DEN DANSKE INTEGRATIONSMODEL POLITIK OG PRAKSIS Ved Vagn Skov Særkjær

Transkript

1 DEN DANSKE INTEGRATIONSMODEL POLITIK OG PRAKSIS Ved Vagn Skov Særkjær Den historiske baggrund Der har altid foregået en indvandring til Danmark. Den danske kong Christian II, som regerede landet fra 1513, til han blev drevet i landflygtighed i 1523, ønskede at modernisere landet, som var præget af uro. Kongen ønskede at styrke byerne og borgerstanden og udvikle landbruget. Adelens og kirkens magt skulle reduceres. Som et af midlerne til fornyelse i landbruget inviterede han i 1515 en gruppe landmænd fra grevskabet Waterland i Holland. Den lille gruppe, måske 150 hollændere, der fulgte opfordringen, fik tildelt jord i fire byer på øen Amager ved København. De fik en række privilegier som f.eks. selvstændighed på et tidspunkt, hvor danske bønder var fæstebønder. De hollandske landmænd kom til Danmark med en ny viden om f.eks. vekseldrift, at skifte mellem forskellige afgrøder på samme mark, men også viden om dyrkning af grønsager og ikke mindst kombinationsdriften mellem planteavl og opdræt af dyr. Hollænderne bragte deres viden og kultur med til de landsbyer, hvor de fik jord, og de opretholdt deres kultur i generationer. Man kan stadig finde tydelige spor efter deres tilstedeværelse. Sammen med industrialiseringen og urbaniseringen, som fandt sted i slutningen af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig, skete der en stor indvandring af billig arbejdskraft fra fortrinsvis Sverige, Polen og Tyskland. Sukkerproduktionen var i vækst. Dyrkningen af sukkeroer blev udvidet, og der manglede arbejdskraft. Derfor kom de første polske roepiger i 1893 på sæsonarbejde på Lolland-Falster for at holde roemarkerne rene for ukrudt og for at tage roerne op af jorden om efteråret. Denne sæsonindvandring af arbejdskraft fortsatte år efter år. Da 1. verdenskrig brød ud, strandede polske sæsonarbejdere, hovedsageligt piger, i Danmark. De fik alle opholdstilladelse, og mange blev gift med danske mænd, stiftede familie og blev på den måde integreret i det danske samfund. Den polske sæsonindvandring gav i øvrigt anledning til, at Danmark i 1908 fik sin første Lov om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, en lov, som blandt andet havde til formål at beskytte udlændingene mod danske arbejdsgiveres ublu underbetaling og urimelige udnyttelse. 1

2 Ved afslutningen af 2. verdenskrig fik Danmark for første gang en større gruppe flygtninge. Indtil dette tidspunkt var der kun kommet indvandrere til landet, som arbejdsgiverne havde brug for i produktionen. Mange af dem, f.eks. hollænderne og roepigerne, var inviteret af staten eller arbejdsgiverne, fordi der var behov for deres viden og deres arbejdskraft, men nu kom der pludselig en helt ny gruppe, som vi ikke havde inviteret. Millioner af tyskere fra Østpreussen, Polen og Østtyskland flygtede mod vest for Sovjetunionens fremrykkende Røde Hær. I februar 1945 befalede Hitler, at en del af disse tyske flygtninge skulle placeres i Danmark. I de efterfølgende måneder kom adskillige skibe til København med flygtninge. For at huse dem beslaglagde den tyske besættelsesmagt et stort antal skoler, forsamlingshuse, fabrikker og hoteller. Da nazityskland i maj 1945 faldt sammen, overtog de danske myndigheder ansvaret for de tyske flygtninge, som var i Danmark. Forholdene var forfærdelige. De danske myndigheder var ikke forberedt på opgaven. Hertil kom en betydelig modvilje mod at hjælpe tyskere, der blev betragtet som fjender. Mere end døde, hovedsageligt børn. Heldigvis var situationen forholdsvis kortvarig. De første hjemsendelser til Tyskland fandt sted i 1946, og i 1949 blev de sidste sendt hjem. Deres tilstedeværelse fik ikke nogen varig indflydelse på den danske samfundsudvikling. Politiske flygtninge og gæstearbejdere Den 4. november 1956 blev Ungarn besat af Sovjetunionens Røde Hær, og landets frihedsbevægelse blev nedkæmpet med kampvogne. Mange ungarere flygtede. Den danske regering besluttede at sende et særtog til Østrig for at hente 1000 flygtninge. Den 30. november 1956 nåede toget den danske grænse. Her blev flygtningene modtaget med orkestermusik, en jublende folkeskare, wienerbrød og kaffe. Danskerne tog imod dem med åbne arme. Organisationen Dansk Flygtningehjælp blev til lejligheden oprettet for at hjælpe ungarerne. Det var meningen, at organisationen skulle ophøre, når ungarerne var vendt hjem eller integreret i det danske samfund. Mange ungarere blev forholdsvist hurtigt integreret, fik arbejde og bolig. Dansk Flygtningehjælp eksisterer stadig og udfører i dag et stort arbejde for at hjælpe flygtninge. At organisationen således overlevede og blev en institution i dansk flygtningepolitik, hænger i høj grad sammen med, at verden forandrede sig og gav anledning til mange store flygtningestrømme, som har haft indflydelse på dansk politik. Danmarks modtagelse af flygtninge skiftede fra enkeltstående tilfælde til at være en permanent situation. 2

3 Ligesom ungarerne kunne de fleste af de flygtninge, der kom til Danmark i 1960 og begyndelsen af 1970 erne, opfattes som politiske flygtninge. Efter foråret i Prag i 1968 kom de fra Tjekkoslovakiet. I 1969 kom de polske jøder og derefter flygtninge fra militærdiktaturer i Chile, Spanien og Grækenland. Men det blev ikke opfattet som noget større problem at rumme dem. Danskerne oplevede 1960 erne en vækstperiode med stigende velstand og høj beskæftigelse. Væksten i behovet for arbejdskraft førte til, at danske virksomheder annoncerede efter gæstearbejdere i tyrkiske og jugoslaviske aviser. Mange fulgte opfordringen. De drømte om at tjene penge, som de kunne sende hjem til familien for at finansiere et nyt hus og et bedre liv hjemme i landsbyen. Men de fleste rejste aldrig hjem. De fik i stedet deres familier til Danmark, hvor vi i 1973 oplevede en voldsom økonomisk krise. Arbejdsløsheden, som i 1960 erne havde ligget omkring 2-3%, steg nu pludselig til ca %. På nogle tidspunkter var niveauet endnu højere i en lang periode frem til 1995, hvor ledigheden begyndte at bevæge sig nedad. De første stramninger i indvandrerpolitikken Folketinget reagerede i 1973 på krisen med en lov om stop for indvandring - et stop, som betyder, at udlændinge ikke uden videre kan bosætte sig i Danmark. En undtagelsesparagraf gjorde det dog stadig muligt for indvandrere og flygtninge med opholdstilladelse at få deres familier til Danmark. Indvandrestoppet kom ikke til at gælde for statsborgere i de nordiske lande eller EU. Der var altså indvandrerstop, men ikke stop for flygtninge, som kom til landet i et voksende antal. Alligevel vedtog folketinget i 1983 den måske mest liberale udlændingelov i Europa. Loven gav f.eks. de facto flygtninge, som ikke er anerkendt efter Genevekonventionen, ret til asyl. Den gav også flygtninge og indvandrere i Danmark ret til familiesammenføring med ægtefælle, børn under 18 år samt familiemedlemmer over 60 år. I 1994 blev retskravet på familiesammenføring dog indskrænket på den måde, at familien i Danmark selv skulle kunne forsørge de sammenførte. Strammerne i den indvandrerpolitiske debat omtaler ofte 1983-loven som katastrofeloven. De mener, det var de naive danskeres jubel-lov, og at den var en katastrofal fejltagelse.. Danskernes holdning var i fuld gang med at skifte til noget mere restriktivt. Allerede 10 år tidligere, ved folketingsvalget i 1973, kom det nystiftede 3

4 Fremskridtsparti ind i folketinget med hele 28 mandater, et parti, som meget hurtigt udviklede en stærk modstand mod flygtninge og indvandrere. Partiet gik i opløsning, men i stedet opstod i 1995 Dansk Folkeparti, et højreorienteret populistisk og nationalistisk parti, som videreførte de meget restriktive holdninger til flygtninge og indvandrere, som blev formuleret i Fremskridtspartiet. Ved folketingsvalget i 2005 hentede Dansk Folkeparti støtte til deres holdninger blandt 13,3% af dem, der stemte ved valget. Holdningen blandt danskere til flygtninge ændrede sig fra den glade velkomst, som ungarerne fik, til afstandtagen og hadske angreb på de politikere, som stadig lod landet være forholdsvist åbent for flygtninge. Mange danskere blev bange og lidt forargede over, at et stort antal af de nye ikke forsørgede sig selv, men i stedet levede af social bistand. Denne følelse voksede, efterhånden som der op gennem 1980 erne og 1990 erne også kom flygtninge fra Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka og Somalia - folk med en muslimsk religion, som stillede krav om, at dansk lovgivning skulle tage særligt hensyn til deres religion og familietraditioner. De fremmede begyndte at fylde i visse boligområder. Ghettodannelserne var i gang. Etniske danskere flyttede væk fra ghettoerne, og nye flygtninge- og indvandrerfamilier flyttede ind. Danskerne protesterede, og stadig flere stemte på partier, som lovede at stoppe tilstrømningen til Danmark. Medierne beskæftigede sig i stigende grad med uroligheder i flygtninge- og indvandrermiljøer og med ghettodannelserne, og i 1986 kom den første stramning af asylreglerne. Mediernes fokusering tog til. Fra begyndelsen af 1990 erne har stort set alle danske aviser mindst fire gange om ugen bragt en artikel om flygtninge og indvandrere, som ikke arbejder, som ikke lærer dansk, som begår kriminalitet, og som lever af socialhjælp. Og der kom stadig flere udlændinge. I 1990 fik udlændinge tildelt opholdstilladelse i Danmark. I 2000 var antallet af udlændinge, som fik tildelt opholdstilladelse, steget til Det totale antal flygtninge, indvandrere og efterkommere i landet var da Det svarede til 7,4% af den samlede danske befolkning 1. Forandring fra liberal til restriktiv udlændingepolitik Danmark fik sin første integrationslov den 1. juli I loven blev det bestemt, at kommunerne skulle tilbyde et 3-årigt introduktionsprogram til udlændinge fra det tidspunkt, de blev registreret med bopæl i kommunen. 1 Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt,

5 Formålet var at placere ansvaret for integrationen, at forbedre rammerne for samarbejdet mellem udlændingen og myndighederne og at styrke integrationen i samfundet og på arbejdsmarkedet (Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven)). Den dag, vi fik integrationsloven, vedtog folketinget også en ny lov om undervisning af udlændinge i dansk sprog (Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (Danskundervisningsloven)). I 1998, da vi fik integrationsloven, mente halvdelen af den danske befolkning ifølge en opinionsmåling, at indvandrerspørgsmålet udgjorde landets største problem. Efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 voksende frygten for især udlændinge med muslimsk baggrund. Det efterfølgende folketingsvalg den 20. november 2001 blev da også i høj grad et indvandringspolitisk valg. Der skete et skred over mod partier, som lovede betydelige stramninger i forhold til indvandringen og i forhold til de vilkår, hvorunder udlændinge kunne opholde sig i Danmark. Mange danskere havde i lang tid forinden reageret ved at flytte væk fra de boligkvarterer, hvor indvandrere og flygtninge flyttede ind. Danske forældre tog deres børn ud af de skoler, der fik for stor andel af indvandrerbørn. Socialdemokraterne mistede regeringsmagten. Den nye regering blev sammensat af Venstre (Danmarks Liberale Parti) og de Konservative. De to partier sikrede deres parlamentariske grundlag ved at indgå et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti, som ved dette valg fik 12% af de afgivne stemmer. Dansk Folkeparti har siden 2001 haft en afgørende indflydelse på dansk flygtninge- og indvandrerpolitik. En lang periode med en forholdsvis liberal udlændingepolitik var forbi. Allerede i forbindelse med regeringsdannelsen i 2001 blev administrationen af udlændingeforhold flyttet fra Indenrigsministeriet til et nyt selvstændigt Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den 28. februar 2002 fremsatte regeringen et forslag til Lov nr. 152, som indeholdt ændringer i udlændingeloven, ægteskabsloven, afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylbehandlingen, skærpede betingelser for tidsubegrænsede opholdstilladelser samt stramning af reglerne for familiesammenføring. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti havde flertal i fol- 5

6 ketinget, og efter en kort debat blev ændringerne vedtaget og trådte i kraft d. 1. juli I tabellen nedenfor vises nogle af de mest debatterede ændringer, som blev gennemført med vedtagelsen af integrationslovgivningen. Tabel 1 lovændringer pr. 1. juli 2002 Regler før lovændringen Flygtninge kunne opnå permanent opholdstilladelse efter tre års ophold i Danmark Personer med flygtningestatus fik samme beløb i bistandshjælp som en dansk statsborger på bistandshjælp En familie med to børn havde et disponibelt beløb på DKK pr. måned Det var muligt at få tilladelse til sammenføring med ægtefælle over 18 år De facto-flygtninge kunne søge og få flygtningestatus og senere permanent opholdstilladelse i Danmark Regler efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2002 Flygtninge kan opnå permanent opholdstilladelse efter 7 år i Danmark Et nyt lavere introduktionsbeløb tildeles flygtninge i de første 7 år En familie med to børn har et disponibelt beløb på DKK pr. måned For at forhindre tvangsægteskaber kan tilladelse til familiesammenføring ikke gives, når en af ægtefællerne er under 24 år De facto-flygtningebegrebet blev afskaffet. Kun personer under beskyttelse af internationale konventioner vil få flygtningestatus og opholdstilladelse i Danmark Konsekvenser af stramningerne vedr. familiesammenføring Ændringen i ægteskabslovgivningen betyder, at et ægtepar begge skal være over 24 år for at bo i Danmark. En anden stramning bestod i, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skulle være større end til et andet land. De stramme regler blev indført for at forhindre tvangsægteskaber og for at forhindre flygtninge- og indvandrerforældre i at hente ægtefæller i deres oprindelseslande til de unge mennesker, de havde hos sig i Danmark. De to bestemmelser viste sig også at give problemer for nogle etnisk danske statsborgere. En dansk statsborger med rødder tilbage til vikingetiden kunne ikke mere få sin unge udenlandske hustru med til Danmark. F.eks. kunne en dansk mand på 30 år, som havde boet i Rusland i 3 år, ikke få sin jævnaldrende russiske hustru, som altid havde boet i Rusland, med til Danmark. Deres samlede tilhørsforhold ville være større til Rusland end til Danmark. Medierne viste nogle eksempler, og alle kunne se, at stramningen ramte urimeligt. Derfor kom der i 2003 en lempelse. Personer, som har haft dansk statsborgerskab i 28 år, skal ikke opfylde tilknytningskriteriet for at få deres ægtefæller med til Danmark. Alligevel er der stadig etnisk danske 6

7 statsborgere, som rammes af stramningerne i 2002-lovgivningen. De går i landflygtighed i Sverige eller Tyskland, hvor de kan få lov til at bo sammen med deres ikke-danske ægtefæller. De politiske partier bag lovgivningen er på trods af disse åbenbare urimeligheder ikke indstillet på at lempe reglerne. Tværtimod besluttede regeringen i december 2004 at stramme reglerne, sådan at en dansk statsborger, som rejser til et andet EU-land for at arbejde, og som der finder en ægtefælle af anden nationalitet, ikke kan vende tilbage til Danmark med sin nye ægtefælle - en stramning, som umiddelbart synes at være på kant med EU s bestemmelser om vilkårene for arbejdskraftens frie bevægelighed. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med personer bosat i udlandet, var i 2001 på 62,7%. I 2005 var andelen faldet til 37,9% 2. Det er således tydeligt, at importen af udenlandske ægtefæller er faldet efter stramningerne i ægteskabslovgivningen. Den nye trend i udlændingepolitikken Green Card til kloge indvandrere og nye stramninger til de andre. Velfærdskommissionen, som i december 2005 afleverede sit forslag til regeringen om modernisering af velfærdssystemet, foreslår i sin rapport et totalt stop for indvandring af udlændinge fra underudviklede lande. Kommissionen skriver, at en etnisk dansker fra vugge til grav koster samfundet kr. En udlænding vil på grund af ringere tilknytning til arbejdsmarkedet gennemsnitligt koste samfundet 2.5 millioner kr. Ifølge tal fra Danmarks Statistikbank var ledigheden for oprindelige danskere ved udgangen af 2005 på 5,3%, og for indvandrere og deres efterkommere var den på 12,9%. Ledigheden findes især hos de 61% af indvandrerne, som kommer fra ikke-vestlige lande. På den baggrund indgik regeringen og Dansk Folkeparti i efteråret 2006 en aftale om to nye stramninger i indvandrerpolitikken. Herefter skal alle, der ønsker familiesammenføring bestå en indvandringsprøve i dansk sprog og danske samfundsforhold, inden de kommer til Danmark - et krav, som lægges oveni 24 års-reglen og tilknytningsreglen. En anden skærpelse består i, at udlændinge fremover skal have mere end 2,5 års arbejde i løbet af de før- 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (oktober 2006), Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 6, København 7

8 ste 7 års ophold i Danmark for at få permanent opholdstilladelse og bistandshjælp. Samtidig med disse stramninger har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at etablere en Green Card-ordning, som åbner for veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Danske arbejdsgivere har lagt pres på regeringen for at få en sådan aftale. Der mangler kvalificeret arbejdskraft, siger de. Green Cards bliver udstedt til brancher og fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. For at få arbejdstilladelse skal en udlænding ansættes på en årsløn, som er højere end DKK. Dermed er ufaglærte udenlandske arbejdere stort set udelukket fra at få arbejdstilladelse. Det nye Green Card er kun for veluddannede udlændinge. Den danske integrationsmodel Integrationsloven modellens tilblivelse Integrationsloven af 1. juli 1998 danner fundamentet for den danske integrationsmodel. Loven er siden ændret mange gange, men har stadig den samme indholdsmæssige kerne. Integrationsmodellen understøttes af en række andre love, som vil blive omtalt undervejs i beskrivelsen af modellen. Jeg var valgt at benytte lovbekendtgørelse nr af 21/11/2003 med senere tilføjelser som baggrund for min beskrivelse af integrationsmodellen. Formålet med integrationsloven er således beskrevet: 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Stk. 2. Dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at 1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for at deltage på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt 8

9 3) bibringe den enkelte udlænding muligheder for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen. Hvem er omfattet af introduktionsprogrammet? Iflg. integrationsloven er flg. personer omfattet af introduktionsprogrammet: Tabel 2 Personkreds omfattet af introduktionsprogrammet Omfattet af introduktionsprogrammet: Ikke omfattet af integrationsprogrammet: Udlændinge, der har fået opholdstilladelse inden for de seneste tre år som flygtninge familiesammenførte til flygtninge familiesammenførte til andre Udlændinge, der opholder sig i Danmark og har gjort det i op til tre år inden for de seneste tre år og er statsborgere fra Norden, EU og EØSlande samt Schweiz udlændinge, der er omfattet af EU s regler om visumfritagelse familiesammenførte til udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at varetage et bestemt arbejde eller lignende formål Kilde: Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006 I nedenstående tabel kan man se fordelingen af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet på opholdsgrundlag og køn i perioden fra 1. januar 2000 til 1. januar Tabel 3 Udlændinge fordelt på opholdsgrundlag og køn Flygtninge heraf mænd heraf kvinder Familiesammenførte til flygtninge heraf mænd heraf kvinder Familiesammenførte til andre i alt heraf mænd heraf kvinder I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase. 9

10 Boligplacering af flygtninge Så snart en asylansøger har fået flygtningestatus, bliver han anvist en bolig i en af landets 98 kommuner. Udlændingeservice fastsætter en gang om året en kvote for det antal flygtninge, hver enkelt kommune må forvente at modtage det kommende år. Kommunen skal anvise en bolig inden for sit geografiske område og er samtidig forpligtet til at betale tilskud til boligen efter nærmere regler. Modtagerkommunen er ansvarlig for, at flygtningen bliver registreret i Det Centrale Personregister (CPR). Begrundelsen for at sprede flygtningene ud over landets kommuner er, at alle kommuner skal være med til at løse integrationsopgaven, og at muligheden for en god integration er større i en kommune med få udlændinge. Ud fra en betragtning om, at integration tager tid, blev der i loven fastlagt en metode til at fastholde flygtningene i modtagerkommunen. Modtagerkommunen skal, i den 3-årige introduktionsperiode, udbetale introduktionsydelsen. Flytter flygtningen inden for den 3-årige periode til en anden kommune, mister han retten til sin introduktionsydelse. Hverken den fraflyttede kommune eller den kommune, han flytter til, er forpligtet til at udbetale ydelsen. Denne regel fastholder folk i kommunen de første tre år. Derefter kan de flytte til en ny kommune og der få introduktionsydelsen. Da flygtninge ofte står uden arbejde efter integrationsperioden, og da de som andre mennesker helst vil bo sammen med deres landsmænd, trosfæller og sprogfæller, sker der efter 3 års ophold i Danmark ofte en flytning ind mod de større byer. Denne tendens får ghettoerne til at vokse. Den individuelle kontrakt Udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager ansvaret, er fyldt 18 år, tilbydes et integrationsprogram. Disse udlændinge, som kan være flygtninge eller andre, f.eks. familiesammenførte, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Indholdet i programmet fastlægges i en individuel kontrakt mellem udlændingen og kommunen. Programmet skal påbegyndes senest en måned efter ankomsten til kommunen og kan have en varighed på op til 3 år. Den individuelle kontrakt mellem udlændingen og kommunen skal udarbejdes ud fra en samlet vurdering af den enkelte udlændings behov og med det formål, at personen hurtigst muligt opnår ordinært arbejde. Kontrakten 10

11 indeholder f.eks. en beskrivelse af de beskæftigelses- og uddannelsesmål, der skal opnås. Desuden oplyser den om de sanktioner, lovgivningen giver mulighed for, såfremt programmet ikke følges. Introduktionsydelse Flygtninge og andre udlændinge, som tilbydes et introduktionsprogram, er berettiget til at modtage introduktionsydelse i op til 3 år fra den dag, kommunen overtager ansvaret. Bestemmelserne om introduktionsydelsen findes i integrationsloven og i lov om aktiv socialpolitik. Introduktionsydelsen gives til udlændinge, som ikke har fået arbejde. Udlændinge, som alene har det problem at stå uden arbejde, skal være aktivt arbejdssøgende for at opretholde retten til at modtage introduktionsydelse. Introduktionsydelsen falder bort, når den samlede familieindkomst er større end den introduktionsydelse, familien modtager. Introduktionsydelsen falder også bort, når modtageren rejser ud af Danmark på ferie eller af anden årsag. Regeringens og Dansk Folkepartis motiv til at indføre den lave introduktionsydelse er at motivere udlændinge til at finde et arbejde. Introduktionsydelsen er som tidligere nævnt i denne artikel betydeligt lavere end den bistandshjælp, som bevilges til danske statsborgere uden arbejde. Lige siden integrationsydelsen blev vedtaget, har der været en politisk debat og en kritik, som hovedsageligt går på to forhold. Det ene handler om etikken bag differentiering af den økonomiske hjælp, der gives til nyankomne udlændinge og til danske statsborgere. Det andet handler om, at der i virksomhederne er en betydelig træghed i ansættelsen af udlændinge, som ofte skyldes, at virksomhedens ansatte oplever et ekstra besvær ved at arbejde sammen med en udlænding, der ikke kender arbejdskulturen og sproget godt nok. En del af forklaringen hænger også sammen med, at der for mange udlændinge eksisterer et misforhold mellem de kompetencer, de har, og de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Der findes talrige eksempler på udlændinge, som har søgt ganske mange jobs uden at få et arbejde. Danskuddannelse for udlændinge Danskuddannelsesloven fra 1998 er revideret flere gange, senest 1. juni Lovens formål med uddannelse i dansk som andetsprog er at bidrage til, at voksne udlændinge (flygtninge og familiesammenførte) med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår 11

12 nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Kommunerne er forpligtet til at tilbyde danskuddannelse i 3 år gældende fra første måned efter udlændingens ankomst til kommunen. Danskuddannelsen opdelt på 3 niveauer. Hvert niveau har et arbejdsomfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse. Danskuddannelsen er på alle tre niveauer opbygget i moduler med klare mål. Optagelsen på et modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed. Niveau 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål. Afsluttes med danskprøve 1. Niveau 2 tilrettelægges for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Afsluttes med danskprøve 2. Niveau 3 tilrettelægges for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Afsluttes med danskprøve 3 eller studieprøven. Vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud Kommunerne kan give udlændinge, som er berettiget til integrationsydelse: 1. Vejledning og opkvalificering Korte vejlednings- og afklaringsforløb Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning Ordinære uddannelsesforløb Særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked 12

13 2. Virksomhedspraktik Kommunen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Formålet er at optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetence. Perioden for virksomhedspraktik varierer fra 4 til 26 uger 3. Ansættelse med løntilskud og mentor Kommunen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere med det formål at træne faglige og sproglige kompetencer. Løntilskud kan gives i op til 1 år For at styrke introduktionen til arbejdspladsen kan der ydes tilskud til en mentorfunktion, en person i virksomheden eller en ekstern person, som hjælper udlændingen og virksomheden til det bedst mulige resultat Selv om lovgivningen på en række punkter er formuleret sådan, at kommunerne kan tilbyde, så er det et almindeligt indtryk, at de fleste kommuner gør en betydelig indsats for at få flygtninge og andre udlændinge integreret på arbejdsmarkedet og i uddannelser. De fleste kommuner ser en økonomisk fordel i at få udlændinge integreret. En ikke integreret udlænding vil i mange år komme til at belaste kommunens sociale budget. En udlænding med opholds- og arbejdstilladelse har ligesom etniske danskere ret til sociale ydelser, selv om niveauet for udlændinge er lavere. Børn under 18 år Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen, også børn af flygtninge og indvandrere, sikres en vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse. Der er 9 års skolepligt. 13

14 For tosprogede børn, som har et andet modersmål end dansk, tilbydes i børnehaver, børnehaveklasse og i folkeskolen en række aktiviteter, som understøtter udviklingen af deres danske sprog. I nogle kommuner gives der også undervisning i børnenes modersmål. For unge udlændinge, som har afsluttet 9 års grundskole, er der, ligesom for danske unge, adgang til gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Vilkårene for at blive optaget på disse uddannelser er ens for udenlandske og danske ansøgere. Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter Integrationsloven danner grundlag for integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter. I hver kommune, hvor mere end 50 personer over 18 år ønsker det, skal kommunen oprette et integrationsråd. Integrationsrådet har en rådgivende rolle i forhold til kommunens integrationsindsats, introduktionsprogrammer m.v. Et integrationsråd skal bestå af mindst 7 medlemmer. Sammensætningen af rådet sker hvert fjerde år ved valg, som foretages af flygtninge og indvandrere med bopæl i kommunen. I forbindelse med disse valg spiller de lokale flygtninge-, indvandrer- og etniske foreninger en stor rolle i opstilling af kandidater og i motivationen til at deltage i valget. Herudover kan kommunalbestyrelsen udpege kommunale repræsentanter til rådet. Rådet for Etniske Minoriteter har som formål at rådgive integrationsministeren i forhold af betydning for flygtninge og indvandrere. Integrationsrådene i kommunerne vælger medlemmer til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabet vælger hvert fjerde år 14 medlemmer til rådet. Praktisk integrationsarbejde i Århus Kommune I beskrivelsen af det praktiske integrationsarbejde har jeg valgt at fokusere på en konkret kommune. Til formålet har jeg valgt Århus Kommune, fordi jeg bor i kommunen og gennem mange år har kunnet følge såvel succeser som frustrationer i bestræbelserne på at få flygtninge og indvandrere inte- 14

15 greret som en naturlig del af samfundet. Århus by og Århus Kommune er i min beskrivelse identiske størrelser. Århus er den næststørste by i Danmark med indbyggere - en by, som vokser, og som er præget af universitetet og mange andre uddannelsesinstitutioner, mange IT-virksomheder, en stor havn og en stor transportsektor. Århus er en by i vækst, også nær det gælder antallet af udlændinge. I tabellen nedenfor kan vi se antallet af personer, som falder ind under integrationslovens bestemmelser, samt andre udlændinge, som flyttede til og fra Århus Kommune i Tabel 4 Udlændinge i Århus Kommune * Udenlandske statsborgere tilflyttet fra andre danske kommuner 375 (356)** 264 (255) 181 Nye, som falder ind under integrationsloven, og tilflyttere fra udlandet 90 (27) 122 (30) 171 Flyttet fra Århus Kommune til en anden dansk kommune eller til udlandet I alt nettoindvandring til Århus Kommune * Tallene for 2006 er en prognose baseret på faktiske optællinger for årets første 3 kvartaler ** Tallene i parentesen angiver antallet af børn Kilde: Århus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning Nedenstående tabel viser indbyggere pr. 1. juli 2005 af udenlandsk herkomst fordelt på oprindelseskategorier. Tabel 5 Udlændinge fordelt på oprindelseskategorier Øvrige Norden, EU og Nordamerika Flygtningelande, 3. lande Indvandrere, 3 lande I alt Kilde: Statistisk Årbog 2006, Århus Kommune inge.html I Århus kommune som helhed udgør indbyggere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund 12% af den samlede befolkning - en stor andel efter danske forhold. 15

16 Det forholdsvist store antal udlændinge er meget synligt i bybilledet, især fordi flertallet bor i den vestlige del af byen, som indeholder en række sociale boligbyggerier. Brabrand Boligforening skriver i en statusrapport fra november 2006, at ghettodannelsen fortsætter. I 1997 var 65% af beboerne i boligafdelingen Gellerupparken med 1774 lejligheder udlændinge og efterkommere. I 2006 var andelen steget til 88% 3. I den lokale folkeskole er 100% af børnene af udenlandsk herkomst. Integrationspolitik Byrådet i Århus formulerede første gang i 1996 en sammenhængende integrationspolitik for flygtninge og indvandrere og deres efterkommere. Denne politik er siden opdateret flere gange, senest i Visionen for byrådets integrationspolitik er smukt formuleret: Århus en god by for alle. Der skal være plads til forskelligheder og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke. Om værdierne bag visionen hedder det: En række grundlæggende værdier udgør fundamentet for vores demokratiske samfundsform og er derfor ufravigelige. Enhver borger skal respektere grundlæggende demokratiske værdier som ligestilling, de demokratiske beslutningsprocesser, religionsfrihed, ytringsfrihed, respekt for den personlige frihed. I det integrationspolitiske dokument bliver der især fokuseret på tre indsatsområder: uddannelse, beskæftigelse og bosætning 4. 3 Brabrand Boligforening (16. nov. 2006), Områdeplan Gellerup, 4 Århus Kommune (8. november 2005), Principper for Århus Kommunes nye integrationspolitik oekonomisk_afdeling/integration/aarhus_kommunes_ny_integrationspolitik_2006/byrxdsi ndstillingx_januar-06.pdf 16

17 Organiseringen af integrationsindsatsen Den overordnede styring af integrationsindsatsen foregår ved hjælp af en række udvalg, arbejdsgrupper, kontaktgrupper samt Integrationsrådet, der har til formål at holde fokus på integrationsindsatsens mange aspekter, støtte arbejdet og rådgive byrådet. Århus Byråd Magistratsafdeling for beskæftigelse og sociale forhold Beskæftigelsesforvaltningen Socialforvaltningen Centralt jobcenter Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 1-3 over 25 år Arbejdsløshedsforsikrede ledige over 25 Alle kontanthjælpsmodtagere og forsikrede under 25 Integrationslovspersoner, flygtninge og indvandrere Ungdommens Uddannelsesvejledning Samarbejde med virksomheder om job Integrationsarbejdet er, som det ses af organisationsdiagrammet, centralt placeret i den kommunale afdeling, som arbejder med service til alle kategorier af arbejdsløse. Afdelingen har bl.a. til opgave at hjælpe og vejlede mennesker til at kunne forsørge sig selv. Familien i integrationsprocessen Jeg har i det følgende valgt at tage udgangspunkt i en modelfamilie, som består af faderen Sarif på 43 år, datteren Hanin på 17 år og sønnen Beznik på 14 år. Familien har boet i et af Dansk Røde Kors asylcentre, mens deres asylansøgning blev behandlet. De har netop, efter næsten 2 års ophold i centret, 17

18 fået deres flygtningestatus og dermed opholdstilladelse i Danmark. Dansk Flygtningeservice, som har behandlet asylansøgningen, indgår en aftale med Århus Kommune om, at familien skal bo her i deres 3-årige integrationsperiode. Kommunen har ret til at disponere over en del af de lejligheder, der bliver ledige i de almennyttige boligforeninger. En kommunal boligmedarbejder finder en permanent bolig, hvor familien kan bo i hele integrationsperioden og derefter, hvis de har lyst til at blive i lejligheden. Boligmedarbejderen vælger en bolig, som ligger uden for ghettoområdet og forholdsvis tæt på en folkeskole, hvor lillebroderen Beznik kan få lov til at følge undervisningen, indtil han afslutter 9. klasse. Når familien ankommer til lejligheden, er den kun udstyret med det mest nødvendige, for at de kan sove og lave deres første måltider. Boligmedarbejderen hjælper i dagene derefter familien med at blive tilmeldt folkeregisteret, få kontakt til den kommunale afdeling, der udbetaler integrationsydelse og får børnene sat i gang i den lokale folkeskole. Desuden skal der oprettes bankkonto, orienteres om indkøbsmuligheder og meget mere. Sarifs integrationskontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab Sarif bliver inviteret til et møde i kommunens integrationsafdeling, hvor han møder en tværfaglig gruppe, som er sammensat af en jobkonsulent, en sprogkonsulent og en integrationssagsbehandler. Mødet handler om integrationskontrakten og erklæringen om aktivt medborgerskab. De tre personer, Sarif møder, vil invitere til en dialog med det formål at finde frem til de interesser, han måtte have med hensyn til uddannelse og arbejde. Integrationskontrakten indeholder en beskrivelse af Sarifs familiemæssige og sociale forhold, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, helbredstilstand samt kommunens tilbud om danskundervisning, vejledning og opkvalificering. Hertil kommer en konkret plan for de integrationsaktiviteter, som den tværfaglige gruppe og Sarif bliver enige om. F.eks. kompetenceafklaring, deltagelse i danskuddannelse, virksomhedspraktik, efteruddannelse mv. Han har lært en lille smule dansk, men samtalen foregår med tolk. Sprogkonsulenten vurderer, at han straks skal i gang med danskundervisningen. 18

19 Integrationskontrakten bliver underskrevet af begge parter, og Sarif er i gang med det første modul af danskundervisningen inden en måned efter ankomsten til Århus. Senere kommer han i gang med et forløb, hvor han er i virksomhedspraktik i 20 timer om ugen. De sidste 17 timer bruger han på danskundervisning. Han er forpligtet til at arbejde på sin integrationsopgave i 37 timer om ugen. Efter tre måneder er der et nyt møde om integrationsplanen. Personerne i den tværfaglige gruppe har i dette tilfælde været så heldige, at Sarif har taget ejerskab til kontrakten så han kommer med sine egne ideer til aktiviteter, der kan fremme hans integration. Derfor bliver integrationsplanen justeret og underskrevet på ny. Der bliver fulgt op på planen hver tredje måned i hele forløbet. Ved det første møde får Sarif også forelagt et dokument med overskriften Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Erklæringen indledes sådan: Jeg erklærer herved, at jeg vil arbejde aktivt for at sikre min egen og mine herboende børns og ægtefælles/samlevers integration og aktive medborgerskab i det danske samfund. I et af erklæringens 16 punkter skriver han f.eks. under på, at han kender betingelserne for at blive i Danmark: Jeg ved, at det er en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at jeg har opfyldt min integrationskontrakt ved at deltage i de fastsatte aktiviteter gerne ved at være i uddannelse eller arbejde fra et tidligt tidspunkt, at jeg har bestået danskuddannelsens afgangsprøve og at jeg ikke har forfalden gæld til det offentlige. Jeg ved, at kriminelle handlinger vil kunne udskyde eller forhindre, at jeg får tidsubegrænset opholdstilladelse. Erklæringen findes på mange forskellige sprog, så Sarif kan selv læse den, men desuden bliver han inviteret til et minikursus af nogle timers varighed, hvor indholdet i erklæringen gennemgås. Her kan han sammen med andre flygtninge, familiesammenførte og underviserne diskutere og fordøje erklæringens indhold. Sarif underskriver, selv om han synes, at erklæringen om medborgerskab på nogle punkter forekommer urimelig. Han mener f.eks., det er unødvendigt, at han skal skrive under på, at terrorisme er forbudt i Danmark. Det var en terrorhandling, der dræbte hans kone og flere andre familiemedlemmer, og det var det, han flygtede fra. 19

20 Efter et par år får Sarif fast arbejde på et laboratorium. Integrationsafdelingen gør status, og kommunen modtager en præstationsbonus fra staten for vellykket integration. I Sarifs tilfælde gik det godt, som det gør for mere end 50% i hans situation. Integrationsmedarbejderne kan imidlertid fortælle, at mange, som har været i asylcentre længe, eller som kommer til byen som FN konventionsflygtninge direkte fra lejre i f.eks. Jordan, er så psykisk medtaget, at de aldrig kommer så langt i integrationsprocessen, at de kan udføre et arbejde. Storesøster Hanin Kommunens integrationsafdeling har fra asylcentret fået information om, at Hanin i det sidste års tid under opholdet har fulgt undervisningen i 8. klasse, og at hun netop er begyndt på 9. klasse. Derfor bliver hun også indskrevet i 9. klasse på den lokale folkeskole, selv om hun egentlig er et år ældre end de fleste i klassen. I folkeskolen kommer hun ind i en normal klasse, men da hun har et andet sprog end dansk som modersmål, foretager lærerne en vurdering af hendes kundskaber i dansk. Efter en konkret vurdering tilrettelægger de en støtteundervisning for hende. Undervisningen foregår nogle gange i den normalklasse, hun går i, andre gange bliver hun undervist i en mindre gruppe uden for normalklassen. Støtteundervisningen i dansk fortsætter, så længe der er behov for det. Få dage efter ankomsten til Århus bliver Hanin kontaktet af Henrik fra Ungdomsvejledningen. Hun vil ganske vist i 9. klasse få sin første uddannelses- og erhvervsorientering. Skolens vejleder vil udlevere en uddannelsesguide, en bog som indeholder beskrivelser af alle formelt godkendte uddannelser i Danmark. Med baggrund i bogen, Hanins kompetencer og drømme udarbejder hun sammen med vejlederen en plan for sit personlige uddannelsesforløb efter folkeskolens 9. klasse. Henrik fra Ungdomsvejledningen bliver Hanins personlige vejleder. Han har som opgave at følge hendes uddannelses- og erhvervskarriere, indtil hun fylder 19 år. Hvis hun derefter stadig synes, hun har brug for vejledning, kan hun bruge ham, indtil hun bliver 25 år. Hanin bliver snart 18 år, dvs. at hun bliver personligt myndig og får valgret til Integrationsrådet og byrådet. Da hun er kommet til Danmark sammen med faderen, som stadig bor her, kan hun efter ansøgning få sin videre uddannelse sponsoreret fra Statens Uddannelsesstøtte. De penge, hun efter det fyldte 18. år får herfra, kan hun bruge til husleje, tøj, mad, transport etc. Unge i Danmark skal ikke betale for at deltage i en ungdomsuddannelse. 20

21 Ved udgangen af folkeskolen, som hun afslutter med en afgangsprøve, er hun stadig meget usikker på, hvad hun vil, men i samtaler med ungdomsvejlederen Henrik finder de frem til, at hun efter sommerferien skal starte på produktionsskolen. Denne skole har bl.a. til opgave at opsamle elever, der ikke kan finde sig til rette i folkeskolens ældste klasser og som derfor dropper ud, men her kommer især unge, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller er faldet fra, måske fordi de ikke havde skolekundskaber nok til at klare ungdomsuddannelsen, eller fordi de traf et forkert valg. På produktionsskolen foregår undervisningen i en række værksteder som f.eks. Artspace, backstage, care crew, sy- og tekstilværksted, metal, spisehus, musik, træ, alt sammen kombineret med undervisning i dansk og matematik. Vejledningen på produktionsskolen er en tænketank, som Hanin kan bruge til at finde frem til, hvor netop hendes evner og muligheder ligger. Formålet med vejledningen er at coache hende til at sætte et mål. Under forløbet på produktionsskolen kommer hun i en periode i care crew værkstedet og opdager, at hun gerne vil arbejde som hjælper for handicappede eller sygehjælper eller noget i den retning. Derfor aftaler hun med sin vejleder, at hun skal tilmeldes uddannelsen på Social- og Sundhedsskolen. Her begynder hun på et grundforløb, som varer i 20 uger, men da Hanin stadig har problemer med det danske sprog, bliver hendes (og flere andres) grundforløb forlænget til 40 uger i det håb, at hun så kan komme op på et niveau, som sætter hende i stand til at gennemføre uddannelsen som social- og sundhedshjælper eller den pædagogiske grunduddannelse. Efter en af disse uddannelser kan hun vælge 20 måneders ekstra uddannelse og bliver så social- og sundhedsassistent med jobmuligheder i f.eks. børnehaver, hospitaler eller plejehjem. Lillebroder Beznik Beznik begynder ligesom søsteren straks efter ankomsten til Århus i den lokale folkeskole. Han har også lært dansk i asylcentret og har gået et lille års tid i 7. klasse og var netop begyndt i 8. klasse. Han kommer ind i en normal 8. klasse og får i en periode supplerende undervisning i dansk. Andre elever, som kommer til skolen med ringe eller slet ingen danskkundskaber, bliver i første omgang indskrevet i en central kommunal modtageklasse, hvor de får intensiv undervisning i dansk. I de yngste klasser går det forholdsvis hurtigt med at få lært et alderssvarende dansk. De ældste elever 21

22 kommer sjældent ud i en normal dansk klasse, men fortsætter deres skolegang på ungdomsskolen. Næsten samtidig med Bezniks start i klassen er der kommet to andre nye elever. For at sprede indvandrerbørnene fra den vestlige del af byen, ghettoområdet, ud på alle kommunens skoler, får nogle indvandrerforældre tilbud om at sende deres børn i en anden skole, hvor de fleste børn er danske. Børnene bliver kørt i bus, og kommunen betaler transporten. En af dem snakker samme sprog som Beznik. Han har fået en ven, men han bor i en anden bydel, så det er lidt besværligt at ses efter skoletid. Beznik er en charmerende dreng, som interesserer sig for fodbold, teater og hurtige biler, og det varer da heller ikke længe, inden en af kammeraterne inviterer ham med hen i den lokale fodboldklub. Efter 9. klasse beslutter han sig for at tage et ekstra år i 10. klasse. Mens han går her, har han en række samtaler med Marianne fra Ungdomsvejledningen. Disse samtaler fører frem til, at Beznik beslutter sig for at blive automekaniker. Marianne hjælper ham med at få sin personlige uddannelsesplan justeret og med at udfylde ansøgningsskemaet til teknisk skole, hvor han skal have den teoretiske del af sin uddannelse. Her får han også hjælp til at finde et autoværksted, hvor han kan gennemføre den praktiske del af uddannelsen. Konklusion Danmark har modtaget udlændinge som indvandrer eller flygtninge i mange hundrede år. Nogle af dem var inviteret af kongen eller arbejdsgivere som behøvede støtte til udvikling af samfundet eller arbejdskraft i industrien.. Nogle indvandrer eller flygtningegrupper dannede deres egne mere eller mindre lukkede parallelsamfund som overlevede gennem mange år. Andre, f.eks. flygtninge fra Ungarn, fandt deres plads i byerne og på arbejdspladser ved siden af danskerne uden at forme deres egne samfund. Gennem erne steg indvandringen og mange danskere blev bange. En politisk protestbevægelse blev skabt efterfulgt at de første restriktioner for indvandring og i 1998 kom den første integrationslov. Integrationsloven indeholdt rammerne for den danske integrationsmodel som omfatter følgende hovedpunkter: Husning af flygtninge, den individuelle kontrakt, introduktionsydelse, undervisning i dansk for udlændinge, vejledning, udvikling af faglige kompetencer, jobtræning og beskæftigelse med løntilskud, integrationsråd, samt Rådet for Etniske Minoriteter. 22

23 I Danmark er det kommunerne som er ansvarlig for alle integrationsaktiviteter som er beskrevet i integrationsloven. Derfor har det været interessant at studere hvordan en af de store kommuner i Danmark har organiseret den praktiske assistance til udlændinge i integrationsprogrammet. En familie blev fulgt fra ankomsten til Århus til den fik fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessektoren. Overordnet fungerer den danske integrationsmodel godt, men der er plads til forbedringer. Ghettoriseringen og udviklingen af parallelsamfund er stigende. Det betyder at børn fra indvandrerfamilier i ghettoerne går i skole hvor de kun møder børn fra indvandrerfamilier. De får aldrig en chance for at møde danske skolebørn, for at lære hvordan det kunne være at have en dansk ven eller hvordan tilværelsen former sig for danske børn. Resultatet er at alt for mange børn af indvandrer aldrig bliver bekendt med dansk uddannelseskultur og derfor i stor udstrækning dropper ud af uddannelserne uden at få nogen erhvervs- eller videregående uddannelse. 23