Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012"

Transkript

1 Lønsomhed, vækst og finansiel risiko En analyse af danske virksomheder i perioden

2 Indhold Forord Hovedkonklusioner Population og metode Indledende observationer vedrørende indtjening i danske virksomheder Tema 1 Lønsomhed Tema 2 Vækst Tema 3 Risiko Tema 4 Sammenhæng mellem lønsomhed, vækst og risiko Kontakt INDHOLD

3 Forord Det er overraskende, hvor lidt vi ved om danske virksomheders økonomiske forfatning. Hvor dygtige er danske virksomheder til at forrente deres investeringer og hvor meget vokser de? Hvordan har lønsomheden og væksten udviklet sig over tid, og hvilken kort- og langsigtet effekt har finanskrisen haft? For at besvare disse og relaterede spørgsmål rapporterer vi i en publikation en række finansielle nøgletal til beskrivelse af danske virksomheders økonomiske forfatning over perioden Der indgår i alt observationer, og analysen er dermed den hidtil mest omfattende af sin art, der er gennemført på danske data. Analysen fokuserer specifikt på temaerne lønsomhed, vækst og risiko. Disse tre temaer er udvalgt, da de beskriver centrale dele af en virksomheds økonomi og samtidig har en betydelig indflydelse på værdien af en virksomhed. Håbet er, at analysen giver en generel indsigt i danske virksomheders økonomiske forfatning, men også inspirerer danske virksomheder og politikere. Virksomheder kan eksempelvis lade sig inspirere af at se på, hvilke typer af omkostninger og kapitalbindinger, det er muligt at optimere, mens politikere kan opnå en betydelig indsigt i danske virksomheders økonomiske forhold og bruge denne viden i deres arbejde og politiske prioriteringer. Analysen er blevet til i et tæt samarbejde mellem adjunkt Jeppe Christoffersen og professor Thomas Plenborg, Institut for Regnskab og Revision, CBS og Erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen, kommunikationschef Anders Lau og analytiker Thomas Baadsgaard, FSR danske revisorer. Stud CM (Mat) Adnan Hodzic-Mehic har ydet en uvurderlig indsats i forbindelse med analysen af dataene rapporteret i denne publikation. FORORD 3

4 Hovedkonklusioner Lønsomhed Danske virksomheder har i perioden oplevet et fald i driftslønsomheden. Således tjente virksomhederne 11,6% i driftsindtjening (EBIT) for hver krone investeret i driften i 1997 og 6,5% i I umiddelbart før finanskrisens start var afkastet 11,2% og det er således ikke lykkedes danske virksomheder at få genetableret driftslønsomheden fra før finanskrisen. Den primære årsag til faldet i driftslønsomheden er, at virksomhederne binder flere penge i driften (balancen) uden at generere en tilsvarende omsætningsstigning. Især pengebindinger i anlægsaktiver forårsager faldet i driftslønsomheden. Virksomhedernes evne til at udnytte deres maskiner, bygninger mv. er dermed blevet forringet over tid. Der sker en øget polarisering i virksomhedernes evne til at tjene penge på driften. Eksempelvis oplever de 25% bedst indtjenende virksomheder en forbedring i overskudsgraden fra 10,8% i 1997 til 20,5% i Til sammenligning oplever de 25% af virksomhederne med den ringeste indtjening et fald i overskudsgraden fra 0,7% i 1997 til -0,8% i Det er især omkostninger, der er mere faste af natur, som de bedst indtjenende virksomheder får bedre styr på. Stort set alle finansielle nøgletal er negativt påvirket af finanskrisen og den samlede driftsindtjening dykker 43% i 2009 målt imod driftsindtjeningen i Det svarer til, at driftsindtjeningen er 140 mia. kr. mindre i 2009 end i I perioden ligger driftsindtjeningen i hvert af årene 50 mia. kr. lavere end i Andelen af virksomheder med underskud varierer i perioden mellem 25% og 42%. Ikke overraskende er andelen størst i HOVEDKONKLUSIONER

5 Frem til finanskrisens start underpræsterer mellemstore og store virksomheder målt på driftslønsomheden i forhold til mikro og små virksomheder. Det er i den sammenhæng interessant at observere, at mens de mellemstore virksomheder i perioden op til 2008 har problemer med overskudsgraden (og dermed evnen til at styre omkostningerne), er udfordringen for de store virksomheder en lavere omsætningshastighed (og dermed en ringere evne til at udnytte driftsaktiverne til at skabe omsætning). Virksomheder inden for brancher som eksempelvis bygge & anlæg og videnservice har en højere driftslønsomhed end virksomheder inden for brancher som energiforsyning og kultur & fritid. Ud af analysen kan det dog ikke konkluderes, at dette skyldes en bedre drift i brancherne bygge & anlæg og videnservice. Det kan også skyldes, at risici er større i disse brancher, hvorfor kravene til afkast er tilsvarende større. Virksomheder vest for Storebælt har generelt en højere driftslønsomhed end virksomheder øst for Storebælt. Især virksomheder i regionerne Syddanmark og Midtjylland er mere lønsomme end virksomheder i øvrige regioner. HOVEDKONKLUSIONER 5

6 Vækst Væksten varierer med konjunkturerne. Således øges omsætningsvæksten fra 1% i 2003 til 5% i I 2009 er væksten -5%. Virksomhederne har også vanskeligt ved at skabe vækst efter Omsætningsvækst er forbundet med høj driftslønsomhed. Således har de virksomheder med den højeste vækst den højeste driftslønsomhed. Tilsvarende har de virksomheder med den laveste vækst den laveste driftslønsomhed. Omsætningsvæksten afspejles direkte på BNP-væksten. Således er der en høj grad af samvariation mellem omsætningsvækst og BNP vækst. Denne observation er ikke overraskende og understreger validiteten af data. Til gengæld har virksomheder med den højeste vækst den laveste soliditetsgrad. Det vidner om, at vækstvirksomheder har brug for kapital og at de anvender mere gæld end virksomheder med lavere vækstrater. Den typiske antagelse er, at det er nemmere at skabe vækst, jo mindre man er som virksomhed, men denne antagelse understøttes ikke af analysen. Lidt overraskende er det de helt store virksomheder, der henover perioden har den største omsætningsvækst. 6 HOVEDKONKLUSIONER

7 Finansiel risiko For hovedparten af virksomhederne stiger soliditetsgraden jævnt henover analyseperioden. Til gengæld falder soliditeten for de 25% af virksomhederne, der har den laveste soliditetsgrad. I 2012 ligger denne på 12% mod 15% i 1997, hvilket alt andet lige begrænser muligheden for yderligere gældsfinansiering for denne gruppe af virksomheder. Gearingsnøgletallet gæld/ebitda stiger i Stigningen i gæld/ebitda kan udelukkende tilskrives fald i EBITDA. Den efterfølgende udvikling i nøgletallet viser, at virksomhederne med den højeste gæld/ebitda ikke får nedbragt gearingsniveauet efter Dette kan således være en udfordring for en forholdsvis stor gruppe af danske virksomheder. Mellemstore og store virksomheder har den højeste gearing målt ved gæld/ebitda henover perioden. Under finanskrisen er det dog især mellemstore virksomheder, som oplever en høj gæld/ebitda. Ikke overraskende er der en tydelig sammenhæng mellem driftslønsomhed og soliditetsgraden. Virksomhederne med den højeste driftslønsomhed har også den højeste soliditetsgrad. Tilsvarende har virksomhederne med den laveste driftslønsomhed også den laveste soliditetsgrad. HOVEDKONKLUSIONER 7

8 Population og metode Population Datasættet, der ligger til grund for analysen, stammer fra Orbis. Observationer er medtaget efter følgende kriterier: Dansk CVR nr. Regnskab skal være tilgængeligt Det skal være muligt at beregne investeret kapital Investeret kapital skal være større end nul Fordeling af observationer Datasættet indeholder observationer fordelt på danske cvr.nr og strækker sig over regnskabsårene En observation skal i denne analyse forstås som ét regnskabsår for ét cvr.nr. I næste afsnit fremgår det, hvordan observationerne er fordelt efter størrelse, geografi og branche. 8 POPULATION OG METODE

9 Fordeling af population efter størrelse Stor 1% Små 25% Mikro og små virksomheder udgør 92% af den samlede population i denne undersøgelse. Mellemstor 7% Mikro 67% SMV* Ansatte Balance (mdkk*) Omsætning (mdkk**) Antal Mikro <10 <15 < Små <50 <75 < Mellemstor <250 <373 < Store * Opdeling af populationen efter størrelse følger SMV defineret i EU-retten efter Europa kommissionens retningslinjer **Omdannet fra EUR. POPULATION OG METODE 9

10 Fordeling af population efter geografi (region) Region Sjælland 14% Region Syddanmark 20% Region Hovedstaden 36% Region SMV* Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Antal Region Nordjylland 8% Region Midtjylland 22% 10 POPULATION OG METODE

11 Fordeling af population efter branche Branche B A: Landbrug, skovbrug og fiskeri B: Råstofindvinding C: Industri D: Energiforsyning E: Vandforsyning og renovation F: Bygge og anlæg G: Handel H: Transport I: Hoteller og restauranter J: Information og kommunikation L: Ejendomshandel og udlejning M: Videnservice N: Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service P: Undervisning Q: Sundhed og socialvæsen R: Kultur og fritid S: Andre serviceydelser mv. X: Uoplyst aktivitet Antal Population fordelt på 19 brancher jf. Danmarks Statistik (uden K: Finansiering og forsikring og O: Offentlig administration). POPULATION OG METODE 11

12 Metode Rådata er hentet fra Orbis, som er en international regnskabsdatabase, der blandt andet indeholder alle offentligt tilgængelige danske regnskaber. Data er efterfølgende valideret ved summeringskontrol af enkeltposter samt ved en omfattende stikprøvekontrol, hvor databasens poster sammenlignes med posterne i enkeltvirksomheders indscannede årsregnskaber. Disse validitetstjek viste en meget stor datakvalitet. For at undgå indflydelsen af ekstreme observationer (outliers) anvendes medianværdier i analysen. Alle nøgletal, som præsenteres for hele populationen, segmenteres også efter størrelse. Til beskrivelse af den overordnede driftslønsomhed er populationen yderligere segmenteret efter geografi og branche, hvor det er relevant. Vi ønsker at vurdere virksomhedsstørrelsens, branchens og regionens effekt på nøgletal, men da nogle virksomhedsstørrelser er overrepræsenterede i givne brancher (eller regioner), kan vi ikke blot sammenligne nøgletal for forskellige virksomhedsstørrelser, da vi i så fald ikke kan vide, hvorvidt en given forskel skyldes en effekt af virksomhedsstørrelser eller en effekt af brancher (eller regioner). Derfor er det ikke muligt at se effekten af eksempelvis størrelsen, medmindre man sammenligner virksomheder med forskellig størrelse med virksomheder i samme branche og samme region. Vi har derfor justeret nøgletallene opgjort på størrelse for branche- og regionseffekt. Konkret sker det ved at sammenligne nøgletal for de fire størrelseskategorier indenfor samme branche og region. Da der indgår 18 brancher og 5 regioner, er vi nået frem til 90 (18x5) forskelle. Hver af disse forskelle viser, hvor meget nøgletal for virksomheder inden for en given størrelseskategori afviger fra nøgletallet for den samlede population af virksomheder inden for den valgte kombination af branche og region. For at estimere en gennemsnitlig effekt af at være en stor virksomhed har vi taget medianen af disse 18*5 individuelle effekter. Som eksempel på grafer, der illustrerer effekten af virksomhedsstørrelsen, vises nedenstående. Her fremgår eksempelvis, at mellemstore virksomheders afkastningsgrad i 1997 lå godt 1,5 procentpoint under afkastningsgraden for den samlede 12 POPULATION OG METODE

13 population, og denne difference i de følgende år forøgedes for derefter at indsnævres frem mod finanskrisen. Det bemærkes hurtigt, at positive og negative afvigelser for de fire størrelseskategorier ikke opvejer hinanden. Den primære grund til dette er, at virksomhederne i en given størrelseskategori også medgår i den portefølje af virksomheder, som de sammenlignes med. Således vil det forhold, at den samlede portefølje består af 92% mikro og små virksomheder medføre, at nøgletal for disse ikke kan afvige meget fra 0. Det kan derimod nøgletal for store og mellemstore, da store virksomheder kun udgør 1% mens mellemstore udgør 7% af den samlede population de sammenlignes med. 2,0% 1,0% 0% -1,0% -2,0% -3,0% Mikro Små Mellemstor Stor -4,0% -5,0% -6,0% POPULATION OG METODE 13

14 Indledende observationer Driftsindtjening (EBIT)* Den samlede driftsindtjening (EBIT) falder i 2009 med 140 mia. kr. målt i forhold til den driftsmæssige indtjening i Det svarer til et fald på 43%. I perioden ligger den driftsmæssige indtjening knapt 50 mia. kr. lavere end i Det svarer til et fald i den driftsmæssige indtjening på ca. 15% i forhold til indtjeningen i DKK mio * I denne figur er vist udviklingen i den akkumulerede EBIT for danske virksomheder i perioden for at undersøge, hvilken betydning finanskrisen fik på den driftsmæssige indtjening målt i kroner. Der er ikke korrigeret for antallet af virksomheder, som indgår i beregningen. Således indgår der eksempelvis virksomheder i 2008 og virksomheder i Det højere antal virksomheder i 2008 påvirker driftsindtjeningen i positiv retning. Det taler for at foretage en korrektion herfor. En korrektion, som vil sikre et ens antal virksomheder i analyseperioden, vil omvendt fjerne effekten af nedlukning af virksomheder afledt af finanskrisen. 14 INDLEDENDE OBSERVATIONER

15 Andelen af virksomheder med underskud Andelen af virksomheder med underskud fluktuerer mellem 25% og 42% i perioden 1997 til Andelen er som forventet påvirket af konjunkturerne. I 2005 og 2006 er andelen af virksomheder med underskud 25%. I 2009 er andelen af virksomheder med underskud 42%. I 2012 var andelen 32% og om end trenden de senere år er nedadgående, så er andelen af virksomheder med underskud stadig en del højere end udgangspunkt i 1997 på 25% 80,0% 70,0% 60,0% % af obs. 50,0% 40,0% 30,0% Overskud Underskud 20,0% 10,0% 0% INDLEDENDE OBSERVATIONER 15

16 Tema 1: Lønsomhed Nøgletal til beskrivelse af lønsomhed Til belysning af lønsomheden blandt danske virksomheder er der i det følgende anvendt følgende nøgletal: Nøgletal Definition Nøgletallet måler Afkastningsgrad EBIT/investeret kapital Driftslønsomheden Overskudsgrad EBIT/omsætning Indtægts-/ omkostningsforholdet Omsætningshastighed, investeret kapital Omsætning/investeret kapital Hvor effektivt den investerede kapital udnyttes (kapitalbinding) Bruttomargin Bruttoavance/omsætning Evnen til at konvertere omsætning til bruttoavance Conversion ratio EBIT/bruttoavance Evnen til at konvertere bruttoavance til EBIT Omsætningshastighed, anlægsaktiver Omsætning/anlægsaktiver Hvor effektivt anlægsaktiver udnyttes Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital Omsætning/nettoarbejdskapital Hvor effektivt nettoarbejdskapitalen udnyttes Egenkapitalforrentning Nettoresultat/egenkapital Ejernes afkast 16 TEMA 1: LØNSOMHED

17 Sammenhænge mellem nøgletal i lønsomhedsanalysen Egenkapitalforretning Overskudsgrad (indtægts-/ omkostningsforhold) Afkastningsgrad Omsætningshastighed, investeret kapital (kapitalbinding) Drift Drift + effekt af finansiel gearing Bruttomargin Conversion ratio Omsætningshastighed, anlægsaktiver Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital TEMA 1: LØNSOMHED 17

18 Afkastningsgrad (EBIT/investeret kapital) Nøgletallet bruges til at vurdere driftslønsomheden Den gennemsnitlige virksomhed har oplevet et fald i afkastningsgraden fra 11,6% i 1997 til 6,5% i I perioden oplever de fleste virksomheder en forbedret driftslønsomhed. Til gengæld bliver alle ramt af finanskrisen i årene Og for mange virksomheder er det endnu ikke lykkes at genetablere driftslønsomheden fra før Virksomheder, der generelt præsterer godt, kommer også driftslønsomhedsmæssigt bedst ud af finanskrisen. Til gengæld har virksomheder, der generelt underpræsterer, vanskeligere ved at genetablere driftslønsomheden. Der sker således en øget polarisering blandt danske virksomheder. Polariseringen finder primært sted i årene op til finanskrisen og har hængt ved siden. Forskellen i afkastningsgraden mellem virksomheder i 1. og 3. kvartil er 21,7% i 1997 og 28,6% i ,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Afkastningsgrad (1. kvartil) Afkastningsgrad (Median) Afkastningsgrad (3. kvartil) 0% -5,0% -10,0% TEMA 1: LØNSOMHED

19 Afkastningsgrad Effekten af størrelse Her søges afdækket, hvorledes virksomheders størrelse påvirker afkastningsgraden. For hver størrelseskategori ses på, hvorvidt medianen for denne afviger fra medianen i den samlede population. Frem til finanskrisens start leverede mellemstore og store virksomheder væsentlig lavere afkastningsgrader end den samlede population; i gennemsnit mere end 1 %-point. Denne forskel er indsnævret ganske betragteligt siden 2008 Mikro virksomheder er kommet godt igennem krisen. Til gengæld har små virksomheder vanskeligere ved at genetablere deres driftslønsomhed relativt til andre virksomheder. 2,0% 1,0% 0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% Mikro Små Mellemstor Stor -5,0% -6,0% TEMA 1: LØNSOMHED 19

20 Afkastningsgrad Effekten af region Virksomheder øst for Storebælt genererer en lavere driftslønsomhed end virksomheder vest for Storebælt. Forskellen i driftslønsomheden varierer over tid og er op til 1%-point. Kun i 2005 og 2010 har virksomhederne øst og vest for Storebælt den samme driftslønsomhed. 0,6% 0,4% 0,2% 0% -0,2% Sjælland Jylland & Fyn -0,4% -0,6% -0,8% TEMA 1: LØNSOMHED

21 Afkastningsgrad Effekten af brancher Nedenstående viser forskellen mellem afkastningsgrader for de enkelte brancher og den samlede population. Det ses blandt andet, at en række brancher som bygge og anlæg og videnservice, vedvarende er i stand til at generere afkastningsgrader, der er væsentlig højere end brancher som energi og kultur og fritid. Ud fra branchetallene er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt en branche er bedre at investere i end andre. Forskelle i risici og regnskabspraksis kan også forklare de observerede forskelle i afkastningsgrader på tværs af brancher. 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% -10,0% F: Bygge og anlæg M: Videnservice J: Information og kommunikation Q: Sundhed og socialvæsen B: Råstofindvinding C: Industri G: Handel N: Rejsebureauer og rengøring P: Undervisning H: Transport S: Andre serviceydelser mv. I: Hoteller og restauranter E: Vandforsyning og renovation L: Ejerndomshandel og udlejning A: Landbrug, skovbrug og fiskeri R: Kultur og fritid X: Uoplyst aktivitet D: Energiforsyning TEMA 1: LØNSOMHED 21

22 Overskudsgrad (EBIT/omsætning) Nøgletallet bruges til at vurdere indtægts-/ omkostningsforholdet Den gennemsnitlige overskudsgrad er ca. 5% og har ligget på dette niveau bortset fra perioden Der tjenes derfor typisk fem øre per omsætningskrone. Faldet i afkastningsgraden, der blev vist tidligere, kan således ikke tilskrives et forringet indtægts-/omkostningsforhold udtrykt ved overskudsgraden. Virksomheder, der generelt præsterer godt, bliver stadig dygtigere til at tilpasse omkostninger til omsætningen. Således er overskudsgraden for de 25% bedst præsterende virksomheder næsten fordoblet i perioden Til gengæld oplever virksomheder, der generelt præsterer dårligt, en faldende overskudsgrad henover perioden ,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0% Overskudsgrad (1. kvartil) Overskudsgrad (Median) Overskudsgrad (3. kvartil) -5,0% -10,0% TEMA 1: LØNSOMHED

23 Overskudsgrad Effekten af størrelse Mikro virksomheder opnår generelt højere overskudsgrader end øvrige virksomhedsstørrelser, hvilket også kan forklare den højere afkastningsgrad for denne virksomhedsstørrelse. Især frem til 2006 har mellemstore virksomheder en lavere overskudsgrad end øvrige virksomhedsstørrelser. Dette forklarer den lavere afkastningsgrad vi identificerede tidligere for denne virksomhedsstørrelse. Tidligere blev det vist, at store virksomheder frem til 2008 havde lavere afkastningsgrader end mikro og små virksomheder. Dette er imidlertid ikke drevet af et ringere indtægts-/omkostningsforhold. Således er overskudsgraden for store virksomheder frem til 2006 højere end for mellemstore virksomheder og i store træk på niveau med små virksomheder. Som det også bekræftes senere i analysen, skyldes den lavere afkastningsgrad for store virksomheder en lavere omsætningshastighed. 1,0% 0,5% 0% -0,5% Mikro Små Mellemstor Stor -1,0% -1,5% TEMA 1: LØNSOMHED 23

24 Bruttomargin (Bruttoavance/omsætning) Nøgletallet bruges til at vurdere evnen til at konvertere omsætning til bruttoavance Til beskrivelse af overskudsgraden er der i det følgende undersøgt udviklingen i og niveauet for bruttomargin og conversion ratio. Bruttomarginen måler evnen til at styre de omkostninger, der er variable af natur. Conversion ratio måler evnen til at styre de omkostninger, der er faste af natur. Der sker et fald i bruttomarginen i 2002, der kun bliver delvist genetableret (median). Det er bemærkelsesværdigt, at bruttomarginen ikke påvirkes negativt i 2008 og 2009 som de fleste andre finansielle nøgletal. Det underbygger, at omkostninger i bruttoavancen er variable af natur og således mere eller mindre automatisk varierer med omsætningen. Som med overskudsgraden oplever virksomheder, der generelt præsterer dårligt, en stadigt faldende bruttomargin fra 26% i 1997 til 20% i De virksomheder, der generelt præsterer godt, har mod slutningen af analyseperioden en bruttomargin over niveauet fra ,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% Bruttomargin (1. kvartil) Bruttomargin (Median) Bruttomargin (3. kvartil) 20,0% 10,0% 0% TEMA 1: LØNSOMHED

25 Bruttomargin Effekten af størrelse Det er iøjnefaldende, at mikro og små virksomheder har markant højere bruttomargin end mellemstore og store virksomheder. På intet tidspunkt lykkedes det de mellemstore og store virksomheder at opnå en bruttomargin på niveau med mikro og små virksomheder. Forskellen i bruttomarginen mellem mikro/små virksomheder og så mellemstore/store virksomheder er blandt andet drevet af strukturelle forskelle, hvor mikro/små virksomheder har højere bruttomarginer (relativt færre variable omkostninger) men lavere conversion ratios (relativt flere faste omkostninger) end mellemstore/store virksomheder. Dette understøttes af resultaterne vist på de næstfølgende sider. 6,0% 4,0% 2,0% 0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% Mikro Små Mellemstor Stor -10,0% -12,0% -14,0% TEMA 1: LØNSOMHED 25

26 Conversion ratio (EBIT/bruttoavance) Nøgletallet bruges til at vurdere evnen til at konvertere bruttoavance til EBIT Der sker generelt en forbedring af conversion ratio frem til 2007/08, hvorefter der er sket et dyk i Faldet i overskudsgraden i 2008/09 kan derfor (som forventet) tilskrives faldet i conversion ratio i samme peirode. Gennemsnitsvirksomheden synes samlet set at få bedre styr på de omkostninger, der typisk varierer mindre med omsætningen. For virksomheder, der generelt præsterer godt, sker der stort set i hele perioden en forbedring af conversion ratio fra knapt 30% i 1997 til ca. 50% i Denne gruppe af virksomheder er således blevet dygtigere til at styre de omkostninger, der er mindre variable af natur. Det er samtidig forklaringen på den markante forbedring i overskudsgraden for disse virksomheder. De virksomheder, der generelt præsterer dårligt, oplever vedvarende en lav og utilfredsstillende conversion ratio. Den er således tæt på nul procent i hele perioden, hvilket er udtryk for, at stort set hele bruttoavancen bliver spist op af driftsomkostninger. Faldet i conversion ratio i 2008 til 2010 forklarer den negative overskudsgrad i samme periode for virksomheder i samme (1.) kvartil. 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Conversion Ratio (1. kvartil) Conversion Ratio (Median) Conversion Ratio (3. kvartil) 0% -10,0% TEMA 1: LØNSOMHED

27 Conversion ration Effekten af størrelse Mellemstore og store virksomheder har frem til 2007 en højere conversion ratio end den samlede population. Fra 2007 falder den relative performance på dette område for især mellemstore men også store virksomheder. 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0% -1,0% Mikro Små Mellemstor Stor -2,0% -3,0% -4,0% TEMA 1: LØNSOMHED 27

28 Omsætningshastighed, investeret kapital (Omsætning/investeret kapital) Nøgletallet bruges til at vurdere, hvor effektivt den investerede kapital udnyttes (kapitalbinding) Omsætningshastigheden falder generelt over perioden. Denne udvikling acceleres ved finanskrisens start. Det indikerer, at virksomheder bliver dårligere til at udnytte den kapital, der er investeret i driften i perioden 1997 til Omsætningshastigheden, der viser hvor meget omsætning, der skabes per krone investeret i driften, falder fra 2,5 (1997) til ca. 2,0 (2012) baseret på medianen. Det tidligere beskrevne fald i afkastningsgraden kan derfor forklares ved, at mere skal investeres for at generere én krones salg. Selv virksomheder, der generelt præsterer godt, har vanskeligt ved at genetablere omsætningshastigheden efter finanskrisen. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 Omsætningshastighed på Investeret Kapital (1. kvartil) Omsætningshastighed på Investeret Kapital (Median) Omsætningshastighed på Investeret Kapital (3. kvartil) 1 0, TEMA 1: LØNSOMHED

29 Omsætningshastighed, investeret kapital Effekten af størrelse Før starten på finanskrisen havde især store virksomheder en væsentlig lavere omsætningshastighed end øvrige virksomhedsstørrelser. Dette forklarer også, hvorfor store virksomheder har en lavere afkastningsgrad i perioden 1997 til 2008 end øvrige virksomhedsstørrelser jævnfør side 19, hvor forskellen var mellem 1 og 5 procentpoint. Til gengæld er disse forskelle elimineret i de senere år, og i perioden er der kun meget beskedne forskelle i niveauet for omsætningshastigheden på tværs af virksomhedsstørrelser. Små virksomheder er den virksomhedsstørrelse, der har haft den ringeste relative udvikling i omsætningshastigheden. Det kan (delvis) forklare, hvorfor små virksomheder har haft vanskeligt ved at genetablere deres afkastningsgrad siden finanskrisens start. 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3 Mikro Små Mellemstor Stor -0,4-0,5-0, TEMA 1: LØNSOMHED 29

30 Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital* (Omsætning/nettoarbejdskapital) Nøgletallet bruges til at vurdere, hvor effektivt nettoarbejdskapitalen udnyttes Omsætningshastigheden for nettoarbejdskapitalen stiger i 2002 og forbliver på nogenlunde samme niveau frem til Dermed skal der i denne periode bruges mindre nettoarbejdskapital til at generere én krones omsætning. Til gengæld falder omsætningshastigheden for nettoarbejdskapitalen fra 8,0 i 2007 til 6,8 i 2012 (median), hvilket vil sige, at mere skal investeres i nettoarbejdskapital for at skabe én krones omsætning. Det kan delvis forklare den faldende omsætningshastighed for den investerede kapital (som nettoarbejdskapital er en delmængde af) i samme periode. Det fremgik på de foregående sider, at omsætningshastigheden for investeret kapital faldt markant for virksomheder i 1. kvartil. Dette fald kan dog ikke forklares ved stigende pengebindinger i nettoarbejdskapitalen. Omsætningshastigheden er således stort set uændret i hele analyseperioden Omsætningshastighed Networkingcap (1. kvartil) Omsætningshastighed Networkingcap (Median) Omsætningshastighed Networkingcap (3. kvartil) *I denne opgørelse er alle observationer med negativ arbejdskapital elimineret. 30 TEMA 1: LØNSOMHED

31 Omsætningshastighed, nettoarbejdskapital* Effekten af størrelse Mellemstore virksomheder har igennem hele perioden en lav omsætningshastighed for nettoarbejdskapitalen. Det samme gør sig gældende for store virksomheder frem til og med Fra 2009 løfter de store virksomheder deres omsætningshastighed relativt til andre virksomhedsstørrelser. Især små virksomheder har igennem hele perioden en relativ højere omsætningshastighed for nettoarbejdskapitalen end den samlede population. 1,5 1 0,5 0 Mikro Små Mellemstor -0,5 Stor -1-1, *I denne opgørelse er alle observationer med negativ arbejdskapital elimineret. TEMA 1: LØNSOMHED 31

32 Omsætningshastighed, anlægsaktiver (Omsætning/anlægsaktiver) Nøgletallet bruges til at vurdere hvor effektivt anlægsaktiver udnyttes Virksomhedernes omsætningshastighed for anlægsaktiver falder fra 4,6 til 3,4 i perioden 1997 til 2012 (median). Der skabes derfor kun 3,4 kroner i omsætning per krone investeret i anlægsaktiver i 2012 mod 4,6 kroner i Med andre ord skal der bindes mere kapital i anlægsaktiver for at opnå én krones omsætning. Den stigende kapitalbinding i investeret kapital over perioden, som blev observeret tidligere, kan derfor primært tilskrives den øgede pengebinding i anlægsaktiver. Det er især ved finanskrisens start, at virksomhederne oplever et fald i omsætningshastigheden. Virksomheder med lav omsætningshastighed (1 kvartil) oplever et markant fald i omsætningshastigheden. Ikke rapporterede tal viser, at i 1997 havde 16% af virksomhederne en omsætningshastighed for anlægsaktiver under 1. Det tilsvarende tal var i 2012 vokset til ca. 35%. Virksomheder med høj omsætningshastighed for anlægsaktiver (3. kvartil) oplevede som øvrige virksomheder et fald under finanskrisen. Til trods herfor er omsætningshastigheden for anlægsaktiver på et højere niveau i 2012 end i Omsætningshastighed Anl.akt (1. kvartil) Omsætningshastighed Anl.akt (Median) Omsætningshastighed Anl.akt (3. kvartil) TEMA 1: LØNSOMHED

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab I USA og UK bruges betegnelsen zombieselskab om forgældede selskaber, der er ude af stand til at betale af på deres gæld, men som alligevel lever videre

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Flere små selvstændige kører med underskud

Flere små selvstændige kører med underskud FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

September 2013. Analyse af installationsbranchen.

September 2013. Analyse af installationsbranchen. September 2013 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 6 12 15 21 23 28 30 32 39 40 41 42 Indledning Indtjening Omsætning og overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet Afkast af investeret kapital

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9.

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S 2014 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI Side 1 af 9.

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI Side 1 af 9. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI 2014 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 4. kvartal 2014 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Januar 2015 www.fsr.dk Side 1 af 8 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Når virksomheder afleverer årsregnskabet

Når virksomheder afleverer årsregnskabet FSR ANALYSE / JULI 2016 Når virksomheder afleverer årsregnskabet for sent har de typisk et dårligere resultat og dårligere kreditrating Undersøgelse af for sent afleverede regnskaber Danske selskaber skal

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2015 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Finansielle nøgletal - hvordan anvendes nøgletal til at give et overblik over den økonomiske udvikling i et selskab?

Finansielle nøgletal - hvordan anvendes nøgletal til at give et overblik over den økonomiske udvikling i et selskab? Finansielle nøgletal - hvordan anvendes nøgletal til at give et overblik over den økonomiske udvikling i et selskab? v./ Jens Houe Thomsen Senioraktieanalytiker Jyske Bank DIRF 22. maj 2012 Agenda Hvorfor

Læs mere

Analyserapport. Produktion, Handel & Service A/S

Analyserapport. Produktion, Handel & Service A/S Analyserapport for Produktion, Handel & Service A/S 12345674 Regnskabsår Nøgletalsanalyserapport Rentabilitetsanalyse G1.1 Indtjeningsgrad (EBITDA-margin) Resultat før afskrivninger X 100 / Nettoomsætning

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3)

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3) Vedlagt findes følgende materiale for NEG Micon-koncernen: Rådata for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 1) Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3) Nøgletalsberegninger

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Oktober 2015.

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Oktober 2015. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Oktober 2015 Side 1 af 11 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2011/12. Oktober 2012

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2011/12. Oktober 2012 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 211/12 Oktober 212 Indhold 3 5 8 1 11 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditetsgrad Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed August 2011

Danske virksomheders kreditværdighed August 2011 August 2011 Danske virksomheders kreditværdighed August 2011 Analyse fra Soliditet 1 Resume Resumé: For første gang siden ultimo 2010 ser vi at dansk erhvervslivs kreditværdighed er blevet ringere. Fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse

Læs mere

September 2011 Danske virksomheders kreditværdighed. Analyse fra Soliditet

September 2011 Danske virksomheders kreditværdighed. Analyse fra Soliditet September 2011 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Resumé: Efter en periode med bedring i dansk erhvervslivs kreditværdighed, i forhold til ultimo 2010, er den positive

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse

Læs mere

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli 2015.

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli 2015. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Juli 2015 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

E-handelsbranchen i Danmark

E-handelsbranchen i Danmark E-handelsbranchen i Danmark Analyse af den økonomiske udvikling i branchen Deloitte 2014 BG TMT Hovedkonklusioner E-handelsbranchen er sund, men ikke uden udfordringer 7 ud af 10 virksomheder har overskud

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Analyse: Byggesektoren fordobler indtjeningen

Analyse: Byggesektoren fordobler indtjeningen Pressemeddelelse 13. juli 213 Analyse: Byggesektoren fordobler indtjeningen En aktuel analyse af de første 7.5 212-regnskaber fra danske byggevirksomheder viser en markant indtjeningsfremgang på næsten

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere