Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 10. september 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (løsgænger) Rikke Albæk Jørgensen (V) Fraværende: Lars Møller (A) Helle Plougmann (løsgænger) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) deltog på mødet som suppleant for Helle Plougmann Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra mødet den 7. august Dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år Ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud Kriterier for frit skolevalg Beredskabsplan og handlevejledning ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Folkeskolereformen - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Budget Handicapkompenserende ordninger på arbejdsmarkedsområdet Handicaprådets arbejdsplan for Orientering...26 Bilagsoversigt...27 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 7. august 2014 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Referat fra mødet den 7. august 2014 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 1

4 Handicaprådet Dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget A00 13/6412 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget afholder dialogmøde med handicaprådet den 22. september 2014 kl Mødet afholdes på Ørum Bibliotek. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at det besluttes, hvilke emner handicaprådet ønsker at drøfte med kultur- og udviklingsudvalget, samt hvem der deltager i dialogmødet. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet ønsker følgende emner drøftet på dialogmødet: Hvordan sikres sammenhæng i mulighederne på folkeoplysningsområdet og tilbuddene i velfærdsforvaltningen? Mulighederne for deltagelse i handicapidræt og andre kulturelle arrangementer i Norddjurs Kommune Tilgængelighed til kulturelle tilbud i Norddjurs Kommune Budget Alice og Jens deltager ved dialogmødet. 2

5 Handicaprådet Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget A00 13/6412 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 9. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet evaluerer det afholdte dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 9. september Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet drøftede det afholdte dialogmøde og fandt dialogen med voksen- og plejeudvalget konstruktiv. 3

6 Handicaprådet Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år P23 14/7260 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede værdier, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen, og målet for alle kontanthjælpsmodtagere er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på hurtigst mulige vej til job, og udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår i forhold til arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med forvaltningens medarbejdere. Forslaget til kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år er i høj grad bestemt af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i lovene og bekendtgørelserne. Norddjurs kommune har dog valgt at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen ved en tidlig indsats, som betyder, at der tages kontakt til kontanthjælpsmodtagerne hurtigere og oftere, end det er fastsat via lovgivningen. 4

7 Handicaprådet Den tidlige indsats og virksomhedsrettede som Norddjurs Kommune hidtil har gennemført i forhold til kontanthjælpsmodtagerne kan opsummeres således: Den første kontakt Norddjurs Kommune vælger at holde den første samtale samme dag, som borgeren henvender sig. I det tilfælde, at der er mange henvendelser samtidig, vil der blive aftalt et tidspunkt for en samtale inden for den lovgivningsmæssige frist på en uge. Hurtig sagsbehandling Sagsbehandleren vil allerede ved første samtale bede borgeren uddybe baggrunden for henvendelsen og ønsket om at søge kontanthjælp. Der spørges ind til baggrunden for ansøgningen om kontanthjælp, samt til borgerens uddannelsesmæssige baggrund, og erhvervs- og arbejdsmarkedserfaring mv. Dette sikrer borgeren den bedste hjælp og vejledning allerede fra første møde med kommunen. Tidligere og flere samtaler til de aktivitetsparate De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får samme tidlige indsats som de jobparate i form af afholdelse af mindst 2 samtaler (ud over den første samtale) indenfor de første tre kalendermåneder fra første henvendelse. Tidlige tilbud Norddjurs Kommune stiller sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. For de aktivitetsparate er første tilbud fremrykket, således at der allerede efter første samtale kan afgives et tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Endvidere har Norddjurs Kommune besluttet, at en aktivitetsparat skal tilbydes mentorstøtte hurtigst muligt, hvis det skønnes at være det rette tilbud for borgeren. 5

8 Handicaprådet Virksomhedsrettet indsats Ud over den tidlige indsats har Norddjurs Kommune også prioriteret den virksomhedsrettede indsats, og derfor fremrykkes de virksomhedsrettede tilbud, som både de aktivitetsparate og jobparate har mulighed for at deltage i efter det første tilbud er afsluttet. De ovennævnte indsatser er indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Forslaget sendes i høring til lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd) med frist for høringssvar den 10. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til kvalitetsstandarden for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs /14 Kommune.pdf 2 Åben Bilag vedr. befordringsgodtgørelse.pdf /14 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet mener, at det fremsendte materiale bygger på gode værdier og hensigter, hvorfor handicaprådet støtter indsatsen. Handicaprådet opfordrer til, at der tilføjes en plan for en evaluering af arbejdet inden for området beskrevet i kvalitetsstandarden. 6

9 Handicaprådet Ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune A00 14/161 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2014 blev vedtaget følgende hensigtserklæring om én ungeindgang til Norddjurs Kommune: Med en målsætning om en ungdomsorienteret indgang til kommunen, fremlægges forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune med henblik på opstart i Formålet med en ungdomsorienteret indgang er at øge den tværfaglige indsats overfor de unge således, at flere unge påbegynder og færdiggør en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Forslaget er at samle de relevante fagpersoner et sted, frem for at de unge selv skal opsøge flere forskellige afdelinger i kommunen. Dette skal medvirke til en hurtig og koordineret indsats med fokus på uddannelse- og beskæftigelsesmuligheder fremfor forsørgelse. Målgruppen for en ungdomsorienteret indgang vil som udgangspunkt være unge mellem 16 og 29 år, som ønsker råd og vejledning omkring uddannelse og beskæftigelse eller henvender sig til kommunen for at søge om kontanthjælp. Det kan endvidere være unge, som allerede er tilknyttet UU-Djursland eller er på kontanthjælp. Det foreslås, at UU-Djursland samt ungeindsatsen fra Jobcentret placeres i samme fysiske rammer helst et neutralt sted tæt på uddannelsesinstitutionerne i Grenaa. De unge vil blive mødt af en ungevejleder fra UU samt en medarbejder fra Jobcentret ved den første kontakt med kommunen. Sagsbehandlingen vil tage udgangspunkt i den unges behov og situation, og vil derfor blive tilrettelagt individuelt. 7

10 Handicaprådet Ud over Jobcentret og UU-Djursland vil bl.a. myndighedsafdelingen, uddannelsesinstitutionerne samt borgerservice være knyttet til den tværgående indsats og vejledning, hvis dette er relevant for den unge. Udgangspunktet er at de unge kun skal kontakte kommunen i den ungdomsorienterede indgang. Forslaget sendes i høring hos de lokale MEDudvalg i Jobcenteret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. Høringsfrist er den 15. oktober Økonomiske konsekvenser Det skønnes, at de fysiske rammer for den ungdomsorienteret indgang skal være af en størrelse, der kan rumme et modtagelsesrum med ventefaciliteter, kontorarbejdspladser til ca personer, flere samtalerum og minimum ét større mødelokale. Formentlig i størrelsesordenen 500 m 2. De løbende driftsudgifter samt opstartsudgifter afhænger af, hvilken fysisk placering der vælges til ungeindgangen. Der forventes ikke øgede udgifter til løn i forbindelse med etableringen af en ungdomsorienteret indgang. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 2014.pdf /14 8

11 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet mener, at det er positivt med et helhedsorienteret tilbud for unge mellem 16 og 29 år, der understøtter, at det ungdomsorienterede tilbud går på tværs af alle forvaltninger og giver de unge én indgang. 9

12 Handicaprådet Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud P00 14/12551 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 13. september 2011 en række kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune. Den 23. oktober 2012 foretog børne- og ungdomsudvalget en evaluering af de generelle kriteriers 11. punkt: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Evalueringen skete på baggrund af en udarbejdet rapport Evaluering af ændringer i optagelsesreglerne i daginstitutioner Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på baggrund af evalueringsrapporten, at de vedtagne optagelsesregler skulle fortsætte uændret. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på et møde den 13. november 2012 godkendt følgende ændring/tilføjelse til optagelseskriterierne: Optagelseskriterierne ændres idet alderskriteriet fastholdes til: 1. Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. 2. Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i distriktet/området.. 10

13 Handicaprådet Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle foretages en evaluering af kriterierne i august På denne baggrund har forvaltningen nu udarbejdet en kort evaluering af hovedpunkterne i kriterierne, som bygger på de erfaringer, der forvaltningsmæssigt er gjort med at administrere anvisningen af pladser efter de gældende kriterier. De gældende kriterier for optagelse i dagtilbud samt forvaltningens evalueringsbeskrivelse af enkelte punkter i kriterierne er vedlagt som bilag. Det foreslås, at evalueringen sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet, hvor høringsparterne også har mulighed for at udtale sig til kriteriernes øvrige punkter. Høringsfristen fastsættes til tirsdag den 21. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder høringssvar til evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud. Bilag: 1 Åben Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune /14 2 Åben Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud /14 3 Åben Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud /14 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet mener, at uanset hvilke optagelseskriterier, der vælges i Norddjurs Kommune, skal det være en grundlæggende værdi, at det enkelte handicappede barn kan optages i det bedst egnede pasningstilbud uanset, om de opstillede optagelseskriterier er opfyldt eller ej. 11

14 Handicaprådet Kriterier for frit skolevalg A00 13/4341 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 5. marts 2008 de nuværende principper for frit skolevalg i Norddjurs Kommune. Det fremgår heraf, at optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen kan finde sted efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A. Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B. Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endelig svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. marts 2013, at der i forbindelse med skoleåret 2013/14 gives en dispensation fra principperne om frit skolevalg ved optagelse af elever i 0. klasse i form af: at alle børn fra andre skoledistrikter skal optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. at Vestre Skole får mulighed for at oprette tre klasser. 12

15 Handicaprådet Kommunalbestyrelsen besluttede desuden den 17. september 2013 at fastholde de kriterier for frit skolevalg, som blev besluttet i Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på sit møde den 18. marts 2014 givet følgende dispensation for skoleåret 2014/15: at der i forbindelse med optagelse til skoleåret 2014/15 gives en dispensation fra principperne, så der oprettes tre klasser på Vestre Skole, og at Kattegatskolen kan oprette to klasser med samlet 54 elever. at kommunalbestyrelsen i efteråret 2014 foretager en revurdering af de nuværende principper for frit skolevalg i Norddjurs Kommune. På den baggrund har forvaltningen nu udarbejdet fem forslag til kriterier for frit skolevalg i Norddjurs Kommune: 1. Nuværende kriterier som besluttet i Som nuværende kriterier med den tilføjelse vedrørende Grenaa by, at der ved optagelse i 0. klasse kan dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 3. Som nuværende kriterier med den tilføjelse, at der ved optagelse i 0. klasse optages alle børn fra andre skoledistrikter på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. Vedrørende Grenaa by, at der ved optagelse i 0. klasse kan dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 4. Som nuværende kriterier med den tilføjelse, at alle børn fra andre skoledistrikter optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. 5. Skolerne optager elever fra andre distrikter i det omfang, at skolen i de eksisterende fysiske rammer kan rumme alle klasser på alle skolens årgange i hele skoleforløbet. 13

16 Handicaprådet En nærmere beskrivelse af de fem forslag er vedlagt som bilag og vil blive gennemgået på børne- og ungdomsudvalgets møde. Forslagene skal sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen sættes til tirsdag den 21. oktober Økonomiske konsekvenser De fem forslag vil ikke medføre ændringer i den samlede økonomiske ramme på skoleområdet. Forslagene vil imidlertid medføre ændringer i de enkelte skolers økonomiske rammer. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder høringssvar til kriterier for frit skolevalg. Bilag: 1 Åben Kriterier for frit skolevalg /14 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet mener, at uanset hvilke optagelseskriterier, der vælges i Norddjurs Kommune, skal det være en grundlæggende værdi, at det enkelte handicappede barn kan optages på den bedst egnede skole uanset, om de opstillede optagelseskriterier er opfyldt eller ej. 14

17 Handicaprådet Beredskabsplan og handlevejledning ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge G00 13/21818 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I henhold til Servicelovens 19, stk. 5 skal kommunalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval. Myndighedsafdelingen har udarbejdet et forslag til en revideret beredskabsplan og handlevejledning ved viden om eller mistanke om overgreb mod børn og unge. I beredskabsplanen er der taget højde for indholdet i overgrebspakken, som trådte i kraft den 1. oktober Beredskabsplanen har til formål: At afklare begreber At formidle viden om tegn og signaler på børn og unges mistrivsel, herunder om der kan være tale om vold eller seksuelle overgreb At øge bevidstheden om handlemuligheder og handlepligt At tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager om overgreb At skabe grundlag for fortsat at arbejde med forebyggelse. Forslag til beredskabsplanen er vedlagt som bilag. Første udkast har været præsenteret for ledere på skole- og dagtilbudsområdet på et fællesmøde med myndighedsafdelingen, som har givet anledning til et par præciseringer, der er indarbejdet i det vedlagte forslag. 15

18 Handicaprådet Beredskabsplanen henvender sig til ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskole, klubber, sundhedspleje, tandpleje, støtte- og kontaktpersoner, aflastnings- og plejefamilier samt døgntilbud. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, MED-udvalg, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen fastsættes til den 12. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder høringssvar til forslaget til en revideret beredskabsplan og handlevejledning ved viden om eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Bilag: 1 Åben Beredskabsplan - Juni /14 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager materialet til efterretning, og støtter indsatsen, der kan betragtes som en styrke for alle parter. 16

19 Handicaprådet Folkeskolereformen - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 8, hvis opgave har været at fremstille et forslag til Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid i Norddjurs Kommune set i sammenhæng med folkeskolereformens formuleringer herom. Arbejdsgruppens konkrete opdrag har været at udarbejde et forslag til: en række overordnede principper for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag en række overordnede principper for fordelingen af medarbejdernes arbejdstid, der tager hensyn til den enkelte medarbejders kompetencer, erfaring, elevsammensætning og lign. De overordnede principper skal sikre, at tiden til de ekstra undervisningstimer ikke tages fra inklusionsindsatser eller fra andre særlige indsatser. Det skal understreges, at disse overordnede principper ikke skal ses som en ny arbejdstidsaftale, hvor alle opgaver havde et bestemt antal timer tilknyttet. Forslagene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en repræsentant fra HR-afdelingen, en medarbejderrepræsentant fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt skole- og dagtilbudschefen. Arbejdsgruppens forslag er vedlagt som bilag. 17

20 Handicaprådet Arbejdsgruppens forslag var i den besluttede drejebog af 22. oktober 2013 oprindeligt planlagt til politisk behandling ultimo januar Imidlertid har arbejdsgruppen afventet resultatet af Norddjurs Kommunes forhandlinger om en partnerskabsaftale med de faglige organisationer BUPL, DLF, FOA og Skolelederforeningen. Det har ikke været muligt at opnå enighed om en partnerskabsaftale. I stedet har forvaltningen medio maj 2014 udsendt overordnede rammer for planlægningen af skoleåret 2014/15. Disse rammer tager afsæt i det aftaleudkast, som indgik i forhandlingerne med de faglige organisationer. De overordnede rammer for planlægningen af skoleåret 2014/15 er den 19. maj 2014 udsendt til kommunalbestyrelsen. Rammerne er desuden vedlagt som bilag til orientering. Arbejdsgruppe 8 s forslag ligger i naturlig forlængelse af indholdet i de overordnede rammer. Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen (med undtagelse af DLF s repræsentant), at der træffes politisk beslutning om følgende: Principper for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag. 1. Opgaven først dernæst strukturen Det betyder, at sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag i fremtiden skal have afsæt i hvilken opgave, der skal udføres strukturen og organiseringen af læringsmiljøerne og undervisningen fastlægges herefter i forhold til, at opgaveløsningen lykkes bedst muligt. 2. Fleksibilitet Der skal være stor fleksibilitet i strukturen og organiseringen i fremtidens folkeskole. Det vil sige, at sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag kan variere fra uge til uge eller måned til måned. 3. De professionelles vurdering 18

21 Handicaprådet Medarbejderne skal med deres viden og kompetencer spille en aktiv rolle i planlægningen af skoledagens sammensætning - og dermed også indirekte i deres egen arbejdsdag. 4. Teamarbejdet som den bærende struktur Teamarbejdet vil i fremtidens folkeskole få en endnu vigtigere og mere central rolle end i dag. Teamarbejdet vil derfor også være den bærende organisering i medarbejdernes arbejdsdag. 5. Varieret arbejdsdag Ud over at løse undervisningsopgaver skal medarbejderne have mulighed for at deltage i teamarbejde, individuel forberedelse, holde møder med eksterne parter, forældre etc. 6. Arbejdsdagen skal ses som en helhed. Principper for fordelingen af medarbejdernes opgaver 7. Fællesskabet og fleksibilitet I løbet af et skoleår vil/kan der være behov for justeringer/tilpasninger/ændringer i opgavefordelingen. Det kan være af pædagogiske og/eller praktiske grunde i forhold til, hvad der tjener elevernes læring og trivsel bedst muligt, ligesom uventede opgaver kan komme til. Disse tilpasninger skal kunne gennemføres hurtigt og effektivt. 8. Åbenhed og dialog På den enkelte skole er der åbenhed omkring og kendskab til hvilke overvejelser, der danner grundlaget for opgaveoversigterne på overordnet niveau. 9. Individuelle forhold Alle er forskellige og dette gælder også medarbejderne på skoler. Det er derfor vigtigt, at det på den enkelte skole italesættes og accepteres, at individuelle forhold kan og skal have betydning for, hvordan medarbejdernes arbejdstid fordeles. 19

22 Handicaprådet Grundlaget for opgaveoversigten I udarbejdelsen af opgaveoversigterne skal ledelsen inddrage væsentlige overvejelser. Ved fordeling af undervisningsopgaver: elevernes læring og trivsel - elever med særlige behov - medarbejderens kompetencer - medarbejderens erfaring - medarbejderens ønsker - mulighed for faglig sparring - deltagelse i teamarbejde og medarbejderens rolle i teamet - medarbejderens kendskab til eleverne - fagenes karakter Ved fordeling af øvrige opgaver, eksempelvis: deltagelse i efteruddannelse opgaver som ressourceperson - faglige og pædagogiske indsatsområder - deltagelse i diverse udvalg Det skal bemærkes, at DLF har konstruktivt og aktivt deltaget i arbejdsgruppens arbejde. DLF har dog meddelt, at man som en naturlig konsekvens af, at man ikke kunne tilslutte sig aftaleteksten i en partnerskabsaftale, ikke kan stå som medafsender af forslaget. DLF vil i stedet indsende sine synsvinkler på forslaget i et høringssvar. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, MED-udvalg, fælleselevråd, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen fastsættes til den 12. september Økonomiske konsekvenser Forslagene gennemføres inden for den reviderede økonomiske ramme for folkeskolereformen, som kommunalbestyrelsen tog stilling til på sit møde den 18. marts Kommunalbestyrelsen besluttede, at den reviderede økonomiberegning skal indgå i grundlaget for det videre arbejde med gennemførelsen af reformen og i arbejdet med budgettet for 2015 og overslagsårene Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder høringssvar til forslaget vedr. folkeskolereformen fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. 20

23 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid 81433/14 2 Åben Overordnede rammer for planlægningen af skoleåret /14 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet mener, at det er en fin beskrivelse, men udtrykker bekymring for hvorvidt skrivelsen kan forenes med de nye arbejdstidsregler for medarbejderne. Handicaprådet finder det uklart, hvordan forslaget kan forhindre, at medarbejdernes ekstra undervisningstimer går fra bl.a. inklusionsindsatsen. 21

24 Handicaprådet Budget G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 26. august 2014 at sende det samlede budgetforslag for 2015 og overslagsårene til høring. Det samlede høringsmateriale kan ses på Norddjurs Kommunes hjemmeside se dette link: Høringsfristen er fastsat til den 15. september kl Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder høringssvar til høringsmaterialet for budget Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet mener, at der overordnet set er en ubalance i den måde midlerne er fordelt på mellem de forskellige fagområder. Handicaprådet finder det beklageligt, at rammeaftalen er en bindende forhindring for et løft af serviceniveauet på handicapområdet. Handicaprådet bemærker, at det ikke er beskrevet, at der i budgettet er indlagt en besparelse pga., at der ikke er indarbejdet en prisfremskrivning. Handicaprådet udtrykker bekymring for besparelsen på inklusionsområdet, der er indlagt i budgetforslaget, da det ofte vedrører børn med særlige behov. Handicaprådet har følgende tre ønsker til budget 2015: Pulje på 0,25 mio. kr. afsat til hjælpemidler til idrætsaktiviteter mv. 22

25 Handicaprådet Pulje på 0,5 mio. kr. til at forbedre tilgængeligheden i kommunen Pulje på 0,05 mio. kr. til at tilgodese borgernes merudgifter ved deltagelse i handicapidrætsaktiviteter. Handicaprådet finder de tre forslag fra voksen- og plejeudvalget positive og nødvendige: 0,75 mio kr. årlig til etablering og styrkelse af Norddjurs Kommunes særlige ungetilbud på handicap- og psykiatriområdet. 0,25 mio kr. årligt til styrkelse af misbrugscentrets tilbud om misbrugsbehandling til aldersgruppen årige. 0,2 mio kr. årligt til ledsagelses- og netværkstilbud, der kan bidrage til, at borgere på handicap- og psykiatriområdet, kan deltage i kultur-, fritids-, sundheds- og idrætstilbud. Desuden ser handicaprådet meget gerne, at der i budgettet indarbejdes en hensigtserklæring om, at tilgængelighed i højere grad tænkes ind i anlægsprojekter. 23

26 Handicaprådet Handicapkompenserende ordninger på arbejdsmarkedsområdet G01 14/14477 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Norddjurs Kommune indleder den 11. september arbejdet med en kommende arbejdsmarkedspolitik, hvor der afholdes en opstartskonference. Handicaprådet har på den baggrund besluttet på sit møde den 7. august at sætte mulighederne på arbejdsmarkedsområdet for borgere med et handicap på dagsordenen. På mødet vil arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau orientere om mulighederne for handicapkompenserende ordninger på arbejdsmarkedsområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at mulighederne for handicapkompenserende ordninger på arbejdsmarkedsområdet drøftes. Beslutning i Handicaprådet den På handicaprådets møde orienterede arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau om mulighederne inden for bl.a. fastholdelse, arbejdsprøvning og samarbejdet på tværs af forvaltningens afdelinger. Handicaprådet har stor fokus på arbejdsmarkedsområdet og havde bl.a. spørgsmål til forventninger og opbygning af arbejdsmarkedspolitikken, herunder kvalitetsstandarder. På mødet blev der desuden drøftet, hvordan handicaprådet kan involveres i arbejdsmarkedsområdets udfordringer. 24

27 Handicaprådet Handicaprådets arbejdsplan for G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for handicaprådet i Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådets arbejdsplan for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Handicaprådets arbejdsplan /14 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. Ulf Harbo deltog ikke i behandlingen af punktet. 25

28 Handicaprådet Orientering G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde vil der blive orienteret om følgende: Henvendelse fra Scleroseforeningen vedr. kompenserende rideundervisning udbudt af FOF. Workshop for kommunale handicapråd i Region Midt mandag den 10. november invitation og program er udsendt på mail samt er vedlagt som bilag. Socialstyrelsens elektroniske netværk for handicapråd læs mere på dette link: Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Invitation til seminar/workshop for kommunale handicapråd /14 2 Åben Program workshop for handicapråd - Region Midt /14 Beslutning i Handicaprådet den Alice Brask og Peter Hjulmand deltager i workshop for kommunale handicapråd i Region Midt. Ulf Harbo deltog ikke i behandlingen af punktet. 26

29 Handicaprådet Bilagsoversigt 4. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år 1. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf (108023/14) 2. Bilag vedr. befordringsgodtgørelse.pdf (107969/14) 5. Ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 1. Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 2014.pdf (100764/14) 6. Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud 1. Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune (107355/14) 2. Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud 2012 (105611/14) 3. Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud 2014 (97744/14) 7. Kriterier for frit skolevalg 1. Kriterier for frit skolevalg (100930/14) 8. Beredskabsplan og handlevejledning ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 1. Beredskabsplan - Juni 2014 (79180/14) 9. Folkeskolereformen - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid 1. Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid (81433/14) 2. Overordnede rammer for planlægningen af skoleåret (80668/14) 12. Handicaprådets arbejdsplan for Handicaprådets arbejdsplan 2014 (97409/14) 13. Orientering 1. Invitation til seminar/workshop for kommunale handicapråd (112041/14) 2. Program workshop for handicapråd - Region Midt (112045/14) 27

30 Handicaprådet Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) - suppleant Rikke Albæk Jørgensen (V) 28

31 Bilag: 4.1. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

32 Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014

33 Indhold Indledning...2 Visitation af ledige over 30 år...2 Sagsbehandlingen i en kontanthjælpssag...3 Model til vurdering...3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere...4 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere...5 Jobsamtaler og det videre kontaktforløb...6 Jobplaner...6 Tilbud til jobparate og aktivitetsparate...6 Første tilbud...6 Mentor...8 Virksomhedspraktik og løntilskud...8 Efterfølgende tilbud...9 Varighed for virksomhedspraktik og løntilskud...9 Tilskudsmuligheder Hjælpemidler Befordringsgodtgørelse LAB Klage over jobcentrets afgørelser Lovgivning Borgerrådgiver

34 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for kontanthjælpsmodtagerne i Norddjurs Kommune. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. De overordnede værdier for indsatsen er, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen, og målet for alle kontanthjælpsmodtagere er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på hurtigst mulige vej til job, og udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår sammen med arbejdsmarkedets behov. Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, lægger vægt på, at de ledige, som kan selv, skal selv. I Norddjurs Kommune kan de kontanthjælpsmodtagere, der alene er ledig derfor forvente, at der bliver stillet krav, som passer til den enkeltes forudsætninger. Det forventes, at den enkelte selv bidrager og tager et seriøst og aktivt ansvar for at blive selvforsørgende. Som udgangspunkt er alle jobåbninger relevante for alle ledige, der modtager kontanthjælp. Det er til enhver tid kommunens vigtigste opgave i samarbejde med de ledige at finde alternativer til kontanthjælp. For de kontanthjælpsmodtagere, der har andre udfordringer end ledighed, vil der på samme måde blive stillet krav, som matcher den enkeltes forudsætninger. Udgangspunktet er, at ethvert menneske skal bidrage med det, som er muligt for den enkelte. Kontanthjælpsmodtagere skal i lighed med andre ledige derfor også tilskyndes at finde job, som ikke er på fuld tid. Kontanthjælpsmodtagere, som har begrænsninger i arbejdsevnen, skal i samarbejde med jobcentrets medarbejdere finde afklaring på, om der evt. skal iværksættes andre foranstaltninger, som ligger uden for kontanthjælpsområdet. Dette vil foregå i et samarbejde med bl.a. andre afdelinger i kommunen, således at der kan iværksættes en helhedsorienteret indsats i sagsbehandlingen. Sagsbehandlingen tager til enhver tid afsæt i den gældende lovgivning og vejledning. Borgeren kan forvente, at sagsbehandlingen foregår på en saglig, faglig og professionel måde. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Målgruppen for kvalitetsstandarden er kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og modtager kontanthjælp efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Kvalitetsstandarden tager afsæt i de rammer, som er fastsat i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises desuden til kvalitetsstandarden for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp/kontanthjælp. Visitation af ledige over 30 år For ledige over 30 år, der ansøger om kontanthjælp, skal jobcentret ifølge loven afholde den første samtale med en ny ansøger senest en uge fra borgerens første henvendelse om hjælp. Medmindre der er tale om en helt særlig situation, sker en ansøgning om kontanthjælp altid ved personlig henvendelse i jobcentret. Ved den første samtale vurderer sagsbehandleren, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Derudover skal der iværksættes en jobplan, der dækker det individuelle kontaktforløb og tilbud, som borgeren tilbydes. I Norddjurs Kommune afholdes den første samtale, som udgangspunkt samme dag, som borgeren henvender sig. I tilfælde af mange ansøgere vil der blive aftalt et tidspunkt for en samtale inden for tidsfristen på en uge. Efter den første samtale indgår ledige over 30 år, der er jobpara- 2

35 te i en visitationsperiode på 3 måneder, hvorefter en endelig kategorisering finder sted. Udbetaling af kontanthjælp foretages af Udbetalingscentret. Udbetalingscentret vurderer grundlaget for udmålingen af størrelsen på kontanthjælpen, idet der allerede ved første henvendelse afklares og oplyses, hvorvidt der evt. kan være tale om gensidig forsørgerpligt (LAS 2a, 2b og 2c). Som ny ansøger af kontanthjælp kan det derfor have betydning for udmålingen af kontanthjælpen, om der bor andre på samme adresse som ansøgeren. Sagsbehandlingen i en kontanthjælpssag Udgangspunktet ved den første samtale mellem den ledige og jobcentret er, at alle er nyledige og jobparate. Det betyder, at der hurtigst mulig og i et samarbejde skal afsøges muligheder for, at den ledige kan indtræde eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. For at kunne give den bedste hjælp og vejledning vil sagsbehandleren ved første samtale bede borgeren uddybe baggrunden for henvendelsen og ønsket om at søge kontanthjælp. Der spørges ind til baggrunden for ansøgningen om kontanthjælp, samt borgers evt. tidligere modtagelse af ydelser og tidligere ledighed. Desuden spørges ind til borgerens uddannelsesmæssige baggrund, herunder såvel grundskole, afgangsprøve, kurser, øvrige uddannelser og kompetencer. Det samme gælder erhvervs- og arbejdsmarkedserfaring (både ordinære job og fritidsjob), herunder certifikater, kørekort og sprog. I de tilfælde hvor det vurderes relevant, afsøger sagsbehandleren den helbredsmæssige situation. I den forbindelse kan sagsbehandleren anmode borgeren om at lade sig undersøge ved f.eks. egen læge, speciallæger, psykologer eller psykiater. For tidligst muligt at kunne yde den bedst mulige sagsbehandling er det vigtigt, at borgeren er indstillet på at medvirke i oplysningen af sin sag. Afhængigt af situationen kan der også blive anmodet om oplysninger vedr. straffeattest, da dette kan have betydning for den videre planlægning og målretningen af borgerens jobplan. Model til vurdering For at kunne foretage en korrekt visitation og kategorisering af borgeren, anvendes forskellige vurderingsparametre som støtteværktøj. Dette gælder både i forhold til nyledige samt borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i længere tid, og anvendes løbende i sagsbehandlingen. Under alle omstændigheder skal vurderingsparametrene være retningsgivende for det videre arbejde med at gøre borgerene jobparat, og det skal være synligt, hvad der ligger til grund for jobcentrets vurdering. Vurderingsparametrene tager udgangspunkt i den enkelte borger, og er derfor altid individuelt baserede. Jobcentret har udarbejdet nedenstående model for vurderingsparametrene, hvori der indgår forskellige områder som tilstand, fremdrift og egnethed i en samlet vurdering. 3

36 De mest centrale elementer i de skønsbaserede vurderingsparametre er: Timing/ progression Erfaring/ Kompetencer Udfordringer/ problemer Motivation Enhver visitation og målgruppeindplacering tager udgangspunkt i nedenstående parametre: 1) Kompetencer: Om borgeren KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse 2) Motivation: Om borgeren VIL starte med at arbejde / påbegynde en uddannelse 3) Udfordringer: Om borgeren af andre grunde IKKE KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse 4) Timing: Om borgeren INDEN FOR RELATIV KORT TID VIL VÆRE I STAND TIL at arbejde / påbegynde en uddannelse. Kategoriseringen er ikke en afgørelse, men en vurdering, idet hver enkelt målgruppeindplacering er et udtryk for en individuel faglig vurdering. I den nye kontanthjælpsreform har kategoriseringen indvirkning på borgerens forsørgelse, da den indgår, når Udbetalingscentret efterfølgende træffer afgørelse om størrelsen på ydelsen. Såfremt der sker væsentlige ændringer i borgerens forhold, skal der foretages en ny kategorisering. Ligeledes skal der foretages ny vurdering, hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for den vurdering, der er foretaget. Der skal derfor ikke ske fornyet vurdering af visitationen ved hver samtale. Jobparate kontanthjælpsmodtagere Målgruppen er personer, som er fyldt 30 år, som er jobparate. Alle skal mødes med klare krav og forventninger. Borgere, der har behov for kontanthjælp, fordi de i en periode ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp og den nødvendige støtte til at komme i job. De har samtidig pligt til at leve op til de krav, der stilles for at modtage hjælpen - herunder at søge job aktivt, dvs. bredt, intensivt og realistisk og løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter. 4

37 Borgeren skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som ledig, oprette sit CV og løbende opdatere oplysningerne i Jobnet. Jobparate skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende - mindst hver 7. dag. Hvis borgeren ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal testes for læse og skrive færdigheder. Testen skal afklare om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Borgere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om individuel kompetencevurdering. Visitationsperioden for jobparate er 3 måneder, og der skal afholdes mindst 3 opfølgnings samtaler betegnet jobsamtaler. Den første jobsamtale afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til jobcentret om hjælp. Efter denne samtale afholdes mindst 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse. Samtalerne skal understøtte den jobparates egen aktive jobsøgning. Jobcentret skal under samtalerne med udgangspunkt i den jobparates joblog m.v. følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk. Er det ikke tilfældet, skal jobcentret stille krav til den enkelte om jobsøgningen, herunder pålægge borgeren at søge konkrete job eller formidle borgeren til konkrete ledige job. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Målgruppen er personer, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate. Alle borgere på kontanthjælp får en indsats, så de på sigt øger deres mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. For dem, der har behov for det, skal det være muligt at få en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov. Borgeren skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som ledig, oprette sit CV og løbende opdatere oplysningerne i Jobnet. Hvis borgeren ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal testes for læse og skrive færdigheder. Testen skal afklare, om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Borgere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om individuel kompetencevurdering. Norddjurs Kommune har besluttet at prioritere en tidlig indsats for denne målgruppe. Det betyder, at der for denne målgruppe i lighed med de jobparate afholdes mindst 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder regnet fra første henvendelse. Dette sker efter en individuel vurdering, idet der i målgruppen kan være borgere med så store vanskeligheder, at dette ikke kan lade sig gøre. 5

38 Visitationsperioden for aktivitetsparate er anderledes end for de jobparate. Den første jobsamtale afholdes senest efter en uge efter 1. henvendelse. Herefter er det op til jobcentret at planlægge det videre forløb for jobsamtaler. Der er ikke som for de jobparate regler om flere visitationssamtaler. Jobsamtaler og det videre kontaktforløb For både de jobparate og de aktivitetsparate gælder, at de individuelle jobsamtaler skal afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder. Det betyder, at jobcenteret konkret skal vurdere den enkeltes behov for samtaler og indkalde den ledige til hyppigere samtaler, hvis det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt med 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder. I de fleste tilfælde vil samtalerne blive planlagt med et løbende interval på 3 måneder. De tolv måneder regnes fra det tidspunkt, visitationssamtalerne eller visitationssamtalen er afholdt. Jobsamtalerne er individuelle og har fokus på konkrete job og jobsøgning. Som minimum indeholder jobsamtalen følgende elementer: Opfølgning på borgerens jobsøgning og den videre jobsøgning aftales. Jobcentret skal påse, at borgerens cv er fyldestgørende udfyldt. Dialog og udarbejdelse af jobplan rettet mod afgivelse af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobsøgning, opkvalificering, mentor el. lign. Det videre forløb inden næste jobsamtale drøftes og aftales. Jobcentret kan desuden pålægge borgeren at søge relevante konkrete job og være aktiv jobsøgende. Jobplaner Jobplanen er en skriftlig aftale mellem den ledige og Jobcentret, der skal sikre, at den ledige kommer hurtigst muligt i job. Kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en jobplan, indeholdende en beskrivelse af hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Jobplanen indeholder: Borgerens beskæftigelsesmål Hvilke tilbud, der gives til borgeren Begrundelse for de valgte indsatser Tilbud til jobparate og aktivitetsparate Som led i den aktive beskæftigelsesindsats indgår ret og pligt tilbud, som skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Disse tilbud kan suppleres af anden indsats, der kan medvirke til, at borgeren kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skelnes mellem første og efterfølgende tilbud. Norddjurs Kommune prioriterer løbende metode- og projektudvikling af indsatser, som kan skabe progression og positiv forandring for alle ledige. 6

39 Første tilbud Jobparate: Har ret og pligt til første tilbud senest efter 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Tilbudsmulighederne er som hovedregel virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Ledige tilbydes råd og vejledning om jobsøgning, hjælp til udarbejdelse af CV, hjælp til at lave ansøgninger m.v. i Jobcentrets jobværksted. Tilbuddet gennemføres af jobcentrets jobkonsulenter, som i forvejen har tæt kontakt med de lokale virksomheder. Alle jobparate har ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik efter de gældende regler. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud. Der er fokus på job og jobsøgning, som tilpasses den enkeltes situation. Den ledige vil løbende blive præsenteret for de aktuelle åbne praktikpladser. Norddjurs Kommune stiller sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. Jobparate har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne og regler er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job. Aktivitetsparate: Umiddelbart efter en borger vurderes som aktivitetsparat, skal kommunen tilbyde en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Den koordinerende sagsbehandler følger borgeren gennem hele forløbet, indtil borgeren er jobparat. Aktivitetsparate har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde et tilbud. Da Norddjurs Kommune for denne målgruppe har vedtaget at prioritere en tidlig indsats, vil der være hyppig kontakt med de ledige de første 3 måneder. Norddjurs Kommune prioriterer den virksomhedsrettede indsats og har besluttet at fremrykke første tilbud således, at jobcentret allerede i forbindelse med første jobsamtale kan afgive tilbud efter LAB kap , såsom virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. I de situationer, hvor det er relevant, vil de aktivitetsparate løbende blive præsenteret for de aktuelle åbne praktikpladser. Derudover stiller Norddjurs Kommune sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. 7

40 Der er fokus på job og jobsøgning, men under hensyntagen til den enkeltes situation, da de aktivitetsparate ofte har mange forskellige og komplicerede problemstillinger ud over ledighed. Mentor En aktivitetsparat, som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud som virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 10-12, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte, indtil borgeren kan deltage i tilbud. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis borgeren i stedet kan påbegynde et tilbud om praktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Hvis borgeren efter de seks måneder fortsat ikke kan deltage i disse tilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. Norddjurs kommune har besluttet, at mentorstøtten skal gives hurtigst muligt, hvis det vurderes at være det rigtige tilbud og borgeren ikke er i stand til at deltage i andre aktiveringstilbud. Aktivitetsparate, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til tre måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst seks måneder i alt. I LAB omtales denne indsats som udskrivningskoordinator. På tilsvarende vis har frihedsberøvede borgere, som står over for løsladelse, ret til mentorstøtte i forbindelse med udslusning. I LAB omtales denne indsats som Udslusningskoordinator. Støtten kan bestå i personlig hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende. Der kan også være tale om praktisk hjælp til valg af uddannelse eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten til offentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, så borgeren har noget at leve af. Virksomhedspraktik og løntilskud Alle aktivitetsparate har ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud Alle aktivitetsparate har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne og regler er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job 8

41 Efterfølgende tilbud Jobparate: Når jobparate har afsluttet det første tilbud, har borgeren ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på seks måneder. Norddjurs Kommune har målrettet den virksomhedsrettede indsats og understøtter initiativer fra borgeren, som kan bringe vedkommende i selvforsørgelse. I samarbejdet med virksomheder skal Norddjurs Kommune sikre, at der en balance mellem muligheder for ordinær ansættelse og f.eks. anvendelse af forlængelsesmulighederne ift. virksomhedspraktikker, når der foreligger en åbenlys jobmulighed. Norddjurs Kommune prioriterer, at flest mulige jobparate løbende deltager i en virksomhedsrettet indsats. Derfor fremrykkes det efterfølgende tilbud under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og ønsker, således at der fortsat er fokus på ledige job og jobsøgning. Jobparate, som har brug for at styrke deres færdigheder inden for dansk og matematik, kan blive henvist til forberedende voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning (OBU). Aktivitetsparate: Når aktivitetsparate har afsluttet det første tilbud har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. For denne målgruppe målrettes den virksomhedsrettede indsats, og borgerens ønsker om selvforsørgelse understøttes. Når der er tale om aktivitetsparate ledige kan det kan være nødvendigt med længerevarende opkvalificerende forløb. I situationer hvor et længerevarende virksomhedsrettet forløb i sig selv bidrager til, at en borger bliver en del af et arbejdsfællesskab, kan dette også medvirke for en yderligere forlængelse. Norddjurs Kommune har et stort virksomhedsnetværk, herunder virksomhedscentre med faste partnerskabsaftaler, som ønsker at bidrage til, at udsatte ledige/aktivitetsparate får mulighed for at blive opkvalificeret til det ordinære arbejdsmarked. Norddjurs Kommune har besluttet at fremrykke det efterfølgende tilbud for de aktivitetsparate borgere, som selv er aktive og motiveret for at ændre på deres situation, så dette understøttes med de rigtige tilbud. Således vil hver jobsamtale kunne indeholde en præsentation af jobcentrets aktuelle tilbudsmuligheder, og det vil derfor være muligt for den ledige at deltage i et tilbud tidligere end mindstekravet på 12 måneder. Aktivitetsparate, som har brug for at styrke deres færdigheder inden for dansk og matematik, kan blive henvist til forberedende voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning (OBU). Varighed for virksomhedspraktik og løntilskud Et tilbud om virksomhedspraktik efter LAB 42 kan have en varighed på: Jobparate: Op til 4 uger. Dog 13 uger, hvis borgeren ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. 9

42 Aktivitetsparate: 13 uger. Perioden kan dog efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis borgeren herefter, ud fra en konkret individuel vurdering, har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed i op til 1 år. Ved offentlige arbejdsgivere dog kun op til 6 måneder. Tilskudsmuligheder I forbindelse med aktiveringsindsatsen er der mulighed for at få tilskud til hjælpemidler samt befordring. Hjælpemidler Kontanthjælpsmodtagere kan ved deltagelse i tilbud få tilskud til hjælpemidler. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud, gives som udlån. Der foretages altid en konkret vurdering af, om et hjælpemidler er en afgørende forudsætning for at deltage i tilbuddet. Befordringsgodtgørelse LAB 82 Kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesydelsesmodtagere, som deltager i tilbud efter kap i LAB, har ret til befordringsgodtgørelse efter reglerne i LAB 82. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen foretager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgivning Lov om ændring af lov om aktiv Beskæftigelsesindsats Lov nr. 895 Lov om ændring af Lov om aktiv socialpolitik Lov nr. 895 og Lov nr Bekendtgørelse om en aktiv Beskæftigelsesindsats BK nr

43 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 11

44 Bilag: 4.2. Bilag vedr. befordringsgodtgørelse.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 Bilag vedr. befordringsgodtgørelse Befordringsgodtgørelse LAB 82 Jf. LAB 82 har kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesydelsesmodtagere, som deltager i tilbud efter kap i LAB, ret til befordringsgodtgørelse. Nedenfor er en nærmere specifikation af de enkelte målgruppers rettigheder: Kontanthjælpsmodtagere Jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud efter kap. 10, 11 og 12 (kun offentligt løntilskud). Revalidender Revalidender har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Ressourceforløbsydelsesmodtagere i ressourceforløb Ressourceforløbsydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Uddannelseshjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate (åu) Åbenlyst uddannelsesparate har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Uddannelseshjælpsmodtagere, øvrige uddannelsesparate (øu) Øvrige uddannelsesparate har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Aktivitetsparate har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse. Beregning og udbetaling Beregning af afstanden mellem bopæl og tilbudssted er altid korteste rute på Udgifter til transport kan kun udbetales for de dage, hvor borgeren fysisk er fremmødt i tilbuddet. Borgeren skal derfor hver måned udfylde kørselsseddel, som underskrives på tro og love både af tilbudsstedet og borgeren, og sendes/afleveres til Jobcenteret. Jobcenteret kontrollerer, at de påførte dage stemmer overens med tilbuddet og eventuelle fraværsregistreringer. Når kørselssedlen er godkendt, sættes den til udbetaling i Udbetalingscentret.

46 Hvis en borger, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, er indkvarteret uden for bopælen, regnes indkvarteringsstedet for bopæl, og personen har ret til daglig befordringsgodtgørelse. Det er en betingelse, at indkvartering sker på det sted, hvor tilbuddet gennemføres eller i umiddelbar nærhed heraf. Ansøgningen kan indgives løbende, dog senest 4 måneder efter tilbuddets ophør. Hvor meget udgør befordringsgodtgørelsen? Befordringsgodtgørelsen efter LAB 82 udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2014) og er skattefri. Satsen er ens for alle målgrupper. Jobcenteret bevilger og beregner befordringsgodtgørelsen, som udbetales af Udbetalingscentret. Retten til befordringsgodtgørelse efter LAB 82 er betinget af, at den daglige transport mellem bopæl og tilbudssted, og retur er mere end 24 km, og kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De ovennævnte målgrupper har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eks. kørsel med taxa. I disse sager skal der foreligge tilstrækkelig dokumentation på, at borgeren har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der gør, at borgeren ikke er i stand til at tage offentlig transport. Der er i disse sager altid tale om en individuel vurdering. Hvordan kommer godtgørelsen til udbetaling? Jobcentret skal informere om reglerne omkring transportgodtgørelse. Borgeren får udleveret vejledning i, hvordan kørselsblanketter skal udfyldes samt blanketter til de måneder, der passer med de måneder, borgeren er i tilbud. Borger indsender/aflevere kørselsblanketten til Jobcenteret. Udbetaling af godtgørelse efter LAB 82 sker hurtigst muligt efter godkendelse af kørselsskema. Såfremt en kørselsblanket ikke er udfyldt korrekt, uden underskrift eller er mangelfuld, sendes blanketten retur til borgeren. Godtgørelse LAB 83 De ovennævnte målgrupper, undtagen personer på uddannelseshjælp, og som deltager i virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. 82, stk. 1. Godtgørelsen kan udbetales som et opstartsbeløb første måned, hvor borgeren er i tilbud. Godtgørelsen er skattepligtig. Godtgørelsen udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2014) og er skattepligtig. Satsen er ens for alle målgrupper. Jobcenteret træffer afgørelse om udbetaling og beregner godtgørelsen

47 Bilag: 5.1. Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 2014.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 Økonomidirektøren August 2014 Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev der lavet følgende hensigtserklæring: Med en målsætning om en ungdomsorienteret indgang til kommunen, fremlægges forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Til at udarbejde et forslag om en ungdomsorienteret indgang har forvaltningen haft nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra arbejdsmarkedsområdet (jobcentret), UU-Djursland, myndighedsafdelingen og økonomiforvaltningen. Arbejdsgruppen har været på besøg hos UngeGuiden i Roskilde for at høre nærmere om deres pilotprojekt Én indgang for alle unge, hvor medarbejdere fra Jobcentret og UU er placeret i samme fysiske rammer i forbindelse med uddannelsesinstitutionerne i Roskilde. Erfaringerne herfra er indgået i drøftelserne om, hvordan en ungdomsorienteret indgang kan se ud i Norddjurs Kommune. Formålet Formålet med en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune er, at øge indsatsen for at flere unge påbegynder og færdiggør en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Nogle unge vil kunne påbegynde en uddannelse hurtigt, andre vil der skulle tilrettelægges et forløb for, således at de indenfor 1 år kan påbegynde en uddannelse. For andre unge skal der iværksættes et længerevarende afklaringsforløb, inden der kan påbegyndes en uddannelse svarende til deres faglige niveau. Andre unge skal afklares med hensyn til beskæftigelsesmuligheder. Alle unge skal kunne modtage råd og vejledning om uddannelse og job. For at sikre en hurtig og koordineret indsats overfor de unge, skal en ungdomsorienteret indgang medvirke til, at de unge kan møde de relevante fagpersoner på ét sted. Således skal medarbejderne som udgangspunkt møde den unge i den ungdomsorienterede indgang. Fordelen ved dette er at sagsbehandlingen og vejledningen kan foregå et sted, der er uafhængigt af de enkelte uddannelsestilbud og som har et mindre bureaukratisk præg. Det tværfaglige samarbejde skal medvirke til at forebygge at unge falder fra uddannelse og beskæftigelse. Samtidig skal en ungdomsorienteret indgang medvirke til, at der er fokus på uddannelsesindsatsen og beskæftigelse fremfor forsørgelsesmuligheder. 1

49 Målgruppe Målgruppen vil som udgangspunkt være unge mellem 16 og 29 år, som ønsker råd og vejledning omkring uddannelse og beskæftigelse henvender sig med henblik på at søge om en offentlig forsørgelse på kontanthjælp er på kontanthjælp, og som på nuværende tidspunkt indgår i en sagsbehandling i jobcentret er tilknyttet vejledning ved UU-Djursland Forslag til organisering Tværfaglig og koordineret indsats Med en ungdomsorienteret indgang vil en tværfaglig og koordineret indsats danne baggrund for sagsbehandlingen for den enkelte unge. Udd. inst. Vejledere og mentorer Sagsbehandlingen vil tage udgangspunkt i den unges behov og situation, og vil derfor blive tilrettelagt individuelt. Det foreslås, at vejledere og administration fra UU-Djursland og ungeindsatsen fra Jobcentret placeres i samme fysiske rammer helst et neutralt sted tæt på uddannelsesinstitutionerne i Grenaa. Ungeindsatsen fra Jobcentret består af sagsbehandlere og jobkonsulenter, der har tæt kontakt med lokale virksomheder. Myndighedsafdelingen Samarbejdspartnere Virksomheder UU / Jobcentret Faglige org. Borgerservice - forsørgelse Den tværfaglige og koordinerede indsats inkluderer andre forvaltningsområder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, når dette vurderes relevant for den unge. Som hovedregel vil en ung i målgruppen ved første kontakt med kommunen (den ungdomsorienterede indgang) blive mødt af en ungevejleder fra UU samt en medarbejder fra Jobcentret. Allerede ved første møde iværksættes en tidlig og hurtig indsats gennem visitation af den unge. Den unge vil enten blive vejledt til selv at komme videre i job/uddannelsessystemet (vende i døren), eller der vil blive arrangeret et nyt møde, hvor eventuelle personer fra relevante områder deltager for at vejlede den unge om de muligheder og tilbud, der måtte være aktuelle for vedkommende. Er den unge kendt af kommunen i forvejen, vil de relevante områder (f.eks. myndighedsområdet) kunne deltage allerede fra første møde med den unge i dette regi. Der er en lang række af områder, som i forskellig grad vil være knyttet til den tværgående vejledning: 2

50 Myndighedsafdelingen (herunder tilbud fra socialområdet) Vejledere og mentorer fra alle uddannelsesinstitutionerne Borgerservice (forsørgelse) Faglige organisationer Samarbejdspartnere, f.eks. lokale virksomheder Norddjurs Kommunes forvaltninger stiller ekspertise til rådighed for en tidlig indsats og en fastholdelse af unge i uddannelse eller beskæftigelse. Der udarbejdes aftaler med de enkelte forvaltninger om arbejdsgange og procedurer for at sikre en fokuseret indsats overfor de unge. Herunder konkrete aftaler omkring eventuel fysisk tilstedeværelse i ungeindsatsen. Det er vigtigt, at alle involverede områder betragter det som en fælles forpligtelse at løse den unges udfordringer, så flest mulige unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, og dermed undgår at komme i offentlig forsørgelse. Unge der har behov for en udvidet eller specialiseret indsats må fortsat forvente i løbet af sagsforløbet at skulle henvises til og i dialog med andre dele af den kommunale organisation. Fysiske rammer Rammerne for ungeindgangen skal have en størrelse, der kan rumme UU-Djursland inkl. administrationen samt medarbejderne fra Jobcentret, i alt ca personer. Som udgangspunkt skal der være et modtagelsesrum med ventefaciliteter, kontorarbejdspladser til ca personer, flere samtalerum og minimum ét større mødelokale. Formentlig i størrelsesordenen 500 m 2. Placeringen af den ungdomsorienterede indgang skal helst være et neutralt sted i nærheden af uddannelsesinstitutionerne. Arbejdsgange Det forventes, at en ungdomsorienteret indgang vil bevirke, at der kan iværksættes en tidligere og hurtigere indsats for den unge. Det vil også påvirke de arbejdsgange, der findes i dag, herunder hvordan dokumentationen finder sted. Fordele ved en ungdomsorienteret indgang Der er i Norddjurs Kommune fokus på at samarbejde på tværs af afdelinger. Etableringen af en indgang for unge vil medvirke til at styrke rammerne for samarbejdet ved, at: unge mødes af én helhedsorienteret indsats unge undgår at skulle kontakte flere forskellige afdelinger sikre tidlig og hurtig indsats, som forventes at medføre en afkortning af indsatsen på længere sigt der gennem den fælles opgaveløsning sikres den rette indsats hurtigt 3

51 mindske videntab i forbindelse med overgange mellem områderne den hurtige indsats vil forebygge frafald på uddannelse og øge beskæftigelsen Økonomi Der forventes ikke øgede udgifter til løn, da de medarbejdere, som skal indgå i den ungdomsorienterede indgang, allerede er ansatte i kommunen. De løbende driftsudgifter afhænger af den fysiske placering, ligesom der vil være engangsudgifter til opstart, evt. ombygning / indretning mv. af lokaler Evaluering I forbindelse med etableringen af en ungdomsorienteret indgang er det væsentligt, at der allerede fra starten bliver ført statistik på, hvad der sker med de unge, som henvender sig. På den måde kan det vurderes, om indsatsen med én ungeindgang virker. Norddjurs Kommune har besluttet en unge- og voksenuddannelsesindsats, hvori indgår en række lokale målsætninger, som skal sikre, at Norddjurs Kommune kan opfylde regeringens overordnede målsætninger omkring gennemførelse af ungdomsuddannelser. Nedenstående mål følger og supplerer de mål, der er opstillet i unge- og voksenuddannelsesindsatsen. Der er opstillet følgende mål for den ungdomsorienterede indgang: Antallet af genhenvendelser skal maksimalt være 25 % 32 % henvendelser bliver ved hjælp af tidlig indsats selvforsørgende enten via uddannelse eller beskæftigelse Øge antallet af unge, der er under uddannelse til 95 % af en ungdomsårgang Mindske ungdomsarbejdsløsheden, så det maksimalt er 10 % af de årige, der er uden beskæftigelse eller uddannelse Lavere frafald på uddannelserne, dvs. mindst 60 % skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse og mindst 85 % skal fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse Alle unge skal være i gang med enten uddannelse, forberedelsesforløb til uddannelse eller beskæftigelse Der skal løbende vurderes på effekten af de forskellige tilbud til de unge, så den helhedsorienterede indsats sikres. 4

52 Bilag: 6.2. Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud 2012 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53 Norddjurs Kommune Evaluering af ændringer i optagelsesreglerne i daginstitutioner Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober 2012

54 BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Den 13. september 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en ændring i optagelsesreglerne til daginstitutioner. Den konkrete ændring gik på, at denne formulering: Hvis et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år, kan barnet blive i dagpleje indtil optagelse tilbydes. Barnet overgår senest den 1. i den måned barnet fylder 3 år. blev ændret til denne formulering: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Samtidig med ændringen blev det besluttet, at de nye regler skulle evalueres efter 1 år og resultaterne fra evalueringen skulle forelægges Børne- og Ungeudvalget. EVALUERINGENS DESIGN Evalueringen er gennemført i oktober Deltagerne i evalueringen har været: 2 repræsentanter fra Pladsanvisningen 3 dagplejepædagoger (repræsenterer også dagplejerne) 2 pædagoger fra en institution i hhv. Grenaa og Auning 3 afdelingsledere fra dagtilbudsområdet Bestyrelserne i områder/distrikter (repræsenterer forældrene) Dagplejerne er ikke repræsenteret særskilt, idet det rent ressourcemæssigt var en udfordring at samle dem til et fokusgruppeinterview. Derfor er dagplejerne repræsenteret gennem dagplejepædagogerne. Evalueringen er gennemført via 4 fokusgruppeinterview med hhv. Pladsanvisningen, dagplejepædagoger, pædagoger og afdelingsledere. Fokusgruppeinterviewet med pædagoger er suppleret med telefoninterview pga. sygdom hos en af deltagerne. Bestyrelserne har fået tilsendt et spørgeskema. INDHOLD I EVALUERINGEN Alle deltagerne i evalueringen er blevet spurgt til hvilke eventuelle fordele og udfordringer de har oplevet i deres hverdag som følge af ændringen i optagelsesreglerne til daginstitutionerne. Ligeledes er de blevet spurgt til, om disse eventuelle fordele og udfordringer har ændret sig i løbet af det år, der er gået siden ændringen trådte i kraft. Endelig er alle deltagere blevet spurgt til deres oplevelse af samarbejdet mellem de forskellige parter og om dette samarbejde er anderledes i dag som følge af ændringen i reglerne. 2

55 UDMØNTNING AF ÆNDRINGEN I PRAKSIS I praksis udmøntes ændringen af optagelsesreglerne på følgende måde. Pladsanvisningen holder visiteringsmøder hver 14. dag med dagplejepædagoger og afdelingsledere i de forskellige distrikter og områder. På visiteringsmøderne diskuteres kapacitetsbehovet i dagplejen inden for den kommende 3- måneders periode. Hvis kapacitetsbehovet er af en størrelse, der gør, at nogle børn skal indmeldes i børnehave før de bliver 3 år, vurderer dagplejepædagogen og afdelingslederen hvilke børn, der udviklingsmæssigt er klar til at blive indmeldt i børnehave før de bliver 3 år. I den vurdering sættes barnets tarv øverst. Dvs. et barn bliver ikke konsekvent indmeldt i børnehave blot fordi det pågældende barn er det ældste i dagplejen her vægter det enkelte barns udviklingsmæssige niveau højere end alderen. Hvis man fx har et præmaturt barn, så bliver der taget hensyn til, at barnet muligvis har behov for at være lidt længere tid i dagplejen. Samtidig er der også særligt to områder i kommunen område Auning og område Grenaa hvor der generelt er et stort børnepres. Det børnepres gør, at der i nogle situationer skal findes pladser i dagplejen. I de tilfælde kan det for nogle forældre opleves som om, at de presses til at tage imod tilbuddet om en plads i daginstitution. Her er det blot stadig vigtigt at holde sig for øje, at dagplejepædagoger og dagtilbudsledere også i disse områder altid foretager en faglig vurdering af, om barnet udviklingsmæssigt er klar til at rykke videre i daginstitution. Ud over ovenstående bruges reglen også, når forældre af eget initiativ henvender sig til Pladsanvisningen og gerne vil have deres barn indmeldt i børnehave før det fylder 3 år. Det sker blandt andet i tilfælde, hvor barnet er det eneste store barn tilbage i dagplejen, og forældrene derfor vurderer, at barnet udviklingsmæssigt vil nyde godt af at skifte til børnehaven. Endelig skal det præciseres, at det ikke er og heller ikke har været intentionen med regelændringen, at børnene konsekvent bliver tilbudt en plads i daginstitution, når det fylder 2 år. Tilbuddet om en plads afhænger af det konkrete børnepres i de forskellige distrikter og områder. Antal børn, der har været omfattet af regelændringen De ændrede optagelsesregler til daginstitutioner har haft meget forskellig indflydelse på hverdagen i de forskellige områder i kommunen gennem det sidste år. Nogle områder har næsten ikke eller slet ikke været berørt af ændringen, mens andre områder har været meget berørt af ændringen, se tabel 1. Område Grenaa og område Auning er pt. de to områder, hvor de ændrede regler bruges mest. Årsagen hertil er, at de to områder pt. oplever en stor efterspørgsel fra familier, der ønsker at få deres børn indskrevet i et kommunalt dagtilbud i deres område. 3

56 Tabel 1. Antal indmeldte børn i daginstitutioner i perioden september 2011-september 2012 fordelt på distrikter Alder Mølle Toubro Grenå Glesborg Voldby Ørum Ørsted Vivild Allingåbro Auning Antal børn 2, , ,2 0 2, , , , , , , , , Antal børn indmeldt i daginstitutioner i alderen 2,0-2,11 år 190 Antal børn indmeldt i daginstitutioner i alderen 3,0- år 273 Samtlige børn indmeldt i kommunale daginstitutioner 463 Tabellen ovenfor viser, at i alt 190 børn er blevet indmeldt i daginstitutioner i alderen fra 2,0-2,11 år i perioden september 2011-september 2012, mens 273 børn er blevet indmeldt i alderen 3,0 eller ældre. Samlet er i alt 463 børn indmeldt i daginstitutioner i løbet af det sidste år, hvor ændringen har været gældende. I læsningen af tabellen er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene ikke siger noget om, hvor mange af børnenes forældre, der på eget initiativ har valgt at indmelde deres barn i daginstitution før det er blevet 3 år og hvor mange indmeldinger der er sket som følge af ændringerne i reglerne. Ligeledes siger tallene i sig selv heller ikke noget om, hvorvidt de implicerede børn, forældre og personale i dagtilbuddene har oplevet ændringerne som positive eller negative. Tabellen tjener udelukkende som en oversigt over antallet af børn, der har været omfattet af reglen. Figur 2 nedenfor viser, hvor mange procentdele af de indmeldte børn, der hhv. er indmeldt i alderen 2,0-2,5 år, i alderen 2,6-2,11 år og over 3 år. Tabel 2. Antal indmeldte børn i daginstitutioner i perioden september 2011-september 2012 i procent Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 2,0-2,5 år Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 2,6-2,11 år Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 3,0 eller ældre 4 % 37 % 59 % 100 % Tabellen viser, at 59 % af de indmeldte børn igennem det sidste år har været 3 år eller ældre på det tidspunkt, hvor de er blevet indmeldt i en daginstitution. 37 % har været mellem 2,6 og 2,11 år på indmeldelsestidspunktet, mens endelig 4 % har været mellem 2 og 2½ år gamle på indmeldelsestidspunktet. Igen skal det præciseres at tallene udelukkende viser status antallet af børn, der er blevet berørt af reglen de siger ikke noget om den oplevede kvalitet af ændringen. I alt 4

57 RESULTATER FRA EVALUERINGEN I det følgende gennemgås resultaterne fra evalueringen. Resultaterne er inddelt i 4 afsnit: o o o o Børn og forældre Dagplejere og dagplejepædagoger Pædagoger og afdelingsledere i daginstitutioner Pladsanvisningen Under hvert afsnit listes de fordele og udfordringer, som evalueringen har vist. BØRN OG FORÆLDRE Læring og udvikling En forholdsvis stor del af deltagerne i evalueringen vurderer, at de børn, der har været berørt af de ændrede regler, har oplevet mange fordele herved. Dagplejepædagoger, pædagoger i institutionerne og afdelingslederne påpeger blandt andet, at de pågældende børn efter deres vurdering har nydt godt at kunne komme i børnehave fx ved 2,9 år fordi de var de klar til det rent udviklings- og læringsmæssigt. Dvs. de pågældende børn har ikke skullet vente på at blive 3 år, inden de igen kunne udfordres på tilfredsstillende vis. I forlængelse heraf har de ændrede regler også åbnet op for muligheden for, at et barn kan følges op i børnehave med sin bedste ven, selvom der fx er 3 måneders aldersforskel på børnene. Endelig peges der på en fordel for forældrene og børnene i, at søskende kan gå i den samme institution i længere tid end før. Det giver både nogle rent logistiske fordele for forældrene og nogle relationelle fordele mellem børnene. Nogle forældre men ikke alle er enige i de ovenstående fordele ved ændringen af reglerne. Samtidig er der også en del forældre, der giver udtryk for, at konkrete børn har været udfordret i forbindelse med at blive flyttet til børnehave inden de var 3 år. Forældrene peger især på, at børnene ifølge deres vurdering ikke var klar til børnehavelivet. Denne vurdering deles dog ikke af dagplejepædagoger, pædagoger i institutioner og af afdelingslederne. De påpeger derimod, at der forud for visiteringen til en bestemt daginstitution altid bliver taget hensyn til det konkrete barns tarv. Det betyder, at et barn på 2,7 år fx kan blive tilbudt en børnehaveplads før end et barn på 2,10 år, fordi det førstnævnte barn vurderes at være klar til skiftet, mens det sidstnævnte ikke er og derfor tilbydes lidt længere tid i dagplejen. Kommunikation Til gengæld er langt de fleste deltagerne i evalueringen enige om, at kommunikationen og informationen om regelændringen har været en udfordring for alle. Både dagplejepædagoger, pædagoger, afdelingsledere og Pladsanvisningen påpeger, at der generelt ikke blev givet tilstrækkelig information om de ændrede regler til forældrene tilbage i efteråret 2011 og det skabte usikkerhed om, hvad regelændringen ville komme til at betyde i praksis. Den manglende information fik en forholdsvis stor negativ betydning for udmøntningen af reglen især i område Grenaa, hvor der var stor utilfredshed blandt forældrene tilbage i december

58 Kommunikationsudfordringen er dog efterfølgende blevet taget op af alle parter. Eksempelvis informerer dagplejepædagogerne om regelændringen på kontaktmøder med forældrene og ved mere uformelle telefonsamtaler, ligesom afdelings- og områdeledere informerer løbende i nyhedsbreve og lign. Der er således også en stor del af deltagerne i evalueringen, der peger på, at kommunikationen er blevet langt bedre nu end for et år siden, og at den forbedrede kommunikation har stor betydning for samarbejdet mellem parterne. Samtidig er der også nogle områder, fx i Auning, hvor man ikke har oplevet disse kommunikationsudfordringer. Område Auning er et af de områder, hvor reglen bruges mest konsekvent, og derfor er der forholdsvis mange børn og forældre, der tilbydes en plads førend barnet er fyldt 3 år. Men fordi man nåede at få informationen formidlet til forældrene, inden den ændrede regel blev brugt første gang, har der ikke været nogen nævneværdig forældremodstand at spore i område Auning ifølge forældrebestyrelsen, som har deltaget i evalueringen. Dette understreger blot, hvor vigtigt det er at sikre en god kommunikation i forbindelse med regelændringer. Medbestemmelse Nogle af forældrene oplever, at den nye regel fjerner deres mulighed for medbestemmelse, fordi de i princippet ikke længere kan sige nej til et tilbud om en plads i en daginstitution. Hvis de siger nej vil de stå uden et pasningstilbud, idet reglen siger, at når der er tilbudt en plads anses pasningsgarantien for opretholdt. Nogle forældre oplever også, at de ikke bliver hørt i forhold til, hvad de mener er det bedste tilbud for deres barn. De øvrige deltagere i evalueringen dagplejepædagoger, afdelingsledere og Pladsanvisningen deler generelt set ikke oplevelsen af, at forældrene ikke bliver hørt i forbindelse med, om deres barn udviklingsmæssigt er klar til at rykke op i daginstitution. De oplever i stedet, at det enkelte barns tarv vægter højest i vurderingen af, om et barn skal tilbydes en plads i en daginstitution inden de er blevet 3 år. DAGPLEJERE OG DAGPLEJEPÆDAGOGER Dagplejernes arbejdsmiljø Da ændringerne i optagelsesreglerne blev vedtaget for et år siden, var der blandt dagplejere og dagplejepædagoger en stor frygt for, at ændringen ville medføre massive forringelser af dagplejernes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår og dermed også forringelser af det tilbud børnene og deres forældre ville få i dagplejehjemmene. Dagplejerne og dagplejepædagogerne var blandt andet bekymrede for, at dagplejerne udelukkende ville skulle tage vare på meget små børn (under 2 år), fordi alle de store børn i dagplejen ville blive indskrevet i daginstitutionerne, når de blev 2 år. En sådan situation ville belaste dagplejernes arbejdsmiljø voldsomt, fordi det er meget ressourcekrævende at tage vare på 4-5 børn i så tidlig en alder. Denne frygt har dog vist sig ubegrundet ifølge dagplejepædagogerne i evalueringen. Det er ikke blevet sådan, at alle de 2-årige børn konsekvent indmeldes i daginstitutionerne og derfor har dagplejernes arbejdsmiljø ikke lidt den forventede overlast. Hvis den ændrede regel med tiden får denne konsekvens, 6

59 bør man dog lave tiltag, der sikrer rimelige vilkår for dagplejernes arbejdsmiljø og dermed også for børnemiljøet i dagplejehjemmene. Bedre styringsmuligheder og større fleksibilitet Nogle dagplejepædagoger oplever også, at den ændrede regel giver dem bedre styringsmuligheder i forhold til at håndtere presset fra et stigende antal børn. Det skyldes, at regelændringen giver en større fleksibilitet, fordi dagplejepædagogerne har mulighed for at rykke nogle børn op i daginstitutionerne inden de er blevet 3 år i de perioder, hvor der er et stort pres på dagplejen. Dagplejepædagogerne nævner også, at de kan bruge reglen til at optimere en bestemt børnegruppe hos en dagplejer. En dagplejer har fx én dreng på 2½ år og tre børn under 1½ år. Hvis den store dreng keder sig og har brug for nye udfordringer, så åbner den ændrede regel op for, at drengen kan rykke op i daginstitution og møde nye udfordringer. Den mulighed er i mange tilfælde en fordel for dagplejeren, idet han/hun dermed bedre kan fokusere på at skabe et optimalt miljø for de resterende børn i dagplejen, som har nogle andre behov grundet deres alder. PÆDAGOGER OG AFDELINGSLEDERE I DAGINSTITUTIONER Børnehavens organisering En udfordring der nævnes blandt dagplejepædagoger, pædagoger og afdelingsledere i daginstitutioner er, at ikke alle daginstitutioner var gearet til at modtage børn under 3 år for et år siden, da regelændringen trådte i kraft. Udfordringen bestod i, at personalet skulle omstille sig til pædagogisk til at arbejde med en anden aldersgruppe. Udfordringen er blevet taget op gennem det sidste år, og generelt er vurderingen blandt de fagprofessionelle, at institutionerne er langt bedre gearet til opgaven i dag med hensyn til den pædagogiske omstilling i personalegrupperne. Der er dog også nogle af de fagprofessionelle, der giver udtryk for, at det stadig er en udfordring at kunne levere et tilfredsstillende tilbud til børn i aldersgruppen på 2-3 år i daginstitutionerne. I forlængelse heraf var og til dels er der en anden udfordring i at få gearet institutionerne til at kunne modtage børn under 3 år. Den udfordring handler om ressourcer og normering i daginstitutionerne. Børn i aldersgruppen 2-3 år kræver flere personaleressourcer end børn over 3 år, og i nogle institutioner oplever pædagogerne ikke, at de har tilstrækkelige ressourcer til at kunne skabe optimale tilbud til børnene under 3 år. Denne ressourcemæssige udfordring opleves især i område Auning, hvor der pt. er stor efterspørgsel på en plads i dagtilbuddene fra borgere i både egen og omkringliggende kommuner. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at problematikken i Auning ikke udspringer fra denne regelændring, men i stedet bunder i, at område Auning netop har efterspørgsel til deres dagtilbud fra borgere fra andre distrikter og fra andre kommuner. 7

60 Omvendt er der også fagprofessionelle fra de andre distrikter/områder, der oplever at normeringen over det sidste års tid er blevet organiseret på en ny måde i institutionerne, således at de nu kan tilbyde et tilfredsstillende tilbud til børnene under 3 år. En sidste udfordring for institutionerne handler om de fysiske rammer. Børn i aldersgruppen 2-3 år stiller krav til fx indretning af legepladsen og stuerne. Der er blandt deltagerne i evalueringen både nogle, der oplever at de fysiske rammer i institutionerne er tilfredsstillende for børnene under 3 år, mens andre har den modsatte opfattelse. PLADSANVISNINGEN Bedre muligheder for planlægning Regelændringen giver Pladsanvisningen langt bedre muligheder for at planlægge, hvilke børn der skal flyttes og hvornår. Regelændringen giver således et bedre flow i systemerne, fordi Pladsanvisningen har langt lettere ved at håndtere udsving i børnetallene med den nye regel. Bedre muligheder for at styre økonomien De ændrede optagelsesregler i daginstitutionerne giver også en række økonomiske fordele for kommunens økonomi. Ændringen giver blandt andet mulighed for kunne gennemføre langt mere fleksible ændringer i kapaciteten til en langt lavere omkostning end tilfældet var tidligere. Det skyldes, at de nye regler giver mulighed for at øge kapaciteten i daginstitutionerne frem for i dagplejen i de perioder, hvor der er behov for det. Børnetallet bevæger sig i forskellige udsving på forskellige tidspunkter i de forskellige områder, og derfor er der nogle gange behov for en øget kapacitet og andre gange en mindsket kapacitet. En kapacitetsøgning i dagplejen kræver nyansættelser og indkøringsperioder for de pågældende dagplejere, inden de er klar til fuld kapacitet. Tilsvarende kræver en kapacitetsnedgang i dagplejen, at der skal afskediges dagplejere med efterfølgende minimum 6 måneders opsigelsesperiode med løn. Til sammenligning hermed kræver en kapacitetsøgning i daginstitutionerne, at daginstitutionerne henter vikarer ind, eller at eventuelt fastansatte medarbejdere på nedsat tid i en periode går op i tid. En nedgang i kapaciteten i daginstitutionerne koster ikke noget, hvis der bruges vikarer, idet brugen af vikarer blot udfases igen. Har daginstitutionerne løst kapacitetsudfordringen ved at få de fastansatte medarbejdere til at gå op i tid kræver en kapacitetsnedgang, at medarbejderne igen går ned i tid i det tempo, som er aftalt med de faglige organisationer. Samlet er det dog væsentligt billigere at bruge daginstitutionerne som buffer for udsving i børnetallet frem for dagplejen. En afledt effekt heraf er dermed også, at dagplejerne har en større tryghed i ansættelsen, idet der ikke længere løbende skal fyres eller ansættes dagplejere, men derimod er der en fast base af dagplejere. 8

61 KONKLUSION Ændringen af optagelsesreglerne til daginstitutionerne har medført både fordele og udfordringer for de involverede børn, deres forældre, de fagprofessionelle omkring børnene og Pladsanvisningen. Fordelene ved regelændringen er en øget fleksibilitet, øgede styringsmuligheder i forhold til udsving i børnetal, samt øgede styringsmuligheder i forhold til økonomien på området. Fleksibiliteten kommer til udtryk ved, at børnene ikke længere skal vente på at blive 3 år for at få nye udfordringer, hvis de har behov for det. Styringsmæssigt ligger fordelene i, at det er lettere at kontrollere udsving i børnetallet, fordi grænsen for at få tilbudt en plads i daginstitution ikke længere konsekvent ligger ved 3 år, men derimod kan ligge i spændet mellem 2 og 3 år. Økonomisk ligger fordelen i, at det er langt mindre omkostningsfuldt at bruge daginstitutionerne som buffer for udsving i børnetallet end at bruge dagplejen. Udfordringerne ved regelændringen er, at forældrene oplever et begrænset frit valg og begrænset medbestemmelse i forhold til, hvornår deres barn skal starte i daginstitution. Herunder påpeges der især en udfordring i at sikre, at også forældrene oplever, at deres barns tarv vægtes højest i vurderingen af, hvornår de skal tilbydes en plads i en daginstitution. Samlet set er den generelle oplevelse blandt deltagerne i evalueringen, at de ændrede regler er fornuftige og bør bevares. De peger dog samtidig på, at der fremadrettet skal være fokus på at sikre en god kommunikation mellem parterne, således at misforståelser undgås og at alle parter føler sig hørt i forbindelse med at der tilbydes en plads i en daginstitution inden barnet er fyldt 3 år. Endelig peger flere på, at et tilbud om en plads i en daginstitution naturligvis skal varsles i så god tid som muligt, således at forældrene kan planlægge efter deres børns institutionsstart. På baggrund af evalueringen er det derfor anbefalingen, at reglerne om optagelse i daginstitutioner bevares i deres nuværende udformning, idet fordelene vurderes at opveje udfordringerne. Dertil kommer, at en stor del af den modstand, der blev mobiliseret ved reglens vedtagelse tilbage i september 2011 vurderes at være markant mindsket. 9

62 Bilag: 6.3. Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud 2014 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97744/14

63 Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune: Forvaltningen har på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning den 13. november 2012, hvor det bl.a. blev besluttet, at der skulle foretages en evaluering af kriterierne i august 2014, udarbejdet en kort evaluering af hovedpunkterne i kriterierne. Evalueringen bygger på de erfaringer, der er gjort med at administrere anvisningen af pladser efter de gældende kriterier. Generelt: I evalueringsrapporten fra oktober 2012 pointeres vigtigheden af kommunikation og information om kriterierne og de muligheder for optagelse, der er. Det er Pladsanvisningens erfaring, at en løbende fokuseret indsats omkring information til og dialog med forældrene bidrager til en højere grad af forventningsafstemning og en større forståelse og accept af optagelseskriterierne. Det er et grundlæggende udgangspunkt i Pladsanvisningen, at anvisningen af pladser altid sker i en tæt dialog med forældrene og dagtilbudsområdet, og at man i så stor en udstrækning som overhovedet muligt opfylder forældrenes ønsker. Vedrørende tre kriterier: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Konklusionerne fra evalueringsrapporten oktober 2012 gør sig fortsat gældende. Det vil sige, at regelændringen har givet øget fleksibilitet, øgede styringsmuligheder i forhold til udsving i børnetal, samt øgede styringsmuligheder i forhold til økonomien på området. Kapacitetsudnyttelsen er optimeret betydeligt. Nogle forældre giver udtryk for bekymring, hvis de vurderer, at deres barn skal flyttes for tidligt. Men gennem dialog og fokus på, at der altid foretages en faglig vurdering i forhold til, om barnet er klar til at komme i børnehave, skabes der forståelse og accept hos forældrene. Det er vigtigt at bemærke, at ingen børn bliver flyttet i børnehave, før de er 3 år, hvis de ud fra en faglig pædagogisk vurdering ikke er klar til dette. Der er også forældre, som omvendt ønsker deres barn tidligt i børnehave. Også her foretages der en faglig pædagogisk vurdering i forhold til, om barnet er klar til at komme i børnehave. 1

64 Anvisning af pladser sker efter anciennitet, hvorved forstås barnets alder. Det opleves, at der er en bred accept af dette objektive kriterie. Det kan til tider være vanskeligt for forældre at forstå, at man pludselig kan ændre plads på ventelisten, hvis der eks. kommer en tilflytter, som har et ældre barn end ens eget barn. Ændringer på ventelisten kan også forekomme, hvis andre forældre har foretaget en ny prioritering. Reglerne giver dog mulighed for, at man kan vedblive at være på venteliste til en bestemt børnehave, selvom man i første omgang har fået en anden børnehave. De fleste forældre vælger at blive i den børnehave, de har fået plads til deres barn i. Men i Område Grenaa vælger 40-50% af de forældre, der ikke fik deres 1. prioritet opfyldt, dog at forblive på ventelisten til deres 1. prioritet og flytter deres barn, når der opstår ledig plads efter reglerne. Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i distriktet/området Siden reglens indførelse ultimo 2012 har der kun været ganske få tilfælde, hvor reglen har måttet tages i anvendelse. Det har indtil nu stort set været muligt at efterkomme de ønsker, der har været om at blive optaget i en børnehave i et andet distrikt. Hvorvidt efterspørgslen efter pladser i andre distrikter har kunnet imødekommes på baggrund af, at forældrene er velinformeret om pladsmulighederne på forhånd, vides ikke. 2

65 Bilag: 6.1. Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

66 Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 13. september 2011, at der skulle gælde tre overordnede målsætninger for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune: Pasningsgaranti Pasning i lokalområderne Frit valg mellem kommunens dagtilbud, hvorved forstås fritvalgsordning eller det kommunale pasningstilbud. De tre målsætninger er uddybet i en række generelle kriterier, som er angivet i det følgende: For alle dagtilbud gælder det, at kommunen er forpligtet til at give forældrene tilbud om plads senest 3 måneder efter, at pladsanvisningen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Anvisning af pladser sker efter anciennitet, hvorved forstås barnets alder. Der kan ikke garanteres en plads i en bestemt dagpleje/institution. Garantien dækker ikke en bestemt åbningstid i dagpleje eller institution. Barnet overgår til børnehave senest 3 måneder efter, det fylder 3 år. Hvis forældrene vælger at sige nej tak til en tilbudt plads, udsættes garantidatoen med 3 måneder fra det tidspunkt, hvor forældrene giver meddelelse om, at de ikke ønsker den tilbudte plads, idet dette betragtes som en ny ansøgning. Pasningsgarantien anses for opfyldt i eventuelle tilfælde, hvor forældre ikke ønsker at modtage en tilbudt plads i ét af Norddjurs Kommunes dagtilbud. Det tilstræbes, at der tilbydes plads i lokalområdet eller i et område, som grænser op hertil. Børn skal være påført venteliste til 3 børnehaver for at være omfattet af pasningsgarantien i Norddjurs Kommune. Er der inden for en afstand af 11 km. fra hjemmet (jfr. Krak) ikke 3 institutioner, anses det for tilstrækkeligt, at lade barnet opføre på venteliste til 2 institutioner. Søskende vil have fortrinsret til en plads i samme pasningstilbud, såfremt foranstående børn på ventelisten ved optagelsestidspunktet kan anvises en plads et andet sted, jfr. ovenstående. Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i en integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år - og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Børn i dagpleje eller vuggestue er automatisk opsagt ved tilbud om plads i børnehave eller integreret institution. Målgruppen til de enkelte institutioner kan ændres ved beslutning i børne- og ungdomsudvalget. På baggrund af en kommunalbestyrelsesbeslutning den 13. november 2012 skete der følgende ændring/tilføjelse til optagelseskriterierne: Optagelseskriterierne ændres idet alderskriteriet fastholdes til: 1) Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. 2) Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i

67 distriktet/området..

68 Bilag: 7.1. Kriterier for frit skolevalg Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

69 Kriterier for frit skolevalg fem forslag Forslag 1: (nuværende kriterier) Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 2: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er 24. Vedrørende Grenaa by: Ved optagelse i 0. klasse kan der dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 2. Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. 1

70 Forslag 3: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Ved optagelse i 0. klasse optages alle børn fra andre skoledistrikter på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen Vedrørende Grenaa by: ved optagelse i 0. klasse kan der dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 2. Skolen optager herefter elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune ved lodtrækning B) Elever fra andre kommuner. 4. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 4: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Alle børn fra andre skoledistrikter optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. 2. Skolen optager herefter elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune ved lodtrækning. B) Elever fra andre kommuner. 4. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 5: 2

71 Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker i det omfang, skolen i de eksisterende fysiske rammer kan rumme alle klasser på alle skolens årgange i hele skoleforløbet. Skolen skal være garant for, at optagelse af elever fra andre distrikter ikke senere afstedkommer behov for tilbygning/ombygning. Optagelse af elever fra andre distrikter sker i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. 3

72 Bilag: 8.1. Beredskabsplan - Juni 2014 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79180/14

73 Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

74 2 Beredskab og handlevejledninger Myndighedsafdelingen Juni2014 Billeder: colourbox.dk Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

75 INDHOLD 1. INDLEDNING 4 2. BAGGRUND OG FORMÅL MED ET BEREDSKAB FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB - DE FEM GRUNDPRINCIPPER Forebyggelse på det organisatoriske plan Forebyggelse på det faglige plan Forebyggelse på det personlige plan BEGREBER I SAGER OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Definition på overgreb: Seksuelt Definition på overgreb: Fysisk og psykisk vold MULIGE TEGN OG REAKTIONER PÅ VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Mulige tegn og reaktioner: Seksuelle overgreb Mulige tegn og reaktioner: Vold HANDLEVEJE Underretningspligten Hvad skal underretningen indeholde Handleveje hvem retter mistanken sig mod. 23 A Forældre eller andre i forældrenes sted.. 23 B En voksen i barnets / den unges netværk 26 C En ansat.. 29 D Et barn under 15 år MÅ MAN TALE MED BARNET TVIVL ER EN DRIVKRAFT MENS DER ARBEJDES PÅ AFKLARING. 38 Ll 10. BØRNEHUS 39 HER KAN DU LÆSE MERE 40 INFORMATION PÅ NETTET 41 KONTAKTOPLYSNINGER DINE EGNE NOTATER 43 Alle, der arbejder med børn og unge i Norddjurs Kommune tager ansvar for at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende indenfor deres fagområde Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

76 1. INDLEDNING Overgreb i form af fysisk, psykisk eller seksuel vold kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Som voksne og fagpersoner skal vi gøre alt for at opspore og stoppe overgrebene. Børnene / de unge er afhængige af, at de voksne tager ansvaret på sig og handler. Norddjurs Kommunes beredskab ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge henvender sig til ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskole, klubber, sundhedspleje, tandpleje, støttekontakt personer, aflastnings- og plejefamilier samt døgntilbud. Det vil sige alle de steder, hvor professionelle har direkte eller indirekte kontakt med børn og unge under 18 år. Ansatte, der arbejder med børn og unge, udgør en meget væsentlig del af deres omgivelser, og som ansat har du derfor en særlig pligt til at være opmærksom på, om de børn og unge, du kommer i kontakt med, er i en situation, der kræver hjælp fra omgivelserne. 4 Lovmæssigt tager beredskabet udgangspunkt i Servicelovens 19 stk 5: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Beredskabets handlevejledninger tager udgangspunkt i et fagligt vejledningsmateriale fra Videnscenter SISO 1 til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab suppleret med egne og andre kommuners erfaringer. Derudover har SISO ydet konsulentstøtte i forbindelse med udarbejdelse af beredskabet. Beredskabsplanen erstatter tidligere plan fra SISO: Videnscentret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn: Kommunalt beredskab / Vejledning til udarbejdelse af kommunalt beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

77 2. BAGGRUND OG FORMÅL MED ET BEREDSKAB DET ER NØDVENDIGT AT HAVE ET BEREDSKAB MOD OVERGREB, FORDI: Børn og unge har krav på den bedst mulige hjælp. Området er komplekst i praksis og i lovgivningen. Ikke 2 tilfælde er ens. Der er mange gråzone-sager. Det hjælper os til at huske alle detaljer midt i håndtering af krise, følelser, usikkerhed og handletrang. Det giver os bedre overskud til at holde fokus på barnet / den unge. Det giver overblik over egne og andres roller og opgaver i det tværfaglige samarbejde omkring barnet / den unge. Det giver os overblik over de handlemuligheder, vi har afhængig af hvem mistanken retter sig mod. FORMÅLET MED BEREDSKABET ER: At afklare begreber. At formidle viden om tegn og signaler på børn og unges mistrivsel, herunder om der kan være tale om vold eller seksuelle overgreb. At øge bevidstheden om handlemuligheder og handlepligt i forbindelse med viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb. At tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager om overgreb. At sikre at alle ansatte, som arbejder direkte med børn og unge, kender og anvender Norddjurs Kommunes handlevejledninger ved vold og seksuelle overgreb. At skabe grundlag for fortsat at arbejde med forebyggelse af overgreb mod børn og unge. 5 I Norddjurs Kommune betragtes børn og unge som selvstændige aktører og ikke blot som en del af en familie og en kultur. Børn skal høres, og der er faktisk ikke nogen aldersgrænse for at tage børn alvorligt. Det er det radikale nye syn på børn, at der er områder, hvor de som subjekter i deres eget liv ved bedst, og det er her, at I som voksne skal ind og både lytte efter og tillægge deres ord den vægt, de fortjener. 2 At kunne lytte i en mere omfattende forstand forudsætter en relation mellem barn og voksen, der hviler på tillid og empatisk indlevelse fra dig som voksen. Det er ikke nok for børn at have ret til at fortælle om deres situation. De skal også turde bruge denne ret. Det vil sige at have tillid til dig og til, at du bruger informationerne fra dem på en ansvarsfuld måde. 2 P.S. Jørgensen: Børn er deltagere i deres eget liv Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

78 Sager om overgreb kan være komplekse at håndtere. Derfor er det vigtigt, at alle der arbejder med børn og unge under 18 år, bruger de tværfaglige grupper og den anonyme rådgivning. 3 Beredskabsplanen vil være tilgængelig på hjemmesiden i opdateret udgave. 3. FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB DE FEM GRUNDPRINCIPPER Alle børn og unge i Norddjurs Kommune har ret til et godt børne- og unge liv, hvor børn og unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer til livets udfordringer 6 Børn og unge har krav på de bedst mulige vilkår i deres opvækst. De har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse, og de har krav på at blive set og hørt. Disse vilkår er ikke alene forældrenes ansvar men skal også være til stede i kommunens dagtilbud, skoler, døgntilbud m.v. Norddjurs Kommunes arbejde med forebyggelse i forhold til børn og unge bygger på fem grundprincipper 4 : Et tydeligt og fælles værdisæt om en åben arbejdskultur. Kompetente og omsorgsfulde medarbejdere. Løbende kompetenceudvikling og vidensopbygning. Lokalt kendskab til handlemulighed og handlepligt. Omhyggelige ansættelsesprocedurer. 3 Se nærmere i folderen Socialrådgiver dagpleje, daginstitutioner og skoler / Anonym rådgivning på kommunens hjemmeside / 4 Med inspiration fra bl.a. Lyngby-Taarbæk Kommune Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

79 ET TYDELIGT OG FÆLLES VÆRDISÆT OM EN ÅBEN ARBEJDSKULTUR For at forældre og ansatte i skoler, dagtilbud, mv. skal kunne tale om og reagere på bekymringer, problemer og mistanker, skal der være et godt og åbent arbejdsmiljø. Det er også vigtigt, at dagtilbuddet, døgntilbuddet, skolen mv. udadtil signalerer åbenhed, så personale og forældre oplever, at de kan komme frem med tanker og bekymringer. Derfor skal der være fokus på at skabe plads til en åben dialog og løbende revision af praksis på baggrund af feedback internt og eksternt. Det er lederens ansvar, at der er et fælles sæt normer og synlige værdier for samværet baseret på, at børn og unge har brug for voksne, der handler i overensstemmelse med barnets / den unges tarv. der skabes rum for medarbejdernes faglige refleksioner over, hvordan andre oplever deres samspil med børn og unge i hverdagssituationer. medarbejderne har viden om, hvordan børn og unge viser, at de har været udsat for overgreb. medarbejderne respekterer børnene / de unge og ikke overskrider deres grænser. 7 KOMPETENTE OG OMSORGSFULDE MEDARBEJDERE Daginstitutioner, skoler, fritidsklubber m.v. udgør en vigtig del af barndommen og skal danne ramme om et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og unge. Børn og unge har brug for kompetente voksne, der påtager sig ansvaret for samværet og sikrer, at børn og unge får omsorg. I relationen skal børn og unge respekteres i forhold til egne oplevelser og fastsættelse af egne grænser. De skal have mulighed for at forholde sig til egne følelser, erfaringer og tanker og give udtryk for dem. Samtidig er det vigtigt, at alle medarbejdere bidrager til at skabe en kultur, hvor det er muligt at tale om tegn og signaler på overgreb med både kollegaer, ledere, børn og unge. Ved jævnligt at drøfte emnet på arbejdspladsen og åbent forholde sig til risikoen er der større mulighed for, at man handler og handler rigtigt når en mulig sag dukker op. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

80 God faglighed og åbenhed handler ikke kun om viden og bekymringer om vold og seksuelle overgreb i sig selv, men også om den daglige pædagogiske praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at have fokus på samværsformerne mellem børn og voksne. Opmærksomhed på grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer (verbalt og kropsligt ) er centralt i indsatsen for at forebygge og opspore overgreb. Opmærksomheden skal sikre, at der bliver grebet ind overfor grænseoverskridende adfærd. Det er vigtigt at have et godt samarbejde med forældrene, men i sager, hvor det er forældrene, som mistænkes for overgrebene, skal forældrene ikke inddrages. VIDEN OG KOMPETENCEUDVIKLING Der opbygges hele tiden mere viden om tegn på og konsekvenser af overgreb mod børn og unge. Derfor er det vigtigt, at ledere og medarbejdere løbende kompetenceudvikles i forhold til viden om, hvordan børn og unge viser, at de har været udsat for overgreb samt tilegner sig viden om iagttagelser af børn og unge. Desuden bør der være fokus på supervision og feedback i det kollegiale samarbejde. LOKAL VIDEN OM HANDLEMULIGHEDER OG PLIGT Det er vigtigt, at de enkelte dagplejere, daginstitutioner, skoler, fritidsklubber, døgntilbud m.v. arbejder målrettet med at forebygge overgreb mod børn og unge. Derfor er det også vigtigt, at alle medarbejdere er bekendt med kommunens beredskabsplan og at man er i stand til at implementere den i praksis. 8 PROCEDURE VED ANSÆTTELSE Den enkelte institution skal have en omhyggelig ansættelsesprocedure, og ved ansættelse af nye medarbejdere skal der indhentes udvidet straffeattest samt børneattest inden ansættelse. gennemføres grundige samtaler med information om beredskab og underretningspligt som obligatorisk viden. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

81 3.1. FOREBYGGELSE PÅ DET ORGANISATORISKE PLAN De fem grundprincipper sætter organisatoriske rammer for arbejdet med forebyggelse. De organisatoriske rammer understøtter de pædagogiske metoder og bidrager til, at børnene og de unge får ro til at udvikle sig. Værdier, normer, politikker, regler og procedurer bliver til og udfordres løbende gennem dialog. De bør derfor basere sig på og afspejle grundige fælles drøftelser blandt medarbejderne om, hvordan man skaber trygge miljøer, der understøtter, at børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb FOREBYGGELSE PÅ DET FAGLIGE PLAN At arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det faglige plan handler i høj grad om, at man som leder og medarbejder besidder en faglig viden om: tegn og reaktioner hos børn og unge, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. børn og unges seksualitet og grænsen mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd. forståelsen og tolkningen af børn og unges reaktioner på vold og seksuelle overgreb. mulige skadevirkninger for børn og unge, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. grooming 5 og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted. det kommunale beredskab og kendskab til forskellige handleveje i sager med overgreb mod børn og unge. at tale med børn og unge generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb. at kunne handle på trods af, at man er i tvivl og på trods af, at man ikke har sikkerhed for, hvad der er sket. 9 5 Begrebet grooming omfatter tilfælde, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internet-chat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

82 3.3. FOREBYGGELSE PÅ DET PERSONLIGE PLAN Fagpersoner kan blive følelsesmæssigt påvirkede, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og ikke mindst vold og seksuelle overgreb i deres opvækst. Fagpersoners personlige erfaringer, holdninger, normer og barrierer i forhold til temaerne vold og seksuelle overgreb bliver aktiveret, hvis et barn eller en ung har været udsat for vold og seksuelle overgreb. I de situationer kan medarbejderen opleve at få sine personlige grænser og blufærdighed overskredet, ligesom det kan opleves svært at rumme, hvis børn og unge fortæller om vold og seksuelle overgreb. Kendskab til egne personlige grænser og barrierer er afgørende for en professionel og faglig kvalificeret indsats og støtte til børnene / de unge. En vigtig del af den forebyggende indsats er derfor, at man som fagperson er i stand til at registrere og rumme de personlige følelser og reaktioner, der opstår. 10 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

83 4. BEGREBER I SAGER OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Viden Kompetencer - Handling For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb og uddybe de begreber, som knytter sig hertil. Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. I Norddjurs Kommune anvendes de definitioner på seksuelle overgreb og vold, som henholdsvis SISO og Socialstyrelsen anvender. I beredskabet arbejdes der med udgangspunkt i, at overgreb er udtryk for vold mod et barn eller en ung, og at dette kan være i form af enten fysisk, psykisk eller seksuel vold. I det følgende vil der blive præsenteret særskilte definitioner for henholdsvis seksuelle overgreb og overgreb omhandlende fysisk og psykisk vold. 11 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

84 4.1. DEFINITION PÅ OVERGREB: SEKSUELT SISO tager udgangspunkt i CH Kempes 6 definition af seksuelt misbrug, som beskrives på følgende måde: Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og / eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. Med baggrund i ovenstående definerer SISO et seksuelt overgreb på følgende måde: En seksuel grænseoverskridende handling er en handling: som barnet ikke kan forstå, ikke er moden til og ej heller kan give samtykke til. der krænker barnets integritet. hvor den krænkende part udnytter barnets afhængighed eller egen magtposition. der baserer sig på den krænkende parts behov og som overskrider samfundets lovgivning og / eller almindelige moral. 12 Straffemæssigt er seksuelle overgreb opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven: 210 Incest. Det vil sige samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje med bror eller søster. 222, 223, 224 Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis den pågældende er betroet til undervisning eller opdragelse. 224 stk 2 Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år. 232, 235 Blufærdighedskrænkelse ( blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed ) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos /film mv. af personer under 18 år. De ovennævnte kategorier vurderes at være så tydelige, at de også er beskrivende for, hvad der forstås ved seksuelle overgreb. 6 H.C. Kempe: Child Abuse 1978 / Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

85 4.2. DEFINITION PÅ OVERGREB: FYSISK OG PSYKISK VOLD Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til at krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling, eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer 7 Ovenstående definition af vold retter sig ikke specifikt mod børn. Derfor har Norddjurs Kommune arbejdet med følgende tilføjelse, når det drejer sig om børn: 8 Vold er en ødelæggende adfærd, som et barn eller en ung udsættes for fra forældre, andre omsorgsgivere eller ukendte personer, herunder andre børn og unge. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. Der er viden om, at volden forhindrer udvikling af et positivt selvbillede hos barnet, og vold er desuden medvirkende til at bringe barnets udvikling og sundhed i fare. Straffemæssigt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven: Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. 245 Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245a Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis straffes med fængsel indtil 6 år. 246 Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Når det drejer sig om fysisk vold mod børn, gælder de tidligere nævnte straffebestemmelser. Dertil kommer, at det i 1997 blev ulovligt at slå sine børn. 7 Voldsnetværket, Servicestyrelsen Inspireret af Odense Kommunes beredskab Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

86 Psykisk og fysisk vold mod børn og unge er ikke tilladt, og det fremgår også af forældreansvarslovens 2 stk 2, hvori der står: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. 14 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

87 5. MULIGE TEGN OG REAKTIONER PÅ VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Børn og unges tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. Der kan både være somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns eller en ungs bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan også vise sig ved andre belastende oplevelser som f.eks. skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også have udgangspunkt i andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at fundamentale udviklingsbehov ikke dækkes. Derfor er det ikke muligt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn / den konkrete unge og familien MULIGE TEGN OG REAKTIONER: SEKSUELLE OVERGREB 15 FYSISKE TEGN Småbørn Rødmen omkring kønsorganerne, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Svært ved at gå eller sidde Mave og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting /objekter op i skede og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Synkebesvær / ubehag ved bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

88 Følger ikke normal vækstkurve Mellemstore børn Teenagere Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde / skjule fysisk udvikling PSYKISKE TEGN Småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robotlignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring til kontakt / trækker sig ind i sig selv Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre 16 Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

89 Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld og skamfølelse SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdrevet / tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder f.eks ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop 17 Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder,manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

90 Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 5.2. MULIGE TEGN OG REAKTIONER: VOLD FYSISKE TEGN PSYKISKE TEGN SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Brud på arme og ben eller andre knoglebrud Symptomer på Shaken baby syndrome 9 Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Søvnvanskeligheder Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation Lav selvfølelse Hjælpeløshed, magtesløshed Skyldfølelse, skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre / løsriver sig for hurtigt Post traumatisk stress disorder Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Leg med f.eks dukker, hvor vold illustreres Vanskeligheder med impulskontrol Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende, aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hypersensivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller afsløring heraf Overtilpassethed Svært at regulere følelser 18 9 Shaken baby syndrome, eller ruskevold er et resultat af mishandling af spædbørn og småbørn. Barnet ruskes så kraftigt, at det forårsager akutte skader i hjernevævet. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

91 6. HANDLEVEJE Fagpersoner, der dagligt arbejder med børn og unge, kan være de første til at opdage eller få mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb. Det kan f.eks. ske ved, at et barn eller en ung betror sig til en fagperson, eller ved, at fagpersonen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge udviser tegn eller signaler på mistrivsel, der kan betyde, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Når der opstår bekymring for, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb, sætter det gang i en proces, der er belastende for både forældre, børn og medarbejdere. Overgreb mod børn vækker derudover ofte voldsomme følelser af afsky og afmagt hos alle involverede, og sagerne stiller derfor ekstra store krav til en professionel håndtering fra de implicerede fagpersoner. Derfor er det vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvordan sagerne skal håndteres, og at alle ansatte kender retningslinjerne. Graden af viden vil have betydning for, hvordan man som fagperson skal agere, når man får kendskab til eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Man kan skelne mellem tre typer af viden: 1. grad Bekymring 19 En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn / en ung eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen bør derfor i første omgang alene føre til observation af barnet / den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb ( fysisk, psykisk eller seksuelt ) mod barnet / den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder og aftale observation af barnet / den unge og evt. samtale med forældrene. 2. grad Mistanke Mistanke forstås som mere end en bekymring. Mistanken handler f.eks. om, at barnet / den unge har været udsat for en grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet / den unge, barnets / Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

92 den unges egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der kan søges råd og vejledning i kommunens myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side grad Viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet / den unge selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet / den unge for overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der kan søges råd og vejledning i kommunens myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

93 6.1. UNDERRETNINGSPLIGTEN Får man kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, har man pligt til at underrette kommunen. Der skelnes mellem almindelig og skærpet underretningspligt. ALMINDELIG UNDERRETNINGSPLIGT Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling og seksuelle overgreb, har pligt til at underrette kommunen. Underretning kan sendes til: 10 SERVICELOVEN: 154 stk. 1. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældre eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT 21 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig. Underretningen sendes til: underretninger@norddjurs.dk SERVICELOVEN: 153 stk. 1 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte At et barn umiddelbart efter fødslen kan have behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. 10 Se yderligere på kommunens hjemmeside, Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

94 6.2. HVAD SKAL UNDERRETNINGEN INDEHOLDE Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrivende som muligt. Underretningen bør: Angive ajourførte data på både børn og forældre, herunder hvem der har forældremyndigheden. Angive konkrete datoer for episoder og beskrive dine observationer. Konkret: Hvad er observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Undlade tolkninger og vurderinger. Beskrive barnets / den unges fysiske, psykiske og sociale forhold. Beskrive barnets / den unges ressourcer. Beskrive barnets / den unges vanskeligheder. Anføre om forældrene er orienteret om underretningen, og hvis de ikke er begrundelsen herfor. Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre, orienteres de ikke om underretningen. Underretningen sendes direkte til kommunens Myndighedsafdeling. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man på trods af evt. uenighed med sin leder om, hvor vidt der skal udarbejdes en underretning, har pligt til at underrette, hvis man har mistanke eller viden om, at et barn / en ung udsættes for overgreb. Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkelig på din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen 11 om din bekymring. Ankestyrelsen skal sikre barnets / den unges retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig Se yderligere på Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

95 6.3. HANDLEVEJE / HVEM RETTER MISTANKEN SIG MOD Håndteringen af en bekymring, mistanke eller viden er afhængig af, hvem mistanken retter sig mod. Man kan skelne mellem 4 forskellige kategorier: en eller begge forældre. andre i barnets / den unges netværk eller ukendt. en ansat. et andet barn / en anden ung. Afhængig af, hvilken rolle du har, er der forskellige handleveje, du skal følge som medarbejder. leder. kommune. A MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL FORÆLDRE ELLER ANDRE I FORÆLDRENES STED HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER 23 Tal ikke med forældrene / stedforældre om mistanken. Drøft og afklar eventuelt din mistanke med en kollega, der også kender barnet. Orienter din leder om mistanken. Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet / den unge og lyt til barnet / den unge men spørg ikke til detaljer om det mulige overgreb. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

96 HVAD GØR DU SOM LEDER Tal ikke med forældrene / stedforældre om mistanken. Som leder er du ansvarlig for at reagere på mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til kommunens Myndighedsafdeling. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette kommunen. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunens Myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side 41. Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. 24 Som underrettende leder og medarbejder kan du / I blive bedt om at deltage i et møde i kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge. Hvis Myndighedsafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk. 2. Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i gen- Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

97 vurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 12, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets / den unges behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet / den unge. I børnehuset inddrages også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets / den unges behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet / den unge og de nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets / den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden at denne er til stede. Samtale kan undlades i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2 og 3. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. 12 Se afsnittet Børnehus side 38 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

98 Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter jævnfør Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49 b 13 til formål at undgå, at barnet eller den unge skal fortælle om overgrebet flere gange. Hvis barnet / den unge anbringes eller er anbragt og hvis der er mistanke eller viden om, at den person som barnet / den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn / en ung, skal børn og unge udvalget med mindre særlige forhold taler imod det for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem barnet / den unge og den person, som mistanken eller viden omfatter. Alternativt, at samværet foregår under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen jævnfør Servicelovens 71 stk B MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL EN VOKSEN I BARNETS / DEN UNGES NETVÆRK (IKKE FORÆLDRE OG IKKE ANSATTE). HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER Drøft og afklar eventuelt din mistanke med en kollega, der også kender barnet / den unge. Orienter din leder om mistanken. Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet / den unge og lyt til barnet / den unge men spørg ikke til detaljer om det mulige overgreb. 13 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

99 Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. HVAD GØR DU SOM LEDER Som leder er du ansvarlig for at reagere på mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til kommunens Myndighedsafdeling. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Myndighedsafdelingen. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunens Myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side 41. Forældrene skal orienteres, inden der fremsendes underretning. Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. Som underrettende leder og medarbejder kan du / I blive bedt om at deltage i et møde i Myndighedsafdelingen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Myndighedsafdelingen. 27 Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge. Hvis Myndighedsafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk. 2. Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

100 Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 14, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets / den unges behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet / den unge. I børnehuset inddrages også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets / den unges behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet / den unge og de nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets / den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk 2. Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet / den unge ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet / den unge i hverdagen Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter jævnfør Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale 14 Se afsnittet Børnehus side 38 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

101 myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49 b 15 til formål at undgå, at barnet eller den unge skal fortælle om overgrebet flere gange. C MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL EN ANSAT HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER Noter hændelser og de videre handlinger i forhold til mistanke. Er det forældre, som kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om et seksuelt overgreb eller vold mod deres barn / unge, kan du bede forældrene skrive deres samtaler med barnet / den unge ned. Kontakt din leder og kun din leder hvis du har viden om et seksuelt overgreb eller vold begået af en anden ansat. Din leder har ansvar for at gå videre med sagen. 29 Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte din leders overordnede leder / direktør i kommunens forvaltning. Din leders overordnede har ansvaret for at gå videre med sagen. Vis omsorg for barnet / den unge og lyt til barnet / den unge, men spørg ikke til detaljer om det mulige overgreb. Fasthold en normal hverdag for barnet / den unge. HVAD GØR DU SOM LEDER Vurder tyngden af den skriftlige og mundtlige information, du har fået. Kontakt din overordnede leder / forvaltningsdirektør for at koordinere det videre forløb, herunder om der er grundlag for at foretage en politianmeldelse Har du konkret viden om vold eller seksuelt overgreb begået af en ansat, skal du straks sende en underretning om barnet / den unge til Myndighedsafdelingen. Du skal informere barnets / den unges forældre. Vær opmærksom på behovet for støtte og omsorg til de involverede personer: 15 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

102 Barnet / den unge og dets forældre. Den ansatte som viden eller mistanke retter sig mod. De øvrige ansatte, børn / unge og forældre. Da der er tale om en personalesag, skal du i samarbejde med din overordnede leder / forvaltningsdirektør koordinere det videre forløb med kommunens HR afdeling. Du skal i samarbejde med din overordnede leder / forvaltningsdirektør vurdere om og hvornår, det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelsen m.v. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge. Hvis kommunen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk. 2. Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. 30 I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 16, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets / den unges behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet / den unge. I børnehuset inddrages også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets /den unges behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet / den unge og de nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets / den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. 16 Se afsnittet Børnehus side 38 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

103 Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk 2. Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk.3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet / den unge ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet / den unge i hverdagen Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse jævnfør Servicelovens Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49b 17 til formål at undgå, at barnet eller den unge skal fortælle om overgrebet flere gange. 17 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

104 D MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL ET BARN UNDER 15 ÅR HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER Overrasker du børnene i situationen, så spørg dem på en neutral måde om, hvad de laver / leger, og hvor de kender denne leg fra. Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Drøft og afklar evt. din viden og mistanke med en kollega, som også kender barnet / børnene. Nedskriv hvilke tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for din viden eller mistanke undlad tolkninger. Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller andre, så nedskriv vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt, og undlad at tolke. Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. HVAD GØR DU SOM LEDER 32 Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation Hvis du er i tvivl om ovenstående, kan du kontakte kommunens Myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side 41. Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl og bekymring om et seksuelt overgreb, altid foretages en underretning til Myndighedsafdelingen både i forhold til det barn, der er blevet udsat for overgreb af et andet barn og i forhold til det barn, der har udsat et andet barn for overgreb. Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du evt. sammen med medarbejderen allerede samme dag indkalde og orientere begge børns forældre om hændelsen Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der indsendes en underretning til Myndighedsafdelingen på hvert barn, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, underrettes Myndighedsafdelingen med særskilt underretning uden, at forældrene Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

105 orienteres. Herefter anvendes proceduren vedr. viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældrenes sted. Som underrettende leder kan du og din medarbejder blive bedt om at deltage i et møde i Myndighedsafdelingen med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Myndighedsafdelingen. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Skole dagtilbuddets faste socialrådgiver 18 kan inddrages med henblik på at koordinere og planlægge indsatsen i institutionen i de situationer, hvor der f.eks. er to eller flere børn involveret. I disse situationer kan der være behov for at indkalde pædagogisk konsulent, psykolog, PPR og myndighedsrådgiver for sammen at tilrettelægge støtte til de enkelte børn, børnegruppen og personalet. Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet. Hvis Myndighedsafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om Underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a. Sagen kan drøftes i Myndighedsafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder kan blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 19, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages 18 Se kontaktoplysninger side Se afsnittet Børnehus side 38 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

106 også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet jævnfør Servicelovens 155b stk 2. Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet jævnfør Servicelovens 155b stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedr. konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. 34 Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter jævnfør Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49b 20 til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange. 20 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

107 7. MÅ MAN TALE MED BARNET Som fagperson kan man blive i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om vold og seksuelle overgreb mod et barn. Hvor meget må man tale med barnet? Kommer man til at ødelægge en eventuel politimæssig efterforskning? Man må gerne lytte til og stille forståelsesspørgsmål eller afklarende spørgsmål til barnet. Hvis der senere skal udarbejdes en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som skal videregives. Afhøring af barnet er politiets opgave. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøringen af barnet. Betydningen af at møde en kompetent og engageret tredjepart kan være afgørende for barnets proces med at forstå og afdække, hvad der er sket samt sikre, at der handles på det. I eksemplet nedenfor fortæller Ida, der var anbragt udenfor hjemmet det meste af sin barndom, hvordan hun som seks årig forsøgte at fortælle om seksuelle overgreb, hun blev udsat for fra en 16 årig på døgninstitutionen: 35 Da jeg boede på børnehjemmet, sagde jeg på et tidspunkt noget til en kvindelig medarbejder, der stod og tørrede mig efter badet. Jeg sagde: Ole han vil bolle med mig. Så kiggede hun på mig og sagde: Det må han sandelig ikke. Så blev der ikke gjort mere ved det. Og fra den dag sagde jeg bare ikke mere. Det jeg havde håbet på var, at hun ville gøre noget. Men hun gjorde ikke noget. 21 I tilbageblik vurderer Ida, at det kunne have gjort en forskel, hvis medarbejderen havde stillet spørgsmål til hendes udsagn og opfanget indholdet af det. 21 Socialstyrelsen: Den professionelle tvivl Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

108 8. TVIVL ER EN DRIVKRAFT De fleste er enige om at tage skarpt afstand fra overgreb. Men grænsen for, hvad der er accepteret (seksuel) adfærd, og hvad der betragtes som seksuelt krænkende eller som overgreb, er ikke entydig eller indiskutabel. De kulturelle normer og grænser for omgang mellem børn og voksne samt børn og unge imellem er foranderlige. Grænserne sættes konstant til debat og rejser spørgsmål på samfundsplan, fra kontekst til kontekst og fra person til person. Det er vigtigt, at man deler sin tvivl med sine kolleger. Selv om den faglige vurdering af en situation også er forbundet med personlige normer og grænser, er det vigtigt, at tvivlen ikke forbliver privat. Tvivl er en vigtig drivkraft, der kan være både konstruktiv og professionel. Dialog og åbenhed er to hjørnestene, der kan være med til at sætte en professionel ramme for fagpersonens spørgsmål og tvivl. Erfaringer fra undersøgelser peger på, at man som fagperson bl.a. skal være opmærksom på følgende fem faktorer, der kan være i spil, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb: 1. Benægtelse 2. Normalisering 3. Bagatellisering 4. Hjælpeløshed 5. Dramatisering 36 Benægtelse Det kan simpelthen ikke passe Som fagperson kan det være smertefuldt at forholde sig til, at et barn eller en ung udsættes for seksuelle overgreb. Det kan være svært at erkende, at der findes børn og unge, for hvem seksuelle overgreb er en del af en dagligdag og virkelighed. Man skubber tankerne fra sig: Nu skal man jo heller ikke se spøgelser. Normalisering Sådan er det vel blandt børn og unge i dag I det professionelle arbejde og i omgangen med børn og unge får man jævnligt udfordret sine egne normer og grænser for pasende og acceptable omgangsformer. Blandt nogle børn og unge findes særlige grænser og normer for, hvordan man omgås hinanden. Det er normer, som er en del af det at være ung i dag. Hvis man som fagperson oplever situationer, hvor børn og unge udviser grænseoverskridende eller seksualiseret adfærd, kan man komme i tvivl om, hvor vidt adfærden er en del af en generel ungdomskultur eller et udtryk for noget bekymrende. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

109 Især fagpersoner på anbringelsesområdet er ofte i kontakt med børn og unge, som har oplevet store svigt i deres opvækst. Blandt mange af disse børn og unge er omsorgssvigt normen snarere end undtagelsen, og som fagperson kan man komme til at betragte seksuelle overgreb som endnu et svigt i mængden af omsorgssvigt. Det kan også ske, at fagpersoners grænser og normer gradvist påvirkes og flytter sig: Det er jo normalt for de børn og unge, vi har her. Bagatellisering Det kunne jo have været værre Fagpersoner kan ufrivilligt komme til at bagatellisere deres mistanke eller viden om et seksuelt overgreb. Det kan være, at man ikke synes, at overgrebet er så slemt i forhold til andre overgreb, man har kendskab til. Hvis man ureflekteret bagatelliserer det, som barnet eller den unge har været udsat for, kan det betyde, at ens fokus på barnets / den unges perspektiv, behov og situation nedtones. Hjælpeløshed Der er ikke noget, jeg kan gøre I mødet med en mistanke om overgreb kan man som fagperson blive ramt af en følelse af hjælpeløshed. Det kan komme til udtryk således, at mistanken om overgreb opleves som et personligt problem for fagpersonen og ikke som en problemstilling, man skal forholde sig fagligt til. Fagpersonen kan opleve at blive overvældet af følelser af utilstrækkelighed, hjælpeløshed og uduelighed. Følelserne kan blive så fremherskende, at de påvirker ens evne til på faglig vis at iagttage og analysere de behov eller den adfærd barnet / den unge har. Det kan også ske, at man projicerer utilstrækkelighedsfølelsen over på sine samarbejdspartnere. 37 Dramatisering Det er forfærdeligt. Vi må straks gøre noget Viden eller mistanke kan føre til, at man som fagperson oplever, at man må handle omgående. Pres fra omverden, kollega, ledere eller medier kan forstærke processen. I nogle situationer kan det selvfølgelig være relevant at handle hurtigt i forhold til at beskytte et barn eller en ung mod yderligere overgreb gennem f.eks. en akut anbringelse. I de fleste tilfælde vil det dog være relevant at skynde sig langsomt altså give sig tid til at undersøge og analysere, hvordan man bedst muligt handler og varetager barnets / den unges behov. Det er afgørende, at man arbejder med tvivl som et vilkår, så den ikke bliver en barriere for at handle. I den forstand er det professionelt at være i tvivl Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

110 9. MENS DER ARBEJDES PÅ AFKLARING Myndighedsrådgiveren har en række lokale samarbejdspartnere, når det handler om tidlig opsporing og handling i forhold til udsatte børn og unge. Lovgivningen stiller krav om, at der arbejdes tværfagligt, så kompetencerne supplerer hinanden i undersøgelse og indsats. Parterne i en børnesag har ofte meget forskellige afsæt for at forholde sig til situationen. Nogle er involveret i barnets / den unges hverdagsliv i daginstitution eller skole. Andre indgår i et forløb som opholdssted eller plejefamilie. Der kan være forskellige succeskriterier og forskellige faglige mål og fokus, og en følge heraf kan være forskellig problemforståelse. Samspillet med aktører og samarbejdsparter spiller en betydelig rolle og kan være afgørende for, om arbejdet med en sag lykkes. Vurderingen af hvornår pædagogen eller læreren skal handle, grænsen for hvornår en bekymring bliver en sag i forvaltningen er et tema, der rummer mange og vanskelige diskussioner. For de fagpersoner, der er omkring barnet / den unge, kan det være vanskeligt at vente på en afklaring af sagen. Det kan skabe bekymringer, tanker og overvejelser, når man har været med til at sende en underretning og efterfølgende får en oplevelse af, at der ikke rigtig sker en bedring af barnets / den unges situation i det tempo, man kunne ønske sig. I disse situationer er det vigtigt, at man som fagperson bliver ved med at påtage sig ansvaret for at opretholde så god en hverdag for barnet / den unge som muligt. Oplever man, at en situation fortsat udvikler sig bekymrende, er det vigtigt, at man indgår i en dialog med myndighedsrådgiver. 38 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

111 10. BØRNEHUS I oktober 2013 er der etableret fem børnehuse i Danmark. Børnehusene er placeret i København, Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg. Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til, at det enkelte barn og dets familie/omsorgspersoner får den bedst mulige indsats i sager om overgreb. Samtidig skal børnehusene sikre en ensartet høj kvalitet i indsatsen i hele landet. Målet med at samle indsatserne i et børnehus er bl.a. at sikre en koordineret tværfaglig indsats over for det enkelte barn og den enkelte unge, så barnet og den unge får bedre mulighed for at blive undersøgt skånsomt samt mulighed for at komme sig over overgrebet. Henvisning til børnehuset skal ske via myndighedsrådgiveren i kommunen. Barnet skal udredes i børnehuset, når der er mindst to instanser involveret. Det er dog fortsat kommunerne, der har ansvaret i sagen. Børnehuset er indrettet i børnevenlige rammer og har til opgave at koordinere de tværsektorielle opgaver, herunder videoafhøring og retsmedicinsk og/eller lægelig undersøgelse, samt udrede barnets behandlingsbehov og yde krisebehandling til barn og forældre. Norddjurs Kommune hører til Børnehus Midt, Marselis Boulevard 179, 8000 Århus C, 39 Familier kan ikke selv henvende sig i Børnehuset. Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

112 HER KAN DU LÆSE MERE SOCIALSTYRELSEN.. Den professionelle tvivl / Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge Kommunalt beredskab Overgrebspakken børn skal altid beskyttes SISO / MIMI STRANGE.. Børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkerlignende adfærd / Et undervisningsmateriale A.I.H. BORGE.. HENRY C. KEMPE.. KARI KILLEN JILLE MHLBYE OG ANNETTE HAMMERSHØJ Resiliens, risiko og sund udvikling Sexual abuse, another hidden pediatric problem Omsorgssvigt er alles ansvar Seksuelle overgreb mod børn og unge. En antologi om forebyggelse og behandling Bogen kan læses som pdf fil: Seksuelle overgreb mod boern og unge 40 NIELS PETER RYGGÅRD Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelser: En håndbog i udvikling af det daglige arbejde MIMI STRANGE.. Når børn og unge krænker / Psykolognyt nr. 21, 2008 KATHRINE ZEUTHEN. DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD. Kærlighed og overlevelse / Barneseksualitet og seksuelle traumer Overgreb mod børn. Ser du noget? Gør du noget? Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

113 HER FINDER DU INFORMATION PÅ INTERNETTET SOCIALSTYRELSEN SOCIALT UDVIKLINGSCENTER. VISO SISO. JANUSCENTRET. ANKESTYRELSEN DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD.. NORDDJURS KOMMUNE under borger/familie, børn og unge 41 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

114 KONTAKTOPLYSNINGER: INDENFOR ÅBNINGSTID: 1. HENVENDELSE TIL VAGTEN I BØRNE- OG FAMILIETEAMET / HENVENDELSE TIL DEN RÅDGIVER, DER ER TILKNYTTET SKOLE- OG DAGTILBUDDET 3. HENVENDELSE TIL AFDELINGSLEDER I BØRNE- OG FAMILIETEAMET HENVENDELSE TIL SOCIALKONSULENT I BØRNE- OG FAMILIETEAMET Se nærmere på UDENFOR ÅBNINGSTID: HENVENDELSE TIL BØRN OG UNGE VAGTEN / UNGDOMSKONSULENTEN ÅBNINGSTID: Mandag onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Den, der ser et problem, har et ansvar Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

115 DINE EGNE NOTATER: 43 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling

116 Viden Kompetencer Åbenhed Dialog - Handling 44

117 Bilag: 9.1. Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81433/14

118 Forslag fra arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på