Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter )

Transkript

1 1

2 2

3 Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) Formål Sikre, at alle eleverne er med på, hvordan man regner og tegner med målestoksforhold, som er en del af grundlaget for den egerfølgende undervisning. Spørgsmål Brug evt. arket med skalafigurer (findes bagest i filen Tips Ll model- og bybyggeri under Relaterede filer ) som eksempel Læs evt. mere om målestoksforhold her hop:// learning/ netundervisning/arksite- 1/metode- 1/stoerrelsesforhold- 1/ 3

4 Hvad er arkitektur? En kort snak med eleverne om, hvad arkitektur er. Formål: at få eleverne tunet ind på hvad arkitektur er. Hvad er arkitektur? Arkitektur er alt fra indretningen af et lille rum Ll udformningen af en stor by. Det er det hus, du bor i, skolen du går på, biografen, busterminalen og rådhuset. Uanset hvilken bygning, der er tale om, består den af forskellige elementer. Disse elementer er med Ll at give bygningen sit helt eget udseende og sin helt egen virkning. De er valgt af den arkitekt, der har tegnet bygningen, for at give en bestemt effekt. Det kan være facaden, der gerne skal virke streng, eller rummet man træder ind i, der gerne skal virke overvældende. Eller måske har en bygning skullet udtrykke magten hos f.eks. en konge. For at forstå en bygning, dens historie og den virkning, den har, er det viglgt at vide noget om de elementer, der har med en bygnings udformning og virkemidler at gøre. Det er viglgt at huske på, at den måde, de forskellige elementer spiller sammen på, har stor betydning. (Kilde: Arksite - hop:// learning/netundervisning/arksite- 1/ 4

5 Er det arkitektur? (Foto: Flickr) Foto af Operahuset i Sydney verdenskendt ikonarkitektur, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon i Læs mere om Operahuset i Sydney her på Arksite.dk hop:// learning/ netundervisning/arksite- kanon/vaerker/sydney- operahus/ Dansk ikonarkitektur (Kilde: hop:// Mere og mere tyder på, at arkitektoniske mesterværker har stor betydning for kendskabet 8l og udviklingen af en by eller et område. Enestående arkitektur brander en lokalitet lokalt og interna8onalt sammen med for eksempel kulturliv, sportsudbud og rekrea8ve 8lbud. Herudover kan visionære bygværker skabe vækst og merværdi i et område eller være med 8l at 8ltrække krea8ve og iværksæ?ende mennesker og interna8onalt erhvervsliv i den globale konkurrence. Et af de mest berømte eksempler på ekstraordinær og uventet bygningskunst er Jørn Utzons Sydney- opera, der er blevet et ikon for hele Australien og var et vartegn for De Olympiske Lege i Et andet er Frank Gehrys Guggenheim- museum i Bilbao, der pludselig fik sat en upåagtet spansk provinsby på landkortet og løqede hele byudviklingen. Et lidt ældre eksempel er Finlands arkitektur, der meget bevidst blev anvendt for at manifestere landets selvstæn- dighed eqer Dansk arkitektur præger også de hjemlige byer og landskaber, der får iden8tet gennem særlige bygningsværker. Disse får ikon- status og er dermed medvirkende 8l at hævde og posi8onere det pågældende område i omverdenens øjne. Elskede bygninger i Danmark er eksempelvis Amalienborg, Rundetårn, Lægeforeningens Boliger, Thorvaldsens Museum, Østerlars Rundkirke, Faaborg Museum, Aarhus Rådhus og Aarhus Universitet samt en stribe andre værker, der ligefrem blev kanoniseret i Blandt bydannelserne kan man ikke komme udenom borgerhusene i Ribe, Skagen, Svaneke eller Ærøskøbing. På landet troner både herregårde og kirker samt bevarede bøndergårde og landsbyer. 5

6 Er det arkitektur? (Foto: Kasper Egeberg) Tårnlegepladsen i Fælledparken, København Spørgsmål Kan I genkende nogle af tårnene? Læse mere om Tårnlegepladsen her hop:// life/copenhagen- x- galleri/cases/taarnlegepladsen/ 6

7 Er det arkitektur? (Foto: Flickr) Foto af Superkilen på Nørrebro set fra oven Pladser og byrum (Kilde: hop:// learning/netundervisning/arksite- 1/temaer- 1/ byrum- 1/) Arkitektur er ikke bare bygninger. Det er også bygningernes omgivelser, f.eks. pladser, haver, parker. En by kan også betragtes som arkitektur. Flere arkitekter har udformet planer for, hvordan hele byer skal organiseres. Selvom vi ikke al8d lægger mærke 8l det, er byens pladser og den måde, byrummet er organiseret på, med 8l at præge vores hverdag. Det er de omgivelser, vi lever i. De kan derfor ikke undgå at få betydning for den måde, vi opfa?er verden på. Læs mere om Pladser og byrum her på Arksite.dk hop:// learning/netundervisning/arksite- plus/temaer/byen- 1/baggrund/pladser- og- byrum/ 7

8 Er det her arkitektur? (Foto: Wikimedia) Foto af London set fra oven Spørgsmål: Kan I gæoe hvor det er? (London) Er det arkitektur? Hvorfor? 8

9 Er der geometri i en by? (Foto: Google Earth) Foto af Barcelona set fra oven Spørgsmål Kan I gæoe, hvad det er for en by? Er der forskel på opbygningen af byen på deoe og næste slide? Er der geometri i byerne? Print evt. kortene ud (se under Relaterede filer ), og lad hver elev bruge et par minuoer på at finde geometriske former på kortene. 9

10 (Foto: Google Earth) Foto af Paris set fra oven 10

11 Valgfrit slide Er der geometriske former i vores by? Indsæt et foto/kort over egen by set fra oven (evt. fra Google Earth) Spørgsmål Kan I finde geometriske former i vores by/i den måde vores by er planlagt på? Sammenlign evt. med billedet af Superkilen på Nørrebro og kortene over Barcelona og Paris. 11

12 Hvad er en by? Hvad indeholder den? Fokus Hvad definerer/kendetegner en by? Hvornår er en by en by? Spørgsmål Hvilke funkloner har en by? Hvilke funkloner er i jeres by? Boliger Kontorer BuLkker Skoler PoliL- /brandstalon Veje Parker/grønne områder m.m. Fra Arksite + (kilde: hop:// learning/netundervisning/arksite- plus/temaer/ byen- 1/) Når man bevæger sig rundt i en by, oplever man byens rum og påvirkes af omgivelserne, selvom man måske sjældent er bevidst om det. En by er ikke bare en tom masse. Den opstår langsomt og udvider sig eqer de behov, menneskene i byen har. Byer er noget, der er i konstant forandring. Derfor består byplanlægning i løbende at skabe rammer for det sociale liv i byerne. Men hvordan planlægger man den ideelle by? Og hvad er det i det hele taget, der gør en by 8l en by - hvad skaber byens særlige stemning? 12

13 Hvordan bruges målestoksforhold i arkitekturen? (Foto: Flickr) Spørgsmål Kender I en arkitekt? Ved I, hvordan en arkitekt arbejder? Arkitekter arbejder både med tegning/skitser og små modeller af bygninger og byer. Arkitekter laver oge en masse forskellige arkitekturmodeller, for at prøve deres forskellige idéer af. Modellerne er som regel bygget i et målestoksforhold der er mindre end virkelig størrelse. HereGer skal I Ll at arbejde med modeller af bygninger i forskellige målestoksforhold. Modelbygning ecer målestoksforhold En model kan vise en stor genstand i mindre udgave. Hvis den skal blive rig8g, skal den laves i et bestemt målestoksforhold. Den kan f.eks. laves, så alle mål er 10 gange mindre end de oprindelige mål. Før du går i gang med modellen, skal du først lave nogle beregninger så du kender målene for dens forskellige dele. Omregn disse mål 8l den størrelse din model skal have. Hvis fx sædet på en stol er 50 cm bredt og du vil bygge en model i størrelsesforhold 1:10, skal sædets bredde på din model være 5 cm. Modeller kan udføres i en række materialer: ler eller papmache sammen med alt hvad du har brug for af grene, mos, tænds8kker m.m. (Kilde: Arksite - hop:// learning/netundervisning/arksite- 1/produkter- 1/ visuelle- produkter- 1/modelbygning/) 13

14 Hvad er det her? (en udfoldet terning) Spørgsmål Kan I se, hvad det er? Når man folder den, bliver den Ll en model af en terning Har I prøvet at lave sådan en før? Hvad er top/bund? Opgave: fold terningen. Ekstraopgave: Hvilken skala har terningen? (En terning i virkelig størrelse måler 16x16x16mm) 14

15 Næste lekgon: Tegn og fold en udfoldet bygning (Foto: Arksite) Foto og illustralon: Københavns PoliLgård Opgave 1. Tegn Københavns PoliLgård som en udfoldet terning i målestoksforhold 1:1000 husk at tegne flapper på! 2. Klip den udfoldede bygning ud 3. Fold langs linjerne 4. Lim på flapperne og saml bygningen Voila 1 stk. Københavns PoliLgård i målestoksforhold 1:1000! 15