Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012"

Transkript

1 Lønsomhed, vækst og finansiel risiko En analyse af danske virksomheder i perioden

2 Indhold Forord Hovedkonklusioner Population og metode Indledende observationer vedrørende indtjening i danske virksomheder Tema 1 Lønsomhed Tema 2 Vækst Tema 3 Risiko Tema 4 Sammenhæng mellem lønsomhed, vækst og risiko Kontakt INDHOLD

3 Forord Det er overraskende, hvor lidt vi ved om danske virksomheders økonomiske forfatning. Hvor dygtige er danske virksomheder til at forrente deres investeringer og hvor meget vokser de? Hvordan har lønsomheden og væksten udviklet sig over tid, og hvilken kort- og langsigtet effekt har finanskrisen haft? For at besvare disse og relaterede spørgsmål rapporterer vi i en publikation en række finansielle nøgletal til beskrivelse af danske virksomheders økonomiske forfatning over perioden Der indgår i alt observationer, og analysen er dermed den hidtil mest omfattende af sin art, der er gennemført på danske data. Analysen fokuserer specifikt på temaerne lønsomhed, vækst og risiko. Disse tre temaer er udvalgt, da de beskriver centrale dele af en virksomheds økonomi og samtidig har en betydelig indflydelse på værdien af en virksomhed. Håbet er, at analysen giver en generel indsigt i danske virksomheders økonomiske forfatning, men også inspirerer danske virksomheder og politikere. Virksomheder kan eksempelvis lade sig inspirere af at se på, hvilke typer af omkostninger og kapitalbindinger, det er muligt at optimere, mens politikere kan opnå en betydelig indsigt i danske virksomheders økonomiske forhold og bruge denne viden i deres arbejde og politiske prioriteringer. Analysen er blevet til i et tæt samarbejde mellem adjunkt Jeppe Christoffersen og professor Thomas Plenborg, Institut for Regnskab og Revision, CBS og Erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen, kommunikationschef Anders Lau og analytiker Thomas Baadsgaard, FSR danske revisorer. Stud CM (Mat) Adnan Hodzic-Mehic har ydet en uvurderlig indsats i forbindelse med analysen af dataene rapporteret i denne publikation. FORORD 3

4 Hovedkonklusioner Lønsomhed Danske virksomheder har i perioden oplevet et fald i driftslønsomheden. Således tjente virksomhederne 11,6% i driftsindtjening (EBIT) for hver krone investeret i driften i 1997 og 6,5% i I umiddelbart før finanskrisens start var afkastet 11,2% og det er således ikke lykkedes danske virksomheder at få genetableret driftslønsomheden fra før finanskrisen. Den primære årsag til faldet i driftslønsomheden er, at virksomhederne binder flere penge i driften (balancen) uden at generere en tilsvarende omsætningsstigning. Især pengebindinger i anlægsaktiver forårsager faldet i driftslønsomheden. Virksomhedernes evne til at udnytte deres maskiner, bygninger mv. er dermed blevet forringet over tid. Der sker en øget polarisering i virksomhedernes evne til at tjene penge på driften. Eksempelvis oplever de 25% bedst indtjenende virksomheder en forbedring i overskudsgraden fra 10,8% i 1997 til 20,5% i Til sammenligning oplever de 25% af virksomhederne med den ringeste indtjening et fald i overskudsgraden fra 0,7% i 1997 til -0,8% i Det er især omkostninger, der er mere faste af natur, som de bedst indtjenende virksomheder får bedre styr på. Stort set alle finansielle nøgletal er negativt påvirket af finanskrisen og den samlede driftsindtjening dykker 43% i 2009 målt imod driftsindtjeningen i Det svarer til, at driftsindtjeningen er 140 mia. kr. mindre i 2009 end i I perioden ligger driftsindtjeningen i hvert af årene 50 mia. kr. lavere end i Andelen af virksomheder med underskud varierer i perioden mellem 25% og 42%. Ikke overraskende er andelen størst i HOVEDKONKLUSIONER

5 Frem til finanskrisens start underpræsterer mellemstore og store virksomheder målt på driftslønsomheden i forhold til mikro og små virksomheder. Det er i den sammenhæng interessant at observere, at mens de mellemstore virksomheder i perioden op til 2008 har problemer med overskudsgraden (og dermed evnen til at styre omkostningerne), er udfordringen for de store virksomheder en lavere omsætningshastighed (og dermed en ringere evne til at udnytte driftsaktiverne til at skabe omsætning). Virksomheder inden for brancher som eksempelvis bygge & anlæg og videnservice har en højere driftslønsomhed end virksomheder inden for brancher som energiforsyning og kultur & fritid. Ud af analysen kan det dog ikke konkluderes, at dette skyldes en bedre drift i brancherne bygge & anlæg og videnservice. Det kan også skyldes, at risici er større i disse brancher, hvorfor kravene til afkast er tilsvarende større. Virksomheder vest for Storebælt har generelt en højere driftslønsomhed end virksomheder øst for Storebælt. Især virksomheder i regionerne Syddanmark og Midtjylland er mere lønsomme end virksomheder i øvrige regioner. HOVEDKONKLUSIONER 5

6 Vækst Væksten varierer med konjunkturerne. Således øges omsætningsvæksten fra 1% i 2003 til 5% i I 2009 er væksten -5%. Virksomhederne har også vanskeligt ved at skabe vækst efter Omsætningsvækst er forbundet med høj driftslønsomhed. Således har de virksomheder med den højeste vækst den højeste driftslønsomhed. Tilsvarende har de virksomheder med den laveste vækst den laveste driftslønsomhed. Omsætningsvæksten afspejles direkte på BNP-væksten. Således er der en høj grad af samvariation mellem omsætningsvækst og BNP vækst. Denne observation er ikke overraskende og understreger validiteten af data. Til gengæld har virksomheder med den højeste vækst den laveste soliditetsgrad. Det vidner om, at vækstvirksomheder har brug for kapital og at de anvender mere gæld end virksomheder med lavere vækstrater. Den typiske antagelse er, at det er nemmere at skabe vækst, jo mindre man er som virksomhed, men denne antagelse understøttes ikke af analysen. Lidt overraskende er det de helt store virksomheder, der henover perioden har den største omsætningsvækst. 6 HOVEDKONKLUSIONER

7 Finansiel risiko For hovedparten af virksomhederne stiger soliditetsgraden jævnt henover analyseperioden. Til gengæld falder soliditeten for de 25% af virksomhederne, der har den laveste soliditetsgrad. I 2012 ligger denne på 12% mod 15% i 1997, hvilket alt andet lige begrænser muligheden for yderligere gældsfinansiering for denne gruppe af virksomheder. Gearingsnøgletallet gæld/ebitda stiger i Stigningen i gæld/ebitda kan udelukkende tilskrives fald i EBITDA. Den efterfølgende udvikling i nøgletallet viser, at virksomhederne med den højeste gæld/ebitda ikke får nedbragt gearingsniveauet efter Dette kan således være en udfordring for en forholdsvis stor gruppe af danske virksomheder. Mellemstore og store virksomheder har den højeste gearing målt ved gæld/ebitda henover perioden. Under finanskrisen er det dog især mellemstore virksomheder, som oplever en høj gæld/ebitda. Ikke overraskende er der en tydelig sammenhæng mellem driftslønsomhed og soliditetsgraden. Virksomhederne med den højeste driftslønsomhed har også den højeste soliditetsgrad. Tilsvarende har virksomhederne med den laveste driftslønsomhed også den laveste soliditetsgrad. HOVEDKONKLUSIONER 7

8 Population og metode Population Datasættet, der ligger til grund for analysen, stammer fra Orbis. Observationer er medtaget efter følgende kriterier: Dansk CVR nr. Regnskab skal være tilgængeligt Det skal være muligt at beregne investeret kapital Investeret kapital skal være større end nul Fordeling af observationer Datasættet indeholder observationer fordelt på danske cvr.nr og strækker sig over regnskabsårene En observation skal i denne analyse forstås som ét regnskabsår for ét cvr.nr. I næste afsnit fremgår det, hvordan observationerne er fordelt efter størrelse, geografi og branche. 8 POPULATION OG METODE

9 Fordeling af population efter størrelse Stor 1% Små 25% Mikro og små virksomheder udgør 92% af den samlede population i denne undersøgelse. Mellemstor 7% Mikro 67% SMV* Ansatte Balance (mdkk*) Omsætning (mdkk**) Antal Mikro <10 <15 < Små <50 <75 < Mellemstor <250 <373 < Store * Opdeling af populationen efter størrelse følger SMV defineret i EU-retten efter Europa kommissionens retningslinjer **Omdannet fra EUR. POPULATION OG METODE 9

10 Fordeling af population efter geografi (region) Region Sjælland 14% Region Syddanmark 20% Region Hovedstaden 36% Region SMV* Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Antal Region Nordjylland 8% Region Midtjylland 22% 10 POPULATION OG METODE

11 Fordeling af population efter branche Branche B A: Landbrug, skovbrug og fiskeri B: Råstofindvinding C: Industri D: Energiforsyning E: Vandforsyning og renovation F: Bygge og anlæg G: Handel H: Transport I: Hoteller og restauranter J: Information og kommunikation L: Ejendomshandel og udlejning M: Videnservice N: Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service P: Undervisning Q: Sundhed og socialvæsen R: Kultur og fritid S: Andre serviceydelser mv. X: Uoplyst aktivitet Antal Population fordelt på 19 brancher jf. Danmarks Statistik (uden K: Finansiering og forsikring og O: Offentlig administration). POPULATION OG METODE 11

12 Metode Rådata er hentet fra Orbis, som er en international regnskabsdatabase, der blandt andet indeholder alle offentligt tilgængelige danske regnskaber. Data er efterfølgende valideret ved summeringskontrol af enkeltposter samt ved en omfattende stikprøvekontrol, hvor databasens poster sammenlignes med posterne i enkeltvirksomheders indscannede årsregnskaber. Disse validitetstjek viste en meget stor datakvalitet. For at undgå indflydelsen af ekstreme observationer (outliers) anvendes medianværdier i analysen. Alle nøgletal, som præsenteres for hele populationen, segmenteres også efter størrelse. Til beskrivelse af den overordnede driftslønsomhed er populationen yderligere segmenteret efter geografi og branche, hvor det er relevant. Vi ønsker at vurdere virksomhedsstørrelsens, branchens og regionens effekt på nøgletal, men da nogle virksomhedsstørrelser er overrepræsenterede i givne brancher (eller regioner), kan vi ikke blot sammenligne nøgletal for forskellige virksomhedsstørrelser, da vi i så fald ikke kan vide, hvorvidt en given forskel skyldes en effekt af virksomhedsstørrelser eller en effekt af brancher (eller regioner). Derfor er det ikke muligt at se effekten af eksempelvis størrelsen, medmindre man sammenligner virksomheder med forskellig størrelse med virksomheder i samme branche og samme region. Vi har derfor justeret nøgletallene opgjort på størrelse for branche- og regionseffekt. Konkret sker det ved at sammenligne nøgletal for de fire størrelseskategorier indenfor samme branche og region. Da der indgår 18 brancher og 5 regioner, er vi nået frem til 90 (18x5) forskelle. Hver af disse forskelle viser, hvor meget nøgletal for virksomheder inden for en given størrelseskategori afviger fra nøgletallet for den samlede population af virksomheder inden for den valgte kombination af branche og region. For at estimere en gennemsnitlig effekt af at være en stor virksomhed har vi taget medianen af disse 18*5 individuelle effekter. Som eksempel på grafer, der illustrerer effekten af virksomhedsstørrelsen, vises nedenstående. Her fremgår eksempelvis, at mellemstore virksomheders afkastningsgrad i 1997 lå godt 1,5 procentpoint under afkastningsgraden for den samlede 12 POPULATION OG METODE

13 population, og denne difference i de følgende år forøgedes for derefter at indsnævres frem mod finanskrisen. Det bemærkes hurtigt, at positive og negative afvigelser for de fire størrelseskategorier ikke opvejer hinanden. Den primære grund til dette er, at virksomhederne i en given størrelseskategori også medgår i den portefølje af virksomheder, som de sammenlignes med. Således vil det forhold, at den samlede portefølje består af 92% mikro og små virksomheder medføre, at nøgletal for disse ikke kan afvige meget fra 0. Det kan derimod nøgletal for store og mellemstore, da store virksomheder kun udgør 1% mens mellemstore udgør 7% af den samlede population de sammenlignes med. 2,0% 1,0% 0% -1,0% -2,0% -3,0% Mikro Små Mellemstor Stor -4,0% -5,0% -6,0% POPULATION OG METODE 13

14 Indledende observationer Driftsindtjening (EBIT)* Den samlede driftsindtjening (EBIT) falder i 2009 med 140 mia. kr. målt i forhold til den driftsmæssige indtjening i Det svarer til et fald på 43%. I perioden ligger den driftsmæssige indtjening knapt 50 mia. kr. lavere end i Det svarer til et fald i den driftsmæssige indtjening på ca. 15% i forhold til indtjeningen i DKK mio * I denne figur er vist udviklingen i den akkumulerede EBIT for danske virksomheder i perioden for at undersøge, hvilken betydning finanskrisen fik på den driftsmæssige indtjening målt i kroner. Der er ikke korrigeret for antallet af virksomheder, som indgår i beregningen. Således indgår der eksempelvis virksomheder i 2008 og virksomheder i Det højere antal virksomheder i 2008 påvirker driftsindtjeningen i positiv retning. Det taler for at foretage en korrektion herfor. En korrektion, som vil sikre et ens antal virksomheder i analyseperioden, vil omvendt fjerne effekten af nedlukning af virksomheder afledt af finanskrisen. 14 INDLEDENDE OBSERVATIONER

15 Andelen af virksomheder med underskud Andelen af virksomheder med underskud fluktuerer mellem 25% og 42% i perioden 1997 til Andelen er som forventet påvirket af konjunkturerne. I 2005 og 2006 er andelen af virksomheder med underskud 25%. I 2009 er andelen af virksomheder med underskud 42%. I 2012 var andelen 32% og om end trenden de senere år er nedadgående, så er andelen af virksomheder med underskud stadig en del højere end udgangspunkt i 1997 på 25% 80,0% 70,0% 60,0% % af obs. 50,0% 40,0% 30,0% Overskud Underskud 20,0% 10,0% 0% INDLEDENDE OBSERVATIONER 15

16 Tema 1: Lønsomhed Nøgletal til beskrivelse af lønsomhed Til belysning af lønsomheden blandt danske virksomheder er der i det følgende anvendt følgende nøgletal: Nøgletal Definition Nøgletallet måler Afkastningsgrad EBIT/investeret kapital Driftslønsomheden Overskudsgrad EBIT/omsætning Indtægts-/ omkostningsforholdet Omsætningshastighed, investeret kapital Omsætning/investeret kapital Hvor effektivt den investerede kapital udnyttes (kapitalbinding) Bruttomargin Bruttoavance/omsætning Evnen til at konvertere omsætning til bruttoavance Conversion ratio EBIT/bruttoavance Evnen til at konvertere bruttoavance til EBIT Omsætningshastighed, anlægsaktiver Omsætning/anlægsaktiver Hvor effektivt anlægsaktiver udnyttes Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital Omsætning/nettoarbejdskapital Hvor effektivt nettoarbejdskapitalen udnyttes Egenkapitalforrentning Nettoresultat/egenkapital Ejernes afkast 16 TEMA 1: LØNSOMHED

17 Sammenhænge mellem nøgletal i lønsomhedsanalysen Egenkapitalforretning Overskudsgrad (indtægts-/ omkostningsforhold) Afkastningsgrad Omsætningshastighed, investeret kapital (kapitalbinding) Drift Drift + effekt af finansiel gearing Bruttomargin Conversion ratio Omsætningshastighed, anlægsaktiver Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital TEMA 1: LØNSOMHED 17

18 Afkastningsgrad (EBIT/investeret kapital) Nøgletallet bruges til at vurdere driftslønsomheden Den gennemsnitlige virksomhed har oplevet et fald i afkastningsgraden fra 11,6% i 1997 til 6,5% i I perioden oplever de fleste virksomheder en forbedret driftslønsomhed. Til gengæld bliver alle ramt af finanskrisen i årene Og for mange virksomheder er det endnu ikke lykkes at genetablere driftslønsomheden fra før Virksomheder, der generelt præsterer godt, kommer også driftslønsomhedsmæssigt bedst ud af finanskrisen. Til gengæld har virksomheder, der generelt underpræsterer, vanskeligere ved at genetablere driftslønsomheden. Der sker således en øget polarisering blandt danske virksomheder. Polariseringen finder primært sted i årene op til finanskrisen og har hængt ved siden. Forskellen i afkastningsgraden mellem virksomheder i 1. og 3. kvartil er 21,7% i 1997 og 28,6% i ,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Afkastningsgrad (1. kvartil) Afkastningsgrad (Median) Afkastningsgrad (3. kvartil) 0% -5,0% -10,0% TEMA 1: LØNSOMHED

19 Afkastningsgrad Effekten af størrelse Her søges afdækket, hvorledes virksomheders størrelse påvirker afkastningsgraden. For hver størrelseskategori ses på, hvorvidt medianen for denne afviger fra medianen i den samlede population. Frem til finanskrisens start leverede mellemstore og store virksomheder væsentlig lavere afkastningsgrader end den samlede population; i gennemsnit mere end 1 %-point. Denne forskel er indsnævret ganske betragteligt siden 2008 Mikro virksomheder er kommet godt igennem krisen. Til gengæld har små virksomheder vanskeligere ved at genetablere deres driftslønsomhed relativt til andre virksomheder. 2,0% 1,0% 0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% Mikro Små Mellemstor Stor -5,0% -6,0% TEMA 1: LØNSOMHED 19

20 Afkastningsgrad Effekten af region Virksomheder øst for Storebælt genererer en lavere driftslønsomhed end virksomheder vest for Storebælt. Forskellen i driftslønsomheden varierer over tid og er op til 1%-point. Kun i 2005 og 2010 har virksomhederne øst og vest for Storebælt den samme driftslønsomhed. 0,6% 0,4% 0,2% 0% -0,2% Sjælland Jylland & Fyn -0,4% -0,6% -0,8% TEMA 1: LØNSOMHED

21 Afkastningsgrad Effekten af brancher Nedenstående viser forskellen mellem afkastningsgrader for de enkelte brancher og den samlede population. Det ses blandt andet, at en række brancher som bygge og anlæg og videnservice, vedvarende er i stand til at generere afkastningsgrader, der er væsentlig højere end brancher som energi og kultur og fritid. Ud fra branchetallene er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt en branche er bedre at investere i end andre. Forskelle i risici og regnskabspraksis kan også forklare de observerede forskelle i afkastningsgrader på tværs af brancher. 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% -10,0% F: Bygge og anlæg M: Videnservice J: Information og kommunikation Q: Sundhed og socialvæsen B: Råstofindvinding C: Industri G: Handel N: Rejsebureauer og rengøring P: Undervisning H: Transport S: Andre serviceydelser mv. I: Hoteller og restauranter E: Vandforsyning og renovation L: Ejerndomshandel og udlejning A: Landbrug, skovbrug og fiskeri R: Kultur og fritid X: Uoplyst aktivitet D: Energiforsyning TEMA 1: LØNSOMHED 21

22 Overskudsgrad (EBIT/omsætning) Nøgletallet bruges til at vurdere indtægts-/ omkostningsforholdet Den gennemsnitlige overskudsgrad er ca. 5% og har ligget på dette niveau bortset fra perioden Der tjenes derfor typisk fem øre per omsætningskrone. Faldet i afkastningsgraden, der blev vist tidligere, kan således ikke tilskrives et forringet indtægts-/omkostningsforhold udtrykt ved overskudsgraden. Virksomheder, der generelt præsterer godt, bliver stadig dygtigere til at tilpasse omkostninger til omsætningen. Således er overskudsgraden for de 25% bedst præsterende virksomheder næsten fordoblet i perioden Til gengæld oplever virksomheder, der generelt præsterer dårligt, en faldende overskudsgrad henover perioden ,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0% Overskudsgrad (1. kvartil) Overskudsgrad (Median) Overskudsgrad (3. kvartil) -5,0% -10,0% TEMA 1: LØNSOMHED

23 Overskudsgrad Effekten af størrelse Mikro virksomheder opnår generelt højere overskudsgrader end øvrige virksomhedsstørrelser, hvilket også kan forklare den højere afkastningsgrad for denne virksomhedsstørrelse. Især frem til 2006 har mellemstore virksomheder en lavere overskudsgrad end øvrige virksomhedsstørrelser. Dette forklarer den lavere afkastningsgrad vi identificerede tidligere for denne virksomhedsstørrelse. Tidligere blev det vist, at store virksomheder frem til 2008 havde lavere afkastningsgrader end mikro og små virksomheder. Dette er imidlertid ikke drevet af et ringere indtægts-/omkostningsforhold. Således er overskudsgraden for store virksomheder frem til 2006 højere end for mellemstore virksomheder og i store træk på niveau med små virksomheder. Som det også bekræftes senere i analysen, skyldes den lavere afkastningsgrad for store virksomheder en lavere omsætningshastighed. 1,0% 0,5% 0% -0,5% Mikro Små Mellemstor Stor -1,0% -1,5% TEMA 1: LØNSOMHED 23

24 Bruttomargin (Bruttoavance/omsætning) Nøgletallet bruges til at vurdere evnen til at konvertere omsætning til bruttoavance Til beskrivelse af overskudsgraden er der i det følgende undersøgt udviklingen i og niveauet for bruttomargin og conversion ratio. Bruttomarginen måler evnen til at styre de omkostninger, der er variable af natur. Conversion ratio måler evnen til at styre de omkostninger, der er faste af natur. Der sker et fald i bruttomarginen i 2002, der kun bliver delvist genetableret (median). Det er bemærkelsesværdigt, at bruttomarginen ikke påvirkes negativt i 2008 og 2009 som de fleste andre finansielle nøgletal. Det underbygger, at omkostninger i bruttoavancen er variable af natur og således mere eller mindre automatisk varierer med omsætningen. Som med overskudsgraden oplever virksomheder, der generelt præsterer dårligt, en stadigt faldende bruttomargin fra 26% i 1997 til 20% i De virksomheder, der generelt præsterer godt, har mod slutningen af analyseperioden en bruttomargin over niveauet fra ,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% Bruttomargin (1. kvartil) Bruttomargin (Median) Bruttomargin (3. kvartil) 20,0% 10,0% 0% TEMA 1: LØNSOMHED

25 Bruttomargin Effekten af størrelse Det er iøjnefaldende, at mikro og små virksomheder har markant højere bruttomargin end mellemstore og store virksomheder. På intet tidspunkt lykkedes det de mellemstore og store virksomheder at opnå en bruttomargin på niveau med mikro og små virksomheder. Forskellen i bruttomarginen mellem mikro/små virksomheder og så mellemstore/store virksomheder er blandt andet drevet af strukturelle forskelle, hvor mikro/små virksomheder har højere bruttomarginer (relativt færre variable omkostninger) men lavere conversion ratios (relativt flere faste omkostninger) end mellemstore/store virksomheder. Dette understøttes af resultaterne vist på de næstfølgende sider. 6,0% 4,0% 2,0% 0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% Mikro Små Mellemstor Stor -10,0% -12,0% -14,0% TEMA 1: LØNSOMHED 25

26 Conversion ratio (EBIT/bruttoavance) Nøgletallet bruges til at vurdere evnen til at konvertere bruttoavance til EBIT Der sker generelt en forbedring af conversion ratio frem til 2007/08, hvorefter der er sket et dyk i Faldet i overskudsgraden i 2008/09 kan derfor (som forventet) tilskrives faldet i conversion ratio i samme peirode. Gennemsnitsvirksomheden synes samlet set at få bedre styr på de omkostninger, der typisk varierer mindre med omsætningen. For virksomheder, der generelt præsterer godt, sker der stort set i hele perioden en forbedring af conversion ratio fra knapt 30% i 1997 til ca. 50% i Denne gruppe af virksomheder er således blevet dygtigere til at styre de omkostninger, der er mindre variable af natur. Det er samtidig forklaringen på den markante forbedring i overskudsgraden for disse virksomheder. De virksomheder, der generelt præsterer dårligt, oplever vedvarende en lav og utilfredsstillende conversion ratio. Den er således tæt på nul procent i hele perioden, hvilket er udtryk for, at stort set hele bruttoavancen bliver spist op af driftsomkostninger. Faldet i conversion ratio i 2008 til 2010 forklarer den negative overskudsgrad i samme periode for virksomheder i samme (1.) kvartil. 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Conversion Ratio (1. kvartil) Conversion Ratio (Median) Conversion Ratio (3. kvartil) 0% -10,0% TEMA 1: LØNSOMHED

27 Conversion ration Effekten af størrelse Mellemstore og store virksomheder har frem til 2007 en højere conversion ratio end den samlede population. Fra 2007 falder den relative performance på dette område for især mellemstore men også store virksomheder. 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0% -1,0% Mikro Små Mellemstor Stor -2,0% -3,0% -4,0% TEMA 1: LØNSOMHED 27

28 Omsætningshastighed, investeret kapital (Omsætning/investeret kapital) Nøgletallet bruges til at vurdere, hvor effektivt den investerede kapital udnyttes (kapitalbinding) Omsætningshastigheden falder generelt over perioden. Denne udvikling acceleres ved finanskrisens start. Det indikerer, at virksomheder bliver dårligere til at udnytte den kapital, der er investeret i driften i perioden 1997 til Omsætningshastigheden, der viser hvor meget omsætning, der skabes per krone investeret i driften, falder fra 2,5 (1997) til ca. 2,0 (2012) baseret på medianen. Det tidligere beskrevne fald i afkastningsgraden kan derfor forklares ved, at mere skal investeres for at generere én krones salg. Selv virksomheder, der generelt præsterer godt, har vanskeligt ved at genetablere omsætningshastigheden efter finanskrisen. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 Omsætningshastighed på Investeret Kapital (1. kvartil) Omsætningshastighed på Investeret Kapital (Median) Omsætningshastighed på Investeret Kapital (3. kvartil) 1 0, TEMA 1: LØNSOMHED

29 Omsætningshastighed, investeret kapital Effekten af størrelse Før starten på finanskrisen havde især store virksomheder en væsentlig lavere omsætningshastighed end øvrige virksomhedsstørrelser. Dette forklarer også, hvorfor store virksomheder har en lavere afkastningsgrad i perioden 1997 til 2008 end øvrige virksomhedsstørrelser jævnfør side 19, hvor forskellen var mellem 1 og 5 procentpoint. Til gengæld er disse forskelle elimineret i de senere år, og i perioden er der kun meget beskedne forskelle i niveauet for omsætningshastigheden på tværs af virksomhedsstørrelser. Små virksomheder er den virksomhedsstørrelse, der har haft den ringeste relative udvikling i omsætningshastigheden. Det kan (delvis) forklare, hvorfor små virksomheder har haft vanskeligt ved at genetablere deres afkastningsgrad siden finanskrisens start. 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3 Mikro Små Mellemstor Stor -0,4-0,5-0, TEMA 1: LØNSOMHED 29

30 Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital* (Omsætning/nettoarbejdskapital) Nøgletallet bruges til at vurdere, hvor effektivt nettoarbejdskapitalen udnyttes Omsætningshastigheden for nettoarbejdskapitalen stiger i 2002 og forbliver på nogenlunde samme niveau frem til Dermed skal der i denne periode bruges mindre nettoarbejdskapital til at generere én krones omsætning. Til gengæld falder omsætningshastigheden for nettoarbejdskapitalen fra 8,0 i 2007 til 6,8 i 2012 (median), hvilket vil sige, at mere skal investeres i nettoarbejdskapital for at skabe én krones omsætning. Det kan delvis forklare den faldende omsætningshastighed for den investerede kapital (som nettoarbejdskapital er en delmængde af) i samme periode. Det fremgik på de foregående sider, at omsætningshastigheden for investeret kapital faldt markant for virksomheder i 1. kvartil. Dette fald kan dog ikke forklares ved stigende pengebindinger i nettoarbejdskapitalen. Omsætningshastigheden er således stort set uændret i hele analyseperioden Omsætningshastighed Networkingcap (1. kvartil) Omsætningshastighed Networkingcap (Median) Omsætningshastighed Networkingcap (3. kvartil) *I denne opgørelse er alle observationer med negativ arbejdskapital elimineret. 30 TEMA 1: LØNSOMHED

31 Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital* Effekten af størrelse Mellemstore virksomheder har igennem hele perioden en lav omsætningshastighed for nettoarbejdskapitalen. Det samme gør sig gældende for store virksomheder frem til og med Fra 2009 løfter de store virksomheder deres omsætningshastighed relativt til andre virksomhedsstørrelser. Især små virksomheder har igennem hele perioden en relativ højere omsætningshastighed for nettoarbejdskapitalen end den samlede population. 1,5 1 0,5 0 Mikro Små Mellemstor -0,5 Stor -1-1, *I denne opgørelse er alle observationer med negativ arbejdskapital elimineret. TEMA 1: LØNSOMHED 31

32 Omsætningshastighed, anlægsaktiver (Omsætning/anlægsaktiver) Nøgletallet bruges til at vurdere hvor effektivt anlægsaktiver udnyttes Virksomhedernes omsætningshastighed for anlægsaktiver falder fra 4,6 til 3,4 i perioden 1997 til 2012 (median). Der skabes derfor kun 3,4 kroner i omsætning per krone investeret i anlægsaktiver i 2012 mod 4,6 kroner i Med andre ord skal der bindes mere kapital i anlægsaktiver for at opnå én krones omsætning. Den stigende kapitalbinding i investeret kapital over perioden, som blev observeret tidligere, kan derfor primært tilskrives den øgede pengebinding i anlægsaktiver. Det er især ved finanskrisens start, at virksomhederne oplever et fald i omsætningshastigheden. Virksomheder med lav omsætningshastighed (1 kvartil) oplever et markant fald i omsætningshastigheden. Ikke rapporterede tal viser, at i 1997 havde 16% af virksomhederne en omsætningshastighed for anlægsaktiver under 1. Det tilsvarende tal var i 2012 vokset til ca. 35%. Virksomheder med høj omsætningshastighed for anlægsaktiver (3. kvartil) oplevede som øvrige virksomheder et fald under finanskrisen. Til trods herfor er omsætningshastigheden for anlægsaktiver på et højere niveau i 2012 end i Omsætningshastighed Anl.akt (1. kvartil) Omsætningshastighed Anl.akt (Median) Omsætningshastighed Anl.akt (3. kvartil) TEMA 1: LØNSOMHED

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

September 2013. Analyse af installationsbranchen.

September 2013. Analyse af installationsbranchen. September 2013 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 6 12 15 21 23 28 30 32 39 40 41 42 Indledning Indtjening Omsætning og overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet Afkast af investeret kapital

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Branchegruppe Installatører og Sikring September 2012. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og Sikring September 2012. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og Sikring September 2012 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 7 13 17 23 25 32 34 36 37 38 Indledning Indtjening Omsætning og overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007

Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007 Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007 Indhold Indhold Indledning...3 Resumé...4 Indtjening Udviklingen i det gennemsnitlige resultat pr. ansat...5 Primært resultat pr. ansat 2002-2006...6 Andel

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST 30. august 2011 Væksthus Sjælland og Vækstfonden Arbejdsgruppens anbefalinger Dialog med de rette aktører om udbredelse af Vækstkaution og KIG-lån.

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Summer School III: Regnskabsnøgletal

Summer School III: Regnskabsnøgletal Summer School III: Regnskabsnøgletal Børsen-tv v/ Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, CFA Foto: Sydbank 1 Regnskabsnøgletal Formål: Analyse af regnskabet og selskabets tilstand Fremme helhedsindtrykket

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652 Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Sådan kan værdien af virksomheden øges

Sådan kan værdien af virksomheden øges Sådan kan værdien af virksomheden øges Virksomhed der værdiansættes incl. 3 konkrete tiltag der øger værdien Firma navn: Eksempel A/S Adresse: Eksempelvej 18 Postnr., By 1234 Eksempelby CVR nr. 12345678

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Analyse af sikkerhedsbranchen.

Analyse af sikkerhedsbranchen. Analyse af sikkerhedsbranchen. Indhold 3 4 5 6 Resumé Om analysens tilblivelse Forretningskoncepter og aktiviteter Nøgletalsanalyse 7 Beskrivelse af branchen i Danmark 8 Indtjening 11 Branchens pengebinding

Læs mere

På vej mod et opsving?

På vej mod et opsving? Virksomhedsanalysen 2014: Få indblik i forskellige industriers og branchers resultater og udvikling På vej mod et opsving? Tilpasning fra lavkonjunktur til bedre tider Executive summary www.pwc.dk/virksomhedsanalysen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere