 Kalundborg. Udgivet juni 2014 / Revisionsfirma: KPMG. / Design og produktion: pekema danmark as 2

3 Det grønne regnskab 2013 Grønt Regnskab 2013 indeholder oplysninger om Statoil Refining Denmark A/S forbrug af energi, vand og råvarer samt virksomhedens udledning af miljøfremmede stoffer og overførsel af affald. I Grønt Regnskab 2013 sammenlignes dette års regnskab med tidligere års regnskaber, og årets resultater holdes op mod både myndighedernes krav og virksomhedens egne mål. Regnskabet er suppleret med relevant data, og bagerst findes en ordliste. Statoil Refining Denmark A/S bruger Grønt Regnskab til at holde myndigheder, naboer, medarbejdere og andre interesserede orienteret om de aktiviteter, virksomheden har haft det sidste år. Formålet med Grønt Regnskab er at informere offentligheden om, hvordan miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. De væsentligste resultater og aktiviteter indenfor miljøområdet præsenteres, og der informeres om det arbejdsmiljø-, kvalitets- og sikkerhedsarbejde, der hænger tæt sammen med miljøindsatsen. Alt sammen i en let tilgængelig form. I Grønt Regnskab beskriver Statoil Refining Denmark A/S resultaterne af de seneste fem års initiativer og arbejde på miljøområdet. Regnskabet indeholder desuden information om fremadrettede mål. I Regnskabet er der en introduktion til Statoil Refining Denmark A/S, hvor der gives basale oplysninger som miljøgodkendelser og tilladelser samt virksomhedens miljøpolitik. Herefter findes ledelsens beretning, hvor de væsentligste miljøpåvirkninger, mål, styringsprincipper og indsats for 2013 gennemgås. Ledelsens beretning afsluttes af en erklæring fra henholdsvis den administrerende direktør og fra revisionen. Raffinaderietes drift i 2013 gennemgås, ligesom miljøpåvirkninger, mål for 2013 og status for opfyldelse af disse beskrives. Afslutningsvis gennemgås miljømålene for år Kvalitet, miljø og energipolitik for Statoil Refining Denmark A/S Vi forpligter os til at overholde ledelsesstandarderne for kvalitet, miljø og energiledelse DS/EN ISO 9001, og Vi overholder gældende lovgivning og regler. Vi sikrer korrekt kvalitet af vores produkter med anvendelse af færrest mulige naturressourcer. Vi arbejder for at reducere miljøpåvirkningerne af vores aktiviteter samt forebygge forurening. Vi overvåger og sikrer en høj energieffektivitet, som medvirker til at reducere udslip af drivhusgasser fra vores processer. Vi evaluerer og forbedrer kontinuerligt vores resultater. 3

4 Statoil Refining Denmark A/S På raffinaderiet i Kalundborg blev der produceret 5,047 millioner tons olieprodukter i Disse produkter blev produceret på baggrund af af 4,531 millioner tons råolie og kondensat, tilsat 0,515 millioner tons blandekomponenter. Alle Statoil Refining Denmarks råprodukter modtages med skib, hvilket betød, at der i 2013 var 667 skibsanløb. Af disse lossede 66 tankere råolie og kondensat, 74 tankere lossede blandekomponenter, mens 527 tankere lastede forarbejdede olieprodukter. Statoil Refining Denmarks største og det primære marked for færdige produkter er det danske, mens virksomhedens sekundære marked er resten af Skandinavien og landene omkring Østersøen. Der er cirka 395 medarbejdere hos Statoil Refining Denmark A/S. Af disse har en stor andel en baggrund som ingeniør, mens cirka 130 arbejder på skiftehold. Skifteholdsarbejdernes vigtigste opgave er, at produktionen foregår sikkert, effektivt og pålideligt, og at produkterne lever op til de kvalitetskrav, der stilles af både Statoil og myndighederne. Der er også en lang række entreprenører, der har deres dag-lige gang på raffinaderiet i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af anlægget. Statoil Refining Denmark A/S er 100 procent ejet af norske Statoil ASA. Udover raffinaderiet i Danmark ejer Statoil ASA et raffinaderi i Mongstad i Norge, og der er tæt samarbejde og erfaringsudveksling mellem disse to raffinaderier. 4

5 Basisoplysninger Navn og beliggenhed Statoil Refining Denmark A/S Melbyvej 17 DK-4400 Kalundborg Tel Fax CVR nr P-enhed Etableringsår 1960 Opstartsår 1961 Virksomhedsareal 1,2 km 2 Branche Raffinering af mineralolie Hovedaktivitet Fremstilling af olieprodukter som gas, benzin, autodiesel og fyringsgasolie Væsentlige biaktiviteter Fremstilling af gødning (ammoniumthiosulfat) Virksomheds listepunkt Listepunkt 1.2, bilag 1. Raffinering af mineralolie & gas. Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Virksomheder Miljøgodkendelser REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE og Tilladelse til direkte udledning af spildevand. For: Statoil Refining Denmark A/S. Dateret den 20. december 2013 Samlet miljøgodkendelse for raffinaderiet. Direktion: Bestyrelsen: Myndighedsudtalelse: Rasmus F. Wille Olav Risa John Høines Bent Rune Solheim Olav Leivestad Annette Munch Mikkel Pagh Advisor HSE Annette Munch godkender Grønt Regnskab ved digital signatu 5

6 Ledelsens redegørelse Grundholdning til HMS/ miljøpolitik Statoils ambition er at være blandt de førende i olie og gas branchen inden for Helse, Miljø og Sikkerhed (HMS). Derfor har HMS topprioritet i alt, hvad vi gør. Som Danmarks største raffinaderi er Statoil Refining Denmark A/S bevidst om den påvirkning, vores aktivitet og resultater har på forskellige områder inden for Helse, Miljø og Sikkerhed. Grønt regnskab omhandler disse områder, og giver et indblik i raffinaderiets HMS arbejde i Det er Statoils opfattelse, at alle ulykker kan forebygges, og fokus er rettet mod at forhindre både storulykker, arbejdsulykker, arbejdsrelaterede sygdomme og udslip. Derudover ønsker Statoil at skabe et trygt og sundt arbejdsmiljø for vore medarbejdere. Dette er en integreret del af Statoils måde at planlægge og arbejde på. Vi sørger for sikker drift, som beskytter mennesker, miljø, samfund og materielle værdier. Vi bruger naturressourcerne på en effektiv måde, og vi leverer energi, som bedst mulig støtter en bæredygtig udvikling. Helse Igen i 2013 havde vi stor deltagelse i den årlige arbejdsmiljøundersøgelse, som er et vigtigt bidrag til udviklingen af organisationen. Det primære fokus, baseret på resultaterne fra undersøgelsen, bliver at arbejde videre med en række elementer, som kan forankre forbedringskulturen på raffinaderiet. Miljø I 2013 var der opsat ni HMS mål. Heraf var syv af målene møntet på mindskelse af påvirkning af det ydre miljø. Disse mål sættes af raffinaderiet, og er mål, der tages højde for, ud over de krav der er sat af myndighederne. HMS målene for 2013 kan ses på side 18, sammen med mål for Raffinaderiet havde i 2013 ingen overskridelser af miljømålene. Der har over flere år været øget fokus på SO 2 udledningen, da den tidligere har været vanskelig for raffinaderiet at få nedbragt. I 2012 var SO 2 udledningen den laveste i mange år, efter skift til en ny aminblanding. Optimaliseringen var dog ikke 100 procent gennemført og i 2013 var udledningen af SO 2 noget højere, men dog under målet. Udfordringerne i foråret 2013, med at styre koncentrationen af den nye amin og de opståede degraderingsprodukter er nu løst. Vi er tilfredse med det implementeringsarbejde der er udført, men er samtidig opmærksomme på, at det store arbejde bag nedbringelsen af udledningen skal fortsættes fremover. Flareudledningen har været meget lav i Den laveste udledning i mange år og langt under det opsatte mål for året. I 2012 var der store udfordringer med flaringen, som dengang var meget høj. Årsagen til den øgede flaring blev afdækket ultimo 2012, og var blandt andet en utæt ventil. Efter udbedringen af ventilen, faldt flareudledningen væsentligt. Den lave udledning i 2013 tilskrives dels reparatioenen og dels den fortsatte opmærksomhed og fokus på reduktion. Ilt-procenten i ovne er styret tilfredsstillende og målet er nået. Raffinaderiet har 14 ovne, men kun i de 11 er det muligt at styre ilt-procenten. Der er fastsat en vejledende øvre grænse for ilt-procenten i hver ovn, og en styring tæt på grænsen eller derunder giver den mest optimale forbrænding og laveste energiforbrug. LOPC målet, som omhandler utilsigtede spild til omgivelserne (jord, luft og vand), er ligeledes overholdt. Målet er nyt og blev introduceret i LOPC,som er Loss Of Primary Containment, giver et godt overblik over de forskellige parametre, som vedrører spildet/lækagen for eksempel årsag, mængde, konsekvens, type og så videre. LOPC er bygget op som en række diagrammer, der blandt andet illustrerer, hvor udfordringerne er med hensyn til spild og lækager. Sikkerhed Personskadefrekvensen(TRIF) var på 10,3 i 2013 mod 6,7 i Der arbejdes hårdt på at nedbringe denne frekvens, så vi kan nå målet for 2014, som er på 4,5. Raffinaderiet har hele året et højt aktivitetsniveau. Dette niveau øges markant i de år, hvor raffinaderiet lukkes ned. I 2013 havde raffinaderiet kun én mindre planlagt nedlukning. Faldende genstande er et tilbagevendende fokusområde, og var det således også i Der arbejdes meget i højden på et raffinaderi, og derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på sikring af blandt andet værktøj, da dette kan forrette stor skade, hvis det falder, og i værste fald rammer en person. I 2013 havde vi én alvolig hændelse. Det er én mindre end i både 2010, 2011 og Hændelsen skete, da en person væltede på sin cykel, og brækkede hoften. Den alvorlige hændelsesfrekvens (SIF) endte dermed i 2013 på 0,8, men da målet var 0,7, var der en overskridelse. Målet for 2014 er igen 0,7. Ledelsessystemer Statoil Refining Denmark A/S har et overordnet ledelsessystem, som er bygget op omkring kvalitet, miljø og energi-ledelse. Systemet er certificeret i henhold til de gældende standarder DS/EN ISO Der har været tre olie-/kemikaliespild, hvor der har været mulig påvirkning af miljøet. Målet på dette område var tre. Spildene er beskrevet i afsnittet miljøuheld på side 12. 6

7 9001:2008 (kvalitetsstyring), DS/EN ISO 14001:2004 (miljøledelse), samt DS/EN ISO 50001:2011 (energiledelse). Endvidere er raffinaderiet certificeret i andre underliggende systemer, som PED, AT-100 bekendtgørelse samt SKS, som vedrører krav til fremstilling af trykbærende udstyr, kontrol med trykbærende udstyr samt krav til el-autorisation. Laboratoriet er certificeret i henhold til DS/ EN ISO Forholdet til naboer Det er vigtigt for Statoil Refining Denmark at have et godt forhold til sine naboer, og derfor inviteres naboer til nabomøde minimum én gang om året. I 2013 blev der afholdt ét nabomøde, hvor det grønne regnskab og flere af raffinaderiets projekter blev drøftet. Ved afholdelse af nabomøder opnår Statoil Refining Denmark og naboerne en bedre forståelse for hinanden, og det er vigtigt for raffinaderiet, at denne positive tendens fortsætter. Raffinaderiet vil derfor fortsætte med at invitere til nabomøder. I forbindelse med nedlukningen i maj måned blev der annonceret i dagspressen om eventuelle støj-, trafik- og lugtgener. I juni og november blev der annonceret i forbindelse med nedrivning af tanke, der også kan give gener for naboerne. Det er raffinaderiets kommunikationsafdeling, der står for dette. HMS investeringer Raffinaderiet har hvert år en række investeringer, der bidrager til bedre miljø, dette er gældende for både arbejdsmiljø og ydre miljø. I 2013 blev der blandt andet brugt penge på at nedbringe VOC udledningen. Der er også investeret i sikkerhedsforhold, dette tæller blandt andet ombygning af tanke og indkøb af måleinstrumenter. HMS investeringer SK Raffinaderiet - Året 2013 Capex - kdkk Støj reduktioner 0 VOC reduktioner Arbejdsmiljø 397 Sikkerhedsforhold Vandkvalitet 0 Program: Miljø/Sikkerhed Energi 0 ATS Gødning 0 Produktspec. - Bz. 0 SK Gasolie, Synflex 0 SK Gasolie, Fase 2 0 SK Gasolie, Fase Projekt: Miljø/ EU prod. spec Discontinues projects 0 Total Oversigt over HMS investeringer. Alle tal er i DKK. Listen tæller både egentlige HMSprojekter og HMS-delen af øvrige investeringsprojekter. 7

8 Revisors erklæring 8

9 Ledelsens erklæring Grønt Regnskab 2013 er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Regnskabet dækker regnskabsperioden fra 1. januar til 31. december 2013, og omfatter efter vores opfattelse de væsentligste ressouce- og miljøforhold, der kendetegner Statoil Refining Denmark A/S. De anvendte regnskabsmæssige principper anses for hensigtsmæssige og de foretagne skøn for forsvarlige. Desuden finder vi den samlede præsentation retvisende, og det er derfor vores opfattelse, at det grønne regnskab giver et retvisende billede af raffinaderiets miljømæssige præstationer. Kalundborg 28. maj 2014 Rasmus F. Wille Adm. direktør 9

10 Raffinaderiets drift Miljøanlæg Raffinaderiet har tre miljøanlæg, der sørger for at påvirkningen til luft, jord og vand mindskes mest mulig. ATS ATS anlægget omdanner svovlbrinte fra raffinaderiprocesserne til en koncentreret opløsning af AmmoniumThioSulfat (ATS). ATS er en blandekomponent der bruges til fremstilling af gødning til brug i landbruget. Hvis der er driftsvanskeligheder i anlægget, vil der ske en udledning af SO 2 til atmosfæren. Dette ønskes begrænset. ATS anlægget har tidligere haft en dårlig driftsregularitet, og dette bevirkede en højere udledning af SO 2. Høj fokus på bedre regularitet af ATS anlægget bevirker, at der i 2013 har været en lavere udledning af SO 2 end tidligere. Dog højere end rekordåret Spildevandsanlægget Spildevandsanlægget har i 2013 haft stabil drift, og selve anlægget har overholdt de krav der er fastsat af miljømyndighederne. Raffinaderiets rentvandskloakker har udløb efter spildevandsanlægget, og dette vand bliver derfor ikke renset, da det ved normal drift er rent. En beskrivelse af spildevandsanlægget findes på side 15 under Udledning til vandmiljø. VRU Raffinaderiets VRU anlæg er placeret på pieren, som er raffinaderiets havneområde, og på marketing hvor færdige produkter udleveres til tankvogne. Anlæggene bruges ved lastning af benzin, der udskibes eller køres væk fra raffinaderiet. Princippet i anlæggene er, at de sørger for at benzindampe ikke udledes til atmosfæren som emission, men i stedet genindvindes og genbruges af raffinaderiet. 10 Myndighedernes krav til anlægget på piereren er, at det skal køre 95 procent af tiden, når teknisk muligt. Det har tidligere været svært for raffinaderiet at nå dette mål, da der blandt andet har været lang leveringstid på reservedele, men i 2013 blev målet om 95 procent driftstid nået. Dette er blandt andet sket på baggrund af fokus på, at anlægget skal prioriteres højt ved driftsnedbrud. Nedlukninger 2013 bød på en mindre nedlukning i maj måned, hvor en decoke i Visbreakeren blev foretaget. Nedlukningen blev en succes på flere områder: Det var en nedlukning uden personskade, og det er et af de bedste registrerede HMS-resultater under nedlukninger i raffinaderiets historie. Formålet med nedlukningen var at udføre rensning af udstyr, mindre modifikationer samt besigtigelse på enkelte udstyr. Det flotte HMS-resultat under nedlukningen må tilskrives, at alle havde øget fokus på HMS i det daglige arbejde op til og under nedlukningen. Eksempler på hvad der førte til det gode HMS-resultat: Tæt dialog om sikkerhedsmæssige forhold, dette gjaldt både de positive og de negative forhold. Synlighed i anlægget af Statoil personel og BES-vagter gør, at entreprenører handler med omtanke. God planlægning og forståelse af jobbet og omfanget af nedlukningen er en vigtig parameter for at få et godt HMS-resultat. Involvering af udførende parter - både egne og eksterne - tidligt i projektet giver større ejerskab til udførelsen. VOC program I henhold til miljøgodkendelsen er raffinaderiet forpligtet til at måle diffuse udslip af flygtige organiske forbindelser, kaldet VOC er, i anlægget. Derved begrænses diffus emission fra anlægget til atmosfæren, og der skabes et bedre arbejdsmiljø for det personale, der arbejder på raffinaderiet. Der er udarbejdet et måleprogram, der deler anlægget op, således at alle sektioner bliver målt to gange inden for en tidsramme på syv år. Målingerne bliver blandt andet foretaget ved pumper, flangesamlinger og ventiler. Der er i 2013 fortaget 597 målinger på flangesamlinger, ventiler etc. Ud fra disse målinger har 19 målinger vist VOC emission over ppm. Lækagerne er enten efterspændt på stedet, eller der er skrevet en notifikation på at få arbejdet udført. Det fulde VOC program er fuldført CO 2 Raffinaderiet har en stor CO 2 -udledning, og der er stor fokus på reduktion af energiforbruget, så klimapåvirkningerne reduceres. De energitunge processer, der er forbundet med raffinering af råolie, kræver meget energi, hvilket genererer meget CO 2. Selvom raffinaderiets store CO 2 -udledning på ca ton/år er høj sammenlignet med øvrige danske virksomheder, så er den lav sammenlignet med andre raffinaderier i EU. Her er raffinaderiet blandt de 15 procent bedste raffinaderier med laveste CO 2 udledning i forhold til de anvendte produktionsprocesser. Statoil Refining Denmarks arbejde med reduktion af CO 2 - udledningen via arbejde med energieffektivisering gennem en årrække, samt vores høje komplexitet af anlæggene, er årsag til denne flotte placering. Produktionen er delt op i en række forskellige anlæg og procestrin med vidt forskelligt forbrug, men generelt kan siges, at jo højere forædling af råvaren jo højere energiforbrug kræves. Statoil Refining Denmark A/S anlæg til fuelreduktion er et eksempel på en forædlingsproces, som er energitung. Fuelreduktionsanlægget omdanner fuelolie til diesel, hvilket er et produkt med væsentlig højere forædling/kvalitet end fuelolie. Der er fortsat stor fokus på energiledelse, både hvad angår nye energibesparelsesprojekter og optimering af produktionsprocesserne. Der er i 2013 gennemført forskellige optimeringer af processtyringer. Som eksempel kan nævnes, at der i en af destillationskolonnerne er foretaget en væsentlig reduktion af trykket. Ved at sænke trykket

11 sænkes kogepunktet, og der spares fyringsenergi. Der er lavet en styring til destillationskolonnen (tårnet), så der blandt andet tages hensyn til udendørstemperaturen. Trykket varieres nu automatisk henholdsvis sommer og vinter og dag og nat. I koldt vejr kan der opereres med lidt lavere tryk, hvilket også hænger sammen med kapaciteten af luftkølerne på toppen af tårnet. I isomeriseringsanlægget er der også sparet energi. Anlægget er modificeret/ ombygget med nye rørføringer, og det er nu muligt at øge produktionen uden at øge energiforbruget. I den daglige drift har der ligesom tidligere været fokus på energiforbruget ved drift af heaterne (ovnene), hvor forbrændingsluften styres, så den bedst mulige forbrænding opnås med den laveste iltprocent. Dette reducerer energiforbruget til heaterne, og reducerer klimapåvirkningerne. Den aktuelle udledning af CO 2 for året 2013 er højere end i Årsagen hertil er, at produktionen har været højere og produktmikset lidt ændret, og som følge heraf er der anvendt mere energi Statoil-koncernen er meget opmærksom på CO 2 udfordringen, og der arbejdes på flere projekter omkring nedbringelse af udledningen samt fangst og lagring af CO 2 i undergrunden. For yderligere information om CO 2 fangst og lagring henvises til 11

12 Miljøuheld Raffinaderiet har i 2013 haft udfordringer med udslip, og der har i løbet af året været tre udslip, hvor der har været mulig påvirkning af miljøet. Den 31. januar blev et spild af nafta opdaget, under rundering i Blok 2. Det blev konstateret at der kom LVN ud af et 1/2" sladredræn fra tagdrænet på TK Der stod nafta i renden rundt om tanken, opisning ved sladredræn og en mindre "sø" i et hjørne af tankgården. Det var slangen fra tagdræn, der var defekt. Der blev lagt skum ud i tankgården for at dæmpe afgasning og lugt. Olien kom via oliekloaken til API en, hvor det blev skimmet fra, så intet olie nåede det ydre miljø. Den 5. september konstateredes en lækage fra fueltank TK-1336 s opvarmnings coil. Dampcoilen havde gennem længere tid været utæt. Det bevirkede, at der kunne trænge fuel ind i coilen, når der ikke var damp på denne. Da der igen var behov for,at der igen skulle varmes på tanken, kom der lidt fuel med ud i omfangsrenden. Der samles fuel i oliebrønden, og dette ledes normalt til spildevandsanlæggets API. I dette tilfælde havde det været regnvejr, og man havde ikke fået åbnet brønden i tide, hvilket bevirkede, at renden blev overfyldt, og fuelen rendte over og ud i tankgården. Spildet blev renset op i tankgården. Denne hændelse har bevirket en tydligere definition af skærpet tilsyn. Den 3. oktober konstaterede en sikkerhedsvagt, som var tilknyttet arbejde ved TK 1321, som ligger ved siden af TK-1320, at der var en lækage fra et rør ved TK Markoperatør kørte til stedet, og kunne konstatere, at det var en lækage ved en flange på importledningen. Lækagen skyldtes trykopbygning i røret på grund af manglende ekspansion. Der blev etableret ekspansion baglæns over OSRV1705, hvorved lækagen ophørte. Ledningen indeholder primært benzin, idet ledningen er flushet med benzin efter sidste MTBE import. Det meste fordamper, inden det når pavingen/ drænrenden (der blev kun opsamlet cirka en halv liter). Efter hændelsen blev der opsat skilt ved spadested, som gør opmærksom på, at OSRV1705 skal krakåbnes, når der afspades efter import. Brand Den 12. juli konstateredes en brand i en varmeveksler, og brandalarmen aktiveredes. Branden blev slukket med lokalt udstyr. Hændelsen havde minimal indflydelse på miljøet, idet hoveparten af olien blev opsamlet. For at undgå gentagelser blev der lavet en grundig gennemgang af hændelsen for alle skiftehold. Klager Der har i 2013 været en klage fra raffinaderiets naboer. Klagen omhandlede pasning af det grønne areal mellem Asnæs Skovvej og Sønderstrandsvej. 12

13 Dialog Statoil Refining Denmark A/S er en del af lokalsamfundet i Kalundborg. Det er vigtigt for os, at der er en god dialog med vores naboer, entreprenører og myndigheder. Det kan ikke undgås, at et raffinaderi påvirker det omgivende miljø, og derfor gøres der en stor indsats for at reducere de negative virkninger af aktiviteterne. Den 17. september var raffinaderiets nærmeste naboer inviteret til dialogmøde. Fremmødet var godt, og der blev i løbet af aftenen givet en gennemgang af blandt andet Grønt Regnskab 2012, den daglige drift og fremtidige projekter, ligesom der var mulighed for at stille spørgsmål for naboerne. Møderne er en god måde for raffinaderiet at informere om virksomhedens aktiviteter, og det er en god mulighed for at få dialog med naboerne om eventuelle forbedringer. 13

14 Miljøpåvirkninger Energi Statoil Refining Denmark A/S har et stort forbrug af energi, da det kræver meget energi at raffinere råolie. Den største energikilde er fuelgas, som består af de letteste fraktioner af råolien. Fuelgassen anvendes som brændsel i raffinaderiets ovne. Der anvendes også damp primært til opvarmning (stripning af oliefraktionerne) og drift af turbiner samt elektricitet til drift af pumper, kompressorer, lys i anlægget med videre. Fordelingen mellem energikilderne er 87,4 procent fuelgas, 6,0 procent damp og 6,6 procent el. Raffinaderiet køber damp af Asnæsværket, hvilket kun er rentabelt, da virksomhederne er naboer. Transport af damp over større afstande end nogle få kilometer kan ikke økonomisk betale sig, da varmetabet bliver for stort. Andelen af damp nævnt ovenfor er opgjort som importeret damp. Raffinaderiet fremstiller også selv damp udfra overskudsvarmen fra nogle af heaterne. Selvom energiforbruget er højt, er Statoil Refining Denmark blandt de mest energieffektive raffinaderier i Europa. Raffinaderiet har en lang tradition for energioptimering. En af de væsentligste årsager til den høje energieffektivitet er den store grad af varmeintegrationsprocesser, som er blevet implementeret igennem tiden, og fortsat forbedres og videreudvikles. Varmegenvindingen foregår ved at varme strømme af primært mellemprodukter eller færdigprodukter, der skal køles ned, bruges til opvarmning af kolde strømme, som skal raffineres. Ved varmegenvindingen spares store mængder fuelgas til opvarmning, samt elektricitet og vand til nedkøling. Effektiviteten opgøres som det såkaldte Solomon energiindex. Solomon Associates, er en konsulentvirksomhed indenfor raffinaderidrift, som blandt andet udfører benchmarkstudier indenfor branchen for ved sammenligning indenfor udvalgte områder at synliggøre forbedringspotentialer. Solomon udfører hvert andet år en dataindsamling for ca. 100 raffinaderier, og foretager et større benchmarkstudie. Studiet blev sidste gang udført på 2012 data, og Statoils energiindex lå igen i den bedste fraktil ml , det vil sige blandt de 25 procent mest energieffektive raffinaderier i Vest-Europa. 14 Vores mål for energieffektiviteten i 2013 er nået med pæn margen. Målet blev sat til 83 udfra den tidligere anvendte beregning, se eventuelt datatoversigt fra side 24 (Vi har i 2012 ændret beregning for fuelreduktions komplekset jævnfør Solomons anvisning. Energiindextallene for de øvrige år er ligeledes omkalkuleret jævnfør anvisningen, hvilket kan ses af miljødataene bagerst i regnskabet). Sammenlignes energiindex for 2012 med 2013, er det stort set uændret. Selvom der er sket energiforbedringer i 2013, kan det dog ikke ses af indextallet, hvilket kan henføres til produktmixet. Der er mange faktorer udover energiforbruget, som har indvirkning på indextallet, til eksempel kan nævnes produceret mængde, sammensætning af produktmiks og nedlukning af anlægget for vedligeholdelse og arbejdet med energieffektivisering. Endvidere viser erfaringen, at der opnås den bedste energieffektivitet ved højt gennemløb i anlægget, det vil sige høj produktion. Energieffektivisering 2013 Statoil Refining Denmark har gennem flere år haft en frivillig aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Aftalen er blevet fornyet hvet tredje år, senest i I aftalen er der en række krav, som raffinaderiet skal opfylde. Blandt andet skal der udarbejdes energikortlægning, handlingsplan for implementering af energireducerende projekter samt særlige dyberegående undersøgelser for afdækning af mulige energibesparelser. I aftalen indgår også opfølgning på energinøgletal samt krav om gennemførsel af energibesparende projekter. Endvidere skal raffinaderiet også have et certificeret energiledelsessystem efter den til enhver tid gældende energiledelsesstandard. Statoil har derfor i 2012 implementeret nye retningslinjer i energiledelsessystemet, så det kunne opgraderes fra DS/EN til den nye internationale standard DS/EN ISO Statoil Refining Denmark A/S har gennem denne aftale ret til at modtage refusion for en del af elspareafgiften på elforbruget anvendt til procesformål. Aftalen er imidlertid ophørt ved indgangen til 2014, idet det politisk i Vækstplan Danmark er vedtaget at afskaffe elspareafgiften for el til proces. Folketinget har med Lov nr. 903 af 4. juli 2013 vedtaget dette element i Vækstplan Danmark. Statoil vil dog fortsætte det gode arbejde med energieffektivisering i 2014 og fremover på trods af lovændringen, og vores Energiledelsessystem vil fortsat blive opretholdt og certificeret. Da Statoil har arbejdet med energieffektivisering i adskillige år, er mange af de gode ideer til energireduktion, blevet gennemført, og det kan være en udfordring af finde nye forbedringer med en rimelig tilbagebetalingstid. Statoil tog derfor initiativ til afholdelse af en intern workshop i foråret 2013, hvor to konsulenter fra olie/raffineringsindustrien gav sparring og indput til en stor gruppe medarbejdere med erfaring bl.a.indenfor energioptimerring/procesdesign og processtyring. Det var en meget inspirerende og udbytterig workshop, som gav mange gode ideer til forbedringer i anlægget, optimeringer og nye projekter af både mindre og større karakter. Denne idébank til energieffektivisering vil blive brugt aktivt i vores fremadrettede arbejde med at reducere energiforbruget. Vedligehold af anlæggets varmevekslere har stor indflydelse på energieffektiviteten. Varmevekslerne kokser til over tid, og det er nødvendigt at tage dem ud til rensning med jævne mellemrum. Da det kan være svært at vurdere, hvornår det er tid for rensning, har Statoil Refining Denmark i 2013 implementeret et nyudviklet softwareprogram, som med de rette indputdata kan beregne vejledende rensningsinterval. Vi vil fremadrettet følge programmets anvisninger, og håber på en væsentlig energieffektivisering. Vand Raffinaderiet bruger en stor mængde vand til kølevand i processen. Størstedelen af denne mængde er overfladevand fra Tissø. I 2013 blev der brugt m3, hvilket er på niveau med mængden i Statoil Refining Denmark A/S er en del af den Industrielle Symbiose, der er et samarbejde mellem flere industrier i Kalundborg. Det vand raffinaderiet bruger til at køle procesanlægget med, forurenes ikke, men bliver blot nogle grader varmere. Det betyder, at Asnæsværket kan bruge noget

Det grønne regnskab 2012 Statoil Refining Denmark A/S

Det grønne regnskab 2012 Statoil Refining Denmark A/S Det grønne regnskab 2012 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2012... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Grundholdning

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Statoil Refining Denmark A/S

Grønt regnskab 2014 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab 2014 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2014... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 4 Auditor erklæring... 5 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Det grønne regnskab 2010 Statoil Refining Denmark A/S

Det grønne regnskab 2010 Statoil Refining Denmark A/S Det grønne regnskab 2010 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2010... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Grundholdning

Læs mere

Det grønne regnskab 2011 Statoil Refining Denmark A/S

Det grønne regnskab 2011 Statoil Refining Denmark A/S Det grønne regnskab 2011 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2011... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Grundholdning

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Det grønne regnskab 2008

Det grønne regnskab 2008 Det grønne regnskab 2008 www.statoil.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Det grønne regnskab 2008 3 Danmarks største raffinaderi 4 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 6 Revisorerklæring 8 Ledelsens erklæring 9

Læs mere

Miljøredegørelsen 2015 Statoil Refining Denmark A/S

Miljøredegørelsen 2015 Statoil Refining Denmark A/S Miljøredegørelsen 2015 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Miljøredegørelsen 2015... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 4 Auditor erklæring... 5 Ledelsens beretning...

Læs mere

Det grønne regnskab

Det grønne regnskab Det grønne regnskab 27 www.statoil.dk INDHOLDSFORTEGENLSE Hvis du efter endt læsning af det grønne regnskab har spørgsmål til vores miljøarbejde, er du altid velkommen til at kontakte Erik Pugholm på tlf.

Læs mere

Det Grønne Regnskab Raffinaderiet Kalundborg

Det Grønne Regnskab Raffinaderiet Kalundborg Det Grønne Regnskab Raffinaderiet Kalundborg 2002 Indledning 3 4 4 Det grønne regnskab Danmarks største olieraffinaderi Lovmæssig virksomhedspræsentation Ledelsens redegørelse 6 7 7 8 9 Politik og holdninger

Læs mere

miljøenergi Statoil Raffinaderi Kalundborg. Det grønne regnskab 2005

miljøenergi Statoil Raffinaderi Kalundborg. Det grønne regnskab 2005 miljø energi Statoil Raffinaderi Kalundborg. Det grønne regnskab 2005 Indledende oplysninger Det grønne regnskab 3 Danmarks største olieraffinaderi 4 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse Raffinaderiets

Læs mere

Miljøredegørelsen 2016 Statoil Refining Denmark A/S

Miljøredegørelsen 2016 Statoil Refining Denmark A/S Miljøredegørelsen 2016 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Miljøredegørelsen 2016... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 4 Auditor erklæring... 5 Ledelsens beretning...

Læs mere

Statoil A/S Raffinaderiet Melbyvej 17 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 45 00 Fax 59 51 70 81 www.statoil.dk

Statoil A/S Raffinaderiet Melbyvej 17 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 45 00 Fax 59 51 70 81 www.statoil.dk Statoil A/S Raffinaderiet Melbyvej 17 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 45 00 Fax 59 51 70 81 www.statoil.dk www.dyrvig.dk 2003 Det Grønne Regnskab Raffinaderiet Kalundborg Indledende oplysninger Det grønne regnskab

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

Det grønne regnskab Raffinaderiet Kalundborg

Det grønne regnskab Raffinaderiet Kalundborg Det grønne regnskab Raffinaderiet Kalundborg 2004 3 4 5 6 7 7 8 9 10 10 10 11 12 12 13 14 15 15 16 17 17 17 17 18 23 Indledende oplysninger Det grønne regnskab Danmarks største olieraffinaderi Basisoplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

DEBAT. Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik. Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15

DEBAT. Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik. Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15 DEBAT Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15 Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik Bioethanolfabrik Tanklager Serviceområde (omlægning af vej) Statoil ønsker at gennemføre

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S

Statoil Refining Denmark A/S Statoil Refining Denmark A/S Danish Marine & Offshore Group 15 års jubilæum 6 okt. 2016 1 - Classification: Internal 2011-04-13 Muligheder i midstream Raffinering Indhold: Statoil Refining Denmark A/S

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Med Statoil. hele vejen

Med Statoil. hele vejen Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Januar 2010 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

Årlig statusrapport 2010

Årlig statusrapport 2010 Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010 DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010 Roskilde Forbrændingsanlæg Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 09 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215 Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger... 3 2 Ledelsens beretning... 3 3 Beskrivelse af Ribe BioGas... 4 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse...

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere