CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008"

Transkript

1 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010

2 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010 Dokumentnr. P A-1 Version 004 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt RUKL, JASE JAH JASE

3 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund 3 2 Datagrundlag 5 3 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område 6 4 Elforbrug 10 5 Fjernvarmeproduktion 12 Fjernvarmeforbrug 13 6 Individuel opvarmning og procesvarme 15 Handel og service 15 Husholdninger 15 Industri 19 Landbrug og gartnerier 19 7 Transport og øvrige mobile kilder 21 8 Industrielle processer 23 9 Anvendelse af opløsningsmidler Landbrug Arealanvendelse Affaldsdeponering og spildevand 29 Deponering af affald 29 Spildevandsbehandling 29

4 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Opgørelse af CO 2 -emission fra Faxe Kommune som virksomhed Elforbrug i Faxe Kommune som virksomhed Opvarmning i Faxe Kommune som virksomhed 33 Fjernvarmeforbrug 33 Forbrug af naturgas Transport for Faxe Kommune som virksomhed Områder i Faxe Kommune som virksomhed, der ikke er medtaget i opgørelsen. 36 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Oversigt over datakilder

5 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Indledning og baggrund Faxe Kommune har i efteråret 2009 besluttet at arbejde systematisk med deres klimaindsats. Som en central del af dette arbejde har Kommunen besluttet at kortlægge udledningen af drivhusgasser fra kommunen som geografisk område og som virksomhed. Faxe Kommune har lavet denne kortlægning i samarbejde med COWI, og det har resulteret i dette CO 2 -regnskab for kommunen som geografisk område og som virksomhed. Regnskabet er udarbejdet for 2008 og er det første er sin art. Det repræsenterer et øjebliksbillede og er samtidig basislinjen for fremtidige opgørelser og initiativer. Regnskabet omfatter de fire væsentligste drivhusgasser, der er medtaget i Kyotoprotollen og som Danmark i lighed med de øvrige lande i FN skal opgøre. Alle drivhusgasser er omregnet til CO 2 -ækvivalenter på basis af deres effekt som drivhusgas sat i forhold til CO 2. Således opgøres emissionen af CO 2 (carbon dioxid), CH 4 (metan), N 2 O (lattergas) og organiske opløsningsmidler, og deres emission omregnes ved hjælp af omregningsfaktorer til, hvad emissionen tilsammen ville svare til i CO 2 - emission. Når der fremover i rapporten står CO 2 -emission, er det således den CO 2 -ækvivalente emission, der er tale om. I beregningerne er følgende drivhusgasser ikke medtaget, da deres anvendelse er begrænset i Danmark, og det er meget vanskeligt at få emissionsdata for dem: halocarboner, CFC-gasser, HCFC'er, PFC'er og SF 6. CO 2 kortlægninger opgøres med forskellig datanøjagtighed afhængig af hvilke data, der findes og hvilke ressourcer, der haves til indsamling af disse. Detaljeringsniveauet for data kaldes for Tier niveauer. Der findes 3 forskellige Tier niveauer. Tier 1 angiver en opgørelse på det mest overordnede niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau. Flere steder i opgørelse er anvendt et modificeret Tier niveau. Det skyldes, at data i CO 2 -beregneren generelt er fra 2007/2008. Der hvor det har været muligt at fremskaffe nyere data, er de anvendt, og derved er der sket en modificering i forhold til CO 2 -beregneren og dens Tier niveau. Nedenfor gives definitionen på de 3 Tier niveauer: Tier 1: Typisk landsemission (fra DMU) x antal indbyggere i kommunen / antal indbyggere i Danmark Tier 2: Forbrug (kommunedata) x emissionsfaktor Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger om enkeltkilder

6 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Faxe Kommune besluttede sig i 2009 for at underskrive Dansk Naturfredningsforenings klimakommuneaftale. Aftalen med Danmarks Naturfredningsforening indebærer, at kommunen forpligtiger sig til at reducere CO 2 -emissionen med i gennemsnit 2 % årligt frem til 2025 for kommunen som virksomhed. Derudover har Faxe Kommune underskrevet Borgmesterpagten med Den Europæiske Union, hvor kommunen har sat sig som mål, at reducere CO2- udledningen med minimum 20 % inden år 2020 for det geografiske område. Faxe Kommune udmærker sig ved, at have en fjernvarmeforsyning, der kan siges at være 92 % CO 2 -neutral, idet varmekilderne primært er halm og træflis. Derudover er der overskudsvarme fra Faxe Kalk, som pga. de opgørelsesmetoder der bruges for kombineret el og varme produktion ikke tilskrives nogen CO 2 -udledning. De sidste 8 % kommer fra en spidslastkedel, der anvendes på særligt kolde dage, hvor efterspørgslen på fjernvarme er større end kapaciteten. Spidslastkedlen drives af naturgas.

7 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Datagrundlag CO 2 -regnskabet for Faxe kommune er bygget op, således at det kan belyse forskellige sektorers påvirkning af klimaet. CO 2 -regnskabet er baseret på data fra bl.a. grønne regnskaber og eksisterende databaser over driftsdata i kommunen. Andre data er data fra Danmarks Statistik, grønne regnskaber fra diverse forsyningsselskaber m.m. (f.eks. Fjernvarmeforsyningsselskaberne, Fakse Kalk). Datagrundlaget er beskrevet nærmere i Bilag 1. Hvor det ikke har været muligt at fremskaffe tal for 2008, er anvendt nærmeste forudgående år. Dette er angivet i de senere kapitlers beskrivelse af datagrundlaget. Valget af datagrundlag for øjebliksbilledet er foretaget således, at dette siden kan anvendes ved genberegning af CO 2 -emissionen for kommende år. CO 2 -regnskabet er, hvor det er muligt baseret på CO 2 -beregneren udarbejdet for Kommunernes Landsforening og Klimaministeriet. Det er den fremherskende metode hos danske kommuner. Kommunens samlede CO 2 -emission er beregnet med udgangspunkt i rimeligt tilgængelige data. Det vurderes, at disse kilder vil være tilstrækkelige til at etablere et troværdigt CO 2 -regnskab, hvor alle de væsentligste bidrag er medtaget. Af områder der ikke er behandlet i denne udgave kan nævnes areal anvendelse for kommunen som virksomhed og vareforbrug. Arealanvendelse har kun en effekt, såfremt der sker ændringer. Vareforbrug regnes normalt ikke med, da produktionsenhederne det pågældende sted varen er produceret betaler for CO 2 -belastningen. Der er endvidere gennemført en simpel verifikation af resultater med udgangspunk i logiske check. SEAS-NVE har kun været i stand til at levere data for det samlede energiforbrug i Faxe Kommune. Derfor er der anvendt statistiske data for hele Danmark, til at fordele strømforbruget i den geografiske kommune. For kommunen som virksomhed kendes energiforbruget på anvendelsesområderne. Faxe Kommune har bidraget med relevante data for landbrug og viden om el og fjernvarme forsyningen i kommunen, således at COWI har kunnet indhente de relevante data fra tilgængelige kilder.

8 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område Den samlede emission af drivhusgasser fra Faxe Kommune som geografisk enhed i 2008 var tons. I tabel 1 ses oversigten over opgørelsen samt hvilken datakvalitet, der er anvendt. Med indbyggere svarer det til en årlig udledning på 14,78 tons CO 2 /indbygger hvilket skal ses i forhold et landsgennemsnit på 12 tons. Tabel 1. Oversigt over CO 2 emission og datakvalitet i Aktivitet Datakvalitet udtrykt ved Tier niveau CO 2 -emission i tons/år i 2008 Elforbrug Modificeret Fjernvarmeforbrug Modificeret Individuel opvarmning, Industri og erhverv Individuel opvarmning, husholdninger (fratrukket ton CO 2 fra el-opvarmning) Modificeret Individuel opvarmning, landbrug og gartnerier Individuel opvarmning og procesvarme i industrien Vejtrafik Togtrafik (inkl. eldrevne tog) Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Non-road industri Non-road landbrug og skovbrug Non-road have/hushold Procesemissioner, industri

9 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Gødning - 0 Opløsningsmidler Landbrug Dyr Skovbrug - 0 Arealanvendelse - 0 Affaldsdeponering 1 8 Spildevand I alt Nedenfor er vist kommunens samlede emission af drivhusgasser omregnet til CO 2 fordelt på hovedsektorer. Figur 1 viser fordelingen i ton (også angivet i Tabel 2), mens figur 2 viser fordeling i procent. I de følgende afsnit gennemgås de enkelte sektorer i lidt større detalje, ligesom kilderne til de pågældende aktiviteter er oplistet. Figur 1. Samlet CO 2 -emission i ton fra Faxe Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer per indbygger.

10 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Figur 2. Samlet CO 2- emission i procent fra Faxe Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer. Af figur 2 fremgår det at 34 % af CO 2 -emissionen stammer fra landbruget i Faxe kommune. Herefter kommer transport med 22 % og el med 21 %. Individuel opvarmning udgør kun 11 %, fordi en stor del af varmeforbruget dækkes af næsten CO 2 neutral fjernvarme. Tabel 2 Samlet CO 2 -emission i ton pr. indbygger fra Faxe Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer Hovedsektor tons CO 2 for Faxe totalt tons CO2/capita El ,04 Fjernvarme ,23 Individuel opvarmning og procesvarme ,63 Transport og øvrige mobile kilder ,20 Industriel procesemission ,28 Landbrug ,97 Dyr ,35 Affaldsdeponi og spildevand ,06 Opløsningsmidler 570 0,02 Total ,78 Det ses af den samlede opgørelse, at landbrug, transport og el er de 3 største kilder til drivhusgasemissioner. Da Faxe Kommune har store landbrugsområder, er det ikke overraskende, at landbruget fylder så meget i opgørelsen. Transporten er en væsentlig faktor i Faxe Kommune. Transporten er dog opgjort på Tier 1, og er derfor et udtryk for den generelle situation i Danmark. Men traditionelt vil der være en høj CO 2 -emission fra landkommuner, da den kollektive trafik er mindre udbygget og privat bilismen dominerende.

11 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Faxe Kommune som virksomhed For Faxe Kommune som virksomhed har det ikke været muligt at indhente alle data, og det er derfor den mængde data, det har været muligt at indhente, som opgørelsen for kommunen omhandler. De områder det har været muligt at indhente data fra, præsenteres i nedenstående tabel med de tilhørende CO 2 - emissioner. De præsenterede data er allerede indarbejdet i data for Faxe Kommune som geografisk område, idet at det er det totale el- og fjernvarmeforbrug, der er taget udgangspunkt i og de øvrige emissionskilder er omfattet på det tier 1 niveau de er udregnet på, som kører på de nationale udledninger i forhold til Faxes indbyggere. Aktivitet CO 2 -emission i ton Elforbrug Fjernvarme 1,23 Naturgas Transport 380 Movia (busser) 504 Total CO 2 -emissionen fordeler sig procentvis på følgende måde for Faxe Kommune som virksomhed på de områder det var muligt at opgøre CO 2 -emissionen for. CO 2 -emissionen for Faxe Kommune som virksomhed. Elforbruget er den største udleder af CO 2 for Faxe Kommune som virksomhed med 66 %. Naturgas star for 26 % af udledningen. Ved at slå data for Movia og transport fra sektorerne sammen, udgør transport tilsammen 14 % af udledningen.

12 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Elforbrug SEAS-NVE oplyser, at der i 2008 blev forbrugt MWh i Faxe Kommune. Det svarer til en CO 2 -emission på ton CO 2. SEAS-NVE er desværre ikke i stand til på nuværende tidspunkt at oplyse, hvorledes elforbruget har fordelt sig på de forskellige sektorer, så der henvises til Dansk Elforsyning, Statistik Herved kan man statistisk fordele elforbruget efter samme procentvise fordeling, som den var i hele Danmark i Tabel 3 Elforbruget i Faxe Kommune, fordelt statistisk svarende til det øvrige Danmark i Procentvis fordeling Forbrug i MWh CO 2 -emission ton Lejligheder i flerfamiliehuse Parcel-, række-, kæde-, dobbelthuse Landbrug Gartneri Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Detail- og engroshandel Service- og forlystelsesvirksomhed Offentlige foretagender Andre forbrugere I alt Tabel 3 viser det samlede elforbrug efter oplysninger leveret af SEAS-NVE samt den tilsvarende CO 2 -emission beregnet ved 200 % metoden 1. Med en forudsætning om anvendelse af 200 % metoden på kraftvarme værkerne, oplyser Energinet.dk, at der udledes 480 g CO 2 -ækvivalent pr produceret kwh el i Østdanmark i 2008, inkl. 5 % tab i el-nettet. CO 2 udledningen fra elforbruget er beregnet manuelt, da CO 2 -beregneren ikke var opdateret med emissionsfaktoren for el for Af tabellen fremgår det at der er 2 store energiforbrugere. 29 % af elforbruget stammer fra boliger og 28 % af forbruget stammer fra industrien. Resten af forbruget fordeler sig mere jævnt over de øvrige kategorier % metoden fordeles udledningen fra kraftværket på varme og el som følger: CO 2 udledt varme = (Varmeproduktion/2) x CO 2 udledt totalt fra brændslet CO 2 udledt el = CO 2 total udledt - CO 2 udledt varme

13 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Figur 3. CO 2 -emissionen fra elforbruget fordelt på forbrugertyper i ton. Tabel 3.1 viser nøgletal for el-produktionen og Tabel 3 viser det samlede elforbrug. Den vedvarende el-produktion indenfor kommunens geografiske område er opgjort, der hvor data har været tilgængelige. Ifølge Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller er der 29 vindmøller med en produktion på MWh i 2008 i Faxe kommune. Vindmøllerne fordeler sig på 3 små møller i størrelsen 5,5-18,5 kw til 26 større møller med en ydeevne på kw pr mølle. Dette tal svarer til 24 % af elforbruget i Faxe kommune i 2008 og stammer fra vedvarende energi (VE). CO2-emission fra elforbrug tons CO2/år CO2-emissionsfaktor for elforbrug i kommunen (beregnet 480 Kg CO2/MWh for øst Danmark) Andel af VE leveret i øst Danmark 34 % Tabel 4 Nøgletal for elforbrug og elproduktion

14 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Fjernvarmeproduktion I Faxe Kommune er der 3 fjernvarmeproducenter, der leverer henholdsvis 92 procent fjernvarme produceret på kraftvarmeværk på halm/biomasse og 8 procent produceret på naturgas. Halm/biomasse regnes for at være CO 2 - neutralt. I Faxe Kommune er der 3 leverandører af fjernvarme. Fjernvarmeselskab MWh Faxe Fjernvarme Haslev Fjernvarme E-ON I alt Faxe Fjernvarmeselskab har modtaget MWh overskudsvarme fra produktionen på Faxe Kalk. E-ON producerer al sin energi på naturgas. Produktionen foregår på henholdsvis en motor, der leverer kraftvarme og en spidslastkedel. På motoren produceres der således både el og fjernvarme. Den emission der udledes fra motoren beregnes via 200 % -metoden. 200 % metoden betyder at CO 2 emission fra el og varme i et kraftvarmeanlæg fordeles som følger: Ved at indtaste den produceret mængde fjernvarme på MWh i 2008 i beregneren under 200 % -metoden, fremkommer emissionsfaktoren for fjernvarme produceret på naturgas 28,39 kg CO 2 /GJ. Fjernvarmeforbruget ganges herefter med emissionsfaktoren. Først omregnes MWh til GJ: MWh x 3,6 = ,6 GJ ,6 GJ x 28,39 kg CO 2 /GJ = 8.016,5 ton CO 2

15 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed E-ON anvender en til varmeproduktion til særligt kolde dage. Den producerer kun varme og ingen el og regnes derfor som kilde til CO 2 -udledning. I 2008 anvendes der m3 naturgas. Dette tal ganges med emissionsfaktoren for naturgas og derved udregnes CO 2 -emissionen fra afbrændingen af naturgas for E-ON: m3 gas x g CO2/m3/1000 = 8,77 ton CO 2 Der udledes således 8,77 ton CO2 fra varmeproduktionen på naturgas fra spidslastkedlen. Emissionsfaktoren for fjernvarmen er udregnet ved at dividere emissionen fra afbrændingen af naturgassen fra både spidslastkedlen og motor, med forbruget: Emission: 8.025,3 ton CO2 / MWh = 0,1027 ton CO 2 - / MWh Fjernvarmeforbrug Det samlede fjernvarmeforbrug ligger på MWh og fordeler sig som følgende, jf. data fra producenterne. Forbrug MWh ton CO2/MWh Parcelhus Række/kædehus Etagebolig Anden helårsbolig 45 5 Erhverv/industri Transportanlæg Kontor/handel/hotel og service Kulturbygning Skoler / Daginstitutioner Feriebygning Sportsanlæg Plejehjem/hospital/døgninstitution Total Tabel 5 Fjernvarmeforbrug i bygninger i Faxe Kommune. 2 Kilde: Key2green,

16 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Figur 5 Den procentvise fordeling af fjernvarmeforbruget i Faxe Kommune. Den største del af fjernvarmen bliver brugt i parcelhuse 43 % og samlet set anvendes 70 % af fjernvarmen til beboelse. 11% anvendes i skoler og daginstitutioner.

17 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Individuel opvarmning og procesvarme Handel og service CO 2 emissionen fra individuel opvarmning i Handel og Service er opgjort ved Tier 1 i CO 2 beregneren. Det betyder at landsemissionen fra Handel og Service som er opgjort af DMU for 2008 er fordelt efter indbyggertal, korrigeret for fjernvarmedækningsgraden som følger. Fjernvarmedækningsgraden kendes p.t. ikke i Faxe for Handel og Service, så den sættes til landsgennemsnittet: Emissionen i Faxe Kommune = Landsemissionen (2008) * N indbyg,faxe (1-0,46)/N indbyg,dk (1-0,46) = tons CO 2 /år * (1-0,46)/ (1-0,46) = tons CO2/år hvor: N indbyg, Faxe = antal indbyggere i Faxe Kommune 1. januar 2008 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark 1. januar 2008 Fjernvarmedækningsgraden i Faxe Kommune i 2008 = 0,46 Fjernvarmedækningsgraden i Danmark i 2008 = 0,46 Husholdninger For at beregne CO 2 -emissionen fra husholdninger Faxe Kommune er Danmarks Statistik anvendt. De kan oplyse om data over antallet af boliger, antal m2 og opvarmningsform. Alternativ beregningsmetode anvendt for individuel opvarmning Under omstændigheder, hvor fjernvarmeforbruget var ligeligt fordelt over alle boligformer, ville man indtaste fjernvarmeforbruget i CO 2 -beregneren, hvorved de andre beboelsesformer og deres opvarmningsformers emission ville blive beregnet, da det antages at bygninger opvarmet med fjernvarme har samme opvarmningsbehov som bygninger med anden opvarmningsform. Men da etagebyggeri står for næsten halvdelen af boligerne, der modtager fjernvarme og da de samtidig bruger en mindre andel varme per husstand, ville dette give et skævt billede af fjernvarmeforbruget og derved en upræcis beregning.

18 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Række-, kæde,- og dobbelthuse Etagebyg geri Stuehuse til landbrugsejend omme Anden helårsbebyggelse % fordeling Parcelhus kollegier Døgninstitutioner i alt Fjernvarme % Olie % Naturgas % Centralvar me, ikke olie og naturgas % Elovn/ elvarme % Andre ovne (brændeov ne mv.) % Uoplyst % i alt % Tabel 6 Antal beboelsesform med tilhørende varmekilde. Kilde: Ved at udregne det gennemsnitlige varmebehov for husene i Faxe Kommune, der modtager fjernvarme fra de 3 selskaber, opnås et estimat over varmebehovet i de boliger i kommunen, der har andre varmekilder end fjernvarme. Når varmebehovet per m 2 kendes samt størrelsen på boligen og antallet af boliger med den pågældende opvarmningsform kendes, kan man udregne hvor mange MWh der er gået til opvarmning det pågældende år, per opvarmningskilde. Eks. olieforbruget i parcelhus: 141 gns. m 2 x gns varmeforbrug 114 kwh x antallet af parcelhuse med olie = MWh På samme måde er forbruget udregnet for de øvrige opvarmningsformer. Gns. Olie Antal gns. m 2 via DST varmeforbrug i kwh/m 2 /år Olieforbrug i MWh / år Parcelhus Række Etagebyggeri Kollegier Døgninstitutioner Stuehuse Anden helårs Forbrug og CO 2 -emission fra fjernvarme er kun medtaget her, for at vise fjernvarmens andel af den samlede opvarmning.

19 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Gns. Naturgas Antal gns. m 2 via DST varmeforbrug i kwh/m 2 /år Naturgasforbrug i MWh / år Parcelhus Række Etagebyggeri Kollegier Døgninstitutioner Stuehuse Anden helårs Gns. Elopvarmning Antal gns. m 2 via DST varmeforbrug i kwh/m 2 /år Naturgasforbrug i MWh / år Parcelhus Række Etagebyggeri Kollegier Døgninstitutioner Stuehuse Anden helårs Uoplyst opvarmning Antal gns. m 2 via DST Gns. varmeforbrug i kwh/m 2 /år Naturgasforbrug i MWh / år Parcelhus Rækkehuse Etagebyggeri Kollegier Døgninstitutioner Stuehuse Anden helårs For at udregne CO 2 -emissionen fra de enkelte opvarmningskilder, ganges forbruget med emissionsfaktoren og divideres med virkningsgraden. Herved fremkommer CO 2 -emissionen, eks. emission fra olie:

20 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed MWh x 0,266 tons CO 2 per MWh / virkningsgraden 0,7 = ton CO 2. I tabellen nedenfor er CO 2 emissionen tillige udregnet for naturgas, el og uoplyste varmekilder. Varmeforbrug i private boliger MWh/år Tons CO 2 /MWh Virkningsgrad Beregnet CO 2 emission tons / år Olie ,266 0, Naturgas ,204 0, Elopvarmning , Uoplyst varmekilde ,287 0,9 775 Total Den totale CO 2 -emission for individuel opvarmning er således på tons CO 2. De ton CO 2 fra el-opvarmning skal dog ikke tælles med 2 gange i det samlede regnskab, da de allerede indgår i elforbruget for kommunen og de vil derfor være trukket fra i den samlede opgørelse. CO 2 -emissionen fra opvarmningen fordeler sig som følger. Figur 6 Procentvis CO2-emission fra individuel opvarmning fordelt på opvarmningsformer. Fjernvarmen er medtaget for at vise fjernvarmens andel af den samlede opvarmning. Det ses af figuren at olie udgør 38 % af CO 2 -emissionen og el-opvarmning udgør 25 %. Dette er et relativt højt tal, da el-opvarmning ellers kun udgør 13 % af den samlede opvarmede boligmasse. Fjernvarme har omvendt en relativt lav CO 2 -emission, da fjernvarme udgør 27 % af opvarmningsformen i Faxe, men kun står for 14 % af CO 2 -emissionen.

21 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Industri CO 2 emissionen fra individuel opvarmning og procesvarme i industrien er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren. Det betyder at emissionen er opgjort ved fordeling af landsemissionen ud fra indbyggertal som følger: Emissionen i Faxe kommune = (Landsemissionen i DK emissionen fra de 8 største virksomheder i DK) * N indbyg,faxe /N indbyg,dk = * 35418/ = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, Faxe = antal indbyggere i Faxe Kommune i marts 2009, brugt som tilnærmet tal for 2008 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2008 Emissionen fra de 8 største virksomheder fratrækkes landsemissionen for at opnå en bedre tilnærmelse til en gennemsnitskommune. De virksomheder hvor emissionen er trukket ud af landstallet er: Aalborg Portland Rockwoll Holmegaard Haldor Topsøe Danisco Dansteel Dalum papir Marcicogen Da ingen af de nævnte virksomheder har produktion i Faxe Kommune er der ikke tilføjet emissionen fra en af de 8 virksomheder. Landbrug og gartnerier For landbrug og gartnerier er emissionen udregnet ved en modificeret tier 1, da CO 2 -emissionen kan gøres mere præcis, ved at anvende landsemissionen fra landbrug og gartnerier og gange med andelen af landbrugsjord Faxe Kommune har, i stedet for at anvende befolkningsandelen. Denne metode er valgt, da der sandsynligvis er mere landbrug/gartnerier i Faxe Kommune per indbygger end landsgennemsnittet. Emissionen i Faxe Kommune = Landsemissionen (2008)* N landbrugsareal,faxe /N landbrugsareal,dk = tons CO2 * / = ton CO 2 /år. hvor: N landbrugsareal, Faxe = Landbrugsarealet i Faxe Kommune i 2007, brugt som tilnærmet tal for 2008 N landbrugsareal,dk = Landbrugsarealet i Danmark i 2007

22 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Den anvendte kilde til landbrugsdata er "Drivhusopgørelse på kommuneniveau, Faglig rapport fra DMU nr. 700, 2009.

23 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Transport og øvrige mobile kilder Fordelingen af CO 2 -emission på de forskellige transportformer m.m. fremgår af Figur 7 Beregningen af Non-road industri/landbrug/skovbrug er udregnet på baggrund af arealdata for Faxe kommune sammenholdt med aktiviteten på landsplan. Figur 7. Fordeling af tons CO 2 -emission fra transportmidler m.m. Togtrafik omfatter en gennemkørende togstrækning samt en privat lokalbane. Togtrafikken er opgjort på Tier 2 ud fra skinnelængden gennem kommunen. Flytrafik og skibstrafik og fiskeri er udregnet på baggrund af befolkningstallet og landsgennemsnittet. Procentvis fordeler CO 2 -udledningen sig som vist i figur 8.

24 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Figur 8. Fordeling af CO 2 -emission fra transportmidler m.m. Transportform CO2 tons/år Transport, privat Tog Skibsfart Fly 694 Fiskeri Non raod industri Non road landbrug Non road skovbrug 354 Non road hus/have total Tabel 7. CO 2 -emission fra transport i Faxe kommune fordelt på transportmidler Her ses at den altovervejende del af CO 2 -udledningen kommer fra privat transport 76 % og 9 %, som den næststørste, kommer fra transport i forbindelse med landbrug.

25 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Industrielle processer Opgørelse af CO 2 emission fra industrielle processer er nøje beskrevet i forbindelse med kvotelovgivningen. Det drejer sig om emission fra processen (CO 2 m.m. udledt p.g.a kemisk reaktion). I Faxe Kommune drejer det sig om processen på Faxe Kalk med afbrænding af kalk og produktion af hydratkalk, der medfører frigivelse af CO 2. Den anvendte kalkmængde til processen er opgivet i det grønne regnskab for værket, med henholdsvis en produceret mængde brændt kalk på ton lime og en produceret mængde hydrat kalk produceret på ton hydrat lime. På basis heraf kan CO 2 -emissionen opgøres til ton CO 2 fra produktionen.

26 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Anvendelse af opløsningsmidler Anvendelse af opløsningsmidler er baseret på befolkningstal i Faxe i forhold til landet som helhed og den samlede landsemission, således som den er opgjort i den nationale opgørelse. På dette grundlag er den CO 2 -emission fra anvendelse af opløsningsmidler opgjort til 570 ton CO 2 på tier 1.

27 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Landbrug Emissioner fra landbrug stammer dels fra dyrehold, dels fra driften af landbrugsarealerne: om der er tale om vedvarende græs eller om egentligt dyrkede arealer, og hvad der dyrkes. Landbrugsarealer og dyrehold er opgjort ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik, således som de er formidlet i forbindelse med vejledningen til CO 2 - beregneren. Dels har Faxe Kommune leveret landbrugsdata og dels er der benyttet data fra "Drivhusopgørelse på kommuneniveau", DMU. Data er fra Der manglede dog oplysninger om areal af organiske landbrugsjord samt andel af landbrugsjord med korn. Disse data blev tilkøbt fra Conterra. "Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau", DMU, er ligeledes anvendt til at finde antal husdyr, da den indeholder et register over antallet af husdyr i kommunen. På denne måde er opgjort de i Tabel 8 anførte arealer og antal dyr. Det er endvidere antaget, at der ikke findes biogasanlæg i kommunen. Landbrugsareal i rotation Vedvarende græs, total areal Landbrugsareal i alt Organiske landbrugsjorde Gennemsnitlig N-tildeling, landbrugsjord ha ha ha ha 137,3 kg N/Ha Gennemsnitlig N-tildeling, vedvarende græs 0 Andel af landbrugsjord med korn 58 % Andel af halm bjerget 100 % Tabel 8 Landbrugsarealer og dyrehold Kilde til CO 2 -emission ton CO 2 -ækv./år Handelsgødning Husdyrgødning Udvaskning Organiske landbrugsjorde Baggrundsemission Kalkning CO 2 emission fra Landbrugsarealer samlet Tabel 9 Kilder fra landbrugsarealerne til CO 2 -emission

28 CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed Fra landbruget er udledningen ton CO 2. I figur 9kan man se at størstedelen - 75 % af emissionen - stammer fra de dyrkede landbrugsjorde, hvor organisk indhold nedbrydes i jordrespirationen. Ved intensivt landbrug nedbrydes der mere organisk indhold i jorden end der opbygges og resultatet heraf er udledning af CO 2 til luften fra jorden. Handelsgødning bidrager med 9 %, ligeledes grundet nedbrydelsen af de organiske forbindelser. Figur 9. Procentvis fordeling af CO2-emission fra landbrugsjord og dyrehold. ' Dyr Antal i Faxe kommune Heste 1369 Malkekøer 517 Kvier 919 Tyre og Tyrekalve 1791 Ammekøer 452 Får, antal moderfår 60 Geder, antal moder geder 60 Søer 3436 Smågrise 7-31 kg Smågrise 31 kg - slagtning Dådyr, antal hinder 58 Mink Æglæggere Tabel 10 CO 2 -udledning fra dyrehold, Data På dette grundlag kan den samlede CO 2 -emission fra husdyr opgøres til ton CO 2, heraf udgør emissionen 385 ton metan (CH 4 ) fra husdyr og gødningslagre samt 12 ton lattergas emission fra gødningslagre.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Københavns Kommune. November 2008

Københavns Kommune. November 2008 Københavns Kommune November 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P- 69018 Version 05 Udgivelsesdato

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Forebyggelse af klimaændringer

Forebyggelse af klimaændringer Teknik og Miljø Forebyggelse af klimaændringer Kortlægning af CO2-udledning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 5 1.1. Metode... 5 1.2. Konklusion... 5 1.3. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i

Læs mere

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 CO2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Revision

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e Det videre forløb Jørgen Olesen Forventet tidsplan December 2010: Energiregnskaber med nøgletal og grafer afleveres til kommunerne Afleveringsdato vil afhænge af eksterne dataleverandører samt af jer Januar-

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013

Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013 Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013 1. Sammenfatning og konklusion...3 2. Energi... 4 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område... 4 2.2 Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed...

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG Energikortlægning Joakim Larsen, Energiplanlægger 1 Metode 2 Metode Filtrering 3 Filtrering Oplysninger pr adresse Geokode Bygningsklasse Bygningstype Opførelsesår Opvarmningsform og brændsel Tag- og vægtype

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

VARDE KOMMUNE KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG OG RESSOURCER

VARDE KOMMUNE KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG OG RESSOURCER Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 6. november 2013 VARDE KOMMUNE KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG OG RESSOURCER FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 10. oktober 2013 VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM, BLY BLY og Varde

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau

Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 700, 2009 Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere