Håndbog i Praktikuddannelsen

Transkript

1 Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At arbejde med læring... 5 Læringsmiljø... 5 Læringsrum... 6 Læringsstile... 6 Metoder til læring i praktikken og hvordan du knytter praktik og teori... 7 Eksempler på læringsredskaber... 8 Refleksionscirklen... 8 Logbog... 9 Holdningsdiskussioner... 9 Læringsplaner... 9 Sidemandsoplæring Vejledningssamtaler Samarbejde med praktikvejledere Den daglige praktikvejleder Den ansvarlige/koordinerende praktikvejleder Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige Introduktionsdag i kommunen Introduktionspraktik Fastlagte samtaler Forventningssamtalen Midtvejsevaluering Slutevaluering Prøvetidserklæring Arbejde med mål i praktikken Dine egne papirer fra praktikuddannelsen Trin 1 Oktober 2012 Side 2

3 Praktikuddannelsen Borgere og de pårørende Social- og sundhedshjælperelev Praktikvejleder/personalegruppe Tværfaglige samarbejdspartnere Du vil i praktikuddannelsen møde borgere og pårørende, der i kortere eller længere tid i deres liv har brug for en professionel social- og sundhedsfaglig indsats fra de ansatte, bl.a. social- og sundhedshjælperen. Praktikuddannelsen er opdelt i to perioder på hver ca. 14 uger, indenfor hjemmepleje og/eller plejecenter. I de to praktikperioder vil du møde borgerne enten på plejecentre, i hjemmeplejen og/eller på daghjem/dagcentre. Du må forvente, at det tager nogle uger at falde til i en ny afdeling. Yderligere tager det tid, før du selvstændigt kan løse opgaver. Trin 1 Oktober 2012 Side 3

4 Du skal være opmærksom på, at arbejdsopgaverne i praktikken skal udføres hele døgnet, hvorfor du skal påregne, at der kan/vil være arbejde på skiftende tidspunkter døgnet igennem, herunder aften- og nattevagt samt weekender og helligdage. En praktikuddannelsesuge består af 37 timer, jf. overenskomst for social- og sundhedspersonale. Din tjenestetid planlægges i samarbejde med praktikstedet, så læringsmulighederne udnyttes bedst muligt. Trin 1 Oktober 2012 Side 4

5 Læring i uddannelsen Din læring er i fokus i din uddannelse, både i skole- og praktikperioderne. Skoleundervisningen skal styrke din forståelse af sammenhænge og helhed i uddannelsen og bidrage til udviklingen af din professionelle tilgang til social- og sundhedsområdet. Praktikuddannelsen og vejledningen skal tilrettelægges, så den understøtter dit arbejde med målene for den praktiske og teoretiske undervisning. Dette gør du ved at udføre og reflektere over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. De forskellige læringsmiljøer giver dig mulighed for at kunne nå kompetencemålene for uddannelsen ved uddannelsens afslutning. I udviklingen af dine kompetencer vil du have mulighed for at arbejde med kompetencemålene i forskellige sammenhænge. Eksempelvis vil du i skolen skulle arbejde sammen med dine elevkammerater og lærerne. I praktikken skal du arbejde sammen med borgere, pårørende, kolleger, vejledere, tværfaglige samarbejdspartnere og de uddannelsesansvarlige. I samarbejdet er det vigtigt at have fokus på at: Være motiveret for at skabe kontakt Udvise empati og evne til omsorg, også i forhold til dig selv Indgå i professionelt samspil og kommunikation med borgere/patienter, pårørende, personale og tværfaglige samarbejdspartnere Være opsøgende overfor teoretisk viden og anvende denne i praktikken Arbejde på en etisk forsvarlig og respektfuld måde Udvise professionel ansvarlighed indenfor dit ansvars- og kompetenceområde Dine praktikvejledere/personalet vil vejlede dig i at udvælge de borgere/patienter, situationer og opgaver, som kan skabe god læring for dig i forhold til praktikmålene. At arbejde med læring Læring finder sted i mellem mennesker og i relation til opgaveløsning. Det er i samspillet med andre, at vi bliver udfordret, tager stilling samt justerer og kvalificerer vores handlinger. Derigennem lærer og udvikler vi os. Læring opstår i et dynamisk samspil mellem personer. Der er forskellige faktorer, der gør sig gældende, når du skal lære i dine praktikperioder. Her skal nævnes læringsmiljø, læringsrum og læringsstile. Læringsmiljø Alle arbejdspladser har et læringsmiljø. Et positivt læringsmiljø vil stimulere til, at du udfolder dig, eksperimenterer, får ansvar, deler viden med andre og vokser med opgaven. Trin 1 Oktober 2012 Side 5

6 Læringsmiljøet er de fysiske rammer, den pædagogiske praksis og organiseringen af læringen på praktikstedet. Det vil sige, at det er de aktiviteter, der vil have fokus på at udvikle din erhvervsfaglige kompetence. Læringsrum Et læringsrum beskriver de muligheder, som du har for at lære i det daglige arbejde. Det vil sige de aktiviteter, som finder sted, og det samspil, du har med dine vejledere og kolleger omkring selve varetagelsen af opgaveløsningen. Læringsstile Læringsstil er en måde, du (bedst) lærer på. Hvis du er opmærksom på dine læringsstile, vil du bedre kunne øge din handlekompetence. Herved bliver dine muligheder for at opnå en frugtbar læringsproces større. Man kan inddele læringsstile i 4 hovedgrupper: Praktikeren: De mennesker, der begriber det, som sker gennem en konkret oplevelse, er praktikere og lærer bedst ved konkrete handlinger. De kan lide at være involveret i en oplevelse og lægger vægt på følelser og fornemmelser. De vil helst være sammen med andre og er gode til at samarbejde. De stiller ikke så mange teoretiske spørgsmål og har brug for mål og rammer. Forslag til, hvordan du kan fremme den praktiske læringsstil: Finde frem til praktiske teknikker på forskellige områder Afprøve ting for at se, hvordan de virker i praksis Bruge tjekliste Den reflekterende: De mennesker, der omdanner det, som sker, ved refleksion, lærer bedst ved at tænke sig om og stille spørgsmål til det, de oplever. De har brug for at kunne se en sammenhæng i tingene og lægger vægt på forståelse. For dem er det vigtigt, at de har mulighed for at overveje situationen og forskellige muligheder. De er meget optaget af processen og arbejder gerne sammen med andre. Det er vigtigt for dem, at de har nogle at drøfte tingene med. Forslag til, hvordan du kan fremme den reflekterende læringsstil: Træne dig til at observere og udarbejde beskrivelser af det observerende Skaffe dig viden om andres synspunkter Udtænke alternative fremgangsmåder Teoretikeren: De mennesker, der begriber det, som sker, gennem abstrakt begrebsliggørelse, er teoretikere. De lærer bedst ved først at tilegne sig viden for dernæst at Trin 1 Oktober 2012 Side 6

7 opstille teorier og modeller. De har en videnskabelig tilgang til problemer og arbejder logisk trin for trin og tænker rationelt. De arbejder gerne alene og er glade for bøger og pensum. Forslag til, hvordan du kan fremme den teoretiske læringsstil: Opsøge forskellige teorier om et bestemt emne Stille undersøgende spørgsmål - og besvare dem Lede efter svagheder i andres argumentation Den eksperimenterende: De mennesker, der omdanner det, som sker, ved aktivt at eksperimentere, lærer bedst ved selv at prøve. De elsker at kaste sig ud i nye opgaver, og de har det fint med ikke altid at vide, hvor det hele ender. De kan godt lide selv at arbejde med tingene og prøve teorierne af i praksis. Forslag til, hvordan du kan fremme den eksperimenterende læringsstil: Gøre noget hurtigt og uden at tænke på fejl Handle uden at spørge andre først Gøre noget, som ikke er prøvet før. Kilde: Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne af Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinter Schmidt side 36-46, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag Udover at vælge den indgang til stoffet, der passer dig bedst, vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med alle læringsstile. Den optimale læring forekommer der, hvor alle de fire læringsstile bliver benyttet, idet du således kommer hele vejen rundt om stoffet. Udover de nævnte læringsstile findes der også nogle læringsøvelser og redskaber, der kan være med til at udvide og udbygge din læring. Metoder til læring i praktikken og hvordan du knytter praktik og teori I praktikken vil du få mange forskellige indtryk og oplevelser både personligt og fagligt. For at disse oplevelser kan give dig brugbar læring, er det vigtigt, at du kan reflektere. I praktikken vil der derfor blive afsat tid til fordybelse. Flere læringsredskaber vil kunne understøtte denne læring. Eksempler på læringsredskaber finder du på de næste sider. Trin 1 Oktober 2012 Side 7

8 Eksempler på læringsredskaber Refleksionscirklen Formålet med refleksion er: at bearbejde situationen for at lære noget, der kan anvendes i en kommende plejesituation. Ordet refleksion kommer af det latinske ord reflectere, der betyder tilbagekastning. I forbindelse med læring i praksis betyder det at kaste blikket, tankerne tilbage på noget, der er sket. Når vi reflekterer over f.eks. en plejesituation, betyder det, at vi tænker en bestemt situation igennem, relaterer den til vores viden og dermed bliver klogere på, hvad der gik godt, og hvad der kunne gøres bedre i situationen. Refleksion er også et redskab til at kunne forbinde/koble teori/viden og dermed kvalificere vores handling og læring. Refleksionscirklen Hvordan? Hvad skal der ske nu? Beskriv en konkret oplevelse/ situation i praktikken. Hvad kunne jeg gøre anderledes eller bevare i en tilsvarende situation? Uddyb: Hvad tænkte jeg? Hvad følte jeg? Hvad gjorde jeg? Hvordan kan jeg anvende teorien/erfaringen? Hvilke begreber eller teorier kan hjælpe dig med at forstå situationen/problemet? Hvad var godt/mindre godt? Hvorfor? Hvordan reagerede borgeren/ patienten? Hvordan var borgerens/ patientens kropssprog? Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Refleksion kan foregå både med enkeltpersoner og i grupper. Trin 1 Oktober 2012 Side 8

9 Logbog Formålet med at skrive logbog er: at give dig mulighed for at få bearbejdet dine oplevelser og erfaringer. Ved at nedskrive dine tanker, får du mulighed for at vende tilbage, videreudvikle og anvende dem som grundlag for en mere nuanceret tænkning. Logbogen er et læringsredskab mellem dig og dine vejledere. Du opfordres til at tage din logbog med til dine vejledningssamtaler. Logbogen giver dig øvelse i: At betragte din løsning af opgaverne fra et andet perspektiv At formulere dig skriftligt At udtrykke din undren ved f. eks at stille spørgsmålene: Hvad, hvordan og hvorfor At dokumentere Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Holdningsdiskussioner Formålet med holdningsdiskussioner er: at kunne deltage i en drøftelse af personalets professionelle overvejelser om eksempelvis en situation eller en borger. I praktikken skal du deltage i disse diskussioner i såvel plejeteamet som med andre samarbejdspartnere ved at: Kunne lytte opmærksomt Stille spørgsmål Give tilbagemelding Uddrage det væsentlige af diskussionen og nedskrive i notatform i logbogen Formidle eller præsentere en borgers situation eller problemstilling for personalegruppen, f.eks. ved et oplæg Læringsplaner Formålet med læringsplaner er: at arbejde med en konkret problemstilling. Læringsplaner er et arbejdsredskab til at strukturere og fastholde læringssituationen og til at kunne gå i dybden med et emne. Læringsfokus vil her være på de direkte faglige færdighedskvalifikationer. Trin 1 Oktober 2012 Side 9

10 Sidemandsoplæring Formålet med sidemandsoplæring er: at drage direkte læring af en rollemodel. Sidemandsoplæring opfattes som en særlig form for praksislæring, der henviser til den læring, som finder sted i direkte tilknytning til handlingerne på praktikstedet. Sidemandsoplæring forstås derfor som en udveksling af viden og færdigheder, der sker som en integreret del af den daglige opgaveløsning sammen med vejlederne. Her vil du være helt tæt på opgaverne. Vejlederen vil være rollemodellen. Som rollemodel vil din vejleder få mulighed for at vise dig, hvordan de forskellige arbejdsopgaver og de forskellige faglige procedurer omkring borgeren/ patienten skal udføres. Vejledningssamtaler Formålet med vejledningssamtaler er: at du og vejlederen drøfter den professionelle tilgang til opgaveløsningen. Du og vejlederen kan eksempelvis drøfte: Borgerens/patientens helhedssituation Teorier Faglige vurderinger Etiske overvejelser Læringsmiljø Arbejdsmiljø Metoderne er mangfoldige og kan på hver sin måde være med til at skabe læring i uddannelsen. Læring er en stor og omfattende proces, og når man har lært noget, har man udviklet sig. Læring er forandring. Trin 1 Oktober 2012 Side 10

11 Samarbejde med praktikvejledere I din praktikuddannelse vil hele personalegruppen deltage i dit uddannelsesforløb. Du vil på de forskellige praktiksteder få tildelt en daglig/ansvarlig/koordinerende praktikvejleder. Den daglige praktikvejleder Støtter og vejleder dig i dit daglige arbejde, så du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt og sikre, at din uddannelsesplan løbende justeres Deltager i forventnings-, midtvejs- og slutevalueringssamtaler med afgivelse af praktikerklæring Udvælger borgere med arbejdsopgaver, der giver dig mulighed for at arbejde med målene for praktikperioden og din personlige uddannelsesplan Afholder ugentlige vejledningssamtaler, hvor du har mulighed for at reflektere/undre dig over arbejdsopgaver og problemstillinger/dilemmaer Samarbejder med den ansvarlige vejleder, uddannelseskonsulenten samt din kontaktlærer, specielt ved komplekse elevforløb Evaluerer dig og din uddannelse løbende og giver dig tilbagemelding Er bekendt med materialet på SOSU C s hjemmeside og har deltaget i et praktikvejlederkursus Den ansvarlige/koordinerende praktikvejleder Er med til at udarbejde et introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i din uddannelsesplan samt sikrer, at arbejdsopgaverne tilgodeser praktikmålene Er med til at tilrettelægge og afvikle forventnings-, midtvejs- og slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring sammen med din daglige praktikvejleder Samarbejder med uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige og din kontaktlærer ved komplekse elevforløb og ved eventuelle samtaler Er orienteret om din faglige og personlige udvikling ved løbende evaluering og faglige drøftelser og er med til at sikre, at din uddannelsesplan løbende justeres Sikrer, at du har opgaver, der tilgodeser din uddannelsesplan og praktikmålene Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige Sikrer et godt og udviklende samarbejde mellem skole og praktiksted Sikrer, at du får tilbudt et praktiksted, der tilgodeser din personlige uddannelsesplan Sikrer, at du tilknyttes en ansvarlig/daglig/koordinerende praktikvejleder Deltager eventuelt i samtaler sammen med kontaktlærer og dine vejledere Sikrer, at dit praktiksted opfylder de lovmæssige forpligtelser, herunder også udvikling af viden om uddannelsen og praktikvejlederfunktionen Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige på praktikstedet har det overordnede ansvar for din uddannelse i kommunen/regionen. Uddannelseskonsulenten, i den kommune/region du er ansat i, er din arbejdsgiver, jf. pjece om uddannelse og arbejdsvilkår. Trin 1 Oktober 2012 Side 11

12 Introduktionsdag i kommunen Den første dag i uddannelsen foregår i den kommune, som du er ansat i. Formålet med introduktionsdagen er At du får kendskab til kommunens opbygning, og hvor du hører til i kommunen At du bliver bevidst om ansættelsesstedets rolle og ansvar i forhold til din uddannelse Du vil på introduktionsdagen møde den uddannelsesansvarlige, som vil introducere dig til uddannelsen og redegøre for praktiske oplysninger. Introduktionsdagen forventes at indeholde Social- og sundhedshjælperens ansættelses- og uddannelsesvilkår Social- og sundhedshjælperens funktionsområde Social- og sundhedsforvaltningens opbygning Kommunens ældrepolitik Oversigt over kommunens praktikmuligheder Plan for den kommende introduktionspraktik i kommunen Ferie- og sygefraværsregler Tavshedspligt og oplysningspligt Introduktionspraktik Cirka 3 uger inde i dit udddannelsesforløb vil du komme i introduktionspraktik i kommunen. Formålet med introduktionspraktik er, at du Præsenteres for dit kommende praktiksted og introduceres til de aktiviteter i din kommune, der er relevante for området Præsenteres for dine kommende arbejdskolleger på praktikstedet Introduceres til det daglige arbejde sammen med en vejleder Får indblik i, hvilket arbejdsområde du har som social- og sundhedshjælperelev Får kendskab til betydningen af: - tavshedspligt og oplysningspligt - adfærd i hjemmene/hos borgerne - regler i forhold til gaver Du skal ud hos borgerne i introduktionspraktik for at få mulighed for at iagttage social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver og for at møde borgerne. Det er vigtigt, at du i løbet af introduktionspraktikken undrer dig og stiller spørgsmål. Her kan du bruge de ovennævnte redskaber såsom logbog og refleksionscirklen. Det er vigtigt, at du i løbet af introduktionspraktikken forholder dig til Hvordan du oplever borgerens hverdag Praktiske oplysninger, som er vigtige for dig som social- og sundhedshjælperelev Hvilke samarbejdspartnere du møder Fastlagte samtaler I praktikuddannelsen er der følgende fastlagte samtaler i både praktik 1 og praktik 2: Trin 1 Oktober 2012 Side 12

13 Forventningssamtale Midtvejsevaluering Slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring, der indeholder vejledende standpunktsbedømmelse godkendt/ikke godkendt i praktik 1 Slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring, der indeholder afsluttende standpunktsbedømmelse godkendt/ikke godkendt i praktik 2 Forventningssamtalen Inden for de 2 første uger i begge praktikperioder skal der afholdes en gensidig forventningssamtale mellem dig, din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt evt. din kontaktlærer og/eller uddannelseskonsulenten. Samtalen skal med udgangspunkt i din personlige uddannelsesplan og praktikmålene omhandle gensidige forventninger mellem dig, den daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt andre samarbejdspartnere. Du skal medbringe mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog til samtalen, da denne danner grundlag for planlægningen af din videre udvikling. Forventninger til dig At du skriftligt har forberedt dig til forventningssamtalen At du er ansvarlig og tager aktiv del i samtalen At du er åben og modtagelig for vejledning At du fortæller, hvis der er noget, du ikke trives med At du fortæller, hvis der er noget, du synes er svært, og som praktikstedet skal vide At du fortæller, hvad dine forventninger til praktikperioden er At du fortæller, hvis der er områder fra tidligere, som er vigtige for dig at arbejde videre med At du fortæller, hvordan du lærer bedst Ved samtalen aftaler du og din vejleder en plan for din læring frem til midtvejssamtalen. Du skriver en konklusion, som vejlederen godkender. Konklusionen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan. Inspiration til din forberedelse til forventningssamtalen Læs målene for praktikken og din personlige uddannelsesplan grundigt igennem og skriv med dette som baggrund noget om: Hvem er du fagligt og personligt? Fortæl f.eks. om tidligere skolegang, anden uddannelse, beskæftigelse, fritidsinteresser, tidligere praktikforløb Specielle hensyn ordblindhed, sprogvanskeligheder eller andet? Hvad har du lært på skolen? Hvad havde du let ved, og hvad havde du svært ved? Hvordan er det gået for dig i dine tidligere praktikker? Hvad havde du let ved, og hvad var svært for dig? Trin 1 Oktober 2012 Side 13

14 Hvad forventer du at lære, og hvordan lærer du bedst? Har du specielle personlige eller faglige fokusområder? Hvordan vil du bruge din logbog? Hvordan vil du bruge dine vejledere? Hvordan aftaler vi at løse eventuelle konflikter i forhold til vejledere, borgere og kolleger? Er der nogen personlige forhold, der kan have indflydelse på din praktik? Hvilke opgaver kunne du specielt godt tænke dig at arbejde med i din praktik? Midtvejsevaluering Midtvejs i hver praktikperiode afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/ koordinerende praktikvejleder, evt. uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige, og din kontaktlærer fra skolen deltager. Udgangspunktet for midtvejsevalueringen er Praktikmålene for uddannelsesperioden Din personlige uddannelsesplan Din præstation indtil samtalen Midtvejsevalueringen er en aktuel status på din præstation indtil nu. Den skal være skriftlig og udarbejdes af praktikvejlederen før samtalen. Du skriver en konklusion af samtalen, herunder hvad du skal arbejde videre med i den næste periode. Konklusionen godkendes af vejlederen. Du og din praktikvejleder udarbejder i fællesskab en handlingsplan for den resterende del af din praktikperiode. Både midtvejsevalueringen, konklusionen og handlingsplanen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Inspiration til din forberedelse til midtvejssamtalen Hvordan har du det i praktikken? Hvordan fungerer samarbejdet mellem dig og dine vejledere, andre kolleger samt borgere? Hvor langt er du i forhold til opfyldelse af målene for praktikperioden? Hvilke opgaver har du været igennem og på hvilken måde? Hvilke opgaver mangler du at arbejde videre med, og hvordan kan det planlægges og hvordan skal det foregå? Hvordan går det med afholdelse af vejledningssamtaler? Er aftalerne, der blev indgået til forventningssamtalen, blevet overholdt? Trin 1 Oktober 2012 Side 14

15 Slutevaluering Ved afslutningen af praktik 1 afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder, evt. uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige og din kontaktlærer deltager. Praktikstedet udarbejder en skriftlig praktikerklæring, der beskriver, hvor langt du er i din faglige og personlige udvikling i forhold til praktikmålene, og hvad du med fordel kan arbejde videre med. Denne vejledende praktikerklæring vurderes godkendt/ikke godkendt, og den er således et arbejdsredskab og skal bruges som udgangspunkt for det videre uddannelsesforløb. Det er ikke et krav, at praktik 1 vurderes godkendt. Hvis det ved en vejledende praktikerklæring vurderes, dit praktikforløb ikke kan godkendes, skal der holdes en samtale med henblik at planlægge dit eventuelle videre forløb. Originalen af den vejledende praktikerklæring sendes til skolen, og du skal selv sørge for at tage en kopi af den, inden den sendes. Kopien sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Praktikerklæringen tager udgangspunkt i praktikmålene for perioden i forhold til din præstation. Ved afslutningen af praktik 2 afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder, eventuelt uddannelsesansvarlige samt eventuelt din kontaktlærer deltager. Praktikstedet udarbejder en skriftlig praktikerklæring, der beskriver, hvor langt du er i din faglige og personlige udvikling i forhold til praktikmålene, og hvad du med fordel kan arbejde videre med. Praktikperioden skal bedømmes godkendt, for at du kan fortsætte på skoleperiode 3 og gå til de afsluttende eksamener. Originalen af praktikerklæringen sendes til skolen, og du skal selv sørge for at tage en kopi, inden den sendes. Kopien sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Yderligere praktikforløb kan aftales individuelt, hvis du har fået standpunktsbedømmelse ikke godkendt i praktik 2. Praktikerklæringen tager udgangspunkt i praktikmålene for perioden i forhold til din præstation. Prøvetidserklæring I din første praktik er du i prøvetid. Der kan blive udarbejdet en prøvetidserklæring i løbet af denne periode. Trin 1 Oktober 2012 Side 15

16 Arbejde med mål i praktikken Præstationsstandarder i forhold til de personlige og faglige kompetencer i praktikken. Viden Færdigheder Holdning (Kognitive mål) (Færdighedsmål) (Holdningsmål) Begynder Kendskab til Løse opgaver i kendt situation eller i komplicerede situationer under vejledning Reagere på Forholde sig til Hjælpeord: faktaviden, genkende, beskrive, gengive Hjælpeord: vejledes, indstillet på, kopierer, anvender, bliver klar over, kan ikke prioritere Hjælpeord: deltager, interesseret, lytter, udviser forståelse Rutineret Viden om Kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre Reflektere over Hjælpeord: vælger, overfører, redegør gerne, generaliserer, sammenligner, begrunder Hjælpeord: overblik, afprøver, rutinepræget, en vis sikkerhed, en vis selvstændighed, overskuer eget arbejde Hjælpeord: argumenterer, påtager sig, bevidst om, konsekvent, vælger, samarbejder Avanceret Indsigt i Kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikkerutinerede situationer alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Arbejde bevidst med Udvikle Hjælpeord: planlægger, kombinerer, kritiserer, overskuer, diskuterer, fremstiller Hjælpeord: udfører selvstændigt, udfører sikkert, udfører kreativt, ser nuancer, prioriterer mellem opgaver, overskuer større sammenhænge udover eget arbejde Hjælpeord: tager ansvar, har en grundholdning, beslutter, ændrer strategier, tager ansvar, kritisk reflekterende, viser selvtillid Trin 1 Oktober 2012 Side 16

17 Mål A I samarbejde med borgeren arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - samarbejdsredskaber - sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - WHO - hvordan aktiviteter inddeles - livskvalitetsbegrebet - Maslows behovspyramide - motivationsformer - den normale aldring - livsformer - livsstilssygdomme - regeringens folkesundhedsprogram - kommunens sundhedsplan - forskellen mellem sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - aktiviteter med indsigt i livskvalitetens betydning herfor Du kan arbejde med målet ved, at du - kan anvende principperne for samarbejde med udgangspunkt i borgerens dagligdag - viser interessere for samarbejdet med borgeren - kan arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende under vejledning - viser forståelse for vigtigheden i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag i konkrete situationer f.eks. kostog motionsvaner - kan anvende aktivitets- og livskvalitetsbegrebet med udgangspunkt i borgerens dagligdag - kan forholde dig til sammenhængen mellem aktivitets- og livskvalitetsbegrebet - motiverer borgeren til at deltage i aktiviteter i kommunen og i borgerens eget hjem - kan prioritere samarbejdet med udgangspunkt i borgerens dagligdag - kan ændre samarbejdsstrategier med udgangspunkt i borgerens dagligdag - arbejder selvstændigt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende - tager ansvar for borgerens behov for sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag - gennemfører forskellige aktiviteter med udgangspunkt i borgerens dagligdag - reflekterer over sammenhængen mellem aktiviteter og livskvalitet - vurderer borgerens individuelle behov for væske og ernæring - informerer borgeren om kommunens sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Trin 1 Oktober 2012 Side 17

18 Mål B Observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - kroppens normale funktioner og opbygning - den normale aldring - fysiske, psykiske og sociale forandringer - * elementære sygeplejeopgaver - egenomsorg og ressourcer - selvbestemmelsesret - handicap - symptomer og forandringer i sundhedstilstanden - hyppigst forekommende og mulige årsager til ændring i sundhedstilstanden - hvordan man planlægger og evaluerer elementære sygeplejeopgaver - livskvalitet - forskellen på magtanvendelse og omsorgssvigt Du kan arbejde med målet ved, at du - observerer og reagerer på fysiske, psykiske og sociale forandringer hos borgeren - arbejder med elementære sygeplejeopgaver under vejledning - bliver bevidst og forholder dig til borgerens egenomsorgs kapacitet - udviser forståelse for den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret - tager ansvar for borgerens behov for elementære sygeplejeopgaver - selvstændigt og sikkert vurderer, udfører og evaluerer elementære sygeplejeopgaver - med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret viser, du kan prioritere elementære sygeplejeopgaver - i plejen kan ændre strategier og vurdere borgerens livskvalitet - diskuterer plejesituationer med etiske dilemmaer * Elementære sygeplejeopgaver: personlig hygiejne, bad, hudpleje, barbering, kompressionsbehandling, fod- og negle, mundpleje, søvn og hvile, smerter, feber, inkontinens, katederpleje, stomipleje, obstipation, smitteveje Trin 1 Oktober 2012 Side 18

19 Mål C Vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunes kvalitetsstandarder, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - omsorgs- og egenomsorgsbegrebet - arbejdsmiljølovgivningen - ernæringens betydning - væskebalance - indkøb - tøjvask - kvalitetsstandarder - vurdering af omsorgsbehov - hensigtsmæssige miljøvalg - organisering af arbejdet - kost til borgere med særlige behov - madordninger - kost og motion - serviceaftalen Du kan arbejde med målet ved, at du - udfører praktisk og personlig hjælp med udgangspunkt i borgerens behov - anvender arbejdsmiljølovgivningen i praksis - overvejer borgerens ernæringsbehov - forholder dig til borgernes ressourcer - viser forståelse for kvalitetsstandarderne - overskuer borgerens behov for og evne til egenomsorg - selvstændigt vurderer, udfører og evaluerer borgerens behov for personlig og praktisk hjælp - selvstændigt vurderer, udfører og evaluerer borgerens behov for særlig kost - forholder dig kritisk reflekterende til borgerens ressourcer - er kritisk reflekterende i forhold til serviceaftalen Trin 1 Oktober 2012 Side 19

20 Mål D Formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om Du kan arbejde med målet ved, at du - kommunens tilbud om madservice - hvor ældre og handicappede kan henvende sig i kommunen og få information om aktivitetstilbud - de kørselsordninger, som de ældre og handicappede har mulighed for at få i den kommune, hvor du er ansat - andre tilbud om kørselsordninger, som ikke er kommunale - forskellen på varige og midlertidige hjælpemidler - tilbud om beskyttede boliger - genoptræningsmuligheder - tilbud om dagcenter - formidler din viden om madservice, aktivitetstilbud eller kørselsordning - afprøver og formidler din viden om kommunale og private tilbud til en konkret borger, du kender godt - er opsøgende i forhold til konkrete servicetilbud til borgeren - hvordan en borger kan få bevilget ledsagerordning, hvor du er ansat - frivilligt arbejde i den kommune, du er ansat i - patientforeninger, der er relevante for de borgere, du arbejder med - nærmiljøets betydning for borgeren - kommunens kvalitetsstandarder - Serviceloven i forhold til selvbestemmelsesret - rettigheder i forhold til tandlæge - rettigheder i forhold til briller og høreapparat - rettigheder i forhold til fodpleje - er bevidst om borgerens selvbestemmelsesret - tager initiativ til og støtter borgerne i kontakt til relevante servicetilbud - forholder dig kritisk til kvalitetsstandarder - forklarer til din vejleder, hvordan du vurderer, hvilke aktivitetstilbud der kunne være aktuelle for dine borgere - redegør for, hvordan du vil formidle informationer om forskellige servicetilbud tilpasset borgerens ønsker og behov Trin 1 Oktober 2012 Side 20

21 Mål E Arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag og voldspolitik samt forholde sig til disses betydning for eget udannelsesforløb og social- og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - kommunens værdigrundlag - kommunens voldspolitik - tavshedspligt - social- og sundhedshjælperens kompetenceområde - værdigrundlagets betydning i forholdet til samarbejdet med borgere og kolleger - betydningen af tavshedspligt og underretningspligt - social- og sundhedshjælperens kompetence i praksis Du kan arbejde med målet ved, at du - har forståelse for kommunens ældrepolitik, værdigrundlag og voldspolitik - overholder tavshedspligten og underretningspligten - arbejder ud fra social- og sundhedshjælperens kompetenceområde under vejledning - arbejder bevidst med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og voldspolitik - kan skelne mellem tavsheds- og oplysningspligten - kan prioritere og selvstændigt udføre arbejdet inden for eget kompetenceområde samt sige til og fra Trin 1 Oktober 2012 Side 21

22 Mål F Arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikle færdigheder i at forholde sig kritisk til informationerne, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - praktikstedets kommunikationssystem - praktikstedets IT system til dokumentation - tavshedspligt og oplysningspligt - internettets muligheder for videnssøgning - internettets muligheder og begrænsninger for videnssøgning - kommunens intranet og hjemmeside Du kan arbejde med målet ved, at du - undersøger, hvordan kommunens telefonsystem til kommunikation anvendes og begynder at anvende det - kender eller anvender nødkaldssystem/kaldesystem - holder dig orienteret om dine egne borgere i kommunens dokumentationssystem - overholder tavshedspligten samt gør rede for denne overfor praktikvejleder - viser din praktikvejleder, at du har forståelse for vigtigheden af dokumentation - viser din praktikvejleder, at du har forståelse for tavshedspligten - anvender praktikstedets kommunikationssystem i hverdagen - støtter og vejleder borgere i at anvende nødkaldssystem eller kaldesystem - anvender praktikstedets IT system til dokumentation - giver relevante informationer og observationer videre - videreformidler regler vedrørende tavshedspligt til nye kolleger, borgere og pårørende - reflekterer over og diskuterer den faglige dokumentation om borgerne - forholder dig kritisk til og diskuterer viden, du har fundet på internettet Trin 1 Oktober 2012 Side 22

23 Mål G Kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - forskellige kommunikationsformer - kommunikationens betydning - livshistorie - netværk - forskellige dokumentationsformer - forskellen mellem faglige overvejelser og sund fornuft - arbejdsstedets tværfaglige samarbejdspartnere - eget ansvarsområde - din egen rolles betydning i kommunikationen med andre - betydning af sprogsvigt i forbindelse med kommunikation - den professionelle samtale - hvilke dokumentationsredskaber, der er relevante i en aktuel situation - tværfaglige samarbejdspartnere og deres kompetencer Du kan arbejde med målet ved, at du - anvender teorier om kommunikation i forbindelse med faglige overvejelser - reflekterer over borgerens livshistorie, og bevidst bruger den i din kommunikation med denne - udviser forståelse og interesse for dokumentation - anvender forskellige dokumentationsformer under vejledning - forholder dig til forskellige dokumentationsredskaber - under vejledning indgår i tværfagligt samarbejde - viser interesse og forståelse for tværfagligt samarbejde - siger til og fra i forhold til opgaver, du er i tvivl om eller ikke føler dig kompetent til - giver udtryk for og begrunder egne holdninger - sikkert kommunikerer faglige overvejelser - kan ændre kommunikative strategier med udgangspunkt i, til hvilken person faglige overvejelser gives - er bevidst om målrettede samtaler med borgeren - selvstændigt kan overskue og dokumentere faglige overvejelser - forholder dig kritisk reflekterende overfor dokumentation - arbejder selvstændigt med tværfaglige samarbejdspartnere - tager ansvar for tværfagligt samarbejde - deltager aktivt og tager ansvar for faglige diskussioner Trin 1 Oktober 2012 Side 23

24 Mål H Alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særligt henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - APV som redskab - faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø - faktorer, der påvirker det fysiske arbejdsmiljø - hvorledes fysisk og psykisk vold kan forebygges - praktikstedets tilbud om psykisk førstehjælp til personale, der har været udsat for vold eller trusler herom - kommunikation og omgangstone - praktikstedets regler for utilsigtede hændelser - kommunens politik for forebyggelse af vold - kommunens sundheds- og arbejdsmiljøpolitik - lovgivning og indberetning af magtanvendelse overfor borgerne Du kan arbejde med målet ved, at du - kan identificere faktorer, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, og viser praktikvejleder, at du overvejer disses betydning for samarbejdet - kan identificere faktorer, der har betydning for det fysiske arbejdsmiljø, og viser praktikvejleder, at du overvejer disses betydning for kollegers, borgerens og eget helbred - kan identificere faktorer, der har betydning for en voldelig adfærd, psykisk såvel som fysisk - viser din praktikvejleder, at du anerkender det psykiske og fysiske arbejdsmiljøs betydning - reflekterer over, planlægger og handler hensigtsmæssigt i forhold til f.eks. APV, samarbejdet med borgerne, pårørende og kolleger, kommunikation og omgangstone samt psykisk krævende borgere - reflekterer over, planlægger og handler hensigtsmæssigt i forhold til f.eks. indretning, indeklima, rengøringsredskaber, arbejdsstillinger, fysisk krævende opgaver, forflytninger - reflekterer over, planlægger og handler hensigtsmæssigt i forhold til borgerens, kollegers og eget kropssprog og korrigerer egen adfærd og kommunikation her ud fra - i samarbejde med kolleger og praktikvejledere reflekterer over situationer/borgere, hvor der er/har været risiko for fysisk eller psykisk vold - aktivt deltager i praktikstedets ansvar for at overholde de gældende arbejdsmiljøregler Trin 1 Oktober 2012 Side 24

25 Mål I Vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området. PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om - ergonomi i forhold til eget arbejde, f.eks. hvordan du bruger din krop, hvad du skal overveje i forhold til din arbejdssituation, hvordan du tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og problemer - retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler - forskellige hjælpemidler, og om hvordan de anvendes, f.eks. kropsbårne bleer, høreapparat og rollator, kørestol, lifte, støvsuger, badebænk, greb m.v. - praktikstedets forflytningsvejledere og kursus - hvordan anmeldelse af arbejdsskader sker - Serviceloven - APV (ArbejdsPladsVurdering) - hvordan visitation til og rekvirering af hjælpemidler sker på dit praktiksted - praktikstedets forflytningspolitik - praktikstedets sikkerhedsorganisation - kommunens økonomi/støtte til hjælpemidler Du kan arbejde med målet ved, at du - viser praktikvejleder, at du reflekterer over og anvender hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, herunder personforflytninger - deltager på tilbudte forflytningskurser - anvender hjælpemidler, herunder f.eks. lift, efter de gældende regler - altid anvender rette arbejdsstillinger - vurderer, hvornår du har brug for vejledning - vurderer behov for hjælpemidler hos dine borgere, og at du ved, hvordan du får tilvejebragt de rette hjælpemidler - aktivt deltager i samarbejdet med borger og visitation i forhold til brug af hjælpemidler, og anvender din teoretiske viden om ergonomi i den faglige vurdering - viser praktikvejleder, at du reflekterer over og anvender forskellige former for forflytningsteknikker og hjælpemidler - kan vejlede ufaglærte kolleger i korrekte arbejdsstillinger og forflytninger overholder kommunes retningslinjer for arbejdsbevægelser og personforflytninger Trin 1 Oktober 2012 Side 25

26 Dine egne papirer fra praktikuddannelsen Trin 1 Oktober 2012 Side 26