BRANCHEVEJLEDNING OM FORSKALLING

Transkript

1 BRANCHEVEJLEDNING OM FORSKALLING

2

3 Indhold 5 Indledning 6 Generelt smateriel Oplagringsplads Montagepladsen Transport og håndtering af forskallingselementer Valg af kran Kommunikation og anhugning Eftersyn og mærkning af grej Løftegrej Kemi og forskalling Formolie Fugemasse 9 Vægforskalling Håndforme Montage Afforskalling Tunge løft Storflager Montering Afforskalling Sikring mod nedstyrtning Løft Håndtering af elementstøtter Afstivning 14 Dækforskalling Opbygning med enkeltstøtter Montage Finér Kassettedækforskallingssystemer Kassettesystem uden bærebjælker Kassettesystem med bærebjælker Sikring mod nedstyrtning Tunge løft Vandrette kræfter stårne Montering Afforskalling Sikring mod nedstyrtning (under opbygning) Tunge løft Andre understøtningssystemer sstilladser Klatreforskalling 26 Pligter for Bygherre Projekterende Leverandør Udførende Ansatte 28 Projektgennemgangsmøde 29 Opstartsmøde

4

5 Indledning Denne branchevejledning beskriver, hvordan man kan undgå eller formindske de væsentligste arbejdsmiljøproblemer ved arbejde med systemforskallinger. Vejledningen beskriver bl.a., hvilke forholdsregler der skal tages i forbindelse med transport og håndtering af forskallingselementer samt opbygning og nedtagning af forskallingsforme. Endvidere beskriver vejledningen, hvordan ulykkesrisici - som fx nedstyrtning - kan minimeres. Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forholdsregler, der i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For god ordens skyld skal det nævnes, at der findes andre forskallingssystemer på markedet end de nævnte i denne vejledning - men principperne i vejledningen vil være de samme. Selv om vejledningen omhandler systemforskallinger, så kan mange af vejledningens anvisninger også overføres til traditionelle forskallinger med brædder og plader - specielt anvisningerne om afstivning og manuel håndtering. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. På BARs hjemmeside er det muligt at hente hele vejledningen og printe den ud. Indledning 5

6 Generelt smateriel sarbejde skal altid planlægges, så det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at der skal anvendes egnede tekniske hjælpemidler alle steder hvor der er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Der findes mange forskellige måder at forskalle på, som hver især opbygges forskelligt. Ved anvendelse af systemforskallinger skal leverandørens opstillingsvejledning altid forefindes på opstillingsstedet. Oplagringsplads Oplagringspladsen skal være indrettet på et plant og stabilt underlag, og der skal være plads til, at formflager evt. kan samles i større enheder. Formflager og bareller med forskallingsmateriel skal placeres forsvarligt, og materiellet skal være sikret effektivt mod væltning. Gang og køreveje mellem oplagsplads og montagestedet skal være indrettet forsvarligt, så materiellet kan bringes frem til montagestedet med brug af egnede tekniske hjælpemidler. Oplagringspladsen skal indrettes, så det er muligt at oliere forme. Ved oliering af forme skal disse enten ligge ned eller være sikret mod væltning, fx hængende lodret i kran. Montagepladsen Montagestedet skal være plant og stabilt, og der skal være tilstrækkelig plads til forskallingen, afstivningen og anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Transport og håndtering af forskallingselementer Ved håndtering af tunge forskallingskomponenter og værktøj skal: arbejdet planlægges, så tunge løft undgås, der anvendes tekniske hjælpemidler, fx kran, leverandørens anvisninger følges. Formflager må kun løftes med løftebeslag/løfteklør, som leverandøren foreskriver. Løftebeslag må først løsnes, når forskallingsmateriellet er sikret mod at vælte. Formflager m.m. må ikke løftes hen over arbejds- og færdselsområder. 6 Generelt

7 Valg af kran Vægten på forskallingsmateriel kan have en tolerance på op til +/- 10 % Kranen skal derfor have en løftekapacitet, så den kan håndtere formflager og andet materiel i den rigtige position. Farlige situationer og langsom montage skyldes ofte valg af for lille kran. Ved anvendelse af hejse- og løftemateriel skal føreren ofte have et gyldigt certifikat, fx til teleskoplæsser, truck eller kran. Hvis entreprenørmaskinen bruges som kran i forbindelse med dens naturlige arbejdsopgaver, kræves ikke certifikat, hvis: Byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter. Der ikke er personer i umiddelbar nærhed af løftet. Maskinen er vedligeholdt efter leverandørens anvisninger og brugs- og vedligeholdelsesanvisningerne er i maskinen. Ovennævnte undtagelse kan anvendes i forbindelse med fundamentarbejde, hvor der anvendes mindre formenheder. Ved løft af andet forskallingsmateriel kan undtagelsen ikke anvendes. Kommunikation og anhugning Anhuggeren skal være en erfaren montør, der er instrueret i anhugning og korrekt brug af løftegrej. Det anbefales, at anhuggeren har deltaget i et kursus om anhugning. Kurser udbydes af erhvervsskolerne og visse leverandører af løftegrej. Der skal være en sikker kommunikation mellem anhugger og kranfører. Hvor der er øjenkontakt, skal der anvendes anerkendte håndsignaler eller samtaleanlæg. Hvis anhugger og kranfører ikke kan se hinanden, anvendes samtaleanlæg. Såfremt anhugger og/eller kranfører finder et løft uforsvarligt fx pga. vejrforhold, defekt grej/materiel - stoppes løftet, og arbejdsgiveren/projektansvarlig kontaktes. Eftersyn og mærkning af grej Forme, kassetter, støtter, rideplanker og forskallingstårne efterses visuelt før montage, og inden de lægges på lager. Fejl og mangler ved materiellet repareres, inden det tages i brug igen. Løftegrej Enhver form for løftegrej skal være tydeligt mærket med oplysninger om den størst tilladelige belastning. Alt efter grejtype skal mærkningen være stemplet i grejet, eller grejet skal være forsynet med et skilt/mærkeplade eller lign. Før brug skal bareller/stolpepaller, løfteklør, stropper, kæder og andet materiel, der anvendes til løft, efterses visuelt for skader. Grej, der er beskadiget eller har været overbelastet, skal kasseres eller repareres, inden det tages i brug igen. Generelt 7

8 Løftegrej skal desuden have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Datoen for hovedeftersynet skal fremgå af skiltet/mærkepladen eller grejet skal være forsynet med en farvemarkering, der viser tidspunktet for eftersynet Farven hvid betyder kasseret Kemi og forskalling Formolie og fugemasse (PU-skum) kan være sundhedsskadelige, og skal derfor anvendes med omtanke. Der skal altid udarbejdes en særlig APV for kemikalier, der er faremærket. Med udgangspunkt i APV'en skal virksomheden vurdere muligheden for at erstatte eller begrænse brugen af produktet. Formolie Formolier kan være baseret på mineralske, vegetabilske eller syntetiske olier og kan derfor indeholde organiske opløsningsmidler og visse tilsætningsstoffer. Formolier baseret på vegetabilske olier eller vand skal anvendes alle steder, hvor det er teknisk muligt. Dette er bedre for miljøet, og ofte vil det også være bedre for arbejdsmiljøet - og brugen kræver færre foranstaltninger. Brug den særlige APV til en vurdering af, hvilken formolie som er mindst sundhedsskadelig. Påføring af formolie Ved påføring af formolie må arbejdsstedet ikke være arbejdssted for andre. Det skal indrettes, så sprøjt, stænk og sprøjtetåger ikke spredes unødigt. Vær opmærksom på: Vindretning. Forsvarlig understøtning af form, fx understøttet på terræn og hænge lodret i kran. Hvis finish kræver, at formolien sprøjtes på, så skal der anvendes åndedrætsværn, olietæt overtræksdragt med hætte og handsker. Værnemidler og type vælges og anvendes jf. leverandørens anvisninger og påføringsmåde. Der skal være adgang til vaske- og badefaciliteter med sæbe, hudcremer samt rene håndklæder. Olieforurenet tøj og handsker skal skiftes straks. Fugemasse Langt de fleste fugemasser indeholder isocyanater (PU skum), som er stærkt allergifremkaldende. Brugen af PU skum kræver uddannelse, og der skal træffes foranstaltninger, så hudkontakt og indånding undgås. Brugen af fugemasse kan minimeres ved at gøre mere ud af tilpasninger. Endvidere kan fugemasser (PU skum) erstattes af produkter uden isocyanater. 8 Generelt

9 Vægforskalling sforme skal som hovedregel håndteres ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Ved anvendelse af mindre forme kan det være hensigtsmæssigt at sammenbygge formene i større enheder på en plan montageplads og derefter hejse dem til støbestedet. Håndforme Håndforme kan anvendes i situationer, hvor manuel håndtering ikke kan undgås, eller hvor tekniske hjælpemidler ikke er hensigtsmæssige at anvende, fx: ved indendørs formarbejde på svært tilgængelige steder, i forbindelse med fundamentarbejde, hvor formene ikke kan samles i større enheder. Montage Håndforme placeres i den endelige opstilling én ad gangen og samles her. Hvis der skal placeres flere forme oven på hinanden, kan det være en fordel at samle formene parvis liggende på jorden/gulvet umiddelbart ved siden af den endelige placering. Den samlede formsektion kan herefter rejses op til endelig placering. Afforskalling Afforskalling sker efter samme fremgangsmåde - bare i omvendt rækkefølge. Tunge løft Håndforme under 25 kg kan håndteres manuelt af 1 person. Håndforme mellem kg kan håndteres manuelt af 2 personer. sforme over 45 kg skal håndteres med tekniske hjælpemidler. Tekniske hjælpemidler, fx kran, vogn eller lign., anvendes til at placere formmateriellet tæt på arbejdsstedet. Hermed kan unødig manuel transport undgås. Terrænet omkring arbejdsstedet skal være plant og stabilt, så bareller/stolpepaller kan anbringes forsvarligt, og sikker færdsel er muligt. Vægforskalling 9

10 Storflager Montering Formflager hejses til monteringsstedet og justeres på plads i forhold til endelig placering. Afhugning kan ske, når formflagen er sikret mod væltning med elementstøtter eller andet afstivningsmateriel. Herefter samles formen med den sidst monterede form. Vær særlig opmærksom på, at der kan være klemningsfare i forbindelse med samling af 2 formflager. Inden udstøbning finjusteres formen ved hjælp af afstivningsmateriellet. Afforskalling en må først nedtages, når betonen er hærdet tilstrækkelig, og den projekteringsansvarlige har givet tilladelse hertil. Afforskallingen skal udføres med egnet værktøj - jf. leverandøranvisningen. Kranen må aldrig anvendes til at løsne formen. Undgå at banke på formelementerne - hermed undgås unødig støj og skader på formene. Ankre, elementstøtter og lignende, som holder formene, kan fjernes inden afformningen - dog skal der altid være 1 sikring mod at formen vælter, som først må fjernes, når formen er anhugget. 10 Vægforskalling

11 Sikring mod nedstyrtning Rækværker/gangkonsoller Udstøbning og vibrering af beton udføres enten fra stillads, lift eller gangkonsol. Ved arbejde i mere end 2 meters højde skal arbejdsstedet være sikret med hånd-, knæog fodliste. Gangkonsoller Hvor det er muligt, monteres gangkonsoller og rækværker på formen, inden denne hejses på plads. Alternativt anvendes lift, stige eller faldsikring. Hvis gangkonsollen er monteret over 2 meter over terræn, og hvis den lodrette afstand mellem gangkonsollen og formkanten er mindre end 1 meter, så skal der monteres modholdsrækværk på lukkeformen (armeringsnet eller tæt armering kan i nogle situationer erstatte modholdsrækværk). Det anbefales at gangkonsoller monteres så tæt på formkanten som muligt. Hermed opnås en bedre arbejdsstilling i forbindelse med vibreringen af betonen. Alle frie kanter sikres med rækværk. Vægforskalling 11

12 Løft smateriellet må kun løftes med egnede løftebeslag, som passer til systemet. Følg altid leverandørens anvisninger. Ved løft af formflager, der er samlet i større enheder, skal løfteklør, krankrog og kran være dimensioneret til opgaven. Storflager er ofte meget vindfølsomme i løftet tilstand, og der bør derfor som hovedregel anvendes et styretov under kranhåndteringen. Håndtering af elementstøtter Elementstøtter med en vægt på op til 25 kg kan håndteres manuelt af én person. Elementstøtter med en vægt på kg kan håndteres manuelt af 2 personer. Elementstøtter, der vejer over 45 kg, skal håndteres ved brug af tekniske hjælpemidler, fx kran. 12 Vægforskalling

13 Afstivning Lodretstående forme skal primært afstives for vindlasten. Afstivningen kan enten udføres med systemstøttebukke eller elementstøtter fastgjort på opstillerformen, 2/3 oppe på formsiden, og med en hældning på grader. Ofte anvendes ligeledes en bundspindel til at rette formen ind. Ved meget høje vægforme kan det være nødvendigt at montere afstivningsmateriellet i flere niveauer. Afstivningsmateriellet fastgøres på formflagerne med systemmateriel. Fastgørelsen på gulv/terræn skal udføres, så vindlasten på formen kan overføres hertil. Ved fastgørelse i betonklodser på terræn skal vindlasten kunne overføres, uden at betonklodserne glider hen over underlaget. Gnidningsmodstanden mellem betonklodser og underlag er ofte overvurderet. Ved opstilling af skrå forme eller ved ensidige forme skal man være opmærksom på, at vindlasten ikke er den eneste kraft, der skal afstives for. Afstivningen skal derfor nøje gennemtænkes, og der skal foreligge et egentligt afstivningsprojekt. For beregning af vindlasten på en formflade kan der henvises til Betonelementforeningens hjemmeside, hvor der ligger en beregningsmodel "anvisning for afstivning" Vægforskalling 13

14 Dækforskalling Opbygning med enkeltstøtter Enkeltstøtter kan anvendes til forskallingshøjder indtil ca. 6 meter. Ved større højder anvendes forskallingstårne. Montage Topgaffel sættes på støtten, og den sikres evt. med lås. Herefter rejses 2 støtter for hver rideplanke. Støtterne sikres mod at vælte med et treben. Rideplankerne oplægges og sikres mod kipning - enten med kiler eller ved at dreje topgaflen, og herefter kan strøerne udlægges. Hvis der skal understøttes yderligere, opsættes resten af støtterne når fineren er udlagt. Der skal være tilstrækkeligt med støtter til at kunne bære finérstakken. Opstillingen sikres, så vandrette kræfter kan optages, fx ved skråstivere eller kryds (se også afsnit om vandrette kræfter side 19). Finér Udlægning af finérplader skal ske fra en platform på ca. 10 m 2. Platformen kan bygges på en af følgende måder: Platformen bygges ud fra et eksisterende dæk/stillads, som ligger i niveau med dækket. Mindre finérplader kan løftes op fra det underliggende niveau og fordeles. Finérplader hejses ned på strøerne i et mindre bundt, og skubbes enkeltvis på plads fra det underliggende underlag. En hel sammenbygget platform hejses på plads med kran. Når platformen er bygget, hejses et bundt finérplader ind på platformen og fordeles ud. 14 Dækforskalling

15 Kassettedækforskallingsystemer Alt efter system kan kassetterne opsættes med eller uden bærebjælker. Leverandørens anvisninger følges. Kassettesystem uden bærebjælker Kassetterne oplægges nedefra ved anvendelse af egnet hjælpemiddel, fx montagegaffel eller montagelift. Dækforskalling 15

16 Kassettesystem med bærebjælker Rideplanker/længdedrager opsættes på støtterne, der er sikret mod væltning. Oplægning af kassetter kan ske nedefra ved anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler, fx lift, arbejdsskammel eller ved at kassetterne monteres oppefra. Over 3,5 m anvendes line. Hvis kassetterne monteres oppefra, udlægges en ca. 10 m² platform nedefra, som der kan arbejdes fra, når resten af kassetter udlægges. Hvis det er muligt, anvendes egnede tekniske hjælpemidler til udlægningen. 16 Dækforskalling

17 Afforskalling en må først nedtages, når betonen er hærdet tilstrækkelig, og den projekteringsansvarlige har givet tilladelse hertil. Inden arbejdet påbegyndes, skal det sikres, at uvedkommende ikke færdes i området, hvor der afforskalles. I princippet foregår afforskallingen i omvendt rækkefølge af montagen, dvs. al understøtning, som ikke er nødvendig for at bære forskallingen, fjernes først. Nedtagningen startes normalt ved at skrue/-droppe topstykkerne ca. 4 cm ned, således at understøtningssystemet slipper det nystøbte betondæk. Finéren/kassetterne fjernes først og herefter kippes strøerne og nedtages, brug evt. specialværktøj (montagegaffel). Hold afstand, således at man ikke kan få nedfaldende komponenter i hovedet eller over sig. Udsparinger af dæk skal sikres med rækværk eller lignende før afforskalling. Sikring mod nedstyrtning Hvis forskallingshøjden er over 2 meter, skal der løbende opsættes rækværk langs alle frie sider - med undtagelse af montagefronten. Rækværkssceptre monteres på støtter/rideplanker, inden udlægningen af finér/kassetter påbegyndes. Efterhånden som finéren/kassetter udlægges, opsættes rækværk løbende. Sikkerhedsrækværket kan ofte kombineres med kantbegrænsningen for dækket. Når faldhøjden ved montagefronten overstiger 3,5 meter, skal der sikres mod nedstyrtning. Dette kan ske ved at: strøerne placeres med et lysmål på max 46 cm, der anvendes et egnet teknisk hjælpemiddel ved udlægning af kassetter, line og sele anvendes under udlægningen. Dækforskalling 17

18 Tunge løft Generelt Alt forskallingsmateriel placeres hensigtsmæssigt så tæt på anvendelsesstedet som muligt ved anvendelse af tekniske hjælpemidler, fx kran eller truck. Hvor der opbygges en "platform", placeres finér/kassetter på denne ved hjælp af tekniske hjælpemidler, inden de udlægges. Understøtninger Enkeltstøtter under 25 kg kan håndteres manuelt af én person. Enkeltstøtter med en vægt på kg må håndteres manuelt af to personer. Støtter. der vejer mere end 45 kg, må kun håndteres ved brug af tekniske hjælpemidler, fx kran. Rideplanker og strøer Rideplanker og strøer over 45 kg udlægges med kran eller andet teknisk hjælpemiddel, så tunge løft undgås. Rideplanker og strøer på op til 45 kg kan håndteres manuelt af 2 personer, såfremt der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, fx rullestillads, lift, montagegaffel eller andet. Rideplanker og strøer på op til 25 kg kan håndteres manuelt af 1 person, såfremt der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, fx rullestillads, lift eller andet. Finérplader/kassetter Finér/kassette med en vægt på max 25 kg kan udlægges manuelt af 1 person. Finér/kassetter op til 45 kg kan udlægges manuelt af 2 personer. Finérplader og kassetter større end 45 kg må ikke udlægges manuelt. 18 Dækforskalling

19 Vandrette kræfter Horisontale kræfter afledes direkte til egnede bygningsdele eller undergrunden - og ikke i understøtningssystemet. Horisontale kræfter optræder typisk ved ensidige støbninger i forbindelse med kantbegrænsninger, bjælker eller skrånende dækflader. Anvisninger om afsværtning af vandrette kræfter skal fremgå af projektmaterialet. Den forskallingsprojekterende skal levere denne anvisning. stårne (søjler med spindel) Opbygning af forskallingstårne skal altid planlægges, så det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at der skal anvendes egnede tekniske hjælpemidler til håndteringen af materiellet, samt at der skal sikres mod nedstyrtning, hvis faldhøjden overstiger 2 meter. Der findes mange forskellige systemer, som hver især opbygges forskelligt, og det er derfor vigtigt, at leverandørens opstillingsvejledning forefindes på opstillingsstedet. I de efterfølgende afsnit angives principperne for god branchepraksis i forbindelse med opbygning af forskallingstårne. Montering Liggende montage Hvor det er hensigtsmæssigt, og hvor pladsen tillader det, bør forskallingstårne opbygges liggende på et plant underlag. Materiellet placeres tæt på monteringsstedet, så unødig manuel transport undgås. Montering, løft og eventuel diagonalafstivning skal ske efter leverandørens anvisninger. Når tårnet er løftet på plads, kontrolleres stabiliteten, og det afstives om nødvendigt. Herefter justeres tårnet, så det står i lod og i den ønskede højde. Tårnet afhugges ved hjælp af lift, rullestillads, eller fra montagedæk. Kæder/stropper kan også trækkes ind midt i tårnet og anhugges i nederste ramme - så kan afhugningen ske fra terræn. Dækforskalling 19

20 Sektionsopbygget Søjlerne til første sektion rejses og sikres med treben eller lignende, og der monteres hegn. Når sektionen står i lod, hejses næste sektion på plads. Sektioner samles fra lift eller ved brug af montagedæk. Ved brug af montagedæk skal hvert niveau sikres med minimum en håndliste i ca. 1 meters højde, og adgangen mellem niveauerne etableres med indvendig stige og opgangsfelt i montagedækket. Arbejdsdækket sikres med hånd og knæliste. Lodret opbygget Søjlerne til første sektion rejses og sikres med treben eller lignende, og der monteres nødvendige hegn, afstivninger, montagedæk og adgang til dette via indvendig stige. Herefter monteres søjlerne til næste højde og der sikres mod nedstyrtning. Afforskalling I princippet foregår nedtagningen på samme måde som montagen - bare i omvendt rækkefølge. Topspindlerne løsnes, og finér, strøer og rideplanker nedtages. Herefter demonteres tårnet på en sådan måde, at der altid er minimum en håndliste på det niveau, man arbejder på. Til flere systemer er der udviklet et teknisk hjælpemiddel, som kan køre tårnet "ud i det fri", så det enten kan genbruges et andet sted eller lægges ned med kran for en efterfølgende demontering. 20 Dækforskalling

21 Sikring mod nedstyrtning (under opbygning) Alt montagearbejde over 2 meters højde skal ske fra montagedæk, og der må ikke klatres i konstruktionen. Montagedæk over 2 meters højde skal være sikret med sikkerhedsrækværk bestående af minimum en håndliste i ca. 1 meters højde - inden adgang til niveauet. Sikkerhedsrækværket/håndlisten kan bestå af hegn eller montagerækværk, der monteres fra underliggende montagedæk. Såfremt systemet ikke kan monteres efter ovenstående retningslinjer, skal montagen ske fra rullestillads/lift, eller der skal anvendes faldsikring med kort line under montagen. Hvis montagedækkene flyttes med op under montagen, skal der som minimum ligge ét montagedæk tilbage på hvert niveau og afstanden mellem montagedækkene skal være på ca. 1meter. Dækforskalling 21

22 Arbejdsdæk i tårn Hvor det er muligt, bør der monteres et arbejdsdæk ca. 2 meter under støbeflade/finér, som kan anvendes ved den videre montage af topstykker, rideplanker, strøer og finér/kassetter. Arbejdsplatformen sikres med knæ og håndliste. Håndlisten i 1 meters højde. Hvis det ikke er muligt at etablere et arbejdsdæk, skal montagen foregå ved brug af andre hjælpemidler. Da arbejdet på arbejdsdækket er kortvarigt, kan fodlisten undlades, såfremt der ikke arbejdes eller sker færdsel under arbejdsområdet. Afspær arbejdsområdet om nødvendigt. Lad arbejdsdækket blive, så det kan anvendes, når systemet demonteres. Adgangen til arbejdsdækket etableres med stige indvendigt i tårnet eller med trappetårn. Finér Ved udlægning og arbejdet på finéren følges anvisningerne "sikring mod nedstyrtning" på side 9 og 12. Tunge løft smateriellet kan håndteres forsvarligt ved at følge anvisningerne "Tunge Løft" på side Dækforskalling

23 Andre understøtningssystemer Monteres understøtningssystemer, hvor der ikke kan anvendes montagedæk, samles disse enten liggende eller fra lift/rullestillads. Arbejdsdæk mellem de enkelte tårne, skal monteres fra lift eller rullestillads, og dækket skal minimum være 60 cm bredt, og der skal monteres hånd og knæliste. Adgang til arbejdsdæk kan ske fra trappetårn eller stige. Dækforskalling 23

24 sstilladser sstilladser opbygges jf. leverandørens anvisninger. Ved montagearbejde over 2 meter skal der sikres mod nedstyrtning enten med håndliste eller faldsikring med kort line. Hvis der etableres arbejdsdæk under forskallingen, så skal dette sikres med hånd- og knæliste. Klatreforskalling Klatreforskallinger er ofte kendetegnet ved, at medarbejderen anvender faldsikringsudstyr under flytningen af den enkelte sektion. Ud fra en konkret vurdering kan det være mere sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at medarbejderen befinder sig på klatreformen, der flyttes - det vil sige, at platformen anvendes som en krankurv. 24 Dækforskalling

25 Forudsætningen for at anvende denne metode er, at der søges om dispensation hos Arbejdstilsynet. Denne ansøgning skal indeholde følgende oplysninger og dokumentation: En risikovurdering, hvoraf det fremgår, at andre mere sikre løsninger ikke kan anvendes af tekniske eller økonomiske årsager, og at sikkerheden ved personløft med kran er tilstrækkelig. Opgivelse af hvilke tidsrum, der skal arbejdes med personløft, og en beskrivelse af arbejdets udførelse. Tegninger og beregninger af de klatreforme, der planlægges anvendt. Dokumentation for, at de sikkerhedsfaktorer, der er anvendt ved dimensioneringen af kran og løftegrej, opfylder gældende krav. Beskrivelse af de eftersyns- og kontrolprocedurer, der anvendes inden klatreformen flyttes. Det gælder både kran, kæder, fastgørelser og faldsikringsudstyret. Identifikation af den kran, der skal anvendes til personløftet, samt dokumentation for kranens sikkerhedsmæssige tilstand, herunder gennemførte 12 måneders og 10-års eftersyn. Dokumentation for godkendelse af faldsikringsudstyr. Derudover skal det sikres/dokumenteres at: Personen, der opholder sig på formen, er sikret med faldsikringsudstyr, og at personen altid er sikret ved fastgørelse af faldsikringslinen til krankrogen eller en fast konstruktionsdel. Medarbejderen står ved rækværket under selve løftet. Tilsyn med arbejdsopgaven varetages af en fagligt kvalificeret person. Personer under 18 år ikke må beskæftiges med dette arbejde. For almindelig anvendelse af klatreforskallinger henvises til leverandørens brugsanvisning. Dækforskalling 25

26 Pligter for De nødvendige forudsætninger for forskallingsarbejdet skal indarbejdes i projekteringsog planlægningsfasen for at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Derfor skal alle parter leve op til deres ansvar og pligter i forhold til Arbejdsmiljøloven. Bygherre Når én eller flere arbejdsgivere forventes at være til stede på byggepladsen samtidig, skal bygherren udpege én eller flere kompetente personer til at koordinere sikkerhedsog sundhedsarbejdet under projekteringen og udførelsen af byggeriet. Disse koordinatorer skal hjælpe bygherren med at sikre, at: Arbejdsmiljøet bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprojektet. Afgrænse sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Koordinere sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Udarbejde og vedligeholde Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Udarbejde en journal, som beskriver arbejdsmiljøforhold i forbindelse med byggeriets drift og vedligeholdelse. Anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet. Yderligere information om Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) kan findes på Projekterende Den projekterende skal i projektmaterialet sikre, at Arbejdsmiljøloven kan overholdes, både i forbindelse med byggeriet og den efterfølgende vedligeholdelse af bygværket. Der er den fornødne plads og mulighed for at anvende tekniske hjælpemidler - fx plads mellem spuns og form, og løft og transport af forskallingsmateriel. Erstatte farlige stoffer og materialer med mindre farlige, fx formolie og fugeskum. Særlige risici er beskrevet, fx arbejde og adgang til arbejde i højden, afstivninger m.m. Det betyder blandt andet at: sarbejdet skal være planlagt og indarbejdet i såvel projekt som tidsplan. Lager-, adgangs-, forarbejdnings- og transportarealer er etableret og dimensioneret til opgaven og de tekniske hjælpemidler, der forudsættes anvendt. smateriel kan placeres hensigtsmæssigt i forhold arbejdspladsen og kørearealer for tekniske hjælpemidler. Der er plads til at samle, reparere, afrense og smøre formmateriellet. Dæk og andre konstruktioner, der forudsættes anvendt som modhold for afstivninger, kan optage de nødvendige kræfter. Derudover skal den projekterende inddrage bygherrens projektkoordinator i overvejelserne om projektet og give adgang til relevante dele af projektmaterialet. 26 Pligter for

27 Leverandør Leverandøren af forskallingsmateriellet skal udarbejde en brugsanvisning, som beskriver: Vægtangivelse, løfte-, transport-, og opstillingsanvisninger. Brug af særligt værktøj og fastgørelsesmetoder, hvor dette er påkrævet. Tilladelig støbetryk for de leverede forme. Såfremt det er leverandøren, der projekterer forskallingsarbejdet, gælder samme pligter som under projekterende, herunder: Inddrage projektkoordinator i overvejelserne omkring projektmaterialet. Udarbejder tegningsmateriale, montageanvisninger samt statiske beregninger i henhold til gældende normer. Udførende Med udgangspunkt i projektmaterialet skal arbejdet planlægges og tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder at entreprenøren skal sørge for, at: Tekniske hjælpemidler er til rådighed og anvendes, så tunge løft kan begrænses. At de ansatte er instrueret i arbejdet, brugen af tekniske hjælpemidler og værnemidler, samt har den fornødne uddannelse, fx isocyanatkursus (PU skum), kran- og teleskoplæssercertifikat. At der på arbejdspladsen er brugsanvisninger på tekniske hjælpemidler, montageanvisninger, samt at der er udarbejdet en APV for arbejdet. Derudover skal den udførende medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten samt tage hensyn til de anvisninger, der kommer fra bygherrens koordinator. Ansatte De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder, at: Tekniske hjælpemidler og værnemidler skal anvendes. Fejl ved sikkerhedsforanstaltninger m.m. skal udbedres eller meddeles arbejdsgiveren (formanden), inden arbejdet fortsættes. Tekniske hjælpemidler m.m. kun anvendes, hvis man har den fornødne kompetence, fx truckcertifikat eller fugekursus. Pligter for 27

28 Projektgennemgangsmøde Selv om aftalegrundlaget er entydigt, kan det være nødvendigt at holde et projektgennemgangsmøde for at få de sidste detaljer på plads i forhold til de øvrige aktiviteter, som indgår i det samlede projekt. Projekterende, koordinator og samtlige entreprenører bør deltage i mødet. Følgende emner bør drøftes og indgå i et skriftligt notat: Grænseflader/koordinering mellem aktørerne. Fælles sikkerhedsforanstaltninger, adgangs- og transportveje. Særlige risici og hvordan de forebygges. Muligheden for at anvende tekniske hjælpemidler. 28 Projektgennemgangsmøde

29 Opstartsmøde Før arbejdet går i gang, skal sjakket instrueres af arbejdsgiveren. Der bør afholdes et opstartsmøde, hvor følgende emner gennemgås: Virksomhedens APV for arbejdet. Plan for sikkerhed og sundhed. Leverandørens opstillingsvejledning. Særlige risici. Anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Signaler mellem kranfører og anhugger. Opstartsmøde 29

30

31

32 Vil du vide mere? På kan du læse og printe vore branchevejledninger og andet materiale om arbejdsmiljø. Få de seneste nyheder vælg punktet Nyhedsbrev og tilmeld dig. Vejledninger: Belysning og elforsyning på byggepladsen, varenr: Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed, varenr: De 10 små håndværkere (el-vejledning), varenr: Fugning med epoxy og PU-skum fra lukkede emballager, varenr: God praksis i forebyggelse af arbejdsulykker i bygge & anlægsbranchen, varenr: Gode tekniske hjælpemidler, varenr: Håndbog for sikkerhedsgruppen Bygge & Anlæg, varenr: Indretning af skurvogne og lignende, varenr: Montage af betonelementer og letbetonelementer, varenr: Montage af træelementer, varenr: Materialeoversigt, varenr: Sig fra! Sig stop!, varenr: Vi har ingen problemer med sikkerhed. Gode råd om sikkerhed, varenr: Vinterforanstaltninger, varenr: Kursusmaterialer: Kursusmappe for "Implementering af arbejdsmiljø i bygge- og anlægsvirksomheder", varenr: Plancher for "Implementering af arbejdsmiljø i bygge- og anlægsvirksomheder", varenr: Udførelse af APV i små bygge- og anlægsvirksomheder, varenr: Faktablade: På BARs hjemmeside kan du hente faktablade for 16 forskellige faggrupper, som beskriver de væsentligste problemstillinger indenfor hvert fag. Se specielt: Montage af betonelementer varenr: Andre materialer fra BAR: Vejledningerne kan også fås hos din organisation eller købes hos: Arbejdsmiljøbutikken Videnscenter for arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø Tlf.: , fax: E-post: ekspedition@vfa.dk Internet: BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg ISBN: Varenummer December 2009 Bygmestervej København NV Telefon Telefax sekr@bar-ba.dk Omslag: Henrik Bang Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Opsætning: