KKR. Bandager, skinner og andre kropsbårne hjælpemidler

Transkript

1 Spørgsmål til og afgørelser fra Afklaringsudvalg for tvivlstilfælde vedrørende hjælpemidler og behandlingsredskaber under Sundhedsaftalen i Region Sjælland (juli 2014) BEMÆRK: den angivne afgørelse er vejledende, truffet i relation til den enkelte sag og kan ikke nødvendigvis generaliseres Afklaringskataloget er inddelt i følgende overordnede emner: Bandager, skinner og andre kropsbårne hjælpemidler Diabeteshjælpemidler Ernæring Forflytnings- og APV hjælpemidler Gangredskaber og kørestole Genoptræningshjælpemidler Indopererede apparatur Kontinens Lægemiddelbehandling Mobile ramper og andre boligmæssige ændringer Puder Senge og tilbehør Smertebehandling Småhjælpemidler Spørgsmål til arbejdsgange Sårbehandling og sårplejeartikler Trykaflastende hjælpemidler Varighedsspørgsmål Vejrtrækningshjælpemidler Bandager, skinner og andre kropsbårne hjælpemidler Sag/Spørgsmål Spørger Hvem inddrages Afgørelse Sagen drejer sig om et lille barn med medfødt deformitet af overarmen svarende til mangel fra midten af underarm og hånd. Der er ansøgt om ny protese, da den gamle er for lille. Skal kommune eller regionen betale for myoelektrisk armprotese? Vordingborg Afklaringsudvalget vurderer at mangel på en arm og en hånd er en varig lidelse, hvorfor kommunen har ansvar for at bevilge protesen. Protesen vurderes som et nødvendigt og væsentligt hjælpemiddel i forhold til alle daglige aktiviteter. At protesen understøtter barnets naturlige udvikling 1

2 Er strømpepåtagere et hjælpemiddel, som regionen bør levere til borgeren/patienten, når det drejer sig om et behov i en midlertidig periode? f.eks. efter en hofte eller knæoperation. Patient under genoptræning. Der er søgt kompressionsstrømper mhp. ødemprofylakse. n giver afslag med den begrundelse, at patienten er under genoptræning. Problemet med benene er dog opstået før hjerneskaden. Hvem skal betale for kompressionsstrømperne? Næstved Hjerneskadeafsnittet, Vordingborg betyder, at kommunen internt kan drøfte sektoransvar iht afgrænsning til skole og institutions forvaltning eller tilsvarende i kommunen. Efter en knæ eller en hofteoperation kan patienten ikke bukke sig ned i en periode og kan således have brug for en strømpepåtager som midlertidigt hjælpemiddel. Derfor er det korrekt, at en strømpepåtager i en midlertidig periode er en regional opgave. Ovenstående gælder også for støttestrømper. ns afgørelse er korrekt, da det ikke er entydigt, at det drejer sig om en varig lidelse. Iht. Servicelovens 112 giver man ikke hjælpemidler som forebyggende. Sygehuset skal udlevere støttestrømperne i første omgang, hvor de vurderes som et behandlingsredskab, i forbindelse med immobilisering pga. indlæggelsen/sygdommen) vurderer samtidig, at det kan blive en kommunal opgave, når de udleverede kompressionsstrømper, skal udskiftes, såfremt behovet vurderes at være varigt. 3-årigt barn er undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling. Her konkluderes det, at barnet har knækfod. Barnet vurderes at have behov for en midlertidig skinne til brug om natten i 1-2 år og der henvises til bandagist. Han bliver henvist til en bandagist. Bandagisten ansøger kommunen om s vurdering er følgende: Der er tale om en sygehusudgift, da det drejer sig om: 1. et midlertidigt kropsbåret hjælpemiddel 2. et led i en behandling, som er blevet iværksat på en sygehusafdeling. 2

3 hjælpemidlet. Her afvises ansøgningen med begrundelsen, at der er tale en midlertidig behandling. Hvem skal betale for skinne? En borger har i 2003 fået bevilget en Lymphapress Mini som hjælpemiddel i forhold til at afhjælpe gener fra lymfødem af arm i hverdagen. Slangebundtet som forbinder armmanchet med maskine er nu gået i stykker, er utæt (pneumatisk pumpe). Borgeren har kontaktet kommunen mhp. reparation. n bevilger ikke længere Lymphapress pumper, idet den anser det for et behandlings-redskab. Da der ikke foreligger låneseddel på maskinen, mener man, at maskinen nu tilhører borgeren. Hvem skal betale for reservedel til maskinen? Bevilling af Lymphepress pumpe er det sygehuset eller kommunen? Roskilde Sygehus Sygehus Syd, Slagelse og repræsentanter fra RFUF Træning og RFUF Hjælpemidler Lymphapress anses som behandlingsredskab, der bruges til behandling af lymfeødem. Reservedel til lymphapress skal leveres af den instans, der har udlånt apparatet. Efter 10 års behandling kan det også være relevant med en revurdering af behovet. Se også nedenfor Sygehuset kan bevilge, når det er led i en behandling. Pejlemærker kan være, at patienten fortsat går til ambulant behandling for problemer med ødemer, og pumpen er under kontrol af sygehuset. n kan bevilge, når der er tale om en varig funktionsnedsættelse og et væsentligt behov i hverdagen (min. 2 gange om ugen). Det varige hjælpemiddel skal kompensere for en funktionsnedsættelse. OBS! Der foreligger principafgørelse fra Ankestyrelsen nr fra 26. maj 2010, som afgør, at en kompressionsmaskine kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel 3

4 Hvem skal betale for reparation af FLOWTRON til afhjælpning af lymfødem på begge ben. Er det patienten selv, som skal købe kompressionsstrømper efter operativt indgreb for dyb vene trombose i benet. Er patienten færdigbehandlet, når pt. fortsat kommer til kontrol i ambulatoriet for dyb vene trombose, som pt. aldrig har været indlagt for. Plejehjemmet Grønnegården Ringsted Da FLOWTRON er bevilget af Bispebjerg Hospital efter behandling dér i 2006 og tidligere betalt af amtet, påhviler reparationsudgifter nu regionen. Kompressionsstrømper ordineres efter lægelig vurdering. I Vejledningen om hjælpemidler, nr. 6 til serviceloven, som kommunerne kan bevilge efter, står der om kompressionsstrømper: Kompressionsstrømper kan ved svære varige kredsløbslidelser ydes ved: - Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling - Varige følger efter blodpropper i ben eller arme - Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling - Kronisk ødem i benene pga varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar. Hvem har ansvaret for dropfodsbandage midlertidigt og varig eller som led i genoptræning? Hvem skal betale for knækapsler pga. af neurologiske symptomer til teenager. Her tages udgangspunkt i sygdommens karakter og ikke i færdigbehandlingsbegrebet. Har patienten en varig lidelse, som vedkommende går til kontrol for sv.t. andre kroniske forløb, kan kommunen bevilge hjælpemidler til varigt brug jf. serviceloven 112. Sygehus Syd En dropfodsbandage kan være relevant i en midlertidig periode for ikke at forringe den iværksatte behandling. I så fald er det en sygehusopgave. Anvendes dropfodsbandagen, som led i almindelig genoptræning på baggrund af en genoptræningsplan eller til varigt brug er det et kommunalt ansvar. Sygehus Syd Patienten er udskrevet fra sygehus og modtager kommunal genoptræning, hvor fysioterapeuten har 4

5 Er et kompressionærme et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel? Har det nogen betydning, at ærmet er til natlig brug? anbefalet knækapsler. Udgiften til knækapsler er en kommunal udgift enten ved genoptræning i henhold til sundhedsloven eller som varigt hjælpemiddel i henhold til servicelovens 112. Sygehus Nord Såfremt: Borgeren ikke længere er indlagt Borgeren ikke går til specialiseret genoptræning Borgeren vurderes at have en varig lidelse og derfor har et varigt behov for et kompressionsærme, er det udvalgets vurdering at et kompressionsærme er et hjælpemiddel, som kommunen bør bevilge. Hvem skal levere dropfodsskinne mens en borger er i et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb Næstved kommune mener ikke, at den natlige brug af ærmet kan karakterisere det som et behandlingsredskab, da det afhjælper samme problem som et dagærme, men den natlige brug i nogle tilfælde kan lette dagligdagen i væsentlig grad. Afklaringsudvalget vurderer, at det er sygehusets forpligtelse at udlevere skinnen under genoptræningsophold. Såfremt, der vurderes, at være et varigt behov for dropfodsskinne, efter afsluttet genoptræningsforløb, afholdes udgiften til skinnen af kommunen. Diabeteshjælpemidler Hvem har ansvar for løbende udgifter til vedligeholdelse af insulinpumpe, herunder slanger og batterier. Kvalitet og udvikling, Regionen Insulinpumpe herunder tilbehøret til denne - er et behandlingsredskab udleveret af sygehuset. Patienten er fortsat under kontrol af sygehuset. Det påhviler sygehuset at sikre og betale for vedligeholdelse af behandlingsredskabet og tilbehør. 5

6 Har patienter ret til at beholde deres insulinpumpe ved evt. flytning fra en region til en anden? Er det kommunen eller regionen, som skal afholde udgifterne til remedier (slanger med kanyler samt insulin ampul) til insulinpumper? Er drift af insulinpumper en kommunal opgave eller en sygehusopgave? Følgegruppe i Danske Regioner Ringsted Regionssundhedsdirektørkredsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Brev pr til Ringsted ) Borgeren har ret til at beholde sin insulinpumpe ved flytning mellem regioner. Fraflytningsregionen skal ikke kompenseres for evt. økonomisk tab. En insulinpumpe samt de tilhørende remedier, som er nødvendige for brugen af pumpen, er behandlingsredskaber, som skal stilles til rådighed af sygehuset, og hvor regionen afholder udgifterne, når patienten enten har fået undervisning i brug af pumpen eller brugen af pumpen er under en vis kontrol af sygehuset. Dette gælder også selvom behovet er varigt. Der henvises til cirkulære nr. 149 af om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Sygehus Nord Infusionspumper til bl.a. insulin er et behandlingsredskab, som sygehuset sender med patienten hjem. Den myndighed, som udleverer behandlingsredskabet er også ansvarlig for drift (vedligeholdelse og reparation) af dette. Ernæring Patientvejledningen har henvist en patient til kommunen, i forbindelse med at patienten ønsker at søge om tilskud til MIC-KEY sonde (de resterende 40 %). Patientvejledningen I afklaringsudvalget forholder vi os til Vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) Vejledning nr. 115 af I vejledningen skelnes der mellem borgere, som er i kontakt med hjemmeplejen og borgere, som ikke er i kontakt med hjemmeplejen. a. Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier vedlagsfrit af hjemmesygeplejen. Det forudsættes, at 6

7 Patient kendt med kronisk pancreatit samt diabetes. Er på sygehuset rehydreret og der er opstartet fast sondeernæring. Patienten skal udskrives med sondeernæring. Patienten har behov for hjælp fra hjemmeplejen til opsætning om aftenen. Ernæringen er bestilt af sygehuset og leveres derfra. Efter udskrivelse deles udgiften til ernæring mellem borger (40%) og regionen (60%). Hvem skal betale for remedier til sondeernæringen? Solrød hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det hidtidige omfang. b. For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, omfatter tilskudsordningen også de nødvendige remedier i forbindelse med sondeernæring. Tilskudsordningen omfatter 60 % tilskud til ernæringspræparater og remedier. De resterende 40 % til ernæringspræparater og remedier betaler borgeren selv. De 40 % svarer til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Hvis borgeren ikke har økonomiske mulighed for at dække de 40 % kan der søges i kommunen om dækning af udgifter efter lov om aktiv social politik 82. vurderer: Selvom behandlingen med sondeernæring er iværksat på sygehuset, foregår det i borgerens eget hjem og under kontrol af hjemmeplejen. Da kommunen er den instans, der kontroller ernæring, er det kommunens ansvar at levere remedier til sondeernæring fremover. Ved remedier til sondeernærning gælder følgende skelnen Regionen betaler: 1. under indlæggelse 2. borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling 3. borgere med behov i eget hjem, som ikke er i kontakt med hjemmesyreplejen, og som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse. n betaler: 4. borgere med behov i eget hjem, som er i kontakt 7

8 Er det sygehusets opgave at stille køleskab til rådighed for borgere, som får parenteral ernæring? Sondeernæring og tilskud til ernæringspræparater. Tre Scenarier: 1. Behandlingen med sondeernæring bliver iværksat på sygehuset. 2. Behandlingen bliver iværksat uden for sygehuset og uden medvirken af hjemmeplejen 3. Behandlingen med sondeernæring uden medvirken af sygehuset, hvor patienten er i kontakt med hjemmeplejen. med hjemmesygeplejen, og som har fået ordineret tilskud til ernærningspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse 5. borgere med behov i eget hjem, som er terminale 6. børn eller voksne, som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i eget hjem efter 41 (børn) og 100 (voksne) vurderer, at den beskrevne sag er overensstemmende med kategori 4. Sygehus Øst Der foreligger en SM afgørelse Både et dropstativ og et køleskab i forbindelse med hjemmeparenteral ernæring er behandlingsredskaber, som sygehuset skal betale. Sygehus Syd Kvalitet & udvikling Ad 1. Såfremt behandlingen er iværksat af sygehuset, skal sygehuset betale 100 procent for alle remedier, der skal anvendes til sondeernæringen og ernæringspræparaterne. Når patienten er udskrevet har sygehuset ansvaret for remedierne. Udgiften til ernæringspræparatet deles mellem borgeren (40 %) og regionen/primær Sundhed (60 %). Ad 2. Her får patienten et tilskud på 60 procent for alle remedier og sondeernæringen. Regionen og i dette tilfælde Primær Sundhed skal betale udgiften på de 60 procent. Ad 3. Her betales udgiften til remedier af kommunen. Reference: Brev til Region Sjælland fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet 21. august

9 Forflytnings- og APV hjælpemidler Er det sygehus eller kommune, der skal udlåne stålifte til midlertidige brug? Hvem har ansvaret for at forny en thomassplint? Holbæk kommune Næstved kommune Den regionale hjælpemiddelgruppe En stålift er et APV-hjælpemiddel. Sygehusene udlåner ikke APV-hjælpemidler til brug for borgere i en midlertidig periode. Det sociale nævn har afgjort, at patient skal have leveret ny thomassplint, idet den tidligere er 9 år gammel. Patienten er cruxamputeret i 2001, og thomassplinten har i den beskrevne situation funktion som et aflastningshjælpemiddel eller forflytningsredskab. Thomassplinten sidestilles derfor med et varigt hjælpemiddel, som kan afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne og lette dagligdagen i tilværelsen i hjemmet. Thomassplinten kan bevilges af kommunen efter servicelovens 112. Gangredskaber og kørestole Hvem skal levere transportkørestol, når patienten skal til genoptræning efter brækket albue? Genoptræningshjælpemidler Skal sygehuset midlertidigt udlåne et ståstøttebord til hjemmet, da udlevering af dette ikke indgår i tilbuddet om almen genoptræning? Sygehus Syd Det er kommunens, som har ansvar for at bringe patienten sikkert frem og tilbage til genoptræning. Sygehuset skal udlevere de nødvendige hjælpemidler i forbindelse med udskrivning af patienten for ikke at forringe den udførte behandling. En kørestol anses ikke for at være et nødvendigt hjælpemiddel i relation til en brækket albue. Sygehus Syd I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne 9

10 Er et ståstøttebord at betragte som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel? Barn med fremadskridende muskelsygdom har for flere år siden mistet sin gangfunktion og er derfor permanent kørestolsbruger. Kan ikke rejse sig, støtte eller hjælpe ved forflytninger og har kun delvis funktion af sine arme. Der foreligger ansøgning om vippeleje, som vil give ham mulighed for skiftende stillinger mellem siddende og stående stilling. Dette med henblik på at understøtte hans lunge- og blærefunktion, samt knogler. På grund af drengens motoriske forværring er det ikke muligt at blive liftet i ståstativ. Overlæge på neuropædiatrisk ambulatorium på RH anbefaler vippelejeløsning. Sag er blevet behandlet i kommunen både efter lov om hjælpemidler og merudgifter Servicelovens 112 og 41. Der kan ikke efter disse Vordingborg hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne. I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus ekspertise og tilbydes på et sygehus, skal sygehuset levere de nødvendige behandlingsredskaber eller hjælpemidler hertil. I forbindelse med almen genoptræning er det derfor kommunens ansvar at levere ståstøttebordet. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at man i nogle kommuner kan have et ståstøttebord på fx. et træningscenter, men ikke udlåner det til hjemmet. Sygehuset bruger vippelejer til træning af lungefunktion og vægtbæring. Sygehuset låner ikke vippelejer ud til permanent træning i hjemmet. Da barnet ikke har nogen selvstændig aktivitet, opfattes det ikke som hjælpemiddel iht SL 112. Sagen burde vurderes ift Servicelovens 41 (børn) 100 (voksne) som er en kommunal lov vedr. merudgift. 10

11 lovparagraffer bevilges støtte hertil begrundet med, at der er tale om behandlingsredskaber. Hvordan vurderer udvalget sagen? Indopererede apparatur En borger er laryngectomeret og har fået en taleventil ved OP. Taleventilen skal aktiveres ved, at han trykker på den med en finger. Der findes nu håndfri taleventiler. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? Er det en kommunal udgift eller vurderes det ved kontroller og eftersyn, at borger nu er klar til en håndfri taleventil og så udstyres borger med denne fra sygehuset? Er et BAHA-høreapparat et behandlingsredskab efter sundhedsloven? Roskilde Følgegruppe i Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vurderer: Borgeren, der er laryngectomeret, har en varig lidelse. Taleventil er et nødvendigt hjælpemiddel ift. talen og væsentligt ift. den daglige kommunikation. Det er en kommunal opgave, hvor kommunen skal vurdere hvilken slags ventil, der opfylder borgerens behov (efter bedst og billigst egnet princippet) og i tilfælde af at der vælges en håndfri ventil sikre, at borgeren kan benytte den. Hvis kommunen mener, at den ventil, som skal aktiveres ved at trykke på den, kan opfylde borgerens behov (og det er den billigste) er det den, der bevilges. Borgeren kan til enhver tid vælge et dyrere produkt mod merbetaling jf. lov om frit valg. Behandling med BAHA er at regne som behandlingsredskab, hvortil den samlede udgift afholdes af regionen, da BAHA apparatet både det indopererede materiale og det udvendige materiale processoren er udstyr, som patienter forsynes med som led i behandling på sygehus. Kontinens Borger udskrives fra sygehus efter hofteoperation. Der er fra sygehuset af ordineret hofteregime i 3 mdr. Da dette medfører helt eller delvis nedsat mobilitet, opstartes der i sygehusregi Guldborgsund Inkontinenshjælpemidler som bruges i en midlertidig periode, som en del af et hofteregime efter en hofteoperation leveres af sygehuset. Det forudsættes at behovet er midlertidigt. 11

12 inkontinenshjælpemidler i form af bleer, uridom og kateterhjælpemidler. Hvem skal levere kontinenshjælpemidler? Patienten er siden 2006 med mellemrum opereret for bylder i endeballerne som har udviklet sig til fistler. Aktuelt har pt. en 12 cm lang fistel, som flyder med pus og afføring. Lægen vurderer, at helingen vil tage år. Da fistlen har udgang på ballen, har patienten behov for buksebleer. n har afslået patientens ansøgning begrundet i, at han fortsat har kontakt til sygehuset. Dog kommer der hjemmesygeplejersker og skyller fistelen. Hvem skal levere buksebleer? Når en praktiserende læge lægger et kateter og lader det ligge - bliver der brug for kateterposer med kort og lang slange samt benpose o.l. Hvem har ansvar for at sikre at patienten får poser, og slange i første omgang? Patientvejledningen Praktiserende læge Hvis det efterfølgende vurderes, at behovet for inkontinenshjælpemidler er permanent, er det kommunen, der har ansvar for at levere inkontinenshjælpemidler. vurderer: Behandlingen af fistler er blevet iværksat på sygehuset. Sygehuset har fortsat opsyn i tilfælde af, at fistlerne er ved at lukke. I løbet af det seneste år, har borgen haft kontakt med sygehuset ca. 6 gange. Borgeren tilses af hjemmeplejen ca. 3 gange om ugen, hvorfor det vurderes at det er kommunen, der hovedsagligt kontrollerer behandlingen. Behandlingen efter udskrivelse foregår overvejende i kommunalt regi, hvorfor det vurderes at remedierne til behandling, skal leveres af kommunen. Borgeren har mulighed for at klage over kommunens afgørelse via Det Sociale Nævn. Borgere som behandles hos egen læge og som led i behandlingen har brug for behandlingsredskaber i en midlertidig periode, skal selv afholde udgiften til behandlingsredskabet. F. eks. forbindsstoffer, katetre, tilhørende kateterposer. Undtagelse: Ved første behandling hos egen læge, udleverer lægen behandlingsredskabet. Efterfølgende udskiftning og tilbehør til behandlingsredskabet er borgerens egen udgift. Begrundelsen er, at alment praktiserende læger i henhold til overenskomsten med Regionen ikke er forpligtet til at udlevere behandlingsredskaber i en midlertidig periode. 12

13 Hvem skal afholde udgifter til eks. handsker og sæbe, når egen læge skal anlægge kateter hos en borger i eget hjem? Borger udskrives fra sygehus med permanent nefrostomikateter. Hvem skal afholde udgiften til forbindsstoffer og urinpose? Er engangskatetre, som skal skiftes 2 gange ugentligt led i behandlingen eller et varigt hjælpemiddel til personer med nedsat fysisk funktionsevne? Hvem skal levere udstyr til apparat til anal irrigation til patient, som foretages uden kommunal hjælp i hjemmet. Patienten går til fortsat undersøgelse og behandling på sygehuset pga kronisk forstoppelse. Hvor længe skal sygehuset levere stomiprodukter med patienten hjem? Borger udskrives fra sygehus efter revision af decubitus. Under indlæggelsen er der anlagt aflastende KAD. Lolland Kalundborg Kalundborg Kalundborg rne har ikke lovhjemmel i serviceloven 112 til at bevilge hjælpemidler i en midlertidig periode. Det påhviler den praktiserende læge selv at tilvejebringe remedier til alment hygiejniske forholdsregler til brug ved lægelig behandling. vurderer, at der kan søges tilskud til urinposer efter servicelovens 112, i lighed med tilskud til stomi produkter. Renseservietter og gase er en udgift borgeren selv skal betale med mindre kommunen har et andet serviceniveau. Når patienten er færdigbehandlet på sygehuset er det borgeren selv eller kommunen, som afholder udgifter til eventuelle behandlingsredskaber. Behandlingsredskaber kan på den måde sidestilles med en given medicin, som borgeren skulle have. Vedr. kateter til fortløbende brug er det borgeren selv, som skal afholde udgiften, såfremt katetre ikke indgår som led i kommunens sygeplejeartikler. Sygehuset har stillet apparat til rådighed til anal irrigation og skal også stille de nødvendige remedier til rådighed for patientens brug i hjemmet. Sygehus Nord I forbindelse med udskrivning af patient fra Sygehuset er det god praksis, at sygehuset leverer stomi-, kateter-, og diabetesprodukter med til brug i 3 hverdage. Dette sikrer god udskrivning, og giver kommunen mulighed for at planlægge efterfølgende levering. Næstved kommune vurderer: Da behovet er midlertidigt, er sygehuset forpligtiget til at levere KAD og poser op til 3 måneder. 13

14 Hvem skal levere KAD poser, samt remedier til fixering? Borger har under indlæggelse fået konstateret clostridium infektion og deraf følgende diarre. Borger udskrives efter opstart af behandling. Behandlingen vurderes at være langvarig. Hvem skal levere inkontinenshjælpemidler (bleer og underlag) mens behandlingen pågår? Såfremt diarre fortsætter efter ophørt behandling, hvem skal da levere inkontinenshjælpemidler? Guldborgsund kommune Hvis det vurderes permanent er det kommunens ansvar at levere KAD og poser. vurderer: Sygehuset har ansvaret for at levere inkontinenshjælpemidler, så længe den midlertidige behandling pågår. Fortsætter diarreen efter behandling, skal pt. Genundersøges, da det skal vurderes, om behandlingen ikke har hjulpet, eller pt. Fejler noget andet. Leveringsansvar skal revurderes ved genundersøgelse. Lægemiddelbehandling Kan en kommune bestille og nægte at betale for et infusionssæt til en infusionspumpe, som er remedier til et behandlingsredskab? Er sygehuset forpligtet til at levere hepamin, skiftesæt, sterile handsker, sprøjter og plastre til brug for hjemmeplejens skift i hjemmet. Privat leverandør Sygehus Nord, Kvalitet & Udvikling Hvis kommunen har bestilt og fået leveret remedier til et behandlingsredskab, er kommunen juridisk ansvarlig for at betale for disse. I henhold til sundhedsaftalen er en infusionspumpe et behandlingsredskab, og hermed er det sygehusets ansvarsområde at sikre remedier. n må kontakte sygehuset og vil kunne videresende den betalte regning m.h.p. refusion. Patienten er hjemsendt fra sygehus og behandles i primærsektoren. Patienten kan købe lægemidlet Hepamin på recept incl. almindeligt lægemiddeltilskud. De øvrige nævnte artikler, vurderes det, at patienten selv skal finansiere, såfremt hjemmeplejen ikke stiller disse til rådighed i forbindelse med hjemmeplejens behandling af patienten i eget hjem. Er udgift til remedier til subkutan Næstved, Afklaringsudvalget vedr. behandlingsredskaber og 14

15 medicinindgift (Subkutane nåle, propper, engangssprøjter med kanyler, saltvand, medicinkassetter, batterier til pumpe) en regional eller en kommunal udgift? Hvem skal levere engangssprøjter til medicinindgift via næse- eller mavesonde. Patienten er under kontrol af Rigshospitalet. Hvem skal levere engangssprøjter til borger bosiddende på kommunalt botilbud, som på grund af mundmotoriske vanskeligheder ikke kan indtage medicin på anden vis. Slagelse, Ringsted Sygehuse Slagelse kommune Borger fra Slagelse kommune hjælpemidler vurderer, at remedier til subkutan medicinering er en regional udgift, da området kan sidestilles med remedier til insulinpumper. Afklaringsudvalget vurderer, at udleveringen af sprøjter til medicingivning via næse- eller mavesonde er et regionalt ansvar. Dette begrundes i, at den pågældende behandling er under kontrol af Rigshospitalet og sygehuset derfor skal udlevere de remedier, i dette tilfælde engangssprøjter, der er nødvendige for at fortsætte den iværksatte behandling. Afklaringsudvalget vurderer, at ansvaret for levering af engangssprøjter er kommunalt. Dette begrundes med at borgeren har en varig lidelse, der kræver medicingivning. Behovet for at bruge engangssprøjte til medicingivning er opstået på grund af at borgeren også har en fysisk og psykisk lidelse, der bevirker, at hun ikke kan indtage medicinen uden hjælpemidler. Derfor vurderes kommunen at være forpligtet til at yde engangssprøjter. Yderligere er borgeren tilknyttet en kommunal institution, hvor det er institutionen der har den daglige opsyn med borgeren og medicingivning. Mobile ramper og andre boligmæssige ændringer Patienten lider af en medfødt kronisk hudsygdom lammellær iktyosis, bedre kendt som fiskehud. En hudsygdom som dækker hele kroppen med tørre, tykke, skrællende skæl. Huden er ekstremt tør og s vurdering: Den sygehusafdeling, som ordinerer behandlingen, må sikre sig, at behandlingen kan lade sig udføre hjemme. Da sygehusene i Danmark samarbejder omkring 15

16 kræver fugtighedscreme flere gange dagligt samt klidbehandlinger flere gange om ugen, for at fjerne skællene. Sygehuset har anbefalet og instrueret patienten i klidbade, så hun kan hjemmebehandles 3 gange om ugen eller efter behov. Patienten har ansøgt kommunen om at få installeret et badekar i sit hjem, så hun kan fortsætte behandlingen derhjemme. Sygehuset har oplyst, at de ikke har kapaciteten på deres badeafdeling til at varetage behandlingen, da den antages at være livslang. har givet afslag, da badekaret vurderes at være et behandlingsredskab. Det Sociale Nævn er nået til samme afgørelse. behandlinger og hjælpemidler på tværs af regiongrænser vil det være borgerens lokale sygehus, som skal afholde udgiften til et badekar. Regionen bevilger det bedst og billigst egnede hjælpemiddel, der opfylder behovet. Der gøres opmærksom på, at det offentlige ikke bekoster boligmæssige foranstaltninger, som har karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering af boligen. Er denne tolkning korrekt? Puder En borger har svært ved at sidde på grund af bylder. Dermatologisk Afdeling har opfordret borger til at henvende sig til sin kommune og låne en aflastende pude. Der er tvivl om, om funktionsnedsættelsen er varig, da borgeren er i behandling og følges tæt på sygehuset. Umiddelbart helbredes borger ikke for lidelsen, men funktionsnedsættelsen/generne kan mindskes væsentligt. Hjælpemiddel afdelingen, Stevns Hvem har ansvaret for tinnitus puder? Slagelse /udviklings gruppen s vurdering: Det antages, at bylderne ikke er varige, men skyldes hudlidelsen, som er under medicinsk behandling på sygehuset. Det er sygehusets ansvar at levere hjælpemidler som led i fortsat behandling for ikke at forringe iværksat behandling og for at patienten kan klare sig i hjemmet. Derfor mener udvalget principielt, at det er en sygehusopgave at levere puden. vurderer: Med udgangspunkt i skrivelsen fra Ministeriet for 16

17 sygehus Sundhed og Forebyggelse er der udarbejdet retningslinjer for praksis på området. Derfor er en tinnitus pude jævnfør Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en regional opgave. En borger har ansøgt om CPAP-pude. Borgeren lider af søvnapnø og har CPAP- maske. Pt. får kun 2-3 timers sammenhængende søvn grundet kroniske nakkeproblemer CPAP-puden er udviklet som tilbehør til CPAP maske. Målgruppen for puden er borgere, der bruger masken, så der er plads til maske og slanger. Hvem har ansvaret for at levere puden? Solrød vurderer følgende: Anskaffelse af en CPAP-pude er borgerens eget ansvar. Vi vurderer at det er borgens ansvar at anskaffe en pude som er af en kvalitet som er hensigtsmæssig og behagelig for den enkelte. Borgeren har kroniske nakkeproblemer, som ikke er relateret til CPAPbehandlingen. Puden kan købes på nettet. Vi mener, det kan siddestilles med principafgørelse C , der omhander SAF-puder. Senge og tilbehør Leverer sygehuset senge til borgerens hjem efter udskrivelse, hvor der på baggrund af en faglig vurdering er midlertidigt behov herfor? Hvor længe skal sygehuset udlåne en pleje-seng? Er det alene kommunens afgørelse at vurdere, hvilke hjælpemidler borgeren har brug for i hvor lang en periode? Holbæk Sygehus Syd, Næstved Sygehuset leverer meget sjældent senge til borgerens hjem efter udskrivelse, og kun hvis der foreligger et fagligt vurderet behov, og i ekstraordinære tilfælde, hvor en seng er led i behandlingen. n stiller en seng til rådighed for borgeren, såfremt borgeren har et midlertidigt plejebehov, hvor det er de ergonomiske forhold for hjælpepersonalets arbejdsstillinger, som betinger behovet for en el-seng. n er således ansvarlig for at stille APVhjælpemidler til rådighed for personalet i borgerens hjem. Varigheden af et midlertidigt udlån vil primært vare 3 måneder. Behov ud over de 3 måneder vurderes individuelt. Det er sygehuset, som i første omgang p.b.a. en 17

18 genoptræningsplan vurderer patientens behov for hjælpemidler. Det er kommunen, som i forbindelse med genoptræningen sammen med sygehuset vurderer borgerens fremtidige behov for hjælpemidler på basis af borgerens funktionsniveau. Smertebehandling Ang. Tens apparat: Cefar Primo Pro. Det bruges til behandling af smerte eller kvalme, via nerve stimulering. Anvendelse ca. 3-5 gange daglig i 10 minutters varighed, behandlingstiden er forventet til livslang. Vurderes det til at være et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel? Bariatrisk Klinik Afklaringsudvalget vurderer, at TENS apparatet er et behandlingsredskab, som sygehuset har ansvar for at levere. Begrundelsen herfor er, at det er en del af den behandling, som er iværksat af sygehuset og at sygehuset fortsætter med at kontrollere smertebehandlingen med apparatet. Patient er opereret i skulder ultimo Har pådraget sig en nerveskade, som giver smerter og problemer med at styre musklerne omkring skulderen. Patienten er afsluttet af lægen. Man forventer at nerven kommer til at virke, men der kan gå op til 2 år. Ringsted Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren, mens det driftsmæssige ansvar påhviler sygehuset. Patienten er afsluttet, og patientens tilstand er stationær til lang ud i fremtiden. vurderer ikke, at 2 år er en midlertidig periode. Patientens situation kan sidestilles med en patient, som har fået en blodprop. vurderer, at patienten skal behandles som ansøger til hjælpemidler til varigt brug jf. Servicelovens 112. Småhjælpemidler Sagen drejer sig om et barn med diagnosen Hyperhidrose (øget svedproduktion) i håndflader Dermatologisk afdeling/ vurderer: Da behandlingen er blevet iværksat i sygehusregi, og 18

19 og på fødder. Sygdommen kan afhjælpes med et Iontofose apparat, der ved at sende en svag strøm gennem huden har vist sig at være en effektiv behandling uden bivirkninger. Er der tale om et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel? Roskilde Sygehus behandlingen fortsat er under kontrol af sygehuset, er det regionen, der skal levere det nødvendige apparatur. Sårbehandling og sårplejeartikler Finansiering af ekstra elastikbælte efter maveoperation. Sygehuset har udleveret ét 70 cm. bredt elastikbælte, men dette trænger til vask af hygiejniske grunde. Skal sygehuset udlevere forbindsmateriale til de sårskiftninger, der skal foretages af hjemmeplejen imellem patientens besøg i sårambulatorium? Betragtes forbindsmateriale som midlertidige hjælpemidler, som sygehuset skal betale? Er det sygehuset eller kommunen der har leveringsforpligtigelsen i forhold til sårbehandlingsprodukter? Hvad med vaccuumterapi? Vordingborg Sygehus Nord, Kalundborg Det vurderes, at elastikbæltet er led i og fortsættelse af den iværksatte behandling. Det vurderes, at der bør bevilges 2 bælter af hygiejniske grunde og for derved at mindske muligheden for infektion og forbedre sårheling. Hvis patienten går til ambulant behandling for et sår, og der er en faglig begrundelse for, at patienten skal behandles med specielle forbindsmaterialer i perioderne mellem ambulatoriebesøgene, er det sygehusets ansvar, at patienten får udleveret de rette hjælpemidler (de specielle forbindsmaterialer), som er led i fortsat behandling for ikke at forringe iværksat behandling. Hvis behandlingen fra sygehusets side er afsluttet, og patienten alene går til kontrol i sygehusets ambulatorium, er det almindelig praksis i kommunen, at borgeren selv afholder udgifter til plejehjælpemidler. Sygehus Syd Sårprodukter, som ordineres af sygehus under indlæggelse, og som patienten modtager i en midlertidig periode som led i fortsat behandling og for ikke at forringe en iværksat behandling er sygehusets ansvar. 19

20 Spørgsmål til arbejdsgange og procedurer Hvem har ansvar for midlertidigt at installere hjælpemidler, såfremt borgeren og pårørende ikke selv magter opgaven? Eks. rampe. n vil først tage på hjemmebesøg hos borgeren efter udskrivelsen, også ved komplicerede udskrivelser. Kan man tolke sundhedsaftalen på den måde? Er væsentlighedskriteriet et lovligt begreb? rne er begyndt at bruge dette begreb, og det kan medføre øget udlån for sygehuset. Sygehus Syd, Næstved Sygehus Syd, Slagelse Sygehus Syd, Næstved Sårprodukter, som ordineres af sygehuset som led i ambulant behandling, hvor patienten er under kontrol af sygehuset, er sygehusets ansvar. Vacuumterapi. Her gælder det samme som ovenfor, og hvis patienten er afsluttet fra sygehuset, er det enten kommunen hjemmesygepleje eller patienten selv, som betaler for produkterne, afhængig af kommunens serviceniveau. Det er udlåneren af hjælpemidlet, som er ansvarlig for at levere og installere hjælpemidlet. Levering og installation af hjælpemiddel i borgerens hjem, kan ikke betragtes som et hjemmebesøg. Der står i "Proceduren for hjemmebesøg i forbindelse med udskrivning" fra : I forbindelse med planlægning af udskrivelse af patient med konstateret funktionsnedsættelse i forhold til før indlæggelsen kan foretages hjemmebesøg med henblik på vurdering af patientens behov for hjælpemidler/boligændringer. Ifølge Sundhedsaftale på træningsområdet er hjemmebesøg i forbindelse med udskrivning kommunens ansvarsområde. Svaret er - ja, kommunen kan tolke sundhedsaftalen således, at der først foretages hjemmebesøg efter udskrivelse. I "Bekendtgørelse nr. 624 af 15. juni 2006 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven" står der i 1: "I henhold til lovens 112 styk 1 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til 20

21 Hvilke aftaler/forpligtelser er gældende for tilbagelevering af hjælpemidler Hvornår er kommunen forpligtet til at levere tilbage? Hvem har leveringsforpligtelsen for kommunalt udlånte hjælpemidler, som er medtaget på sygehuset og patienten dør under indlæggelsen? Næstved kommune personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv" Dette kaldes i daglig tale "væsentlighedskriteriet". Helt overordnet er det som udgangspunkt borgerens ansvar at returnere hjælpemidler til sygehuset og kommunen efter endt brug. Det vil sige, at så vidt muligt leveres hjælpemidler retur af borgeren (eller dennes pårørende). Hvis ikke borgeren, eller dennes pårørende er i stand til at gøre dette, fremgår det af Retningslinjer for udlevering af hjælpemidler til brug i en midlertidig periode i Region Sjælland at, det lokale sygehus kan kontaktes og afhente hjælpemidlerne hos borgeren. Derudover fremgår det af sundhedsaftalen på s. 114: I særlige tilfælde f.eks. ved ingen pårørende eller dødsfald, og hvor kommunen i forvejen ombytter eller afhenter hjælpemidler udlånt af sygehuset, kan kommunen være behjælpelig med at returnere hjælpemidlet til sygehuset. I Afklaringsudvalget vurderes det, at det bærende princip for returnering af hjælpemidler, bør være, at den sektor (kommune eller sygehus) der har interessen i at få hjælpemidlet retur, har ansvaret for at hente hjælpemidlet, hvis ikke borgeren, eller dennes pårørende, er i stand til at returnere hjælpemidlet. 21

22 Trykaflastende hjælpemidler Det vil være hensigtsmæssigt, hvis det fremgår, at vekseltrykmadras udleveres fra sygehus, hvis patienten udskrives med et tryksår, som patienten har pådraget sig under indlæggelsen. Hvor lang tid er sygehuset forpligtet til at udlåne vekseltrykmadras? Roskilde Slagelse kommune "Vejledende udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på forespørgsel om en vekseltrykmadras er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab: En vekseltrykmadras må anses som et behandlingsredskab i tiden op til og umiddelbart efter en tryksårsoperation, når sygehuset har vurderet, at patienten i disse perioder har behov for en sådan madras i tilknytning til behandling på sygehuset og for opnå yderligere forbedring eller ikke at forringe den iværksatte behandling." tolker dette således: Hvis patienten er indlagt på grund af liggesår og der er iværksat en behandling for liggesår, skal patienten hjemsendes med en vekseltrykmadras for ikke at forringe iværksat behandling. Af afgrænsningscirkulæret fremgår det, at behandlingsredskaber udleveres indtil tilstanden er stationær. I det konkrete tilfælde, kan dette tolkes sådan, at madrassen udlånes indtil tryksåret er lægt. Det må dog forudsætte, at borgeren i øvrigt ikke er i generel risiko for at udvikle tryksår, hvilket kan forlænge helingsprocessen betydeligt. I det tilfælde vurderes behovet for en vekseltrykmadras at være varigt og kommunen må dermed være ansvarlig for at udlevere madrassen. 22

23 Varighedsspørgsmål I takt med at behandlingen for cancer er forbedret stilles spørgsmålet: Er hjælpemidler altid permanente, fordi borgeren har fået en cancer diagnose? Sygehus Syd, Næstved Det er den lægefaglige vurdering, som afgør hjælpemidlernes udlånskarakter. Er der en overvejende sandsynlighed for, at borgeren bliver rask og får normaliseret sit funktionsniveau, er det et midlertidigt udlån og udlånes fra sygehuset. Er der en overvejende sandsynlighed for en varig funktionsnedsættelse har borgeren et permanent behov for hjælpemidler søges disse i kommunen jf. servicelovens 112. Vejrtrækningshjælpemidler Udlån af behandlingsudstyr i form af Pep-masker, Pepfløjter, Cpap udstyr anses for at være en sygehusopgave. Fysioterapi og hjemmesygepleje oplever, at udskrivende sygehus ikke kan udlevere udstyr ikke uden at det er vurderet af en lungefysioterapi kyndig terapeut i kommunen. Er det en sygehusudgift at betale strøm til borgere, der er i BIPaP behandling, og som ikke er respiratorpatienter? Ringsted Primær Sundhed I forbindelse med Sundhesaftalen er der udarbejdet en liste vedr. behandlingsredskaber og apparatur, som sygehuset sender med patienten hjem, hvor de nævnte apparater fremgår. I SM vurderer Ankestyrelsen at inhalationsapparater til voksne må vurderes som behandlingsredskaber, hvor vurdering af behov, opfølgning m.v. henhører under sygehusvæsnet. Hvis behovet opstod i praksisregi, måtte der rettes henvendelse til sygehusvæsenet. vurderer, at der er sygehusets opgave at udrede patienten og stille de nævnte udstyr til rådighed. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved skrivelse af 15. juni 2005 vurderet, at strøm til BIPaP behandling i eget hjem kan sidestilles med strøm til respiratorbehandling i eget hjem, hvor udgiften 23

24 Hvem har ansvaret for udlevering og betaling af forbindsstoffer og øvrigt tilbehør til hhv midlertidigt og permanent behov ved tracheostomi. Sygehus Syd, Slagelse afholdes af sygehusvæsenet. Sygehuset skal stille de plejeartikler og remedier, der er nødvendige for, at trachestomien fungerer i hverdagen, og for ikke at forringe den iværksatte behandling. Nogle af plejeartiklerne kan have en kosmetisk karakter og disse må anskaffes af borgeren. 24