FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning, distribution og afsætning

Transkript

1 Mogens Lund, Fødevareøkonomisk Institut Thomas Roland, Forbrugerrådet Den 8. december 2003 Dok.: 20923/TR FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning, distribution og afsætning Udgangspunktet for diskussionen i gruppen var en erkendelse af at økologiens integritet naturligvis afhænger af den indre styrke og sammenhængskraft (udtrykt i en fælles værdigrundlag), men at denne integritet ikke altid (faktisk sjældent) bliver respekteret af det omgivende samfund, som økologien er en del af og afhænger af. Og det til trods for, at økologien tilsyneladende anerkendes politisk. Diskussionen i gruppen fulgte således to spor på den ene side udtrykte man ønske om at styrke den indre sammenhængskraft i økologien eksempelvis ved at arbejde for at de økologiske principper også blev styrende for distributions-, forarbejdnings- og afsætningsleddene. På den anden side ønskede man analyser af det omkringliggende samfund, for at forstå eksterne faktorers indflydelse på økologiens udvikling. For at strukturere diskussionen tog vi udgangspunkt i tre fokusområder, som der var nogenlunde konsensus om at behandle, nemlig: 1. Regler og værdier for forarbejdning, distribution og afsætning er der behov for at udvide de økologiske princippers dækningsområde til resten af fødevarekæden for også at skabe større bæredygtighed i resten af kæden? 2. Brugernes (forbrugernes, borgernes) værdier: Hvad er de, og hvordan kommunikeres de gennem hele kæden fra jord til bord? Hvilke hensyn skal man tage til dem? Hvordan sikres et bæredygtig samfund? 3. Økonomiske og politiske strukturers indflydelse på innovation, værditilvækst og -fordeling i de økologiske fødevarekæder. Hvordan skaber vi bæredygtige økonomiske og politiske rammer om økologien? Nedenstående resumé er et forsøg på at opsummere de forskningsområder eller -spørgsmål, som deltagerne i workshoppen mente, man skulle fokusere på i et kommende FØJO III. 1. Regler og værdier i hele fødevarekæden Indledningsvis blev det konstateret, at værdierne er de væsentlige, hvis man skal gøre jordbruget og resten af fødevareproduktionen endnu mere bæredygtig reglerne udspringer af værdierne, som når de skal formidles ofte må beskrives i regler. Værdierne vækker genkendelse og accept, reglerne og overholdelsen af dem vækker tillid til aktørerne og produkterne. Men reglerne har en tendens til at blive statiske, når de først er defineret, frem for værdierne, som er langsigtede målsætninger der fungerer som visioner for det daglige arbejde. Der var enighed om, at en fremtidig indsats blandt andet skulle sikre, at værdierne også blev de styrende for andre aktører end de primære jordbrugere. 1

2 Fair trade Fair trade blev italesat som et bredt begreb, der også omfatter den danske produktion. Fair trade eller bæredygtig handel er et spørgsmål om at sikre alle led i fødevarekæden et tilstrækkeligt afkast til at de kan investere i en bæredygtig udvikling af deres arbejdsplads. Eksempelvis skal jordbrugeren sikres tilstrækkelig indtjening til at det økologiske jordbrug kan forfines. Den økologiske forarbejdningsog/eller afsætningsvirksomhed skal ligeledes sikres en indtjening, som kan udbygge virksomhedernes bæredygtighed etc. Det er behov for studier af værditilvæksten og fordelingen samt undersøgelser af alternative økonomiske strukturer og mekanismer, der også kan sikre en fair fordeling af den skabte værdi i kæden. Kontakt til forbrugere/borgere gennem alternativ finansiering Et separat problem er den kapital, jordbrugerne låner for at investere i deres bedrifter og dermed i den økologisk produktion. Profitten (quasi renterne) reinvesteres ikke altid i bæredygtig produktion. Med hollandsk forbillede bør man undersøge modeller for, hvordan forbrugerne som sparere, der sætter deres pensionsmidler i bæredygtige initiativer, evt. kan opnå et skattefradrag. Det vil dels sikre billigere lånekapital til bæredygtige initiativer, dels knytte forbrugere og producenter sammen i en fælles stræben efter udvikling af det økologiske jordbrug. Økologiske værdier i virksomheder med parallelproduktion Det blev også diskuteret, hvilken betydning parallelproduktion har for dels formidlingen og forandringen af de økologiske værdier, og dels for forbrugernes tillid til de økologiske produkter. Der blev foreslået historieske studier af, hvordan virksomheder arbejder med de økologiske værdier, med henblik på at afdække mulige veje for fortsat parallelproduktion i harmoni med de økologiske grundprincipper og værdier. Værdibaseret produktion og afsætning Et modeord inden for organisationsteori er værdibaseret ledelse. Pointen i at skabe en værdibaseret organisation og ledelsessystem er, at den enkelte virksomhed i praksis skal understøtte værdierne forskningsspørgsmålet er, hvordan man skaber en sådan struktur, herunder samarbejde og incitamenter, i den økologiske fødevarekæde? Hvordan implementerer man konkret de økologiske værdier i andre virksomheder end det primære jordbrug? (kan man eksempelvis forestille sig et økologisk supermarked, som ikke blot sælger økologiske varer, men fungerer efter økologiske værdier og principper?) 2. Brugernes værdier og forventninger Der var enighed om, at forbrugerperspektivet kunne være begrænsende for en diskussion af økologiens udviklingsmuligheder. Ordet forbruger vækker konnotationer som afhængig, fri, ligeglad, overforbrugerende og uansvarlig aktør. For at understrege, at forbrugeren står i et forpligtende forhold til producenterne og principielt skal returnere næringsstoffer, profit etc. i et system, der stræber efter samfundsmæssig bæredygtighed, valgte vi at tale om brugere eller borgere i overskriften. Konkret mente en del deltagere dog godt, at man kunne komme længere med viden om forbrugernes adfærd for uanset om man bryder sig om det eller ej, gør de nuværende økonomiske, politiske og afsætningsmæssige strukturer, at man som økologisk producent er nødt til at forholde sig til forbrugerne, som alle andre virksomheder gør. Det gav blandt andet anledning til følgende forslag: 2

3 Mere viden om forbrugeradfærd Vi har stor viden om, hvad forbrugerne kræver af de økologiske produkter, og hvad der fører til valg/køb i de konkrete situationer. Men der er flere aspekter, som de nuværende forbrugeranalyser ikke giver svar på. Eksempelvis på, hvordan de økologiske produkter tilskrives værdierne gennem hvilke kanaler og oplevelser sker det? Hvordan formes forbrugernes verdensbilleder og hvordan aktiveres opfattelserne i de konkrete indkøbs- og forbrugssituationer? Tilsyneladende er stigningen i det økologiske salg i de seneste år ikke sket hos storforbrugerne dem, som i en periode køber mange økologiske fødevarer, ser tværtimod ud til at sænke deres forbrug igen den effekt kan heller ikke umiddelbart forklares: hvad er det for en dynamik, der får forbrugerne til at blive i eller slippe økologien i deres forbrugsvalg? Kritisk analyse af handlemulighederne og forbrugernes netværk (For)brugere støtter over en bred kam tankerne i økologi, men hvordan kan værdierne reelt realiseres i de handelsrelationer, man indgår i? Handlemulighederne i dagligdagen både de indkøbssteder man benytter og det tidspres, man normalt er under i forhold til indkøbsmuligheder gør det til en vis grad umuligt at prioritere i overensstemmelse med de økologiske værdier. Man burde undersøge hvilke netværk forbrugerne færdes i til daglig, og hvilke muligheder der er for at etablere eller styrke disse netværk, hvor de økologiske problemstillinger diskuteres og eksemplificeres eller kontakter mellem forbrugere og producenter knyttes. Historisk værdiundersøgelse De økologiske værdier er ikke givne. Forbrugerne tillægger ofte varerne andre værdier, end de økologiske producenter har haft til hensigt. Og de økologiske producenter mener heller ikke alle det samme med deres økologi. Der er desuden tegn på, at værdierne og opfattelserne er ændret over tid. Der blev derfor foreslået en bred/historisk analyse af, hvordan de økologiske værdier er blevet formet gennem praksis i virksomheder, blandt producenter og hos forbrugere gennem for eksempel de seneste ti år. Nogle talte for at knytte dette arbejde til en art magtudredning af den økologiske fødevaresektor. Succeshistorierne Ved at studere succeshistorierne i forhold til økologisk afsætning de initiativer, som tilsyneladende bedst rammer forbrugerne vil man formentlig kunne opnå en væsentlig viden om de forhold internt i de økologiske virksomheder, som har betydning for skabelsen af forbrugertillid og troværdighed. Hvad er det for værdier, de forskellige led i fødevarekæden selv læser ind i økologien og hvordan hænger de sammen? Der var i gruppen bred enighed om, at troværdigheden på lang sigt blandt andet afhænger af, om man som virksomhed formidler, at man selv har taget stilling frem for blot at duplikere forbrugernes opfattelser af økologi i markedsføringen. Sporbarhed Et væsentligt element i forbrugertilliden er sporbarheden i økologiske produkter. Enten direkte eller overført i den forstand, at man i hvert fald gør det muligt for slutbrugeren at spore produktets tilblivelse hele vejen fra jord til bord. Der skal arbejdes mere med alternative systemer til sikring af sporbarhed såvel i forhold til produkternes oprindelse og forarbejdning, som til sporbarhed af værdisættet knyttet til varen, og værditilvæksten, som varen har gennemløbet i hele værdikæden. Dette er et område, som savner forskningsmæssig prioritet. 3

4 3. Økonomiske og politiske strukturer Som indledningsvis konstateret er økologien i daglig praksis underlagt en række forhold, som defineres af de økonomiske og politiske rammer: lovgivning, markedsmekanismer, herunder strukturudviklingen etc. Disse forhold kalder på forskning, som ser mere helhedsorienteret på økologiens rolle i udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer. Fjernetik i handelsrelationerne Et tema, som blev nævnt i denne forbindelse, var hvordan man får skabt bæredygtige økonomiske relationer mellem forbrugere og jordbrugere. For det første er forbrugerne ikke forpligtede, som jorbrugeren, der skal følge et regelsæt, og for det andet er der en tendens til at forbrugerne kun i ganske nære udvekslingsrelationer tænker udvekslingsmæssigt bæredygtigt (det vil sige, at man hverken ønsker at blive snydt eller selv at snyde dem, man udveksler med, fordi man også er socialt afhængige af hinanden, og derfor gennem udvekslingsrelationerne også vedligeholder et socialt netværk og får konstitueret nogle moralske normer for god udvekslingspraksis). Vi vil ikke sige nej til at bytte med naboen, men hvordan kan den etik udbredes til at omfatte hele fødevaresystemet? Hvordan skaber man en forpligtende fjernetik? Studier af lokale systemer og netværk Der findes andre steder i Europa eksempler på områder, hvor man har haft en mere bred tilgang til udviklingsinitiativer i landdistrikter herunder økologiske initiativer. Der blev nævnt eksempler fra Irland, Holland og Østrig. Det blev understreget, at man disse steder har haft øje for etableringen af hele lokale netværk, og at lignende initiativer savnes i Danmark. Værditilvækst Flere konventionelle aktører, som både sælger eller forarbejder økologiske og konventionelle fødevarer anklages lejlighedsvis for en stedmoderlig behandling af økologien, hvor de ligefrem mistænkes for at tage ekstra betaling for de økologiske varer til potentiel skade for de økologiske produkters troværdighed. Dette bør undersøges forskningsmæssigt eksempelvis gennem studier af værditilvæksten og fordelingen mellem forskellige distributionssystemer og/eller kæder. I denne sammenhæng vil det tillige være relevant at undersøge betydningen af lange kontra korte fødevarekæder. Naturhensyn Enkelte deltagere mente ikke, at potentialerne i økologisk jordbrug som naturforvaltere eller naturgenoprettere var tilstrækkeligt belyst. Også de store forskelle mellem effekten af biologisk mangfoldighed, næringstoftab og energiforbrug i de forskelle økologiske jordbrugssystemer ønskes undersøgt med henblik på at styrke argumenterne for offentlige bidrag til den økologiske produktion, forarbejdning og afsætning. Økologisk forsvarlige økonomiske og politiske strukturer Det grundlæggende spørgsmål, som alle deltagere kunne enes om, er, hvordan vi får tilvejebragt økonomiske og politiske strukturer, der understøtter de økologiske værdier eller i det mindste ikke forhindrer os i at forfølge dem. Mere reel prissætning gennem internalisering af eksternaliteter og bedre informationsformidling blev nævnt. Det blev foreslået, at tilgangen til dette emne skal udmærke sig ved at være bred og helhedsorienteret (holistisk, om man vil) frem for (som ofte set nu) reduktionistisk. 4

5 Man kunne for eksempel lave "omvendt scenariearbejde" backcasting hvor man starter med en sammenhængende beskrivelse af det fødevaresystem, man gerne ser opbygget (sammenhæng mellem landskabelige forhold, landdistriktsudvikling, beskæftigelse, fødevarekvalitet, sociale forhold etc.), og herefter kortlægger hvilke initiativer, der vil bringe os derhen. Det blev i den forbindelse understreget, at den logik, som hersker i det økonomiske og politiske system ikke er den samme, og at det vil være et interessant studie i sig selv, hvordan disse vekselvirker i forhold til påvirkningen af økologien. 5